Fritidsvejledning med fritidspas

Transkript

1 Fritidsvejledning med fritidspas Evalueringsrapport Juni

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resume...4 Introduktion til projekt Fritidsvejledning med fritidspas...5 Baggrund...5 Formål og konkrete mål...5 Kort beskrivelse af indsatsen...6 Om evalueringen af projekt Fritidsvejledning med fritidspas...7 Kvalitative interviews...7 Kvantitative data...8 Projektets deltagere...10 Beskrivelse af målgruppe og måltal...10 Projektets tilrettelæggelse og organisering...15 Samarbejde med diverse råd i kommunen...15 Projektgruppens arbejde...16 Projektledernes rolle...16 Arbejdet som fritidsvejleder...16 Samarbejde med foreningslivet...20 Metodeudvikling...22 Visitering...22 Rekruttering...22 Fastholdelse...28 Kompetenceudvikling af fritidslivet...33 Resultater...37 Fritidslivsundersøgelserne i folkeskolen...46 Forankring...49 Afslutning...49 Anbefalinger...51 Litteraturliste...52 Vedlagt er 1 bilag. 2

3 Forord Projekt Fritidsvejledning med fritidspas er støttet af Socialstyrelsen for satspuljeprojektet Udbredelse af erfaringerne med forsøg med fritidspas. Det overordnede formål for satspuljen er at etablere ordninger for udsatte børn og unge, som omfatter fritidsvejledning og økonomisk støtte med henblik på at integrere børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge. 24 projekter fordelt på 23 kommuner modtog i foråret 2011 processtøtte fra Socialstyrelsen. Norddjurs Kommune er en af de kommuner, der har modtaget processtøtte til det 4 årige projekt Fritidsvejledning med fritidspas. Projektet afsluttes den 28. februar Rapporten er udarbejdet af Anne Lyhr Kyed. Mange tak til alle, der har bidraget til projektet eller evalueringen heraf. En særlig tak til projektets medarbejdere og alle dem, der har været med til at henvise børnene til fritidsvejlederne eller har taget godt imod dem i fritidslivet. Denne rapport er den afsluttende evaluering, og den er udarbejdet i maj

4 Resume Fritidsvejledning med fritidspas er et 4 årigt projekt i Norddjurs Kommune. Projektet er støttet af Socialstyrelsen, og blev afsluttet den 28. februar Målgruppen er alle ikke-fritidsaktive børn og unge mellem 6 17 år bosat i Norddjurs Kommune. Formålet er gennem fritidsvejledning med fritidspas at finde en egnet fritidsaktivitet, der kan fastholde børnenes interesse. UngNorddjurs er projektejer, og der er en projektgruppe med fire personer, hvoraf to er projektledere og to er fritidsvejledere. I projektperioden er der løbende blevet metodeudviklet således, at der ved afslutningen af projektet er konkrete metoder til brug ved forankringen i kommunen. Metoderne er også anvendelige for andre, der arbejder med fritidsvejledning med fritidspas. De 444 børn, der er med i projektet, er hovedsagligt blevet henvist fra skolerne. Det har ikke været muligt at indarbejde en systematik i måden, hvorpå skolens personale opsporer og henviser børn, da det er afhængigt af den enkelte skoles prioriteringer, og samtidig er ildsjæle yderst vigtige. Sundhedsplejen rekrutterer systematisk på to udvalgte årgange, hvormed der sikres, at alle ikke-fritidsaktive børn bliver gjort opmærksomme på muligheden for fritidsvejledning med fritidspas. De stærkt udsatte børn bliver desuden henvist via socialrådgiverne, familiehuset og fra støtte-kontakt korpset. Fritidsvejlederne visiterer, og har mandat til at uddele fritidspas. 77% af børnene vælger en idrætsaktivitet, og idræt er dermed det foretrukne fremfor f.eks. spejder og musik. Det er vigtigt, at samarbejde med modtagerne i fritidslivet. De frivillige gør en stor indsats, og de vil gerne kunne rumme en mangfoldighed af børn. De sætter pris på, at deres arbejde værdsættes og at der i dette projekt har været mulighed for kompetenceudvikling. Det har vist sig at være en rigtig god ide, hvis man hvert kvartal sender en sms til alle, der er med i projektet Dermed kan fritidsvejlederne få en fornemmelse af, hvordan det går med det enkelte barn. Mange forældre ser det desuden som en positiv opmærksomhed på netop dem og deres barn. Det er vigtigt med forældreopbakning for at fastholde barnet i fritidsaktiviteten. Det er dog svært at arbejde med forældreopbakningen, men fritidsvejlederne har forsøgt at gøre forældrene opmærksomme på, hvordan de kan støtte deres barn. Gennem fire år har der været 444 børn med i projektet, heraf er 268 stærkt udsatte (social sag, anden etnisk baggrund, overvægtig, handicap). 63% af børnene er fritidsaktive efter 1 år og 62% er fritidsaktive efter 1½ år. Der er en lidt højere andel drenge end piger, som det lykkes at fastholde. Derudover har det vist sig, at det er lykkes at fastholde hele 79% af drengene med en anden etnisk baggrund end dansk. Børnene har fået nye venner, øget deres trivsel og livskvalitet ved at være med i fritidsvejledning med fritidspas. Mange af børnene ville ikke være blevet fritidsaktive, hvis det ikke var for dette projekt. Det er lykkes at få fritidsvejledning med fritidspas forankret på kommunens budget. Således at tilbuddet fortsætter efter den 28. februar 2015, hvor projektperioden udløber. 4

5 Introduktion til projekt Fritidsvejledning med fritidspas Baggrund Et aktivt fritidsliv rummer mange potentialer for børn og unge. Det giver adgang til at deltage i sociale fællesskaber og netværk samt fremmer sundhed og trivsel 1. Studier viser endvidere, at børn og unge i udsatte familier i mindre grad end andre børn deltager i såvel organiseret som uorganiseret fritidsliv. Det er et problem, da netop fritidsaktiviteter kan give udsatte børn og unge en mulighed for at mødes på lige fod med andre og også give adgang til at møde rollemodeller og få et netværk 2. Integrationen i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge kan desuden medvirke til at nedbryde den negative sociale arv, bidrage til nye sociale relationer, udvikle sociale kompetencer og netværk og dermed potentielt øget livskvalitet. Norddjurs Kommune er en landkommune med ca indbyggere og er udpeget som yderkommune. Indkomst- og uddannelsesniveauet ligger under regions- og landsgennemsnittet, og også ledigheden er relativt højere sammenlignet med de andre kommuner i Region Midtjylland. Formål og konkrete mål Projektet har som overordnet formål at få flere udsatte børn og unge til at deltage i en fritidsaktivitet gennem fritidsvejledning og uddeling af fritidspas. Fritidsaktivitet skal forstås i bred forstand, det vil sige alle fritidsaktiviteter, hvilket hovedsagligt er idræt, spejder samt Kulturskolen, herunder musik, drama og billedkunst. Der er opstillet følgende konkrete mål: At få flere udsatte børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter, primært målgruppe 3 som er stærkt udsatte børn og unge At fastholde de udsatte børn og unge i fritidsaktiviteter At sikre forældreopbakning til de udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter At øge de socialt udsatte børn og unges sociale relationer og netværksdannelse At øge mængden af fysisk aktivitet blandt de udsatte børn og unge, herunder at forbedre deres sundhedstilstand At forbedre de udsatte børn og unges livskvalitet At øge frivillige lederes og træneres kompetencer til at rumme udsatte børn og unge i fritidsaktiviteter At alle relevante forvaltninger og afdelinger i Norddjurs Kommune får kendskab til ordningen og kan henvise til fritidsvejlederne 1 Servicestyrelsen (2009). Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge

6 Kort beskrivelse af indsatsen Målgruppen er alle ikke-fritidsaktive børn og unge mellem 6 og 17 år i Norddjurs Kommune. Få dage efter et barn er henvist, tager fritidsvejlederen kontakt til barnet/familien og aftaler en fritidsvejledning. Ved fritidsvejledningen forsøger fritidsvejlederen at finde det rette match mellem barnet og en fritidsaktivitet. Det aftales desuden, om der er brug for et fritidspas i form af økonomisk støtte til kontingent eller udstyr. Fritidsvejledning med fritidspas er et metodeudviklingsprojekt, hvor der er arbejdet med at udvikle en systematisk model for henholdsvis visitering, rekruttering, fastholdelse og håndtering af frafald. 6

7 Om evalueringen af projekt Fritidsvejledning med fritidspas Denne evaluering kombinerer elementer af proces-, resultat- og effektevaluering. Den undersøger, hvad der er kommet ud af projekt Fritidsvejledning med fritidspas i de cirka 4 år, hvor projektet har været i gang. Fritidsvejledning med fritidspas er et metodeudviklingsprojekt, og de anvendte metoder undersøges og vurderes. Evalueringen sigter mod at skabe læring, som kan anvendes ved en forankring. Desuden er evalueringen tilrettelagt på en sådan måde, at andre der arbejder med lignende projekter, vil kunne drage nytte af projektets metodeudvikling og erfaringer. De kommende afsnit kommer nærmere ind på de forskellige evalueringsmetoder. Kvalitative interviews Der er gennem projektperioden blevet gennemført tre kvalitative interviews med de 2 fritidsvejledere. Fritidsvejlederne er blevet interviewet samlet, og varigheden af hvert interview var ca. 1 time. Formålet med interviewene har været at samle op på de hidtidige erfaringer i projektet samt at benytte den fremkomne viden til metodeudvikling. Interviewene er såkaldte semistrukturerede interviews, dvs. at de blev foretaget med udgangspunkt i en interviewguide som sikrede, at interviewene kom omkring en række fastlagte emner. Samtidig var det muligt for intervieweren at forfølge eventuelle nye temaer, som interviewpersonerne bragte på banen. Der er blevet interviewet 4 henvisere og 3 modtagere. Af praktiske årsager var det ikke muligt at lave det som et gruppeinterview, hvor alle var til stede på en gang. Alle interviewene er optaget og efterfølgende delvist transskriberet. Nedenfor er en oversigt over de interviewede henvisere og modtagere. 1. Misbrugskonsulent og ungdomskonsulent, varighed 25 min. 2. Skolelærer, varighed 15 min. 3. Sundhedsplejerske, varighed 20 min. 4. Spejderleder og idrætsforeningsleder/træner, varighed 35 min 5. Idrætsforeningsleder, varighed 35 min. Udover de to projektledere, har en leder i Ungnorddjurs været meget inde over projektet. Den ene projektleder har udarbejdet denne evaluering. Der er ikke foretaget et interview med disse personer, men i evalueringen er der inddraget viden fra projektledergruppens løbende møder. 7

8 Kvantitative data Alle børn og unge i projektet er systematisk blevet registreret, og der har været 3 måletidspunkter undervejs; Ved start, efter 1 år og efter 1½ år. Den første registrering er sket ved den første personlige kontakt og i ganske få tilfælde telefonisk. De efterfølgende registreringer er sket telefonisk. Nedenstående figur 1 er en skematisk opstilling af, hvor mange børn og unge, der pr. 28. februar 2015 er blevet registreret i projektet. De første børn blev rekrutteret til projektet i august Start: 444 stk. 1 år: Evalueret: 246 stk. 1½ år Opgivet: 61 stk. Ikke været i gang i 1 år: 137 stk. 1½ år: Evalueret: 190 stk. Start 1 år Evalueret 246 Evalueret Opgivet 61 Under 1 år 137 Figur 1 Evalueret henviser til, at det er lykkes at komme i kontakt med og evaluere barnet ved opfølgningerne efter henholdsvis 1 og 1½ år fra start. Opgivet henviser til, at det ikke er lykkes fritidsvejlederen at komme i kontakt med vedkommende eller det på grund af sprogvanskeligheder ikke har været muligt at indhente oplysninger. Hvis det ikke er lykkes at komme i kontakt med et barn ved 1 års evalueringen, bliver det ikke forsøgt kontakt igen ved 1½ års evalueringen. Antallet af børn ved start er højere end antallet af børn, der tilsammen er fuldført og opgivet. Det er fordi, der er 137 børn, som er kommet med i projektet, men som ikke har været i gang i et år, da denne evaluering blev lavet. Desuden er der mange børn, der er blevet 1 års evalueret, men som endnu ikke har været i gang længe nok til at blive 1½ års evalueret. I løbet af denne evaluering er der grafer over de registrerede data, hvor det samlede antal ikke er lig med det samlede antal børn. Det er fordi, der enkelte steder ikke har været muligt at få den givne oplysning. 8

