LMVESTNYT. Februar 2015. 40 års jubilæum på SE. 40 års jubilæum på»arken«



Relaterede dokumenter
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

LMVESTNYT. Februar Løgumkloster Efterskole. Sædding Efterskole. Tværkulturelle arbejde

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Studie. Den nye jord

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Mark. 16,14-20.

ibelong Er vi fælles om at være alene?

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

3. søndag efter påske

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Missions- og prædikantkonsulent

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Kristendom på 7 x 2 minutter

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Pinsedag 4. juni 2017


Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

REFERAT GENERALFORSAMLING i IM Hjørring

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Luthersk Mission Esbjerg. - Program oktober marts 2018

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Efterskolen Solgården

Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

2. søndag efter påske

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

C.O. ROSENIUS. til fred


Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

» Intro « » Du er formand «

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10, tekstrække

hjulpet dem. Men Jesus tvister fortællingen, og tvinger den lovkyndige til at pege på samaritaneren som en, der skal elskes.

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Langfredag 3. april 2015

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Transkript:

LMVESTNYT Årsskrift for LM-Vestjylland Februar 2015 40 års jubilæum på SE 40 års jubilæum på»arken«udsendelsesfest 11. januar 2015 1

Indhold»Frem mod afdelingsmødet«v/ Thomas Beck... 3 Dagsorden til afdelingsmødet... 4 Skriftlig beretning fra LMH... 5 Skriftlig beretning fra Løgumkloster Efterskole... 6 Skriftlig beretning fra Sædding Efterskole... 7 Skriftlig beretning fra Efterskolen Solgården... 8 Skriftlig beretning fra Stubbekøbing Efterskole... 9 Skriftlig beretning fra LUMI Genbrug... 10 Skriftlig beretning fra Det Tværkulturelle Arbejde... 11»Den åndelige arv«ved Leif Bach Kofoed... 12 Præsentation af afdelingsstyrelsen... 15 Sommerens lejre, Vigtige datoer mm.... 16 Forsiden Billeder fra 40 års jubilæumsfesten på Sædding Efterskole Billeder fra 40 års jubilæumsfest på Arken Billeder fra udsendelsesfesten d. 11. januar Vestjylland Redaktion: Thomas Beck, Esbjerg Rikke Slot, Videbæk Dan Hessellund, Herborg. Kontakt: Dan Hessellund, Afdelingssekretær i LM-Vestjylland Privat adresse: Solbakken 16A DK-6920 Videbæk M: 2213 6867 T: 3512 5613 e-mail: dh@dlm.dk www.lm-vestjylland.dk www.dlm.dk 2

Frem mod afdelingsmødet Du sidder med første udgave af Årsskriftet. Kredskontakten er ændret til nogle nyhedsbreve og et årsskrift. Nyhedsbrevene kommer ud på mail. Det er korte informationer, som vi fra afdelingsstyrelsen gerne vil videregive til jer. Den vedvarende og gensidige kommunikation med hinanden er vigtig (kontakt din lokale kredsformand, hvis du ikke modtager nyhedsbreve). Desuden vil vi også med dette hæfte tydeliggøre LM s identitet, analysere og vurdere den tid, vi er en del af, samt at vise vej frem. I dette Årsskrift kommer vi omkring»vor åndelige arv«. Det er et resume af det oplæg Leif Bach Kofoed holdt for kredsstyrelserne ved repræsentantmødet i efteråret:»hvordan give stafetten videre?«. Desuden finder I også dagsorden og diverse bilag til afdelingsmødet. Gudsfrygt! Ovenstående tema går igen i flere af de arrangementer, som finder sted i 2015. Ved prædikantkurset siger Mikkel Vigilius noget om vækkelsesforkyndelse, og Peter Olsen har en kursusaften for kredsstyrelser, ældsteråd, bestyrelser i LMU og LM-Kids ud fra emnet:»gudsbilledet er under forandring!«. Til efteråret vil der igen være EXODUS-møder, hvor fokus er vækkelse og fornyelse. Gudsfrygt vil også være indholdet ved afdelingsmødet. Det er blevet en hjertesag for mig. Jeg håber, vi på en kærlig måde kan tale med hinanden om denne sag. For den er vigtig ja alvorlig. Gudsfrygt i vort arbejde! Jeg blev overrasket over antal steder, da jeg på min elektroniske bibel skrev»gudsfrygt«i søgefeltet. Desuden kommer så de steder om hellighed og at frygte Gud. Gudsfrygt er en hovedsag i bibelen. Intet er mere vigtigt for os som kristen menighed end at besinde os på det budskab, som vi formidler. Stemmer det overens med det bibelske billede af Gud. Kan det tænkes, at vi giver et så ensidigt billede af Gud, at det ikke står mål med det, bibelen giver. Man kender kun Gud som kærlighed og alene det. Man ved f.eks. ikke, hvad hellighed er. For nogen er det utænkeligt, at Gud er hellig, og vi skal holde hans bud. Det kan da ikke passe, at Gud kan forkaste mennesker og lade dem gå fortabt. Har vi i ord og former gjort vore tilhørere ligegyldige for Gud? En har sagt det sådan:»det folk er fattigt, for hvem intet er helligt«. Vejen frem er den som bibelen og vore lutherske skrifter viser. I omtalen af de 10 bud står der:»vi skal over alle ting frygte og elske Gud«. Kærligheden til Gud kan kun bevares, når der findes sand ære- og gudsfrygt. Thomas Beck Afdelingsformand 3

