Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde: Sundheds IT og digitale arbejdsgange. 0. Fælles indledning 1. Indledning Anvendelse og udvikling af tværsektoriel sundheds-it og digitaliseringen af samarbejdet på sundhedsområdet skal understøtte sundhedsaftalens indsatser. Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er: At bidrage til og understøtte at samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet kan ske planlagt, hurtigt og sikkert At sikre sammenhæng i data og processer på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, herunder forbundne områder som social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. At bidrage til at risikoen for genindlæggelser, fejlmedicinering og unødige hjemmebesøg mv. reduceres. At bidrage til dokumentation af indsatser med henblik på, at understøtte kvalitet i behandling, pleje og rehabilitering. At understøtte at borgeren bliver inddraget i eget forløb og motiveret til, at blive en aktiv sundhedsaktør. 2. Principper Indledning Sundhedsaftalen om sundheds-it og digitaliserede arbejdsgange tager udgangspunkt i en række principper. Et princip er i denne sammenhæng retningsgivende for de initiativer, der besluttes i fællesskab i regi af sundhedsaftalen og Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Principperne skal følges og tænkes ind i alle aktiviteter. Hvis der fraviges fra et princip, skal der kunne redegøres for, hvorfor princippet ikke følges. 1. Borgeren er en aktiv medspiller. Der sættes fokus på borgerne som en vigtig sundhedsressource i eget forløb. Udvikling, anvendelse og udbredelse af nye teknologier til at styrke inddragelsen og deltagelsen af borgerne i eget patientforløb er et fokusområde. Borgeren gives mulighed for at bidrage med egne data til de sundhedsfaglige aktører, og understøttes i at kunne anvende egne sundhedsoplysninger og data proaktivt.
Der skal tages hensyn til og højde for den borger, der har svært ved at håndtere ny teknologi og som ikke har ressourcerne til at tage hånd om egen sundhed, men som har brug for en mere håndholdt indsats. Samarbejdet med borgeren tager derfor udgangspunkt i borgeres ressourcer, forudsætninger og ønske om inddragelse. Borgerens pårørende og ressourcepersoner omkring borgeren skal ses som en aktiv parter i patientens forløb. Sundheds-it skal ikke være en barriere for lighed i sundhed. Borgeren kan se egne journaloplysninger i e-journal og har adgang til egen medicin via FMK. Telemedicinsk sårvurdering kan give borgeren overblik over behandligsforløb og sårudvikling i billeder og tekst. Yderligere kan telemedicinske løsninger som TeleCare Nord bidrage til patientinddragelse og styrkelse af borgerens evne til at mestre egen sygdom og give borgeren bedre styring ved brug af hverdagsteknologi. 2. Patientforløb skal være sammenhængende Fremdrift og udvikling af sundheds-it og digitale arbejdsgange på tværs af sektorer sker koordineret og styret med det formål at sikre det sammenhængende patientforløb for borgere. Området forankres strategisk i Den administrative styregruppe, hvor også rammen for videreudvikling af området sættes og prioritering af ressourcerne sker. Omfattet er både helt nye teknologier samt bedre sammenhæng og brug af eksisterende teknologier, herunder at teknologier tages i fuld anvendelse samt videreudvikles. Tværsektoriel sundheds-it og digitalisering vil fortsat være et fokusområde, der udbygges og videreudvikles i samarbejdet mellem sundhedsaftalens aktører. Digitalisering af sundhedsområdet, tænkes bredere end bare Nordjylland. Der er et stadigt voksende samarbejde med andre regioner, kommuner og private leverandører. Nationale strategier og indsatser følges og implementeres, hertil vil der være Nordjyske initiativer, der understøtter det tværsektorielle samarbejde. Tværsektoriel digital understøttelse af patientforløb er stærkt forankret nationalt, her vil Nordjylland deltage aktivt og målrettet. Nordjylland vil gå forrest og være en dagsordenssættende part. Nordjylland har i dag gode resultater af sundheds-it samarbejdet, herunder erfaringer med implementeringer på tværs. Den stigende afhængighed af deling af data stiller store krav til prioritering, udvikling, implementering og drift/forvaltning på tværs. For at sikre et fortsat koordineret og styret samarbejde etableres en fælles styringsmodel for it-samarbejdet i Nordjylland. 3. Der er konkrete aftaler om anvendelse af it-løsninger Anvendelsen af it-løsninger på tværs af sektorer og faggrupper stiller store krav til den organisatoriske forankring, herunder at it-løsningerne anvendes systematisk, korrekt og rettidigt samt med højt indholdsmæssig kvalitet i det sundhedsfaglige indhold. Det aftales derfor, hvilke data der er tilgængelige, hvorledes data formidles eller tilgås, samt hvornår. Ligeledes bør det være tydeligt, hvilke forventninger der er for, hvornår parterne handler på data. Side 2 af 6