9 Der er til alle styregruppemøder, projektledermøder og projektgruppemøder blevet skrevet referater. Desuden er metoderne, der er anvendt inden for de forskellige områder rekruttering, visitering, fastholdelse og håndtering af frafald blevet nedskrevet og løbende revideret. Alt dette er med til at frembringe vigtig viden om projektets fremdrift, og er derfor medtaget i denne evalueringsrapport. Spørgeskema til fritidslivet I foråret 2014 blev der sendt et spørgeskema ud til de frivillige i idrætslivet. Målet med undersøgelsen var at finde ud af, hvilke udfordringer de frivillige trænere, instruktører og ledere står med i deres daglige virke i fritidslivet. Ud fra resultaterne ville det være muligt at finde ud, hvilke initiativer der vil gavne de frivillige i idrætsforeningerne. Spørgeskemaet blev sendt på mail til formænd i de frivillige folkeoplysende foreninger, som herefter skulle sende det videre til deres frivillige trænere, instruktører og eller ledere. Der er derfor ikke et tal for, hvor mange, der havde mulighed for at svare. Der var 138 besvarelser, hvilket vurderes som værende godt. 9

10 Projektets deltagere Først er der en beskrivelse af projektet målgruppe og måltal, og der er en yderligere definition af gruppen stærkt udsatte børn og unge. Bagefter præsenteres de reelle tal for dette projekt f.eks. antal børn, hvor gamle er de mm. Beskrivelse af målgruppe og måltal Projektets målgruppe er alle børn og unge i Norddjurs Kommune i aldersgruppen 6 til 17 år, der ikke deltager i fritidsaktiviteter. Der er særlig fokus på gruppen af udsatte børn i gråzonen og i særdeleshed på de stærkt udsatte børn. De tre målgrupper benævnes henholdsvis målgruppe 1, 2, 3 efter sværhedsgrad i forhold til at være udsat. Målgruppe 1: Let udsatte børn og unge, der ikke deltager i fritidsaktiviteter. Målgruppe 2: Udsatte børn i gråzonen. Dette er som udgangspunkt børn og unge, der har personlige kompetencer til relativt let at indgå i fritidsaktiviteter. Årsagen til, at de ikke deltager i fritidsaktiviteter, skyldes primært forhold i familien eller omgivelser, f.eks. en svag forældreopbakning eller manglende økonomiske ressourcer. Målgruppe 3: Stærkt udsatte børn og unge, der har et særligt behov for støtte og som har en aktiv social sag. Derudover indgår også overvægtige børn og unge, børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk samt børn og unge med handicap. Måltallet er 450 børn og unge i projektperioden fordelt ligeligt med 150 børn og unge i målgruppe 1, 2 og 3. Dertil kommer en projektperiodeopdeling. Tabel 1 viser både fordelingen, som det var planlagt ved projektet begyndelse samt de reelle tal for, hvor mange børn, der var med i de enkelte projektår. Tabel 1. Projekt år Fra Til Antal børn Dag Md. År Dag Md. År I periode Reelle tal I alt

11 Projektet fik bevilget midler i foråret 2011, og de første børn kom med i august Projektet kom derfor først i gang sent i 1. periode. Der er som følge heraf blevet tilføjet en 5. periode, der er kortere end de foregående perioder. Længden på 5. periode svarer til det antal måneder, som projektet blev forsinket ved 1. periode. Der er ikke et specifikt måltal for 5. periode, da den er blevet tilføjet efter projektstart. I tabellen angiver I periode det ønskede måltal for perioden. I kolonnen Reelle tal ses, hvor mange børn der blev rekrutteret i den pågældende periode. Rekrutteringen begyndte i august 2011, og den første periode er derfor reelt kun 2 måneder. Definition af målgruppe 3, stærkt udsatte børn og unge Som nævnt ovenfor er børnene i målgruppe 3 inddelt i fire underkategorier; Social sag, anden etnisk baggrund, overvægtig og handicap. Et barn kan godt registreres i mere end én underkategori i og med, at et barn eksempelvis godt både kan have en anden etnisk baggrund end dansk og samtidig have et handicap. Fritidsvejlederen spørger det enkelte barn eller familien omkring de forskellige registreringsoplysninger. Af og til er det dog ikke hensigtsmæssigt, at familien eller barnet spørges direkte om de eksempelvis har en aktiv social sag. Ligeledes er der eksempelvis forskellige niveauer af det at være handicappet, er man f.eks. handicappet hvis man er under udredning? For at ensrette definitionerne i de forskellige underkategorier ved målgruppe 3, er der derfor udarbejdet følgende retningslinjer: Social sag Det er kendt, at barnet har en aktiv social sag Barnet er henvist fra en socialrådgiver Der er ved at blive lavet en børnefaglig undersøgelse på barnet efter serviceloven 50 Familien oplyser selv, at de har en aktiv social sag Handicap Barnet har en diagnose eller er under udredning Barnet har et fysisk handicap Familien spørges direkte, om der er nogle særlige hensyn, der skal tages til barnet. Hvis de ikke selv nævner nogle særlige hensyn, har fritidsvejlederen i enkelte tvivlstilfælde spurgt henviseren, om denne var bekendt med en diagnose eller lignende Anden etnisk baggrund end dansk 11

12 Begge barnets forældre eller den primære forældre (hvis forældrene ikke bor sammen) er ikke født og / eller opvokset i Danmark. Overvægtig Vi vejer ikke børnene, da vi ikke ønsker at stigmatisere, og samtidig er det ikke overvægt, der er omdrejningspunktet for fritidsvejledning med fritidspas. I følgende tilfælde karakteriseres barnet som overvægtig: Barnet er henvist fra sundhedsafdelingens projekt omkring overvægtige børn Fritidsvejlederne karakteriserer barnet som overvægtigt, hvis det er meget udtalt Forældrene eller barnet selv er meget opmærksomme på overvægten, og de snakker om det samtidig med, at fritidsvejlederen vurderer barnet som overvægtig I forhold til antallet af overvægtige børn i kommunen 3, er der stor sandsynlighed for, at projektet har været i kontakt med mange børn, som ikke er blevet karakteriset som overvægtige, selvom de reelt er det. Projektets deltagere I dette afsnit er der, ud fra de kvantitative data, en beskrivelse på de børn og unge, som har været med i projektet. Figur 2 viser fordelingen af drenge og piger. 300 Køn Drenge Piger Figur 2, n = 444 Der har i projektet været en lille overvægt af drenge (54%). 3 Ifølge Sundhedsprofilen er der 25% mellem 16 og 25 år i Region Midt, der er overvægtige eller svært overvægtige. 12

13 Figur 3 viser aldersfordelingen ved start. 60 Antal fordelt på alder Figur 3. n = 444 Der er en afvigelse af antallet af 14 årige ellers er der en fin sammenhæng. Der er flest børn mellem 9-13 år, og dalende hendholdsvis for de yngre og de ældre. Der er enkelte 5 årige, selvom projektet reelt først er fra 6 år. Grunden hertil er, at de 5 årige har været meget tæt på at fylde 6 år eller det har været en lillesøster/lillebror til et fritidspasbarn, hvor fritidsvejlederen vurderede det som værende relevant, at den yngre søskende også fik fritidsvejledning med fritidspas. Figur 4 nedenfor viser, fra hvilken skoler børnene kommer fra. 13

14 Skole Rougsøskolen Allingåbroskolen Langhøj skolen Auning Skole Ørum Skole Glesborg Skole Toubroskolen Mølleskolen Vestre Skole Kattegatskolen Voldby Skole Friskole Heltidsundervisningen 10. kl. centret Djurslandsskolen Efterskole Produktionsskolen Gymnasium Handelsskolen Teknisk Skole Figur 4. n = 441 Af figur 4 ses, at der er markant flere børn fra Kattegatskolen set i forhold til alle de andre skoler. Af figur 5 ses, at der er flest børn fra Grenaa. Det er meget naturligt i og med, at Grenaa er klart den største by i kommunen. Fordeling ud fra geografi (postnummer) Grenaa 8570 Trustrup 8585 Glesborg 8586 Ørum Djurs 8950 Ørsted 8961 Allingåbro 8963 Auning Figur 5. n =

15 Projektets tilrettelæggelse og organisering Projektet hører til i UngNorddjurs, som også er tilskudsansvarlige. I den kommunale organisation ligger UngNorddjurs i Socialforvaltningen. Der er en styregruppe bestående af kommunens socialchef, kulturskoleleder, fritidskonsulent, UngNorddjurs viceungdomsskoleleder og projektets to projektledere. De to første år af projektet mødtes styregruppen 4 gange årligt, og hen imod slutningen blev mødefrekvensen sat ned til to gange årligt. Fordelen ved at have UngNorddjurs som projektejer er blandt andet, at i UngNorddjurs er man tæt på de udsatte børn og unge. Derudover er der ungemiljøer, hvor de unge kommer og har den daglige kontakt med personalet. UngNorddjurs har et godt samarbejde på tværs i kommunen med forskellige forvaltninger, og sammenholdt med styregruppens sammensætning har det medført, at alle relevante forvaltninger har kendskab til projektet. Selve projektgruppen består af fire personer. Der er to projektledere hver med 8-12 ugentlige timer i projektet. Dertil to fritidsvejledere hver med ugentlige timer. Oprindeligt var projektet et samarbejde med Sundhedsafdelingen, og derfor var der en projektleder fra henholdsvis Sundhedsafdelingen og UngNorddjurs. Undervejs viste det sig dog mest hensigtsmæssigt, at hele projektet var organiseret i UngNorddjurs. Samarbejde med diverse råd i kommunen Helt fra projektets begyndelse er der blevet tænkt samarbejde på tværs. Der blev afholdt et informationsmøde i opstartsfasen, hvor de inviterede var: Frivilligrådet, Fritidsrådet, Integrationsrådet, Handicaprådet, Ældrerådet, Norddjurs Idrætsråd, Kulturelt Samvirke og De Uniformerede Korps. Her blev der givet information om projektet, og der var mulighed for en dialog omkring det fremtidige samarbejde. Efterfølgende blev det aftalt, at der skulle indkaldes til dialogmøde ca. en gang årligt. De to første møder var velbesøgte, men derefter ebbede interessen ud. Der blev i alt afholdt tre møder. Møderne var meget givtige, og gav god inspiration til projektgruppens videre arbejde. Ligeledes blev projektets formål tydeliggjort for en stor gruppe interessenter. Efterfølgende har repræsentanter fra projektgruppen været inviteret til møder i diverse råd. 15

16 Projektgruppens arbejde Projektledernes rolle I projektet har der været en klar rollefordeling, som har vist sig meget hensigtsmæssig. Oprindeligt repræsenterede projektlederne to forskellige afdelinger, og dermed blev projektets budskab en etableret del begge steder. Den ene projektleder har qua sit arbejde som ungdomskonsulent kontakt til en stor del af projektets interessenter. Han har informeret om fritidspas i SSP samarbejdet, og når det har været muligt til møder med familiehuset, myndighedsafdelingen, Ungdommens uddannelsesvejledning, alle skolerne mm. Arbejdet med fritidspas har været en naturlig del af arbejdet som ungdomskonsulent. Desuden har han et stort kendskab til udsatte børn generelt, ved hvad der gælder i forhold til lovgivningen, og hvilke personer der kan trækkes på i forskellige sammenhænge. Den anden projektleder har gennem hele projektet arbejdet med den administrative del. Hermed menes, skriftlighed omkring alle beslutninger, registreringer, kvantitative og kvalitative data, kontakt med Socialstyrelsen og -ministeriet, økonomien, formalia, økonomi, ansøgningen og socialstyrelsens krav og forventninger til projektet mm. Det er også denne projektleder, der har udarbejdet den endelige evaluering. Det sidste år af projektet var der næsten ugentlige projektgruppemøder. Disse blev brugt som sparring på diverse problemstillinger, men også planlægning af kommende arrangementer, nye tiltag og metodeudvikling generelt. Arbejdet som fritidsvejleder Der har gennem hele projektet været to fritidsvejledere. Dette har vist sig at være en god ide blandt andet i forhold til en geografisk opdeling og sparring. Projektets to fritidsvejledere har varetaget størstedelen af kontakten med henviserne, modtagerne samt barnet og dets familie. Der er deslige blevet lagt et stort stykke arbejde i netværksdannelse med alle relevante samarbejdspartnere. Det er hovedsagligt fritidsvejlederne, som alle der henviser og modtager børnene er i kontakt med. Fritidsvejlederne er ligeledes meget aktive i hele rekrutteringsarbejdet, og har været meget rundt for at få en god personlig kontakt på skoler, ved sundhedsplejen mm. Fritidsvejlederne har lavet registrering af alle børnene og har ligeledes kontaktet barnet eller familien i forbindelse med de efterfølgende evalueringer. Fritidsvejlederne har i løbet af projektet taget forskellige kurser, der er relevante i forhold til fritidsvejledning. Undervejs i projektet giver de udtryk for, at det ville have været godt med mere sparring imellem de to fritidsvejledere, men også muligheden for at kunne kontakte en vejleder, der havde erfaring med fritidsvejledninger, som kunne have hjulpet fritidsvejlederne med nogle værktøjer. Til 16