afdelingsmøde 2. marts 2015 Der afholdes afdelingsmøde mandag d. 2. marts kl. 19.00 i Skjern missionshus 1. I ndledning valg af ordstyrer. 2. Beretning om arbejdet i afdelingen v/ Afdelingsformand Thomas Beck. (Udpluk findes på www.lm-vestjylland.dk 14 dage før) 3. Beretning inkl. regnskab fra: a. Café Kilden i Herning. b. Arken i Esbjerg. c. Virksund Kursuscenter. d. Sommerlejren Hemmet Strand. 4. Valg: a. Valg til LM s generalforsamling a.i. Valg til generalforsamling inkl. afdelingsstyrelsen: Efter tur afgår Asger Mogensen (Herning) og Preben Haahr (Krusbjerg). a.ii. Valg til generalforsamling: Efter tur afgår Knud W. Skov (Herning). Knud modtager ikke genvalg. b. Sædding Efterskole: Efter tur afgår Jens Kjærgård (Rækker Mølle). c. Efterskolen Solgården: Efter tur afgår Mimi Kristensen (Henne) d. Virksund Kursuscenter: Efter tur afgår Jacob Muldbjerg (Holstebro). e. Plejehjemmet Klokkebjerg: Efter tur afgår Torben Hvergel (Ringkøbing) og Frida Skade (Skjern). Frida modtager ikke genvalg. f. Plejehjemmet Klokkebjerg, suppleant: Efter tur afgår Henning Juhl (Tarm). Henning modtager ikke genvalg. g. Plejehjemmet Bakkely: Efter tur afgår Else Christiansen (Spjald) og Tove Kristensen (Videbæk). Else modtager ikke genvalg. h. Plejehjemmet Bakkely, suppleant: Efter tur afgår Rikke Slot Pedersen (Videbæk). i. Revisorer: Efter tur afgår Rosa Tobiasen (Spjald) og Torben Hvergel (Ringkøbing). 5. Afdelingens regnskab v/ Afdelingskasserer Jens Kragh. 6. Skriftlige beretninger fra LMH, Løgumkloster Efterskole, Sædding Efterskole, Efterskolen Solgården, Stubbekøbing Efterskole, Genbrug samt Tværkulturel Mission. 7. Eventuelt. Navne på kandidater, der ønskes opstillet til ovennævnte valg, skal indsendes til afdelingsformanden senest den 16. februar 2015 og være underskrevet af forslagsstilleren. Velkommen til afdelingsmøde. Venlig hilsen Afdelingsstyrelsen 4

Beretning for LMH 2014 LMH er den eneste højskole i Danmark, hvor det primære fokus er, med afsæt i den Luthersk-Rosenianske arv, at give Guds Ord videre. Friheden til det har vi i vort land, og det må vi takke for. Men skal det lykkes, da kræver det også, at der er nogen at give det videre til. Derfor er det en glæde at kunne se tilbage på et år, hvor der har været to store elevhold, som har villet bruge tid på fordybelse i Guds Ord. I foråret var der 60 elever og i efteråret 65. I foråret 2015 var der over 70 tilmeldte ved årskiftet. Det er en stor opmuntring for lærerne, samtidig med at det selvfølgelig også giver andre udfordringer, både pædagogisk, praktisk og administrativt. Ved efterårets bestyrelsesmøde afgik Erik Sode Nielsen som formand, og Hans Ulrik Munk blev valgt som ny formand. Begge repræsenterer Sønderjyllands afdeling. På LMH har vi stadig en integrationslinje, og der kommer også elever til den. Nogle af dem kommer som asylansøgere, mens andre får muligheden for et højskoleophold på LMH gennem menigheder, henvist fra det offentlige eller en kombination af disse. Gennem LMH lærer de både om Danmark og den kristne tro, samt de får mulighed for et kristent netværk, der kan være en støtte og hjælp efter opholdet. Flere af dem kommer fra vanskelige sammenhænge og har brug for dette. Samtidig er det ofte en stærk og givende oplevelse for de andre elever, at komme tæt på kristne brødre og søstre, der har måttet lide meget for deres tro. I foråret blev en»visionsproces«for LMH skudt i gang. Dens fokus er de store linjer og det lange perspektiv. Den skal handle om, hvor det er LMH ønsker at gøre en forskel for de elever, der har deres gang på LMH. Ikke blot i det korte perspektiv, men også i det lange, dvs. også efter deres ophold på LMH. Målet for processen er at få nyformuleret (dvs. ikke omformuleret) visionen for skolen i respekt for skolens formålsparagraffer. En konkret måde at støtte LMH på, kan være at give til elevstøttefonden. Det er den fond, der bruges til at give en økonomisk håndsrækning til de elever, som har behov for det, for at kunne betale højskoleopholdet. Bidrag til denne fond er fradragsberettiget. Yderligere oplysninger fås ved at henvende sig til skolen eller finde det via hjemmesiden. Det sidste års tid har alle elever fået et mindre tilskud fra fonden, men der ingen fremadrettet beslutning om dette. Efter nytår er skolens hjemmeside på internettet blevet moderniseret. Det kan anbefales at klikke ind på www.lmh.dk. Her er der mulighed for at orientere sig om forskellige forhold i forbindelse med et ophold på LMH, samt blive opdateret på skolens øvrige tilbud. Til jer alle skal der lyde en tak for forbøn og opmuntring til at fortsætte i denne tjeneste samt, om lejlighed byder sig, at deltage i bibelkursus, sommerhøjskole m.m. som udbydes på LMH. Preben Skov Jensen 5

