MIDDELALDERBYEN STEGE - KULTURHISTORIEN SOM MOTOR I BYUDVIKLINGEN

Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til Udviklingsog markedsføringspuljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel MIDDELALDERBYEN STEGE - KULTURHISTORIEN SOM MOTOR I BYUDVIKLINGEN 2. Beløb der søges finansieret af Hvilket beløb søges fra : 496.500 kr. Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 48,8% 3. Oplysninger om ansøger CVR nr.: 18471914 Ansøgers navn (organisation): Museum Sydøstdanmark Ansøgers adresse: Algade 97 4760 Vordingborg Kontaktpersoner: 1. Keld Møller Hansen, Museumsdir. 2. Erik Büchert, Chefkonsulent Tlf.: 29483363 E-mail: ebu@niras.dk Sæt kryds: Ansøger er en del af Vordingborg Kommunes organisation 4. Projektets forventede start- og slutdato Startdato: Slutdato: 01.01.2014 30.06.2015 Sæt kryds: Projektet er ikke igangsat på ansøgningstidspunktet 5. Projektets formål Projektets hovedmål er at udvikle oplevelsesmuligheder, baseret på byens middelalderhistorie, til en sammenhængende turistattraktion - Middelalderbyen Stege - der kan styrke byens samlede attraktivitet og tiltrækningskraft, så der kommer flere turister til byen, og så de, der er kommet af andre grunde, bliver der i længere tid. Og sigtet med dette igen, er at styrke Møns og Vordingborg Kommunes erhvervsudvikling ved at øge omsætning og jobskabelse i byens og kommunens turistrelaterede virksomheder. Begrebet oplevelsesudvikling står centralt i projektet, som hovedværktøj til at skabe nye, spændende oplevelser for de besøgende. Skal man have det fulde udbytte af kulturhistoriske udviklingspotentialer, er det vigtigt at optimere oplevelsesindholdet at skabe added value til de kulturhistoriske fænomener via iscenesættelse og storytelling. Udvikling af en metode hertil er et selvstændigt mål for projektet. 1af 12

Et vigtigt sekundært mål er at kvalitetsudvikle byen og give oplevelsen af den mere dybde, også for byens egne borgere, ved at berette vigtige fortællinger om byens historie, og derved skabe (endnu) større lokal identitet. Det vil styrke borgernes livskvalitet og udgøre et potentiale for yderligere lokal udvikling, også indenfor bosætning. Møns og Steges stærke lokalkarakter er et vigtigt motiv for tilflytning, og det vil blive styrket yderligere af dette projekt. Målgrupper: Projektets primære målgruppe er turister, der gæster Stege og Møn-Sydsjælland, og som med projektet tilbydes nye kulturhistoriske oplevelser, der giver ekstra reason to go og / eller ekstra reasons to stay. En vigtig målgruppe er også Steges og Møns turist- og handelsvirksomheder, som tilbydes samspil med nogle nye oplevelsesmuligheder, der kan medvirke til at øge deres kundegrundlag og omsætning. Byen Stege og dens borgere (og i videre forstand alle borgere i kommunen samt potentielle tilflyttere) er også af de ovennævnte årsager - en vigtig målgruppe. 6. Baggrund for projektet Idéen bag projektet er at bygge videre på en udvikling, der har været i gang de sidste 10-15 år, hvor Stege by (der tidligere ikke spillede nogen stor rolle i mønsk turisme) er ved at blive et oplevelsessted og en turistattraktion i sig selv. Udviklingen tog fart under den nu overståede højkonjunktur, og som en følge af mange års forarbejde fra Møn Kommunes, Møn Handelstandsforenings og Møn Turistforenings side, der havde ført til renovering af Storegade og dens pladser, igangsættelse af en række events i byen (bl.a. de kendte tirsdagsmarkeder), samt nye oplevelsesprodukter i byen og bedre markedsføring af den. Omkring årtusindskiftet etablerede kreative iværksættere en række spisesteder i Stege, hver med sit koncept. Dette plus andre enkeltinitiativer f. eks. etablering af Luffes Gård og Bryghus Møn blev signal til en positiv udvikling i 0 erne i Steges handels- og byliv. Nu hvor højkonjunkturen er slut, kæmper byer af Steges størrelse for deres overlevelse. Mange er ramt af massive butikslukninger. Selv om situationen på dette punkt er bedre i Stege end i sammenlignelige byer som f. eks. Nysted, Stubbekøbing, Sakskøbing, Fakse, Præstø og Vordingborg, er det af største vigtighed at fastholde og videreføre den positive udvikling fra 0 erne. Ikke blot ved fastholdelse af de opnåede resultater indenfor handels- og byliv, men også ved at understøtte disse med nye aktivitets- og oplevelsesmuligheder, ikke mindst for turisterne, så Stege kan fortsætte den påbegyndte udvikling til at blive en turistattraktion i sig selv. (Når vi lægger vægt på dette, at byen skal blive en turistattraktion i sig selv og ikke kun være et servicested for gæster, der kommer af andre grunde, f.eks. for at se Møns Klint eller bo i et af øens feriehusområder er det fordi det vil betyde et kvalitativt løft af byen, så den får værdi som selvstændigt besøgsmål in its own right, Byen vil kunne markedsføre og videreudvikle sig på dette fundament, så der kan udvikles nye events og faciliteter, ikke mindst bedre overnatningsmuligheder i byen selv). Steges middelalderhistorie udgør et oplagt, og indtil nu kun delvis udnyttet potentiale for oplevelses- og attraktionsudvikling. 