17 sidst i projektet giver fritidsvejlederne udtryk for, at de føler sig klædt på til den komplekse opgave, det er at være fritidsvejleder. Ligeledes er det et meningsfuldt arbejde Så gør vi da helt klart en forskel. Og det synes jeg da, er rigtig vigtigt for mig, når jeg kommer. Det er meget meningsfyldt. Og jeg får da gåsehud jævnligt, og det synes jeg da er et udtryk for, at det er en fornemmelse, at det her gør en forskel (Fritidsvejleder) Selve vejledningen En fritidsvejledning foregår ved, at fritidsvejlederen efter en henvisning tager kontakt til barnets forældrene og tilbyder en vejledning. Herefter mødes de og får en snak om en mulig fritidsaktivitet; hvilke erfaringer, hvilke ønsker og hvilke muligheder har familien og barnet? Der gøres opmærksom på muligheden for at modtage fritidspas. Oftest anvendes som er en oversigt over fritidsaktiviteter i Norddjurs Kommune 4. Der er meget struktur i samtalen, men det foregår som en løs snak, hvor fritidsvejlederen er opmærksom på at få berørt alle de relevante områder. Typisk tager sådan en vejledning en time, og jeg har bare god tid. Jeg føler virkelig, at jeg gør et godt stykke arbejde, fordi jeg ikke er begrænset af, at jeg kun har en halv time og skal skynde mig videre. Man får lov til at være en sød og rar person, som kun vil noget godt og når det er deres fritidsliv, vi snakker om, så er det også vigtigt at være tilstede for dem, og det er ikke noget, hvor vi skal haste ud af døren og ligesom sætte dem ind i en kasse hurtigt og så sige; Kan I så se at komme i gang (fritidsvejleder). Vejledningen munder ofte ud i, at barnet vælger 1, 2 eller 3 aktiviteter, som ønskes afprøvet. Herefter spørges ind til familiens behov for yderligere støtte og vejledning i at afprøve aktiviteter; Vil de selv ud og se aktiviteterne an? Har de brug for, at fritidsvejlederen går med den første gang? Har de brug for, at fritidsvejlederen tager med en del gange inden de selv har mod på det? I perioden med afprøvning af aktiviteter holder fritidsvejlederen løbende kontakt med familien og barnet. Når den endelige aktivitet er valgt, barnet er tilmeldt aktiviteten og fritidsvejlederen har en god fornemmelse slippes familien. Herefter følges der det efterfølgende år op kvartalsvis. Fritidsvejlederne har også erfaret, at nogle børn med det samme ved, hvad de vil gå til, her drejer det sig blot om at finde en forening og træningstiderne. Fritidsvejlederen tager udgangspunkt i barnet og familiens ressourcer, og har en anerkendende tilgang. Der er blevet benyttet KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik), hvor det overordnede formål er at de udsatte børn får større personlige og sociale kompetencer, så de bedre kan udfolde sig og herigennem opnå højere livskvalitet. Dette sker uden at benægte, at der også kan være tale om belastninger og særlige behov 5. Herudover har fritidsvejlederne også fået et kursus i den motiverende samtale, da det er meget relevant i selve vejledningsdelen. Fritidsvejlederne er meget 4 blev desværre lukket i efteråret Metner L., Storgård P. (2008). Kognitiv, Ressourcefocuseret og Anerkendende Pædagogik 17

18 bevidste om at skabe en god og positiv kontakt, og har især været ekstra opmærksomme i forhold til de stærkt udsatte familier, der ikke nødvendigvis har de bedste erfaringer med det kommunale system. jeg skal bare have en god kontakt, for det er det, der gør, at vores samarbejde forbliver godt. Og måske er vi de eneste, der kommer med noget positivt. Og det er bare enormt vigtigt (Fritidsvejleder) I begyndelsen af projektet havde vejlederne ofte adskillige vejledninger med hvert enkelt barn. Efterhånden som fritidsvejlederne blev mere erfarne og dermed bedre til at kommunikere og løse diverse problemstillinger, er det blevet til, at der som regel kun er én personlig vejledning, og derefter er der udelukkende korterevarende kontakt via telefonsamtaler eller sms. Fritidsvejlederne er desuden meget opmærksomme på ikke at gå ind og overtage forældrenes rolle. Det er en balancegang, hvor de ikke skal overtage forældrerollen, men kun gøre det, det lige præcis er nødvendigt for at barnet kommer i gang med en fritidsaktivitet. Med tiden har det vist sig, at det i enkelte tilfælde er bedst, hvis fritidsvejlederen ikke har den personlige kontakt med barnet. Det kan f.eks. være en familie, der i forvejen har kontakt med mange forskellige instanser, og så er det ikke hensigtsmæssigt med endnu en person, som de skal forholde sig til. Her har socialrådgiveren efter aftale med en fritidsvejleder, fungeret som fritidsvejleder. Et andet tilfælde er misbrugskonsulenten, der her fortæller: Med mig fungerer det lidt anderledes. Jeg gør det selv. Jeg får grønt lys fra fritidsvejlederen, og så gør jeg det selv med den unge. Men jeg har også lidt specielle unge, unge der har et misbrug. Og som nogen af dem kan have svært ved at have tillid til andre. Så det er primært mig, der tager den unge med til en fritidsaktivitet og melder dem til (Misbrugskonsulent) Udfordringer i forbindelse med vejledningen og at finde en aktivitet Fritidsvejlederne støder undervejs på udfordringer i vejledningsdelen. Overordnet set ved fritidsvejlederne aldrig, hvem de kommer til at sidde overfor, og der er aldrig to vejledninger, der er ens. Af og til har fritidsvejlederen fået oplysninger om familien af henviseren, og kan derudfra mentalt forberede sig. Det er dog ikke altid, at informationerne er brugbare i vejledningssituationen. En udfordring, der ofte opstår, er afstanden mellem bopæl og fritidsaktivitet. I nogle dele af kommunen er det svært at komme rundt med offentlig transport samtidig med, at der er store afstande. Fritidsvejlederne oplever eksempelvis enlige forældre med flere børn. De kan ikke efterlade små børn hjemme for at køre den ældste 15 km. til en fritidsaktivitet. Der er mange forældre, der bor langt væk ude på landet, for der er det billigt. De har sat deres børn i en transportudfordring. (Fritidsvejleder) 18

19 En anden udfordring, som fritidsvejlederne støder på er, at der ikke findes en egnet aktivitet til barnet. Jeg havde f.eks. en overvægtig autist, som blev henvist og det tog rigtig lang tid at ringe moderen op. Hun ville rigtig gerne, men det gik i sig selv, fordi vi ikke har mange tilbud til handicappede (Fritidsvejleder) Derudover er der for en stor del af børnene med anden etnisk baggrund end dansk en sproglig barriere og dertil skal lægges, at mange af dem ikke kender til det danske foreningsliv. Forældrene vil gerne have, at deres børn har en sund fritidsinteresse, men de ved ikke, hvad der skal til for at begynde til en fritidsaktivitet. Her føler fritidsvejlederne, at de har været meget nyttige. Nogle familier med en anden etnisk baggrund end dansk har kun haft behov for en introduktion til foreningslivet. Derefter har de været selvkørende. Der er fra projektets side bestemt, at der ikke er mulighed for en tolk, hvilket af og til har givet udfordringer. Fritidsvejlederne giver dog udtryk for, at det altid på den ene eller anden måde er lykkes at trodse disse udfordringer og få børnene i gang med en fritidsaktivitet. Flere familier med en anden etnisk baggrund end dansk, men også mange andre, kan have svært ved at komme i gang med fritidslivet, da de ganske enkelt ikke ved, hvordan de skal finde ud af træningstider mm. Det er nemmest, hvis barnet har en ven, der i forvejen går til en aktivitet, og som de kan følges med. Det er straks sværere at finde oplysninger om en aktivitet, hvor de selv skal søge efter informationen. Endnu en problemstilling er evnen til at have fokus på barnet fremfor forældrenes behov. En af fritidsvejlederne udtrykker det således: Når forældrene pludselig tager over og det bliver en samtale om forældrenes ve og vel, og hvor børnene bare sidder ved siden af og begynder at røvkede sig. Jeg prøver at lede den tilbage mod børnene, som skal have gang i nogle fritidsaktiviteter og forældrene vil egentlig bare gerne snakke om sig selv. Det synes jeg er en udfordring. Det er en kommunikations-udfordring (Fritidsvejleder) En anden stor udfordring i forhold til forældrene, som dog heldigvis kun sjældent er forekommet, er følgende: Det fungerer ikke særlig godt når forældrene sidder og taler deres børn ned. Hvilket jeg desværre har oplevet et par gange, hvor at forældre sidder og siger om deres børn du har også svært ved at være sammen med andre, du har også svært ved at komme ud, du har også Så kan man bare se de der børn, der bliver mindre og mindre og mindre. (Fritidsvejleder) Her er det vigtigt, at fritidsvejlederne er klædt på til opgaven, så vejledningen får det rette fokus, og barnets ressourcer kommer i centrum. Alt i alt er der er mange forskelligartede udfordringer, hvor nogen såsom transport og afstand til fritidsaktiviteten er oftere forekomne end andre. 19

20 Samarbejde med foreningslivet Fra begyndelsen af projektet har der fra projektgruppens side været fokus på at have et godt samarbejde med modtagerne, hvilket hovedsagligt er det frivillige foreningslig. Fritidsvejledning med fritidspas skulle opfattes positivt af foreningerne, således at foreningerne ikke følte, at de fik henvist en masse uregerlige børn, der egentlig ikke havde lyst til at være i foreningen, og som ødelagde det for alle de børn, der allerede var fritidsaktive. Fritidsvejlederne besøgte i begyndelsen ofte foreningerne, så de kunne få ansigt på hinanden. Ligeledes har fritidsvejlederne givet udtryk for, at de så vidt muligt var opmærksomme på særlige hensyn ved det enkelte barn, som kunne have relevans for en træner. Alt i alt har er børnene fra fritidspas ikke anderledes end alle de andre børn, der kommer i en forening. Fritidsvejlederne har ikke oplevet noget negativt fra foreningerne, snarere tværtimod. Men det kører rigtig godt og de (foreningerne) er rigtig positive indstillet overfor projektet og vil gerne sparre så meget som muligt for at finde ud af, hvad de kan gøre (Fritidsvejleder) Det er meget positivt, at der i foreningslivet er så mange ildsjæle, der gerne vil det godt for alle børn. Desuden er det gennem en god dialog blevet muligt, at steder der normalt ikke giver en gratis prøvetime, giver det til fritidspasbørn. Det vil med andre ord sige, at projektet har mødt en stor velvillighed blandt modtagerne af børnene. Ligeledes er de interviewede fra foreningerne udelukkende positive over for fritidsvejledning med fritidspas. Hvilke aktiviteter henvises børnene til? De fleste børn begynder til en idrætsaktivitet, men de vælger også spejder, kulturelle tilbud (herunder musik og billedskole mm.) og ungdomsskoleaktiviteter. Figuren nedenfor viser fordelingen, og det ses tydeligt, at idræt er den største modtager af børn. Fritidsaktivitet Idræt Spejder Kulturskolen Ungdomsskole Figur 7, n =

21 Figuren viser den procentvise fordeling, hvor idræt har modtaget 78%, spejder 7%, Kulturskolen 10% og Ungdomsskolen 5% af børnene. Ved at se nærmere på den enkelte idrætsaktivitet, kan man se, at den hyppigst valgte aktivitet er fodbold. Derefter kommer svømning og gymnastik. Fitness ligger højt på listen, og det er hovedsagligt de unge, der vælger dette. Valgt fritidsaktivitet Andet (3 eller færre) Bordtennis Junior brand Cross Badminton Billedskole Karate Håndbold Skydning Ungdomsskole Kultur/musik (ikke billedskole) Ridning Spejder Fitness Gymnastik/dans/parkour Svømning/dykning Fodbold Figur 8, n = 383 Andet er de aktiviteter, hvor der er 3 eller færre. Det er blandt andet: Cykling, tennis, sejlads, skaterhal, boksning, klatring og rollespil. Billedskole er ikke inkluderet i Kultur/musik. Grunden hertil er, at der er forholdsvis mange, som har valgt billedskole. Kultur/musik dækker: musik samspil, kor, instrumentundervisning og drama. De interviewede henvisere giver alle udtryk for, at hvis det ikke var for fritidspas, så har de kendskab til børn, som ikke ville være kommet i gang med en fritidsaktivitet. 21