Beretning fra Løgumkloster Efterskole I sidste skoleår var der 104 elever på skolen i år er der 64! Det er et meget stort fald i elevtallet, og årsagerne er flere. Den største grund er, at der kort og godt er markant færre børn at tage af i skolens kernebagland i Sønderjylland. Dette fylder selvsagt en del for ansatte og bestyrelse, og det har uundgåeligt betydet en reduktion i medarbejderstaben. Skolen har en sund økonomi, og med de nødvendige tilpasninger kan vi fremadrettet drive en god skole med ca. 80 elever. Vil du være med til at bede om, at vi får det? I januar har fokuskristendomslinjen været i Tanzania, hvor de har besøgt skolens pedel Erik Haahr Andersen, som bruger et års orlov på at være missionær der. Skolens forstanderpar Birgitte og Niels Kousgaard er flyttet ind i en nyrenoveret bolig bag skolen. Den tidligere forstanderbolig er revet ned, og dermed fremstår skolen mere synlig fra Tønder Landevej. At drive efterskole er at ruste unge mennesker til livet. At drive kristen efterskole er langt mere - at række dem evangeliet om Jesus som frelser og Herre, og håbet om en evig herlighed. Det er der fortsat store perspektiver i. At dette sker, er ikke nogen selvfølge, selvom det er skolens formål. Skolens medarbejdere må hver dag i ord og liv pege på Ham, der er vejen, sandheden og livet. For eleverne er det ikke nødvendigvis en ulempe at være færre. Det nuværende elevhold trives godt, og fylder især dagligstuen med liv. Et efterskoletilbud skal til stadighed justeres og nytænkes. Af nye tiltag kan nævnes: Linjestrukturen bliver blødt op, så der bliver mulighed for at skifte linje to gange i løbet af året. Der oprettes et danskhold for ordblinde og svage læsere. Der bliver et antal eventdage med eksterne undervisere; f.eks. en kok, gospeldag, gps-løb, m.m. Tak om I vil bære med i forbøn, også for Løgumkloster Efterskole. Vi har brug for det! Kurt Knudsen, Esbjerg Karl Haahr, Gaarde 6

Beretning fra Sædding Efterskole Et efterskoleophold på Sædding er fyldt med en masse gode oplevelser! Vores aktivitetskalender viser, at der er mange højdepunkter for eleverne: Tømmerflådetur, skitur til Østrig, udlandsture til Rom og Beijing osv. Der er også mange dage, hvor skolens døre lukkes op for gæster. Hverdagene er dog stadig de fleste, og derfor gør vi os også umage for, at de skal være trygge og gode, fyldt med fællesskab, fordybelse og forkyndelse. 40 års jubilæum Et højdepunkt var skolens 40 års jubilæum den 27. september. Vi mærkede en stor opbakning fra gamle elever og skolens venner. Det blev en dag, hvor vi også fik mulighed for at sige tak både til Gud for hans nåde og velsignelse og til skolens venner, ikke mindst i Vestjyllands Afdeling! Sædding Efterskole har udviklet sig på mange måder siden 1974, men det var fantastisk at høre pionererne give udtryk for, at de også bakker op om skolen i dag og den måde, vi driver efterskole på og forkynder Jesus for vores elever. Bønhørelse: 69 elever Skoleåret 2013-14 var et godt år, hvor vi fik lov til at præge 53 unge, både fagligt, menneskeligt og åndeligt. Vi bad om, at vi måtte få 65 elever til det nye elevhold Gud hørte vores bøn, så vi har kunnet begynde skoleåret 2014-15 med 69 elever. Det ser også positivt ud til det kommende skoleår, men der er stadig ledige pladser, så hjælp os gerne med at få vores præsentationsmaterialer ud til de familier og teenagere, der står foran et efterskolevalg. Profilfag i stedet for linjer Vi har valgt at organisere vores valgfag på en ny måde, så der nu ikke længere er noget, der hedder»linjer«hos os. Det giver en ny fleksibilitet og flere kombinationsmuligheder for eleverne. Nogle valgfag kalder vi»profilfag«, fordi vi prioriterer dem særligt højt. I år har vi følgende profilfag: Volley Extra, Fodbold Extra, World Wide, Design & Kunst, Musik & Band, Skriveværksted, Cambridge IGCSE English og Jesus Extra. Jesus Extra er for de elever i 10. klasse, som gerne vil dykke dybere ned i Bibelen og lære Jesus bedre at kende. Tak og bed Tak for alt det gode, Sædding Efterskole har betydet i de sidste 40 år Tak og bed for elevholdet at hver enkelt elev må få et godt efterskoleophold, og særligt for de elever, som ikke kender Jesus endnu. Bed for elevtallet til skoleåret 2015-16 bed om 70 elever! Bed for alle medarbejderne og for skolens nye formand Frank Madsen - om visdom og visioner for Sædding Efterskole. Rasmus B. Houler Jens Kjærgaard Frank Madsen 7

