Fritidsvejledning med fritidspas

Transkript

1 Fritidsvejledning med fritidspas Evalueringsrapport Juni

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resume...4 Introduktion til projekt Fritidsvejledning med fritidspas...5 Baggrund...5 Formål og konkrete mål...5 Kort beskrivelse af indsatsen...6 Om evalueringen af projekt Fritidsvejledning med fritidspas...7 Kvalitative interviews...7 Kvantitative data...8 Projektets deltagere...10 Beskrivelse af målgruppe og måltal...10 Projektets tilrettelæggelse og organisering...15 Samarbejde med diverse råd i kommunen...15 Projektgruppens arbejde...16 Projektledernes rolle...16 Arbejdet som fritidsvejleder...16 Samarbejde med foreningslivet...20 Metodeudvikling...22 Visitering...22 Rekruttering...22 Fastholdelse...28 Kompetenceudvikling af fritidslivet...33 Resultater...37 Fritidslivsundersøgelserne i folkeskolen...46 Forankring...49 Afslutning...49 Anbefalinger...51 Litteraturliste...52 Vedlagt er 1 bilag. 2

3 Forord Projekt Fritidsvejledning med fritidspas er støttet af Socialstyrelsen for satspuljeprojektet Udbredelse af erfaringerne med forsøg med fritidspas. Det overordnede formål for satspuljen er at etablere ordninger for udsatte børn og unge, som omfatter fritidsvejledning og økonomisk støtte med henblik på at integrere børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge. 24 projekter fordelt på 23 kommuner modtog i foråret 2011 processtøtte fra Socialstyrelsen. Norddjurs Kommune er en af de kommuner, der har modtaget processtøtte til det 4 årige projekt Fritidsvejledning med fritidspas. Projektet afsluttes den 28. februar Rapporten er udarbejdet af Anne Lyhr Kyed. Mange tak til alle, der har bidraget til projektet eller evalueringen heraf. En særlig tak til projektets medarbejdere og alle dem, der har været med til at henvise børnene til fritidsvejlederne eller har taget godt imod dem i fritidslivet. Denne rapport er den afsluttende evaluering, og den er udarbejdet i maj

4 Resume Fritidsvejledning med fritidspas er et 4 årigt projekt i Norddjurs Kommune. Projektet er støttet af Socialstyrelsen, og blev afsluttet den 28. februar Målgruppen er alle ikke-fritidsaktive børn og unge mellem 6 17 år bosat i Norddjurs Kommune. Formålet er gennem fritidsvejledning med fritidspas at finde en egnet fritidsaktivitet, der kan fastholde børnenes interesse. UngNorddjurs er projektejer, og der er en projektgruppe med fire personer, hvoraf to er projektledere og to er fritidsvejledere. I projektperioden er der løbende blevet metodeudviklet således, at der ved afslutningen af projektet er konkrete metoder til brug ved forankringen i kommunen. Metoderne er også anvendelige for andre, der arbejder med fritidsvejledning med fritidspas. De 444 børn, der er med i projektet, er hovedsagligt blevet henvist fra skolerne. Det har ikke været muligt at indarbejde en systematik i måden, hvorpå skolens personale opsporer og henviser børn, da det er afhængigt af den enkelte skoles prioriteringer, og samtidig er ildsjæle yderst vigtige. Sundhedsplejen rekrutterer systematisk på to udvalgte årgange, hvormed der sikres, at alle ikke-fritidsaktive børn bliver gjort opmærksomme på muligheden for fritidsvejledning med fritidspas. De stærkt udsatte børn bliver desuden henvist via socialrådgiverne, familiehuset og fra støtte-kontakt korpset. Fritidsvejlederne visiterer, og har mandat til at uddele fritidspas. 77% af børnene vælger en idrætsaktivitet, og idræt er dermed det foretrukne fremfor f.eks. spejder og musik. Det er vigtigt, at samarbejde med modtagerne i fritidslivet. De frivillige gør en stor indsats, og de vil gerne kunne rumme en mangfoldighed af børn. De sætter pris på, at deres arbejde værdsættes og at der i dette projekt har været mulighed for kompetenceudvikling. Det har vist sig at være en rigtig god ide, hvis man hvert kvartal sender en sms til alle, der er med i projektet Dermed kan fritidsvejlederne få en fornemmelse af, hvordan det går med det enkelte barn. Mange forældre ser det desuden som en positiv opmærksomhed på netop dem og deres barn. Det er vigtigt med forældreopbakning for at fastholde barnet i fritidsaktiviteten. Det er dog svært at arbejde med forældreopbakningen, men fritidsvejlederne har forsøgt at gøre forældrene opmærksomme på, hvordan de kan støtte deres barn. Gennem fire år har der været 444 børn med i projektet, heraf er 268 stærkt udsatte (social sag, anden etnisk baggrund, overvægtig, handicap). 63% af børnene er fritidsaktive efter 1 år og 62% er fritidsaktive efter 1½ år. Der er en lidt højere andel drenge end piger, som det lykkes at fastholde. Derudover har det vist sig, at det er lykkes at fastholde hele 79% af drengene med en anden etnisk baggrund end dansk. Børnene har fået nye venner, øget deres trivsel og livskvalitet ved at være med i fritidsvejledning med fritidspas. Mange af børnene ville ikke være blevet fritidsaktive, hvis det ikke var for dette projekt. Det er lykkes at få fritidsvejledning med fritidspas forankret på kommunens budget. Således at tilbuddet fortsætter efter den 28. februar 2015, hvor projektperioden udløber. 4

5 Introduktion til projekt Fritidsvejledning med fritidspas Baggrund Et aktivt fritidsliv rummer mange potentialer for børn og unge. Det giver adgang til at deltage i sociale fællesskaber og netværk samt fremmer sundhed og trivsel 1. Studier viser endvidere, at børn og unge i udsatte familier i mindre grad end andre børn deltager i såvel organiseret som uorganiseret fritidsliv. Det er et problem, da netop fritidsaktiviteter kan give udsatte børn og unge en mulighed for at mødes på lige fod med andre og også give adgang til at møde rollemodeller og få et netværk 2. Integrationen i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge kan desuden medvirke til at nedbryde den negative sociale arv, bidrage til nye sociale relationer, udvikle sociale kompetencer og netværk og dermed potentielt øget livskvalitet. Norddjurs Kommune er en landkommune med ca indbyggere og er udpeget som yderkommune. Indkomst- og uddannelsesniveauet ligger under regions- og landsgennemsnittet, og også ledigheden er relativt højere sammenlignet med de andre kommuner i Region Midtjylland. Formål og konkrete mål Projektet har som overordnet formål at få flere udsatte børn og unge til at deltage i en fritidsaktivitet gennem fritidsvejledning og uddeling af fritidspas. Fritidsaktivitet skal forstås i bred forstand, det vil sige alle fritidsaktiviteter, hvilket hovedsagligt er idræt, spejder samt Kulturskolen, herunder musik, drama og billedkunst. Der er opstillet følgende konkrete mål: At få flere udsatte børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter, primært målgruppe 3 som er stærkt udsatte børn og unge At fastholde de udsatte børn og unge i fritidsaktiviteter At sikre forældreopbakning til de udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter At øge de socialt udsatte børn og unges sociale relationer og netværksdannelse At øge mængden af fysisk aktivitet blandt de udsatte børn og unge, herunder at forbedre deres sundhedstilstand At forbedre de udsatte børn og unges livskvalitet At øge frivillige lederes og træneres kompetencer til at rumme udsatte børn og unge i fritidsaktiviteter At alle relevante forvaltninger og afdelinger i Norddjurs Kommune får kendskab til ordningen og kan henvise til fritidsvejlederne 1 Servicestyrelsen (2009). Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge

6 Kort beskrivelse af indsatsen Målgruppen er alle ikke-fritidsaktive børn og unge mellem 6 og 17 år i Norddjurs Kommune. Få dage efter et barn er henvist, tager fritidsvejlederen kontakt til barnet/familien og aftaler en fritidsvejledning. Ved fritidsvejledningen forsøger fritidsvejlederen at finde det rette match mellem barnet og en fritidsaktivitet. Det aftales desuden, om der er brug for et fritidspas i form af økonomisk støtte til kontingent eller udstyr. Fritidsvejledning med fritidspas er et metodeudviklingsprojekt, hvor der er arbejdet med at udvikle en systematisk model for henholdsvis visitering, rekruttering, fastholdelse og håndtering af frafald. 6

7 Om evalueringen af projekt Fritidsvejledning med fritidspas Denne evaluering kombinerer elementer af proces-, resultat- og effektevaluering. Den undersøger, hvad der er kommet ud af projekt Fritidsvejledning med fritidspas i de cirka 4 år, hvor projektet har været i gang. Fritidsvejledning med fritidspas er et metodeudviklingsprojekt, og de anvendte metoder undersøges og vurderes. Evalueringen sigter mod at skabe læring, som kan anvendes ved en forankring. Desuden er evalueringen tilrettelagt på en sådan måde, at andre der arbejder med lignende projekter, vil kunne drage nytte af projektets metodeudvikling og erfaringer. De kommende afsnit kommer nærmere ind på de forskellige evalueringsmetoder. Kvalitative interviews Der er gennem projektperioden blevet gennemført tre kvalitative interviews med de 2 fritidsvejledere. Fritidsvejlederne er blevet interviewet samlet, og varigheden af hvert interview var ca. 1 time. Formålet med interviewene har været at samle op på de hidtidige erfaringer i projektet samt at benytte den fremkomne viden til metodeudvikling. Interviewene er såkaldte semistrukturerede interviews, dvs. at de blev foretaget med udgangspunkt i en interviewguide som sikrede, at interviewene kom omkring en række fastlagte emner. Samtidig var det muligt for intervieweren at forfølge eventuelle nye temaer, som interviewpersonerne bragte på banen. Der er blevet interviewet 4 henvisere og 3 modtagere. Af praktiske årsager var det ikke muligt at lave det som et gruppeinterview, hvor alle var til stede på en gang. Alle interviewene er optaget og efterfølgende delvist transskriberet. Nedenfor er en oversigt over de interviewede henvisere og modtagere. 1. Misbrugskonsulent og ungdomskonsulent, varighed 25 min. 2. Skolelærer, varighed 15 min. 3. Sundhedsplejerske, varighed 20 min. 4. Spejderleder og idrætsforeningsleder/træner, varighed 35 min 5. Idrætsforeningsleder, varighed 35 min. Udover de to projektledere, har en leder i Ungnorddjurs været meget inde over projektet. Den ene projektleder har udarbejdet denne evaluering. Der er ikke foretaget et interview med disse personer, men i evalueringen er der inddraget viden fra projektledergruppens løbende møder. 7

8 Kvantitative data Alle børn og unge i projektet er systematisk blevet registreret, og der har været 3 måletidspunkter undervejs; Ved start, efter 1 år og efter 1½ år. Den første registrering er sket ved den første personlige kontakt og i ganske få tilfælde telefonisk. De efterfølgende registreringer er sket telefonisk. Nedenstående figur 1 er en skematisk opstilling af, hvor mange børn og unge, der pr. 28. februar 2015 er blevet registreret i projektet. De første børn blev rekrutteret til projektet i august Start: 444 stk. 1 år: Evalueret: 246 stk. 1½ år Opgivet: 61 stk. Ikke været i gang i 1 år: 137 stk. 1½ år: Evalueret: 190 stk. Start 1 år Evalueret 246 Evalueret Opgivet 61 Under 1 år 137 Figur 1 Evalueret henviser til, at det er lykkes at komme i kontakt med og evaluere barnet ved opfølgningerne efter henholdsvis 1 og 1½ år fra start. Opgivet henviser til, at det ikke er lykkes fritidsvejlederen at komme i kontakt med vedkommende eller det på grund af sprogvanskeligheder ikke har været muligt at indhente oplysninger. Hvis det ikke er lykkes at komme i kontakt med et barn ved 1 års evalueringen, bliver det ikke forsøgt kontakt igen ved 1½ års evalueringen. Antallet af børn ved start er højere end antallet af børn, der tilsammen er fuldført og opgivet. Det er fordi, der er 137 børn, som er kommet med i projektet, men som ikke har været i gang i et år, da denne evaluering blev lavet. Desuden er der mange børn, der er blevet 1 års evalueret, men som endnu ikke har været i gang længe nok til at blive 1½ års evalueret. I løbet af denne evaluering er der grafer over de registrerede data, hvor det samlede antal ikke er lig med det samlede antal børn. Det er fordi, der enkelte steder ikke har været muligt at få den givne oplysning. 8

9 Der er til alle styregruppemøder, projektledermøder og projektgruppemøder blevet skrevet referater. Desuden er metoderne, der er anvendt inden for de forskellige områder rekruttering, visitering, fastholdelse og håndtering af frafald blevet nedskrevet og løbende revideret. Alt dette er med til at frembringe vigtig viden om projektets fremdrift, og er derfor medtaget i denne evalueringsrapport. Spørgeskema til fritidslivet I foråret 2014 blev der sendt et spørgeskema ud til de frivillige i idrætslivet. Målet med undersøgelsen var at finde ud af, hvilke udfordringer de frivillige trænere, instruktører og ledere står med i deres daglige virke i fritidslivet. Ud fra resultaterne ville det være muligt at finde ud, hvilke initiativer der vil gavne de frivillige i idrætsforeningerne. Spørgeskemaet blev sendt på mail til formænd i de frivillige folkeoplysende foreninger, som herefter skulle sende det videre til deres frivillige trænere, instruktører og eller ledere. Der er derfor ikke et tal for, hvor mange, der havde mulighed for at svare. Der var 138 besvarelser, hvilket vurderes som værende godt. 9

