Forsidefotos: Vandhane, Mali af Klaus Holsting/Danida Børn leger på torvet, Shangha, Mali af Klaus Holsting/Danida Klasseundervisning på

DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2006

Forsidefotos: Vandhane, Mali af Klaus Holsting/Danida Børn leger på torvet, Shangha, Mali af Klaus Holsting/Danida Klasseundervisning på landsbyskolen i Famana, Mali af Klaus Holsting/Danida

DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2006 Danida Udenrigsministeriet Maj 2007

1. Indledning... 2 2. Grundlaget for NGO-bistanden... 3 2.1. Gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien... 3 2.2. Udmøntning af strategien for Danmarks humanitære bistand... 7 3. NGO-bistanden i 2006... 9 3.1. NGO ernes andel af dansk bistand... 9 3.2. Fordelingen af bistanden på hovedområder... 9 3.3 Udbetalinger i 2006 til de enkelte organisationer...10 3.4. NGO-bistandens geografiske og sektormæssige fordeling...11 3.5. Kapacitetsanalyser, projektvurdering og opfølgning...12 4. NGO ernes udviklingsaktiviteter...14 4.1. Rammeaftaler...15 4.2. Enkeltprojektbevillinger...22 4.3 Miniprogrammer...27 5. Humanitær bistand...33 5.1. Katastrofebevillingen...33 5.2. Det Internationale Humanitære Beredskab...34 5.3. Nærområdeindsatser...35 Bilag Bilag 1: NGO-bistanden i 2006 fordelt på organisationer. Bilag 2: Bevillinger over NGO-rammen til udviklingsprojekter, 2006. Bilag 3: Humanitær bistand gennem NGO er i 2006 fordelt på organisationer. Bilag 4: NGO-bistanden i 2006 fordelt på lande. Bilag 5: Rammeorganisationernes forbrug i 2005 og plantal for rammeaftaler 2006. 1

1. Indledning Denne redegørelse omfatter Udenrigsministeriets bilaterale NGO-bistand på udviklingsområdet for kalenderåret 2006, men berører også humanitær bistand gennem de danske hjælpeorganisationer. NGO ernes andel af midler, der stammer fra andre bevillinger end NGO-bevillingen og den humanitære bevilling, herunder bl.a. midler fra det Arabiske Initiativ, Naboskabsprogrammet, rekvirerede opgaver samt midler til aktiviteter, der finansieres over Oplysningsbevillingen, er således ikke omfattet af redegørelsen. 2

2. Grundlaget for NGO-bistanden Strategien for Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000, udstikker det overordnede grundlag både for så vidt angår den bilaterale udviklingsbistand og den humanitære bistand kanaliseret gennem danske NGO er. 2.1. Gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejde med de danske NGO er (Civilsamfundsstrategien) har været retningsgivende for den danske bistand på området siden 2000. Civilsamfundsstrategien bygger på principper om fattigdomsorienteret, bæredygtig udvikling med aktiv inddragelse af kvinder og mænd i de samfundsmæssige processer. Der lægges vægt på de lokale civilsamfundsorganisationer som repræsentanter for deres medlemmer frem for administratorer af udenlandske bistandsmidler. Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer er derfor nøgleord, men det kan også styrke en lokal NGO s troværdighed og folkelige forankring at arbejde konkret med serviceydelser, f.eks. inden for uddannelse eller hiv/aids, ligesom gennemførelse af serviceydelser kan fremme mulighederne for fortalervirksomhed. Støtte til civilsamfundet vil kunne kanaliseres gennem danske NGO er, ligesom den vil kunne indgå i den bilaterale og multilaterale bistand. Blandt de komparative fordele ved at kanalisere bistanden gennem de danske NGO er kan nævnes deres fokus på fattigdomsbekæmpelse samt deres tætte samarbejde og partnerskab med en række engagerede organisationer i Syd. De danske NGO er har endvidere gennem deres folkelige forankring i Danmark en vigtig rolle at spille med hensyn til at udbrede kendskabet til udviklingslandene og betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. 3

Fattigdomsorientering Caritas Danmark gennemfører projektet Videnshuse bedre adgang til skoleuddannelse for indianske børn i landområder i et af de mest fattige og isolerede områder i Bolivia, det sydvestlige Potosí departement. Hele 95 pct. af befolkningen i området lever under fattigdomsgrænsen, hvoraf 60 pct. i ekstrem fattigdom. Områdets lave befolkningstal og ringe økonomiske bidrag til den nationale økonomi har afholdt myndighederne fra at investere tilstrækkeligt i infrastruktur eller levere basale ydelser indenfor sundhed, kommunikation og uddannelse. Den gennemsnitlige skolegang opregnes således til 4-5 år og er dermed langt under det erklærede mål på 8 år. Projektet sigter på at forbedre uddannelsesniveauet i udvalgte kommuner, hvor spredt bosættelse og lange afstande sammen med generel fattigdom hindrer børns skolegang. Projektet har derfor opført fem internater i tilknytning til eksisterende centralskoler. Internater er skolehjem, hvor børnene bor fra mandag til fredag. To bestyrere fra området bor på hvert internat, dels for at holde opsyn med børnene og dels for at iværksætte aktiviteter udenfor skoletid: lektielæsning, køkkenhavearbejde, rengøring og vask samt indføring i sundhed, hygiejne og ernæring. Børnene deltager endvidere i kulturelle aktiviteter samt i aktiviteter til udvikling af sociale kompetencer og demokratisk forståelse (f.eks. deltagelse i elevråd). Projektet arbejder samtidig på at fremme pigers adgang til skole samt på at højne myndighedernes prioritering af uddannelse i området. Projektet gennemføres som del af Caritas samlede program for området, der sigter på at organisere lokalsamfundene med henblik på at forbedre deres fødevareproduktion, markedsføring af produkter samt indflydelse på lokaludviklingen. Efter næsten seks års arbejde med Civilsamfundsstrategien har der fra flere sider været et ønske om at gøre status og vurdere behovet for opdatering. I 2006 gennemførtes derfor en række større tiltag med henblik på at analysere og udvikle de strategiske rammer for støtten til civilsamfundet. Konklusionerne og anbefalingerne herfra vil danne udgangs- 4