22 Metodeudvikling Fritidsvejledning med fritidspas er et metodeudviklingsprojekt, og metoderne inden for visitering, rekruttering, fastholdelse og håndtering af frafald er derfor løbende blevet tilpasset og ændret gennem hele projektperioden. Udviklingen er sket ud fra refleksioner, der er lavet på baggrund af den løbende systematisering og registrering samt tre interviews med fritidsvejlederne. Gennemgående er der arbejdet ud fra, at socialt arbejde er metodisk, når der er et defineret formål, det er planlagt og det er systematisk. Med andre ord, skal der kunne sættes ord på det der gøres 6. Der er dog det forbehold, at der ikke findes en endelig best practice inden for de forskellige områder. Der vil altid være individuelle og strukturelle forhold at tage hensyn til. Når mennesker er råstoffet, kan der være problemstillinger, hvor der ikke findes én bedste løsning. Ligeledes er der strukturelle og organisatoriske forskelle, således kan en rekrutteringsmetode eksempelvis være effektfuld på én skole, men slet ikke virke på en anden. I de næste afsnit er en beskrivelse af de mest anvendelige metoder inden for Fritidsvejledning med fritidspas i Norddjurs Kommune. Visitering Visiteringen til Fritidsvejledning med fritidspas har gennem hele projektet være meget enkel, da der på forhånd var opstillet konkrete kriterier for, hvilke børn der var i målgruppen. Kriterierne er, at barnet Skal bo i Norddjurs Kommune Skal være mellem 6 og 17 år Ikke må være fritidsaktivt Der har ikke været behov for en yderligere uddybning af kriterierne. Dog har vi valgt, at børn der var fritidsaktive, men var ved at falde fra pga. manglende motivation, økonomi eller andet, godt kunne modtage fritidsvejledning med fritidspas. Desuden er der inkluderet enkelte børn på 5 år, da vi har fået kontakt med dem kort tid før, de er fyldt 6 år. Visiteringen foretages i første omgang af henviseren og endeligt af fritidsvejlederen. Rekruttering Rekruttering af børnene til fritidsvejledning med fritidspas er meget kompleks, idet der rekrutteres bredt via mange instanser. Der har været en aktiv rekrutteringsindsats på skoler, ved sundhedsplejen, socialrådgiverne, ungdomskonsulenterne, støtte-kontakt korpset og ved kommunens sundhedskonsulenter. Dertil kommer en mere løs rekruttering efterhånden som kendskabet til fritidsvejledning er blevet 6 Linda Thorsager m.fl. Metoder i socialt arbejde Socialforskningsinstituttet. København

23 udbredt. Ved de børn der henvises og som skal kontaktes af fritidsvejlederen, har det været en fast procedure, at henviseren først kontakter forældrene, for at informere og spørge om tilladelse til at videreformidle navn og telefonnummer til en fritidsvejleder. Efterfølgende kontaktes familien af fritidsvejlederen. I løbet af de 4 år som projektet har varet, har der både været gode og dårlige perioder i forhold til, hvor mange børn, der er blevet rekrutteret. I begyndelsen havde nyhedens interesse en stor effekt, og det nærmest væltede ind med børn, og fritidsvejlederne har givet udtryk for, at de var meget påpasselige med ikke aktivt at rekruttere flere end de kunne overskue, da der skulle være tid til de børn, der blev henvist. Efter den første store interesse er der blevet arbejdet mere målrettet med rekruttering, men på trods af en ønsket systematik, er det ikke ensbetydende med, at der henvises børn. En fritidsvejleder udtrykker følgende: Det går godt, når vi får fat i en nøgleperson. En der tager ejerskab for projektet og synes det er relevant og interessant. Så sker der noget og Det virker godt at være over sine samarbejdspartnere hele tiden. Virker godt at have konstant kontakt, så de hele tiden bliver mindet om, at man er der. Problemet er, når man ikke har mulighed for hele tiden at komme der (Fritidsvejleder) Det er interessante brugbare erfaringer, som fritidsvejlederen her giver udtryk for. Det understreger vigtigheden af, at fritidsvejlederen ikke bliver på et kontor, men kommer ud og har kontakt med de relevante samarbejdspartnere. Alle henviserne fortæller også i interviewene, at det er nemmere for dem at tage kontakt til fritidsvejlederen, hvis denne lige kommer forbi. At se fritidsvejlederen er for mange en påmindelse om, at de har et barn, de gerne vil henvise, og dermed oplever fritidsvejlederne ofte, at der i forbindelse med et besøg eller som opfølgning på et besøg ved f.eks. sundhedsplejen eller en skole kommer adskillige henvisninger. Der har været perioder, hvor der ikke blev rekrutteret særlig mange nye børn. Fritidsvejlederne fortæller om, at de stille måneder er december, juni og juli. Dette er naturligt, da julen og sommerferien fylder meget i folks bevidsthed og desuden holder mange fritidsaktiviteter pause i de nævnte perioder. August og september er fritidsvejledernes travleste måneder. Udover de nævnte perioder har især to andre ting spillet væsentligt ind i forhold til antallet af nye børn i projektet. Det drejer sig om lærernes lock out i foråret 2013 og implementering af den nye skolereform i I disse perioder blev der rekrutteret meget få nye børn. Fritidsvejlederne har indført, at de vender tilbage til henviserne med information om, hvordan det går med det henviste barn. På den måde får henviserne en tryghed for, at fritidsvejlederne tager sig af det henviste barn. Det er en positiv kontakt og kan fordre til, at der fortsat henvises børn. I projektet er der gjort en stor indsats for at nå ud til de stærkt udsatte børn og unge. Derfor har der været et samarbejde med Familiehuset og med socialrådgiverne fra Myndighedsafdelingen. Begge steder har fritidsvejlederne og den ene projektleder adskillige gange været fysisk til stede for at informere om 23

24 projektet, og de har modtaget foldere til uddeling. Projektgruppen har løbende vedligeholdt kontakten, både for at kunne informere nye medarbejdere, men også for, at tilbuddet blev prioriteret, når Familiehuset og socialrådgiverne havde kontakt med børn og deres familier. Ligeledes har der været et tæt samarbejde med støtte-kontakte korpset, hvor fritidsvejlederne ofte er forbi til deres fællesmøder. Fritidsvejlederne fortæller, at samarbejdet med socialrådgiverne, Familiehuset og støtte kontakt korpset fungerer rigtig godt, men at rekrutteringen herfra er sekundær i og med, at det ikke er alle børn i kommunen, de har kontakt med. Hvem henviser børnene? Der er blevet lavet en målrettet indsats for at få henvist børn og unge fra skoler, socialrådgivere og sundhedsplejersker. Men alle, også forældrene selv, kan henvise et barn til fritidsvejledning med fritidspas. Hvis man har kontakt med et barn, der er i målgruppen, er det vigtigt, at forældrene er informerede, inden de henvises til en fritidsvejleder. På den måde er forældrene orienterede om, at de bliver kontaktet af fritidsvejlederen. Arbejdsgangen ved en henvisning er følgende: 1. Kontakt med et barn der ikke er fritidsaktiv 2. Barnet informeres om tilbuddet 3. Forældrene kontaktes og informeres om tilbuddet samt giver tilladelse til, at de må kontaktes af en fritidsvejleder 4. Henviseren ringer eller skriver til en fritidsvejleder for at henvise barnet 5. Fritidsvejlederen tager indenfor få dage kontakt til barnet / familien Figur 6 er en oversigt over, hvor børnene er blevet henvist fra. Henvist af Skole Socialrådgiver/familie... Mund til mund Støtte kontakt Fritidsvejleder Andet Ungdoms/misbrugs - konsulent Pædagog / pædagogmedhjælper Sundhedsplejerske Udsendt info (folder, intra mm) ikke skole Sundhedsafdelingen Figur 6, n=

25 Skole dækker over: Lærer, pædagog/medhjælper på skolen, afd. Leder, AKT, skole-hjem vejleder, skoleintra Fritidsvejleder dækker over: F.eks. søskende som fritidsvejlederen bliver opmærksom på Andet dækker over: Dansk flygtningehjælp, Røde Kors, Julemærkehjem, forening mm. Som det ses af figur 9, er skolen sammen med socialrådgiverne/familiehuset dem, der primært henviser børn til fritidsvejlederne. Ønsket fra projektgruppen har været, at alle relevante samarbejdspartere henviste børn til fritidspas. Der har dog vist sig at være store individuelle forskelle, og fritidsvejlederne udtrykker det ved, at udover at finde det rette match mellem barn og aktivitet, skal der også findes det rette match for nøglepersonen. Det skal være en, der gerne vil gøre noget godt for et barn og som kan se meningen med et fritidspas. Fritidsvejlederne giver ligeledes udtryk for, at kommunikation er meget vigtigt, for henviserne skal vide præcist, hvem de kan henvise, hvad det går ud på, og hvordan de gør det? Det er sket, at der er henvist børn, der i forvejen var fritidsaktive, og de er ikke en del af målgruppen. En tredje ting der har betydning er, at henviserne ved, der bliver handlet på deres henvisning: Når de sender nogen hen til os og vi reagerer hurtigt på det, får de indtrykket af, at deres arbejde bliver påskønnet og at vi rent faktisk rykker (Fritidsvejleder) Henviserne er essentielle for en velfungerende fritidspasordning, for uden dem ville det kræve et stort arbejde at opspore de børn, der har et behov. Ligeledes har henviserne ofte et godt kendskab til det enkelte barn, hvilket på flere måder kan være gavnligt. De næste afsnit beskriver, hvordan der er blevet udviklet rekrutteringsmæssigt på skoler og ved sundhedsplejen. Disse er valgt, da det er de to primære rekrutteringssteder set ud fra, at alle børn på et eller andet tidspunkt både er i kontakt med skolen og med sundhedsplejen. Fra projektets side er der lagt meget arbejde i at få et godt samarbejde med dem, og få indført en systematisk henvisningsprocedure. Der er også indført en systematisk henvisningsprocedure andre steder, men der har det været afhængigt af, hvor meget den enkelte fandt projektet interessant for vedkommendes arbejde. Det gælder eksempelvis for en skole-hjemvejleder og den interviewede misbrugskonsulent samt ungdomskonsulenten. Rekruttering på skoler På skolerne har der været afprøvet forskellige metoder til at komme i kontakt med personale, børn og forældre. Følgende fremgangsmåde er den, som blev udviklet undervejs, og som er blevet benyttet i den sidste del af projektet. 1. Skolen kontaktes og de tilbydes et besøg af fritidsvejlederen 25

26 2. Fritidsvejlederen kommer på besøg og fortæller om projektet, gerne til et pædagogisk råds lærermøde, hvor der er mange lærere til stede 3. Det videre forløb i forhold til rekruttering aftales med lærerne / ledelsen 4. Der opfordres til, at der i klasserne laves en lille undersøgelse af, hvem der går til noget i fritiden. Ved de børn, der svarer, at de ikke går til noget i fritiden, kontakter læreren forældrene og fortæller om fritidsvejleder tilbuddet. 5. Information om fritidsvejledning med fritidspas lægges på skoleintra, så forældrene kan læse om det 6. Fritidsvejlederen kontakter skolen igen et par uger efter besøget, for at følge op på indsatsen En enkelt skole, Kattegatskolen, havde ved projektets begyndelse ansat en skole-hjem vejleder, der havde fokus på børn med anden etnisk baggrund end dansk. For Skole-hjem vejlederen var fritidsvejledning med fritidspas en oplagt mulighed, der kunne være en hjælp i hendes arbejde. Hun havde en tæt kontakt med den ene fritidsvejleder, og fik dermed en stor viden om projektet. Både fra hende men også hendes kollegaer er der blevet henvist 138 af de i alt 444 børn, der er med i projektet. I den vestlige del af kommunen ligger der en stor skole, hvor der gennem de første 3 år af projektet kun blev rekrutteret meget få elever set i forhold til skolens størrelse. Som forsøg blev én af skolens lærere ansat i projektet ca. 2-3 timer ugentligt. Denne lærer skulle fungere som koordinator på stedet, hvor hun både snakkede med kollegaerne og var ude i de enkelte klasser. Samtidig var den ene fritidsvejleder fast på skolen én dag om ugen, således at de to kunne få et godt samarbejde. Dette resulterede i, at der i den efterfølgende periode blev rekrutteret flere børn fra Auning Skole. Læreren gav desuden udtryk for, at arbejdsgangen var blevet nemmere, og at fritidspas nu fyldte mere i den enkelte lærers bevidsthed. Lærerne har løbende kontakt med alle børn i skolealderen, og derfor er det et meget vigtigt rekrutteringssted. Dog har fritidsvejlederne en forestilling om, at det er en barriere for lærerne at skulle ringe til forældrene, men en lærer fortæller, at sådan forholdet det sig slet ikke: Vi har gjort sådan, at det skal være kontaktlæreren, der kontakter forældrene. Vi gør det til skole-hjem samtalerne og ellers ringer kontaktlæreren. Det er ikke en barriere, vi gør det jo med så meget andet (lærer) Læreren giver snarere udtryk for, at der er så meget at huske, og det derfor nemt kan glide i baggrunden. Læreren kan sagtnes se, at det giver god mening, og der er en sammenhæng mellem at have det godt i skolen og at have et aktivt fritidsliv. Ved de stærkt udsatte børn, kan der også være meget andet der fylder, og så kan det være svært også at huske fritidslivet. Det største problem ligger nok egentlig i, at vi får så mange informationer om alt muligt. ( ) Men jeg kan jo også se, at jeg missede jo selv en, som jeg skulle have spurgt. Fordi jeg var i gang med samtalen og så glemte jeg det, fordi det var måske et af de børn og det er 26

