Finanspolitiske rammer og økonomiske fremskrivninger. Niels Storm Knigge, økonom i tænketanken Kraka (tidligere i Kontor for Økonomisk Politik i FM)
|
|
- Hanna Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finanspolitiske rammer og økonomiske fremskrivninger Niels Storm Knigge, økonom i tænketanken Kraka (tidligere i Kontor for Økonomisk Politik i FM)
2 Oversigt Finanspolitiske rammer Finanspolitisk holdbarhed Fremskrivningsprincipper Langsigtede udfordringer
3 Finanspolitiske rammer Finanspolitisk holdbarhed - Overholdelse af intertemporal budgetrestriktion Mål i planlægningsperioden strukturel balance i 2025 Budgetlov - Medium Term Objective - undergrænse for strukturel saldo i planlægningsperioden - Udgiftslofter - DØRs overvåger Forsigtighedsprincip
4 Fremskrivninger Korte fremskrivninger, Økonomisk Redegørelse, 3 gange årligt (indeværende år +1 2 i december) i øjeblikket i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriet Langsigtede planer: DK2010, DK2015, RP2020 og Danmark i arbejde (2020), Vækstplan DK (også 2020), Helhedsplan 2025, Vækst og Velstand 2025 (VLAK) Årlige konvergensprogrammer (KP) Ved fastlægges af nyt udgiftsloft (første gang udgiftsloftet for 2021 i efteråret 2017) I praksis laves en fuld kørsel til 2100 i forbindelse med alle ØR og til KP samt hvis evt. langsigtede planer kommer uafhængigt af ØR/KP
5 Om langfristede fremskrivninger Tjek opfyldelse af finanspolitiske rammer givet ny information og nye initiativer Planlægningshorisont (pt. til 2025) HBI forudsætter: Beregningsteknisk (efter 2025) Fastlæggelse af udgiftslofter og Konvergensprogram til EU Skabe fokus på langsigtede udfordringer: fx demografi og udtømning af oliereserver i Nordsøen Godt planlægningsredskab med klare rammer og fokus på det langsigtede
6 Om langfristede fremskrivninger Faktisk og strukturel beskæftigelse Faktisk og strukturel saldo Kilde: Opdateret 2025-forløb: august 2017
7 Om langfristede fremskrivninger Offentlig saldo, pct. af BNP Pct. af BNP Offentlig gæld, pct. af BNP Pct. af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo Nettogæld ØMU-gæld Kilde: Konvergensprogram 2017
8 Om langfristede fremskrivninger Offentlig saldo, pct. af BNP Pct. af BNP Offentlig gæld, pct. af BNP Pct. af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo Nettogæld ØMU-gæld Kilde: Konvergensprogram 2017
9 Strukturel saldo Den faktiske saldo svinger meget over tid, fx Konjunkturer Nordsøindtægter Pensionsafkastbeskatning Engangsforhold Strukturel saldo skønner over den offentlige saldo i en normal situation ikke en ligevægtssaldo.
10 Strukturel saldo
11 Strukturel saldo...
12 Medium Term Objective (MTO) MTO: Underskud på den offentlige strukturelle saldo på højest ½ pct. af BNP frem mod Styring efter strukturel saldo: sikrer mod overskridelse af Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct. grænse for faktisk saldo ved normale lavkonjunkturer sikrer symmetrisk finanspolitik over konjunkturen (automatiske stabilisatorer, ulemper ved styring efter faktisk saldo og gæld) Lægger begrænsning på diskretionær finanspolitik og forskudt finansiering kan fraviges under exceptionelle omstændigheder
13 Udgiftslofter Særskilte lofter for udgifter i stat, kommuner og regioner Vedtages af Folketinget ved lov Dækker rullende 4-årig periode 2021 loftet fastlægges i forbindelse med FL18 Fastsættes med udgangspunkt i en fremskrivning af dansk økonomi med hensyntagen til øvrige finanspolitiske målsætninger Sanktioner ved overskridelser DØRs vurderer om lofterne overholdes og er afstemt med udsigterne for dansk økonomi
14 Udgiftslofter Omfatter en bred vifte af offentlige udgifter (ca. ¾ af de offentlige udgifter) Fastsættes som reale lofter opregnes til budgetårets pris- og lønniveau Undtaget er blandt andet: Ledighedsrelaterede udgifter: dagpenge, kontanthjælp, aktivering Offentlige anlægsinvesteringer (store projekter, udgifternes tidsmæssige fordeling, diskretionær FP) Renteudgifter
