Evaluering af Like My Life August 2014

Transkript

1 August

2 Evaluering af Like My Life August 2014 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Evalueringen er bestilt af, og udarbejdet for, Like My Life, Roskilde Kommune. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk 1

3 Indhold 1. RESUMÉ 4 Like My Lifes Resultater 4 Like My Lifes indsatser 5 Like My Lifes virkning på børn og unge i målgruppen 6 Fremadrettet forankring og udviklingspotentialer 6 2. INDLEDNING Beskrivelse af projektet Fritidspasordningen i korte træk Evalueringens formål og opbygning Læsevejledning 9 3. LIKE MY LIFES ORGANISERING OG UDVIKLING Projektets opstart Barrierer og hvordan, de er forsøgt overvundet Ressourcekrævende håndholdte indsatser Fra fokus på B-gruppen og den håndholdte indsats til fokus på kerneopgaven Projektet har til tider følt sig isoleret Det har ikke været muligt at oprette et netværk af frivillige guider Projektets nuværende organisering LIKE MY LIFES INDSATSER Rekruttering af målgruppen Rekruttering gennem samarbejdsskoler Rekruttering gennem markedsføring af Like My Life Øvrige rekrutteringstiltag Synergieffekter i rekrutteringstiltagene Forældrekontakt og Opfølgning på det enkelte barn Kontakten til foreningslivet Perspektivering af projektets indsatser Like My Lifes rolle Projektets indsatser målt op imod best practice LIKE MY LIFES RESULTATER OG VIRKNINGER Resultater Like My Life rekrutterer børn af begge køn og i alle aldre 28 2

4 5.2 Virkninger på målgruppen Virkninger internt i forvaltningen Virkninger på skolerne Virkninger på foreninger FREMADRETTET LÆRING OG POTENTIALER 34 Planlægning bør tilrettelægges efter samarbejdspartneres arbejdsgange 34 Ledelsesopbakning er vigtigt 34 Personlig kontakt er afgørende for at opretholde en god dialog 34 Fokus på kerneopgaven har skabt resultater 34 Tidlig indsats giver størst udbytte Potentialer for udbredelse 35 Projektet kan udbredes til flere skoler i Kommunen 35 Støttefunktion til foreningslivet 35 Flere målrettede indsatser EVALUERINGENS METODISKE TILGANG OG DATAGRUNDLAG 36 3

5 1. Resumé Like My Life er navnet på Roskilde Kommunes fritidspasordning, som med støtte fra Satspuljen Udbredelse af erfaringerne med forsøg med fritidspas har fungeret siden Fritidspasordningens formål er i al sin enkelthed at introducere foreningsløse børn og unge til det etablerede foreningsliv i Roskilde Kommune. De foreningsløse børn og unge tilbydes vejledning til at finde en fritidsaktivitet og et såkaldt fritidspas, som er en kontingentfritagelse i det første halve år, barnet eller den unge deltager i en fritidsaktivitet. Aktiviteterne varierer fra fodbold og håndbold over svømning og fitness til spejder og skak. Fritidspasset kan kun anvendes én gang pr. person og tildeles alle foreningsløse børn og unge, der med familiens samtykke søger om det. Oxford Researchs evaluering har til formål at dokumentere Like My Lifes resultater i projektperioden. Evalueringen fremhæver hvilke indsatser og metoder, der har virket særligt godt i projektets levetid. Derudover analyserer og vurderer evalueringen samtidig hvilke virkninger, projektets indsatser har haft for både målgruppen og samarbejdspartnere. Endelig uddrager evalueringen fremadrettet læring og fremtidige udviklingspotentialer for Like My Life. Like My Lifes Resultater Like My Lifes resultater skal først og fremmest måles på hvor mange børn, der har modtaget fritidsvejledning af projektets medarbejdere. I alt har 306 børn og unge modtaget vejledning af Like My Lifes medarbejdere. Gruppen omfatter både stærkt udsatte børn og de såkaldte gråzonebørn, som ikke har brug for anden hjælp end fritidsvejledning og eventuelt et fritidspas. Af de 306 børn og unge er 210 børn og unge efterfølgende begyndt i en fritidsaktivitet i en af Roskilde Kommunes mange frivillige foreninger. Børnene og de unge er begyndt i et væld af forskellige foreninger og aktiviteter. Således er børnene og de unge startet til 24 forskellige aktiviteter fra fodbold, som det mest populære, til BMX, trampolin og drama som de mere eksotiske aktiviteter. Aktiviteterne har omfattet såvel holdsport, som individuelle sportsgrene. Af de 210 børn og unge, der er startet i en fritidsaktivitet, har 150 af dem modtaget kontingentstøtte gennem fritidspasordningen. Dette resultat viser, at selve vejledningen har meget stor betydning for, om børnene starter til en aktivitet, og det er evaluators vurdering, at en kontingentstøtteordning ikke kan stå alene, når målet er at aktivere foreningsløse børn og unge. Like My Life har fulgt op på de børn og unge, der er begyndt i en fritidsaktivitet. Opfølgningen viser, at størstedelen af dem, der starter i en aktivitet, fortsætter i den periode, fritidspasset løber. Således er minimum 72 % aktive i deres fritidsaktivitet tre måneder efter de begyndte i aktiviteten. Efter seks måneder er minimun 49 % stadig aktive. 4

6 Resultaterne viser ikke overraskende, at det er sværere både at rekruttere og fastholde de stærkt udsatte børn. De såkaldte gråzonebørn har en signifikant højere fastholdelsesprocent end de stærkt udsatte. Like My Lifes indsatser Projektet har igennem hele perioden udviklet og forbedret sine indsatser rettet imod såvel målgruppen som samarbejdspartnere og foreningsliv. Den væsentligste indsats er arbejdet med at rekruttere børn og unge i målgruppen for fritidspasordningen. Like My Life har i den forbindelse opbygget formelle og uformelle samarbejder med relevante aktører. Aktørerne omfatter skoler, kontaktlærere, sundhedsplejersker, socialforvaltningen, idrætsforeninger, boligforeninger med mere. Like My Life har investeret ressourcer i at opbygge og dyrke et netværk på tværs af kommunen, og det er en investering, de drager stor nytte af i det daglige arbejde. Ud fra en filosofi om, at børnene og de unge skal mødes der, hvor de er og på deres egne præmisser, har Like My Life været ude på skoler og biblioteker, i boligområder og etniske foreninger for at informere om fritidspasordningen og give børn og forældre mulighed for at stille spørgsmål. Denne borgernære og opsøgende indsats har medvirket til, at så mange børn har haft glæde af fritidsvejledningen og fritidspasset. Like My Life har været i løbende dialog med foreningslivet og har haft meget positive tilbagemeldinger i forhold til overleveringen af børn og unge til foreningerne samt den efterfølgende kontingentrefusion. Like My Lifes arbejdsform, indsatser og metoder lever i høj grad op til best practice på området. Dette illustreres ved, at projektet til fulde lever op til otte ud af ti af Servicestyrelsens gode råd om udsatte børn og unges fritidsliv. 1 De to sidste råd falder helt eller delvist uden for projektets formål og kerneopgave. Projektets arbejde har samtidig vist, at fleksibilitet og tilgængelighed ikke alene bidrager til en opfyldelse af formålet om at bringe foreningsløse børn ind i fritidstilbud. Det har samtidig en række positive sideeffekter som nedbrydelse af silotænkning i forvaltningen, positiv branding af kommunen og facilitering af dialog mellem kommune og frivillige foreninger. Dialogen med foreningerne er afgørende for projektet, da fritidspasordningen er afhængig af et stærkt og samarbejdsvilligt foreningsliv. Like my Life er et eksempel på et projekt, hvor kommunen kommer væk fra skrivebordet og møder borgerne i øjenhøjde. Det kan være med til at ændre synet på kommunen fra myndighed til en dialogpartner, som møder borgeren og foreningslivet i øjenhøjde. Der opstår på den baggrund en tvangsfri relation med mulighed for at afsøge nye muligheder og innovative tiltag til alles bedste gode råd Udsatte børn og unges fritidsliv, Servicestyrelsen Børne og Unge Enheden, Jesper Nygård, Det sociale enzym, 2012 s. 55 5

