FURESØ FRITIDSVEJLEDNING

Transkript

1 En indsats for børn og unge uden for organiseret fritidsaktivitet

2 2 / INDHOLD Forord Indledning Organiseringen af FV Hvad gik indsatsen ud på? Hvem er målgruppen? Er der en teori for en sådan indsats? Strategier for indsatsen Fritidsvejledning Indsatsen i tal Seks børn der var med i projektet Opsamling Antal børn i projektet FV som organisation og kontakten til fagpersoner Udvikle parathed hos foreningerne Motivere forældre til at bakke op Otte gode råd om fritidsvejledning Litteratur Børns og unges fritidsaktiviteter i Furesø Kommune 2011, Lasse Kirkelund & Sofie Damkjær. Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut Af Lasse Kirkelund, Furesø Fritidsvejledning (FV), 2014

3 FORORD / 3 FORORD Børns deltagelse i fritidsaktiviteter spiller en vigtig rolle i det ansvar, vi som samfund har for børns og unges opvækst. Her ligger en dannelsesopgave, der kan række langt frem i livet. Både som udviklingen af en personlig interesse og som rammen om fællesskaber med jævnaldrende, der har et positivt og udviklende sigte. Alt det ved vi godt også i en kommune, der jo som det lokale velfærdssamfund skal føre de demokratiske intentioner ud i livet. Vi ved også, at vores mål kan være svære at nå. Og det er der mange grunde til. En af dem er, at der er store grupper af børn og unge, som ikke fanges ind af vores opfordringer. De bakkes måske heller ikke tilstrækkeligt op af hverken forældre eller institution og skole. De kommer ikke med i det organiserede fritidsliv. Derfor går de glip af både holdningspåvirkning og socialt fællesskab. De finder sikkert alternativer, men som samfund er det ikke tilfredsstillende. Derfor er forsøget med fritidspas, som er gennemført i de sidste tre år, utrolig vigtigt. Det kan hjælpe os til at finde brugbare veje til at nå ud til de børn, der ikke bare melder sig ind. Derfor blev projektet Furesø Fritidsvejledning sat i søen og det er erfaringerne herfra, der fremlægges i rapporten. Nåede projektet så ud i verden og skabte det de ændringer, der blev efterlyst? Det korte svar er faktisk i retning af ja. Det lykkedes at aktivere mere end halvdelen af de børn, der savner opbakning hjemme fra. Det er ret flot. Andre erfaringer er mindre positive. Her peges på, at der skal en lang indsats til for at give resultater, der skal opfølgning på opfølgning. Og der skal skabes et langt bedre samarbejde med skoler og institutioner. Derfor slutter rapporten også med en række gode råd for fremtiden. Jeg tror rapporten kan være et godt grundlag for en fornyet og forstærket indsats for at nå ud til de grupper af børn og unge, der står uden for de mange gode tilbud på fritidsområdet, der findes i Furesø Kommune. Per Schultz Jørgensen professor emeritus, dr. phil.

4 4 /INDLEDNING INDLEDNING Furesø Kommune har i de seneste tre år gennemført et projekt, der skal hjælpe foreningsløse børn og unge til at komme i gang med en god og konstruktiv fritidsaktivitet. Baggrunden for projektet var en bevilling fra Satspuljen på 2.7 mio. kroner, som kommunen modtog i 2011 sammen med en række andre kommuner som led i en satsning omkring temaet Forsøg med fritidspas. Med kommunens eget bidrag blev den samlede lokale ramme på 4.2 mio. kroner. Projektet Furesø Fritidsvejledning (FV) er på det grundlag gennemført i perioden Fritidspas er en mulighed for at yde fritidsvejledning og kontingentstøtte til børn og unge med særlige behov for støtte. I denne rapport skal der redegøres for gennemførelsen af projektet i denne periode, og forsøg på vurdering af, hvad der blev nået. Evalueringen er en såkaldt intern evaluering, foretaget af projektleder med assistance af professor dr.phil. Per Schultz Jørgensen. Der er tale om en erfaringsopsamling med henblik på at kunne inspirere fremtidige indsatser, både i Furesø Kommune og interesserede i andre kommuner. Behovet for en indsats er tydeligt nok - hvad der er brug for er opfindsomhed og vilje til at afprøve nye veje og metoder.

5 ORGANISERING / 5 ORGANISERING Furesø Fritidsvejledning (FV) har gennem hele perioden været forankret under Kultur og Idræt og haft til huse i Foreningssekretariatet i Farum Kulturhus. Der er tilknyttet en fritidsvejleder og en projektleder/fritidsvejleder ca. 25 timer ugentligt hver. De har varetaget alle projektets opgaver fra rekruttering af børn og unge til vejledningssamtaler og foreningskontakt til opfølgning og afrapportering. En administrativ medarbejder har varetaget kontingentudbetalinger og bogføring. Centerchefen for Center for Borgerservice, Kultur og Drift har haft det overordnede ansvar for projektet.