Data skal være tilgængelig inden for gældende lovgivning, herunder omfattes lovning om patientsikkerhed, informationssikkerhed og datasikkerhed. Brugernes adgang til patientens data skal aftales med udgangspunkt i at nødvendige og relevante data skal være tilstede. Borgeren skal som udgangspunkt have adgang til alle egne data fx via e-journal. It-løsninger skal sikre deling af information samt understøttelse af integrerede forretnings- og arbejdsgange på tværs af geografi og organisation. Sammenhængende og effektive patientforløb kan understøttes ved, at data følger borgeren gennem patient/borgerforløbet og at fagpersoner kan få et hurtigt og fleksibelt overblik over disse data. Som i nogle situationer vil det være hensigtsmæssigt at sende data, mens det i andre vil være mere hensigtsmæssigt at dele hinandens data. Hvilke it-løsninger der udvikles eller anvendes afhænger af det konkrete sundhedsfaglige samarbejde, under hensyn til, at der skal sikres et sammenhængende patientforløb. Anvendelsen af it-løsninger i Nordjylland skal i videst mulige omfang være ens for alle kommuner, alle sygehuse og alle praksis, således at der ikke er forskellige arbejdsgange afhængigt af, hvem samarbejdspartneren er i den anden ende. 4. Der er konkrete aftaler om organisatorisk implementering af it-løsninger. Sundheds-it skal organisatorisk implementeres. Sundheds-it medfører ændringer i opgaver, roller og processer, og skaber behov for nye specifikke kompetencer. Hver organisation er ansvarlig for lokalt at tilpasse organisationen, samt at brugerne motiveres til at bruge systemerne og løbende uddannes, når der er indgået konkrete aftaler om implementering eller når nationale strategier skal følges. Projekter med IT eller implementering af nye løsninger skal derfor aftales, planlægges, styres og gennemføres med fokus på organisationsudvikling som omdrejningspunkt. 5. Det tekniske setup understøtter sikker og stabil drift. Informationssikkerhed, patientsikkerhed samt datalovgivningen er grundlæggende hensyn og skal danne rammen for udveksling af data både i tilgængelige løsninger men også i nye løsninger. Relevante informationer skal deles og være tilgængelige i videst muligt omfang, ligesom terminologier og datadefinitioner i størst muligt omfang skal være fælles. For at understøtte det faglige samarbejde samt borgeren som ressourceperson kan der være behov for at udvikle eller implementere nye løsninger. Systemer og infrastrukturer skal etableres med henblik på skalerbarhed, tilgængelighed, performance og support, ligesom gældende standarder, nationale og internationale skal overholdes herunder ift. hjemmemonitorerings- og medicoteknisk udstyr. Tværsektoriel sundheds-it kræver tilpasninger eller udbygning af eksisterende systemer, teknologier eller tilkøb af nye. Hver organisation er ansvarlig for udviklingen af egne it-systemer, således at tværgående patientforløb kan understøttes. Side 3 af 6
Ved implementeringer eller opgraderinger af eksisterende løsninger eller af nye teknologier aftales det i god tid, hvorledes overgangen skal foregå. Alle parter orienteres i god tid, så brugere og leverandører kan orienteres. Der indgås aftaler omfattende driftssituationen. Tidstro adgang til data skal sikres ved at minimere tekniske barrierer fx ved korte forsendelsestider. Sikker og stabil drift skal understøttes ved let adgang til fejlfinding, tæt kontakt til leverandører samt systemadministratorer på tværs af sektorerne. De fælles løsninger og teknologier skal have høj grad af sikkerhed, samt høj stabilitet og tilgængelighed. 6. Værdien af nye tiltag afprøves innovativt Nordjylland arbejder innovativt og afprøvende med nye teknologier og nye mulige arbejdsgange som følge af nye teknologier. En ny æra inden for teknologi skaber imponerende ændringer i de måder, vi lever og arbejder på. Mobile enheder, kombineret med meget udvidet adgang til data og netværk, har givet både private forbrugere og professionelle mulighed for at ændre måderne, de håndterer deres tilværelse og arbejde på. Disse nye muligheder inddrages og afprøves innovativt i samarbejdet mellem parterne med inddragelse af nordjyske virksomheder. Innovation skal ikke drives på samme måde som store projekter, men skal være drevet af hurtig afprøvning af den gode idé, hvor hensyn til efterfølgende drift og sikkerhed spiller en mindre rolle i en første afprøvning. Indsatsen for it-innovation vil fokusere på afprøvning af idéer, effektvurdering og processen for overgang til drift. 3. Indsatser Principperne sætter retningen for samarbejdet. Indsatserne er initiativer, der igangsættes for at sundheds-it samarbejdet kan gå i den retning, som principperne tegner. Således skal der, når der arbejdes med indsatserne overvejes, om de enkelte principper bliver tilgodeset i arbejdet. Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017, samt de tilhørende initiativer, tegner det fremadrettede billede af indsatserne inden for digitalisering af det samlede sundhedsvæsen. Hertil vil de kommende økonomiaftaler indeholde digitaliseringsindsatser, der understøtter det sammenhængende patientforløb. Elektronisk understøttelse af samarbejdet i sundhedsaftalen Samarbejdet beskrevet i sundhedsaftalen skal elektronisk understøttes, hvor dette giver faglig mening, højner patientsikkerheden, kvaliteten og sikre dokumentationen. I aftaleperioden vil den efterspurgte digitalisering blive forsøgt understøttet med tilgængelige løsninger eller ved mulige nye løsninger. Eksempler på områder der ikke er understøttet er psykiatriens samarbejde med kommunerne (socialområdet og institutioner) samt børneområdet. Side 4 af 6