punkt for det videre arbejde med at forbedre grundlaget for den danske støtte til civilsamfundet. I marts 2006 afholdtes et NGO-Træf i Vejle for omkring 250 deltagere, hvoraf ca. 200 var repræsentanter fra NGO er. Desuden deltog et antal politikere, andre beslutningstagere og ressourcepersoner. Træffet gav deltagerne en enestående mulighed for at udveksle viden og synspunkter og tage temperaturen på Civilsamfundsstrategien. En klar melding fra træffet var blandt andet, at der fortsat var bred tilslutning til det politiske og strategiske grundlag for støtten til civilsamfundet, som udgøres af Civilsamfundsstrategien. Civilsamfundsstrategien lægger op til, at grupper af danske NGO er, der arbejder inden for samme sektor eller tema, vil kunne søge støtte til etablering af netværk inden for et fagligt område. Netværk var også et centralt tema på ovennævnte NGO-Træf, som bl.a. drøftede arbejdet med nye og mere bredt definerede netværksinitiativer inden for rammerne af Tematisk Forum, der fokuserer på problemstillinger i relation til fortalervirksomhed, organisatorisk kapacitetsopbygning, samt monitorering og evaluering. I 2006 foranledigede Udenrigsministeriet en undersøgelse af faglige NGO-netværk i Danmark. Undersøgelsen førte til en revision af principperne og de administrative retningslinier for støtte hertil. Der har blandt udviklingsorganisationer, herunder NGO er, de seneste 10 år været en stigende interesse for at arbejde rettighedsbaseret. I Civilsamfundsstrategien findes en anbefaling om, at de konkrete NGO-projektindsatser bør have et rettighedsbaseret udgangspunkt. I november 2006 afholdt Udenrigsministeriet i samarbejde med en kreds af NGO er en 2-dages workshop om rettighedsbaseret tilgang til udvikling med deltagelse af 100 repræsentanter fra NGO-miljøet samt et mindre antal forskere og donorrepræsentanter. Formålet var at skabe rammerne for en udveksling af konkrete erfaringer og drøfte, i hvilket omfang den rettighedsbaserede tilgang kan bidrage til en kvalitativt bedre bistand. Diskussionerne viste, at anvendelsen af rettighedsbaserede principper på en række områder har bidraget positivt til bistandsarbejdet, men at der var behov for at arbejde videre 5

med en række udfordringer i de kommende år, ikke mindst i forhold til opstilling af indikatorer for og måling af konkrete resultater af den rettighedsbaserede tilgang til bistanden. Civilsamfundsstrategiens målsætning om at fremme kvinders og mænds lige deltagelse i udviklingsprocessen såvel som regeringens seneste prioritering af køn og ligestilling var baggrunden for, at en undersøgelse af kønsaspektet i NGO ernes projektrapportering til Udenrigsministeriet blev iværksat i efteråret 2006. Undersøgelsen fremkom med en række anbefalinger, som i 2007 vil danne udgangspunkt for en revision af rapporteringsprocedurerne. Partnerskab De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har taget initiativ til en større partnerskabsworkshop i Ghana for Dansk Blindesamfund (DBS), Ghana Association of the Blind (GAB), Dansk Handicap Forbund (DHF) og Ghana Society of the Physically Disabled (GSPD). Workshoppen drejede sig om organisationernes visioner og hvilke rammer, parterne ønskede for et fremtidigt samarbejde. Formålet var at samle handicapbevægelsen i fælles tiltag overfor de ghanesiske myndigheder og regeringen, så den netop vedtagne handicaplov bliver ført ud i livet, og mennesker med handicap får et bedre liv. DBS og DHF har gennem flere år samarbejdet med henholdsvis GAB og GSPD - interesseorganisationer for henholdsvis blinde og fysisk handicappede. Formålet har været at styrke organisationerne i Ghana og at udvikle en model for intensiv og omkostningsbevidst rehabilitering af mennesker med synshandicap. Civilsamfundsstrategien dækker ikke alene NGO-bistanden, men hele den danske bilaterale bistand, inklusiv sektorprogrammer, ambassadernes lokale bevillingskompetence m.m. I denne sammenhæng iværksattes i slutningen af 2006 et studie af civilsamfundsaspektet i den danske bilaterale bistand med henblik på at skabe et overblik over, hvorledes civilsam- 6

fundsaspektet håndteres i sektorprogrammerne samt analysere erfaringerne herfra. Rapporten vil foreligge midt i 2007. Rigsrevisionen iværksatte i 2006 en undersøgelse af Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden i perioden 2001-2006 med udgangspunkt i Civilsamfundsstrategien. Undersøgelsen omfatter spørgsmål om operationalisering af Civilsamfundsstrategien, og vurderer støtten gennem rammeorganisationer, enkeltprojektorganisationer samt direkte til civilsamfundet i Syd gennem ambassaderne i programsamarbejdslandene. Den endelige rapport foreligger i foråret 2007. 2.2. Udmøntning af strategien for Danmarks humanitære bistand Både Partnerskab 2000 og Strategi for Danmarks humanitære bistand (januar 2002) tildeler de danske NGO er en central rolle på det humanitære område. NGO erne har således gennem årene opnået status som vigtige og kompetente partnere for Udenrigsministeriet i gennemførelsen af den humanitære bistand. Der er udviklet et tillidsforhold, som gør det muligt at stille midler til rådighed for iværksættelse af humanitære indsatser med endog meget kort varsel, som det eksempelvis i 2006 var tilfældet i forbindelse med krisen i Libanon. Den overordnede målsætning for den humanitære bistand, der kanaliseres gennem private danske hjælpeorganisationer, er at imødekomme nødlidendes grundlæggende og akutte behov for hjælp og beskyttelse. Det er vigtigt at kunne bidrage med såvel hurtig nødhjælp ved akutte katastrofer som rehabiliteringsindsatser i længerevarende kriser, herunder særligt i forhold til flygtninge og internt fordrevne og i form af nærområdeindsatser. Hertil kommer indsatser for humanitær minerydning. Der lægges i dialogen med organisationerne vægt på, at den humanitære bistand i videst muligt omfang forankres lokalt og bidrager til stabilitet, respekt for menneskerettigheder og demokratiske processer i modtagerlandet. Organisationerne gennemfører alt efter situationen indsatserne selv, i samarbejde med lokale partnere, gennem en international partner eller et internationalt netværk, eller i samarbejde med statslige danske institutioner. Når bistanden kanaliseres gennem en internati- 7

onal partner, forventes de danske organisationer at være aktivt involveret i at kvalitetssikre og overvåge gennemførelsen af projekterne og vurdere deres effekt. Udenrigsministeriet har derfor en tæt faglig dialog med organisationerne om valgte strategier og tekniske løsninger. I samarbejdet med de danske humanitære organisationer lægges endvidere vægt på et veldokumenteret grundlag for bedømmelse af organisationernes kapacitet til at udføre de påtænkte opgaver. For de større organisationers vedkommende er dialogen formaliseret i form af årsforhandlinger og deltagelse i Den Humanitære Kontaktgruppe, der er det centrale organ for overordnet planlægning og koordination af danske humanitære indsatser. I regi af denne gruppe har der bl.a. i 2006 været afholdt et seminar om den internationale Tsunami-evaluering. Som led i opfølgning på evalueringens anbefalinger vedrørende kvalitetssikring er der efterfølgende dannet en undergruppe, der beskæftiger sig med spørgsmålet om certificering af NGO er. Flere af de danske organisationer har allerede på forskellige områder af deres virkefelt taget initiativer inden for certificering. I forhold til den reviderede danske strategi for støtte til minerydning præsenteret i 2006 er det fortsat undergruppen for minerydning under Den Humanitære Kontaktgruppe, der er omdrejningspunktet for udveksling af oplysninger mellem de relevante danske aktører private organisationer såvel som firmaer - om både løbende og nye danske og internationale initiativer på området. 8