7 Like My Lifes virkning på børn og unge i målgruppen I datamaterialet for nærværende evaluering, peger de forskellige aktører på både sociale, Et af de børn, der har modtaget fritidsvejledning og fritidspas, er en niårig dreng med vietnamesiske forældre. sundhedsmæssige og demokratiske virkninger for en målgruppe som ellers er svær at nå. Det Han går på Østervangskolen, hvor hans klasselærer bakkes op af eksisterende forskning på området og lever til fulde op til projektets formål. 3 han kunne tænke sig at gå spurgte ham, om han gik til noget, og om der var noget, til. De interviewede familier giver udtryk for, at fritidsvejledningen og fritidspasset har haft stor værdi for dem. Både den økonomiske værdi, men også det at børnene får en ny oplevelse samt at familierne vejledes af medarbejdere, der møder dem i øjenhøjde. Børnene og de unge får en indførsel i foreningslivet, som for mange bliver begyndelsen på et aktivt fritidsliv og en indgang til at knytte sociale bånd i lokalområdet. I dag spiller han badminton og er rigtig glad for det. I starten var han meget genert, men det er gået over, og nu tør han også godt at starte til andre aktiviteter. Hans forældre bakker ham op og kigger med, når han træner. Forældrene kan mærke på ham, at han er glad, når han har været til badminton, og de får samtidig mødt nogle af de andre forældre, når de er med drengen til badminton. Familien håber meget på, at de kan finde penge til, at drengen kan fortsætte til badminton. De er meget glade for den vejledning, de har fået af Like My Life og er i dialog med Like My Life om at finde en måde at fortsætte i aktiviteten på. Fremadrettet forankring og udviklingspotentialer Projektet har i sin levetid udviklet og afprøvet metoder og indsatser, som bedst muligt kan få børn ind i fritidsaktiviteter. Afprøvningen og gennemførslen af indsatser og aktiviteter har medført en række justeringer og forbedringer og har samtidig vist vejen til fremtidige udviklingspotentialer. Projektets indsatser er forankret i det opbyggede netværk med relevante aktører og samarbejdspartnere, og projektets løbende monitorering og opfølgning er et stærkt redskab til den videre drift. Der er investeret tid og ressourcer i både netværk og monitorering. Projektet drager i det daglige arbejde nytte af de investerede ressourcer og kan uden justeringer videreføre sine indsatser og skabe resultater for børn, unge og foreningsliv. 3 Se fx Bivarska, Siddhartha: 11-årige børns fritidsliv og trivsel, SFI 2009 og Christensen, Klavs Odgaard: Unge, Sport og Kriminalitet, Center for boligsocial udvikling

8 Evaluator har gennem analysen af interview og registerdata fundet en række udviklingspotentialer for projektet: Projektet kan udbredes til flere skoler i kommunen gennem formaliseret samarbejde o Projektet har pt. et formaliseret samarbejde med fire skoler. Samarbejdet har vist sig at være et godt redskab til at rekruttere børn til fritidspasordningen. Indsatsen kan derfor med fordel udbredes til andre skoler i kommunen. Det er umiddelbart implementerbart og kan hvile på de metoder projektet allerede har udviklet. Projektet kan ved en tilførsel af ressourcer have en tættere dialog med foreningslivet og fungere som foreningslivets indgang til kommunen. o Foreningslivet efterspørger en højere grad af koordinering mellem kommunale indsatser rettet imod idræts- og foreningslivet. Det vil kræve en ressourcetilførsel at udføre en sådan funktion, men det vurderes at have en positiv virkning på samarbejdet mellem kommune og foreningsliv. Der kan med fordel oprettes flere målrettede aktiviteter mod særlige afgrænsede målgrupper. o De målrettede indsatser projektet har taget initiativ til har vist sig at have en god virkning på både målgruppe og de involverede foreninger. Det gælder både samarbejde med skoler, Get2Sport og øvrige foreninger. Der kan med fordel initieres lignende forløb i fremtiden, eventuelt i sammenhæng med inddragelse af nye skoler i projektet. 7

9 2. Indledning Oxford Research har fået til opgave at evaluere Roskilde Kommunes fritidspasordning Like My Life. Evalueringen er gennemført i perioden maj til august Evalueringen beskriver projektet samt vurderer og evaluerer indsatserne i projektperioden. 2.1 BESKRIVELSE AF PROJEKTET Like My Life er sat i søen i 2011, som en udløber af satspuljen: Udbredelse af erfaringerne med forsøg med fritidspas. Roskilde Kommune søgte puljen i 2010 og fik i 2011 bemidlet kroner til finansiering af fritidspasordningen over en fireårig periode. Kommunen har selv bidraget med kroner til projektet, hvilket bringer den samlede projektsum op på kroner. Det daglige arbejde i Like My Life udføres af to fuldtidsansatte medarbejdere ansat under Kultur- og Idrætsafdelingen i Roskilde Kommune. Medarbejderne fungerer som sekretariat for projektet og forestår samtidig alle administrative opgaver i forbindelse med projektet Fritidspasordningen i korte træk Fritidspasordningens formål er i alt sin enkelthed at introducere foreningsløse børn og unge til det etablerede foreningsliv i Roskilde Kommune. De foreningsløse børn tilbydes et såkaldt fritidspas, som reelt er en kontingentfritagelse i det første halve år, et barn deltager i en fritidsaktivitet. Aktiviteterne varierer fra fodbold og håndbold over svømning og fitness til spejder og skak. Fritidspasset kan kun anvendes én gang pr. barn og tildeles alle foreningsløse børn, der med familiens samtykke søger om det. Den økonomiske ramme for fritidspasset er afhængigt af om barnet eller den unge er stærkt socialt belastet. Børn og unge uden store sociale problemer får som udgangspunkt 500 kroner, mens de stærkt belastede børn og unge får op til 1000 kr. Det vil sige, at længden af fritidspasset som udgangspunkt har været på et halvt år, men det har reelt varieret i forhold til barnet/den unge og aktiviteten. For at opfylde dette formål kræver det, at en række forhold er til stede. Der skal for det første gøres en indsats for at finde de foreningsløse børn og tilbyde dem fritidspasset. For det andet skal barnet eller den unges familie kontaktes og samtykke, samt udfylde relevante papirer. For det tredje skal den forening barnet ønsker at blive medlem af kontaktes. For det fjerde skal foreningen have kontingentrefusion af kommunen. Udover at gennemføre og forestå de fire ovennævnte aktiviteter følger Like My Life også op på de børn, der modtager fritidspasset. Opfølgningen sker efter henholdsvis tre og seks måneder. Projektet anvender en bred vifte af metoder og indsatser til at opfylde projektets formål, ligesom der trækkes på forskellige netværk i forhold til opgaveløsningen. Indsatser, metoder og netværksdannelse vil blive beskrevet i de følgende kapitler. 8

10 2.2 EVALUERINGENS FORMÅL OG OPBYGNING Formålet med nærværende evaluering er at samle op på den viden og de mange erfaringer, som er opnået gennem projektet, og herigennem skabe et solidt afsæt for en fremadrettet forankring og videreførelse af de metoder og tilgange, som har vist sig at virke godt. Det gælder både i forhold til samarbejdet internt i kommunen, herunder på tværs af afdelinger og direktørområder, og eksternt i forhold til samarbejdspartnere, samt i forhold til målgruppen i form af børn og deres forældre. Evalueringen skal således indsamle erfaringer fra de involverede aktører med henblik på læring og samtidig bidrage til at tydeliggøre virkningen af Like My Life for de børn og unge, som har deltaget i projektet og herigennem er kommet i gang med en fritidsaktivitet. De overordnede evalueringsspørgsmål, som har været styrende for dataindsamlingen, ligesom de er styrende for analysen, er formuleret som følger: 1. Hvilke virkninger kan udledes af Like My Life set fra projektledernes, samarbejdspartneres, interessenters og ikke mindst børnenes og forældrenes perspektiv? 2. Hvilke metoder og tilgange har vist sig at virke godt i kontakten og samarbejdet med foreninger, skoler og andre partnere? Hvilke metoder og tilgange har vist sig at virke mindre godt? 3. Hvilken læring kan uddrages af projektet i forhold til samarbejdet internt i kommunen, herunder på tværs af forvaltninger. 4. Hvilke barrierer har gjort sig gældende undervejs, og hvordan er de i så fald (forsøgt) overvundet? 5. Hvilke potentialer kan identificeres for projektets fremadrettede udbredelse og forankring? Evalueringen er baseret på følgende datakilder: Dokumentanalyse af relevante dokumenter, fx ansøgning/projektbeskrivelse, erfaringsopsamlinger fra tidligere projektledere, samarbejdsaftaler og lignende. Interview med nuværende og tidligere projektledere og projektmedarbejdere Interview med deltagere i projektet (børn og forældre) Interview med foreninger og øvrige samarbejdspartnere (internt og eksternt) Projektets egne registreringsdata 2.3 LÆSEVEJLEDNING I det følgende kapitel tre beskrives og analyseres projektets organisering og udvikling siden opstarten i Kapitlet beskriver, hvilke barrierer projektet har stødt på, og hvordan disse er overvundet. I kapitel fire redegøres der for Like My Lifes indsatser rettet mod henholdsvis målgruppe, forældre, samarbejdspartnere i kommunen samt foreningslivet. Kapitlet indeholder vurderinger og analyser af de enkelte indsatser og der uddrives læring af de hidtidige indsatser. Kapitel fire afrundes med en perspektivering af projektets indsatser, hvor læseren præsenteres for det samlede indtryk, projektet leverer til projektets målgruppe og interessenter. I kapitel fem fremhæves Like My Lifes resultater og virkninger på målgruppe og samarbejdspartnere. Her præsenteres læseren for dokumentation for resultater og virkninger af Like My Lifes indsatser. I kapitel seks 9

11 fremhæves læringer af projektets hidtidige indsatser og der kigges fremad og udpeges udviklingspotentialer for projektet. I det afsluttende kapitel syv beskrives evalueringens metodiske tilgang og datagrundlag. 10