6 6 / HVAD GIK INDSATSEN UD PÅ Hvad gik indsatsen ud på? Indsatsens fokus er at komme i kontakt med børn og unge, der har lyst til fritidsaktivitet, men savner mulighed. Her ligger rekrutteringen af børn dernæst er der vejledning, kontakt til forening og evt. uddeling af fritidspas og støtte til udstyr efter behov. FV er afhængige af henvisninger fra fagpersoner omkring børnene, hvorfor FV har været opsøgende i forbindelse med børnenes nærmeste voksenkontakter (lærere og pædagoger) og øvrige fagpersoner såsom sagsbehandlere, sundhedsplejersker og specialpædagoger for at udbrede kendskabet til tilbuddet. Der blev udarbejdet foldere og plakater, som er blevet præsenteret til tværfaglige møder på skoler og i FFO er i løbet af det første halve år. FV gennemførte også en spørgeskemaundersøgelse på alle skoler for at afdække børnenes og de unges fritidsvaner og dermed grundlaget for FV s arbejde. (Børns og unges fritidsaktiviteter i Furesø Kommune 2011, Lasse Kirkelund & Sofie Damkjær). Undersøgelsen gav fritidsvejlederne mulighed for at møde rigtig mange lærere og børn. Endelig har FV lavet forskellige idrætsaktiviteter på skoler for at gøre opmærksom på sig selv og møde lærere og pædagoger og for at modne særligt udvalgte grupper af børn til deltagelse i ny aktivitet med sigte på fremtidig fritidsaktivitet. Forældrenes opbakning er helt essentiel for barnets succes i en fritidsaktivitet. Hvis de selv kan betale for aktiviteten, skal de det. Hvis ikke de har råd (og det vurderes af den henvisende fagperson), yder FV et tilskud. FV formidler til forældrene, at FV yder et tilskud til kontingent, og at forældrene selv skal betale en andel af kontingentet dette for at motivere forældrene til at deltage i og prioritere børnenes fritidsliv. Samarbejdet med foreningerne er afgørende for et godt resultat. Derfor kontaktede FV Furesø Idrætsråd (FIR) samt Spejdernes Samråd i opstartsfasen for at etablere partnerskaber med foreningerne. FV s mål med partnerskaberne var, at foreningerne udpegede en kontaktperson i foreningen, som kendte til FV, og som FV kunne kontakte angående børn. Derudover ønskede FV, at foreningen kunne indgå i et samarbejde omkring kontingentbetaling således, at foreningen ikke opkrævede forskellige gebyrer samt evt. kunne tilbyde nedsat kontingent eller kontingentfrihed i en udvidet periode til de udsatte børn. Til gengæld tilbød FV, at foreningens instruktører kunne få særlig uddannelse til arbejdet med udsatte målgrupper, og at trænere og ledere ville

7 få kendskab til børnenes særlige behov, så de kunne støtte børnene bedst muligt. FIR s anbefaling var, at FV lavede individuelle aftaler med hver enkelt forening, da børnene nok ville vælge få idrætsgrene, og der blev således ikke etableret formelle partnerskaber med nogen foreninger. For at kunne tilbyde børnene støtte til basisudstyr søgte FIR kr hos Folkeoplysningsudvalget til oprettelse af en udstyrspulje. Puljen har gjort stor gavn for stærkt økonomisk trængte familier. Foreningerne i Furesø har i projektperioden været inviteret til fire uddannelses-cafémøder. Temaerne har været, hvordan man som forening og træner arbejder med børn med ADHD, autisme samt hvordan foreningerne rekrutterer og fastholder unge i deres foreninger. Der har været eksterne oplægsholdere til cafémøderne.

8 8 / MÅLGRUPPER Hvem er målgruppen? Målgruppen er Furesø Kommunes foreningsløse udsatte børn og unge i alderen 6-18 år, der ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med deres jævnaldrende kammerater. Ovennævnte fritidsvaneundersøgelse estimerede, at der var i alt 5769 børn og unge fra klasse på kommunens skoler. I alt 4001 børn og unge i alderen 6 til 18 år svarede på undersøgelsen, og ca. 14 % eller 555 børn og unge bosat i Furesø Kommune var foreningsløse. FV satte et mål om at hjælpe 200 børn ud i aktivitet over projektperioden, hvor de 150 skulle være fra gråzonen og 50 stærkt udsatte. Da gråzonebørnene på papiret burde være lettere at få integreret i foreningstilbuddene, blev der ansøgt om tre gange så mange fritidspas til denne målgruppe. Børn i gråzonen vil typisk være børn, hvor familien ikke har en sag i socialforvaltningen. Børnene går i et alment skoletilbud, men har alligevel ikke de samme muligheder som kammeraterne. De kan være tosprogede, overvægtige, generte, stille, udadreagerende, økonomisk underbemidlede eller ofte en kombination af ovenstående. De stærkt udsatte børn har typisk en social sag i kommunen eller har forældre med en sag, og der vil ofte være flere problematikker (socialt, økonomisk) omkring dem, som vanskeliggør deltagelse i fritidsaktivitet. Endelig indgår også handicappede børn og unge (typisk neuropsykiatriske lidelser som ADHD eller autisme/aspergers syndrom) i projektets målgruppe.

9 TEORI / 9 Er der en teori for en sådan indsats? Enhver social indsats bygger på en opfattelse af, at en støtte fx et fritidspas til fritidsaktivitet kan føre til et bedre liv, fx med hensyn til trivsel, livsmod og sociale forhold i det hele taget. Et sådant sigte omtales ofte som social integration. Det betyder en indsats for at hjælpe barnet ind i et fællesskab med jævnaldrende, hvor der er tale om positive værdier, oplevelse af accept, aktiv deltagelse og tilbagemeldinger, der styrker selvværd og identitet. Social integration kan fremstilles som en proces, der foregår på tre niveauer: aktiviteten, kammeratrelationerne og selvoplevelsen. Tankegangen kan fremstilles således: Social praksis Sociale relationer Selvoplevelse Anerkendelse Tryghed Respekt Rekruttering Fritidsvejledning Kontingentstøtte Udstyrsbank Forældreinvolvering Foreningssamarbejde Makkerskab Kammeratnetværk Indsatsen for fritidsvejledningen er primært foregået på praksisniveauet men sigtet er, at barnets interesse for aktiviteten bliver fastholdt og fører til styrkede kammeratrelationer og til en bedre livskvalitet. Det relationelle niveau er svært for FV at påvirke direkte. FV forsøger at arbejde med det relationelle niveau ved at fokusere på makkerskab og kammeratnetværk. Det foregår typisk ved, at FV hjælper og guider barnet frem til aktiviteter, hvor han/hun kender andre børn. Hvis det ikke er tilfældet, opfordrer FV til, at barnet forsøger at få en kammerat til at Figur 1 Model for social integration med FV s indsatsområder tage med i den nye aktivitet. FV opfordrer også foreningerne til at tage ekstra godt imod børnene, finde et hold med en god og social træner eller finde et barn på holdet, som kan tage godt imod den nystartede.