10 Projektets deltagere Først er der en beskrivelse af projektet målgruppe og måltal, og der er en yderligere definition af gruppen stærkt udsatte børn og unge. Bagefter præsenteres de reelle tal for dette projekt f.eks. antal børn, hvor gamle er de mm. Beskrivelse af målgruppe og måltal Projektets målgruppe er alle børn og unge i Norddjurs Kommune i aldersgruppen 6 til 17 år, der ikke deltager i fritidsaktiviteter. Der er særlig fokus på gruppen af udsatte børn i gråzonen og i særdeleshed på de stærkt udsatte børn. De tre målgrupper benævnes henholdsvis målgruppe 1, 2, 3 efter sværhedsgrad i forhold til at være udsat. Målgruppe 1: Let udsatte børn og unge, der ikke deltager i fritidsaktiviteter. Målgruppe 2: Udsatte børn i gråzonen. Dette er som udgangspunkt børn og unge, der har personlige kompetencer til relativt let at indgå i fritidsaktiviteter. Årsagen til, at de ikke deltager i fritidsaktiviteter, skyldes primært forhold i familien eller omgivelser, f.eks. en svag forældreopbakning eller manglende økonomiske ressourcer. Målgruppe 3: Stærkt udsatte børn og unge, der har et særligt behov for støtte og som har en aktiv social sag. Derudover indgår også overvægtige børn og unge, børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk samt børn og unge med handicap. Måltallet er 450 børn og unge i projektperioden fordelt ligeligt med 150 børn og unge i målgruppe 1, 2 og 3. Dertil kommer en projektperiodeopdeling. Tabel 1 viser både fordelingen, som det var planlagt ved projektet begyndelse samt de reelle tal for, hvor mange børn, der var med i de enkelte projektår. Tabel 1. Projekt år Fra Til Antal børn Dag Md. År Dag Md. År I periode Reelle tal I alt

11 Projektet fik bevilget midler i foråret 2011, og de første børn kom med i august Projektet kom derfor først i gang sent i 1. periode. Der er som følge heraf blevet tilføjet en 5. periode, der er kortere end de foregående perioder. Længden på 5. periode svarer til det antal måneder, som projektet blev forsinket ved 1. periode. Der er ikke et specifikt måltal for 5. periode, da den er blevet tilføjet efter projektstart. I tabellen angiver I periode det ønskede måltal for perioden. I kolonnen Reelle tal ses, hvor mange børn der blev rekrutteret i den pågældende periode. Rekrutteringen begyndte i august 2011, og den første periode er derfor reelt kun 2 måneder. Definition af målgruppe 3, stærkt udsatte børn og unge Som nævnt ovenfor er børnene i målgruppe 3 inddelt i fire underkategorier; Social sag, anden etnisk baggrund, overvægtig og handicap. Et barn kan godt registreres i mere end én underkategori i og med, at et barn eksempelvis godt både kan have en anden etnisk baggrund end dansk og samtidig have et handicap. Fritidsvejlederen spørger det enkelte barn eller familien omkring de forskellige registreringsoplysninger. Af og til er det dog ikke hensigtsmæssigt, at familien eller barnet spørges direkte om de eksempelvis har en aktiv social sag. Ligeledes er der eksempelvis forskellige niveauer af det at være handicappet, er man f.eks. handicappet hvis man er under udredning? For at ensrette definitionerne i de forskellige underkategorier ved målgruppe 3, er der derfor udarbejdet følgende retningslinjer: Social sag Det er kendt, at barnet har en aktiv social sag Barnet er henvist fra en socialrådgiver Der er ved at blive lavet en børnefaglig undersøgelse på barnet efter serviceloven 50 Familien oplyser selv, at de har en aktiv social sag Handicap Barnet har en diagnose eller er under udredning Barnet har et fysisk handicap Familien spørges direkte, om der er nogle særlige hensyn, der skal tages til barnet. Hvis de ikke selv nævner nogle særlige hensyn, har fritidsvejlederen i enkelte tvivlstilfælde spurgt henviseren, om denne var bekendt med en diagnose eller lignende Anden etnisk baggrund end dansk 11

12 Begge barnets forældre eller den primære forældre (hvis forældrene ikke bor sammen) er ikke født og / eller opvokset i Danmark. Overvægtig Vi vejer ikke børnene, da vi ikke ønsker at stigmatisere, og samtidig er det ikke overvægt, der er omdrejningspunktet for fritidsvejledning med fritidspas. I følgende tilfælde karakteriseres barnet som overvægtig: Barnet er henvist fra sundhedsafdelingens projekt omkring overvægtige børn Fritidsvejlederne karakteriserer barnet som overvægtigt, hvis det er meget udtalt Forældrene eller barnet selv er meget opmærksomme på overvægten, og de snakker om det samtidig med, at fritidsvejlederen vurderer barnet som overvægtig I forhold til antallet af overvægtige børn i kommunen 3, er der stor sandsynlighed for, at projektet har været i kontakt med mange børn, som ikke er blevet karakteriset som overvægtige, selvom de reelt er det. Projektets deltagere I dette afsnit er der, ud fra de kvantitative data, en beskrivelse på de børn og unge, som har været med i projektet. Figur 2 viser fordelingen af drenge og piger. 300 Køn Drenge Piger Figur 2, n = 444 Der har i projektet været en lille overvægt af drenge (54%). 3 Ifølge Sundhedsprofilen er der 25% mellem 16 og 25 år i Region Midt, der er overvægtige eller svært overvægtige. 12

13 Figur 3 viser aldersfordelingen ved start. 60 Antal fordelt på alder Figur 3. n = 444 Der er en afvigelse af antallet af 14 årige ellers er der en fin sammenhæng. Der er flest børn mellem 9-13 år, og dalende hendholdsvis for de yngre og de ældre. Der er enkelte 5 årige, selvom projektet reelt først er fra 6 år. Grunden hertil er, at de 5 årige har været meget tæt på at fylde 6 år eller det har været en lillesøster/lillebror til et fritidspasbarn, hvor fritidsvejlederen vurderede det som værende relevant, at den yngre søskende også fik fritidsvejledning med fritidspas. Figur 4 nedenfor viser, fra hvilken skoler børnene kommer fra. 13

14 Skole Rougsøskolen Allingåbroskolen Langhøj skolen Auning Skole Ørum Skole Glesborg Skole Toubroskolen Mølleskolen Vestre Skole Kattegatskolen Voldby Skole Friskole Heltidsundervisningen 10. kl. centret Djurslandsskolen Efterskole Produktionsskolen Gymnasium Handelsskolen Teknisk Skole Figur 4. n = 441 Af figur 4 ses, at der er markant flere børn fra Kattegatskolen set i forhold til alle de andre skoler. Af figur 5 ses, at der er flest børn fra Grenaa. Det er meget naturligt i og med, at Grenaa er klart den største by i kommunen. Fordeling ud fra geografi (postnummer) Grenaa 8570 Trustrup 8585 Glesborg 8586 Ørum Djurs 8950 Ørsted 8961 Allingåbro 8963 Auning Figur 5. n =