3. NGO-bistanden i 2006 Nærværende afsnit giver sammen med de til beretningen knyttede bilag et samlet billede af NGO-bistanden i 2006, for så vidt angår størrelse, fordeling på organisationer og bistandens geografiske og sektormæssige fordeling, samt hvilke undersøgelser der er gennemført i forhold til NGO-bistanden i løbet af året. 3.1. NGO ernes andel af dansk bistand Midlerne, der på finansloven stilles til rådighed for NGO erne til udviklingsprojekter, anvendes primært til program- og projektstøtte, udsendt projektpersonale og projektrelateret oplysning i Danmark. Den humanitære bevilling finansierer både den bistand, der kanaliseres gennem danske NGO er og relevante FN-organisationer samt direkte statslige aktiviteter som f.eks. udsendelse af personel over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) og indsatser gennemført af Beredskabsstyrelsen og forsvaret. I 2006 udgjorde de samlede udgifter til NGO'ernes udviklingsaktiviteter i alt 966,4 mio. kr., hvilket svarede til 12,4 pct. af den bilaterale udviklingsbistand og 8,4 pct. af den samlede danske bistand. Udgifterne til humanitær bistand gennem NGO'erne beløb sig til i alt 399,4 mio. kr., svarende til 37,3 pct. af den samlede humanitære bistand og 3,5 pct. af den samlede danske bistand. 3.2. Fordelingen af bistanden på hovedområder Som det fremgår af tabel 1, er fordelingen mellem de forskellige hovedområder under NGO-bevillingen i 2006 nogenlunde ens set i forhold til 2005. Dog er der sket en stigning i udbetalinger til enkeltprojekter (Andre samarbejdsformer med NGO er) i 2006, hvilket bl.a. kan henføres til et forholdsvist stort antal nye bevillinger givet i 2004. Stigningen i udbetalinger til NGO ernes indsatser for flygtninge og internt fordrevne i nærområder steg ligeledes i 2006 som følge af igangsættelse af nye indsatser i Somalia, Burundi og Sudan bevilget i slutningen af 2005. 9

Tabel 1. Fordelingen af udbetalinger over NGO-bistanden på hovedområder (mio. kr.) 2005 2006 Udviklingsaktiviteter Rammeaftaler 513,9 510,4 Andre samarbejdsformer med NGO er 313,0 394,8 Miniprogrammer 66,2 61,2 I alt 893,1 966,4 Humanitære indsatser Ekstraordinære humanitære bidrag 331,2 297,2 Internationalt Humanitært Beredskab 29,1 33,2 Bistand til nærområdeindsatser 42,0 69,0 I alt 402,3 399,4 NGO-bistanden i alt 1.295,4 1.365,8 3.3 Udbetalinger i 2006 til de enkelte organisationer Fordelingen af udbetalinger til henholdsvis udviklingsaktiviteter og humanitære aktiviteter for de 16 organisationer, der modtog flest midler (mere end 20 mio. kr.) over NGObistanden fremgår af tabel 2. For hver af rammeorganisationerne er udbetalingerne til de forskellige aktiviteter beskrevet nærmere nedenfor under afsnit 4.1. 10

Tabel 2. Fordeling af udbetalinger på større organisationer i 2006 (tusinde kr.) Udviklingsaktiviteter Humanitære Organisation aktiviteter I alt Folkekirkens Nødhjælp 112.261 62.335 174.596 Dansk Røde Kors 68.966 92.264 161.230 MS - Mellemfolkeligt Samvirke 153.952 153.952 Ibis 115.167 9.237 124.404 Dansk Flygtningehjælp 104.897 104.897 Red Barnet 37.813 23.483 61.297 ADRA Danmark 36.483 21.734 58.216 CARE Danmark 48.143 48.143 Caritas Danmark 26.676 13.364 40.039 Ulandssekretariatet 38.224 38.224 DACAAR 31.207 31.207 3F - Fagligt Fælles Forbund 29.655 29.655 Danish De-mining Group 28.594 28.594 De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) 25.799 25.799 Projektrådgivningen 21.113 21.113 Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 17.100 3.779 20.879 Danske NGO er over 20 mio. kr. 762.558 359.687 1.122.245 Samlet støtte gennem danske NGO er 966.416 399.387 1.365.802 Der henvises i øvrigt til bilag 1, der opregner samtlige organisationer, som i 2006 modtog bidrag fra NGO-bevillingen og den humanitære bevilling. Det bemærkes, at der ud over de større organisationer ydes bidrag til en lang række organisationer, som gennemfører et eller ganske få udviklingsprojekter. Det samme gælder nogle få organisationer, der fik midler til at gennemføre enkeltstående humanitære aktiviteter. Der henvises også til bilag 2, der opregner bevillinger tiltrådt i 2006 til udviklingsaktiviteter, og til bilag 3, der opregner udbetalte bidrag til humanitære aktiviteter fordelt på involverede NGO er. 3.4. NGO-bistandens geografiske og sektormæssige fordeling Som det fremgår af bilag 4, var NGO ernes udviklingsaktiviteter i 2006 fordelt på ca. 75 lande, hvilket er en stigning i forhold til tidligere år. For udviklingsaktiviteterne gjaldt i øvrigt: At den største andel gik til Afrika med 492,7 mio. kr., hvilket svarer til 51 pct. af NGO ernes samlede udviklingsaktiviteter. Dette er en stigning i forhold til 2005, hvor NGO-bistanden til Afrika udgjorde 44 pct. Udenrigsministeriets samlede bila- 11