27 jo typisk dem der er pressede på andre områder. Og så pludselig så er tiden bare gået (lærer) Muligheden for fritidspas med fritidsvejledning er en god mulighed for lærerne, da de kun skal gøre et lille stykke arbejde, og derefter tager fritidsvejlederen over. I dialogen med lærerne lægger fritidsvejlederne vægt på, at det skal være så nemt som muligt at henvise. Rekruttering via sundhedsplejen Sundhedsplejen kommer omkring alle børn på udvalgte årgange. Det vil sige, at det gennem sundhedsplejen er muligt at finde de børn, som ikke opspores andre steder. Ved en systematisk indsats er man sikker på, at alle ikke-fritidsaktive børn på de udvalgte årgange får tilbuddet om fritidsvejledning med fritidspas. Fritidsvejlederne har været med til flere fællesmøder for alle sundhedsplejerskerne, og dermed sikres det, at alle sundhedsplejerskerne er informerede om projektet. Fra projektets side er der blevet opfordret til, at der systematisk er fokus på fritidslivet og at der bliver henvist til en fritidsvejleder. Dette er helt naturligt for sundhedsplejerskerne: Vi har den her sundhedsprofil, som vi udleverer særligt i 5. og 8. klasse. En profil de udfylder på klassen, hvor vi specifikt spørger om, hvad de laver i deres fritid. Har de ikke svaret noget, så går jeg selvfølgelig i dybden med det. Jeg spørger ind til, hvad de laver og hvis de ikke laver noget, så spørger jeg hvorfor, og så er det at jeg putter fritidspasset på banen. Særligt også ved børn som af forskellige grunde ikke har det godt f.eks. socialt eller er overvægtige (Sundhedsplejerske) Der er ikke blevet henvist så mange børn fra sundhedsplejerskerne, som projektgruppen havde håbet på. Men der er en systematik der gør, at man er sikker på, at emnet omkring fritidslivet bliver berørt ved alle børn på både 5. og 8. årgang. Systematikken er indført, men det er sandsynligvis ikke ens, hvordan sundhedsplejerskerne sender børnene videre i systemet. Fritidsvejlederne forestiller sig, at nogle børn modtager en brochure, og så sker der ikke mere. Ved andre tager sundhedsplejersken en snak med barnet inden forældrene kontaktes, og efterfølgende bliver familien kontaktet af fritidsvejlederen. Sidstnævnte mulighed er klart at foretrække, for: Ellers kan det nemt glide hen i en travl hverdag, og man får ikke lige ringet, selvom man har fået den der brochure. Man bliver lidt konfronteret, fordi man bliver ringet op af en fritidsvejleder som egentlig tilbyder et besøg. Det tænker jeg er en rigtig god måde at få flere i gang. Det er godt initiativet bliver taget den anden vej fra (Sundhedsplejerske) 27

28 Fastholdelse I hele vejledningsprocessen er der indtænkt fastholdelse. Hermed menes, at barnet fortsætter i aktiviteten efter støtteperiodens udløb. Der gøres et stort stykke arbejde i at finde det rette match mellem barn og aktivitet. Det rette match dækker overvejelser som afstand mellem hjemmet og aktiviteten, barnets interesse for aktiviteten, kontingentets størrelse mm. Ud fra de første erfaringer, blev der i februar 2012 nedskrevet en fastholdelsesstrategi. Denne blev revideret i april 2013, og kan ses på bilag 1. Det gennemgående ved fastholdelsesstrategien er, at der tages udgangspunkt i skal og eventuelt. Skal henviser til, at det er noget fritidsvejlederne gør systematisk, hvor eventuelt henviser til, at det er en mulighed. Strategien er yderligere konkretiseret indenfor hovedområderne: barnet, forældrene, aktiviteten, andre. Med fastholdelsesstrategien blev det systematisk indført, at der sendes sms er hvert kvartal til alle børn og forældre i projektet. Der står eksempelvis: Hej Dorthe. Jeg vil bare lige høre, hvordan det går med Simon til svømning? Med venlig hilsen din fritidsvejleder. Forældrene virker glade for den positive opmærksomhed, og svarer gerne tilbage. Dem der ikke får svaret, får tilsendt en ny sms. Det gode ved en sms er, at det er en nem uformel kontaktform, som mange i dagligdagen alligevel benytter sig af. Fritidsvejlederne har kontakt med rigtig mange børn, og det kan være svært at huske dem fra hinanden. Her fungerer sms erne også rigtig godt, for så kan fritidsvejlederen følge op på de børn, der måske ikke længere er fritidsaktive. Også det der med sms erne. Det er godt. Jeg har godt nok fået mange gode tilbagemeldinger på dem. Jeg har også oplevet enkelte, jeg får samlet op på de her kvartalsvise sms er ( ) De tror faktisk, at jeg sidder og tænker på deres barn. De fornemmer ikke, at det er systematisk til alle, og at jeg ikke konstant tænker på deres barn (Fritidsvejleder) Det har været et ønske at få foreningerne på banen i forhold til fastholdelsen således, at de informerede fritidsvejlederne, hvis et fritidspasbarn stoppede med en aktivitet. Fritidsvejlederne giver dog udtryk for, at det vil føles som en ekstra belastning af de frivillige, der i forvejen yder et stort arbejde. Det er derfor ikke blevet indført systematisk. En del af det at fastholde medlemmerne er, at børnene føler sig velkomne allerede fra den første gang de kommer. Der er stor forskel på, hvordan det foregår. En af de interviewede fortæller, at i deres forening er der en bestemt procedure specielt for de yngste, der har deres forældre med. De andre steder er det mere løst, hvordan velkomsten foregår. Efter den første velkomst afholdes der i flere steder arrangementer i løbet af året. Målet med arrangementerne er ikke at fastholde medlemmerne, men alligevel er de en vigtig del af det at være en del af aktiviteten og have lysten til at fortsætte. Vi forsøger at lave nogle gode arrangementer for dem og socialt. Vi udfordrer dem på det faglige og det sociale. Vi inviterer dem ud til stævner, hvor de får lidt modstand og så har vi de sociale arrangementer. Vi har f.eks. lige haft natbadminton (Badmintonleder) 28

29 At have en god træner, blive udfordret fagligt og have det godt socialt er væsentligt for fastholdelsen. Fritidsvejlederne har i forlængelse heraf erfaret, at det meget sjældent på grund af økonomiske årsager, at et barn stopper med at være fritidsaktivt. Ved interviewet med misbrugskonsulenten kom der et aspekt frem, som projektgruppen ikke havde overvejet i forhold til fastholdelse. Misbrugskonsulenten benytter fritidspasset som et værktøj i forhold til at få en ung stoffri. Han ser det som en succes, hvis den unge er stoffri, og så er det sekundært om den unge fortsætter med fritidsaktiviteten. For mig er det stadig en succes selvom de ikke fortsætter, for det betyder, at de i løbet af perioden har der været en pause for dem. Fremfor at gå fra f.eks. Produktionsskolen, teknisk skole og gå hjem og være sammen med venner. Så tager de ud og træner i stedet for. Det betyder, at det tidsrum på 2-3 timer, det har de brugt på noget andet end at sidde sammen med nogen venner og ryge hash eller tage andre ting. Det at vi kan fjerne hash tid, stoftid fra deres liv. Det er kun godt. Selvom de fleste måske ikke fortsætter, så er det alligevel godt givet ud. Nogen gange er det en kæmpe hjælp for at de tænker sig om (Misbrugskonsulent) I den ovennævnte situation vil det ifølge statistikken ikke være en succes, for den unge er ikke fastholdt efter et år. Til gengæld er den unge blevet stoffri. Forældreopbakning Forældrenes opbakning er vigtig i forhold til barnets aktivitet. Er der ingen opbakning, er der stor risiko for, at barnet stopper til aktiviteten. I projektet er der blevet arbejdet med forældreopbakningen på forskellige måder. Hovedsagligt er det sket ved fritidsvejledersamtalerne og i samarbejdet med foreningerne. Ved projektet begyndelse blev der udarbejdet en kontrakt, som blev brugt i samtalen mellem barnet og forældrene. Kontraktens 5 hovedspørgsmål omhandlede, hvordan forældrene kunne støtte op omkring deres barns aktivitet, og gav anledning til en snak og refleksioner om, hvordan man som forældre kan bakke sit barn op. Desuden forpligtede barnet sig til at komme til tiden og engagere sig bedst muligt. Kontraktens styrke var, at den var baseret på en dialog mellem fritidsvejlederen, barnet og forældrene. På den måde blev der skabt en forpligtigelse, som kunne bidrage til fastholdelse. Derudover kunne kontrakten have en positiv effekt både på barnets tro på egne evner til at overholde aftalen og til forældrenes opbakning. Desværre levede de gode intentioner omkring kontrakten ikke op til forventningerne, og den blev afskaffet lidt over et år efter projektet var begyndt. Projektgruppen havde svært ved at se og måle på kontraktens effekt. Desuden betød det et ekstra besøg ved familien, når kontrakten skulle underskrives. Flere gange oplevede fritidsvejlederne, at børnene ikke kunne genkende fritidsvejlederen og kontrakten. 29

30 Ved flere lejligheder føltes det alt for omstændeligt og unaturligt at kontrakten efter nogle uger blev fundet frem. Kontraktens spørgsmål blev udformet af fritidsvejlederne, og emnerne var meget relevante at bringe på banen ved fritidsvejledningerne. Så selvom kontrakten blev afskaffet, blev nogle af dens spørgsmål fortsat brugt i dialogen med barnet og dets forældrene. Spørgsmålene er eksempelvis, om forældrene kan følge barnet til og fra aktiviteten, overvære en træning/kamp, snakke med barnet om aktiviteten mm. Spørgsmålene giver god anledning til refleksion Der har været fokus på det rette match mellem barn og aktivitet, men fritidsvejlederne har også observeret et andet interessant match: Ved nogen børn kan jeg fra start mærke, at det bliver svært, for der er stor modstand. Der kræver det noget mere. Hvis barnet vælger en aktivitet forældrene kan lide, så hjælper det også (Fritidsvejleder) Det giver god mening, at ved at finde noget, som forældrene finder attraktiv, så øges deres interesse for aktiviteten og der er opbakning til barnets fritidsaktivitet. Som udgangspunkt er børnene meget interesserede i at begynde til en aktivitet, og det afhænger derfor af forældrenes samarbejde og generelle muligheder. Det er jo ikke sådan, at vi kommer og siger, at de skal gå til matematik efter skoletid. De skal jo faktisk ud og lave noget, de synes er sjovt, så derfor springer børnene ret hurtigt med på vognen, hvis det er sådan, at forældrene har taget initiativet. Det er noget børnene gerne vil (Fritidsvejleder) De interviewede foreningsfolk giver alle udtryk for, at de meget gerne vil have forældrene med, men afhængigt af aktivitet er det også forskelligt, hvor stort behovet for aktive forældre er. Ved gymnastik er det eksempelvis kun ved de enkelte opvisninger, at forældrene kommer og kigger på deres børn. Der er ikke behov for yderligere hjælp, og der stilles ikke krav til forældrene. Dog er det rart, at der er nogen blandt forældrene, der gerne hjælper til: Når vi er færdige, så har vi lidt fædre som vi kender godt og som gerne vil hjælpe. De slæber så de store redskaber på plads. Det er rigtig lækkert, det er sådan en kultur der er. Det er ikke sådan noget, som man skal. Det er af lyst (Gymnastikleder) Alle giver udtryk for, at det ofte er de samme forældre, der hjælper til. De ser det dog ikke som problematisk, at det ikke er alle, der giver en hånd med. De er bevidste om, at der er forskellige ressourcer. 30

31 Vi sælger juletræer i december, der hjælper forældre også til. Vi lægger ikke pres på forældrene. ( ) Hvis forældrene vil være med, så vil vi hjertens gerne have dem med. Det er bare ikke ret tit, at de kan overskue det (Spejderleder) Ændring i forældreopbakningen Fritidsvejlederne har ved start og igen efter 1 år spurgt ind til forældreopbakningen. Forældreopbakningen er vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget lav og 5 er meget høj. 6 er kategorien ved ikke, hvor det ikke har være muligt at vurdere forældreopbakningen. I figur 9 som ses nedenfor, er kun medtaget data for de børn, der er blevet evalueret. Det vil sige, at tabellen viser udviklingen over et år for de registrerede børn. Tabellen viser, at der en forskydning mod højre og forældreopbakningen er øget efter 1 år. Ændringer i forældreopbakningen Ved start Efter 1 år Figur 9, n = 246 Der er ikke opgjort, hvad der er årsagen til stigningen i forældreopbakningen, og det er sandsynligvis heller ikke en enkeltstående faktor, der ligger til grund for det. Fritidsvejlederne giver udtryk for, at det gennem fritidsvejledning med fritidspas lykkes at finde aktiviteter, der kan fastholde det enkelte barn. Mange børn har en tendens til at zappe rundt mellem de forskellige tilbud, og nogle forældre synes efterhånden, at de har betalt rigeligt i kontingent til en aktivitet, hvor barnet har mistet interessen. Når det så lykkes at fastholde barnet i aktiviteten, stiger lysten til at bakke op om aktiviteten. Ligeledes kan forældrene se, at børnene får noget ud af at være fritidsaktive, og dermed stiger lysten fra forældrenes side også. Foreningslivet har også en vigtig rolle, da de aktivt kan gøre noget for at involvere forældrene: Og hvis kulturen i foreningen er, at forældrene bliver involveret meget, så trækker det jo også i de forældre, vi sender afsted (Fritidsvejleder) 31