7. Beskrivelse af projektet Projektets sigte er som nævnt at udvikle nye aktivitets- og oplevelsesmuligheder i Stege, baseret på byens middelalderhistorie. Begrebet oplevelsesudvikling står centralt i projektet, som værktøj til at skabe nye, spændende oplevelser for de besøgende. Skal man have det fulde udbytte af kulturhistoriske udviklingspotentialer er det vigtigt at optimere oplevelsesindholdet at skabe added value til de historiske fænomener via iscenesættelse og storytelling. Det er planen, at dette skal ske ved anvendelse (og videreudvikling) af en metode til oplevelsesudvikling i det offentlige rum, udviklet af projektets eksterne konsulent i andre, tilsvarende projekter. Efter en opridsning af Steges middelalderhistorie, skal byens middelalderspor kortlægges, og deres synlighed og formidlingsparathed vurderes. Ud fra dette udpeges en række middelalder-hotspots, som er de steder, hvor det i særlig grad skønnes muligt at levendegøre byens middelalderhistorie. Mulighederne for oplevelsesudvikling på disse hotspots vurderes herefter via en version af walk and talk -metoden, hvor projektdeltagerne sammen besøger og (med nogle enkle værktøjer) vurderer de udvalgte hotspots, både m.h.t. deres nuværende attraktivitet, deres specifikke karaktertræk, plusser og minusser samt udviklingsmuligheder. Der påbegyndes på stedet en samt prioritering af udviklingsmuligheder for hver hotspot. 2af 12

Projektet skal resultere i en samlet plan for udvikling af hotspots, incl. en formidlingsplan for de eksisterende hotspots og en handlingsplan for efterfølgende implementerings- og anlægsprojekter til udvikling af de enkelte hotspots. Undervejs vil projektet skabe en række formidlingsprodukter, så der i princippet produceres resultater fra day one. Det vil også bidrage til projektets procesmodel, der i høj grad tænkes som learning by doing. Se i øvrigt den mere detaljerede beskrivelse i afsnit 8 herunder. 8. Faseopdelt aktivitets- og tidsplan Projektet planlægges gennemført i et forløb med følgende faser: 1. Organisations- og projektudvikling. Projektarbejdet organiseres ved at der nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen sammensættes af ledere fra Museum Sydøstdanmark / Danmarks Borgcenter, Østdansk Turisme, Middelaldercentret, Vordingborg Kommune, Lokalhistorisk Arkiv Møn, Vordingborg Udviklingsselskab / Møn-Sydsjælland Turistforening, Lokalrådet for Stege og omegn, Møns Handelsstandsforening, Initiativgruppen for Byggeri & Miljø og Møn Nu. Arbejdsgruppen der hen gennem projektet kan suppleres med flere ad-hoc arbejdsgrupper efter behov - sammensættes af medarbejdere med relevante kompetencer fra de samme organisationer, suppleret med særligt udpegede videns- og ressourcepersoner indenfor middelalderhistorie og oplevelsesudvikling. Lykke & Nielsen Arkitekter MAA v. tilknyttes som eksterne konsulenter på projektet, med byplanark, chefkonsulent Erik Büchert som projektkoordinator, proces- og formidlingskonsulent og arkitekt Bent Lykke som særligt ansvarlig for byggetekniske vurderinger, specielt i forb. m. den udvalgte case vedr. renovering og tilgængeliggørelse af Mølleporten. Arbejdsgruppen udarbejder ud fra nærværende projektbeskrivelse et oplæg til styregruppen med en mere detailleret plan for projektarbejdet. 2. Hvilke middelalder-highlights markedsføres i dag? Og hvad får vi ud af dem? Der gøres status - via desk research og nogle få nøgleperson-interviews - på hvilke aktive middelalderturistattraktioner, vi har i dag, og hvordan de markedsføres f. eks. på Møns Museum, i Møn Turistbureaus informationsmateriale og (ikke mindst) i den historiske byrundtur Silderuten. OBS, at vi allerede her kan igangsætte konkrete forbedringer og udviklingstiltag i et eller flere 'sidespor', samtidig med at vi (i projektets hovedspor) fortsætter med de følgende faser. Det er (som nævnt) vigtigt, at projektet kan producere konkrete resultater fra starten af både for resultaternes skyld, men også for de procesmæssige fordele ved at kunne køre efter et learning by doing-princip. Det er sigtet, at allerede denne første fase skal producere konkrete resultater i form af umiddelbare opdateringer af middelalderpræsentationen af Stege, f. eks. som supplementer til Silderuten. 3. Faktagrundlaget skal være i orden: Hvad ved vi, og hvilket materiale har vi i dag om middelalderbyen Stege? I denne fase gennemføres et mere systematisk desk research-studie, udført af Museum Sydøstdanmark i eksisterende litteratur, for at få sammenfattet al eksisterende viden om Steges middelalderhistorie og få kortlagt middelalderens Stege. Museerne har styr på kildematerialet og har sammen med konsulenterne fra Lykke & Nielsen screenet mulighederne for dette studie, så vi har et ret klart billede af arbejdets omfang og de forventede resultater. Samtidig gennemføres (også af museets medarbejdere) en registrering af, hvilket udstillingsrelevant materiale om middelalderen, museet allerede ligger inde med eller hurtigt kan fremskaffe. Der er tale om artefakter, færdige plancher, billeder, kort, skriftlige materialer m.m. Dette som forberedelse af den middelalderudstilling, der bliver at af projektets konkrete resultater (herom senere). Resultaterne af disse studier sammenfattes i interne udredningsnotater og et katalog over museernes middelaldereffekter. Dette skal ske på en måde, så man samtidig forbereder materialets anvendelse i forskellige formidlingsprodukter ikke mindst i en ny byguide-app til smart-phones og I-pads, som skal udvikles i dette projekt. 4. Hvilke rester er der af middelalderen i Stege i dag? 3af 12

