Fritidsvejledning med fritidspas

Relaterede dokumenter
Fritidsvejledning med fritidspas

SSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde

Fritidsvejledning og fritidspas

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Telenor dækningskort

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

10 gode råd. Udsatte børn og unges fritidsliv

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Handicappolitik Med plads til alle

Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune

Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter

Formålet med Fritidspas er at give børn og unge flere lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet.

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.

Hvis Aktiv Fritid ikke havde været en mulighed.hva så??

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Aktiv fritid for alle børn og unge - Herning-modellen

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Natacha Ouitre. Fritidsvejleder. Anders Madsen. Fritidsvejleder ungnord.dk

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier

Læs mere på FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen.

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Projekt: Sunde og glade børn i Halsnæs Kommune Christina H. Schneekloth, Sundhedskonsulent

Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr /48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Psykiatri- og misbrugspolitik

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Transkript:

Fritidsvejledning med fritidspas Status 21.05.2014 Baggrund Projekt Fritidsvejledning med fritidspas er et 4 årigt satspuljeprojekt støttet af Socialstyrelsen. Projektperioden udløber den 28.02.2015. Baggrunden for satspuljen er, at et aktivt fritidsliv rummer mange potentialer for børn og unge. Det giver adgang til at deltage i sociale fællesskaber og netværk samt fremmer generelt sundhed og trivsel. Fritidsaktiviteter kan give udsatte børn og unge en mulighed for at mødes på lige fod med andre og også give adgang til at møde rollemodeller. At være med i fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge kan desuden medvirke til at nedbryde den negative sociale arv, udvikle sociale kompetencer og dermed potentielt øget livskvalitet. Mål Få flere børn og unge til at deltage i en fritidsaktivitet gennem fritidsvejledning og uddeling af fritidspas. Målgruppe Alle ikke-fritidsaktive børn og unge mellem 6 og 17 år i Norddjurs Kommune. Der er fokus på udsatte børn og unge, hvilket i denne henseende er: Anden etnisk baggrund end dansk Handicap Overvægtig Social sag Beskrivelse Fritidsvejledningen er personlige møder mellem fritidsvejlederen, barnet og dennes familie, hvor fritidsvejlederen fungerer som bindeled til fritidslivet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer i målet om at finde en egnet fritidsaktivitet. Som regel finder det første møde mellem barnet, forældrene og fritidsvejlederen sted indenfor en uge. Fritidsvejlederen visiterer barnet og har mandat til at uddele fritidspas. Fritidsvejlederen mødes med barnet / familien efter behov, ofte er det 1-4 gange. Fritidspasset er et økonomisk tilskud til kontingent, udstyr eller lignende. Nøglepersonerne i projektet kan inddeles i to grupper: Henvisere og modtagere. Henviserne er alle dem, der henviser børn såsom sundhedsplejen, lærere, pædagoger, støtte/kontaktpersoner, socialrådgivere mm. Modtagerne er dem, der modtager børnene dvs. idrætsforeningerne, spejderne, Kulturskolen mm. Organisering Projektet hører under Socialområdet, og har en styregruppe med følgende medlemmer: Socialchefen, Viceungdomsskolelederen, Kulturskolelederen, Fritidskonsulenten og projektets 2 projektledere fra Ungnorddjurs. Projektgruppen består af to projektledere og to fritidsvejledere. De to fritidsvejledere udfører fritidsvejledningerne og har ligeledes størstedelen af kontakten med henviserne og modtagerne.

Fritidsvejledning med fritidspas Status 21.05.2014 Startregistreringer I alt 341 børn og unge o Måltallet for hele projektet er 450 børn og unge. Målgruppe o 1 (Let udsat): 33 stk. o 2 (I gråzonen): 101 stk. o 3 (Stærkt udsat): 207 stk. Målgruppe 250 200 150 100 50 0 1 (let udsat) 2 (I gråzonen) 3 (Stærkt udsat) Uddybning af målgruppe 3, stærkt udsat. o Social sag: 119 stk. o Anden etnisk baggrund: 67 stk. o Overvægtig: 35 stk. o Handicappet: 37 stk. 140 120 100 80 60 40 20 0 Social sag Anden etnisk baggrund Overvægtig Handicappet

Geografi (ud fra postnummer) o Grenaa: 190 stk. o Trustrup: 29 stk. o Glesborg: 14 stk. o Ørum: 21 stk. o Ørsted: 32 stk. o Allingåbro: 25 stk. o Auning: 29 stk. Geografi 200 150 100 50 0 Grenaa Trustrup Glesborg Ørum Ørsted Allingåbro Auning

Registreringer 1 år fra start Fastholdelsesprocenten fortæller, hvor mange der fortsat er fritidsaktive 1 år efter den første kontakt med en fritidsvejleder. Fastholdelsesprocenten ud fra målgruppe Målgruppe Fastholdelsesprocent n 1 let udsat 61% 13 2 i gråzonen 60% 43 3 stærkt udsat 59% 102 Samlet 59% 158 Fastholdelsesprocenten er stort set ens i de tre målgrupper. Det er værd at bemærke, at det samlede antal i målgruppe 3 er meget højt set i forhold til målgruppe 2 og især målgruppe 1. Cirkeldiagrammet nedenfor viser, at 59% er fastholdt og 41% er faldet fra aktiviteten. Fastholdt i aktivitet 1 år fra start Fastholdt Ikke fastholdt Fastholdelsesprocenten ud fra køn Køn Fastholdelsesprocent n Dreng 63% 81 Pige 56% 77 Samlet 59% 158

En anelse flere drenge end piger er fastholdt i en fritidsaktivitet. Cirkeldiagrammet viser, hvor stor en andel af henholdsvis pigerne og drengene, der er fastholdt. Fastholdelse af drenge Fastholdelse af piger Dreng fastholdt Dreng faldet fra Pige fastholdt Pige faldet fra Fastholdelsesprocenten ud fra anden etnisk baggrund og køn Køn (anden etnisk baggrund) Fastholdelsesprocent n Dreng 91% 23 Pige 47% 19 Samlet 71% 42 Det er kun 2 ud af 23 drenge, der ikke er i aktivitet efter 1 år. Ved pigerne med anden etnisk baggrund forholder det sig meget anderledes. Det samlede antal med anden etnisk baggrund er kun 42, men der viser sig en tendens til, at markant flere drenge end piger fastholdes i aktiviteten. Fastholdelsesgennemsnittet for børn med anden etnisk baggrund er højere end den samlede fastholdelsesprocent. Cirkeldiagrammet viser, hvor mange af henholdsvis pigerne og drengene, der er fastholdt. Fastholdelse af drenge Fastholdelse af piger Dreng (etnisk) Fastholdt Dreng (etnisk) faldet fra Pige (etnisk) Fastholdt Pige (etnisk) faldet fra

Fastholdelsesprocenten ud fra social sag og køn Køn (Social sag) Fastholdelsesprocent n Dreng 50% 30 Pige 52% 21 Samlet 51% 51 Fastholdelsesprocenten for børn og unge med en social sag ligger lavere end det samlede fastholdelsesgennemsnit. Men det er trods alt flot, at omkring halvdelen med en social sag formår at være i en fritidsaktivitet efter 1 år. Der er ikke nogen særlig forskel i fastholdelsen mellem kønnene. Social sag - Fastholdelse Social sag - Fastholdt Social sag - Faldet fra