Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Relaterede dokumenter
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013.

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Analyse 12. april 2013

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

12. april Reformpakken 2020

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Oversigt over resuméer

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Grønt lys til det aktuelle opsving

Beregning af en skattereform 1

Offentlige finanser i dag og før budgetloven. Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Analyser og anbefalinger i

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2014

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED. III.1 Indledning

Analyse af 11 reformforslag 1

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Budgetlovens nye vagthund

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Formstærk fremgang skal mærkes af alle

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

God samfundsøkonomi i vækstpakke

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter

Finanspolitiske rammer og økonomiske fremskrivninger. Niels Storm Knigge, økonom i tænketanken Kraka (tidligere i Kontor for Økonomisk Politik i FM)

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper

Slides til Makro 2, Forelæsning september 2006 Chapter 3

Finanspolitisk styring i Danmark

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018

Gode muligheder for job til alle

Finanspolitisk vagthund i Danmark

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet. April 2017

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand

Økonomiske beregninger

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Akademiet for talentfulde unge

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Transkript:

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012

Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af den økonomiske krise Dannelse af et grundforløb

Kalibrering af DREAM Kalibrering Proces hvorved parametre sættes således at modellen kan replicerer et givent basisår Kalibreringen vanskeliggøres af Basisåret ikke i steady state Beholdningsvariable og andre endogene variable variere over tid. Rationelle (fremadskuende) agenter Intertemporal feedback problem (agenters adfærd i basisåret påvirket af fremtiden)

Kalibrering af DREAM Dynamisk kalibrering Befolkningsregnskab Antagelser om finanspolitik Data for basisår (IO tabel, supplerende datasæt) Estimater af elasticiteter, instalationsomkostninger mv. (fra litteraturen) Øvrige parametre sættes således at modellen kan replicerer et givent basisår

Antagelser om finanspolitik Vedtaget politik videreføres Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug følger demografisk træk tillagt trendvækst Kollektivt offentligt forbrug følger BNP Offentlige investeringer Konstant K/Y forhold for maskiner og bygninger Overgang fra basisår til konstant K/Y forhold

Antagelser om finanspolitik Indkomstoverførsler Demografisk træk Øvrige transfereringer Følger BNP Finanspolitisk holdbarhed og lukning af saldo Intertemporal budgetrestriktion sikret ved lump sump overførsel fra udlandet til den offentlige sektor fra og med 2080

Valg af basisår Modellens grundlæggende strukturelle egenskaber er i høj grad baseret på basisårets egenskaber: produktionsstruktur, forbrugeradfærd, størrelsen af den offentlige sektor, skatteprovenu Muligt at bruge et historisk år som basisår, f.eks. det senest tilgængelige år i nationalregnskabet.

Historisk basisår Kalibrering med historisk basisår kan medføre, at modellens langsigtede egenskaber i princippet kan skifte fra år til år, alt efter konjunkturudviklingen i basisåret. at den finanspolitiske holdbarhedsindikator kan skifte fra år til år, uden at dette nødvendigvis kan forklares af ændrede forhold i fremtiden

Historisk basisår Tabel. Langsigtede egenskaber ved kalibrering med historiske basisår T T+20 T+30 T+40 Lønkvote inkl. aflønning af selvstændige Historisk 2006 66.6 69.5 70.2 70.5 Historisk 2008 68.7 70.9 71.7 72.4 Privat forbrug som pct. af BNP Historisk 2006 48.7 51.8 51.2 50.4 Historisk 2008 48.3 51.1 50.7 50.3 Boliginvesteringer som pct. af BNP Historisk 2006 6.5 6.7 6.4 6.3 Historisk 2008 5.7 6.1 5.9 5.8 Modelkalibrering ved givent basisår, inden annoncering af efterfølgende Reformpakker (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale, tilbagetrækning mv.