Det er helt afgørende for en oplevelsesudvikling af Steges middelalderhistorie, at den kan bygge på synlige vidnesbyrd om og rester af middelalderbyen. Der gennemføres derfor i denne fase en systematisk kortlægning af, hvilke konkrete / synlige rester af middelalderen, der faktisk kan opleves i byen i dag. Også denne kortlægning bygger på studier af det foreliggende kildemateriale, dog suppleret af registreringer i marken. Resultaterne præsenteres på hjemmesiden og en workshop i arbejdsgruppen. Workshoppen lægger via udpegning af de såkaldte hotspots - grunden for den efterfølgende oplevelsesudvikling. Studiets resultater sammenfattes sammen med resultater af fase 3 i en velillustreret publikation med en overskrift a la: Tidsrejse under asfalten middelalderbyen Stege, og i en tilsvarende hjemmeside-præsentation. Der eksisterer i dag ikke beskrivelser af Steges middelalderhistorie på et mellemniveau (for de, der gerne vil have en lidt grundigere indføring i emnet, uden at det bliver til egentlig forskning). Vi forestiller os en publikation på 30-50 sider, i et format og en layout, der er i familie med publikationer fra Museum Sydøstdanmark eller Møn-Sydsjælland Turistforening. 5. Oplevelsesudvikling I: Udpegning af middelalder-hotspots og indkredsning af oplevelsesmuligheder på disse Ud fra kortlægningen udpeges på workshoppen et antal hotspots d.v.s. middelalderhistoriske steder i byen, der skønnes at have væsentlige oplevelsesmæssige potentialer. De udpegede hotspots udsættes for registreringer i marken, udført af hele arbejdsgruppen i fællig. Der tages afsæt i en simpel metode for oplevelsesudvikling, som ekstern konsulent Erik Büchert har været med til at udvikle i et andet projekt (hvorfor Erik Büchert også vil være den centrale projektperson i denne og den efterfølgende fase). På hver enkelt hotspot vurderes og diskuteres det, hvilke middelalder-reminiscenser på stedet, der har et oplevelsespotentiale; hvori dette oplevelsespotentiale består, og hvad der adskiller det fra andre oplevelsesmuligheder - hvad er fx. det særlige ved hvert enkelt hotspot? (Herved sikres så stor diversitet i den samlede oplevelse som muligt). Endelig indkredser arbejdsgruppen - stadig på stedet - hvordan det pågældende potentiale evt. kan udbygges. Forholdsvis sikre hotspots er: Havneløbet mellem Stege Bugt og Stege Nor med naturhavnen, som i den tidlige middelalder blev beskyttet af nedrammede pæle stikæ, deraf byens navn. Problemet ved dette hotspot er, at der ikke eksisterer synlige vidnesbyrd om pæleanlægget og/eller fra denne tid generelt; Borgen og Erik Menveds krigshavn (ved nuvær. Stege Skibsværft). Den sunkne borgruin er ikke udgravet, men en del af det middelalderlige havneanlæg mod borgen blev udgravet for få år siden. Dette betyder, at selv om der heller ikke her er synlige rester, har vi en ret præcis viden om, hvor borg og havn har ligget, ligesom der eksisterer udgravningsmateriale, artefakter mv., der kan berige præsentationen af stedet og synliggøre dets forhistorie; Stege kirke, latinskolen og Morten Reenbergs Gård (tidligere præstegård hvis de ældste dele er fra ca. 1520. Som latinskolen beliggende lige ved siden af kirken). Det overvejes i forb. m. den forestående renovering af Morten Reenbergs Gård at etablere flere nye funktioner og faciliteter, der kan være med til at synliggøre middelalderhistorien (se pkt. 6); Torvet og det middelalderlige rådhus, som i flere hundrede år lå her. Her er heller ingen synlige rester, men man ved præcis, hvor det gamle rådhus lå, samt udstrækningen af bebyggelen omkring torvet; Klosteret og Skt. Gertruds kirke: Ingen synlige rester vi ved IKKE meget om, hvor bygninger og anlæg har ligget; Mølleporten, Steges middelalderlige byport. Et særligt udviklingsprojekt omkring restaurering, tilgængeliggørelse og anvendelse af Mølleporten er under opstart, i et samarbejde mellem Vordingborg Kommune (ejer), Museum Sydøstdanmark (driftsherre) og Lykke & Nielsen (konsulenter for kommunen på tilsyn og vedligeholdelse af de kommunalt ejede fredede bygninger). Oplevelsesudvikling og formidling af Mølleporten men ikke nogen form for anlægsarbejde er medtaget som særlig oplevelsescase i dette projekt; Byvolden og bygraven Danmarks eneste bevarede middelalderlige byvold- og bygrav-anlæg; Møns Museum Empiregården som ikke selv er fra middelalderen, men som rummer den kommende middelalderudstilling og er sammenbygget med Mølleporten; Dybbroen og Dybsbrostræde et andet, meget gammelt afsnit af havnen (ved den nuvær. lystbådehavn), og en vigtig og gammel forbindelse fra by til havn; 4af 12

