Referat Generalforsamling Ryparken lille skole 2014 Tirsdag d. 29. April kl. 19.30-22.00 Dagsorden: 1. Valg af referent og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning/- Mogens Jallberg 3. Pædagogisk beretning / Mette Lisbjerg 4. Økonomisk statusrapport året 2013 5. Regeringens skolereform/ Mette Lisbjerg a. Gennemgang af indholdet i reformen b. Hvad betyder reformen for os. 6. Valg til bestyrelsen. Ad 1.valg af ordstyrer og referent: Ordstyrer: Per Boesgaard Referent: Helle Lho Hansen Ordstyrer starter med at konstatere, at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt. Ad 2. Bestyrelsens beretning / Mogens Jallberg Over alt andet har året været præget af flyttesagen. Det vender Mads tilbage til. Anden stor sag har været skolereform, som vi vender tilbage til. Nye emner formanden gerne vil kaste os over i det kommende år, vil være computerpolitik. Desuden er bestyrelsen sparring til Mette og Mads på skolens drift, når der er tid til det. Billedkavalkade fra byggeperioden/ Mads Borgwardt. Det har været en lang rejse og her kan vi kun nå et lille udpluk. En del uforudsete udgifter er dukket op undervejs. Det nye tag er bygget op på skolen og tilpasset på stedet. Der er lagt nye h-jern i ydervæggene. Taget er isoleret langt bedre end tidligere. Undervejs i byggeriet har der været indtrængende vand og andre fortrædeligheder, men alt er håndteret med nogenlunde godt humør. Der blev holdt rejsegilde i salen, ( i øvrigt - det bedste gilde Skougruppen, havde været med til). Dagen ligger nu foreviget på byggefirmaets hjemmeside. Byggeformanden Roland blev en god ven i en hård tid, og blev kåret som verdens bedste håndværker sammen med sine håndværkere. De gule toilet er udsmykket af Rose fra 3. Klasses mor. Skolemødekrogen levede et kummerligt liv under presning i skolegården. Det havde været på tale at droppe den, men mellem jul og nytår påtog forældrene i 7. Klasse sig opgaven, at sætte den i stand. Så derfor står den nu igen og skinner i hjørnet af 1
storrummet. I salen blev lagt sportsgulv. Køkkenet blev bygget op med ny brandtæppe, så sikkerheden er i orden. Ad 3. Pædagogisk beretning/ Mette Lisbjerg: Det har været et yderst usædvanligt år på Ryparken. I 2½ år har vi forsøgt at få styr på bygningerne, og pædagogisk brugt meget tid på at finde alternativer til den manglende sal. I foråret var der lockout af lærerne. Der blev sat et ubehageligt skel mellem ledelse og lærer, der normalt tænker sig som et samlet kollegium. Midt i det hele fortalte Yvonne, at hun var alvorligt syg af kræft. Lockouten: Har betydet mere for klimaet på skolen end nogen havde forestillet sig. Det var voldsomt for lærerne at blive sat uden for døren. Det var en dejlig dag, da lærerne endelig kom tilbage, og vi startede dagen med morgenmad for børn og voksne. Genhusning: Vi troede lige til det sidste, at vi skulle i spejderhytterne i Lunderen. Men i sidste øjeblik ændrede vi mening og lejede Feddet, der var dyrere, men vi har været glade for beslutningen på grund af lokalernes størrelse. Vi var rigtigt bekymrede for perioden, med god grund. Men det er gået over alt forventning. Lærerne har arbejdet med, det samme har forældre og børn. Det har været anstrengende, at insistere på at levere den pædagogiske pakke hele vejen. I hele perioden har vi holdt fast i den daglige morgensamling, for den har en væsentlig sammenhængskraft for skolen. De ugentlige skolemøder holdt vi også fast i og 7. Klassernes ansvar for madholdene. Spisning og oprydning er vigtige i hverdagen, og er vigtige især for de ældste børn, der viser ansvar og overblik i situationerne. Vi spiste i perioder i klasserne og ændrede på rengøring. Og skar by-ugen ned til tre dage. Det klagede børnene over, men det havde sine gode grunde. Alt i alt gik genhusningen over alt forventning. Men det har tæret på kræfter og energien blandt lærerne. Til jul besluttede vi at flytte tilbage, selvom alt endnu ikke var helt på plads. Skolen er blevet meget bedre og pænere end vi havde turde håbe på. Alle har haft forståelse for situationen og for hinanden. Tak til lærer, elever, forældre og bestyrelsen for at stå last og brast i en svær tid. Lærerkollegiet: Vi tog afsked med Yvonne, der døde i august måned. Og med Henning, der fik nyt arbejde. Vi har brugt tid på at finde den helt rigtige lærer til at erstatte ham. Vi har ansat Maria, der er stærk på naturfagene samt billedkunst, og hun er faldet godt til i lærergruppen. 2