15 Forsigtighedsprincip?
16 Forsigtighedsprincip
17 Forsigtighedsprincip Indregning af finansieringsbidrag i økonomiske fremskrivninger forudsætter, at der er indgået politisk bindende aftale om konkret tiltag -> politikændringer kræver finansiering Bidrag fra reformer mv. indregnes efter tilbageløb og adfærd Tilrettelæggelsen af skatte- og udgiftspolitik foretages under øvrige finanspolitiske rammer (det vil sige: ikke fuld tidsmæssig uafhængighed mellem indtægter og udgifter i fuldt finansieret politikomlægning)
18 Forsigtighedsprincip FØR 2010-plan og 2015-plan Holdbare offentlige finanser NU 2020-plan og forsigtighedsprincip Holdbare offentlige finanser Ønsket vækst i det offentlige forbrug og øvrige finanspolitiske prioriteringer Reformer og finansieringstiltag med flertal i folketinget Uudmøntet reformkrav Planlagt udgiftsprofil Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner Kilde: Finansredegørelse 2014
19 Finanspolitisk holdbarhed En holdbar finanspolitik kræver, at den politik, der er besluttet frem mod den mellemfristede planlægningshorisonts udløb, kan fastholdes uændret derefter Uden at den offentlige nettogældskvote stiger eksplosivt Finanspolitisk holdbarhed forudsætter, at den offentlige sektors intertemporale budgetrestriktion overholdes Finanspolitisk holdbarhed måles ved holdbarhedsindikatoren (HBI)
20 Holdbarhedsindikatoren Definition (holdbarhedsindikatoren): Den permanente ændring i den offentlige primære saldo (målt i pct. af BNP), der for en given saldoprofil er nødvendig for at den offentlige intertemporale budgetrestriktion er overholdt med lighed
21 Holdbarhedsindikatoren Primær saldo (pct. af BNP) Nettogæld (pct. af BNP) Underholdbart forløb Holdbart forløb Underholdbart forløb Holdbart forløb
22 Holdbarhedsindikatoren Udgangspunktet er akkumulationsligning for stat og kommuners nettogæld og BNP-udviklingen: Hvor: B t i t PS t Y t g t 1) 2) B t Y t 1 it Bt 1 1 gt Yt 1 - offentlig nettogæld - nominelrente - Primær offentlig saldo - BNP - BNP-vækstrate PS t
23 Holdbarhedsindikatoren Gældskvoten, b t, kan pba. 1) og 2) skrives som 3) b t 1 qt b t1 pst Hvor lower case udtrykker en variabel som pct. af BNP og: 1 q t 1 it 1 g t er den vækstkorrigerede rente eller merrealrenten
24 Holdbarhedsindikatoren Ved iterativ substitution i 3) findes, at den tilbagediskonterede værdi af gældskvoten til et hvert tidspunkt T kan skrives som: 4) d t, T b tt b t1 T j0 d t, j ps t j hvor j d, t j 1 q i0 ti 1 er den vækstkorrigerede diskonteringsfaktor fra periode t+j til t
25 Holdbarhedsindikatoren Solvensbetingelse 5 ) lim d, b T t T tt 0 Indsættes 5) i 4) for T -> findes den intertemporale 6) dt j pst j b t 1 j0, 0 Budgetrestriktion for stat og kommuner
26 Holdbarhedsindikatoren Jf. definitionen af holdbarhedsindikatoren 1 0, 1 0, 1 0, 7) 0 t j j t j t j j t t j j t j t b ps d d HBI b HBI ps d
27 Fortolkning af HBI HBI > 0; Overholdbar HBI < 0; Underholdbar HBI = 0; Holdbar finanspolitik HBI-målet omsættes som tider til mia. fastpris-kroner ved at gange med strukturelt BNP i et givet år Holdbarhedsmålsætningen lægger i sig selv kun ret svage bånd på fremtidige budgetunderskud og gældsudvikling
28 Holdbarhed er en svag begrænsning Tre forløb for primær saldo og nettogæld med HBI = 0 Primær saldo (pct. af BNP) Nettogæld (pct. af BNP) Usikkerhed, Troværdighed, ØMU-gæld Mellemfristede finanspolitiske målsætninger centrale
29 Holdbarhed er en svag begrænsning Tre forløb for primær saldo og nettogæld med HBI = 0 Primær saldo (pct. af BNP) Nettogæld (pct. af BNP) Usikkerhed, Troværdighed, ØMU-gæld Mellemfristede finanspolitiske målsætninger centrale
30 Hængekøjen Indtil for ganske nylig var hængekøjen en akut bekymring for planlægningen af finanspolitikken Saldo (pct. af BNP) ØMU-gæld (pct. af BNP) KP12 KP12 uden mellemfristet målsætning KP12 KP12 uden mellemfristet målsætning
31 Hængekøjen Hængekøjen, august 2016
32 Hængekøjen Hængekøjen, april Offentlig saldo, pct. af BNP Pct. af BNP Offentlig gæld, pct. af BNP Pct. af BNP Faktisk saldo -4 Strukturel saldo Kilde: Konvergensprogram Nettogæld ØMU-gæld
33 Holdbarhedsindikatoren HBI måler nødvendig forskydning af primær saldoprofil der skal til for at offentlig budgetrestriktion er opfyldt med lighed, og bestemmes af Vækstforudsætninger Renteforudsætninger (og omvurderinger) Primær saldo Initial gæld