terale bistand til Afrika udgjorde til sammenligning ca. 58 pct. af den samlede bilaterale bistand i 2006. At Asien modtog i alt 237,3 mio. kr. svarende til 25 pct. af NGO ernes udviklingsaktiviteter. Den samlede bilaterale bistand til Asien udgjorde 28 pct. af den samlede bilaterale bistand. At udgifterne til NGO ernes udviklingsaktiviteter i Latinamerika udgjorde 14 pct., hvilket var mere end den samlede bilaterale bistand, der udgjorde 7 pct. At den sektormæssige fordeling af NGO ernes udviklingsaktiviteter viste, at NGO erne fortsat opererer inden for en bred vifte af sektorer som eksempelvis støtte til de produktive sektorer og styrkelse af uddannelse, sundhed og anden social infrastruktur. For den humanitære bistand gjaldt: At den største andel af bistanden i lighed med 2005 blev anvendt i Afrika, der modtog i alt 224,3 mio. kr. svarende til 56 pct. af den samlede humanitære bistand, der blev kanaliseret gennem NGO erne. Midlerne blev især anvendt i Sudan (Darfur), de store søers område, Angola, Liberia og Somalia. At der blev anvendt 124,6 mio. kr. i Asien svarende til 31 pct. af den samlede humanitære bistand, der i 2006 blev kanaliseret gennem NGO erne. Bidrag til NGO ernes aktiviteter i Irak og Afghanistan udgør de største poster. At der blev udbetalt 33,2 mio. kr. til udsendelse af nødhjælpspersonel gennem danske hjælpeorganisationer. 3.5. Kapacitetsanalyser, projektvurdering og opfølgning Der foretages med mellemrum kapacitets- og forundersøgelser af NGO er, der er i færd med at udbygge projektporteføljen og styrke deres organisation. Derudover overvejes sådanne undersøgelser altid i forbindelse med teknisk komplicerede og/eller store projektansøgninger. Hvert 2.-3. år gennemføres mindre kapacitetsanalyser med tematisk fokus af rammeorganisationerne. De forskellige gennemgange og analyser foretages som udgangs- 12

punkt af eksterne konsulenter. Herudover gennemfører Udenrigsministeriet projektbesøg, oftest i tilknytning til ovennævnte projektgennemgange eller kapacitetsundersøgelser. I forbindelse med projektansøgninger, der blev modtaget til runderne i 2006, besluttede Udenrigsministeriet at iværksætte otte forundersøgelser, hvoraf hovedparten først igangsættes i 2007. I 2006 gennemførtes følgende undersøgelser på NGO-området: Parallelle tematiske gennemgange af Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors med særligt fokus på decentralisering og hiv/aids. Tematisk gennemgang af CARE Danmark med særligt fokus på ligestilling. Forundersøgelse af Danmarks Jægerforbunds ansøgning om tilskud til Beskyttelse og udnyttelse af naturressourcer i Wami Mbiki-området, fase 3, Tanzania. Forundersøgelse af ADRA s ansøgning om tilskud til Integreret uddannelsesprojekt i Karamoja, fase II, Uganda 13

4. NGO ernes udviklingsaktiviteter Der lægges vægt på, at NGO ernes udviklingsaktiviteter når ud til særligt marginaliserede og fattige befolkningsgrupper og på, at de støtter civilsamfundets evne til at indgå i en aktiv og kritisk dialog med de nationale myndigheder. Vigtige indsatsområder er støtte til organisering og kapacitetsopbygning, fremme af organisationernes evne til at gennemføre fortalervirksomhed og lobbyarbejde, samt deltagelse i netværk med ligesindede organisationer. Fortalervirksomhed Mellemfolkeligt Samvirke (MS) indgår i et langsigtet partnerskab med Women s Coalition of Zimbabwe (WCoZ). Organisationen er et netværk med deltagelse af en række fremtrædende kvinderettighedsaktivister og 40 kvindeorganisationer med landsdækkende strukturer. MS støtte går bl.a. til at styrke netværket og dets aktiviteter. WCoZ s arbejder målrettet med at forbedre kvinders situation i Zimbabwe og beskæftiger sig med emner som juridisk bistand, vold og tortur mod kvinder, sundhed og adgang til uddannelse. I en undersøgelse blandt 1000 kvinder foretaget af Women s Coalition i 1996 svarede kun 15%, at de ikke var udsat for en eller anden form for vold. Med støtte fra MS har WCoZ gennemført målrettede informationskampagner for at udbrede kendskabet til problemet. Organisationen har desuden afholdt møder med berørte og lavet lobby- og fortalervirksomhed over for de politiske beslutningstagere for at få indført en lov mod vold i hjemmet. I starten af 2007 blev en ny lov, Domestic Violence Law, vedtaget af parlamentet og den er netop (februar, 2007) blevet underskrevet af Zimbabwes præsident. Der føres en løbende dialog med de danske organisationer om principperne for støtte til udviklingsprojekter i henhold til Civilsamfundsstrategien. Der ligger fortsat en udfordring i at sikre, at aktiviteterne udformes, således at civilsamfundsorganisationerne i Syd ikke alene fremstår som administratorer af projekter, men også reelt som repræsentanter og talerør for deres medlemmer på lokalt, nationalt og globalt plan. 14

4.1. Rammeaftaler Med rammeaftalerne sigtes der på at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og mindre ressourcekrævende administration i Udenrigsministeriet. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, herunder deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring, samt en række støttekriterier for arbejdet, herunder landevalg, målgrupper, effekt og bæredygtighed. Bevillingerne til rammeorganisationerne har direkte hjemmel på Finansloven. Udenrigsministeriet har indgået rammeaftaler med seks organisationer: Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Ulandsorganisationen Ibis, CARE Danmark og Red Barnet. Der henvises til oversigten i bilag 5 over rammeorganisationernes forbrug i 2006 og plantal for rammeaftalerne i 2007. Specifikation af NGO ernes humanitære aktiviteter findes i bilag 3. Der afholdes årsforhandlinger med rammeorganisationerne i januar/februar baseret på den finansielle ramme i den pågældende Finanslov og indikative budgetoverslag for de efterfølgende tre år. I lige år omfatter forhandlingerne en drøftelse af organisationernes strategier og prioriteter for rammesamarbejdet såvel som det programrelaterede oplysningsarbejde og den folkelige forankring af bistandsarbejdet i Danmark samt den administrative forvaltning af rammemidlerne. Målet med forhandlingerne er at nå til enighed om nye målsætninger eller justeringer af eksisterende mål ud fra en vurdering af organisationens konkrete arbejde såvel som den strategiske og organisatoriske udvikling. I ulige år fokuseres primært på administration og gennemførelse af det programrelaterede arbejde, hvilket muliggør en mere konkret, dybdegående diskussion af de enkelte programmer. Endvidere gennemføres løbende stikprøvekontrol af rammeorganisationernes forvaltning både for så vidt angår finansielle aspekter som mere generelle administrative spørgsmål. Generelt vurderes organisationernes forvaltning at være solid. Stikprøvekontrollerne har givet anledning til en konstruktiv dialog, der har medført administrative opstramninger hos flere organisationer. 15