10 10 / STRATEGIER Strategier for indsatsen Indsatsen har på et vist overordnet plan været styret af bestemte strategier. En har handlet om at motivere fagpersonerne omkring børnene, det vil fx sige lærerne, pædagogerne og sagsbehandlere. Målet var at gøre dem interesserede i projektet og få dem til at guide børn med særlige behov over til FV. For at styrke indsatsen på de skoler, hvor behovet er størst, blev der tilknyttet fritidsambassadører lærere som blev frikøbt i nogle timer ugentligt til at fokusere på indsatsen på deres skole. Den fjerde strategi har handlet om tilgangen i forhold til børnene. Her har sigtepunktet været at udbygge og styrke deres naturlige motivation. Hvis det har knebet, har der været inddraget en såkaldt makkerskabsstrategi : udvikle venskaber, der kan styrke fastholdelsen og udbygge interessen. Noget helt afgørende er naturligvis selve vejledningen som den ydes af FV. Her er krumtappen i indsatsen den,der binder strategierne sammen. En anden strategi gik ud på at skabe parathed hos foreningerne og aktiviteterne. Her kræves en særlig holdning og interesse for at yde den ekstra indsats, der skal til for at tage imod et barn, der skal integreres i fritidsaktiviteten uden at det går ud over de andre børn og deres velbegrundede forventninger. En tredje vigtig strategi sigtede på forældrene. De skulle motiveres og hjælpes frem til at holde ud og støtte op om den nye aktivitet. På forhånd skulle man forvente en positiv indstilling hos forældre, men hvis der er tale om forældre, der selv er pressede, er der ikke altid det store overskud til at tage nye opgaver på sig.

11 FRITIDSVEJLEDNING / 11 Fritidsvejledning FDet er i vejledningssamtalen, at styrken i FV s metode ligger. Fritidsvejlederne sørger for at forklare familierne grundigt, hvorfor børn skal gå til noget, og hvad det kræver af hele familien, hvis det skal lykkes. Herunder ændrede spisetider, opbakning, tøjvask, transport af barnet til og fra aktivitet og meget andet. FV forsøger at vejlede til langtidsholdbare realistiske aktiviteter. En realistisk aktivitet er en aktivitet, som familien kan overskue økonomisk og strukturelt. Det nytter ikke noget, at barnet starter til et dyrt dansetilbud i den anden ende af kommunen, hvis familien ikke selv har råd til at betale, når kontingentstøtten ophører, eller hvis de ikke kan få transporteret barnet til træning. Det er urealistisk. I stedet kan det være, at den lokale gymnastikforening tilbyder et lignende dansetilbud, som er meget billigere. Typiske faktorer i fritidsvejledningen nævnt i punktform: rekruttering - formidling til og opsøgende arbejde i forhold til målgruppen (kommunale samarbejdspartnere) etablere samarbejde med foreninger/fritidstilbud modtagelse af henvendelser møde og afklare behov og ønsker hos barnet/den unge/familien kontakt til relevante foreninger understøtte at barnet/den unge/familien opstarter og fastholdes i aktiviteten (fx sikre forældreopbakning, støtte til og samarbejde med frivillige foreninger osv.) fastholde og følge op på deltagelsen.

12

13 INDSATSEN I TAL / 13 Indsatsen i tal Projektet havde som mål at hjælpe 200 børn og unge i gang med en aktivitet over en 4-årig projektperiode. Følgende tal skal derfor forstås ud fra, at Furesø Fritidsvejledning (FV) ved evalueringens afslutning kun har eksisteret i tre år og fire måneder (1. juni oktober 2014).

14 14 / INDSATSEN I TAL Børn og unge FV har fået henvist alle typer af børn lige fra helt normale børn, gråzonebørn, stærkt udsatte børn og børn med handicap - i alt 301 henvisninger. Målgruppen var delt op på stærkt udsatte og gråzone børn. Målet var at aktivere 50 stærkt udsatte børn og 150 børn fra gråzonen. Figur 2 viser, at det i projektperioden lykkedes at aktivere 65 stærkt udsatte børn (22 med handicap) og 114 gråzonebørn - i alt 179 børn og unge. Der blev uddelt fritidspas (kontingenttilskud) til 79 forskellige børn Antal Ikke aktiverede børn Gråzonebørn Stærk udsatte børn Oprindeligt mål Opnået antal børn igennem FV Figur 2 Antallet af aktiverede børn og unge fordelt på målgruppe samt de ikke aktiverede børn og unge sammenlignet med projektbeskrivelsens oprindelige mål

15 INDSATSEN I TAL / 15 Som figuren også viser, er der 122 børn og unge, som FV fik henvendelse om, men som ikke fik muligheden for at komme i aktivitet. Årsagerne omfatter bl.a. manglende tilbagemelding fra de henvisende personer, fraflytninger eller manglende motivation hos familien.