Beretning fra Efterskolen Solgården Det er med stor taknemmelighed, at vi sender vores beretning fra Solgården. På dette hold har vi 99 elever fra hele landet, og det er fuld skole. Når vi kommer på skolen, mærker vi tydeligt engagement fra såvel lærere som elever; og at der hviler en god ånd over skolen, er der slet ikke tvivl om. Det er en stor gave, at vi i LM har et sted som Solgården at sende vores unge mennesker, at de der bliver præget til et liv sammen med Jesus, og at det giver dem en ballast frem i livet, giver grund til glæde og taknemmelighed. De 99 elever kommer fra hele Danmark. I dette skoleår har vi to 9. klasser og tre 10. klasser. Der er fortsat 6 forskellige linjer, eleverne kan vælge sig ind på. Igen i år er de 2 mest eftertragtede: Bibellinjen her indgår stortur til Israel (kun for 10. klasses elever) og Sportslinjen. Til opstart på dette skoleår sagde Solgården også goddag og velkommen til 3 nye lærere: Henrik Bay, Anders Rønn og Jonas Umnack Larsen. Dels på denne baggrund har ledelsen på skolen dette år også valgt at sætte fokus på faglig sparring og samarbejde mellem skolens lærere. Grunden til nyansættelserne er, at efter hhv. 30 og 34 års ansættelse på Solgården, har Thorkild Juhl og Stig Andreasen valgt at gå på pension. Også fra bestyrelsen vil vi rette en stor tak til Thorkild og Stig for den store betydning, de har haft for skolen. Skolen er fortsat tilknyttet det internationale projekt:»comenius«, hvilket for et udsnit af 9. klasses eleverne betyder en tur til hhv. Norge og Kreta, hvor de skal møde jævnaldrende og»snuse«lidt til en anden kultur end den danske. Projektet er støttet med finansierede midler fra EU. Se mere om dette spændende projekt på www.solgaarden.dk. Overskriften for dette skoleår er:»hvordan styrke elevernes selvværd«. Og netop her har Solgården en enestående mulighed for gennem det kristne grundlag, at give eleverne en rigtig god ballast med til årene, der ligger foran. Der bliver gennem undervisning, samtaler og årets musical sat fokus på selvværd. Af andre aktiviteter på Solgården kan nævnes, at konfirmandkursus i sommer var fuldtegnet. Der er også god opbakning, når der inviteres til Young Price og Juniorernes dag. Til slut en opfordring til at»synes godt om«solgården på Facebook, det er en dejlig måde at følge dagligdagen på Solgården. Tak for forbøn og medleven. Skolens lærere kommer fortsat gerne ud i kredsene og frimenighederne for at bidrage med forkyndelse, børnearbejde, musik mv. Besøg på skolen er også altid velkomne.. Mimi Haahr Kristensen og Rikke Brosbøl, repræsentanter for Vestjyllands afdeling 8