En del af samarbejdet er understøttet ved MedCom standarder, der er implementeret i Nordjylland, dog er der mulighed for videreudbredelse af eksisterende standarder til understøttelse af andre og nye samarbejdsflader. MedCom-standarderne videreudbredes i det omfang standarderne understøtter det faglige samarbejde, samt hvor de tekniske muligheder er tilgængelige. Der arbejdes fortsat med et fokus på at sikre teknisk udvikling og forbedring af standarderne, dels i selve standardbeskrivelsen, men også i egen brugergrænseflade herunder sammenhæng til eksisterende fagsystemer samt mulighed for autogenerede data og minimering af dobbeltregistrering. Der er fortsat behov for optimering af den faglige anvendelse af standarderne, på det organisatoriske og aftalemæssige plan, herunder at sikre optimale arbejdsgange og relevante data. Der sættes fokus på samarbejdet om anvendelsen af MedComstandarder fx epikriser, henvisninger, hjemmepleje-sygehusstandarder, korrespondancemeddelelser. Telemedicin og telesundhed Telemedicin kan bidrage til effektiv behandling og pleje og understøtte rehabilitering. Telemedicinske løsninger kan bidrage til effektivisering og bedre anvendelse af ressourcer på tværs af aktører i sundhedsvæsenet. Med Telemedicin introduceres behov for nye samarbejdsflader og incitamenter, som kræver tilpasning og udvikling af det tværsektorielle samarbejde og den tværsektorielle organisation med understøttelse af it løsninger og forpligtigende aftaler. Telemedicinske løsninger har gennem de seneste år været afprøvet i mindre skala, i de kommende år er der fokus på, at telemedicinske løsninger udbredes til nationale løsninger fx Telemedicinsk sårvurdering. En national telemedicinsk infrastruktur er under etablering med udgangspunkt i blandt andet TeleCare Nord. TeleCareNord er et nordjysk storskala projekt, som skal efterprøve fundne positive effekter af telemedicin i mindre forskningsprojekter. TeleCare Nord er i pilot i Nordjylland og projektets resultater iagttages med forventning om, at TeleCare Nord går i drift i aftaleperioden. I perioden aftales en opgave - og ansvarsfordeling mellem parterne og TeleCare Nord organiseres som en fælles tværsektoriel indsats. Telemedicinske initiativer som telesundhed kan give borgeren mulighed for at fortsætte med sit daglige liv med sygdom og funktionsnedsættelse. Borgeren kan ved brug af hverdagsteknologi som tablets og smartphones, telemedicinsk udstyr, have adgang og mulighed for at bidrage til egne sundhedsdata, nem adgang til sundhedsinformation og læring. Telemedicin kan målrettes samarbejdet mellem kliniker og fagpersonale i kommunerne eksempelvis ved fagligrådgivning på tværs af sektorer og i eget hjem understøttes ved fx brug af video, telemedicin, teletolkning mv. Side 5 af 6
Etablering af en overordnet styringsmodel for tværgående it-samarbejde. Sundheds-it og digitalisering af arbejdsgange kan ikke ses som et internt anlæggende hos de enkelte parter, men digitalisering og sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer, hvilket stiller store krav til koordinering og styring på tværs. Der etableres en overordnet styringsmodel for tværgående it-samarbejde og projekter som en del af sundhedsaftalesamarbejdet. Den konkrete organisering etableres i aftaleperioden. Målet er at der skabes sammenhænge mellem det opperationelle og strategiske niveau, mellem drift og udvikling af nye løsninger. Organiseringen skal styre udviklingsprojekter samt prioriteringer af den portefølje af it-projekter, som er godkendt af Den Administrative Styregruppe. Ligeledes vil organiseringen skulle håndtere et tæt samarbejde om systemforvaltning herunder support, drift og videreudvikling af tværgående løsninger eller it-løsninger der er afhængige af den tværsektorielle it. Kvalitetsudvikling og data Digital kommunikation og digitale arbejdsgange i almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse bidrager til at dokumentere indsatser, blandt andet med henblik på at sikre ensartet kvalitet og understøtte kvalitetsudvikling fremadrettet. De registrerede data giver mulighed for udtræk til evaluering, information om patientforløb samt projekter. Data kan understøtte konkrete projekter som fx tripel aim. Data kan anvendes af aftalens parter under hensyn til gældende lovgivning. 4. Indikatorer for opfølgning på de konkrete indsatser Tekst mangler 5. Forslag til implementering Tekst mangler Side 6 af 6