12 3. Like My Lifes organisering og udvikling Like My Life har arbejdsplads på Kultur- og Idrætsafdelingen på Roskilde Rådhus, og projektet hedder Fritidspasordningen Like My Life. Der er to ansatte tilknyttet projektet; en projektleder og en projektmedarbejder. De to ansatte varetager alle opgaver i projektet. Fra rekrutteringen af børn til fritidspasordningen, promovering af projektet, kontakt til samarbejdspartnere over kontakt og støtte til de deltagende familier til opfølgning på de enkelte børn. Fritidspasordningen er bygget op fra bunden i 2011 og har gennemgået større og mindre ændringer i perioden fra opstarten frem til i dag. Projektet har i hele perioden afprøvet nye indsatser og metoder i forhold til at nå målgruppen, samt organisere arbejdet mest hensigtsmæssigt. Derfor har projektet også været i konstant udvikling og det har ikke mindst haft en stor betydning, at der er skiftet ud i medarbejderne undervejs. 3.1 PROJEKTETS OPSTART Projektet startede op i 2011 med en enkel medarbejder, projektleder Kim Jessing Pedersen, som også havde udarbejdet ansøgningen til det daværende Social- og Integrationsministerium. I løbet af 2011 blev der indgået samarbejdsaftaler med fire skoler, som fortsat er en del af Like My Life. Skolerne er udvalgt på baggrund af deres beliggenhed i områder med en stor andel af socialt belastede familier. De fire skoler er: Tjørnegårdsskolen Sct. Jørgens Skole Hedegårdenes Skole Østervangsskolen De fire skoler udpegede en kontaktlærer, der bidrager til rekrutteringen af børn til fritidsordningen og startede samarbejdet med Like My Life op i skoleåret 2011/12. Sideløbende blev der gjort en indsats for at involvere de frivillige foreninger i fritidspasordningen og projektet blev præsenteret for Roskilde Idræts Union på et repræsentantskabsmøde. I oktober 2011 blev der ansat en projektmedarbejder og med det gik Like My Life over til daglig drift, som det med mindre ændringer er fortsat med frem til nu. 3.2 BARRIERER OG HVORDAN, DE ER FORSØGT OVERVUNDET Projektet har i perioden stødt mod flere barrierer og har igennem projektperioden truffet en række valg og fundet løsninger på problemer, der har formet projektet fremadrettet. 11

13 3.2.1 Ressourcekrævende håndholdte indsatser Projektet har i hele perioden arbejdet med en opdeling af målgruppen i A og B. B-gruppen indbefatter stærkt udsatte børn, mens A-gruppen er de børn, der ikke har brug for andet end økonomisk støtte. Opdelingen var skrevet ind i projektbeskrivelsen og var et redskab til at sikre, at også de socialt belastede børn og familier kunne drage nytte af projektet. Det var forventet, at de stærkt belastede børn i B-gruppen ville kræve flere ressourcer end børnene i A-gruppen. Det viste sig dog hurtigt i forløbet, at børnene i B-gruppen, de stærkt udsatte børn, krævede endnu flere ressourcer, end der var estimeret i projektansøgningen. Særligt projektmedarbejderen med en socialpædagogisk baggrund brugte en stor del af sit arbejde på at hjælpe og støtte de svageste børn til at kunne udnytte fritidspasordningen. Det havde ifølge projektmedarbejderne en stor virkning på de enkelte børn, der fik håndholdt støtte til at udnytte fritidspasset. Det betød dog samtidig, at der ikke var ressourcer til at nå de estimerede mål for A-gruppen Redefinering af projektets opdeling af målgruppen Et af de greb, der blev anvendt for at skabe bedre overblik over målgruppen var en ny inddeling af målgruppen. Opdelingen i A og B børn var for det første for statisk og var ikke dækkende, for den indsats der krævedes af Like My Life over for det enkelte barn. For det andet mente projektsekretariatet, at opdelingen kunne have en stigmatiserende effekt, da det var børnenes status og ikke deres handlinger, der lå bag inddelingen. Denne forståelse bakkes op af stigmatiserings- og kategoriseringsforskning 4. I stedet blev målgruppen inddelt efter den indsats projektmedarbejderne skulle yde over for dem. De lette børn, der kun krævede, at der blev formidlet kontakt mellem familien og idrætsforeningen samt den økonomiske kompensation, fik farven grøn. De svære børn, der krævede en mere håndholdt indsats og vedvarende opfølgning, fik farven rød. De børn, der lå imellem den røde og grønne gruppe fik farven gul. Denne mellemgruppe er dog senere blevet droppet igen, da børnene i praksis alle kunne placeres i enten grøn eller rød gruppe. Den nye opdeling er mere handlingsorienteret og det gør det lettere for projektmedarbejderne at planlægge deres tid og ressourcer. Evaluator vurderer, at den nye opdeling har målrettet projektets indsatser og giver et bedre udbytte af projektets ressourcer. 4 Se eksempelvis: Yanow, Dwora, 2003: Constructing Race and Ethnicity in America. Og Goffman, Erving, 2009: Stigma - om afvigernes sociale identitet. 12

14 3.2.2 Fra fokus på B-gruppen og den håndholdte indsats til fokus på kerneopgaven Som nævnt under afsnit krævede enkelte udsatte børn en stor mængde ressourcer fra projektmedarbejderne. Vi har på det seneste haft fokus på A-gruppen. Tidligere har vi jo nærmest haft en socialarbejder i afdelingen, hvilket har givet rigtig meget positivt i forhold til B-målgruppen. Det har dog samtidig betydet, at det har været svært at nå et tilfredsstillende antal vejledninger samlet set. Vi skal være skarpe på at forventningsafstemme med kommunale samarbejdspartnere om, at vi er en opstartshjælp til at integrere ikke-foreningsvante børn og unge i foreningslivet og ikke en ekstra sagsbehandler. Vi ønsker at hjælpe type-b børn, men vi skulle også gerne nå bredere ud. -Nuværende projektleder Med det nye projektteam ansat i 2013 er der flyttet ressourcer og fokus fra arbejdet med de meget udsatte børn til den brede gruppe af foreningsløse børn. Projektet ville gerne nå en større gruppe børn, end hvad der hidtil var tilfældet. Der blev samtidig oprettet særprojekter for forskellige udsatte målgrupper. Der har for eksempel været et besøg i en skydeklub for en specialklasse og et vægttabsforløb for overvægtige børn. Det nye fokus har ifølge projektteamet ikke betydet, at de udsatte børn i målgruppen ikke tilbydes et fritidspas. Det jeg har fået fortalt, har været at b-børnene har krævet en masse tid og har været svære forløb at få i gang, hvilket har krævet mange møder osv. ( ) Ved at være opsøgende og være til stede ude på skolerne har vi fået et større antal fra A-gruppen ind. Børn som skal have et skub, men som måske ikke skal løftes på samme måde. -Nuværende projektleder Det ændrede fokus har ført til en stigning i tildelingen af fritidspas og det viser, at ordningens potentiale for at nå bredere ud er større, end det potentiale der er indfriet i projektets første år. Projektet er blevet rettet ind i forhold til formålet om at introducere foreningsløse børn til foreningslivet, og det har givet en stigning i antallet af børn, der anvender ordningen. I afsnit 4.1 om rekruttering beskrives de nye indsatser rettet mod målgruppen Projektet har til tider følt sig isoleret Projektet går på godt og ondt på tværs af kultur- og idrætspolitik, social- og integrationspolitik og skole- og børn- og ungepolitik. Det kan som beskrevet i indledningen være en fordel, at kunne arbejde på tværs af for- 13

15 valtnings- og politikområder. På den anden side kan et lille projekt med to medarbejdere også let blive glemt eller overset af netop forvaltning og politikere. Projektets nuværende og tidligere medarbejdere er enige om, at projektet er rigtigt placeret under Kultur- og Idrætsforvaltningen, men har til tider savnet et større fokus fra forvaltningens side. Fra projektets start blev der oprettet en styregruppe med de aktører, man forventede ville være relevante at inddrage i projektets udvikling. Styregruppen har dog ikke haft den ønskede virkning for projektet. Der blev derfor nedsat en ny styregruppe i 2013, men arbejdet i styregruppen har stadig ikke haft den strategiske, evaluerende og netværksdannende funktion, der var lagt op til. Evaluators erfaring er, at styregruppearbejde skal centreres om konkret Indhold. Deltagere i styregruppen bør være aktører, der har mulighed for at handle direkte i forhold til projektets indsatser. Aktørerne skal have en reel mulighed for at påvirke projektets virke gennem input til projektsekretariatet og egen handling Det har ikke været muligt at oprette et netværk af frivillige guider En anden barriere har været manglende mulighed for at skabe det netværk af frivillige guider, som der oprindeligt var lagt op til. Det er aldrig lykkes at finde den rigtige samarbejdspartner trods flere forsøg. Dette kan være en medvirkende grund til, at det estimerede antal vejledninger ikke er nået. 3.3 PROJEKTETS NUVÆRENDE ORGANISERING Projektsekretariatet består pt. af projektleder Christian Grauslund og projektmedarbejder Katja Haahkola Christensen. De har størstedelen af deres arbejdstid på Roskilde Rådhus, men er som noget nyt også begyndt at have kontortid på to af de fire involverede skoler, Tjørnegårdsskolen og Hedegårdenes skole. På de to resterende skoler foretages opsøgende arbejde efter aftale og behov. Projektet drager nytte af det netværk, der er opbygget igennem hele projektets levetid. Der er samarbejder med fire skoler, sundhedsplejersker, socialpædagoger, idrætsforeninger og boligselskaber, som Like My Life dagligt drager nytte af. Netværksdannelse tager tid og kræver ressourcer, men er værdifuldt. Den positive relation til skoler og foreninger bidrager til at gøre arbejdet med fritidspasordningen lettere i hverdagen. De positive relationer er svære at nedbryde, når de først er opbygget og det kan derfor ses som en investering, når projektet både tidligere og fremadrettet prioriterer at opretholde kontakten med de øvrige aktører i netværket. Det positive syn på vigtigheden af gode relationer mellem Like My Life og foreningslivet bekræftes i interviews med flere af samarbejdsforeningerne. Projektet har været godt forankret i netværk og relationer. Kontakterne er givet videre, så der er god mulighed for at bygge videre på det fundament, de tidligere medarbejdere har skabt. Netværket er en vigtig faktor. - Nuværende projektmedarbejder om at starte som ny medarbejder i projektet Det er rart at vide, at man kan ringe til nogen man har tillid til, og som tager en alvorligt. De behøver ikke at kunne svare på alt, men blot guide en videre. ( ) De gange jeg har henvendt mig, der har jeg fået mere tilbage end jeg er kommet efter. Første gang jeg var heroppe til møde fik jeg info om fondsstøtte. Det var en god oplevelse at møde sin kommune i gode ramme og lækre forhold. - Frivillig i forening 14