1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026 2029 2032 2035 2038 2041 2044 2047 2050 Historisk basisår Figur. Lønkvote inkl. aflønning af selvst. ved kalibrering med historiske basisår 74 72 70 68 66 64 62 60 DST gennemsnit Historisk 06 Historisk 08 Modelkalibrering ved givent basisår, inden annoncering af efterfølgende Reformpakker (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale, tilbagetrækning mv.

Strukturelt basisår DREAM tager i stedet udgangspunkt i et strukturelt basisår. Sikre, at modellens langsigtede egenskaber i mindre grad bliver afhængig af konjunkturudviklingen i basisåret.

Strukturelt basisår Mulige metoder Konjunkturneutralt år f.eks. 2004 hvor output gab er tæt på 0 Kræver eksplicit modellering af hvordan politikændringer påvirker strukturelle niveauer i efterfølgende år Konjunkturrensning (estimat af strukturelt basisår) Strukturelt befolkningsregnskab Strukturel IO tabel Strukturelt supplerende datasæt

2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 2042 2044 2046 2048 2050 Strukturelt befolkningsregnskab 3 150 3 100 3 050 3 000 2 950 2 900 2 850 2 800 2 750 2 700 2 650 2 600 Figur: Arbejdsstyrken i strukturelt og faktisk forløb Tusinde personer Strukturelt forløb Faktisk f orløb

Strukturel IO tabel Aggregater (kolonne og søjlesummer) Strukturel BNP andel og output gab C struktur t a struktur Y t 1 output gap t Produkt- og produktionsskatter Estimat af strukturelle effektive satser Strukturel lønkvote

Strukturel IO tabel

Strukturelt basisår Tabel. Egenskaber ved kalibrering til historisk og strukturelt basisår 2008 2020 2030 2040 2050 Lønkvote inkl. aflønning af selvstændige Historisk 68.7 70.3 70.9 71.8 72.4 Strukturelt 66.8 67.9 68.5 69.3 70.0 Privat forbrug som pct. af BNP Historisk 48.3 51.0 50.9 50.6 50.1 Strukturelt 47.7 50.1 49.8 49.3 48.8 Boliginvesteringer som pct. af BNP Historisk 5.7 5.9 6.1 6.0 5.7 Strukturelt 5.2 5.7 6.0 5.9 5.6 Primær saldo pct. af BNP Historisk 3.4 0.1-1.4-1.7-1.2 Strukturelt 2.1-0.9-2.4-2.7-2.1 Modelkalibrering ved basisår 2008, inden annoncering af krise og efterfølgende Reformpakker (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale, tilbagetrækning mv.)

Holdbarhed Tabel. Finanspolitisk holdbarhed ved historisk og strukturelt basisår HBI HBI Pct. af BNP Mia. kr. Historisk basisår 0.032 0.6 Strukturelt basisår -0.949-16.6 Modelkalibrering ved basisår 2008, inden annoncering af krise og efterfølgende Reformpakker (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale, tilbagetrækningsaftale mv.)

1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026 2029 2032 2035 2038 2041 2044 2047 2050 Strukturelt basisår 1950 1900 1850 1800 1750 1700 1650 1600 1550 1500 1450 Figur. BNP ved historisk og strukturelt basisår DST Historisk 2008 Strukturelt 2008 Løbende priser (vækst og inflationskorr.) Modelkalibrering ved basisår 2008, inden annoncering af krise og efterfølgende Reformpakker (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale, tilbagetrækning mv.)

1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026 2029 2032 2035 2038 2041 2044 2047 2050 Strukturelt basisår 1950 1900 1850 1800 1750 1700 1650 1600 1550 1500 1450 Figur. BNP ved historisk og strukturelt basisår DST Historisk 2008 Strukturelt 2008 Løbende priser (vækst og inflationskorr.) Modelkalibrering ved basisår 2008, inden annoncering af krise og efterfølgende Reformpakker (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale, tilbagetrækning mv.)