Steges byplan - gader, pladser, havnen, Nørresti og Søndersti (langs hhv. Stege Bugt og Stege Nor), byens udstykningsplan med rester af marker ( vænger ) indenfor volden og byens bygningsmasse og byrum. Steges middelalderhistorie er vævet ind i byens plan og byens rum. Men hvordan synliggør og præsenterer vi den? De ovenst. sites er kendte. Det kunne være godt, hvis vi i de forudgående faser kunne finde et par stykker mere... 6. Oplevelses- / attraktionsudvikling II Dette er den afgørende fase, hvor hotspots skal forvandles fra at være bare 'interessante' (for nørderne ) til at være egentlige besøgsmål med oplevelsespotentiale for turistfamilierne. Det kan typisk ske, ved at man udbygger storytelling en omkring hvert enkelt sted og iscenesætter præsentationen af det. De kommercielle potentialer skal også vurderes. Dette kræver i princippet en delplan for hvert hotspot. På nuværende tidspunkt kan der opregnes konkrete oplevelsesudviklingsmuligheder for nogle af de nævnte hotspots, hvoraf flere er igangsat ad andre kanaler, f. eks.: Kirken og Morten Reenbergs gård: Møn er kendt for sine 3 kalkmalerikirker (Fanefjord, Keldby og Elmelunde), men også Stege Kirke (Skt. Hans) rummer store og mere upåagtede oplevelsespotentialer. Det er en meget stor kirke, efter sigende fordi Stege konkurrerede med Maribo om at blive stiftsby. I forb. m. renoveringen af Morten Reenbergs Gård planlægges en fløj indrettet til pilgrimsboliger. Pilgrimstilbud sættes i værk i samarbejde med VUS og i forlængelse af etableringen af den internationale Munkerute for et par år siden. Der sigtes i forb. m. renoveringen på at indrette et rum i Morten Reenbergs Gård til et Kirkehistorisk informationscenter, der dels kan give udførlige informationer om Stege og omegns kirker, dels kan sælge relevante artikler (formidlingsmateriale, kunsthåndværk, kvalitetssouvenirs mv.). Det overvejes at lave markedsdage på kirkepladsen (se pkt. vedr. Events). Gøglet skal selvfølgelig holdes udenfor kirken, til gengæld kan der udvikles spændende nye funktioner og tilbud inde i kirken: Der arrangeres allerede nu klassiske koncerter i Stege Kirke i forb. m. sommerens tirsdagsmarkeder, denne aktivitet kan udvides og suppleres med andre tilsvarende, f. eks. kunstudstilling i kirkens nordskib, der sjældent bruges. Menighedsrådet arbejder med planer om at synliggøre kirkens katolske periode. Endelig skal det nævnes, at en frivillig aktivgruppe er gået i gang med plantning af en Middelalder-have ved Morten Reenbergs Gård et meget spændende projekt. Middelalderrådhuset (Storetorv) kan synliggøres ved at markere beliggenheden på Storetorv. I første omgang kan grundplanen males op, men på længere sigt kan man forestille sig en mere tredimensional markering, evt. v.h.a. lave mure af corténstål (samme metode som på borgcenteret). Mølleporten: Et særligt projekt til restaurering, tilgængeliggørelse og anvendelse af Mølleporten er som nævnt under opstart, i et samarbejde mellem Vordingborg Kommune, Museum Sydøstdanmark og Lykke & Nielsen. Det er tanken at indbygge et nyt etagedæk, så man får to etager til formidlingsformål. Det primære tema giver næsten sig selv (her med udsigt til volden): Mølleporten som formidlingssted for Steges forsvarshistorie. Oplevelsesudvikling og formidling af Mølleporten men ikke nogen form for anlægsarbejde er medtaget som særlig oplevelses-case i dette projekt. Byvolden og bygraven kan overvejes delvis retableret, med bassiner med vand (inspireret af borgcentret i Vordingborg). I forb. m. Mølleport-projektet er det foreslået at føre cykelstien langs Storegade fra nord ad en vindebro-agtig træbro frem til porten. Men der er mange andre muligheder for oplevelsesudvikling på disse arealer iscenesættelse af det dramatiske forløb på langs gennem voldterrænet, med belysning og andre dramaeffekter, bevægelsesrute op og ned ad volden etc. Ingen af de ovennævnte tiltag bortset fra oplevelsesudvikling af Mølleporten er med på dette projekts budget, da de enten er af anlægskarakter eller endnu ikke færdigudviklede. Dét er derimod den generelle formidling af alle hotspots via den nye byguide-app, foldere og skiltning. Herom i næste afsnit. 7. Formidlingsstrategi og handlingsplan for formidlingstiltag - både for hvert enkelt hotspot og for helheden. Strategien skal beskrive de overordnede mål for og idéer bag omdannelsen af Stege by til middelalderby samt det valgte formidlingskoncept. 5af 12

Handlingsplanen skal præsentere de højt prioriterede delprojekter, som skal realiseres først, ligesom den skal rumme et katalog over lavere prioriterede oplevelsesudviklingsmuligheder. Det gælder både specifikke produkter - skal der f. eks. laves en middelalderrute / skal Silderuten revideres - men også mere almene spørgsmål, såsom om vi kan ommøblere byrummene, så skiltning og inventar ikke 'skjuler' / overdøver byens karakter og historie. Byen skal i så høj grad som muligt selv kunne fortælle sin historie. Handlingsplanen skal også fastlægge formidlingens medier. Der er i dette projekt hvor det er en problematik, at så meget af middelalderhistorien stadig vil være skjult et specielt stort behov for digital formidling og virtuelle præsentationer. Udvikling af en ny middelalder byguide-app til Smart-phones og I-pads står derfor centralt. Vi forestiller os, at byguiden udvikles, så den også kan præsenteres i / støttes af andre medier således også print, skiltning og www-præsentation. Den skal også være tilgængelig fra gammeldags mobiltelefoner, f. eks. via opringning til angivne telefonnumre. Der er mange