16 4. Like My Lifes indsatser I dette kapitel beskrives og analyseres Like My Lifes indsatser. Da denne evaluering skal kunne anvendes fremadrettet i et læringsperspektiv vil indsatser, som har vist sig at virke godt, såvel som indsatser, der har vist sig at virke mindre godt, blive fremhævet. Indsatserne kan opdeles i tre grupper, som dog har en del overlap. Det gælder: Rekruttering af målgruppen Forældrekontakt og opfølgning Kontakten til foreningslivet Bag de tre Overskrifter gemmer der sig naturligvis en række arbejdsprocesser udført af medarbejderne på Like My Life. De administrative arbejdsgange beskrives ikke indgående i nærværende evaluering, men udbyttet af processerne vil blive beskrevet og analyseret under hver af de fire Overskrifter. Foruden de tre Overskrifter indeholder kapitlet et opsamlende afsnit med en perspektivering af Like My Lifes rolle, samt Like My Lifes indsatser set i lyset af best practice på området. 4.1 REKRUTTERING AF MÅLGRUPPEN Helt centralt blandt Like My Lifes indsatser står arbejdet med at finde de børn, der har behov for fritidsvejledning og et fritidspas. Familierne opsøger ikke selv kommunen for at få et fritidspas, da de ikke har kendskab til ordningen. Derfor er det nødvendigt vedholdende at gå ud og markedsføre fritidspasset både bredt i kommunen og målrettet de børn og unge, man ved er i målgruppen. Like My Life anvender en bred vifte af indsatser i selve rekrutteringen af de børn, der deltager i fritidspasordningen. Fælles for alle børnene er, at der altid følger en indsats med efter rekrutteringen. Nogle rekrutteringsindsatser udføres direkte af projektets medarbejdere, mens andre udføres af medlemmer af det netværk projektet har opbygget. En hel tredje gruppe rekrutteres gennem markedsføring af projektet på forskellige medier Rekruttering gennem samarbejdsskoler Som en del af Like My Life-projektet har projektsekretariatet et fast formaliseret samarbejde med fire skoler i Roskilde Kommune. Samarbejdet ses som udbytterigt for både skolerne og Like My Life. Det er attraktivt for skolerne at kunne sende deres elever til fritidsaktiviteter, da det ses som socialt udviklende for eleverne. 15

17 Vi har fra starten været meget positive over for projektet, for vi har i længere tid arbejdet på, at få de børn der ikke er født med et medlemskab til den lokale skøjteklub, rideskole eller hvad det nu måtte være til at starte på at gå til noget. Det kan være skak eller spejder eller sport, det er ikke så vigtigt, hvad det lige er. - Skoleleder Som en del af samarbejdet er der frikøbt nogle timer for en lærer på hver skole. Den frikøbte lærer fungerer som kontaktlærer for projektet. Projektet kompenserer med kroner årligt, hvilket vurderes som passende af de interviewede lærere og ledere. Like My Life har afholdt en række netværksmøder med kontaktlærerne samt skoleledere for at sikre en løbende evaluering og forbedring af projektet på baggrund af de opsamlede erfaringer. Samarbejdet med kontaktlærerne har udviklet sig over tid, og arbejdsgange og rollefordeling mellem kontaktlærer og projektsekretariatet har taget tid at få på plads. Der er nu etableret faste aftaler omkring rekruttering og opfølgning på børnene. Her som i andre aspekter af projektets arbejde nævnes medarbejdernes tilgængelighed og den lette uformelle kontaktvej som en stor fordel i det daglige arbejde. Dette eksemplificeres ved, at samarbejdet med kontaktlærerne er blevet bedre og mere fokuseret, efter Like My Life er begyndt selv at være til stede ude på skolerne Kontaktlærerne er Like My Lifes forlængede arm på skolerne Like My Life rekrutterer en stor del af børnene og de unge til projektet gennem de fire samarbejdsskoler. Det sker dels gennem kontaktlæreren på skolen og dels ved, at projektmedarbejderne selv er til stede på skolerne. Kontaktlærerne promoverer projektet over for skolens øvrige lærere og holder samtidig øje med elever, der kunne være i målgruppen for projektet. Kontaktlærerne har på den måde en vigtig funktion, som dem der formidler kontakten mellem familierne og projektsekretariatet. Kontaktlærerne fremhæver, at deres kollegaer efterhånden kender fritidspasordningen, men at det samtidig er nødvendigt hele tiden at minde kollegaerne om, at ordningen eksisterer. Der er også elever, der ved at kontaktlærerne har noget med sport at gøre, men det er ikke alle elever og det er sjældent, at eleverne kommer af sig selv og vil høre om fritidspasset. Jeg kan mærke, at mine kollegaer efterhånden kender projektet. Der er dog lang vej fra at kende projektet til rent faktisk at bruge det. Derfor er det vigtigt at være vedholdende og minde dem om ordningen. Den bedste måde at gøre det på er simpelthen at prikke dem på skulderen og høre, om de har nogle elever, der kunne bruge et fritidspas. Den personlige kontakt er det, der virker, for der kommer så meget info og mange tilbud på vores intranet, så det drukner i mængden. - Kontaktlærer 16

18 Kontaktlærerne fortæller, at der er bred opbakning til ordningen, da de enkelte klasselærere gerne ser, at deres elever har en aktiv og Indholdsrig fritid Sundhedsplejersker, skolesocialrådgiver og kontaktpersoner Foruden kontaktlærerne har også sundhedsplejersker og en skolesocialrådgiver været involveret i rekrutteringen ude på skolerne. Sundhedsplejerskerne har haft en dialog med projektsekretariatet og tilbyder fritidspasset til de børn, der er overvægtige og som ikke dyrker idræt. Fordelen ved at inddrage sundhedsplejerskerne i rekrutteringen er, at alle børn kommer til tjek hos sundhedsplejersken. Sundhedsplejerskerne har derfor mulighed for at tale med børnene om deres fritid og spotte de børn, der står uden for foreningslivet. Skolesocialrådgiveren har kontakt til forældre på skolerne og kan på den måde påvirke forældrene til at anvende fritidspasordningen. Skolesocialrådgiveren er en forebyggende instans og socialrådgiveren har således kontakt til en bred gruppe af forældre og ikke kun de familier, der er oprettet en sag på. Jeg har kontakt til forældrene på forældremøder. Der kan vi tale uformelt, om børnene går til noget, og så henvender jeg mig til de forældre, hvis børn ikke går til noget. Det er vigtigt også at inddrage læreren, for det kan virke voldsomt på nogle forældre at blive kontaktet af en socialrådgiver. - Skolesocialrådgiver Fælles for både kontaktlærere, sundhedsplejersker og skolesocialrådgiver er, at de er meget motiverede for at rekruttere børn og unge til projektet. De har alle et håb om at få så mange børn som muligt ind i fritidsaktiviteter. De drives af de resultater, de kan se af, at børnene har en aktiv fritid. Det her projekt er så godt, fordi det hjælper nogle af de børn og familier, der har mest brug for det. Man forebygger hjertekarsygdomme og livstilssygdomme, som en stor del af denne målgruppe har risiko for at få. Det kan måske være med til at forebygge kriminalitet, da eleverne fra de ældre klasser får noget at gå op i og et fællesskab med kammerater i stedet for at hænge på gaden og kede sig. Mest af alt øger man børnenes trivsel og hjælper dem til at forebygge stress, som flere og flere børn og unge desværre lider af. - Sundhedsplejerske Projektet har også rekrutteret en del børn til fritidspasordningen ved at kontaktpersoner i socialforvaltningen har henvendt sig med foreningsløse børn. Disse børn er i den såkaldt røde gruppe eller B-målgruppen. Rekruttering gennem socialforvaltningen har krævet en promovering af projektet over for medarbejderne i socialforvaltningen, som der nu er et godt samarbejde med. 17