16 16 / INDSATSEN I TAL Køn og etnicitet Figur 3 viser at der samlet set er en lille overvægt af aktiverede piger i forhold til drenge. Ser man på etnicitet, er fordelingen mellem aktiverede danske og tosprogede drenge lige, hvorimod der er en klar overvægt af aktiverede tosprogede piger i forhold til danske piger (57 tosprogede mod 36 danske piger, se figur 3). FV er altså ramt direkte ind i en ellers svært tilgængelig målgruppe (tosprogede piger) og er lykkes med at aktivere dem Antal Tosprogede Etnisk danske Drenge Piger Figur 3 Antallet af aktiverede drenge og piger fordelt på etnicitet

17 INDSATSTEN I TAL / 17 Henvisninger fra forældre og faggrupper FV ønskede at rekruttere børn gennem forældre og alle relevante faggrupper. Henvisningerne er kommet fra forældre, lærere, pædagoger samt alle typer af fagpersoner, som beskæftiger sig med (udsatte) børn og unge (sagsbehandlere, familiebehandlere, psykologer, sundhedsplejersker etc.). Figur 4 viser antallet af børn, der er henvist fra forældre og andre faggrupper samt, hvor mange børn, der så er kommet i aktivitet fordelt på henvisningspersonen. I alt 179 eller ca. 60 % af de 301 henviste børn og unge kom i aktivitet. Det er iøjnefaldende, at pædagogerne kun tegner sig for ti henvisninger, og at ingen af de ti børn kom i aktivitet Antal Henviste børn fordelt på henvisende person Aktiverede børn fordelt på henvisende person 20 0 Forældre Lærer 10 0 Pædagog Henvisende person Fagperson 8 5 Andre Figur 4 Antallet af henviste børn fra forskellige personer sammenholdt med antallet af børn, som kom i aktivitet

18 18 / INDSATSEN I TAL Skoler FV var ude at præsentere projektet for alle kommunens skoler. Der er dog stor forskel på, hvilke skoler, som har benyttet FV mest. Figur 5 viser, at størstedelen (61 %) af de aktiverede børn kommer fra de tre skoler, som geografisk ligger ved Farum Midtpunkt (Stavnsholtskolen og Lyngholmskolen) og Langhuset i Værløse (Lille Værløse Skole). Det bekræfter behovet for en særlig opmærksomhed på de tre skoler, og FV har som nævnt tidligere fået etableret fritidsambassadører på netop de tre skoler for at støtte op om behovet. Antal Stavnsholt Lyngholm Lille Værløse Solvang Syvstjerne Hareskov Skoler 11 Søndersø Marie Kruse Specialskole Andre Skoler 23 Fastholdelse af barnet i aktivitet er jf. teorien og FV s arbejdsmetode det vigtigste at måle på men også det sværeste. Her afsløres, om den første interesse er ved at sætte sig på et lidt dybere niveau, måske som en holdning, som noget barnet er ved at se sig selv i. De fleste kan Antal motiveres aktiverede kort børn de færreste fra længere, her kræves forskellige der en skoler arbejdsindsats, men det er først der, gevinsten rigtig viser sig. I figur 7 kan man se, hvor mange sæsoner børn, der blev aktiveret i fase 1 (fra d. 1/ /5 2012), har været i aktivitet. I alt 50 børn blev aktiveret i fase 1. En sæson er defineret som seks måneder, og de kan derfor maksimalt have været i aktivitet i Figur 6-7 sæsoner. 5 Antallet af aktiverede børn fra forskellige skoler

19 INDSATSTEN I TAL / 19 Aktiviteter De henviste børn og unge havde mulighed for at vælge den aktivitet, som de gerne ville gå til (med mindre aktiviteten som nævnt ovenstående ikke var realistisk). Figur 6 viser, hvilke aktiviteter børnene er blevet aktive inden for. Børnene og de unge er primært begyndt på sport og idræt (91 %). Fodbold er klart mest populært efterfulgt af gymnastik (inkl. dansetilbud), svømning (inkl. anden vandaktivitet), kampsport (karate, boksning, judo og selvforsvar) og fitness (i Fitness World gennem Ungdomsskolen). 4% 5% Sport/Idræt Spejder Kreativ/Musik 91% Figur 6 De aktiverede børns valg af aktivitet

20 20 / INDSATSEN I TAL Fastholdelse Fastholdelse af barnet i aktivitet er jf. teorien og FV s arbejdsmetode det vigtigste at måle på men også det sværeste. Her afsløres, om den første interesse er ved at sætte sig på et lidt dybere niveau, måske som en holdning, som noget barnet er ved at se sig selv i. De fleste kan motiveres kort de færreste længere, her kræves der en arbejdsindsats, men det er først der, gevinsten rigtig viser sig. I figur 7 kan man se, hvor mange sæsoner børn, der blev aktiveret i fase 1 (fra d. 1/ /5-2012), har været i aktivitet. I alt 50 børn blev aktiveret i fase 1. En sæson er defineret som seks måneder, og de kan derfor maksimalt have været i aktivitet i 6-7 sæsoner. 6-7 sæsoner sæsoner 2 Antal sæsoner 4-5 sæsoner 3-4 sæsoner 2-3 sæsoner 1-2 sæsoner Andelen af aktive børn henvist i fase 1 1/ / sæson Andel af aktive børn i % Figur 7 Hvor mange sæsoner har børn henvist i fase 1 været aktive?

21 INDSATSTEN I TAL / 21 Fase 1-børnene er særligt valgt ud, da de har haft mulighed for at blive fastholdt i aktiviteten længst. Jo længere frem i faserne man kigger, desto ringere mulighed har børnene selvsagt for at være aktiv i flere sæsoner. Det skal understreges, at tallene er FV s bedste minimumsbud, da nogle af familierne selv har klaret alt omkring aktiviteten efter succesfuld opstart. Det gælder især de børn, som er registreret til at have været i aktivitet i op mod én sæson. De kan have valgt at fortsætte aktiviteten uden FV s vidende. Figur 7 viser, at 60 % af børnene har været fastholdt længere end én sæson, og der er faktisk børn, som har været i aktivitet, lige siden de blev hjulpet i gang af FV.