Beretning fra Stubbekøbing Efterskole (STE) www.stubbekoebingefterskole.dk Stubbekøbing Efterskole har siden oprettelsen i 1999 været stærkt engageret i målgruppen af unge med særlige behov og læringsforudsætninger. Med udgangspunkt i de kristne værdier lægges der vægt på, at både elever og medarbejdere oplever hverdagen som et ligeværdigt fællesskab. STE er en prøvefri skole med plads til 55 elever. Mange af eleverne har tidligere gået i en specialklasse. Der tilbydes forskellige linier og værksteder for at tilgodese den enkeltes behov. Foruden undervisning prioriteres i særlig høj grad almen dannelse og muligheden for at tage vare på sig selv. Se nærmere information på hjemmesiden. Skoleåret startede med 57 elever, men efter forskellige til- og fravalg har skolen pt. 51 elever. Mange elever har f.eks. haft det særlig svært i julemåneden, fordi julen netop minder dem om svigt og dårlige oplevelser. Forstanderparret, Marianne og Ivan Jakobsen, som kom fra LME, falder godt til i de nye omgivelser og med de nye udfordringer på STE. De savner dog, at Stubbekøbing Efterskole ikke er helt så synlig i efterskolelandskabet, som de øvrige LM efterskoler. Det kan skyldes placeringen og den specifikke målgruppe. Skolen ligger langt væk fra vores afdeling, men for eventuelle elever er der mulighed for at aftale en kørselsordning i udvalgte weekender. Måske skal vi hver især være med til at gøre opmærksom på dette skoletilbud. Forstanderen nævnte på sidste repræsentantskabsmøde, at grupper af LM venner er velkomne til at lave en weekendudflugt til skolen. Indeværende skoleår har givet forstanderparret og de ansatte nogle særlige administrative udfordringer. De har haft besøg af Tilsyn Øst, der vil gennemgå deres aftaler omkring anbringelsespladser. Desuden er de blevet udtaget til et tematisk tilsyn fra Undervisningsministeriet. Det har været en stor mundfuld, men de har valgt at se positivt på disse tilsyn, fordi de derigennem også selv får et godt billede af den samlede virksomhed. Der har indtil videre kun været positive og rosende tilbagemeldinger. Der er stor grund til at takke Gud for de første 15 år af efterskolens historie. Ledelsen på STE beder os opmuntre til fortsat forbøn for elever, forældre og ansatte. Bed også for bestyrelsen, at de må træffe de rigtige beslutninger. Det er skolens ønske, at den enkelte elev møder evangeliet og Guds kærlighed gennem andagter og de ansattes omsorg og kristenliv. Torben Larsen Gunver Kjøller-Hansen 9

Beretning 2014 fra LUMI Genbrug Vestjylland Når vi tænker tilbage på året 2014, så fyldes vi med tak. Det gav en masse ekstra arbejde, tak til ledergruppen og medarbejderne for villighed til at påtage jer det, også tak til jer der sagde ja, når vi spurgte om hjælp til det håndværkmæssige og til flytningen. Tak for at vi også i 2014 fik varer at sælge i vore butikker, og tak for at der også kom nogle og købte dem. Tak for at vi har en flok medarbejdere, som er villige til at bruge meget tid i vore butikker. Og tak for et par ledergrupper, som holder styr på det hele. Det gør alt sammen, at LUMI Genbrug igen i 2014 kunne bidrage med midler til missionens store sag. Det er en tak, vi først og fremmest vil lade gå op til vores Himmelske Far, som dagligt har givet, hvad vi havde brug for, både varer til butikkerne og kræfter til arbejdet. Men også en stor tak til alle jer, der gør arbejdet i hverdagen, såvel i Skjern som i Videbæk. Det næste der fylder os med tak, er vores ny butik i Videbæk. Det havde vi arbejdet på i næsten halvanden år, og vi er meget taknemlige for, at det lykkedes. Medarbejderne fortjente bedre arbejdsforhold, og mere plads til deres ting. Tak til afdelingsstyrelsen at I var med på ideen, og ville købe ejendommen. Vi har fået en rigtig flot butik i Videbæk, og det har da også øget omsætningen med 76 % i sidste halvår i forhold til året før. Hvad er det så blevet til? Der er i vores to butikker omsat for godt 2,42 mil. Der er sendt godt 1,48 mil. videre til lands- og afdelingskasserne, helt nøjagtig 494.750 kr. til afdelingskassen og det dobbelte til landskassen. Så skal det også nævnes, at butikken i Videbæk selv har betalt for ombygning, maling og nyt inventar m.m. i alt godt 150.000 kr. (I alle LUMI butikkerne har der været en omsætning på 6,97 mil. og der er sendt 3,69 mil til missionen). Så er det jo sådan, at stor omsætning også giver meget arbejde, derfor er der stadig brug for medarbejdere i vore butikker. Fra genbrugsudvalget: Asger Mogensen, Kjeld Tychsen og Lars Henning Mikkelsen 10