15 Projektets tilrettelæggelse og organisering Projektet hører til i UngNorddjurs, som også er tilskudsansvarlige. I den kommunale organisation ligger UngNorddjurs i Socialforvaltningen. Der er en styregruppe bestående af kommunens socialchef, kulturskoleleder, fritidskonsulent, UngNorddjurs viceungdomsskoleleder og projektets to projektledere. De to første år af projektet mødtes styregruppen 4 gange årligt, og hen imod slutningen blev mødefrekvensen sat ned til to gange årligt. Fordelen ved at have UngNorddjurs som projektejer er blandt andet, at i UngNorddjurs er man tæt på de udsatte børn og unge. Derudover er der ungemiljøer, hvor de unge kommer og har den daglige kontakt med personalet. UngNorddjurs har et godt samarbejde på tværs i kommunen med forskellige forvaltninger, og sammenholdt med styregruppens sammensætning har det medført, at alle relevante forvaltninger har kendskab til projektet. Selve projektgruppen består af fire personer. Der er to projektledere hver med 8-12 ugentlige timer i projektet. Dertil to fritidsvejledere hver med ugentlige timer. Oprindeligt var projektet et samarbejde med Sundhedsafdelingen, og derfor var der en projektleder fra henholdsvis Sundhedsafdelingen og UngNorddjurs. Undervejs viste det sig dog mest hensigtsmæssigt, at hele projektet var organiseret i UngNorddjurs. Samarbejde med diverse råd i kommunen Helt fra projektets begyndelse er der blevet tænkt samarbejde på tværs. Der blev afholdt et informationsmøde i opstartsfasen, hvor de inviterede var: Frivilligrådet, Fritidsrådet, Integrationsrådet, Handicaprådet, Ældrerådet, Norddjurs Idrætsråd, Kulturelt Samvirke og De Uniformerede Korps. Her blev der givet information om projektet, og der var mulighed for en dialog omkring det fremtidige samarbejde. Efterfølgende blev det aftalt, at der skulle indkaldes til dialogmøde ca. en gang årligt. De to første møder var velbesøgte, men derefter ebbede interessen ud. Der blev i alt afholdt tre møder. Møderne var meget givtige, og gav god inspiration til projektgruppens videre arbejde. Ligeledes blev projektets formål tydeliggjort for en stor gruppe interessenter. Efterfølgende har repræsentanter fra projektgruppen været inviteret til møder i diverse råd. 15

16 Projektgruppens arbejde Projektledernes rolle I projektet har der været en klar rollefordeling, som har vist sig meget hensigtsmæssig. Oprindeligt repræsenterede projektlederne to forskellige afdelinger, og dermed blev projektets budskab en etableret del begge steder. Den ene projektleder har qua sit arbejde som ungdomskonsulent kontakt til en stor del af projektets interessenter. Han har informeret om fritidspas i SSP samarbejdet, og når det har været muligt til møder med familiehuset, myndighedsafdelingen, Ungdommens uddannelsesvejledning, alle skolerne mm. Arbejdet med fritidspas har været en naturlig del af arbejdet som ungdomskonsulent. Desuden har han et stort kendskab til udsatte børn generelt, ved hvad der gælder i forhold til lovgivningen, og hvilke personer der kan trækkes på i forskellige sammenhænge. Den anden projektleder har gennem hele projektet arbejdet med den administrative del. Hermed menes, skriftlighed omkring alle beslutninger, registreringer, kvantitative og kvalitative data, kontakt med Socialstyrelsen og -ministeriet, økonomien, formalia, økonomi, ansøgningen og socialstyrelsens krav og forventninger til projektet mm. Det er også denne projektleder, der har udarbejdet den endelige evaluering. Det sidste år af projektet var der næsten ugentlige projektgruppemøder. Disse blev brugt som sparring på diverse problemstillinger, men også planlægning af kommende arrangementer, nye tiltag og metodeudvikling generelt. Arbejdet som fritidsvejleder Der har gennem hele projektet været to fritidsvejledere. Dette har vist sig at være en god ide blandt andet i forhold til en geografisk opdeling og sparring. Projektets to fritidsvejledere har varetaget størstedelen af kontakten med henviserne, modtagerne samt barnet og dets familie. Der er deslige blevet lagt et stort stykke arbejde i netværksdannelse med alle relevante samarbejdspartnere. Det er hovedsagligt fritidsvejlederne, som alle der henviser og modtager børnene er i kontakt med. Fritidsvejlederne er ligeledes meget aktive i hele rekrutteringsarbejdet, og har været meget rundt for at få en god personlig kontakt på skoler, ved sundhedsplejen mm. Fritidsvejlederne har lavet registrering af alle børnene og har ligeledes kontaktet barnet eller familien i forbindelse med de efterfølgende evalueringer. Fritidsvejlederne har i løbet af projektet taget forskellige kurser, der er relevante i forhold til fritidsvejledning. Undervejs i projektet giver de udtryk for, at det ville have været godt med mere sparring imellem de to fritidsvejledere, men også muligheden for at kunne kontakte en vejleder, der havde erfaring med fritidsvejledninger, som kunne have hjulpet fritidsvejlederne med nogle værktøjer. Til 16