22

23 SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTET / 23 6 børn der var med i projektet Seks børn blev valgt ud fra, at de repræsenterer forskellige interessante forløb. For tre børn (Mikkel, Namir og Uzuri) gælder det, at henvisningen kom fra en fagperson, og der var flere forskellige fagpersoner tilknyttet barnet/familien. Disse tre børn indgik i FV s midtvejsevaluering i 2012, og der blev dengang gennemført interviews med børnene, forældre, fagpersoner og en træner. De sidste tre børn (Lisa, Lena og Yavor) havde ikke fagpersoner tilknyttet, og henvisningen kom fra henholdsvis en forælder og specialklasselærer. Beskrivelserne af disse børn er sammenfattet ud fra den dokumentation, som fritidsvejlederne har foretaget i forløbene. Børnene er ikke angivet ved deres korrekte navne. Mikkel 15 år Etnisk dansk. ADHD- diagnose, gik i specialskole, kriminalitetstruet. Fik vejledning og kontingentstøtte samt tæt opfølgning fra FV. Rimelig forældreopbakning. Mikkel fik succes med først boksning senere fitness. Interviewpersoner: mor, Mikkel, boksetræner, lærer 1, socialrådgiver. Namir 14 år Afghanistan. Gik i alment skoletilbud. Fik vejledning og kontingentstøtte samt tæt opfølgning fra FV. Svag forældreopbakning. Namir fik ikke succes med fodbold. Interviewpersoner: far, familiepsykolog, lærer 2. Uzuri 11 år Namirs lillesøster Afghanistan. Går i alment skoletilbud. Fik vejledning og kontingentstøtte samt tæt opfølgning fra FV. Svag forældreopbakning. Uzuri fik succes med billedskole (efter at have prøvet håndbold). Interviewpersoner: far, familiepsykolog, lærer 2. Lena 8 år Etnisk dansk. ADHD diagnose. Går i alment skoletilbud. Fik vejledning og kontingentstøtte. Minimal opbakning fra FV. God forældreopbakning. Fik succes med fodbold. Lisa 11 år Lenas storesøster Etnisk dansk. Går i alment skoletilbud. Fik vejledning og kontingentstøtte. Minimal opbakning fra FV. God forældreopbakning. Fik succes med springgymnastik. Yavor 10 år Bulgarien. Gik i specialklasse. Fik vejledning samt tæt opfølgning fra FV. Svag forældreopbakning. Yavor fik succes med fodbold.

24 24 / SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTET Mikkel FV fik d. 28/ henvist Mikkel fra en socialrådgiver. Ønsket var at få Mikkel væk fra gaden med noget sport. Mikkel prøvede først parkour, som er en slags springgymnastik i den lokale gymnastikforening, men skiftede efter et par gange til boksning. Fritidsvejlederen deltog i boksning med ham et par gange, hvorefter Mikkel selv fastholdt boksning med støtte fra læreren, sin mor og træneren. Fritidsvejlederen havde kontakt til både mor og Mikkel jævnligt for at følge op. Mikkel begyndte at tage mere initiativ i og udenfor skolen, han levede ikke så usundt, og han fjernede sig langsomt fra urolighederne. Med FV s hjælp blev Mikkel udover boksning meldt til fitness gennem ungdomsskolen. Men da et par venner fra boksning stoppede for at koncentrere sig om fitness, stoppede Mikkel også med boksning, og her ophørte samarbejdet mellem familie og FV også formelt (d. 25/7 2013). En enkelt gang siden hen blev fritidsvejlederen kontaktet af moren, som bad ham om at kontakte Mikkel, da han var ved at komme ud i noget snavs igen. Opfølgning d. 9/ Fritidsvejlederen ringede til både mor og Mikkel for at høre, hvordan det gik i dag. Mikkel havde afsluttet en normal 10. klasses eksamen endda med flere 12-taller - og gik nu på kokkelinje på en produktionsskole. Han var ikke længere udadreagerende og holdt sig fra kriminalitet. Han træner fortsat fitness, nu i regi af produktionsskolen, og han drømmer om at blive kok. Han undersøger mulighederne for at starte på kokkeskole næste år og har selv taget initiativ til at kontakte flere restauranter i København med henblik på at få arbejde. Både Mikkel selv og moderen nævner, at det vigtigste for Mikkels udvikling havde været at starte i en normal 10. klasse, hvor han fik jævnaldrende kammerater. Mikkel havde selv indset, at han var nødt til at tage sig sammen i skolen, hvis han skulle have en uddannelse. Men ifølge mor og Mikkel så havde fritidsaktiviteterne givet ham et skub fremad. Fritidsvejlederens tålmodighed og insisterende tilgang med flere forskellige tilbud havde fungeret godt, da Mikkel havde været initiativløs og ikke vidste helt, hvad han egentlig kunne tænke sig. Ifølge Mikkel selv, havde det været godt for ham, at han var kommet ud og havde fået rørt sig og på den måde var kommet videre og væk fra gaden.