Beretning om det Tværkulturelle arbejde i LM-Vestjylland for året 2014 Flygtningestrømmene har været tiltagende i årets løb, hvilket har betydet, at der igen er etableret asylcentre, her hvor vi bor. Dertil kommer et stigende antal flygtninge, der har fået opholdstilladelse, og er blevet placeret inden for afdelingens rammer. Jesu ord»jeg var fremmed, og I tog imod mig«matt.25,35, er ikke blevet mindre aktuelle for os at modtage, bede over og at efterleve. Tak til alle jer, der bærer med dag for dag. Og et stort velkommen til jer, der vil bære med i det kommende år. Herunder lidt om hvad der sker forskellige steder i afdelingen: Skjern/Tarm: Middag på tværs Skjern. 11 arrangementer. 13 i udvalget plus køkkenhjælpere. I gennemsnit 94 deltagere, hvoraf 70 har været nydanskere. 46 nydanskere på tværkulturel kristen sommerlejr på Hestlund. Middag på Tværs fik støtte via 18 til nogle af deltagerne i forbindelse med sommerlejren. Venskabskontaktordninger 33. Nydanskere modtager lektiehjælp 22. Sport på tværs hver lørdag med 25 til 30 deltagere. 2 i udvalget. Nydanske børn, unge og voksne er med i LM s øvrige aktiviteter. Dåb af 3 unge congolesere i juni i LM kirken. 2 internationale bibelgrupper. Holstebro: LM Café. 6 arrangementer. 5 i udvalget. Venskabskontakter 6. Lektiehjælp 1. International bibelgruppe: 17 samlinger. Deltagerantallet er ca. 8. Nydanske børn, unge og voksne er med i LM s øvrige aktiviteter. Videbæk: Venskabscafé: 11 arrangementer, 8 i udvalget plus et par hjælpere. Mellem 20 og 50 deltagere. Nydanske børn, unge og voksne er med i LM s øvrige aktiviteter. Herning: Venskabsmiddag 11 gange, nogle gange i private hjem. Deltagere mellem 20 og 40 deltagere. 4 i udvalget plus 2 køkkenhjælpere. Kontakt til og besøg af flygtninge fra det midlertidige asylcenter i Herning. Nogle får lektiehjælp ud fra Café kilden. 2 nydanskere på tværkulturel kristen sommerlejr på Hestlund. Nydanske børn, unge og voksne er med i LM s øvrige aktiviteter. Karup & Kjellerup: International bibelgruppe, 11 samlinger, ca. 30 deltagere. 3 voksne og 6 børn i gruppen er blevet døbt i år, alle tidligere muslimer. Børneprogram sideløbende med voksenprogram med hjælp fra Silkeborg LM. Esbjerg: Kulturmødet: 11 arrangementer, 9 i udvalget. Deltagerantal: 30-60. 2 internationale bibelgrupper. Nydanskere deltager i LM møder og gudstjenester. Ølgod: En LM familie har kontakt med nogle flygtninge fra Congo, og det har bl.a. ført til, at 1 ung congoleser nu går på Efterskolen Solgården. Lemvig: International Bibelgruppe med 3-4 deltagere. Nydanske børn og voksne med til LM s øvrige aktiviteter. Tværkulturel Konsulent Enok Sørensen 11

Den åndelige arv ved Leif Bach Kofoed 12 Forkyndelse Når man skal udtrykke, hvad der særligt kendetegner - eller burde kendetegne - forkyndelsen i Luthersk Mission (LM), kan man tage et historisk udgangspunkt og spørge efter, hvem fædrene var, og hvad de lærte os. Gør man det, står det klart, at LM i udgangspunktet kunne karakteriseres med følgende 3 udtryk: LM en bibelbevægelse LM - en luthersk bevægelse LM - en roseniansk bevægelse LM - En bibelbevægelse Det er karakteristisk for forkyndelsen i LM, at der lægges vægt på at læse og forkynde hele Bibelen, som anses for at være Guds Ord fra ende til anden. Det betyder, at Bibelen taler sandt om alt det, den udtaler sig om. Og det betyder, at Bibelen er den eneste og absolutte norm for, hvad sand kristendom er. I LM lægges der vægt på at forkynde det bibelske budskab i hele sin bredde, dybde og fylde. I fagsproget tales der om, at Bibelen er»den normerende norm«,»norma normans«. Den norm, der bestemmer over alle andre normer. Vi forventer, at prædikanterne deler denne opfattelse af, hvad Bibelen er, og vi forventer, at de forkynder ud fra dette udgangspunkt. Vi forventer ligeledes, at formændene og bestyrelserne i de enkelte kredse påser, at det fremgår af den forkyndelse, der lyder i vore menigheder og forsamlinger. Herudover skal det understreges, at vi forventer, at prædikanter og ledere kan skelne mellem hovedsag og mere perifere ting. Det vil sige, at Jesus og hans frelsergerning skal stå centralt i enhver prædiken. Vi forventer, at Bibelen og det bibelske budskab har en hovedplacering i alle vore arrangementer. Det er karakteristisk for en luthersk kirke, at prædikenen af Guds Ord har en central placering, til en vis grad i modsætning til andre kirkeretninger. Det har i høj grad været gældende i de frie lutherske organisationer og ikke mindst i LM. Imidlertid er der tendens til, at dette i nogen måde er kommet under pres. Der skal ikke herske tvivl om, at mange af de ting, der skal være plads og tid til ved et møde eller en gudstjeneste, er gode og nyttige ting. Men det er vigtigt at fastholde, at hovedreglen må være, at prædikenen af Guds Ord fortsat skal være det centrale ved vore arrangementer. LM - En luthersk bevægelse Desværre er der ikke mange, der læser Luther i vore dage, og man kan næppe være meget klart luthersk uden at læse Luther. Det hænger sammen med, at Luthers tolkning af det bibelske budskab er så langt fra almindelig menneskelig tankegang, som tænkes kan. Den katolske middelalder-kirke, som Luther blev født ind i, og som han levede og virkede i, indtil han blev smidt ud, var præget af verdslighed, ødselhed, magtsyge. Bibelen var en lukket bog, og kirken havde i det store og hele ingenting at sige til mennesker ud over, at de skulle tænde et vokslys for Guds Moder, bede deres Paternoster og adlyde deres præster. Gjorde de det i tilstrækkelig grad, kunne de håbe på at slippe rime-lig let igennem skærsil-