muligheder for videregående formidling. Museum Sydøstdanmark vil gerne lave en ny middelalderudstilling på Møns Museum - primært ved anvendelse af de mange fund, artefakter og effekter, som museet faktisk har liggende i magasinerne. Udstillingen skal være attraktiv og lettilgængelig for det brede publikum, og skal ud over traditionelle museumsformidlingsformer bestå af levendegørelse via den nye teknik Augmented Reality (AR), der også tænkes anvendt til visualisering af de i dag skjulte vidnesbyrd om middelalderbyen (se rubrik 11). Det er tanken, at middelalderudstillingen skal udgøre kernen i den formidling, der med tiden skal ske i Mølleporten, når renoveringen af denne er gennemført. Hovedparten af udgifterne til denne middelalderudstilling afholdes via museets løbende budget til udstillingsformål; de 80.000 kr., der er sat på dette projekt budget, sigter alene på at kunne gennemføre ekstraordinære tiltag såsom indpasningen i Mølleporten og samspillet med AR og middelalderby-app en. Events er en anden oplagt formidlingskanal, og vi har da også overvejet at etablere en årligt tilbagevendende middelalder-festival el. lign. Men dels er udvikling og implementering af helt nye events særdeles arbejdskrævende, dels er der allerede en række årligt tilbagevendende events i Stege, som det vil være både lettere og nok også mere givtigt at koble sig på. Der tilbydes allerede i dag visse middelalder-relevante aktiviteter på de velbesøgte tirsdagsmarkeder i turistsæsonen (kirkekoncerter, guidede ture) og på det årlige Sildemarked. De fungerer udmærket som supplement / delvist modspil til gøglet på markederne, så det er nok denne vej, vi vil videreudvikle m.h.t. events. De formidlingstiltag, som vi på nuværende tidspunkt er så sikre på, at vi har medtaget dem i projekt-budgettet, er fremhævet i rubrik 11, Formidling mv. 8. Udvalgt case: Oplevelsesudvikling af Mølleporten Mølleporten i Stege er en af Danmarks kun to bevarede middelalderlige byporte, og et vartegn for byen. Bygningen er fredet, men er fysisk meget slidt og står overfor en gennemgribende renovering. Den har ikke i mands minde været i konkret anvendelse, men det har i mange år været et ønske bl.a. i Møns Museum / Museum Sydøstdanmark (daglig forvalter af Mølleporten) og i Møn-Sydsjælland Turistforening - at skabe adgang til bygningen og bruge den som et aktivt formidlingssted. I forbindelse med den forestående renovering er der nu i forståelse med Kulturstyrelsen skabt mulighed for, at Mølleporten kan gøres tilgængelig for publikum og anvendes som led i formidlingen af Steges middelalderhistorie. Der gennemføres, som et led i dette projekt, en art forprojekt vedr. Mølleporten, hvor der udføres såvel historiske studier som byggetekniske vurderinger af renoveringsbehov og metoder. Arkitekt Bent Lykke vil være den centrale person i disse tiltag, som der vil blive søgt særlige midler til, ud over finansieringsplanen for dette projekt. Via et særligt forløb af registreringer og workshops i arbejdsgruppen, evt. suppleret med øvrige interessenter omkring Mølleporten, indkredses den fremtidige formidlingsmæssige anvendelse af Mølleporten incl. indretning af rummene i bygningen, adgangsforhold samt strategi og handlingsplan for bygningens formidlingsfunktioner. Vi kan allerede nu sige så meget om den fremtidige formidling i Mølleporten, at fokus i forberedelsen af såvel dette projekt som renoveringsprojektet har været på Mølleportens naturlige rolle som led i formidlingen af Steges rige middelalderhistorie. Under dette tema kan Mølleporten p.g.a. dens oprindelige funktion som et led i befæstningen 6af 12

af Stege og dens beliggenhed på den bevarede byvold få en særlig rolle i formidling af byens (og middelalderbyernes) forsvarshistorie, hvilket også vil skabe god samklang med formidlingen af de samme temaer i Danmarks Borgcenter. Der er i dag et udækket behov for denne formidling såvel Mølleporten selv som byvolden er faktisk så unikke, at de burde formidles med langt større kraft end i dag. Formidlingsstrategien skal omfatte både formidling på stedet (ovennævnte middelalderudstilling incl. AR-visualisering af Stege som middelalderby, suppleret af enkelte nye installationer / tableauer og dioramaer ), samt øvrig formidling i de medier, som udvikles i middelalderprojektet (herunder den nye byguide-app). Mere vidtgående formidlingstiltag såsom tableauer / dioramaer er så svære at overskue lige nu, at vi har valgt at holde dem udenfor nærværende projekt, og i stedet bruge dét til at udvikle en samlet formidlingsplan for Mølleporten, ud fra hvilken man så efterfølgende kan definere særlige projekter til realisering af de mere vidtgående formidlingstiltag. Mølleporten i Stege et vartegn for byen og et naturligt led i formidlingen af byens middelalderhistorie. Opstalten til højre viser, hvordan bygningens oprindelige fremtræden kan genskabes, og hvordan der kan skabes adgang til den. 9. Hvordan understøtter projektet Vordingborg Kommunes visioner, planer og strategier? Projektet er efter ansøgers skøn i fuld overensstemmelse med Vordingborg kommunes planer og visioner, bl.a. på turismeområdet samt m.h.t. udvikling af kommunens købstæder, som disse fremgår af kommuneplanstrategien og handlingsplaner for bosætning, erhverv og turisme. Projektet ligger også i klar forlængelse af højt prioriterede temaer i Region Sjælland. Det gælder dels den regionale turismestrategis prioritering af kulturhistorien - herunder middelalderen, dels det nye tema vedr. levende og attraktive byrum, som projektet vil kunne bidrage meget direkte til. Dette er også grunden til, at projektet har opnået tilskud på ca. 300.000 kr. fra Region Sjællands Kulturhistoriske pulje. 7af 12