25 SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTET / 25 Namir og Uzuri FV fik d. 24/ henvist to afghanske børn fra en familiepsykolog. Familien have været nødt til at flytte fra Farum til Værløse, da storebroren havde begået kriminalitet og dermed havde fået dem smidt ud af deres bolig. Familien havde svære sociale udfordringer med storebroren nu anbragt uden for hjemmet, en alkoholiseret arbejdsløs far og en krigstraumatiseret mor. Familien havde selvsagt store økonomiske vanskeligheder. Ønsket for børnene var, at de skulle få noget positivt indhold i hverdagen i deres nye nærmiljø. Namir startede med hjælp fra FV til fodbold i Værløse, og Uzuri begyndte at gå til håndbold i Værløse. De var begge aktive et par måneder, indtil faren skulle til Afghanistan i to måneder. I den periode droppede begge børn deres aktivitet, da moren ikke kunne støtte op alene. Da faren kom tilbage fra Afghanistan mødte fritidsvejlederen atter familien, og det lykkedes efter ca. ¾ år at få startet Uzuri op i Billedskole i Farum. Faren kørte Uzuri hver gang, og hun var utrolig glad for Billedskolen. Namir, som tidligere havde spillet fodbold i Farum, blev sat i kontakt med sit tidligere hold, men hans venner på holdet var nu blevet for gode, og han ville skulle starte på et lavere rangeret hold. Han kom derfor aldrig i gang igen. Uzuri var fastholdt i Billedskolen i 1½ år. Det stoppede brat en dag, da faren havde fået arbejde og ikke længere kunne køre Uzuri fra hjemmet i Værløse til Billedskolen i Farum. Opfølgning 10/ Fritidsvejlederen ringede til faren, som fortalte, at ingen af børnene var kommet i gang med noget igen. Faren mente, at Namir nok var blevet for gammel nu, og Uzuri havde ikke nævnt noget om, at hun gerne ville gå til noget igen. Han sagde, at de havde været glade for den hjælp og tålmodighed, de havde oplevet, da børnene startede op til deres aktiviteter især i forhold til Uzuri. Han var lidt i tvivl om, om Namir overhovedet havde været motiveret for at spille fodbold, eller om det mest havde været fagpersonerne omkring Namir, som syntes, at det var en god ide.

26 26 / SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTET Lisa og Lena FV fik d. 27/ en mail fra Lisa og Lenas mor, som grundet dårlig økonomi bad om økonomisk støtte til henholdsvis fodbold og springgymnastik til pigerne. Pigernes far, som ikke boede på bopælen, havde ikke mulighed for at støtte på det pågældende tidspunkt. FV aftalte med moren, at FV ved fremvisning af kvitteringer for tilmelding kunne støtte med halvdelen af kontingentet det første år og halvdelen det andet år for at lave en aftale med fremtidsperspektiv. Moren tilmeldte pigerne, som startede til fodbold og gymnastik. Året efter henvender pigernes far sig til FV og fortæller, at pigernes mor uventet er død, og at han nu har ansvaret for pigerne. Han ønsker at sikre, at pigerne kan fortsætte til deres aktivitet for på den måde at skabe noget kontinuitet og tryghed. På fritidsvejlederens opfordring gør både fodboldklubben og gymnastikforeningen i disse tilfælde ekstra indsatser ved at sikre Lisa en plads på gymnastikholdet til trods for at holdet var overtegnet, og boldklubben mobiliserede ekstra forældreopbakning omkring fodboldholdet for at støtte op omkring Lena. I begge tilfælde er foreningerne også villige til at holde familien kontingentfri. Resultatet er i dag, at pigerne fortsat går til deres aktivitet på 2. år.

27 SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTET / 27 Yavor FV fik d. 2/ en henvisning fra Yavors specialklasselærer. Yavor ønskede at gå til fodbold. Familien kunne selv betale for fodbold, men manglede hjælp til tilmelding og opstart. En klubpædagog ville gerne følge Yavor og hjælpe med kontinuerlig opbakning. I fodboldklubben fik Yavor en meget god træner, som ligeledes indvilgede i at støtte Yavor særligt. Yavors forløb og deltagelse i fodbold har været meget tidskrævende for fritidsvejleder, træner, pædagog og lærer. Familien havde meget svært ved at forstå procedurer omkring træning og kamp, og de formåede ikke selv at få tilmeldt Yavor til kamp hver uge. Yavors træner måtte derfor sende beskeder til fritidsvejlederen hver uge, som måtte skrive og ringe til henholdsvis pædagogen og familien. Alternative metoder såsom Google translate og almindelig brevpost skrevet med simple ord blev taget i brug, men familien havde fortsat svært ved at følge op på Yavors aktivitet. Der blev til gengæld altid betalt kontingent til tiden. I forbindelse med de årlige DBU fodboldskoler gik FV ind og tilmeldte Yavor og lagde penge ud for deltagelsen, men Yavors deltagelse blev betalt af fodboldklubben selv. De ønskede at støtte op omkring hans aktivitet. Yavor går fortsat til fodbold i dag på 3. år, og hans succes kan tilskrives et forbilledligt samarbejde mellem fritidsvejledning, skole/ffo og fodboldklubben.

28

29 OPSAMLING / Opsamling Furesø Fritidsvejledning (FV) blev etableret i juni 2011 og løber som projekt frem til 1. marts Projektet havde et ambitiøst mål: at få 200 børn med forskellige social baggrund - i gang med en fritidsaktivitet. Strategierne var flere og her nævnt ud fra den måde, der blev arbejdet på i projektet: Udvikle en organisation - FV - der kunne gennemføre vejledningen, og som var forankret i den øvrige kommunale organisation. Skabe kanaler for kontakten til skoler, FFO er og fagpersoner, der kunne motivere børnene for projektet og bygge bro over til vejledningen. Udvikle parathed hos foreningerne til at gå med i et sådant projekt og hos trænere til at tage vel imod de børn, der kom med i aktiviteten på FV - vilkår. Selvfølgelig er det ikke muligt præcist at vurdere, om målene blev nået. På nogle områder viste der sig udfordringer, hvor de ikke var ventet på andre områder var udfordringerne større end forventet. Der er tale om en blandet affære, der kræver en afvejning og efterfølgende overvejelse på hver enkelt målområde. 4 Motivere forældre til at bakke op og yde en del af indsatsen, for at deres børn kom med i en ny verden, der handler om fritidsaktiviteter.