dens pinsler. Luther opdagede, at kirkens lære var falsk, og han læste sig frem til, at et menneske frelses ved troen på Jesus alene. Han erfare-de, at det er håbløst at forsøge at frelse sig selv ved at gøre gode gerninger, og at det ikke var muligt at tvinge sig selv til at elske Gud og sin næste. Han synger I Djævlens fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til døde, min synd mig knuged dag og nat med megen angst og møde; jeg altid dybere sank ned, der var ej vej til salighed, i synden var jeg fangen. Min dyd og gerning hjælp mig ej den død at overvinde; den stærke djævel sagde nej, han lod sig ikke binde; jeg givet var i fjendens vold, han trued mig med syndens sold og dom til evig pine. (DDS 487) Det strider mod det naturlige menneskes tankegang, at man absolut ingenting kan gøre for at forbedre sin situation.»jeg må da i det mindste prøve«, tænker man. Også i vore forsamlinger kan man let finde mennesker, som kæmper og strider for at få en nådig Gud, og som tænker, at Gud da må glæde sig over, at jeg forsøger så godt jeg kan at leve op til budenes krav om et helligt liv. Luthersk hovedsag»simul justus et peccator«. Samtidig retfærdig og synder. Mennesket er altid og samtidig syndigt og dermed hjemfalden til straf OG Retfærdig på grundlag af Kristi fortjeneste. Martin Luther Dette er menneskets grundvilkår. Enhver sand, luthersk prædiken udtrykker denne grundlæggende sandhed, og bygger på denne grundlæggende sandhed. Vi må aldrig efterlades i tvivl om, at vi i os selv er og forbliver fortabte syndere, som ikke på nogen måde eller i nogen grad kan leve op til Guds hellige og ubønhørlige krav. Mennesker lever jo ikke delvis op til dem ved at læse i Bibelen, gå til møde, give til mission, bede meget etc. Intet af alt dette giver point i Guds regnskabs-bog! Vi skal finde os selv på afgrundens rand og høre»kun loven tordne fra oven: Dø eller gør, hvad en synder ej kan!«(dds 516). Hvis ikke vore prædikanter tør forkynde Loven i al dens radikalitet, vil vi tilhørere alt for let få den tanke, at det faktisk ikke står så ringe til. Og så skal evangeliet forkyndes, så mennesker sættes totalt fri. Sjunge og kvæde, græde af glæde, må hvem der hviler i Frelserens favn. Finder sig trøstet, føler i brystet nåde for nåde og bod for alt savn«(dds 516) Evangeliet skal rækkes til alle og enhver uden betingelser. Vi skal høre det, og vi skal (fortsættes næste side) 13