34 Lange fremskrivninger Fremskrivningerne foretages med ADAM som overordnet modelramme Med input fra en række detaljerede forsystemer fx: Befolkningsfremskrivning DREAMs pensionsmodel Energistyrelsens basisfremskrivning Offentlige renteudgifter fra NB Andre eksterne input
35 Lange fremskrivninger Generelt stor usikkerhed Demografi Levetid, beskæftigelse, overførsler mm Pensioner udskudte skatter Nordsøproduktion Tilbagetrækningsregler (velfærdsaftalen/tilbagetrækningsaftalen) Energimålsætninger og -effektiviseringer Men ellers: Uændret politik og beregningstekniske forudsætninger efter 2025
36 Renteforudsætninger Rentesatser forudsættes gradvist at stige til 4,5 pct. (+/-) p.a. frem til planlægningshorisontens udløb konstante herefter Centrale for diskontering med de anvendte forudsætninger er merrealrenten ca. 1.5 pct. Betydning for afkast på finansiel formue og dermed fremtidigt provenu fra PAL-beskatning, beskatning af pensionsudbetalinger og beskatning nettokapitalindkomst Ikke at forveksle med offentlige nettorenteudgifter, der også afhænger af fordringernes løbetid
37 Offentligt forbrug Instrument til realisering af mellemfristet mål Grundlæggende fremskrivningsprincip - langt sigt: Uændret nominel varekøbskvote Udgiften pr. bruger følger lønudviklingen beskæftigede pr. bruger (offentlig og privat) er konstant Uændrede nominelle servicestandarder finanspolitisk neutral antagelse: Konstant befolkningssammensætning -> offentligt forbrug udgør en konstantandel af BNP Brugergrundlaget bestemmes på baggrund af den demografiske udvikling (demografisk træk)
38 Offentligt forbrug - realvækst
39 Demografisk træk - brugergrundlaget 5 hovedgrupper af offentligt forbrug: Undervisning Sundhedsvæsen Social beskyttelse Fritid, kultur mm. Kollektivt offentligt konsum Brugergrundlag for bestemmes af aldersbetinget demografisk træk Kollektivt konsum følger befolkningen
40 Demografisk træk Bestemmes ved sammenvejning af befolkningsudvikling og aldersfordelte udgifter
41 Sund aldring Forudsætning: Øget levetid -> bedre helbredstilstand Baggrund: Internationale analyser finder 5x højere hospitalsudgifter for årige, der dør i løber at et år, end årige med mere end 3 års restlevetid Tilsvarende for andre aldersgrupper og andre helbredsrelaterede udgiftsområder
42 Indkomstoverførsler Grundlæggende: overførsel i = satsregulering sats i modtagere i i - løber over typer af overførsler Antal modtagere bestemmes som fast andel af befolkning (opdelt på køn, alder og herkomst) For dagpenge og kontanthjælp til ledige uden dagpengeret er basen ledigheden Satsreguleringen følger lønudvikling Dermed vil overførslerne udgøre konstant BNP-andel ved uændret befolkningssammensætning Dog: Vedtaget mindreregulering efter planlægningshorisont tillades nu (fra KP17) i fremskrivningen Modregning i folkepension og boligydelse
43 Offentlige investeringer Mellemfristet sigt Fonde, fremrykninger, puljer mm. Langt sigt Konstant nominelt K/Y-forhold i den offentlige produktion Demografi i de offentlige investeringer KP17:
44 Skatter Generelt Mellemfristet sigt: Fremskrivning af provenuer pba. ændringer i skattesatser og skattebaser Indfasning af skattereform (Forårspakke 2.0 og SR2012) Genopretningsaftalen, vækstplaner, registringsafgift og... PSO-aftale fra 2016 Boligskatteaftale fra 2017 Evt. kommende reformer
45 Skatter Langt sigt uændrede skatteregler Provenuer følger udviklingen i skattebaserne Pensionssystemet rolle Nordsøprovenuer Igen tillades det at politiske aftaler virker udover planlægningshorisonten
46 Pensioner og skatter Pensionsfremskrivning (DREAMs pensionsmodel mod.) Skattemæssige fradrag for pensionsindbetalinger og beskatning af pensionsudbetalinger -> væsentlig del af pensionsformuen udgøres dermed af udskudte skatter Ingen betydning for primær saldo år for år ved fuldt indfaset pensionssystem og konstant befolkningssammensætning
47 Pensioner og skatter Lavere skatteindtægter på kort sigt i forbindelse med indfasning af arbejdsmarkedspensionerne og højere skatteindtægter i takt med at årgange med store pensionsopsparinger pensioneres Skatteprovenu fra pensionsudbetalinger er højt, når der er mange pensionister Beskatning af pensioner på udbetalingstidspunktet øger mulighed for indkomstudjævning over livsforløbet. Det sikrer, at progressionen i indkomstbeskatningen i højere grad virker på livsindkomsten i stedet for den løbende indkomst
48 Pensionsbeskatning Pct. af BNP Pct. af BNP Skatteværdi af fradrag for pensionsindbetalinger Skat af pensionsudbetalinger