32 Forældrene har en meget stor betydning, for hvis de opfatter det som besværligt at få barnet afsted til en fritidsaktivitet, så er det meget nemmere, hvis barnet stopper. Hvis forældrene derimod er meget bevidste om, at barnet skal have mindst én fritidsaktivitet, så skal barnet nok forblive fritidsaktivt. De hjem, hvor forældrene ved, hvor vigtigt det er, der behøver jeg slet ikke at betvivle opbakningen og fastholdelsen (Fritidsvejleder) Håndtering af frafald Hver fritidsvejleder har kontakt med rigtig mange børn, og det er derfor desværre ikke muligt at have et overblik over, om det enkelte barn fortsat er aktiv eller ej. Derfor er de kvartalsmæssige sms er blevet indført. På den måde er der en systematisk opsamling på, hvilke børn der er aktive. Ligeledes finder fritidsvejlederne ved opfølgningerne efter 1 år og 1½ år også ud af, hvem der fortsat er aktive. Når fritidsvejlederen bliver bekendt med, at et barn er frafaldet, etablerer fritidsvejlederen en dialog med barnet og forældrene for at finde årsagen til frafaldet, og for at finde ud af, om der er noget, som fritidsvejlederen kan hjælpe med. Der er udviklet følgende retningslinjer omkring håndtering af frafald: 1. Barnet kan altid få flere vejledninger og familien spørges, om de har lyst til en ny vejledning. Det er hovedsagligt inden for det første år, at der tilbydes ekstra vejledninger. 2. Ved de børn, der opspores som værende ikke-fritidsaktive efter 1 og 1½ år, forsøger fritidsvejlederen at lave fritidsvejledningen over telefonen. Der kan også tilbydes en ny fritidsvejledning. 3. Et barn der er faldet fra fritidsaktiviteten gøres opmærksom på, at hvis det ikke ønsker en ny fritidsvejledning nu, så er de altid velkomne til at kontakte fritidsvejlederen på et senere tidspunkt 4. Fritidsvejlederen anerkender og respekterer barnets årsager til frafald. Der kan være noget andet, der fylder lige nu i barnets liv. Det er ikke alle, hvor det lykkes at finde en aktivitet. Det vil sige, at som sådan er de ikke faldet fra, men derfor tæller de alligevel med i statistikken som værende faldet fra. En af fritidsvejlederne fortæller her om en gruppe unge, der aldrig blev fritidsaktive: Hvis vi tager den hårde kerne, som vi har forsøgt at arbejde med, så er der 100% af dem, der ikke er aktive nu. Vi kan godt få fat i dem, men vi kan ikke fastholde dem. Der er for mange ting, der spiller imod. Det har virkelig ikke været nemt ( ) det er nogen, der er så 32

33 socialt udsat familiemæssigt og er i en alder, hvor det bare ikke er muligt at holde dem. De står og veksler imellem, skal vi være fuldtidskriminelle, skal vi være misbrugere eller hvad skal vi? (fritidsvejleder) Ligeledes er der tidligere blevet nævnt andre, hvor det ikke lykkes at finde en egnet aktivitet. Det kan eksempelvis være på grund af et handicap, at der ikke er et relevant fritidstilbud. Kompetenceudvikling af fritidslivet Fritidslivet er en meget vigtig medspiller i projektet, da det er dertil alle børnene henvises. I Norddjurs Kommune er der et meget aktivt fritidsliv med mange forskellige tilbud. Fra projektgruppens side har det været vigtigt, at fritidslivet ikke kom til at føle sig udelukkende som modtager af besværlige børn. Ønsket har været et samarbejde, hvor fritidslivet følte, at deres arbejde blev værdsat, og at der samtidig var mulighed for sparring og udvikling. Dette bliver også nævnt i et af interviewene. Det er rart, at I som kommune giver noget. Det at vi kan bruge hinanden, og vi får noget den anden vej. Altså både sparring og udviklingsaftener (Gymnastikleder) I begyndelsen af projektet var der informationsmøder for fritidslivet. Dialogen på disse møder førte til, at der i løbet af projektet blev arrangeret og afholdt fire kompetenceudviklingsaftener. Alle fra fritidslivet blev inviteret, og kunne deltage gratis, og emnerne blev valgt ud fra, hvad fritidsvejlederne fandt var relevant ud fra deres samarbejde med foreningerne. 1. Glesborg a) Børn med vanskeligheder, herunder ADHD, i fritidslivet ved Djurslandsskolen b) Forældreinvolvering, Rekruttering og motivation af frivillige ved DGI 2. Ørum Danskernes krav til fritidslivet anno 2012 ved DGI og Den gode leder ved Erik Veje Rasmussen 3. Grenaa a) Idræt flytter grænser børn fra 6-12 år med autisme og ADHD ved Anette Bentholm b) Medlemssucces Rekruttering og fastholdelse ved Falko Nørr fra DIF 4. Auning a) Børn med særlige behov ved Djurslandsskolen b) De formelle spilleregler ved Willy Rasmussen, DIF c) Bliv synlig i og udenfor klubben ved Søren Adamsen, DIF Ved kompetenceudviklingsaften nummer to hørte alle de samme oplæg. Ved de andre tre kompetenceudviklingsaftener, kunne der frit vælges mellem de forskellige oplægsholdere. Tabel 2 viser, hvor mange deltagere der var ved de forskellige kompetenceudviklingsaftener. 33

34 Tabel 2 Idrætsforeninger Spejdere I alt 1. Glesborg Ørum Grenaa Auning I alt 171 I alt har repræsentanter fra 30 forskellige idrætsforeninger og 7 forskellige spejderforeninger deltaget i kompetenceudviklingsaftenerne. Projektgruppens erfaring er, at det tiltrækker flere, hvis der er forskellige oplæg tilhørerne kan vælge imellem, og der skal gerne være noget for både trænere 7 og bestyrelsesmedlemmer. Desuden er det en god erfaring, at der er stor interesse for oplæg omkring børn med vanskeligheder. Interviewpersonerne fra fritidslivet gav alle udtryk for, at de gerne vil kunne rumme alle børn inklusiv de stærkt udsatte. De var glade for muligheden til kompetenceudviklingsaftenerne, hvor de kunne få viden og sparring. Samtidig var aftenerne en rigtig god mulighed for at erfaringsudveksle med andre i fritidslivet. Det har inspireret meget og så det her netværk der bliver. At man kommer til at snakke med andre, det synes jeg er fantastisk godt. Det er den måde, jeg får mine kompetencer udviklet og udvidet. Det at snakke med andre, høre hvorledes andre mener og synes (Badmintonleder) I den enkelte forening arrangeres der ikke lignende tiltag, og at kompetenceudviklingsaftenerne har været en succes afspejles blandt i følgende udtalelse: Jeg var med i Grenaa sidste år, og afsted som den eneste ude fra os, og kom hjem og fortalte vidt og bredt om, at det var rigtig godt. Og så sagde de andre, vi vil med til næste år, hvis der bliver noget. Så var vi 5 afsted i år. Gamle og unge ledere (Spejderleder) Alt i alt ser projektgruppen kompetenceudviklingsaftenerne som succesfulde med mange interesserede deltagere. Udsatte børn i fritidslivet Ved interviewene med fritidslivet blev der spurgt ind til, om de følte sig rustet til at have stærkt udsatte børn i foreningen. Alle svarede, at de gerne vil tage imod udsatte børn, men en enkelt gav udtryk for, at de ikke altid følte sig rustet til det. Vi har et par stykker som jeg ved er tilknyttet familiehuset. De har et forfærdeligt temperament. Det er ikke altid vi kan tackle det, for de kan eksplodere på et øjeblik ( ) Vi 7 Trænere benyttes både om trænere, instruktører, spejderledere o.lign. 34

35 har på et tidspunkt været nødt til at holde et barn, så lederen fik blå mærker over det hele. Hvis vi ikke havde holdt ham, havde han splittet hele spejderhuset ad ( ) Vi kunne bare godt nogen gange bruge lidt flere redskaber i forhold til de voldsomt busende børn (Spejderleder) Her har spejderlederen været glad for kompetenceudviklingsaftenerne. Overordnet set, har spejderne også været talstærkt til stede, når et af emnerne har været omkring børn med særlige behov. Endvidere siger den samme spejderleder dog samtidig: Man strækker sig langt. Også ligesom for at hjælpe børnene med at komme videre i deres egen udvikling (Spejderleder) På trods af de voldsomme episoder, er de meget rummelige og de vil børnene det bedste. I fritidslivet er de bevidste om deres store betydning for børnenes udvikling. Alle de interviewede siger endvidere, at nye og ofte unge trænere ikke er så opmærksomme på de børn, der ikke lige passer ind sammen med de andre. Vi har også mange unge trænere, og de har altså ikke helt blik for det ( ) De er for fokuserede på spillet, altså slå en ordentlig forhånd eller baghånd. De ligger ikke mærke til, hvis der sidder en alene henne i et hjørne. Det piner mig, hvis jeg kommer ned og ser det og der ikke er nogen, der går hen og spørger til det (Badmintonleder) De unge trænere vil gerne, men ved endnu ikke så meget om, hvordan de skal håndtere forskellige udfordringer med børnene. Her hjælper de mere erfarne i foreningen gerne til, og på den måde oplæres de unge trænere, så de kan rumme mange forskellige børn. Et enkelt sted har de to unge med en diagnose, der er blevet trænere, og her er der ekstra opmærksomhed fra bestyrelsens side, så der altid er en mere erfaren til stede. Overordnet set har fritidsvejlederne ikke oplevet problemer med de børn, der er sendt ud i fritidslivet gennem projektet. Af og til har fritidsvejlederen snakket med en træner, hvis de kommer med et barn, der har nogle vanskeligheder. Derved har træneren været forberedt og har haft mulighed for at tage særlige hensyn. En af de interviewede fra en forening siger også om de 5-10 fritidspasbørn, som er kommet til hans forening: De falder fint ind. Jeg vil ikke kunne prikke nogen ud og sige, at de er gennem fritidspasset (Badminton) 35

36 Imødekomme fritidslivets udfordringer I fritidslivet kan der af og til være børn, som kræver en ekstra indsats. I interviewene med modtagerne var det tydeligt, at fritidslivet meget gerne vil kunne rumme en stor mangfoldighed af børn. For at imødekomme fritidslivets udfordringer og handle ud fra, hvad fritidslivet fandt relevant, blev der i foråret 2014 udarbejdet et spørgeskema, hvor målet var at finde ud af, hvilke udfordringer trænere, instruktører og ledere står i med i det daglige virke i fritidslivet. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viste, at mange frivillige oplever udfordringer med børnene, som de gerne vil have støtte og vejledning til at løse. Det medførte, at der i projektet blev udarbejdet et tilbud om en personlig coachende vejledning, hvor der ville blive taget udgangspunkt i den enkeltes situation og problemstilling. Vejledningen kunne efter behov suppleres med observationer, pædagogiske råd og vejledninger. Tilbuddet blev sendt til alle, men kun et par enkelte tog imod tilbuddet. To af interviewpersonerne nævnte, at det var et rigtig godt tilbud, og de ærgrede sig over, at de ikke have fået vendt tilbage. Konklusionen må umiddelbart være, at behovet for vejledning er stort, men der er en barriere for tage skridtet til at få den personlige vejledning i foreningen. Måske er barrieren blot, at man ikke lige får vendt tilbage. Det kan også være, at tilbuddet skulle formidles på en anden måde, for behovet og interessen er der. 36

37 Resultater I de følgende afsnit kan man se projektets resultater. De sammenholdes med måltallene, og der gives en vurdering af resultaterne. Der er hovedsagligt brugt kvantitative data, men hvor det er relevant, er der inddraget informationer fra interviewene. Antal børn Forventningen fra begyndelsen af projektet var, at der ville være en ligelig fordeling af børn i de tre målgrupper, det vil sige 150 fra henholdsvis målgruppe 1, 2 og 3. Udgangspunktet var en forestilling om, at det ville være nemt at rekruttere børn i målgruppe 1, lidt sværere med børn i målgruppe 2 og meget svært at rekruttere målgruppe 3 børn. Figur 10 viser fordelingen af børn i forhold til målgruppe. 300 Målgruppe let udsat (39 børn) 2 I gråzonen (137 børn) 3 Stærkst udsat (268 børn) Figur 10, n = 444 Af figur 10 ses, at fordelingen langt fra er lig med det tiltænkte. Fritidsvejlederne har givet udtryk for, at det var meget svært at finde målgruppe 1 børnene. Samtidig har rekrutteringsmetoderne af de stærkt udsatte børn i målgruppe 3 vist sig at lykkes rigtig godt. Fastholdelse af børn i fritidslivet efter henholdsvis 1 år og 1½ år fra start Ved evalueringen efter 1 år og efter 1½ år er bliver der spurgt ind til, om barnet fortsat er fritidsaktivt. Der var en forventning om, at der efter 1½ ville være et større frafald, da mange på det tidspunkt ville have været i gang i en hel sæson og måske ikke fik meldt sig til i den nye sæson. Som det ses af figur 11 er det dog ikke tilfældet. 37