30 30 / OPSAMLING Antal børn i projektet Målet om at nå i alt 200 børn og hjælpe dem i gang med en fritidsaktivitet blev ikke nået til fulde. Projektet fik i den knap 3½ års periode aktiveret 179 børn og unge børn, der er karakteriseret som gråzonebørn, de 65 som stærkt udsatte. Da de 200 børn var målet for hele projektets levetid altså fire år, er der tale om en målopnåelse, som i virkeligheden er tæt på at være optimal - målet blev faktisk nået for den stærkt udsatte målgruppe. Børnene er primært aktiveret i sport og idræt. Opgørelsen viste, at FV både havde succes med at aktivere en del børn med diagnoser og andre handicaps samt en ellers svært tilgængelig målgruppe nemlig etniske piger. at følge særligt meget op på børnenes aktivitet både over for forældrene men også den henvisende fagperson og foreningen. Den håndholdte indsats er påkrævet, hvis man vil have succes med inklusion af meget udfordrede børn og deres familier i foreningslivet. Over halvdelen af børnene og de unge, som blev tilknyttet FV i projektets første fase, blev fastholdt i mere end én sæson, og enkelte har været fastholdt i hele projektets levetid. Fastholdelsen er afgørende for børnenes ændrede selvoplevelse og dermed mønsterbrydning - projektets overordnede succeskriterie. Den generelle vurdering er således, at der er tale om en rimelig målopnåelse måske endda lidt mere, når man betænker, at FV s målsætning var ambitiøs. Succesen tilskrives i høj grad, at der har været en efterspørgsel på muligheder for disse delmålgrupper, og at FV havde andre muligheder for støtte, end man hidtil har haft. Konkret havde FV især i de første to projektår gode muligheder for

31 OPSAMLING / 31 FV som organisation og kontakten til fagpersoner Selvom FV har oplevet et faldende rådighedstimeantal samt udskiftninger i gruppen af medarbejdere ud over projektperioden, er det lykkes at skabe en lille handlekraftig enhed med vilje og optimisme til at føre projektet ud i livet. Det er næsten altid vanskeligt med en ny projektenhed i et system af etablerede fagområder sådan også her. Forankringen i Kultur og Idræt har givet tilbuddet et frivilligt præg og samtidig placeret projektet tæt på foreningslivet. Men forankringen i Kultur og Idræt har med sit frivillige præg også gjort koblingen over til skole og socialforvaltning sværere. Ofte har FV stået bagerst i køen over indsatser, som skolerne har skullet implementere. I projektperioden gennemgik skolerne en reformering med lockout af lærere undervejs, og socialforvaltningen var nødt til at lukke sig om sig selv i en lang periode og gennemføre helt nye arbejdsgange. Disse ikke-planlagte hændeser vanskeliggjorde FV s generelle muligheder i organisationen. Omvendt styrkede det samarbejdet med fx sundhedsplejersker samt udvalgte foreninger, da FV var nødt til at gå andre veje. Indførelsen af fritidsambassadører på tre skoler midtvejs i projektperioden skabte ny og styrket fokus på indsatsen især på de tre skoler, men også i skoleforvaltningen. Figur 4 viser, hvem der henviste børn til FV, og her er det slående, at fagpersoner som sagsbehandlere og sundhedsplejersker fylder så meget mens lærere, som var den egentlige samarbejdsgruppe for gråzonebørnene fylder mindre. Og pædagoger har slet ingen rolle spillet for projektet, hvilket man kan undre sig over. Forklaringen kan hænge sammen med, at det for fagpersoner er en skal-opgave at lave indsatser for børnenes fritidsliv. For lærerne er det fortsat en kan-opgave. Desuden er det lærerne, som har den primære kontakt til hjemmet i forhold til pædagogerne, når børnene er i skolealderen, hvilket kan forklare det lave antal henvisninger fra pædagoger. På trods af disse mulige forklaringer, er det stadig underligt, at pædagogerne tegner sig for så få henvisninger og ingen succesfulde forløb med deres generelle fokus på børnenes trivsel i hverdagen.

32 32 / OPSAMLING Udvikle parathed hos foreningerne Foreningssamarbejdet er på mange måder forløbet som forventet. Furesøs foreninger har på nær et par stykker været åbne for at tage imod børn, som FV kom med. De foreninger, som sagde nej, gjorde det af hensyn til manglende trænerkapacitet og sikkerhed i aktiviteten, hvilket er fuldt forståeligt. FV har netop opfordret foreningerne til at sige nej, hvis ikke de kunne rumme børnenes udfordringer, uden at det ville gå ud over træner eller de øvrige børn på holdet. Børnene er kommet ud i 33 forskellige foreninger herunder idrætsforeninger, spejdergrupper, billedskole og musik. Langt de fleste børn fordeler sig på de store idrætsgrene (fodbold, gymnastik, svømning og kampsport), hvilket svarer nogenlunde overens med børns og unges valg af idrætsaktiviteter generelt. (Danskernes motionsog sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut). Kampsport har vist sig særlig god for den del af målgruppen, som havde behov for struktur og disciplin i aktiviteten. FV har bevidst valgt at vejlede familierne til at prøve nogle aktiviteter i bestemte foreninger frem for andre. Disse foreninger har haft muligheder for at inkludere børnene på deres hold, men også en organisation og trænere bag aktiviteterne, som magtede og ønskede at rumme børn med særlig behov. Fremadrettet vil FV forsøge at indgå partnerskaber med netop disse foreninger for at sikre endnu bedre tilbud til de udsatte børn og unge.