19 Egen kontortid på skolerne Like My Life har i det foregående skoleår, som noget nyt, oprettet kontortid på flere af samarbejdsskolerne. Kontortiden har vist sig at give en effekt i forhold til at få flere børn med i fritidspasordningen. Det har samtidig den effekt, at der springes et led i kontaktkæden over. Kontakten foregår derved med det samme direkte mellem familie/børn og projektmedarbejderne i Like My Life Kontortid på Roskilde Bibliotek I begyndelsen af 2013 oprettede projektet kontortid med fritidsvejledning på Roskilde Bibliotek efter aftale med biblioteket. Fritidsvejledningen foregår to timer, én gang om ugen. Fritidsvejledningen giver ligesom vejledningen på skolerne mulighed for at møde familierne direkte. På biblioteket møder projektmedarbejderne familierne i øjenhøjde på et neutralt sted. Det får fritidsvejledningen til at fremstå, som det positive tilvalg Like My Life efterstræber at være Rekruttering gennem markedsføring af Like My Life Like My Life har anvendt forskellige markedsføringstiltag for at gøre opmærksom på fritidspasordningen. Der er blandt andet udarbejdet et hæfte (se billede) med et overblik over fritidsaktiviteter i Roskilde Kommune. Flere informanter nævner, at det virker som en øjenåbner for både børn og deres forældre, at udvalget af fritidsaktiviteter er så stort, som det er i Roskilde Kommune. Der er også udarbejdet en film, som ligger på Like My Lifes hjemmeside og som er blevet anvendt, når projektmedarbejderne har været ude på skoler i kommunen og præsentere Like My Life. Evaluator vurderer, at materialerne fungerer godt i samspil med de øvrige rekrutteringsindsatser, men at materialerne ikke kan stå alene Øvrige rekrutteringstiltag Sidst men ikke mindst har Like My Life arbejdet med en række målrettede tidsafgrænsede rekrutteringstiltag. Tiltagene er igangsat enten over for en udsat målgruppe eller i et udsat område. Eksempler på disse indsatser er opstart af et fodboldforløb for 6-8 årige i Tjørnegårdshallen ved Tjørnegårdsskolen. Børnene blev efterfølgende tilbudt fritidspas. Fordelen ved at afholde rekrutteringsaktiviteter på eller i nærheden af børnenes skole er, at den barriere det kan være at skulle transportere barnet fra et sted til et andet, nedbrydes. Andre målrettede rekrutteringstiltag har været et vægttabsprojekt rettet mod overvægtige, et besøg i en skydeklub for børn i en specialklasse, et skakprojekt på Sct. Jørgens skole, en kvarterfest på Østervangsskolen og besøg i pigeklub og kvindecaféer, hvor forældre og unge fik information om fritidstilbud og fritidspas. 18

20 De målrettede rekrutteringstiltag er ressourcekrævende, men vurderes at være værd at prioritere. Målgruppen for fritidspasset opsøger ikke nødvendigvis selv fritidspasordningen og derfor er det nødvendigt at gå ud og møde målgruppen, der hvor den er, med indsatser og metoder der er attraktive for børn i målgruppen samt deres forældre. Like My Life arrangerede i foregående skoleår, at otte specialklasseelever fire gange kom på besøg i en skydeklub og fik lov at prøve at skyde til måls. Besøget blev sat i stand, da projektlederen mente, at der manglede nogle tilbud til dem, der ikke har lyst til at skulle klæde om og præstere i idrætsfaglige aktiviteter. Besøgene i skydeklubben var en god oplevelse for både elever, lærere og frivillige i skydeklubben. Projektleder Christian Grauslund sætter ord på oplevelsen: Jeg var ret høj, da jeg kom hjem, fordi snakken går på, om foreningerne kan løfte opgaven i forhold til børn med særlige behov. Det var to ældre herrer, der tog imod, og de elskede jo at øse ud af deres erfaringer, og der sker noget med børn, når de oplever livserfaring. Det kan godt være de ikke vidste noget om matematik, men de var eksperter i skydning. Der sker noget, når man giver sådan 8 specialklasseelever et skydevåben. Det griner alle, jeg fortæller det til af. De har også skydeskiverne hængt op ude for klasseværelset, så de er stolte af det. Vi joker lidt med, om vi snart skal derud igen. Besøget i klubben har både givet børnene noget socialt og det har trænet deres koncentrationsevne Synergieffekter i rekrutteringstiltagene Rekrutteringen af målgruppen foregår, som det fremgår af de ovenstående af snit, i tre niveauer; information og markedsføring, brug af netværk og direkte personlig kontakt. Den nuværende projektleder fremhæver, at rekrutteringstiltagene ikke skal ses som uafhængige af hinanden, men i stedet som flere dele af en samlet rekrutteringsstrategi. Markedsføring kan ikke stå alene. Der skal bygges nogle sociale relationer, og til det har jeg bl.a. brugt fritidshæftet meget i mit daglige arbejde til at inspirere børnene. Fx når jeg har været ude at holde oplæg på en skole. Der fungerer det godt, at børnene får et fritidshæfte i hånden, som de kan tale med mor og far om, når de kommer hjem. - Nuværende projektleder Det er evaluators erfaring fra lignende projekter, at samspillet mellem fysisk materiale, elektronisk materiale, inddragelse af relevante aktører og ikke mindst tilgængelighed og personlig kontakt er den bedste måde at tilgå udsatte målgrupper. Netop synergien mellem de mange indsatser giver et udbytte. 19

21 Evaluator vurderer, at Like My Life har en bredspektret og samtidig målrettet rekruttering af ikkeforeningsaktive børn til fritidspasordningen. Rekrutteringstiltagene er baseret på direkte kontakt, indirekte kontakt, netværksdannelse og målrettede aktiviteter. Samlet set giver det en bred rekrutteringsbase. Der er stor kreativitet i rekrutteringstiltagene og projektet har igennem projektperioden vist, at det med den rette fleksibilitet og kreativitet er muligt at komme ud til rigtig mange børn og unge i målgruppen. 4.2 FORÆLDREKONTAKT OG OPFØLGNING PÅ DET ENKELTE BARN Når børnene er rekrutteret til fritidspasordningen bliver forældrene kontaktet af Like My Life. I den forbindelse nævnes det som en fordel, at projektet er placeret under Kultur og Idræt, da forældrene ser fritidspasset som et tilbud frem for en social indsats fra kommunens side. De interviewede forældre giver også udtryk for, at de ser fritidspasset som et godt tilbud og en hjælpende hånd og på ingen måde opfatter det som formynderisk. Foruden den indledende kontakt følger projektets medarbejdere op på børnene efter henholdsvis tre og seks måneder. Opfølgningen har først og fremmest til formål at få viden om, hvorvidt barnet stadig er aktiv i fritidsaktiviteten. Samtalen giver dog samtidig mulighed for en dialog med familierne og kan på den måde give viden om årsager til et stop, som kan bruges i den løbende evaluering af projektets indsatser. Forældrekontakten giver Roskilde Kommune en positiv relation til de involverede familier. Kommunen leverer et tilbud om støtte og vejledning, som blot er betinget af et tilsagn fra forældrene. Forældrene har en vigtig rolle i forhold til at bringe barnet frem og tilbage fra fritidsaktiviteten. Det bedste er at få forældrene til at bakke op, alternativt kan man prøve at finde et tilbud, hvor forældrene ikke behøver at blive involveret. Det kan betyde, at børn fra udsatte familier også kan løftes ind i foreningslivet. Min erfaring er at man må arbejde ud fra et nærhedsprincip. Man må finde ud af, hvad der ligger lige rundt om skolen, så forældrene ikke behøver at involvere sig. Hvis børnene er glade for det kan det være, at forældrene involverer sig hed ad vejen. Typisk er både børn og forældre trygge ved de aktiviteter, der foregår på skolen. - Kontaktlærer Evaluator vurderer, at projektets medarbejdere imødekommer familierne på familiernes præmisser og formår at fremstå som et attraktivt tilbud og en troværdig dialogpartner for de involverede familier. 4.3 KONTAKTEN TIL FORENINGSLIVET Foreningslivet udgør en essentiel del af Like My Life. Det er foreningslivet, der skal tage imod de børn, der rekrutteres af Like My Life. Derfor er kontakten og samarbejdet med foreningerne en vigtig arbejdsopgave for projektets medarbejdere. Foreningerne tager gerne et socialt ansvar, men det må ikke kræve for mange 20