17 sidst i projektet giver fritidsvejlederne udtryk for, at de føler sig klædt på til den komplekse opgave, det er at være fritidsvejleder. Ligeledes er det et meningsfuldt arbejde Så gør vi da helt klart en forskel. Og det synes jeg da, er rigtig vigtigt for mig, når jeg kommer. Det er meget meningsfyldt. Og jeg får da gåsehud jævnligt, og det synes jeg da er et udtryk for, at det er en fornemmelse, at det her gør en forskel (Fritidsvejleder) Selve vejledningen En fritidsvejledning foregår ved, at fritidsvejlederen efter en henvisning tager kontakt til barnets forældrene og tilbyder en vejledning. Herefter mødes de og får en snak om en mulig fritidsaktivitet; hvilke erfaringer, hvilke ønsker og hvilke muligheder har familien og barnet? Der gøres opmærksom på muligheden for at modtage fritidspas. Oftest anvendes som er en oversigt over fritidsaktiviteter i Norddjurs Kommune 4. Der er meget struktur i samtalen, men det foregår som en løs snak, hvor fritidsvejlederen er opmærksom på at få berørt alle de relevante områder. Typisk tager sådan en vejledning en time, og jeg har bare god tid. Jeg føler virkelig, at jeg gør et godt stykke arbejde, fordi jeg ikke er begrænset af, at jeg kun har en halv time og skal skynde mig videre. Man får lov til at være en sød og rar person, som kun vil noget godt og når det er deres fritidsliv, vi snakker om, så er det også vigtigt at være tilstede for dem, og det er ikke noget, hvor vi skal haste ud af døren og ligesom sætte dem ind i en kasse hurtigt og så sige; Kan I så se at komme i gang (fritidsvejleder). Vejledningen munder ofte ud i, at barnet vælger 1, 2 eller 3 aktiviteter, som ønskes afprøvet. Herefter spørges ind til familiens behov for yderligere støtte og vejledning i at afprøve aktiviteter; Vil de selv ud og se aktiviteterne an? Har de brug for, at fritidsvejlederen går med den første gang? Har de brug for, at fritidsvejlederen tager med en del gange inden de selv har mod på det? I perioden med afprøvning af aktiviteter holder fritidsvejlederen løbende kontakt med familien og barnet. Når den endelige aktivitet er valgt, barnet er tilmeldt aktiviteten og fritidsvejlederen har en god fornemmelse slippes familien. Herefter følges der det efterfølgende år op kvartalsvis. Fritidsvejlederne har også erfaret, at nogle børn med det samme ved, hvad de vil gå til, her drejer det sig blot om at finde en forening og træningstiderne. Fritidsvejlederen tager udgangspunkt i barnet og familiens ressourcer, og har en anerkendende tilgang. Der er blevet benyttet KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik), hvor det overordnede formål er at de udsatte børn får større personlige og sociale kompetencer, så de bedre kan udfolde sig og herigennem opnå højere livskvalitet. Dette sker uden at benægte, at der også kan være tale om belastninger og særlige behov 5. Herudover har fritidsvejlederne også fået et kursus i den motiverende samtale, da det er meget relevant i selve vejledningsdelen. Fritidsvejlederne er meget 4 blev desværre lukket i efteråret Metner L., Storgård P. (2008). Kognitiv, Ressourcefocuseret og Anerkendende Pædagogik 17

18 bevidste om at skabe en god og positiv kontakt, og har især været ekstra opmærksomme i forhold til de stærkt udsatte familier, der ikke nødvendigvis har de bedste erfaringer med det kommunale system. jeg skal bare have en god kontakt, for det er det, der gør, at vores samarbejde forbliver godt. Og måske er vi de eneste, der kommer med noget positivt. Og det er bare enormt vigtigt (Fritidsvejleder) I begyndelsen af projektet havde vejlederne ofte adskillige vejledninger med hvert enkelt barn. Efterhånden som fritidsvejlederne blev mere erfarne og dermed bedre til at kommunikere og løse diverse problemstillinger, er det blevet til, at der som regel kun er én personlig vejledning, og derefter er der udelukkende korterevarende kontakt via telefonsamtaler eller sms. Fritidsvejlederne er desuden meget opmærksomme på ikke at gå ind og overtage forældrenes rolle. Det er en balancegang, hvor de ikke skal overtage forældrerollen, men kun gøre det, det lige præcis er nødvendigt for at barnet kommer i gang med en fritidsaktivitet. Med tiden har det vist sig, at det i enkelte tilfælde er bedst, hvis fritidsvejlederen ikke har den personlige kontakt med barnet. Det kan f.eks. være en familie, der i forvejen har kontakt med mange forskellige instanser, og så er det ikke hensigtsmæssigt med endnu en person, som de skal forholde sig til. Her har socialrådgiveren efter aftale med en fritidsvejleder, fungeret som fritidsvejleder. Et andet tilfælde er misbrugskonsulenten, der her fortæller: Med mig fungerer det lidt anderledes. Jeg gør det selv. Jeg får grønt lys fra fritidsvejlederen, og så gør jeg det selv med den unge. Men jeg har også lidt specielle unge, unge der har et misbrug. Og som nogen af dem kan have svært ved at have tillid til andre. Så det er primært mig, der tager den unge med til en fritidsaktivitet og melder dem til (Misbrugskonsulent) Udfordringer i forbindelse med vejledningen og at finde en aktivitet Fritidsvejlederne støder undervejs på udfordringer i vejledningsdelen. Overordnet set ved fritidsvejlederne aldrig, hvem de kommer til at sidde overfor, og der er aldrig to vejledninger, der er ens. Af og til har fritidsvejlederen fået oplysninger om familien af henviseren, og kan derudfra mentalt forberede sig. Det er dog ikke altid, at informationerne er brugbare i vejledningssituationen. En udfordring, der ofte opstår, er afstanden mellem bopæl og fritidsaktivitet. I nogle dele af kommunen er det svært at komme rundt med offentlig transport samtidig med, at der er store afstande. Fritidsvejlederne oplever eksempelvis enlige forældre med flere børn. De kan ikke efterlade små børn hjemme for at køre den ældste 15 km. til en fritidsaktivitet. Der er mange forældre, der bor langt væk ude på landet, for der er det billigt. De har sat deres børn i en transportudfordring. (Fritidsvejleder) 18

19 En anden udfordring, som fritidsvejlederne støder på er, at der ikke findes en egnet aktivitet til barnet. Jeg havde f.eks. en overvægtig autist, som blev henvist og det tog rigtig lang tid at ringe moderen op. Hun ville rigtig gerne, men det gik i sig selv, fordi vi ikke har mange tilbud til handicappede (Fritidsvejleder) Derudover er der for en stor del af børnene med anden etnisk baggrund end dansk en sproglig barriere og dertil skal lægges, at mange af dem ikke kender til det danske foreningsliv. Forældrene vil gerne have, at deres børn har en sund fritidsinteresse, men de ved ikke, hvad der skal til for at begynde til en fritidsaktivitet. Her føler fritidsvejlederne, at de har været meget nyttige. Nogle familier med en anden etnisk baggrund end dansk har kun haft behov for en introduktion til foreningslivet. Derefter har de været selvkørende. Der er fra projektets side bestemt, at der ikke er mulighed for en tolk, hvilket af og til har givet udfordringer. Fritidsvejlederne giver dog udtryk for, at det altid på den ene eller anden måde er lykkes at trodse disse udfordringer og få børnene i gang med en fritidsaktivitet. Flere familier med en anden etnisk baggrund end dansk, men også mange andre, kan have svært ved at komme i gang med fritidslivet, da de ganske enkelt ikke ved, hvordan de skal finde ud af træningstider mm. Det er nemmest, hvis barnet har en ven, der i forvejen går til en aktivitet, og som de kan følges med. Det er straks sværere at finde oplysninger om en aktivitet, hvor de selv skal søge efter informationen. Endnu en problemstilling er evnen til at have fokus på barnet fremfor forældrenes behov. En af fritidsvejlederne udtrykker det således: Når forældrene pludselig tager over og det bliver en samtale om forældrenes ve og vel, og hvor børnene bare sidder ved siden af og begynder at røvkede sig. Jeg prøver at lede den tilbage mod børnene, som skal have gang i nogle fritidsaktiviteter og forældrene vil egentlig bare gerne snakke om sig selv. Det synes jeg er en udfordring. Det er en kommunikations-udfordring (Fritidsvejleder) En anden stor udfordring i forhold til forældrene, som dog heldigvis kun sjældent er forekommet, er følgende: Det fungerer ikke særlig godt når forældrene sidder og taler deres børn ned. Hvilket jeg desværre har oplevet et par gange, hvor at forældre sidder og siger om deres børn du har også svært ved at være sammen med andre, du har også svært ved at komme ud, du har også Så kan man bare se de der børn, der bliver mindre og mindre og mindre. (Fritidsvejleder) Her er det vigtigt, at fritidsvejlederne er klædt på til opgaven, så vejledningen får det rette fokus, og barnets ressourcer kommer i centrum. Alt i alt er der er mange forskelligartede udfordringer, hvor nogen såsom transport og afstand til fritidsaktiviteten er oftere forekomne end andre. 19