Med finanslovsforliget for 2006 indførtes et krav om egenfinansiering for de seks danske rammeorganisationer. For at give organisationerne mulighed for at omstille sig lå egenfinansieringen i 2006 på 5 pct. af forbruget til program- og projektaktiviteter under rammebevillingen stigende til 10 pct. fra og med 2007. Samtidig med kravet om egenfinansiering fik rammeorganisationerne tilladelse til at gennemføre landsdækkende husstandsindsamlinger. Alle seks organisationer gennemførte landsindsamlinger i 2006. Ud over landsindsamlingerne har organisationerne en vifte af muligheder for at samle ind til dækning af egetbidraget: Arv og gaver, kollekter, indtægter fra genbrugsbutikker m.m. Alle seks organisationer forventes at opfylde egenfinansieringskravet for 2006. Nedenfor følger en kort gennemgang af de enkelte rammeorganisationer: Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har i mere end 60 år arbejdet med udviklingsbistand inden for rammerne af landeprogrammer i det sydlige og østlige Afrika, i det sydlige Asien og i Centralamerika. I 1993 formuleredes den nuværende målsætning med programmet MS i Syd (MSiS), der fokuserer på et tæt samarbejde med lokale partnerorganisationer med henblik på kapacitetsopbygning og bestræbelser på at opnå lige muligheder for bedre levevilkår for alle. Udsendelse af udviklingsarbejdere har til formål at støtte etablering og konsolidering af partnerskab. MS har bl.a. som følge af evalueringen af organisationen i 2003 iværksat en omstrukturering af organisationen, samtidig med at flere initiativer for at opnå et klarere fokus og bedre prioritering af organisationens aktiviteter er igangsat. Efter vedtagelsen af en ny vision og mission i 2004 vedtog MS i 2005 en samlet strategi (Partnership against Poverty), der bl.a. omfatter en mere fleksibel anvendelse af personelbistand. I 2006 blev arbejdsgrundlaget MS works for Democracy vedtaget sammen med en rullende toårig arbejdsplan. MS vil herefter fokusere på støtte til aktiviteter inden for udviklingen af demokrati i samarbejdslandene. Følgelig vil det blive nødvendigt at reducere indsatsen i andre sektorer. Reviderede landestrategier forventes at ligge klar i oktober 2007. 16

Rammeaftalen (MSiS) omfatter syv lande (Nepal, Kenya, Mozambique, Tanzania, Uganda, Zambia og Zimbabwe) og et regionalprogram i Mellemamerika. MS har landekontorer i alle syv lande. MS samarbejder med i alt ca. 276 lokale partnerorganisationer (inkl. ad hoc partnere). Dertil kommer et træningscenter i Tanzania, som uddanner danske udviklingsarbejdere og tilbyder kurser for organisationer især i det østlige og sydlige Afrika. Udsendelse af udviklingsarbejdere er fortsat et centralt element i MS arbejde, om end der de senere år har været et væsentligt fald i antallet af udsendte - fra 216 årsværk i 1998 til 126 årsværk i 2006. MS søger at øge antallet af udviklingsarbejdere rekrutteret i Syd. I 2006 var fordelingen 92 langtids- og 8 korttids-udviklingsarbejdere fra Nord, samt 13 langtids- og 13 korttids-udviklingsarbejdere fra Syd. MS har fortsat bestræbelserne på at hverve medlemmer og brede sin folkelige forankring ud både med henblik på at profilere organisationen i offentligheden og at opnå et bredere finansieringsgrundlag. Bl.a. har initiativet Global Contact, som MS selv finansierer, vakt stor interesse. Gennem ordningen udsendes både unge mennesker og seniorer i kortere tid til udviklingslande. Ved udgangen af 2006 havde MS omkring 8.200 individuelle medlemmer, en stigning på omkring 800 i løbet af det seneste år. Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har til formål at hjælpe og være fortaler for undertrykte, oversete og svage befolkningsgrupper i den fattige del af verden og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Dette gøres gennem humanitær bistand, langsigtet udviklingsarbejde og fortalervirksomhed. FKN arbejder både multilateralt - især gennem Det lutherske Verdensforbund, Verdenskirkerådet og det koordinerende kirkelige forum for nødhjælp, ACT - og i bilateralt samarbejde med lokale kirker, kirkeråd og folkelige organisationer. FKN s arbejde er generelt baseret på en integreret rettighedsbaseret tilgang ud fra et kristent værdigrundlag (diakonia). Fortalervirksomhed prioriteres højt og indgår ligeledes som et tværgående element i FKN s arbejde. Bekæmpelse af hiv/aids søges inkorporeret hvor muligt i såvel den langsigtede som den humanitære bistand. Der er i løbet af de sene- 17

re år sket en geografisk fokusering af udviklingsindsatserne, og rammebevillingen anvendes nu altovervejende til indsatser i de ti fokuslande (Etiopien, Uganda, Malawi, Zambia, Indien, Cambodia, Guatemala, Honduras, Israel/Palæstina, og Sudan). Organisationen har samtidig gennemgået en omfattende decentralisering og er nu repræsenteret i alle fokuslande, bortset fra Israel/Palæstina. FKN har ingen egentlige medlemmer, men et stort antal økonomiske bidragydere samt solid opbakning fra omkring 3.700 genbrugsmedarbejdere, tidligere udsendte og voluntører, indsamlingsledere, ungdoms- og kirkelige organisationer, og et stadig stigende antal unge frivillige. Udenrigsministeriet foranledigede i 2006 en ekstern tematisk gennemgang af FKN s arbejde med fokus på hiv/aids og decentralisering. I forbindelse hermed gennemførtes en parallel undersøgelse af Dansk Røde Kors. Undersøgelserne omfattede feltbesøg i henholdsvis Zambia og Zimbabwe samt en efterfølgende fælles workshop, hvor konklusioner og anbefalinger blev drøftet med en bred kreds af medarbejdere i de to organisationer. Anbefalingerne fra gennemgangen er sammen med resultaterne fra en intern undersøgelse af decentraliseringsprocessen i FKN indgået i en større omstrukturering af organisationen. Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors (DRK) overordnede formål er at forebygge og afhjælpe menneskelig lidelse ved at forbedre situationen for de mest sårbare befolkningsgrupper på en sådan måde, at disse sættes i stand til selv at forbedre deres situation. Organisationen baserer sit internationale arbejde på en overordnet strategi, der omfatter såvel langsigtet udviklingsbistand som nødhjælp. Strategien definerer fokus for DRK internationale arbejde på fire kerneområder: fremme af Røde Kors bevægelsens grundlæggende principper og værdier, katastrofeberedskab, katastrofeforebyggelse og lokalforankret sundhedsarbejde, herunder hiv/aids bekæmpelse og forebyggelse og omsorg for aidssyge og forældreløse børn. Centralt i de kernekompetencer, som er defineret i forhold til strategiens nøgleområder, er kapacitetsopbygning af partnerselskaber. Programmerne indenfor rammeaftalen har i 2006 været gennemført i ni samarbejdslande i Afrika (Eritrea, Etiopien, Kenya, Malawi, Mozambique, Senegal, Togo, Uganda og Zim- 18