49 Nordsøprovenuer Oliepriser World Energy Outlook, IEA og prisen på futures (middel) USD-kurs - Fremskrives konstant Produktion Danmarks Olie- og gasproduktion, ENS Skatteprovenuer beregnes på baggrund af gældende regler
50 Nordsøprovenuer gammel figur Pct. af BNP Kr. pr. tønde, 2014-niveau Provenu Oliepris (h. akse)
51 Nordsøprovenu er markant nedsat Pct. af BNP Nordsøindtægter Kilde: Konvergensprogram 2017
52 Offentlige indtægter og udgifter, opsummering - beregningsteknisk Offentlige indtægter og udgifter udgør som udgangspunkt uændrede BNP-andele ved uændret demografisk sammensætning Offentlige udgifter er følsomme for ændringer i den demografiske sammensætning demografisk træk Offentlige indtægter følger som udgangspunkt BNP, dog undtaget Effekter fra beskatning af nettopensionsindbetalinger og indfasning af arbejdsmarkedspensioner Nordsø Energimålsætning og energieffektiviseringer Kilde: Konvergensprogram 2017
53 Langsigtede udfordringer Den massive forbedring af HBI og formindskelse af hængekøjen har givet mindsket fokus (og behov for fokus) på de langsigtede udfordringer Hvad har forbedret hængekøjen så meget på så kort tid? Det har en række elementer som svækker eller er neutrale på kort sigt, men som giver neutrale eller positive udsigter på lang sigt. Mekanismen? Husk det er givet saldomål i 20/25 Flygtninge negative på kort sigt, knap så meget på lang Olie negative på kort sigt, neutrale på lang sigt Nye principper permanent mindreregulering Forbedrede metoder i fremskrivningen, rettelser af fejl
54 Langsigtede udfordringer Hængekøjen har stadig underskud under 0,5 pct. af BNP Den dominerende drivkraft er STADIG demografien stigende levetider hvor pensionsalderen ikke følger med
55 Langsigtede udfordringer Den dominerende drivkraft er STADIG demografien stigende levetider hvor pensionsalderen ikke følger med
56 Langsigtede udfordringer Nuværende (over)holdbarhed forsvinder, hvis andel af livet på folkepension ikke sættes ned i fremtiden
Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen
Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE
Læs mereDe Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015
De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj
Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereAnalyser og anbefalinger i
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereSpilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013
- kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereBaggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019
Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Sekretariatet Indhold 1 Indledning... 1 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 1 3 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereDen finanspolitiske holdbarhed
Fokus på holdbare offentlige finanser har sikret forholdsvis høj offentlig opsparing og langsigtede reformer, bl.a. af tilbagetrækningssystemet. Kombinationen af opsparing og reformer gør Danmark til et
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mere9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel
9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som
Læs mereNORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT
18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017
Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018
Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter
Læs mereKalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM
Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af
Læs mereAnalyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks
Analyse 29. maj 2017 Den finanspolitiske regning i børneværelset Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Finansministeriet har i forbindelse med Konvergensprogram 2017 (KP17) indført et supplerende, generationsneutralt
Læs mereBudgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012
Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereNye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger
Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer
Læs mereGenerationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten
16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,
Læs mereHOLDBAR FINANSPOLITIK
KAPITEL II HOLDBAR FINANSPOLITIK II.1 Indledning Ny langsigtet fremskrivning og beregning af holdbarheden Mellemfristede planer og holdbarhedsberegninger har haft gavnlig effekt I kapitel I blev præsenteret