20 Samarbejde med foreningslivet Fra begyndelsen af projektet har der fra projektgruppens side været fokus på at have et godt samarbejde med modtagerne, hvilket hovedsagligt er det frivillige foreningslig. Fritidsvejledning med fritidspas skulle opfattes positivt af foreningerne, således at foreningerne ikke følte, at de fik henvist en masse uregerlige børn, der egentlig ikke havde lyst til at være i foreningen, og som ødelagde det for alle de børn, der allerede var fritidsaktive. Fritidsvejlederne besøgte i begyndelsen ofte foreningerne, så de kunne få ansigt på hinanden. Ligeledes har fritidsvejlederne givet udtryk for, at de så vidt muligt var opmærksomme på særlige hensyn ved det enkelte barn, som kunne have relevans for en træner. Alt i alt har er børnene fra fritidspas ikke anderledes end alle de andre børn, der kommer i en forening. Fritidsvejlederne har ikke oplevet noget negativt fra foreningerne, snarere tværtimod. Men det kører rigtig godt og de (foreningerne) er rigtig positive indstillet overfor projektet og vil gerne sparre så meget som muligt for at finde ud af, hvad de kan gøre (Fritidsvejleder) Det er meget positivt, at der i foreningslivet er så mange ildsjæle, der gerne vil det godt for alle børn. Desuden er det gennem en god dialog blevet muligt, at steder der normalt ikke giver en gratis prøvetime, giver det til fritidspasbørn. Det vil med andre ord sige, at projektet har mødt en stor velvillighed blandt modtagerne af børnene. Ligeledes er de interviewede fra foreningerne udelukkende positive over for fritidsvejledning med fritidspas. Hvilke aktiviteter henvises børnene til? De fleste børn begynder til en idrætsaktivitet, men de vælger også spejder, kulturelle tilbud (herunder musik og billedskole mm.) og ungdomsskoleaktiviteter. Figuren nedenfor viser fordelingen, og det ses tydeligt, at idræt er den største modtager af børn. Fritidsaktivitet Idræt Spejder Kulturskolen Ungdomsskole Figur 7, n =

21 Figuren viser den procentvise fordeling, hvor idræt har modtaget 78%, spejder 7%, Kulturskolen 10% og Ungdomsskolen 5% af børnene. Ved at se nærmere på den enkelte idrætsaktivitet, kan man se, at den hyppigst valgte aktivitet er fodbold. Derefter kommer svømning og gymnastik. Fitness ligger højt på listen, og det er hovedsagligt de unge, der vælger dette. Valgt fritidsaktivitet Andet (3 eller færre) Bordtennis Junior brand Cross Badminton Billedskole Karate Håndbold Skydning Ungdomsskole Kultur/musik (ikke billedskole) Ridning Spejder Fitness Gymnastik/dans/parkour Svømning/dykning Fodbold Figur 8, n = 383 Andet er de aktiviteter, hvor der er 3 eller færre. Det er blandt andet: Cykling, tennis, sejlads, skaterhal, boksning, klatring og rollespil. Billedskole er ikke inkluderet i Kultur/musik. Grunden hertil er, at der er forholdsvis mange, som har valgt billedskole. Kultur/musik dækker: musik samspil, kor, instrumentundervisning og drama. De interviewede henvisere giver alle udtryk for, at hvis det ikke var for fritidspas, så har de kendskab til børn, som ikke ville være kommet i gang med en fritidsaktivitet. 21

22 Metodeudvikling Fritidsvejledning med fritidspas er et metodeudviklingsprojekt, og metoderne inden for visitering, rekruttering, fastholdelse og håndtering af frafald er derfor løbende blevet tilpasset og ændret gennem hele projektperioden. Udviklingen er sket ud fra refleksioner, der er lavet på baggrund af den løbende systematisering og registrering samt tre interviews med fritidsvejlederne. Gennemgående er der arbejdet ud fra, at socialt arbejde er metodisk, når der er et defineret formål, det er planlagt og det er systematisk. Med andre ord, skal der kunne sættes ord på det der gøres 6. Der er dog det forbehold, at der ikke findes en endelig best practice inden for de forskellige områder. Der vil altid være individuelle og strukturelle forhold at tage hensyn til. Når mennesker er råstoffet, kan der være problemstillinger, hvor der ikke findes én bedste løsning. Ligeledes er der strukturelle og organisatoriske forskelle, således kan en rekrutteringsmetode eksempelvis være effektfuld på én skole, men slet ikke virke på en anden. I de næste afsnit er en beskrivelse af de mest anvendelige metoder inden for Fritidsvejledning med fritidspas i Norddjurs Kommune. Visitering Visiteringen til Fritidsvejledning med fritidspas har gennem hele projektet være meget enkel, da der på forhånd var opstillet konkrete kriterier for, hvilke børn der var i målgruppen. Kriterierne er, at barnet Skal bo i Norddjurs Kommune Skal være mellem 6 og 17 år Ikke må være fritidsaktivt Der har ikke været behov for en yderligere uddybning af kriterierne. Dog har vi valgt, at børn der var fritidsaktive, men var ved at falde fra pga. manglende motivation, økonomi eller andet, godt kunne modtage fritidsvejledning med fritidspas. Desuden er der inkluderet enkelte børn på 5 år, da vi har fået kontakt med dem kort tid før, de er fyldt 6 år. Visiteringen foretages i første omgang af henviseren og endeligt af fritidsvejlederen. Rekruttering Rekruttering af børnene til fritidsvejledning med fritidspas er meget kompleks, idet der rekrutteres bredt via mange instanser. Der har været en aktiv rekrutteringsindsats på skoler, ved sundhedsplejen, socialrådgiverne, ungdomskonsulenterne, støtte-kontakt korpset og ved kommunens sundhedskonsulenter. Dertil kommer en mere løs rekruttering efterhånden som kendskabet til fritidsvejledning er blevet 6 Linda Thorsager m.fl. Metoder i socialt arbejde Socialforskningsinstituttet. København