22 ressourcer af foreningerne, da de frivillige i foreningerne ofte i forvejen bruger alle de ressourcer, de kan afse til foreningen. Samarbejdet omkring fritidspasordningen fungerer overordnet godt, og foreningerne tager gerne imod børn med fritidspas. Kontingentrefusionen er ifølge de interviewede foreninger nem at gå til og der er en god dialog mellem projektet og foreningerne. Projektmedarbejderne peger dog på, at der har været visse udfordringer i forhold til den administrative del af kontingentrefusionen. I nogle tilfælde har det været tidskrævende at få aftaler på plads med foreningerne om, hvordan kontingentrefusionen kan foregå mest hensigtsmæssigt. Det samme gælder mindre samarbejdsprojekter. Fx med Roskilde KFUM som Like My Life har samarbejdet med om at lave et fodboldforløb i Tjørnegårdshallen. Her har rollefordelingen været klar og dialogen været god. Nøgleordet for hvordan det gode samarbejde fungerer er tilgængelighed. Medarbejderne i Like My Life er aldrig længere en et opkald væk, og det er en fordel i de frivillige trænere og lederes hverdag. Flere af de interviewede frivillige foreningsfolk peger på, at det ville være endnu bedre, hvis projektets medarbejdere kom ud i klubberne og fulgte op på de børn, der er i fritidspasordningen. På trods af det gode samarbejde omkring de børn, der modtager fritidspas er der stadig en skuffelse over projektet blandt nogle af de repræsentanter for foreningslivet, evaluator har interviewet. Skuffelsen går på, at projektet er så ensidigt fokuseret på det at rekruttere børn til fritidspasordningen og overlevere dem til foreningerne. Foreningerne ser Like My Life som en ambassadør for Roskilde Kommune og især for Kultur og Idræt. Derfor har foreningerne også forventninger om, at projektets medarbejdere kan hjælpe med øvrige bevillinger, med at bringe idéer videre i forvaltningen og i det hele taget kunne repræsentere kommunen, når de er i dialog med foreningerne. Evaluator vurderer, at denne kritik med fordel kan mødes. Det kan enten ske ved, at Like My Life bliver bedre til at få forklaret og præsenteret, hvad projektets rolle er. Eller det kan ske ved at samtænke projektet med flere dele af Roskilde Kommunes kontakt til foreningslivet og på den måde give mulighed for at imødekomme foreningernes ønsker. Det vil kræve flere ressourcer, men evaluator vurderer på baggrund af udmeldingerne fra foreningerne, at det kan være en god investering. Når Roskilde Kommune ikke har flere tilbud til idrætslivet end de har, mener jeg at projektet skal kunne noget mere. Da jeg først hørte om projektet, havde jeg håbet, at der var nogle medarbejdere, man kunne ringe til og få hjælp og vejledning til, hvordan vi som klub kan skaffe midler til vores foreningsarbejde. Jeg savner noget mere støtte til foreningerne fremfor bare at tilbyde en kontingentrefusion. - Frivillig i forening 21

23 Foreningslivets opbakning er afgørende for projektets succes og evaluator vurderer derfor, at det er vigtigt at tage kritikken til efterretning. Foreningslivet løfter en social opgave i samarbejde med Roskilde Kommune og derfor er det afgørende, at indsatsen netop også opfattes, som et samarbejde der gavner begge parter. 4.4 PERSPEKTIVERING AF PROJEKTETS INDSATSER Projektets indsatser skal dels vurderes op imod projektets egne formål, men kan også vurderes ud fra borgere og foreningers syn på projektet og projektets påvirkning af borgere og foreningers syn på kommunen. Det er ligeledes relevant at vurdere projektets indsatser ud fra best practice og forskningsbaserede anbefalinger for arbejdet med udsatte børn og unge Like My Lifes rolle Like My Life har en unik rolle som bindeled mellem de tre aktører kommune, familier og foreninger. Som beskrevet i afsnittene ovenfor arbejder Like My Life med indsatser overfor alle tre aktører. Samtidig fungerer Like My Life internt i Kommunen som et bindeled mellem Skolerne, Kultur og Idræt og Skole og Børn. Figur 4.1 illustrerer, hvordan Like My Life kiler sig ind som et bindeled mellem de tre aktører. Figur 4.1: Like My Lifes placering Familier Like My Life Foreningslivet Roskilde Kommune 22

24 Denne rolle som bindeled giver både fordele og ulemper. Det giver nogle klare fordele i forhold til at kunne arbejde bag kulissen i kommunen og gå uden om formelle systemer og kontaktveje. På samme måde giver det muligheder for at kunne udvise fleksibilitet over for forældre, foreninger og skoler. Både projektmedarbejdere og samarbejdspartnere fremhæver, at fleksibilitet og tilgængelighed er nøgleord i forhold til at få samarbejdet til at fungere optimalt i det daglige. På den anden side kommer projektet nemt til at fremstå som repræsentant for hele kommunen. Det betyder at familier og foreninger der associerer kommunen med noget bureaukratisk og negativt kan have en negativ tilgang til projektet. Samtidig kan der være store forventninger til, at projektet skal kunne fungere som sagsbehandlere for de familier, der er i kontakt med projektets medarbejdere. Uanset hvor vi var henne, blev vi betragtet som kommunen. De så os som kommunen og det tog noget tid at forklare, hvem vi er. Vi blev hurtigt opfattet som sagsbehandlere. Nogle gange endte vi som et nyt led i en sagsbehandlingsproces, og det var jo bestemt ikke meningen - Tidligere projektleder Like My Life ses af foreningerne som en ambassadør for kommunen. Både på godt og ondt. Projektet er centralt forankret og det giver let et billede af at projektet er Kommunen. På den anden side er der mulighed for at vise kommunen frem som en facilitator af attraktive tilbud. For foreningerne ville det være rart med én indgang til kommunen, så det koordinerende arbejde i det kommunale system blev varetaget af de medarbejdere, der har en dialog med foreningerne. Like My Life konsulenterne skal ikke kunne nå ud til alle foreninger. Forventningen må være, at de kan navigere i det kommunale system. Man skal passe på ikke at blive Den dumme kommune for det er jo rigtigt, at det konfronteres man jo med som kommune. Men alt inden for deres sfære bør de kunne repræsentere kommunen og ikke kun projektet. Der er en ungepulje og forskellige paragraffer for unge, ældre osv. De bør kende kommunens retningslinjer i forhold til puljerne. Nogle kommuner er meget large omkring paragraf 18 og bruger det nærmest som fritidspasordning og andre er mere restriktive. Det ville indvirke positivt på ordninger som fritidspasset, hvis der var mere sammenhæng i kommunens puljer og projekter. - Ansat i boligforening 23

25 Evaluator vurderer, at Like My Lifes placering som faciliterende mellemled betyder, at tilgængeligheden er helt afgørende for at projektet kan få mest mulig ud af sin placering. Jo lettere det er for foreninger, familier og samarbejdspartnere at komme i kontakt med projektet, jo større bliver udbyttet af projektets indsatser Projektets indsatser målt op imod best practice At medarbejdere, netværk, samarbejdspartnere og målgrupper har et positivt syn på projektets indsatser er en ting. En anden ting er, om projektets indsatser lever op til de kriterier forskningsverdenen og relevante myndigheder stiller op for, hvordan der arbejdes med udsatte målgrupper. For at bringe lys over dette har evaluator valgt at afprøve, hvorvidt Like My Lifes indsatser lever op til Servicestyrelsens 10 gode råd om udsatte børn og unges fritidsliv 5. De ti gode råd er uddraget af dels evalueringen af satspuljen Forsøg med fritidspas og dels forskningsprojektet Udsatte børns fritidsliv. I tabel 4.1 herunder er evaluators vurdering af, om Like My Life lever op til de ti gode råd. Evaluators vurdering er baseret på det samlede datamateriale for evalueringen samt analysen af projektets indsatser beskrevet i afsnit 4.1 til 4.4. Tabel 4.1: Like My Lifes opfyldelse af 10 gode råd 1. Skab enighed om hvem målgruppen er 2. Forankring af fritidspas i kultur- og fritidsforvaltningen 3. Aktiv inddragelse af forældrene 4. Tæt samarbejde med de frivillige foreninger 5. De stærkt udsatte børn (kræver udvidet støtte) 6. Fritidsvejlederen skal have en alsidig profil 7. Et godt match mellem barn og leder giver succes? 8. Tænk alsidigt ved rekruttering 9. Tæt opfølgning sikrer fastholdelse 10. Det rigtig match mellem barn og aktivitet 5 10 gode råd Udsatte børn og unges fritidsliv, Servicestyrelsen Børne og Unge Enheden,

26 Som det fremgår af tabellen er det evaluators vurdering, at Like My Life lever fulgt op til otte ud af ti af anbefalingerne. De sidste to råd kan der ikke med sikkerhed siges, at projektet lever op til. De stærkt udsatte børn Hvor Like My Life i de første år havde mange stærkt udsatte børn, som der blev brugt mange ressourcer på, har projektet som tidligere nævnt ændret fokus til nu at fokusere på kerneopgaven, nemlig at rekruttere målgruppen og sætte dem i kontakt med fritidsaktiviteterne. Like My Life har ikke glemt de stærkt udsatte børn og har stadig børn fra den røde målgruppe med i fritidspasordningen. Der er dog blevet skruet ned for de håndholdte indsatser, hvor barnet følges meget tæt. Et godt match mellem barn og leder giver succes Når der i tabellen ovenfor er sat et spørgsmålstegn ud for et godt match mellem barn og leder giver succes er det fordi, det ligger uden for projektets indsatser at sikre et godt match. Der formidles kontakt til idrætsforeningen og foregår en overlevering af barnet, hvor eventuelle særlige hensyn bliver fremhævet. Det kan dog ikke garanteres, at der er et godt match, da der nu engang er de trænere og ledere, der er i foreningerne. Evaluator vurderer på baggrund af ovenstående, at Like My Life i høj grad lever op til best practice i forhold til arbejdet med at få udsatte børn ind i foreningslivet. 25