10. Forventede, dokumenterbare effekter i forhold til erhverv, bosætning og markedsføring af Vordingborg Kommune Projektets forventede effekter kan sammenfattes i følgende punkter: Opdagelse og formidling af nogle spændende historier om Steges middelalderhistorie, der simpelthen fortjener at blive fortalt meget bedre end i dag; Udnyttelse af kulturhistorien som generator for den lokale og regionale udvikling; Nyttiggørelse af viden i museer og videnscentre (primært i Museum Sydøstdanmark); Styrket turisme bedre oplevelser for turisterne, styrket reason to go og reason to stay ; Erhvervsudvikling øget omsætning, jobskabelse og iværksætteri i turistindustrien; Større viden om og identificering med byen hos dens egne borgere; Kulturhistorien som drivkraft i byudviklingen herunder vigtige bidrag til udvikling af levende og attraktive byrum; Kulturhistorien som virkemiddel i bosætningspolitikken Stege bliver en mere spændende by, også for tilflyttere; Samarbejdet udvikling af samarbejdsnetværk og oplevelsesudvikling på kulturhistorisk grundlag, som har selvstændig værdi og planlægges fortsat efter projektets afslutning; En række af projektets resultater, erfaringer og metoder kan overføres til andre byer og organisationer f. eks. vil den nye byguide-app formentlig kunne sælges til andre købstæder med middelalder-potentiale, f. eks. Køge og Næstved; Udvikling, afprøvning og vidensdeling af en utraditionel metode til oplevelsesudvikling. 11. Formidling, evaluering og målopfølgning Hvordan formidles projekt og resultater, hvordan evalueres og hvordan følges op på om målene er nået? Projektet sigter på formidling af Steges middelalderhistorie, og dets resultater vil blive særdeles synlige via de formidlingsprodukter, som de vil udtrykke sig i. De konkrete (formidlings-)produkter, der tegner sig som resultater af projektet, kan opregnes i den følgende liste: Kortsigtet revision af / supplement til Silderuten (print og www). Etablering af en www-site for projektet, til løbende info om dettes udvikling. Sitet implementeres på Museum Sydøstdanmarks og de samarbejdende organisationers hjemmesider. Publikation Tidsrejse under asfalten (30-50 s., format 20x20 cm i VUS kvalitetslayout). Skiltning på de vigtigste hotspots. Skiltene skal tjene det dobbelte formål, at de både skal levere spændende information til de, der ikke har smartphones og/eller foretrækker skiltet information, og at de skal understøtte byguide-app en, som kræver tilgængelige QR-koder på centrale steder i middelalderbyen. Vi forestiller os nogle enkle og ikke for store skilte (formentlig A3), der kan ophænges på byens vægge de behøver ikke egne standere, der er mere end nok af byinventar i forvejen. Byguide-app til Smart-phones og I-pads. Udvikles i samarbejde med det østrigske software-firma NOUS, som MV også har arbejdet sammen med om udvikling af den nye app Guide til Danmarks borge - og med samme metodik / teknik. Byguide-folder (print) harmonikafolder eller 16-20 s. brochure i almindelig VUS-layout, der kan supplere evt. afløse - Silderute-brochuren. Byguiden, www-version. Med mulighed for at kombinere den hurtige præsentation i app en med mere dybtgående informationer og baggrundsmateriale for de særligt interesserede. Manual for synliggørelse af middelalderen i byens rum. Resultaterne af arbejdet med at indkredse og synliggøre middelalder-historien i byens plan, bygningsmasse og rum tænkes samlet i en sådan manual, der kan bruges som udgangspunkt for mere vidtgående initiativer i efterfølgende projekter herunder anlægsprojekter. Visualisering og levendegørelse af middelalderbyen via Augmented reality (AR). Det er en teknik, der kan anvendes både i in-house (f. eks. på museet) og i on-spot formidling ( i marken, på hotspots). Et eksempel på AR er at holde et kamera op mod en bygning, f.eks. Netto på havnen. Billedinformationerne sammenlignes med en database, der genkender Netto på billedet, og erstatter virkeligheden med den virkelighed som var i middelalderen en 3-d fremstilling af Stege Borg. Man træder om man så må sige direkte tilbage i middelalderen. AR er et nyudviklet digitalt værktøj, hvor Museum Sydøstdanmark er blandt first movers, hvorfor anvendelse og videreudvikling af teknikken er et mål i sig selv. Når vi advokerer så stærkt for AR, er det 8af 12