23 udbredt. Ved de børn der henvises og som skal kontaktes af fritidsvejlederen, har det været en fast procedure, at henviseren først kontakter forældrene, for at informere og spørge om tilladelse til at videreformidle navn og telefonnummer til en fritidsvejleder. Efterfølgende kontaktes familien af fritidsvejlederen. I løbet af de 4 år som projektet har varet, har der både været gode og dårlige perioder i forhold til, hvor mange børn, der er blevet rekrutteret. I begyndelsen havde nyhedens interesse en stor effekt, og det nærmest væltede ind med børn, og fritidsvejlederne har givet udtryk for, at de var meget påpasselige med ikke aktivt at rekruttere flere end de kunne overskue, da der skulle være tid til de børn, der blev henvist. Efter den første store interesse er der blevet arbejdet mere målrettet med rekruttering, men på trods af en ønsket systematik, er det ikke ensbetydende med, at der henvises børn. En fritidsvejleder udtrykker følgende: Det går godt, når vi får fat i en nøgleperson. En der tager ejerskab for projektet og synes det er relevant og interessant. Så sker der noget og Det virker godt at være over sine samarbejdspartnere hele tiden. Virker godt at have konstant kontakt, så de hele tiden bliver mindet om, at man er der. Problemet er, når man ikke har mulighed for hele tiden at komme der (Fritidsvejleder) Det er interessante brugbare erfaringer, som fritidsvejlederen her giver udtryk for. Det understreger vigtigheden af, at fritidsvejlederen ikke bliver på et kontor, men kommer ud og har kontakt med de relevante samarbejdspartnere. Alle henviserne fortæller også i interviewene, at det er nemmere for dem at tage kontakt til fritidsvejlederen, hvis denne lige kommer forbi. At se fritidsvejlederen er for mange en påmindelse om, at de har et barn, de gerne vil henvise, og dermed oplever fritidsvejlederne ofte, at der i forbindelse med et besøg eller som opfølgning på et besøg ved f.eks. sundhedsplejen eller en skole kommer adskillige henvisninger. Der har været perioder, hvor der ikke blev rekrutteret særlig mange nye børn. Fritidsvejlederne fortæller om, at de stille måneder er december, juni og juli. Dette er naturligt, da julen og sommerferien fylder meget i folks bevidsthed og desuden holder mange fritidsaktiviteter pause i de nævnte perioder. August og september er fritidsvejledernes travleste måneder. Udover de nævnte perioder har især to andre ting spillet væsentligt ind i forhold til antallet af nye børn i projektet. Det drejer sig om lærernes lock out i foråret 2013 og implementering af den nye skolereform i I disse perioder blev der rekrutteret meget få nye børn. Fritidsvejlederne har indført, at de vender tilbage til henviserne med information om, hvordan det går med det henviste barn. På den måde får henviserne en tryghed for, at fritidsvejlederne tager sig af det henviste barn. Det er en positiv kontakt og kan fordre til, at der fortsat henvises børn. I projektet er der gjort en stor indsats for at nå ud til de stærkt udsatte børn og unge. Derfor har der været et samarbejde med Familiehuset og med socialrådgiverne fra Myndighedsafdelingen. Begge steder har fritidsvejlederne og den ene projektleder adskillige gange været fysisk til stede for at informere om 23

24 projektet, og de har modtaget foldere til uddeling. Projektgruppen har løbende vedligeholdt kontakten, både for at kunne informere nye medarbejdere, men også for, at tilbuddet blev prioriteret, når Familiehuset og socialrådgiverne havde kontakt med børn og deres familier. Ligeledes har der været et tæt samarbejde med støtte-kontakte korpset, hvor fritidsvejlederne ofte er forbi til deres fællesmøder. Fritidsvejlederne fortæller, at samarbejdet med socialrådgiverne, Familiehuset og støtte kontakt korpset fungerer rigtig godt, men at rekrutteringen herfra er sekundær i og med, at det ikke er alle børn i kommunen, de har kontakt med. Hvem henviser børnene? Der er blevet lavet en målrettet indsats for at få henvist børn og unge fra skoler, socialrådgivere og sundhedsplejersker. Men alle, også forældrene selv, kan henvise et barn til fritidsvejledning med fritidspas. Hvis man har kontakt med et barn, der er i målgruppen, er det vigtigt, at forældrene er informerede, inden de henvises til en fritidsvejleder. På den måde er forældrene orienterede om, at de bliver kontaktet af fritidsvejlederen. Arbejdsgangen ved en henvisning er følgende: 1. Kontakt med et barn der ikke er fritidsaktiv 2. Barnet informeres om tilbuddet 3. Forældrene kontaktes og informeres om tilbuddet samt giver tilladelse til, at de må kontaktes af en fritidsvejleder 4. Henviseren ringer eller skriver til en fritidsvejleder for at henvise barnet 5. Fritidsvejlederen tager indenfor få dage kontakt til barnet / familien Figur 6 er en oversigt over, hvor børnene er blevet henvist fra. Henvist af Skole Socialrådgiver/familie... Mund til mund Støtte kontakt Fritidsvejleder Andet Ungdoms/misbrugs - konsulent Pædagog / pædagogmedhjælper Sundhedsplejerske Udsendt info (folder, intra mm) ikke skole Sundhedsafdelingen Figur 6, n=

25 Skole dækker over: Lærer, pædagog/medhjælper på skolen, afd. Leder, AKT, skole-hjem vejleder, skoleintra Fritidsvejleder dækker over: F.eks. søskende som fritidsvejlederen bliver opmærksom på Andet dækker over: Dansk flygtningehjælp, Røde Kors, Julemærkehjem, forening mm. Som det ses af figur 9, er skolen sammen med socialrådgiverne/familiehuset dem, der primært henviser børn til fritidsvejlederne. Ønsket fra projektgruppen har været, at alle relevante samarbejdspartere henviste børn til fritidspas. Der har dog vist sig at være store individuelle forskelle, og fritidsvejlederne udtrykker det ved, at udover at finde det rette match mellem barn og aktivitet, skal der også findes det rette match for nøglepersonen. Det skal være en, der gerne vil gøre noget godt for et barn og som kan se meningen med et fritidspas. Fritidsvejlederne giver ligeledes udtryk for, at kommunikation er meget vigtigt, for henviserne skal vide præcist, hvem de kan henvise, hvad det går ud på, og hvordan de gør det? Det er sket, at der er henvist børn, der i forvejen var fritidsaktive, og de er ikke en del af målgruppen. En tredje ting der har betydning er, at henviserne ved, der bliver handlet på deres henvisning: Når de sender nogen hen til os og vi reagerer hurtigt på det, får de indtrykket af, at deres arbejde bliver påskønnet og at vi rent faktisk rykker (Fritidsvejleder) Henviserne er essentielle for en velfungerende fritidspasordning, for uden dem ville det kræve et stort arbejde at opspore de børn, der har et behov. Ligeledes har henviserne ofte et godt kendskab til det enkelte barn, hvilket på flere måder kan være gavnligt. De næste afsnit beskriver, hvordan der er blevet udviklet rekrutteringsmæssigt på skoler og ved sundhedsplejen. Disse er valgt, da det er de to primære rekrutteringssteder set ud fra, at alle børn på et eller andet tidspunkt både er i kontakt med skolen og med sundhedsplejen. Fra projektets side er der lagt meget arbejde i at få et godt samarbejde med dem, og få indført en systematisk henvisningsprocedure. Der er også indført en systematisk henvisningsprocedure andre steder, men der har det været afhængigt af, hvor meget den enkelte fandt projektet interessant for vedkommendes arbejde. Det gælder eksempelvis for en skole-hjemvejleder og den interviewede misbrugskonsulent samt ungdomskonsulenten. Rekruttering på skoler På skolerne har der været afprøvet forskellige metoder til at komme i kontakt med personale, børn og forældre. Følgende fremgangsmåde er den, som blev udviklet undervejs, og som er blevet benyttet i den sidste del af projektet. 1. Skolen kontaktes og de tilbydes et besøg af fritidsvejlederen 25