babwe) og fire lande i Asien (Cambodia, Indonesien, Laos, og Vietnam) samt i De Palæstinensiske Selvstyreområder. Hertil kommer humanitære indsatser i en lang række lande. DRK havde i 2006 regionale repræsentanter placeret i Jordan, Zimbabwe, Uganda, Senegal, Sri Lanka og Laos. Udenrigsministeriet gennemførte i første kvartal af 2006 en ekstern tematisk gennemgang af DRK arbejde med udgangspunkt i decentralisering og hiv/aids, som også nævnt i afsnittet om FKN. Anbefalingerne herfra er indgået i den gennemgang, som DRK efterfølgende har foretaget af sin decentraliseringsproces- og struktur. DRK har nu valgt at gennemføre en reel decentralisering af programarbejdet, hvilket vil medføre en omstrukturering af organisationen. Udfordringen vil således blive at gå fra dekoncentration til decentralisering og indhøste de effektivitetsfordele, der ligger heri. Ulandsorganisationen Ibis Ibis overordnede mål er at styrke og fremme civilsamfundene i Syd. Dette sker ved at arbejde gennem fire fokusområder: 1) uddannelse, 2) folkelig deltagelse i lokal regeringsførelse, 3) globale strukturelle årsager til fattigdom samt 4) hiv/aids. Ibis har ikke inkorporeret levering af egentlige serviceydelser i sine programmer, men har primært fokus på kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Ibis gennemfører aktiviteter i 12 lande fordelt på seks lande i Afrika (Mozambique, Sydafrika, Namibia, Angola, Ghana, Sierra Leone), tre i Sydamerika (Bolivia, Peru, Ecuador) og tre i Mellemamerika (Guatemala, Honduras, Nicaragua). Hertil kommer humanitære indsatser i Angola og Liberia. Med udgangen af 2006 afsluttedes rammeaktiviteterne i El Salvador. Det er i året løb ligeledes besluttet at udfase rammeaktiviteter i Namibia, idet landets bruttonationalindkomst per indbygger i 2006 for andet år i træk lå over Danidas grænse for modtager af dansk bistand. Indsatserne for at fremme uddannelsesområdet har gennem de senere år udviklet sig til en nøgleaktivitet i Ibis arbejde i såvel Syd som Nord. I løbet af 2006 er en revideret strategi Uddannelse for forandring 2012 blevet rullet ud på alle niveauer i organisationen. Den nye strategi rummer blandt andet området uddannelse i krisesituationer, der åbner for, at Ibis kan gennemføre uddannelsesindsatser i lande, der befinder sig i en post-konflikt si- 19

tuation. I 2006 er en ny politik for køn og ligestilling ligeledes blevet gennemført, ligesom et nyt system til håndtering af organisationens aktiviteter ude såvel som i Danmark er blevet introduceret. Ibis har de senere år deltaget i den globale kampagne Hele Verden i Skole, der gennemføres i mere end 100 lande verden over. Interessen for kampagnen er vokset hvert år, og i 2006 deltog ca. 128.000 danske skolebørn aktivt i læsekampagnen i Danmark. De senere år har Ibis på Udenrigsministeriets foranledning arbejdet målrettet med at hverve medlemmer og brede sin folkelige forankring ud. Indsatsen har båret frugt. Således har der i 2006 været en betydelig medlemsfremgang, hvilket har ført til, at organisationen ved udgangen af året havde ca. 10.000 medlemmer mod 7.000 året før. CARE Danmark CARE Danmarks (CDK) overordnede mål er at medvirke til at forbedre levevilkårene for de fattige dele af landbefolkningen i samarbejdslandene og styrke deres muligheder for at øve indflydelse på egne livsbetingelser. CDK s aktiviteter under rammebevillingen har gennem årerne fastholdt et klart tematisk fokus på bæredygtig landbrugs- og naturressourceforvaltning. Den primære målgruppe for CDK er den fattige og marginaliserede del af landbefolkningen, med særlig vægt på kvinder og etniske minoriteter. CDK har gennem sit tematiske og geografiske fokus oparbejdet et solidt fagligt fundament inden for naturressourceforvaltning. CDK er fagligt ansvarlig og koordinator for CARE International på området. CDK gennemfører aktiviteterne i seks kernelande (Ghana, Niger, Mozambique, Uganda, Nepal og Vietnam). Siden offentliggørelsen af Civilsamfundsstrategien har CDK gennemført et omfattende strategisk skift fra projekt- til programtilgang. Tidligere implementerede CDK selv projekter, ofte karakteriseret ved serviceydelser i samarbejde med lokale regeringsinstitutioner. Nu implementeres aktiviteterne i overensstemmelse med civilsamfundsstrategiens målsætninger om at arbejde med kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer og 20

fortalervirksomhed. Processen vil blive konsolideret de kommende år, og fortalervirksomhed vil blive viet særlig opmærksomhed. Samtidig fokuseres der på at styrke integrationen af ligestilling og hiv/aids som tværgående hensyn i programplanlægningen. CDK s masterplan for strategisk udvikling er det centrale styringsværktøj og står over for en gennemgribende revision i de kommende år. I masterplanen indgår prioritering af eventuelle nye temaer samt strategisk og organisatorisk udvikling. I 2006 gennemførtes et tematisk review af CDK med særlig fokus på ligestilling. Undersøgelsen konstaterede, at CDK opfylder kravene i civilsamfundsstrategien. Udfordringen er nu at tilpasse og finjustere de overordnede procedurer, guidelines, implementeringsværktøjer og strategier. Gennemgangen viste ligeledes, at integration af ligestillingsaspektet fortsat skal styrkes. Overordnet er der en klar politik fra CDK s side om at arbejde seriøst og fagligt med integrering af kønsaspektet i programmerne. Der er planlagt en operationalisering af temaets anbefalinger, der gennemføres i sammenhæng med revision af strategierne og CDK s masterplan. Red Barnet Red Barnets (RB) arbejde tager sit udgangspunkt i Børnekonventionen og programmeres på basis af princippet om barnets rettigheder. Det overordnende mål er at forbedre børns stilling og opbygge samfund, der anerkender og respekterer børns rettigheder. RB s internationale strategi, der kombinerer to tidligere strategier for henholdsvis udviklingsaktiviteter og humanitær bistand, blev revideret i 2006. Strategien har tre temaer: Uddannelse, beskyttelse og hiv/aids. Rettighedsbaseret tilgang er en integreret del af strategien. Geografisk er aktiviteterne under rammeaftalen koncentreret om programlandene Bangladesh, Etiopien/Somaliland og Uganda. I 2006 er det besluttet, at Sierra Leone fra 2007 skal være et nyt programland, hvor RB vil indgå i et samarbejde med Save the Children UK om støtte til en uddannelseskomponent. I en afgrænset periode anvendes der endvidere rammemidler til at støtte aktiviteter på uddannelsesområdet i Angola. 21