dog fordi det er af særlig relevans i dette projekt, hvor det på flere hotspots drejer sig steder uden synlige spor af den middelalder-fortid, som vi gerne vil levendegøre. Middelalderudstilling på Møns Museum incl. artefakter, plancher og augmented reality-visualisering af middelalderbyen (flyttes senere til den nyrenoverede Mølleport). Beskrevet under pkt. 8.7. Middelalder-formidling ved events: Der laves (i samarbejde med div. arrangører) en samlet plan for, hvordan middelalderoplevelser kan kobles på de eksisterende events året rundt i Stege by. Eksempler på middelalderindslag ved tirsdagsmarkeder er nævnt tidligere. Det er let af få tilsvarende idéer i forh. t. andre events, fx middelaldermad, hvor vi har gode kontakter til Bi Skaarup, en af landets førende eksperter i madhistorie. Andre idéer er special-ture med kendte personer som fx Kåre Johannesen, Middelaldercentret. Vi har tidligere haft besøg af middelalder-kogge til Steges Sildemarked, og der kan også tænkes mere actionprægede indslag af den type, der kendes bl.a. fra Middelaldercentret (evt. i samarbejde med dette). Plan for formidlingsindhold i Mølleporten efter den forestående renovering (som gennemføres i et separat, efterfølgende projekt). Hertil kommer flere produkter, der kan støtte de primære formidlingsprodukter, men som er af mere intern karakter faglige notater, rapporter etc. Også projektarbejdet og projektet som sådan vil blive søgt synliggjort i så høj grad som muligt. Det hænger sammen med, at målet om at skabe dybde i borgernes oplevelse af deres egen by og en større identitetsfølelse også kræver en åben inddragelseslinje igennem hele projektforløbet. Det bør derfor i forb. m. projektudviklingen overvejes at styrke dette element (også i forhold til den vægt, det har i denne projektbeskrivelse) ved at indlægge offentlige møder og/eller ture med test af nye historier, walk and talk-seancer o. lign. På nuværende tidspunkt kan vi opregne de følgende tiltag til projekt-formidling : Detailplan og organisationsplan for projektarbejdet; Udredningsnotater / sammenskrivninger af ekst. kilder; Registrering / vurdering af foreliggende artefakter; Publikation Tidsrejse under asfalten (30-50 s., format 20 x 20 cm i VUS kvalitetslayout; Interne notater fra registreringsture til hotspots; Workshop-rapport; Samlet strategi- og handlingsplan for middelalder-oplevelser i Stege; Skitser til udviklingsplaner for hvert hotspot; Slutrapport. Evaluering: Der gennemføres løbende evaluering af projektforløbet på arbejds- og styregruppemøder hen gennem forløbet. Projektets afslutning markeres (bl.a.) ved en workshop for alle aktive medvirkende. På workshoppen gennemføres en systematisk funderet debat om projektets resultater i forh. t. de oprindelige mål og i forh. t. de særlige styrker ved proces og samarbejde. Der bliver vel at bemærke ikke tale om en rent tilbageskuende evaluering, men i høj grad om en fremadrettet, idet der med største sandsynlighed vil følge videregående formidlingstiltag i direkte forlængelse af dette projekt. Evalueringen vil få en vigtig opgave i at kvalificere den videre projektudvikling. Perspektivering: Det er som nævnt flere gange tidligere et klart mål for projektarbejdet, at dets udviklingstiltag ikke kun følges op i dette projekt, hvor de primært fører til formidlingsmæssige produkter, men også i flere efterfølgende projekter, som i øvrigt forventes at få langt større budgetter end indeværende projekt. Det drejer sig primært om: Projekt Mølleporten Renovering og tilgængeliggørelse af Mølleporten. Som nævnt forberedes dette projekt, der også vil omfatte Mølleportens omgivelser, og som sandsynligvis vil løbe op i en samlet projektsum på over 10 mio. kr. Synliggørelse af middelalderen i byens rum udvikling af levende og attraktive byrum. Den nævnte manual skal være udgangspunkt for eet eller (formentlig) flere anlægsprojekter, der sigter på at rense Steges byrum for overflødigt byinventar og bringe byens rum og bygningsmasse så tæt tilbage til de middelalderlige spor som muligt. Der vil også indgå tiltag til synliggørelse af i dag skjulte middelalder-minder, f. eks. Stege Borg, middelalder-rådhuset og Skt. Gertrud Kloster. Også for disse projekter forventes den samlede budgetramme at udgøre et tocifret millionbeløb. Denne udviklingsmulighed vil passe som fod i hose til Region Sjællands og 9af 12

Østdansk Turismes nye projekt Levende og attraktive byrum, hvor Stege er en af tre udvalgte prøvebyer. Der kan også sagtens tænkes andre videregående perspektiver for projektarbejdet bl.a. udvikling af særlig hotspots (fx i forlængelse af de ovennævnte initiativer omkring kirken og Morten Reenbergs Gård), inddragelse af andre middelalderlokaliteter på Møn, i kommunen og regionen, gennemførelse af tilsvarende projekter i kommunens to andre købstæder etc. Kun fantasien sætter grænser. Se i øvrigt skema i bilaget, hvor der står mere om perspektiver. 