26 2. Fritidsvejlederen kommer på besøg og fortæller om projektet, gerne til et pædagogisk råds lærermøde, hvor der er mange lærere til stede 3. Det videre forløb i forhold til rekruttering aftales med lærerne / ledelsen 4. Der opfordres til, at der i klasserne laves en lille undersøgelse af, hvem der går til noget i fritiden. Ved de børn, der svarer, at de ikke går til noget i fritiden, kontakter læreren forældrene og fortæller om fritidsvejleder tilbuddet. 5. Information om fritidsvejledning med fritidspas lægges på skoleintra, så forældrene kan læse om det 6. Fritidsvejlederen kontakter skolen igen et par uger efter besøget, for at følge op på indsatsen En enkelt skole, Kattegatskolen, havde ved projektets begyndelse ansat en skole-hjem vejleder, der havde fokus på børn med anden etnisk baggrund end dansk. For Skole-hjem vejlederen var fritidsvejledning med fritidspas en oplagt mulighed, der kunne være en hjælp i hendes arbejde. Hun havde en tæt kontakt med den ene fritidsvejleder, og fik dermed en stor viden om projektet. Både fra hende men også hendes kollegaer er der blevet henvist 138 af de i alt 444 børn, der er med i projektet. I den vestlige del af kommunen ligger der en stor skole, hvor der gennem de første 3 år af projektet kun blev rekrutteret meget få elever set i forhold til skolens størrelse. Som forsøg blev én af skolens lærere ansat i projektet ca. 2-3 timer ugentligt. Denne lærer skulle fungere som koordinator på stedet, hvor hun både snakkede med kollegaerne og var ude i de enkelte klasser. Samtidig var den ene fritidsvejleder fast på skolen én dag om ugen, således at de to kunne få et godt samarbejde. Dette resulterede i, at der i den efterfølgende periode blev rekrutteret flere børn fra Auning Skole. Læreren gav desuden udtryk for, at arbejdsgangen var blevet nemmere, og at fritidspas nu fyldte mere i den enkelte lærers bevidsthed. Lærerne har løbende kontakt med alle børn i skolealderen, og derfor er det et meget vigtigt rekrutteringssted. Dog har fritidsvejlederne en forestilling om, at det er en barriere for lærerne at skulle ringe til forældrene, men en lærer fortæller, at sådan forholdet det sig slet ikke: Vi har gjort sådan, at det skal være kontaktlæreren, der kontakter forældrene. Vi gør det til skole-hjem samtalerne og ellers ringer kontaktlæreren. Det er ikke en barriere, vi gør det jo med så meget andet (lærer) Læreren giver snarere udtryk for, at der er så meget at huske, og det derfor nemt kan glide i baggrunden. Læreren kan sagtnes se, at det giver god mening, og der er en sammenhæng mellem at have det godt i skolen og at have et aktivt fritidsliv. Ved de stærkt udsatte børn, kan der også være meget andet der fylder, og så kan det være svært også at huske fritidslivet. Det største problem ligger nok egentlig i, at vi får så mange informationer om alt muligt. ( ) Men jeg kan jo også se, at jeg missede jo selv en, som jeg skulle have spurgt. Fordi jeg var i gang med samtalen og så glemte jeg det, fordi det var måske et af de børn og det er 26

27 jo typisk dem der er pressede på andre områder. Og så pludselig så er tiden bare gået (lærer) Muligheden for fritidspas med fritidsvejledning er en god mulighed for lærerne, da de kun skal gøre et lille stykke arbejde, og derefter tager fritidsvejlederen over. I dialogen med lærerne lægger fritidsvejlederne vægt på, at det skal være så nemt som muligt at henvise. Rekruttering via sundhedsplejen Sundhedsplejen kommer omkring alle børn på udvalgte årgange. Det vil sige, at det gennem sundhedsplejen er muligt at finde de børn, som ikke opspores andre steder. Ved en systematisk indsats er man sikker på, at alle ikke-fritidsaktive børn på de udvalgte årgange får tilbuddet om fritidsvejledning med fritidspas. Fritidsvejlederne har været med til flere fællesmøder for alle sundhedsplejerskerne, og dermed sikres det, at alle sundhedsplejerskerne er informerede om projektet. Fra projektets side er der blevet opfordret til, at der systematisk er fokus på fritidslivet og at der bliver henvist til en fritidsvejleder. Dette er helt naturligt for sundhedsplejerskerne: Vi har den her sundhedsprofil, som vi udleverer særligt i 5. og 8. klasse. En profil de udfylder på klassen, hvor vi specifikt spørger om, hvad de laver i deres fritid. Har de ikke svaret noget, så går jeg selvfølgelig i dybden med det. Jeg spørger ind til, hvad de laver og hvis de ikke laver noget, så spørger jeg hvorfor, og så er det at jeg putter fritidspasset på banen. Særligt også ved børn som af forskellige grunde ikke har det godt f.eks. socialt eller er overvægtige (Sundhedsplejerske) Der er ikke blevet henvist så mange børn fra sundhedsplejerskerne, som projektgruppen havde håbet på. Men der er en systematik der gør, at man er sikker på, at emnet omkring fritidslivet bliver berørt ved alle børn på både 5. og 8. årgang. Systematikken er indført, men det er sandsynligvis ikke ens, hvordan sundhedsplejerskerne sender børnene videre i systemet. Fritidsvejlederne forestiller sig, at nogle børn modtager en brochure, og så sker der ikke mere. Ved andre tager sundhedsplejersken en snak med barnet inden forældrene kontaktes, og efterfølgende bliver familien kontaktet af fritidsvejlederen. Sidstnævnte mulighed er klart at foretrække, for: Ellers kan det nemt glide hen i en travl hverdag, og man får ikke lige ringet, selvom man har fået den der brochure. Man bliver lidt konfronteret, fordi man bliver ringet op af en fritidsvejleder som egentlig tilbyder et besøg. Det tænker jeg er en rigtig god måde at få flere i gang. Det er godt initiativet bliver taget den anden vej fra (Sundhedsplejerske) 27