38 Er barnet fortsat fritidsaktivt? 70% 63% 62% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efter 1 år Efter 1½ år Figur 11. Figur 11 er baseret på følgende data: Tabel 3 Er barnet fritidsaktivt? Efter 1 år Efter 1½ år Ja Nej I alt (n) Det vil sige, at hvis barnet er fritidsaktivt efter 1 år, så er der meget stor sandsynlighed for, at det også er fritidsaktivt efter 1½ år. Målet for projektet var, at 75% var fritidsaktive efter 1 år. Selvom fastholdelsen efter 1 år ikke er så høj som målet, er det alligevel meget tilfredsstillende, at 63% er fastholdt i fritidsaktiviteten. Mange af børnene var ikke blevet fritidsaktive, hvis det ikke var for projektet, og at hele 63% er fritidsaktive efter det første år, betragtes af projektlederne som en succes. Hertil skal lægges, at mange af de fastholdte er stærkt udsatte børn og unge, hvilket man ikke havde forventet. Efter 1½ år var målet, at 50% var fritidsaktive. Det reelle tal er 62%, og det overstiger dermed forventningerne. Alt i alt er det meget tilfredsstillende, at så mange børn og unge fortsætter med deres fritidsaktivitet, selvom de ikke får støtte fra projektet. Fastholdelse af børn i en fritidsaktivitet efter 1 år, set ud fra målgruppen Der viste sig undervejs en interessant tendens i forhold, hvilken gruppe af børn det lykkes bedst at fastholde i en fritidsaktivitet. Af figur 12 ses, at hele 64% af målgruppe 3 børnene er fritidsaktive efter 1 år. 38

39 Fastholdelse i forhold til målgruppe (i procent) Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe 3 Figur 12, n = 246 Figur 12 er baseret på nedenstående data der viser, hvor mange der inden for de forskellige målgrupper er i aktivitet efter 1 år. Tabel 4 Ja (procent) Nej (procent) Antal Målgruppe n = 20 Målgruppe n = 64 Målgruppe n = 162 Datamaterialet er størst ved målgruppe 3, men man kan alligevel se en tendens til, at målgruppe 3 har størst succes i forhold til fastholdelse. Fastholdelse i aktivitet ud fra de forskellige undergrupper i målgruppe 3 I forrige afsnit blev det vist, at fastholdelsesprocenten var størst ved målgruppe 3 børnene. Målgruppe 3 består af fire underinddelinger (Social sag, anden etnisk baggrund, overvægtig, handicap). Figur 13 viser, hvordan fordelingen er i forhold til undergrupperne. Et barn kan godt være i mere end en undergruppe, dvs. det kan godt både være overvægtig og have en anden etnisk baggrund end dansk. 39

40 Fastholdelse i forhold til undermålgrupperne i målgruppe 3. Grafen viser, hvor stor en procentdel, der er fritidsaktive efter 1 år Social sag, n = 84 Etnisk, n = 61 Overvægtig, n = 31 Handicap, n = 30 Social sag Etnisk Overvægtig Handicap Figur 13 Det er bemærkelsesværdigt, at hele 79% af børnene med anden etnisk baggrund er fritidsaktive efter 1 år. Hvad der er årsagen til den høje fastholdelsesprocent i denne gruppe er ikke undersøgt nærmere i dette projekt. Måske kender familierne ikke til det danske foreningsliv, og ved heller ikke, hvordan man bliver medlem af en forening. De har derfor kun brug for en lille hjælp, og derefter kan de selv klare det. Det kan også være, at et betalt kontingent er den udslagsgivende faktor eller noget helt tredje. Det har vist sig sværere at fastholde de børn, der har en social sag og de handicappede. Fastholdelsesprocenten for disse undergrupper er under gennemsnittet. Årsagerne hertil er ikke undersøgt, dog nævner fritidsvejlederne, at mange udsatte familier bor på landet og har problemer med at få transporteret børnene til fritidsaktiviteten. Til de handicappede er der kun ganske få fritidstilbud, og ved nogle af disse børn lykkes det ikke at finde en egnet aktivitet. Det vil sige, at de slet ikke kommer i gang med en fritidsaktivitet. Fastholdelse i aktivitet ud fra køn Da det er lykkes at fastholde så mange børn med en anden etnisk baggrund en dansk, er det blevet undersøgt, om fordelingen er ligelig mellem kønnene. Figur 14 viser fastholdelsesprocenten for børn med en anden etnisk baggrund end dansk ud fra køn. 40

41 Børn med anden etnisk baggrund. Procent fastholdt af henholdsvis drenge og piger Dreng 61 Pige Figur 14 Drenge, n = 33 Piger, n = 28 Reelt er det kun 2 af de 33 drenge, der ikke fritidsaktive efter 1 år. Dermed er det drengene med en anden etnisk baggrund end dansk, der er med til at trække fastholdelsesprocenten op. Overordnet set er der generelt en lidt højere andel drenge end piger, der er fritidsaktive efter 1 år. Det ses af figur 15. Sammenholdt med fastholdelsen i forhold til køn blandt alle børnene, så se nedenstående figur: Fastholdelse i forhold til køn Dreng Pige Figur 15 Drenge, n = 132 Piger, n = 113 Trods det lille datagrundlag, viser der sig en tendens til, at fastholdelsen blandt piger med en anden etnisk baggrund end dansk er stort set identisk med fastholdelsesprocenten blandt piger generelt. 41

42 Fastholdelsesprocenten blandt drenge med anden etnisk baggrund end dansk er derimod væsentligt højere. Der er tallene henholdsvis 94% og 65%. Nye relationer Et mål for projektet var, at fritidspasbarnet som følge af projektet lærte mindst et nyt barn at kende. Med den formulering opfattes det negativt, hvis barnet ikke har lært nogen nye at kende, men det kan jo sagtens være tilfældet, uden at det er negativt. For et barn, der allerede kender alle i den givne aktivitet, lærer ikke nogen nye at kende. Har du fået nye venner? Ja Nej Ved ikke Ikke aktuelt 24 Figur 16, n = 246 Af figur 16 ses, at 117 af de 246 svarer, at de har lært mindst en ny at kende gennem fritidsaktiviteten. En stor andel svarer dog også ved ikke eller ikke aktuelt. Udover at have fået en ny ven er det også væsentligt, at de eksisterende venner fastholdes, og der er en relation udenfor skoletiden. Dette kommer læreren ind på i interviewet. Det er vigtigt for dem socialt at kunne blive ved med at gå til spejder. For der var mange af de venner, de snakker meget med (Lærer) Læreren fortæller ligeledes, at hendes indtryk er, at det sociale er mere i fokus fra ca. 5. klasse og opefter. Sådan i forhold til, at hvis de begynder at føle sig som ikke en del af gruppen eller gå lidt alene. Der er det ligesom om, at kan man få dem i gang med noget fritidsmæssigt. Så kan de få nogle venner og så blomstre op heroppe på skolen også (lærer) Fritidsvejlederne har af og til mødt unge, der kun var interesserede i at spille computer. De sad ofte hjemme alene på et værelse og spillede. Her er det lykkes at få dem meldt til f.eks. pc spil som er et hold i Ungdomsskole regi. På den måde kan det lykkes at få dem ud fra værelset og få social kontakt med 42

43 andre, der har samme interesse. Fra målgruppe 3 svarer 40 ud af 84 med en social sag, at de har fået nye venner, hvilket projektgruppen finder meget positivt. At øge mængden af fysisk aktivitet blandt de udsatte børn og unge Mange faktorer kan have indflydelse på, om børnene er blevet mere fysisk aktive eller ej. Eksempelvis har vi i projekt ingen indflydelse på, om de er begyndt at cykle til skole, er begyndt at køre med bus, spiller mere bold efter skole o.lign. Derfor er denne vurdering om børnenes fysiske aktivitet lavet ud fra, om barnet er begyndt til en fritidsaktivitet, hvor de er fysisk aktive. Opgørelsen er lavet ud fra start registreringerne på de børn, hvor vi kender den valgte aktivitet. Øget fysisk aktivitet Idræt Andet Andet er f.eks. spejder, musik, juniorbrand. Figur 17, n = 383 Hele 80% er begyndt til en aktivitet, hvor de er fysisk aktive. At forbedre de udsatte børn og unges livskvalitet Det har ikke været muligt at lave en måling på, om fritidspasbørnene har opnået en forbedret livskvalitet. Undersøgelser viser, at et aktivt fritidsliv rummer potentialer for udsatte børn og unge, og herunder en øget livskvalitet og trivsel 8. Dette må umiddelbart også være gældende for børnene i dette projekt. For at komme med et bud på, hvilken betydning muligheden for fritidsvejledning med fritidspas har haft, er der blevet spurgt ind til det i interviewene med henviserne. Sundhedsplejersken og ungdomskonsulenten har sjældent kontakt med barnet og familien efter en henvisning, men det har de andre interviewpersoner. 8 Oxford Research (2009): Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge 43

44 Min vurdering er at de er mere rolige, mindre aggressive når de går til træning. De kommer hjem og skændes ikke så meget med familien. Eller de starter dagen på skolen mindre aggressivt, altså de er kommet af med deres aggressioner. Det de er sure på, de er tit sure på et eller andet, og de ved ikke, hvad det er, og de siger, at det hele er noget lort. Mere kan de ikke sige. Når de træner en time eller to, så falder de en lille smule til ro. Motion er en meget vigtig del for at komme af med misbruget (Misbrugskonsulent) Her benyttes fritidspas som en mulighed for at den unge kan komme ud af et misbrug, og der er ingen tvivl om, at resultatet er positivt for livskvaliteten. En lærer udtrykker ligeledes, at hun oplever, at børnene får noget positivt ud af den fritidsaktivitet de er kommet i gang med. Ja, jeg kan høre hvor meget der sker hele tiden. Jeg kan høre fra dem der komme i gang med noget, det var bare så godt. Børnene siger, det her det er godt. Det er sjovt (lærer) Ved opfølgningen efter 1 år, er alle fritidsbørn børnene blevet spurgt, om de trives bedre. Deres svar ses af figur 18. Trives barnet bedre efter at være startet til en aktivitet? Ja Nej Ingen ændring/ved ikke Figur 18, n = 246 Det interessante er, at kun 7 personer svarer, at barnet ikke trives bedre. En stor andel angiver ingen ændring / ved ikke, og hele 121 angiver, at de trives bedre efter at være startet til en fritidsaktivitet. Størrelsen på fritidspasset Projektets udgangspunkt var, at børnene kunne modtage op til 1000 kr. i fritidspas, og i særlige tilfælde kunne fritidspasset forlænges. Det har vist sig, at det ikke er alle børn i projektet, der har modtaget 44

45 kontingentstøtte. Grunden hertil kan f.eks. være, at familien selv kan klare det økonomisk og blot havde brug for vejledningen. Andre gange er det foreningen, der har fundet en løsning. Der er ved nogle børn givet støtte til sommerferieaktiviteter, da projektgruppen så det som meget relevant i forhold til fastholdelsen i den enkelte aktivitet. Det kan også være, at nogen familier selv har fundet penge til kontingent, men ekstra udgifter såsom en sommerferieaktivitet kunne de ikke selv finde penge til. Stærkt udsatte børn har efter en vurdering fra fritidsvejlederen også haft mulighed for en eller flere ekstra støtteperioder. Det samme har de børn, som i det første år ikke benyttede hele beløbet på de 1000 kr., eksempelvis 500 kr. det første år og 500 det næste år. Nedenstående tabel 5 er en opgørelse over, hvor mange af de 444 børn, der har modtaget økonomisk støtte. Tabel 5 Første år Første år Ekstra støtte Ekstra støtte Ekstra støtte Sommeraktivitet under 1000 kr over 1000 kr. andet år tredje år fjerde år Antal børn Af de 444 børn, der er med i projektet, er det kun 299 9, der har modtaget økonomisk støtte. Flere af dem, der har modtaget mere end 1000 kr., har kun modtaget ganske lidt f.eks kr. 70 børn får støtte efter det første år, og derefter er det faldende, hvor mange der får støtte de efterfølgende år. 9 Der er 220 børn med kontingentstøtte under 1000 kr. det første år, 76 børn med kontingentstøtte over 1000 kr. det første år, og dertil kommer 3 børn, som udelukkende har fået støtte til e sommerferieaktivitet. 45