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereStrukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015
Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereFastsættelse af udgiftslofter for maj 2013
Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni
Læs mereDansk Økonomi, forår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, forår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de offentlige
Læs mereOffentlige finanser i dag og før budgetloven. Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat
Offentlige finanser i dag og før budgetloven Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden Udfordringer for de offentlige finanser op til budgetloven og i dag Introducere tre centrale
Læs mereNordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut
Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFinanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper
Finanspolitisk planlægning Februar 13 Oversigt 1. Introduktion om finanspolitik. Erfaringer med finanspolitisk planlægning i Danmark 3. Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven. Strukturelle niveauer
Læs mereOliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen
Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereHængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.
Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige
Læs mereHoldbarhed og generationsmæssig neutralitet. April 2017
Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet April 2017 Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1
Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017
Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Oktober 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af
Læs mereBaggrundsnotat til Finanspolitisk holdbarhed. Dansk Økonomi, forår Formandskabet
Baggrundsnotat til Finanspolitisk holdbarhed Dansk Økonomi, forår 2018 Formandskabet d. 25.05.2018 Baggrundsnotat til kapitlet Finanspolitisk holdbarhed I dette notat beskrives mere detaljeret de beregninger
Læs mereAnalyse. Hvor stort er råderummet for skattelettelser? 10. august Af Jens Hauch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Analyse 10. august 2016 Hvor stort er råderummet for skattelettelser? Af Jens Hauch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen I efteråret 2016 indledes forhandlingerne om en skattepakke. Det såkaldte finanspolitiske
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereFinanspolitisk vagthund og udgiftslofter
Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mere7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel
7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel 7.1 Indledning Rammerne for finanspolitikken er strammet op i mange lande i kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende række af statsgældskriser i
Læs mereFremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed
Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning
Læs mereNotat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereStrukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016
Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1
Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet
Læs mereHoldbarhedsspørgsmålet
Hvordan tolke og bruke ulike mål på bærekraften i offentlige finanser Seminar: Analyser af langsiktig bærekraft i offentlige finanser, Oslo, December 2 Torben M. Andersen University of Aarhus CEPR, CESifo
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereProkuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet
Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet John Smidt Sekretariatschef, De Økonomiske Råd Der er over en række årtier startende
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereKAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER
KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER Dansk Økonomi, efterår, 2019 KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLITISKE RAMMER RESUME Budgetloven skal evalueres i folketingsåret 2019/20. De offentlige
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om
Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten
Læs mereKAPITEL III LANGSIGTEDE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER. III.1 Indledning
KAPITEL III LANGSIGTEDE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER III.1 Indledning Ny langsigtet fremskrivning og beregning af holdbarheden Finanspolitikken vurderes at være holdbar for første gang i Det Økonomiske
Læs mere