RB er medlem af Save the Children alliancen, der har nationale organisationer i 29 lande og aktiviteter i over 100 lande. Samarbejdet i alliancen får større og større betydning, og RB har deltaget aktivt i udarbejdelsen af alliancens strategier, der i perioden 2005-2020 har fokus på dels den globale uddannelseskampagne for børn berørt af væbnede konflikter, Rewrite the Future, dels udvikling af stærkere nationale Save the Children organisationer, og dels opbygning af fælles kontorer i lande, hvor flere Save the Children organisationer er aktive. Samarbejde i katastrofesituationer forventes at blive et fjerde indsatsområde. 4.2. Enkeltprojektbevillinger Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde tager stilling til ansøgninger om enkeltprojekter to gange årligt (runder). Styrelsen spiller herved en central og direkte rolle i forhold til bevillingerne. Uden for de to årlige ansøgningsrunder behandler Styrelsen endvidere en række andre former for enkeltprojektbevillinger, herunder ansøgninger vedrørende innovative hiv/aids projekter, allianceprojekter og faglige netværk samt forelæggelser af større enkeltprojekter, der har været genstand for forundersøgelser fra Udenrigsministeriets side. Enkeltprojekter I 2006 tiltrådte Styrelsen i forbindelse med runderne støtte til i alt 21 projekter med et samlet budget på 167,8 mio. kr., hvilket svarer til, at knapt halvdelen af de modtagne projektansøgninger blev godkendt. Nedenstående tabel viser antallet af ansøgninger modtaget til ansøgningsrunderne de seneste 10 år. 22

Tabel 3. Rundeansøgninger 1996-2006 Antal ansøgninger modtaget Antal bevilgede projekter Antal ansøgninger henvist til forundersøgelse bevil- Samlet ling (i mio. kr.) 1996 101 41 8 124 1997 91 35 15 146 1998 102 42 18 158 1999 76 31 9 186 2000 70 26 1 116 2001 98 39 4 249 2002 69 31 9 176 2003 53 25 1 146 2004 77 44 7 293 2005 48 23 8 159 2006 47 21 8 168 I alt 820 358 88 1.921 Den nedadgående tendens i antallet af modtagne ansøgninger afspejler, at flere ansøgninger nu sendes til Minipuljen, der administreres af Projektrådgivningen. I foråret 2005 tiltrådte Finansudvalget, at Minipuljens bevillingsloft per projekt blev hævet fra en til tre millioner kroner. Som nævnt nedenfor under pkt.4.3 modtog Projektrådgivningen i 2006 102 ansøgninger mod 76 i 2005. Opgørelsen i bilag 2 omfatter samtlige bevillinger til NGO ernes udviklingsaktiviteter i 2006. Der er i bilaget en forskydning i forhold til ovenstående tabel, da Folketingets Finansudvalg som hovedregel først tager stilling til efterårsrunden i begyndelsen af det efterfølgende år. Bilaget omfatter ud over rundebevillingerne og enkeltprojekter bevilget efter forundersøgelser også bevillinger fra hiv/aids puljen, allianceprogrammer og netværk. Disse støtteformer beskrives nærmere nedenfor. Hiv/aids puljen I forbindelse med en folketingsdebat om den danske hiv/aids indsats i udviklingslandene i foråret 2004 blev det besluttet at styrke den danske indsats inden for hiv/aids bekæmpelse gennem at afsætte 25 mio. kr. årligt over 4 år (2005-2008) til nye, innovative hiv/aids indsatser gennem danske NGO er. I finansloven for 2007 er denne tidsbegrænsning fjernet, 23

således at der fremover hvert år afsættes 25 mio. kr. til den innovative hiv/aids NGOpulje. Der blev modtaget 10 ansøgninger til hiv/aids puljen i 2006 i forbindelse med de to årlige ansøgningsrunder, hvoraf tre blev godkendt med en samlet bevilling på 15,1 mio. kr. I alt er der siden puljens start for to år siden modtaget 34 ansøgninger, hvoraf 12 er blevet godkendt med en samlet bevilling på 52,5 mio. kr. Der lægges vægt på, at erfaringerne fra gennemførelse af de innovative tiltag årligt bliver rapporteret, analyseret og systematiseret med henblik på at indgå i det videre arbejde med hiv/aids bekæmpelse. I den forbindelse afholdtes i juni 2006 den første årlige erfaringsudvekslings- workshop. De drøftede projekter dækkede et bredt spektrum fra oplysning, forebyggelse, og omsorg til behandling. De hidtidige erfaringer tyder på, at der er behov for at arbejde mere med stigma/diskrimination, ikke mindst i relation til børn, med strategier for involvering af mænd direkte i projekterne, samt med organisering og kapacitetsopbygning af hiv-smittede. Det er ud fra de meget foreløbige erfaringer ikke muligt at drage entydige konklusioner om NGO-puljens fornyelseskraft, men de styrker forventningen om, at der gøres nogle værdifulde erfaringer med strategier og metoder i aids arbejdet, som vil kunne gavne fremtidige indsatser på området. 24

Tabel 4. Projekter bevilget over hiv/aids NGO-puljen ORGANISATION Land Titel Beløb i kr. Dansk Røde Kors Zimbabwe Udvikling af hiv/aids behandlingsmodel i landområder (HBC+) 11,0 IBIS Namibia Aidsbehandlingens ABZ, pilotprojekt 4,8 Dansk Ethioper Mission Liberia Hiv/aids forebyggelse for internt fordrevne 3,0 ADRA Malawi "Let's Talk" 2,5 Folkekirkens Nødhjælp Cambodia Hiv/aids bevidsthed, forebyggelse, omsorg og støtte 4,7 Red Barnet Uganda Støtteprojekt for børn med hiv/aids 2,7 Ulandssekretariatet International Børnesolidaritet DSI Swaziland Nicaragua Uganda Kollektive overenskomster som et redskab til forebyggelse af hiv/aids 1,4 Kapacitetsopbygning til indsats mod hiv/aids i forhold til seksuelt udnyttede/prostituerede børn og unge. 0,4 Sikring af handicap-hensyn i Ugandas hiv/aids indsats 6,9 Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Afrika Care Danmark Mellemfolkeligt Samvirke Mozambique Mozambique Opbygnings og styrkelse af kirkeligt hiv/aids netværk i Afrika 6,1 Lokalsamfundets organisationer i kamp mod hiv/aids 6,0 Aids aktivister i forreste linie. En styrkelse af tilgang til adfærdsændring 3,0 I alt 52,5 Allianceprogrammer Med vedtagelse af Civilsamfundsstrategien i oktober 2000 blev der skabt mulighed for, at flere danske NGO er kunne søge om støtte til fælles programmer (alliancer). Det er en forudsætning, at organisationerne supplerer hinanden på baggrund af deres forskellige kernekompetencer med det formål, at der kan gennemføres en mere sammenhængende indsats indenfor et område. Der er siden 2002 bevilget 11 allianceprogrammer. Den relativt beskedne anvendelse af alliancestøtteformen afspejler blandt andet, at det ikke mindst for de mindre organisationer er krævende at indgå i et samarbejde med andre organisationer. Arbejdsbelastningen ved at indgå i en alliance skal afvejes med samarbejdets faglige tillægsværdi. Netop vurderingen af den faglige tillægsværdi har været central i 25