33 OPSAMLING / 33 Motivere forældre til at bakke op FV har forsøgt at involvere og motivere forældrene til at støtte op omkring deres børns aktivitet. Allerede på henvisningsskemaet, som den henvisende person har udfyldt og sendt til FV, har man skulle tage stilling til, om familien og barnet var motiveret for at begynde på en aktivitet. Ikke så sjældent har motivationen for at få barnet i aktivitet kun eksisteret hos fagpersonen, og i de tilfælde er barnet selvsagt ikke lykkes med sin aktivitet. Forældreinvolvering har generelt vist sig afgørende for børnenes succes og især når børnene ikke er nået teenagealderen endnu. FV har haft succes med at finde realistiske aktiviteter, som forældrene godt kan overskue også økonomisk. Fritidspasset eller kontingentstøtten har været uundværlig til de familier, hvor økonomien er så stram, at der ingen frihedsgrader er. Men som tallene viser, så er det lykkes FV at aktivere størstedelen af børnene uden at betale fritidspas. Det er positivt, da man bruger familiens ressourcer konstruktivt og undlader at klientgøre familierne. Fælles for de seks historier om børn, som er beskrevet i det foregående, gælder, at der i en periode var stor opbakning enten fra fritidsvejleder og/eller forælder eller fagperson. Men uden forældrenes opbakning, så er det utrolig tidskrævende for fritidsvejleder eller fagperson at fastholde børnene i aktivitet, og desuden oplever barnet heller ikke den særlige anerkendelse, som kun forældrene kan give dem. Udfordringen med forældreinvolvering gælder såvel i skole som i fritidsaktivitet, og der findes nok ikke en endelig løsning på denne udfordring. Generelt foreslår FV dog, at forældrene involveres så meget som muligt. Det kunne ske i samarbejde mellem skole og fritidsvejledning, da legitimeringen af fritidsaktivitet i skolen kan være med til at påvirke foreningsuvante forældre i en positiv retning. O

34 34 / 8 GODE RÅD Otte gode råd om fritidsvejledning Tværfaglig enighed om målgruppen 1 3 Fritidsvejledernes profil 2 Lignende projekter bør have forpligtende opbakning på tværs af involverede faggrupper, inden projektmidler søges. Der bør sikres en styregruppe med faglig bredde. Derudover skal det være bredt kendt, hvordan fritidsvejlederne arbejder. Fritidsvejledere og fagpersoner bør have en løbende kommunikation om børnenes aktivitet. Organisatorisk forankring En fritidspaslignende ordning kan med fordel forankres i afdelingen for idræt, kultur og fritid for at have et frivilligt præg. Fritidsvejlederen skal have beslutningskompetence til at uddele fritidspas, og så skal svartiden være minimal over for familier, fagpersoner og foreninger. 4 En fritidsvejleder skal først og fremmest være empatisk, troværdig og tålmodig. Den faglige baggrund er ikke så vigtig, hvis indsatsen er defineret. En stærk opbakning fra skoleforvaltningen samt fritidsambassadører på skolerne kan kompensere for en manglende tilknytning til skoleområdet her vil det være at foretrække, at fritidsvejlederen har en stærkere foreningsprofil. En fritidsvejleder skal sælge ideen om fritidsaktivitet til familierne og samarbejdspartnere - derfor er personlige erfaringer og relationer til det lokale foreningsliv en fordel. Tænk alsidigt ved rekruttering Lærere og pædagoger glemmer hurtigt tilbuddet i en travl hverdag, og derfor kan det anbefales at frikøbe timer til en fritidsambassadør på skolerne. Sundhedsplejersker er også gode at samarbejde med, da de møder alle børn og familier. Derudover skal der etableres aftaler med alle grupper af fagpersoner, som har kontakt til de stærkt udsatte familier.

35 8 GODE RÅD / 35 7 Samarbejde med foreningerne 5 6 Match mellem barn og aktivitet Vejledningssamtalen er det vigtigste redskab til at finde et godt match mellem barn og forening. Dertil kommer en dialog med foreningen om barnets behov og en klar aftale om, hvordan en træner kan støtte op. Hvis aktiviteten ikke viser sig at passe barnet, så er det vigtigt, at fritidsvejlederen hurtigt kan gøre et nyt forsøg i en anden aktivitet, mens familien har motivationen. Inddragelse af forældre og tæt opfølgning Sæt fokus på forældrenes rolle, involver og støt dem. Forældrenes opbakning er den vigtigste for barnet. Selvom det er fristende at klare udfordringerne uden om de ressourcesvage forældre, så kan det anbefales, at man involverer dem. Hvis ikke de magter opgaven, er det vigtigt, at man finder en anden signifikant voksen, som kan støtte og anerkende barnet i aktivitet. Det bør være en person, som kender og møder barnet jævnligt fx en lærer eller pædagog. Man kan ikke pålægge en frivillig træner at støtte op. Fritidsvejlederne bør ligeledes holde fagpersoner opdateret på børnenes aktivitet, hvis de får kendskab til ændrede forhold fra fx foreningen. 8 Man kan med fordel lave et formaliseret samarbejde med fx 5-10 foreninger, som har et socialt fokus og (pædagogisk) dygtige trænere. Hellere have et begrænset katalog af gode muligheder for de udsatte børn end at have alle muligheder på hylden, hvor der ikke er nogen garanti for den kvalitet, som familierne møder i foreningen. Hvis kommunen ønsker, at foreningerne skal tage et socialt ansvar, skal foreningernes instruktører tilbydes relevant uddannelse og gerne netværksdannelse i forhold til arbejdet med udsatte. Derudover så skal foreningerne vide, at de kan takke nej, hvis ikke de har ressourcerne til at løfte opgaven. Kommunen kan blive bedre til at anerkende de frivilliges indsats i sådanne sociale projekter fx med årlige kåringer eller andre festlige arrangementer. Endelig kan man i folkeoplysningsregi overveje, om man skal ændre tilskudsreglerne, så de foreninger, som gør en særlig indsats for udsatte børn og unge, kan modtage øget tilskud eller lignende. De stærkt udsatte børn og unge Hvis man ønsker at inkludere de stærkt udsatte børn og unge med store personlige eller familiemæssige udfordringer i foreningslivet, så skal man være parat til at sætte en masse ressourcer i form af økonomi og tid af til hver enkelt familie. Konkret kunne en støttekontaktperson sammen med fritidsvejledning og kontingentstøtte være en mulighed for de mest udsatte familier evt. i en afgrænset periode.

36