Modellering af den økonomiske krise I princippet er grundlæggende strukturer upåvirket af konjunkturudsving Den økonomiske krise der ramte Danmark i 2008 imidlertid så stor at påvirkning på længere sigt kan forventes Formuer (f.eks. pensioner) Kapital Offentlige finanser

Modellering af den økonomiske krise Modellering af den økonomiske krise Forårspakke 2.0 Genopretningspakken Finansministeriets fremskrivning til 2020 for centrale variable Midlertidig skift i parametre der bestemmer økonomiske strukturer og agenters adfærd Kan afvige fra strukturelt niveau frem til 2020 Vender gradvist tilbage til det strukturelle niveau efter 2020

Modellering af den økonomiske krise Eksempler på parametre der ændres frem til 2020 Udenlandsk efterspørgsel efter danske eksportvarer (fald i eksport) Produktivitetsudvikling (labour hoarding) Usercost for boliger, svarer til midlertidig skift i forventninger til fremtidige boligpriser (fald i boliginvesteringer) Husholdningernes tidspræferencer i forbruget af varer (fald i forbrugskvoten)

1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 2016 2021 2026 2031 2036 2041 2046 Modellering af den økonomiske krise Figur. BNP strukturelt og kriseforløb Mia. Kr. 2000 1900 1800 1700 1600 1500 1400 1300 1200 Historisk data Strukturelt forløb Kriseforløb Faste priser (vækstkorrigeret) Modelkalibrering ved basisår 2008, med annoncering af krise og reformpakker (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale)

Modellering af den økonomiske krise Kriseforløbet kan kombineret med andre antagelser til et grundforløb Eksempelvis Kriseforløb baseret på 2020 planens grundforløb (inkl. genopretningsaftale) 25 års mervækst i offentlige sundhedsudgifter 0,3 pct. p.a. fra 2014 Tilbagetrækningsaftale (effekt på arbejdsstyrke som Finansministeriet)

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Grundforløb Figur. Påvirkning af offentlig saldo ved antagelser i grundforløb, pct. af BNP 6 4 2 0-2 -4-6 Saldo, Historisk krise og genopretningsaftale + Sundhedsudgifter + Tilbagetrækningsaftale Modelkalibrering ved basisår 2008. Grundforløb med krise og reformpakkerne (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale), mervækst i sundhedsudgifter og tilbagetrækningsaftale.

Grundforløb Tabel. Finanspolitisk holdbarhed i grundforløb HBI HBI ændring Pct. af BNP Pct. point Mia. kr. Krise (inkl. forårspakke 2.0 og genopretningspakke) -0.27 + Mervækst i sundhedsudgifter -0.93-0.66-11.6 + Tilbagetrækningsreform -0.48 0.44 7.8 Modelkalibrering ved basisår 2008. Grundforløb med krise og reformpakkerne (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale), mervækst i sundhedsudgifter og tilbagetrækningsaftale. Beløb er i 2010 kr.

1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Grundforløb Figur. Offentlig forbrug i grundforløb, pct. af BNP 34 32 30 28 26 24 22 20 Historisk data DREAM Modelkalibrering ved basisår 2008. Grundforløb med krise og reformpakkerne (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale), mervækst i sundhedsudgifter og tilbagetrækningsaftale.

1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 2016 2021 2026 2031 2036 2041 2046 Grundforløb Figur. Offentlige primære indtægter og udgifter, pct. af BNP 60 55 50 45 40 35 30 Indtægter, Historisk data Udgifter, Historisk data Indtægter, DREAM Udgifter, DREAM Modelkalibrering ved basisår 2008. Grundforløb med krise og reformpakkerne (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale), mervækst i sundhedsudgifter og tilbagetrækningsaftale.

1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Grundforløb Figur. Offentlig saldo i grundforløb, pct. af BNP 10 8 6 4 2 0-2 -4-6 -8-10 Primær saldo, Historisk Saldo inkl. renter, Historisk Primær saldo, DREAM Saldo inkl. renter, DREAM Modelkalibrering ved basisår 2008. Grundforløb med krise og reformpakkerne (Forårspakke 2.0, genopretningsaftale), mervækst i sundhedsudgifter og tilbagetrækningsaftale.