behandlingen af ansøgninger. Det samme gælder i forhold til de ansøgende organisationers konkrete landekendskab og velforankrede partnerskaber med lokale organisationer. Som opfølgning på Styrelsens drøftelse den 13. december 2006 af en samlet redegørelse om allianceprogrammer besluttede Udenrigsministeriet midlertidigt at indstille behandlingen af nye ansøgninger med henblik på at foretage en undersøgelse af erfaringerne med allianceprogrammer og i lyset heraf behovet for justeringer i retningslinierne for alliancekonceptet. Faglige Netværk Med vedtagelsen af Civilsamfundsstrategien blev der ligeledes åbnet mulighed for, at danske NGO er kunne søge om støtte til faglige NGO-netværk. Der har siden 2002 været bevilget 16,4 mio. kr. til syv forskellige netværk: Børne- og ungdomsnetværk (3,8 mio. kr.) Oprindelige folk, køn og naturressourceforvaltning netværk (1,1 mio. kr.) Hiv/aids netværk (Aidsnet) (5 mio. kr.) Uddannelsesnetværk (2,9 mio. kr.) Kaffenetværk (3 mio. kr.) Kønsnet, opstart (0,3 mio. kr.) Tematisk Forum, opstart (0,3 mio. kr.) Der blev i 2005/2006 gennemført en tværgående undersøgelse af netværkene. På baggrund af en vurdering af konceptets styrker og svagheder konkluderede rapporten overordnet, at støtten til de faglige netværk havde været en frugtbar og omkostningseffektiv måde at understøtte læringsprocesser og faglig udvikling i og mellem de danske NGO er. Undersøgelsen har ført til en revision af principperne for disse netværk samt reviderede retningslinier for ansøgninger om støtte hertil. Det blev i forbindelse hermed besluttet at lægge op til en samlet tilgang i støtten til de faglige NGO-netværk, således at der tages højde for den brede vifte af behov for kapaci- 26

tetsudvikling, erfaringsudveksling, dokumentation og information, der også fremover vil være i NGO-miljøet. Der vil blive skelnet mellem tre former for netværksstøtte: til længerevarende netværk med brede temaer til mindre, specifikke netværk typisk med et smallere tematisk fokus, og til enkeltstående netværksaktiviteter/aktivitetsforløb. Støtten til længerevarende netværk administreres i Udenrigsministeriet, mens de to andre netværksformer administreres af Projektrådgivningen med midler fra Minipuljen. På baggrund af den gennemførte revision bevilgede Styrelsen i december 2006 en pulje på 28 mio. kr. over tre år til fremtidig finansiering af længerevarende faglige NGO-netværk. I den forbindelse godkendtes de fire første bevillinger fra puljen, herunder Aidsnet fase 2 (2,5 mio. kr.), Børne- og Ungdomsnetværket fase 2 (2 mio. kr.), Kønsnet (4 mio. kr.), og Tematisk Forum (3,5 mio. kr.). 4.3 Miniprogrammer Udenrigsministeriet yder støtte til en række forskellige mindre programmer, som retter sig mod et bredt spektrum af små og mellemstore organisationer, der gennemfører udviklingsaktiviteter. Programmerne, som beskrives nedenfor, administrerer fleksible ordninger, der alle bidrager med støtte til mindre projektaktiviteter, og som samtidig på forskellig vis bidrager til det folkelige engagement i udviklingsarbejdet. Miniprogrammerne har fra 2006 direkte hjemmel på Finansloven. Udenrigsministeriet har indgået miniprogramaftaler med fem organisationer: Projektrådgivningen om konsulentordning og Minipulje; paraplyorganisationerne De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling om miniprogrammer, der kan søges af deres respektive medlemmer; samt Mellemfolkeligt Samvirke om administrationen af renoverings- og forsendelsesbevillingerne. Der er ikke for indeværende planer om indgåelse af nye miniprogramaftaler. 27

Projektrådgivningen Projektrådgivningen (PR) er en sammenslutning af små og mellemstore NGO er i Danmark, som siden juni 1996 har modtaget støtte til en konsulentordning fra Udenrigsministeriet. Formålet med ordningen er at højne kvaliteten af danske NGO ers udviklingsaktiviteter, støtte erfaringsudveksling og netværksdannelse, og styrke folkelig forankring. Der sigtes især på organisationer med begrænset erfaring med udviklingsaktiviteter. PR s formål er desuden at danne ramme for fælles initiativer blandt medlemmerne, herunder at fremme kendskabet til de mindre organisationers arbejde. PR havde ved dannelsen i 1995 knap 40 medlemsorganisationer, men var i 2006 vokset til 216 medlemsorganisationer. Medlemsorganisationerne dækker et bredt udsnit af små og mellemstore NGO er. Tilsammen har medlemskredsen en meget bred folkelig forankring og en stor mangfoldighed med hensyn til formål, medlemsbasis, geografisk placering og lokale samarbejdspartnere i udviklingslandene. PR gennemførte i 2006 blandt andet 62 arrangementer med 943 deltagere (weekendkurser, fyraftensmøder, dagseminarer, workshops). Der blev gennemført i alt 430 rådgivninger samt udsendt 18 nyhedsbreve. Der blev endvidere ydet støtte til udvikling og konsolidering af 5-6 netværk, til det store NGO-Træf, samt til særlige erfaringsudviklingsworkshops om minipuljeprojekter. Desuden er der siden april 2005 ydet en særlig indsats med henblik på at støtte frivilligorganisationer for flygtninge- og indvandrergrupper, der ønsker at arbejde med udviklingsaktiviteter. Det vil blive tilstræbt, at der årligt godkendes 1-2 ansøgninger fra flygtninge-indvandrergrupper. PR har siden 2002 været ansvarlig for forvaltningen af Puljen til mindre indsatser, den såkaldte Minipulje. Minipuljen giver mindre og uerfarne danske NGO er mulighed for at deltage i udviklingssamarbejdet og giver alle mindre og mellemstore NGO er chance for at afprøve f.eks. nye samarbejdspartner og mindre indsatser udenfor tidligere kompetenceområder. Der er intet krav om medlemskab af Projektrådgivningen for at kunne modtage støtte fra Minipuljen. 28