turde sige til forbryderen, den slappe og ligeglade, den svage, ugudelige, syndige og fjendtlige, at hvis han en gang gerne vil have syndernes forladelse, så skal han vide, at hans synd allerede er udslettet og fjernet»så langt som østen er fra vesten«. Og hvis han en dag får brug for Kristi retfærdighed, så er den allerede klar til ham i dag og alle dage. Forhåbentlig vil de kristne forlag benytte reformationsjubilæet i 2017 til at udgive skrifter af Luther i et nutidigt sprog til nutidens mennesker, som grundlæggende har de samme behov og ønsker, som de mennesker havde, som levede samtidig med Luther. Hvis ikke Luthers måde at forstå evangeliet på bliver læst og gennemtænkt på ny, vil det næppe være rimeligt at smykke sig med Luthers navn i fremtiden! LM - En roseniansk bevægelse For nogle måneder siden besøgte jeg en gammel mand, som har været søndagsskoleleder og ungdomsleder, og som har siddet på kirkebænk og missionshusstol i næsten 100 år.»kan du ikke sige noget om Jesus«, sagde han.»jeg kan ikke holde fast i det«. - Her må C. O. Rosenius (COR) komme på banen. Vi har en hellig forpligtelse til at forkynde evangeliet, som COR gjorde. Han kendte til anfægtelsen, og han vidste, hvad den anfægtede havde brug for at høre. Her kommer tre citater, som prædikanter og ledere skal høre hele tiden, og som vi tilhørere har brug for at høre: 1. citat: Han forligte ikke blot de troende, men virkelig alle, i den stund han døde på korset. Det skete, mens vi endnu var hans fjender, og nu tilregner Gud ikke længere mennesker deres overtrædelser - uanset om det enkelte menneske er fromt eller ugudeligt, troende eller vantro. Uanset, hvor- Carl Oluf Rosenius dan du end er, om du er gudfrygtig eller ugudelig, troende eller vantro, så er dine synder altså blevet dig tilgivet, og din skyld er fjernet! Så går du fortabt, skyldes det ikke dine synder, men din vantro: At du holder dig borte fra Kristus. (»Gud taler«. Andagt til d. 31.3.) 2. citat: Ønsker du at blive frelst af nåde alene for Jesu skyld, så er du frelst, hvad enten du tror det eller ej. (»Vejledning til fred«s. 102.) 3. citat: Ingen kristen går fortabt, så længe han frygter for at gøre det! (»Gud taler«. Andagt til d. 21.9.) Hvis prædikanter og sjælesørgere skal kunne forkynde evangeliet, som COR gjorde, er de nødt til at læse COR igen og igen. Vi, som skal være tilhørere, har brug for, at vore ledere og forkyndere kan hjælpe os i vores anfægtelse. Intet er så tungt som at gå hjem fra et møde uden at have hørt, at jeg må være et Guds barn, fordi Jesus har sonet og betalt for mine synder! 14

Hvad er»afdelingsstyrelsen«? Luthersk Missionsforening består af 7 afdelinger på landsplan. I hver afdeling er der en»afdelingsstyrelse«(as), der drager omsorg for, og øver tilsyn med forkyndelsen i afdelingen. Desuden øver AS tilsyn med kredsene og frimenighederne, og forsøger på forskellig vis at drage omsorg for og inspirere kredsstyrelserne og menighedsrådene i det lokale arbejde. Det er også AS, der indkalder til de to årlige afdelingsmøder, hvor der orienteres om arbejdet i afdelingen, og hvor det er muligt at drøfte forskellige dispositioner i afdelingen. AS består 5 kredsrepræsentanter, 4 mandlige Generalforsamlings medlemmer, og 2 repræsentanter fra LMBU. Og pt. består AS af følgende: Asger Mogensen, GF Hans Vestergaard, kredsrep. Knud W. Skov, GF Thomas Beck, Afd. formand, GF Bjarne Thorlund, kredsrep. Jakob Due Madsen, LMBU Lars Brosbøl, kredsrep. Thomas Kristensen, LMBU David Mogensen, kredsrep. Kjeld Tychsen, kredsrep. Preben Haahr, GF 15

Sommerens lejre på Hemmet strand: Påskelejr: d. 27. - 29. marts (5.-7. klasse) v/ LMU Kvindedag: d. 11. april Sandkasselejr 1: d. 13. - 14. juni (4-7 år i følge med en voksen) Seniorlejr: d. 16 17. juni Sandkasselejr 2: d. 20. 21. juni (4-7 år i følge med en voksen) Drengelejr: d. 27. 29. juni (1. - 4. klasse) Pigelejr: d. 30. juni 2. juli (1. - 4. klasse) Fælleslejr: d. 3. 6. juli (4. - 7. klasse) Vigtige datoer 2015: 13. april: Repræsentantmøde. 13. september: Missions Event. 21. 24. september:»exodus-møder«på Solgården. Vi får besøg af Lorents Nord-Varhaug fra Norge. Se mere på www.exodus-møder.dk 5. oktober: Repræsentantmøde. 2. november: Afdelingsmøde. 16 Kursusaften:»Gudsbilledet er under forandring!«som nævnt på side tre, så har Peter Olsen haft en kursusaften for forskellige styrelser i LM-Vestjylland. Emnet var:»gudsbilledet er under forandring!«i dag sker der det samme, som for 200 år siden, da liberalteologien slog igennem. Man opfattede dele af den kristne tro som anstødelig. Derfor gjorde man tre ting: 1) Først nedtonede man disse dele. 2) Derefter omtolkede man dem. 3) Til sidst spottede man åbenlyst disse dele af troen. Der sker noget lignende i øjeblikket i den evangelikale verden også i Danmark. Undervisningen blev optaget og forventes tilgængelig på www.lm-vestjylland.dk i begyndelsen af februar. Denne undervisning kunne måske blive til inspiration i diverse arbejdsgrene med formidlingen af Guds ord, eller i bibelstudiegrupper. Videbæk Bogtrykkeri A S