Ad 4. Økonomi / Mogens: Vi havde til byggeriet en opsparing på ca. 4,5 mio.kr., samt fået en låneramme på 6 mio fra vores bank, Fælleskassen. Byggeriet er gået nogenlunde efter planen. Der har været små overraskelser undervejs, men ikke noget, der virkeligt har kunnet ryste økonomien. Budgettet har holdt. Vi ved endnu ikke, hvordan renten på vores lån vil arte sig, men endnu tyder intet på himmelflugt. Elevtallet var vi bekymrede for forud for byggeriet. Men forældrene er blevet her. Tak for det. Politikerne er efter os (privatskolerne), der er skåret i vores tilskud, (koblingsprocenten, der er skåret fra 75 til 71 pct.). Det kan vi ikke gøre noget ved, men det skal tages højde for. De sidste penge vi vil bruge, inden vi lukker kassen for denne gange er pynt på udenomsarealerne. I bestyrelsen har vi nedsat et legepladsudvalg. Kommentar fra generalforsamlingen: Det forslås at søge Trygfonden om penge til legeplads. Friluftsrådet, Realdania, DUF foreslås også som tilskudsgiver. Udenomsarealet kunne tænkes som andet end vipper og gynger, men derimod undervisningsarealer, det vil også gøre det lettere at opnå økonomisk støtte. Ellers opbakning til at tænke i forskønnelse af legeplads og ny belægning. Vi har til trods for byggeri et overskud i året på små 500.000 kr. Vi har et variabelt lån på 5,9 pct. I Fælleskassen. Mette og Maryanne har allerede afholdt møde med Fælleskassen vedr. procedure for at anmode om realkreditlån. Vi går i gang hu hvor regnskabet er færdigt. Flere penge: Skolepenge tager vi hele tiden stilling til i og med skolepengene stiger med 3 % årligt, men det vil ikke betyde en væsentlig forbedring for økonomien, at skrue op for skolepengene. Til gengæld kunne vi hente penge på at sætte flere børn i klasserne i stedet for de 21 i gennemsnit, vi tilstræber i dag. Ad 4. Skolereform: 3
Vores virkelighed fremover er, at vi har færre penge, færre midler til specialundervisning og skal arbejde med nye rammer for lærernes arbejdstid. Desuden ændres folkeskolereformen. Vi skal tage stilling til, hvad det skal betyde på Ryparken Lilleskole. Friskoleloven ændres ikke, At stå mål med Der er ingen lovhjemmel, der siger, at en fri grundskole skal have samme fag på skemaet som i folkekolen. Vi kan også vælge at kalde fagene noget andet og vi kan lade målene for et eller flere fag, som er obligatoriske i folkeskolen, indgå i andre kombinationer og forløb. Vi kan selv vælge, hvornår i skoleforløbet undervisningen i de enkelte fag finder sted. Der er ikke fastsat et minimumstimetal på en fri grundskole, og mimumstimetallet i folkeskolen er vejledende Stå mål med: Ikke en obligatorisk fagrække Ikke timetalskrav Ikke krav om bestemt progression i fagene Der krav om mål Der er evalueringskrav udmøntes/inspirere os på Ryparken Lilleskole. hvilket betyder, at vi ikke er underlagt reformen. Altså bestemmer vi suverænt selv, hvorvidt vi vil forandre vores skoletilbud. Lovkravet er, at vores undervisning skal stå mål med folkeskolens, så vores elever kan fortsætte ind i hvilken som helst skole og følge med. Derfor lægges op til en diskussion af hvordan folkeskolereformen skal Mette: Vi ville ikke som udgangspunkt have lavet et nyt skoletilbud nu, for vi synes vi har et godt tilbud. Men er selvfølgeligt åbne overfor at lade os inspirere.vi vil gerne bede forældrene om indspark til fremtidigt arbejde i ledelse og bestyrelsen. Gruppearbejde: Gruppe 1: Det ville føles betryggende at gøre sprogundervisningen som en aktiv del af det, der allerede foregår på f.eks. madhold og i Mantel. Vi synes, man skal samarbejde mellem skole, SFO og musikskole. Måske lave klub efter fjerde klasse 4 Hvad betyder det for Ryparken Lille Skole? At vi først og fremmest skal lave det skoletilbud vi tror på og har erfaringer for virker Så hvad vil vi?
på skolen. Vi vil gerne have flere møder i forældregruppen om dette emne. Gruppe 2: Bevægelse og sprog vil vi gerne have mere af. Men vi ser Ryp som en foregangsskole, for vi gør allerede meget af det folkeskolen ønsker sig. Vi vil gerne have mere inddragelse af SFO og mere viden om, hvordan inddragelsen kan ske i praksis. Nytænkning er godt, men hold fast i det, der er godt ved skolen i dag. Flere møder om f.eks. ideer til, hvordan man kunne sammenflette skole og SFO noget mere. Gruppe 3. Ro på, vi har ikke akut behov for at ændre en masse på vores skoletilbud. Vi er glade for skolen. Lad os tænke os om, og lade os inspirere, men vi har tid nok. Tænk nye muligheder for klubsamarbejde efter fjerde klasse. Enten mulighed for at holde børnene på skolen, eller samarbejde med lokale klubber. Faglighed er vigtig, men vi vægter de sociale kompetencer, som skolen har fokus på højt og tror på, at de er vigtige i forhold til at tænke større/bedre faglighed. Ad 5. Valg til bestyrelsen: Mogens Jallberg / genvalgt Nanna Steenberg Meyer / genvalgt Sabine Gadebjerg Larsen / ny i bestyrelsen Ordinære bestyrelsesmedlemmer ikke på valg: Lars Anker Charlotte Sille Aabye Munck Suppleanter blev: Helle Lho Hansen / genvalg Lars Syberg / ny i bestyrelsen Dato Referent Helle Lho Hansen Ordstyrer Per Boesgaard 5
6