27 5. Like My Lifes resultater og virkninger Like My Lifes formål er først og fremmest at tilbyde og gennemføre fritidspas til børn i Roskilde Kommune. Hvor der i det foregående kapitel var fokus på projektets indsatser, vil det i dette afsnit blive analyseret, hvilke resultater og virkninger der kommer ud af projektets mange indsatser. 5.1 RESULTATER Der er i alt 306 børn der har modtaget fritidsvejledning. Heraf er 210 af dem startet i en fritidsaktivitet. 150 af børnene har modtaget kontingentstøtte, mens de øvrige enten endnu ikke er blevet opkrævet et kontingent eller selv har betalt kontingentet. At 60 børn er startet udelukkende på baggrund af fritidsvejledning er et tegn på, hvor værdifuldt det opsøgende arbejde med at rekruttere til målgruppen er. Der er flere årsager til, at der i alt er 96 børn og unge, der har modtaget vejledning, som ikke er begyndt i en fritidsaktivitet. En årsag kan være manglende pladser på det ønskede hold. En anden årsag kan være, at det ikke er muligt for barnet/den unge at transportere sig til fritidsaktiviteten. En tredje årsag kan være fraflytning og der er også børn, der simpelthen mister interessen. Det store frafald viser netop, at det er en udsat målgruppe med forældre, der ikke har ressourcer til at bakke op om børnenes fritidsliv. I nedenstående diagram kan det aflæses at 72 % af de børn, der er startet i en fritidsaktivitet er aktive efter 3 måneder, mens kun 12 % er stoppet. De sidste 16 % har det ikke været muligt for de ansatte i Like My Life at følge op på. Da vi ikke ved, om disse børn er aktive eller inaktive kan vi ikke med sikkerhed sige, at der er flere end 72 % af børnene, der stadig er aktive i deres fritidsaktivitet efter tre måneder. Der er dog en god sandsynlighed for, at nogle af dem er aktive og at den reelle andel af aktive børn er højere end de 72 %. Figur 5.1 herunder viser fordelingen af børn, der er hhv. aktive og inaktive samt de børn, det ikke har været muligt at følge op på. Der er i øjeblikket 28 børn, der har modtaget et fritidspas, men som ikke har været i forløbet i tre måneder. Figuren er derfor baseret på 182 børn. 26

28 Bag tallene gemmer der sig opdelingen mellem stærkt udsatte børn den såkaldte B-gruppe eller rød gruppe og de børn, der ikke har brug for andet end økonomisk støtte den såkaldte A-gruppe eller grøn gruppe. Den røde gruppe indeholder ikke overraskende en mindre andel af børn, der fortsat er aktive i deres fritidstilbud efter hhv. tre og seks måneder, end den samlede gruppe. Som figuren ovenfor viser, er minimum 59 % af børnene i rød gruppe fortsat aktive efter tre måneder, mens minimum 37 % af børnene er aktive i deres fritidsaktivitet efter et halvt år. Der er en relativ høj procentdel, 27

29 der er markeret som ved ikke. Det skyldes at de stærkt udsatte børn og unge, kan være svære at følge op på fra projektsekretariatets side, da forældrene ofte er svære at få kontakt til. I den grønne gruppe er andelen af børn, der fortsat er aktive i deres fritidsaktivitet efter tre måneder noget højere. Således er minimum 81 % af børnene aktive efter tre måneder, mens kun 15 % ikke er aktive. Samtidig er minimum 58 % af dem aktive efter et halvt år Like My Life rekrutterer børn af begge køn og i alle aldre Fritidspasset er, som forventet i projektbeskrivelsen, blevet tilbudt til mange forskellige børn i alderen seks til sytten år. I projektets egne opgørelser opereres der med tre aldersgrupper; 6-9 år, år og år. De to ældste aldersgrupper er bedst repræsenteret blandt de børn, der har modtaget fritidsvejledning, mens den yngste aldersgruppe udgør lidt mere end en femtedel af de børn, der har modtaget fritidsvejledning. Fordelingen fremgår af figur

30 Ser vi på hvilke aldersgrupper, der rent faktisk bliver aktive i en fritidsaktivitet viser det sig, at den yngste aldersgruppe er mest tilbøjelig til at blive aktive. I tabel 5.1, kan det aflæses at hele 76 % af de yngste bliver aktive, mens hhv. 66 % og 67 % af de øvrige bliver aktive. Tabel 5.1: Andelen af aktive fordelt på aldersgrupper (n=210) Alder 6-9 år år år Ved ikke Andel aktive 76 % 67 % 66 % 65 % Flere af de interviewede informanter peger på, at netop den yngste aldersgruppe er lettere at få til at tage imod tilbuddet om fritidspas. Foreningsaktive peger samtidig på, at netop den yngste aldersgruppe er vigtig at få præsenteret til det frivillige foreningsliv. Det er typisk børn fra familier, der ikke kender systemerne eller ikke tænker over, at deres børn bør gå til noget. Rent aldersmæssigt er det mest børn i indskolingen og på mellemtrinnet, vi får med i projektet. Dem vi har i udskolingen går næsten alle til en aktivitet. - Kontaktlærer Man skal have fat i børnene omkring seksårs alderen, for der er de lige gode eller lige ringe, om du vil. Når først vi får fat i dem som 10-årige, har mange allerede spillet fodbold i fire år og så er det svært for dem, som starter som 10-årige. Det betyder ikke, at vi ikke tager ti- og tolvårige ind, men de er sværere at holde fast i. - Frivillig i forening 29

31 Mens fritidspasset er jævnt fordelt på alder, er der en lille skævvridning i forhold til køn. Der er en lille overvægt af drenge, både blandt de, der modtager fritidsvejledning og de, der bliver aktive. Således er 60 % af de aktive børn drenge, mens 40 % er piger. Der er i denne evaluering ikke fundet en forklaring på dette, men en undersøgelse fra 2007 peger på, at piger generelt er mere aktive i fritidslivet end drenge. 6 Forklaringen kan altså være, at forholdsvis flere drenge end piger står uden for de frivillige foreninger og derfor har behov for et fritidspas. 6 Dahl, Karen Margrethe: Udsatte Børns Fritid, SFI

32 5.2 VIRKNINGER PÅ MÅLGRUPPEN Projektet er ikke begrænset til et tilbud om kontingentfritagelse, men kan være løftestang for en demokratisk proces, hvor borgere og brugere bringes tættere på forvaltningen. Kommunen og foreningslivet bringes helt ud til den enkelte borger barn og voksen. Det opsøgende arbejde i forhold til at få børn ind i sociale fællesskaber er beviseligt effektfuld i forhold til at øge den sociale integration med en række sociale og trivselsmæssige og kriminalitetsforebyggende resultater til følge. 7 I de interviews evaluator har gennemført i forbindelse med nærværende evaluering peger de forskellige aktører på både sociale, sundhedsmæssige og demokratiske virkninger for målgruppen. Det bakkes op af eksisterende forskning på området og lever til fulde op til projektets formål. 8 Foruden at interviewe medarbejdere, samarbejdspartnere og aktører omkring projektet har evaluator også interviewet selve målgruppen for at komme dybere ned i de enkelte børn og familiers oplevelse af fritidspasordningen, samt det at deltage i en fritidsaktivitet. Vi springer på trampolin. Nogen gange leger vi lege. Det er sjovt! Der er ret mange fra skolen med også. - 9 årig pige Det har betydet rigtig meget for [navn] at hun bliver træt på den rigtige måde, så hun ikke er så rastløs. Det betyder, at hun sover meget bedre, når hun har været til gymnastik ( ) Hun er rigtig glad for det og jeg kan mærke, det også giver hende selvtillid. For eksempel når de har lavet opvisninger. ( ) Jeg håber, at jeg kan finde penge til at [navn] kan fortsætte til gymnastik, men 600 kroner er meget i et budget, når man er studerende. - Mor til 9-årig pige Evaluator vurderer, at Like My Lifes indsats betyder, at børnene får en indførsel til foreningslivet og opnår kompetencer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge. Samtidig møder børnene i mange af fritidsaktiviteterne ældre rollemodeller. Når børnene har prøvet en fritidsaktivitet får de mere mod på at deltage i andre fritidsaktiviteter. Sidst men ikke mindst har det en sundhedsmæssig betydning og en betydning for børnenes trivsel. 7 Se fx: Olsen, Peter Skov, mfl.: Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, SFI 2011 og Putnam, Robert: Bowling alone, Se fx Bivarska, Siddhartha: 11-årige børns fritidsliv og trivsel, SFI 2009 og Christensen, Klavs Odgaard: Unge, Sport og Kriminalitet, Center for boligsocial udvikling