12. Projektorganisation Beskriv projektorganiseringen forankring, deltagere, kompetencer, styregruppe, arbejdsgruppe etc. Hvis der anvendes ekstern konsulentbistand i projektet angives navn på konsulent/konsulentfirma herunder. Organisation: Projektarbejdet organiseres som nævnt tidligere - ved at der fra starten nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen sammensættes af ledere fra Museum Sydøstdanmark / Danmarks Borgcenter, Østdansk Turisme, Middelaldercentret, Vordingborg Kommune, Lokalhistorisk Arkiv Møn, Vordingborg Udviklingsselskab / Møn- Sydsjælland Turistforening, Lokalrådet for Stege og omegn, Møns Handelsstandsforening, Initiativgruppen for Byggeri & Miljø og Møn Nu. Arbejdsgruppen der hen gennem projektet kan suppleres med flere ad-hoc arbejdsgrupper efter behov - sammensættes af medarbejdere med relevante kompetencer fra de samme organisationer, suppleret med særligt udpegede videns- og ressourcepersoner indenfor middelalderhistorie og oplevelsesudvikling. Lykke & Nielsen Arkitekter MAA v. Bent Lykke og Erik Büchert tilknyttes som eksterne proceskonsulenter på projektet. Netværk: Projektet bygger på samarbejde med følgende parter, som alle forventes inddraget som aktive deltagere i projektarbejdet på såvel styregruppe- som arbejdsgruppeniveau (vi har allerede nu tilsagn om medvirken fra næsten alle): Museum Sydøstdanmark (projektholder) Østdansk Turisme, Middelaldercenteret, Lokalhistorisk Arkiv Møn, Lokalrådet for Stege og omegn, Vordingborg Udviklingsselskab / Sydsjælland-Møn Turistforening, Foreningen Møn Nu, Møns Handelsstandsforening, Initiativgruppen for Byggeri og Miljø, Vordingborg Kommune, samt Lykke & Nielsen Arkitekter MAA projektets eksterne konsulenter. Opbygning og kvalificering af dette netværk vil være en stor styrke for projektet, men det vil også have stor selvstændig værdi i form af vidensdeling, gensidig inspiration og samarbejde om andre middelaldermiljøer. Det vil også være et perfekt udgangspunkt for videreformidling af viden, resultater, metoder og andre erfaringer til andre byer / organisationer, der vil arbejde med formidling af middelalderen. Projektet og dets organisering / samarbejdet mellem de nævnte parter betyder nyttiggørelse af viden i museer og forskningskredse, og udnyttelse af kulturarven som en force i den lokale udviklingsstrategi. Begge dele har i de senere år været højt prioriterede, politiske målsætninger. I skemaet i det vedlagte Bilag 1 har vi noteret præcis hvordan udvalgte partnere forventes at deltage i projektarbejdet. Det er dog primært Museum Sydøstdanmark, Lokalhistorisk Arkiv Møn, Vordingborg Udviklingsselskab og L&N Arkitekter, der forventes at være aktive i det daglige projektarbejde. De øvrige samarbejdspartnere sidder i styregruppen, men kan sagtens tænkes inddraget i mere aktive roller ad hoc. Forankring: Projektresultaternes drift efter etableringsfasen placeres hos velkonsoliderede organisationer som Museum 10af 12

Sydøstdanmark og Møn Turistbureau, som forpligter sig til at opretholde og videreudvikle de etablerede formidlingsprodukter (bl.a. byguide-app en, vedligeholdelse af skilte, brochure-distribution, hjemmesidepræsentation, mobiltlf-guidning og app s til I-pads og smart-phones). For at sikre koordinering og videreudvikling af det samlede middelalder-produkt er det meningen, at styregruppen opretholdes efter afslutning af projektperioden. Projektet forankres også i det til projektet etablerede samarbejdsnetværk, som har selvstændig værdig og derfor som nævnt vil blive søgt videreført efter projektets ophør. Med den nævnte styrkelse af projektets inddragelseslinje, vil det også blive godt forankret i lokalbefolkningen. 13. Budget (i hele 1000 kr.) Aktivitet 2014 2015 I ALT Projektledelse (styregruppemedlemmernes tidsforbrug ansl.) 40 20 60 Proceskonsulenter (se også Bilag 1) 136 93,5 229,5 Historiske konsulenter (frikøb medarb. fra Mus. Sydøstdanmark) (se også Bilag 1) 132 66 198 Formidling, markedsføring og PR, herunder: 450 Hjemmeside 30 Tidsrejse under asfalten 60 Teknisk etablering af byguide-app 60 Skiltning på hotspots 80 Folder 30 Middelalderudstilling på Møns Museum 80 Levendegørelse af middelalderbyen via augmented reality 100 Studietur for styre- og arbejdsgruppe, f. eks. til Visby 40 40 Møder mv. 15 5 20 Befordring 15 5 20 Revision 10 10 I ALT (hele 1000 kr.) 528 489,5 1.017,5 14. Finansieringsplan (i hele 1000 kr.) Status Beskriv den samlede finansiering af projektet. I status skrives ansøges, ansøgt eller tilsagn Beløb ud for hver linje. Dokumentation for tilsagn vedlægges i bilag. Tilsagn Egenfinansiering (styregruppemedlemmers og museumsmedarbejderes tidsforbrug) 220 Tilsagn Region Sjællands Kulturhistoriske Pulje 301 Ansøges Vordingborg kommune, 496,5 I ALT (hele 1000 kr.) 1.017,5 15. Bilagsoversigt Angiv hvilke bilag, som er fremsendt sammen med ansøgningsskemaet Bilag 1. Oversigt over forventede produkter, effekter og perspektiver af projektet Bilag 2. Fordeling af Konsulent- og museumsmedarbejdertimer på projektfaserne 16. Vordingborg.nu (sæt kryds) Ansøger er villig til at støtte op omkring vordingborg.nu i overensstemmelse med retningslinjerne for Udviklingsog markedsføringpuljen i Vordingborg Kommune. 11af 12

17. Dato og underskrift Dato Underskrift Ansøgning sendes til: Ansøgning og bilag sendes via E-mail til: Udv-fp-udvikling@vordingborg.dk Vær opmærksom på de offentliggjorte ansøgningsfrister på vordingborg.dk ansøgninger behandles 3 gange om året i forbindelse med disse for sent indsendte ansøgninger vil først blive behandlet ved den efterfølgende ansøgningsfrist. Sammen med ansøgningsfristerne kan du også se, hvornår ansøgningerne behandles i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og hvornår du kan forvente svar på din ansøgning. Retningslinjer for findes på vordingborg.dk, sammen med en vejledning til dette ansøgningsskema. 12af 12