46 Fritidslivsundersøgelserne i folkeskolen Hvert år gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 5./6. og 9. klasses elever i Norddjurs Kommune. Det er kommunens ungdomskonsulent og SSP koordinator, der ansvarlige for spørgeskemaets udformning og formålet er at se på tendenser indenfor trivsel, fritidsliv, rusmidler m.m. Der er ved stort set alle spørgeskemaundersøgelserne en høj svarprocent. I spørgeskemaet spørges der blandt andet ind til fritidslivet, og på den måde er det muligt at finde generelle tendenser og se på risikoadfærd i forhold til fritidslivet. Resultaterne er således ikke en direkte udledning af projektet, men viser mere overordnet tendensen blandt alle henholdsvis 5./6. og 9. klasser i kommunen. I de næste afsnit er en oversigt over udvalgte parametre fra den nyeste undersøgelse fra Fritidslivsundersøgelsen i 6. klasse 2014 Fritidslivsundersøgelsen for 6. klasses eleverne viste, at ud af 357 børn, var de 78% fritidsaktive. Af de 78 børn der ikke er fritidsaktive, siger 38 børn (49%), at de godt kunne tænke sig at gå til noget i deres fritid. Det viser, at der er et potentiale, og det er vigtigt, at der findes metoder til, hvordan man finder de børn, så de kan få fritidsvejledning med fritidspas. Et andet interessant parameter er børnenes svar på følgende: Hvad er vigtigt for, at du har lyst til, at gå til en fritidsaktivitet (de må gerne sætte flere krydser)? Figur 19. n =

47 At jeg lærer noget nyt og At der er en god træner/lærer/leder er de to vigtigste parametre for at gå til en fritidsaktivitet. Først på tredje pladsen kommer At mine venner går der. Denne viden har fritidsvejlederne haft med i overvejelserne, når der skulle findes det rette match mellem barn og aktivitet. Desuden kan man bruge denne viden i forhold til, hvad der er væsentligt for at fastholde børnene i aktiviteten. En tredje interessant sammenhæng er forældrenes medlemskab af en forening sammenholdt med, om deres barn er fritidsaktivt. Af figur 20 ses, at der er en bemærkelsesværdig tendens til, at hvis forældrene ikke har været medlem af en forening, er der også en stor risiko for, at deres barn heller ikke er medlem. Går nogen af dine forældre til en fritidsaktivitet? (Angivet i procent) Ja, begge Ja, den ene af dem Nej Nej, men det har de gjort Ved ikke Barnet er medlem af forening Barnet er ikke medlem af forening Figur 20, n = 357 Fremadrettet kunne dette være et opmærksomhedsfelt for fritidsvejlederne ment på den måde, at hvis forældrene ikke er medlem af en forening, så skal der være et ekstra fokus på barnet både i forhold til at få det i gang, men også i forhold til at det fastholdes i aktiviteten. Det er ikke undersøgt, men måske har forældrenes foreningsmedlemsskab også betydning i forhold til, hvor meget de bakker deres børn op i fritidslivet. Fritidslivsundersøgelsen i 9. klasse I dette afsnit er der to udvalgte parametre fra 9. klasses undersøgelsen hvor adfærd ses i relation til fritidslivet. Der er 243 unge, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Af figur 21 kan man se, at der er en sammenhæng mellem at være glad for at gå i skole og medlemsskabet af en forening. 47

48 Er "meget glad" eller "glad" for at gå i skole Medlem af forening Ikke medlem af forening Figur 21, n= % af dem der er meget glad eller glad for at gå i skole er også medlem af en forening. Den anden parameter, der er taget med, er forholdet mellem medlemskab af en forening og det at have prøvet at tage stoffer. Af de 129 unge, der er medlem af en forening har 7% prøvet at tage stoffer. Af de 107 unge, der ikke er medlem af en forening, har 17% prøvet at tage stoffer. En lignende sammenhæng er der i forhold til kriminalitet. Dette tyder på, at hvis unge er medlem i en forening, så sænker det også risikoen for, at de udøver risikoadfærd. 48

49 Forankring Det har været vigtigt for projektgruppen at arbejde med en forankring af projektet, da projektet har et relevant formål for en udsat gruppe, og undervejs er der blevet dokumenteret gode resultater. En forholdsvis lille indsats har en stor betydning for det enkelte barn liv. Det er styregruppen, der har arbejdet med en forankring af projektet. De kom med et udspil ud fra projektets successer og en repræsentant fra styregruppen tog det med videre til politikerne. Selve projektet havde hele vejen igennem en god politisk bevågenhed, hvor det lykkes at få formidlet projektets successer. Afslutning Det overordnede mål med at få flere udsatte børn og unge til at deltage i en fritidsaktivitet gennem fritidsvejledning og uddeling af fritidspas er lykkes. Det er sket gennem et godt samarbejde mellem fritidsvejlederne og relevante henvisere fra især skolerne i kommunen. Mange relevante samarbejdspartnere har kendskab til projektet, så selvom der i perioder ikke aktivt gøres en indsats for at rekruttere flere børn, så henvises der løbende fra det etablerede netværk. Det er ikke lykkes at systematisere indsatsen på kommunens skoler, men mange steder er der skabt en fungerende rekrutteringsindsats, der virker på lige netop den enkelte skole. Det er vigtigt, at skolerne er aktive i rekrutteringsarbejdet, da man derved når ud til alle børn. Fremadrettet skal samarbejdet med skolerne holdes ved lige, for ellers vil interessen og antallet af henviste børn sandsynligvis falde. På trods af en på papiret systematisk indsats, har det kun en effekt, hvis der samtidig er en ildsjæl og en løbende personlig kontakt med fritidsvejlederne. Gruppen af børn med en anden etnisk baggrund end dansk er hovedsagligt blevet henvist fra en enkelt skole, hvor der var en ildsjæl, der fandt projektet relevant for målgruppen. Uden hende ville der sandsynligvis kun være blevet henvist få børn fra den målgruppe. Det kunne have været godt med en repræsentant fra skolerne i styregruppen. Skolerne er essentielle i forhold til rekrutteringen, og med en skolerepræsentant kunne det måske have lykkes at få indført en systematik på alle skolerne. En systematiseret rekrutteringsindsats via sundhedsplejerskerne giver ikke så mange nye børn, men til gengæld er man sikker på, at emnet er bragt på banen ved alle børn på to forskellige årgange. De stærkt udsatte børn rekrutteres gennem socialrådgiverne, familiehuset og støtte-kontaktekorpset. Det er lykkes at få etableret et samarbejde omkring rekruttering alle de ønskede steder. 49

50 Der var opstillet følgende mål i projektet, og de er stort set nået alle sammen Målet var 450 børn, der er 444 børn med i projektet Målet var 150 børn fra hver af de tre målgrupper Resultat er 39 i målgruppe 1, 137 i målgruppe 2 og 268 i målgruppe 3. Målgruppe 3 er de stærkt udsatte børn, så det er positivt, at det er lykkes at få så mange stærkt udsatte børn med i projektet Målet for fastholdelse efter 1 år var 75%, det er lykkes at fastholde 63% Målet for fastholdelse efter 1½ var 50%, det er lykkes at fastholde 62% Selvom måltallet efter 1 år ikke er opnået, så er det overvejende positivt, at måltallet efter 1½ er så højt En måling på forældreopbakningen viser, at den fra start til opfølgningen efter et år er svagt stigende En stor del af børnene giver udtryk for, at de har fået nye venner gennem fritidsaktiviteten Vurderingen fra de interviewede henvisere og fritidsvejlederne er, at en stor del af børnene opnår en øget glæde og livskvalitet ved at være blevet fritidsaktive 78% af børnene har valgt en idrætsaktivitet, og det vurderes derudfra, at de er blevet mere fysisk aktive De interviewede fra fritidslivet giver udtryk for, at de ser kompetenceudviklingsaftenerne som en god måde, hvorpå man øge kompetencer i forhold til at kunne rumme udsatte børn I begyndelsen var der en forsigtighed med at uddele fritidspas, da man var bange for, at forældrene ville kræve mere end nødvendigt. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. Det er en styrke, at fritidspas er for alle børn og unge, og ikke kun de udsatte. Projektet har udviklet sig undervejs, men det har hele tiden været et omdrejningspunkt, at det ikke måtte bliver for omstændeligt med lang ventetid og administrativt arbejde, for at kunne modtage fritidsvejledning med fritidspas. Fritidslivet har mange ressourcer, der især skyldes de mange frivillige. De vil meget gerne alle børn og unge, også dem der på den ene eller anden måde har vanskeligheder. Et formaliseret samarbejde har ikke vist sig at være nødvendigt, men derimod er det vigtigt at søge dialogen med fritidslivet. Dermed kan man komme mange udfordringer i forkøbet. Der har været afholdt kompetenceudviklingsaftener, og fremadrettet vil det være en god ide, hvis der hver gang er et emne omkring udsatte børn eller børn med vanskeligheder i fritidslivet. Generelt er åbenhed og samarbejde nøgleord. Med så mange interessenter er det vigtigt, at alle der ønsker det, bliver hørt. 50

51 Anbefalinger På baggrund af evalueringen af projekt Fritidsvejledning med fritidspas er der følgende anbefalinger: Simpel visitering hvor fritidsvejlederne har mandat til at uddele fritidspas Alle børn og unge har mulighed for fritidsvejledning med fritidspas, og dermed ikke kun de stærkt udsatte Kort tid fra henvisning til fritidsvejlederen kontakter familien Systematisk rekruttering gennem sundhedsplejen, på skolerne og ved socialrådgiverne Fritidsvejlederen kommer ud af huset gemmer sig ikke på et kontor, men er synlig og i dialog med både henvisere, modtagere og alle samarbejdspartnere. Kommunikation og sparring med fritidslivet, hvorved der kommer et godt samarbejde Sms er hvert kvartal for derved at samle op på de børn, der er ved at falde fra aktiviteten Fleksibilitet og hensyntagen til den enkeltes behov eksempelvis ved at uddele fritidspas for et beløb højere end 1000 kr. og i en længere periode end 1 år 51

52 Litteraturliste Larsen, Finn Breinholt m.fl. (2013). Hvordan har du det 2013? Sundhedsprofilen for Region Midtjylland. CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Metner L., Storgård P. (2008). Kognitiv, Ressourcefocuseret og Anerkendende Pædagogik. Dalfoto. Oxford Research (2009): Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge Thorsager, Linda m.fl. (2007) Metoder i socialt arbejde. Socialforskningsinstituttet. København 52

53 Bilag 1 Fastholdelsesstrategi Fra august 2011 til februar 2012 er der blevet afprøvet diverse muligheder i forbindelse med fastholdelse. Fra februar 2012 blev systematisk benyttet Fastholdelsesstrategi Volume 1. Dette er fastholdelsesstrategi Volume 2. Den er lavet i april 2013, og er en tilpasning og en lille udbygning af Volume 1. Både i Volume 1 og Volume 2 er der skal ting, som vi skal gøre ved alle børn, og der er eventuelle ting, som vi kan gøre, alt efter hvilket barn vi har med at gøre og hvilken situation vi er i. Barn Skal Finde det rette match mellem barn og aktivitet o Fint at afprøve flere aktiviteter Hvis barnet har fritidsjob, så informere om, hvordan de kan lægge penge til side til kontingentet Målgruppe 1, 2 og 3 børn: Der sendes en SMS hvert kvartal, for at høre, hvordan det det går. Hvis de ikke svarer, sendes endnu en SMS o SMS sendes i januar, april, august og oktober Få løst eventuelle udstyrsproblemer i forhold til aktiviteten på forhånd, så det ikke er en faktor i forhold til inklusion i aktiviteten Forældre Dialog med forældrene om, hvordan man kan støtte sit barn i aktiviteten Eventuelt Barn Fritidsvejlederen sender sms til barnet om, at det skal huske at tage til træning SMS e til barnet og høre, hvordan det går med fritidsaktiviteten Ved svag forældreopbakning, forsøge at gøre barnet selvhjulpen i forhold til aktiviteten Der sendes sms er til barnet / forældrene efter den første kontakt for at følge op på vejledningen og høre, om de har været afsted til den første aktivitet mm. De fastholdes i at komme afsted, og ikke bare have intentionen om at komme afsted. Forældre 53

54 Forældrene inkluderes så vidt muligt, også selvom det kan være svært Når der gives økonomisk støtte, er det vigtigt at informere forældrene om at lægge penge til side til kontingentet. Dette gøres i de tilfælde, hvor fritidsvejlederen synes det er aktuelt. Ofte snakkes der ikke økonomi med de 2 sprogede, for sprogbarrieren ofte fører til misforståelser, når der snakkes om fremtiden. Aktiviteten Kontakt til fritidsaktiviteten inden barnet kommer første gang, hovedsagligt ved de børn, hvor der kan være en udfordring. Dialog i forhold til om barnet matcher fritidsaktiviteten Det rette match. Fritidsvejlederen kender en rigtig god instruktør / træner der sandsynligvis kan guide barnet og fastholde barnet i aktiviteten. Dette er især aktuelt ved et barn med udfordringer. Fritidsvejlederen anbefaler barnet, at den givne aktivitet kan være god for barnet og er dermed ikke nødvendigvis det højeste ønske fra barnets side. Andre / andet Ved svag forældreopbakning finde en anden, der kan støtte barnet o F.eks. Ungdommens Røde Kors, Støtte-kontakt person, Anden forældre, Træneren, SFO o Ad hoc. Vi ser på mulighederne. Når situationen opstår Fritidsvejlederen møder op med barnet og eventuelt forældrene til den første træning Fritidsvejlederen møder op til træning og ser, hvordan det går 54