33 Der var mange fra min klasse, der gik til fodbold. Jeg havde prøvet det før og ville gerne prøve igen. Første gang følte jeg mig lidt udenfor, men det blev bedre. De næste par gange kaldte de andre på mig og fik mig med i spillet. Jeg savner at gå til det nu, det var faktisk ret sjovt. Jeg kan godt lide at spille i RB, for det er tæt på og jeg har gode venner dér årig dreng Evaluator vurderer, at deltagelsen i en fritidsaktivitet giver børnene et fast holdepunkt i hverdagen og det aflaster samtidig forældrene i målgruppen, som samtidig glædes over at se deres børn komme glade hjem fra aktiviteten. For nogle forældre kan børnenes fritidsaktivitet ligefrem være en åbning for dem til at komme ind i positive sociale relationer, der kan bidrage til integration i lokalsamfundet. 5.3 VIRKNINGER INTERNT I FORVALTNINGEN Like My Life har først og fremmest en virkning for de børn og familier, der modtager vejledning og økonomisk støtte. Der er dog også positive bivirkninger i andre sammenhænge. En af de positive bivirkninger af projektet er de barrierer, der nedbrydes i forvaltningen, når der arbejdes tværgående som i Like My Lifes tilfælde. Silotænkning mellem afdelinger og direktørområder i kommunen nedbrydes gennem projektmedarbejdernes uformelle kontaktveje og store fleksibilitet og tilgængelighed. Det har været en øjenåbner for både socialrådgivere og kultur- og idrætsafdeling, at projektets medarbejdere har bevæget sig ind og ud af de forskellige kontekster. De har arbejdet på at være kommunens ansigt udadtil, så familierne i projektet får ét kontaktpunkt. Det er konkret sket ved, at udnytte den viden og de kontakter medarbejderne har internt i forvaltningen. Jeg ville gerne reagere så hurtigt som muligt for at gribe motivationen, men systemet rundt om, var ikke på samme måde gearet hertil. Så det brugte vi også tid på undervejs, at vise hvad vi kan organisere det og få systemet, der i forvejen er der til at spille sammen. - Tidligere projektmedarbejder (om kontakt til socialforvaltningen) Selvom opbygningen af netværket og kontaktfladerne var personafhængige fra starten har projektet formået at løfte sig ud af personafhængigheden og udskiftningen i medarbejderstaben har ikke påvirket det gode samarbejde på tværs af forvaltningen. 32

34 5.3.1 Virkninger på skolerne Projektet har ifølge de skoler der samarbejdes med også haft en virkning på skolerne. Der er ifølge informanterne således skabt en større bevidsthed om de omkringliggende idrætsaktiviteter og et større fokus på idræt i det hele taget. På den måde bliver Like My Life en reklamesøjle for både foreningslivet og Kultur- og Idrætsafdelingen. 5.4 VIRKNINGER PÅ FORENINGER Som tidligere nævnt i afsnit 4.4 om kontakten mellem Like My Life og foreningslivet er der både positive og negative virkninger for foreningslivet. Projektet har en kontaktflade til foreningslivet som er opdyrket gennem flere års godt samarbejde og en høj grad af fleksibilitet og tilgængelighed fra projektets side. Foreningerne værdsætter som sådan, det arbejde projektet udfører, men mener, at der burde være flere muskler i Like My Life, så de også kunne hjælpe med at søge offentlige puljer, hjælpe med at skaffe materialer og fungere som et vidensforum for samarbejde mellem kommune og foreningsliv. Foreningerne ser Like My Life som ambassadør for kommunen og det er værd at bygge videre på den positive relation. Evaluator vurderer, at Like My Life ikke har direkte indflydelse på foreningernes arbejde og virke. Projektet har dog haft en positiv rolle i forhold til at skabe samarbejde og gode relationer mellem kommune og foreningsliv. En positiv relation som kan udnyttes fremadrettet fx i forbindelse med folkeskolereformen, offentlig-frivillig samskabelse med mere. 33

35 6. Fremadrettet læring og potentialer Projektet har en ambition om at udvikle nye indsatser og metoder, der kan forbedre projektet fremadrettet. Projektet har på den baggrund løbende forbedret og justeret indsatserne i hele projektperioden. I forbindelse med denne evaluering er der en række læringspunkter, som kan bidrage til den fortsatte udvikling af projektet. Nogle læringspunkter er meget konkrete og lette at implementere, mens andre er af mere strategisk karaktér. Planlægning bør tilrettelægges efter samarbejdspartneres arbejdsgange Foreningerne er åbne for samarbejde, men det skal ligge i foreningernes åbningstid det vil sige uden for normal arbejdstid. Fleksibiliteten og tilgængeligheden bør opretholdes og gerne styrkes. Skolerne bør kontaktes i løbet af vinteren, da det er her året planlægges. Endelig skal der skal være tid og tilgængelighed til dialog med sagsbehandlere og andet socialfagligt personale på rådhuset. Ledelsesopbakning er vigtigt Det kan mærkes både internt i projektet og af de eksterne samarbejdspartnere, hvis projektet ikke har den fornødne ledelsesmæssige opbakning. Det gælder både en prioritering af styregruppearbejdet såvel som en koordinering med andre lignende projekter som fx Roskilde2go. Styregruppearbejdet skal være konkret og handlingsorienteret, hvis det skal bidrage positivt til projektets udvikling. Projektet må ikke blive en satellit i forvaltningen, men skal samtænkes med øvrige lignende indsatser. Personlig kontakt er afgørende for at opretholde en god dialog Både projektets egne medarbejdere samt samarbejdspartnere peger på den personlige kontakt som en vigtig faktor for en god dialog og et godt samarbejde. Jo lettere kontakten til projektet gøres for foreninger, familier og netværk des stærkere står projektets indsatser. Fokus på kerneopgaven har skabt resultater Et øget fokus på kerneopgaven har øget antallet af børn, der modtager fritidsvejledning. Samtidig har udviklingen og implementeringen af et nyt opfølgnings- og evalueringsredskab gjort det muligt at se resultaterne af de daglige indsatser. Tidlig indsats giver størst udbytte De helt unge børn i indskolingsalderen er de letteste at rekruttere til fritidspasordningen. Samtidig vurderer foreningsfrivillige, at det netop er denne gruppe, der er lettest at fastholde i fritidsaktiviteterne. Jo tidligere børnene kommer ind i foreningslivet, des tidligere begynder de positive virkninger af at deltage i foreningslivet at slå igennem. Evaluator anbefaler på den baggrund, at der også fremadrettet fokuseres på denne målgruppe. 34

36 6.1 POTENTIALER FOR UDBREDELSE Projektets indsatser kan med fordel udbredes til en endnu større målgruppe end den nuværende og der er samtidig betydelige udviklingspotentialer i forhold til samarbejdet med foreningslivet. Projektet kan udbredes til flere skoler i Kommunen Projektet har pt. et formaliseret samarbejde med fire skoler. Samarbejdet har vist sig at være et godt redskab til at rekruttere børn til fritidspasordningen. Indsatsen kan derfor med fordel udbredes til andre skoler i kommunen. Det er umiddelbart implementerbart og kan hvile på de allerede udviklede metoder. Støttefunktion til foreningslivet Like My Life kan med fordel være kommunens forlængede arm over for foreningslivet. Foreningslivet efterspørger en højere grad af koordinering mellem kommunale indsatser rettet imod idræts- og foreningslivet. Det vil kræve en ressourcetilførsel at udføre en sådan funktion, men det vurderes at have en positiv virkning på samarbejdet mellem kommune og foreningsliv. Flere målrettede indsatser De målrettede indsatser projektet har taget initiativ til har vist sig at have en god virkning på både målgruppe og de involverede foreninger. Det gælder både samarbejde med skoler, Get2Sport og øvrige foreninger. Der kan med fordel initieres lignende forløb i fremtiden, eventuelt i sammenhæng med inddragelse af nye skoler i projektet. 35

37 7. Evalueringens metodiske tilgang og datagrundlag Evalueringens resultater og vurderinger baserer sig på såvel kvantitative som kvalitative kilder. De kvantitative kilder er indsamlet af projektets medarbejdere og overleveret til evaluator. De kvantitative data består af opgørelser over de børn, der har deltaget i fritidspasordningen. Tallene er opgjort pr. 2/ og tallene for hele perioden med fritidspasordningen, der løber året ud, forventes derfor at være noget højere. De kvalitative kilder i evalueringen udgøres af to dele. Dels af en dokumentanalyse af relevante dokumenter udarbejdet af og om Like My Life. Dels af 16 interviews gennemført af evaluator. Interviewene er gennemført som semistrukturerede interviews ud fra interviewguides rettet specifikt mod hvilke informanter, der er interviewet. Det betyder eksempelvis, at de interviewguides, der er anvendt i interviews med børn er meget løst tematiseret, mens interviewene med nuværende og tidligere medarbejdere i Like My Life er langt mere specifikke. Størstedelen af interviewene er foretaget som personlige interviews face to face, mens to af interviewene af praktiske årsager er gennemført over telefon. De 16 interviews er foretaget med medarbejdere, målgruppe, foreninger, interessenter, skoler med mere. Projektets medarbejdere har selv udpeget interviewpersonerne på baggrund af sparring med evaluator. I tabel 7.1 fremgår det, hvilke informanter, der er interviewet i forbindelse med evalueringen. Tabel 7.1: Informanter i Evalueringen Nuværende og tidligere medarbejdere Familier der har deltaget i fritidspasordningen Idrætsforeninger Øvrige foreninger Skoleleder Kontaktlærere Sundhedsplejerske Skolesocialrådgiver I alt 4 interviews 3 interviews 3 interviews 1 interview 1 interview 2 interviews 1 interviews 1 interview 16 interviews 36

38 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu 37