Personaleblad for Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Hammel Neurocenter Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter

under kitlen Personaleblad for Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Hammel Neurocenter Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter I dette nummer: Overgaard på overdrevet Dansen om DDKM Strategibobler til kaffen Besøg i Center of Excellence nr. 01 2010

Leder indhold Projekt 2010 Omstilling til fremtidens patientforløb LEDER Ved nytårskuren kunne vi med det store smil på læben se tilbage på det forgangne år. 2009 var året hvor HSI leverede en perlerække af flotte præstationer. Blandt andet blev vi kåret som landets mest produktive hospital. Vi fik meget fine karakterer i den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse, der viser, at vores patienter er blandt de mest tilfredse i landet. Også arbejdsklimaundersøgelsen var generelt flot. Samtidigt formåede vi at flytte os og udvikle hospitalet på en lang række områder. Ikke mindst er vi for alvor kommet i gang med opbygningen af nye ambulante funktioner, så vi kan leve op til ambitionerne om at være Region Midtjyllands flagskib, som skal vise vejen frem i udviklingen af fremtidens planlagte patientforløb. Økonomisk kom vi ikke ud af 2009 så pænt, som vi havde ventet. Merforbruget på 14,7 mio. kr. skal betales tilbage. Det kan kun ske ved en omstilling af driften, så udgifterne ikke overstiger budgettet. Den særlige rolle, vi har fået som følge af Region Midtjyllands hospitalsplan, indebærer at vi omstiller til nye funktioner og samtidig udvikler nye typer behandlingsforløb. En afgørende ændring træder i kraft den 1. september 2010, hvorefter RSI kun skal modtage visiterede akutte, subakutte og elektive patienter. Det betyder, at alle afdelinger skal omstille fra akut til planlagt behandling. Samtidig skal vi gradvist reducere antallet af indlæggelser for i stedet at tilbyde flere ambulante behandlinger. Det er i denne proces, at vi skal være innovative og udvikle nye, mere effektive organiserings- og behandlingsmetoder, der peger mod vores strategi om det excellente patientforløb. Projekt 2010 markerer en forandringsproces på HSI, der skal tilpasse både organisationen og de fysiske rammer, så de bedre afspejler fremtidens patientforløb. I løbet af 2010/2011 vil der blive gennemført en række funktions- og strukturændringer samt ombygninger, nyindretninger og fysiske rokader. Det kommer til at berøre alle afdelinger på en eller anden måde. 2010 bliver et forandringens og udviklingens år. Det bliver spændende men også udfordrende. Vi får i hvert fald fortsat brug for det samme engagement, professionalisme og gå på mod, som HSI har stået for i de foregående år. Motionstid i GO............ 03 Dansen om DDKM......... 04 Nytårskur 2009/2010....... 06 Overgaard på overdrevet.. 08 Strategibobler til kaffen.. 10 Besøg i Center of Excellence.................. 12 HSIden sidst & Kort nyt... 14 Jubilæer & journalbøffer.. 15 Hvilke ændringer står vi overfor? ny visitation af medicinske patienter pr. 1. marts 2010 Byggestart Psykiatriens Hus på Falkevej (forår 2010) ny knoglestue og CT-scanner på radiologisk afdeling 1. maj 2010 etablering af akutklinik pr. 1. september 2010 ny operationsafdeling med ekstra flowstue og ny sterilcentral pr. 1. september 2010 igennem hele året vil der ske udskiftning af vinduer, tage og isolering samt andre vedligeholdelsesarbejder flere steder i huset FORSIDE: Leder af Cognitive Neuroscience research Unit, Morten Overgaard, har modtaget 12,5 mio. kr. fra EU til et hjerneforskningsprojekt. Læs portrætartikel om den ambitiøse forsker på side 8. FOTO: Hans Martin Pedersen 2 under kitlen nr. 01 / 2010 Hospitalsenheden Silkeborg

Fotos: hans martin pedersen Daglig pausegymnastik bringer kollegerne på GO tæt sammen. Motionstid i GO Tre gange om ugen indbyder Lisbeth Kjær kollegerne til 7 minutters pausegymnastik. Der står rester af brunsvigere og rundstykker på bordet i personalerummet i GO. Et par af de medarbejdere, som efterhånden dumper ind i lokalet kommenterer kagen: Hvem gi r, er der nogen der har fødselsdag? Men ingen rør den, for det er efter formiddagskaffetid. Ja, faktisk er det tid til et pusterum nu! Og kagen til trods, så ville Chris McDonald sikkert have været stolt, hvis han havde været indpisker her. Men ham den superfitte hurra-råber har de nu slet ikke brug for, for de har Lisbeth Kjær. Lisbeth Kjær er serviceassistent i afdelingen og tre gange om ugen står hun for syv minutters pausegymnastik for kollegerne som i dag, hvor 12 af hendes kolleger får både sved på panden, gode grin og afslapning. Pausegymnastikken blev indført i afdelingen efter at Lisbeth Kjær sidst på sommeren i 2009 kom glad hjem og fortalte om den gode pausegymnastik, som var indlagt i programmet på et kursus i Region Midtjylland. Kort tid efter fik hun på venlig vis præsenteret pausegymnastikken som en ny opgave af chefjordemoder Ann Fogsgaard. Og nogen træls opgave er det bestemt ikke, for efter hvert pusterum får Lisbeth positive tilkendegivelser fra kollegerne. - Folk er så positive og synes det er alletiders, siger Lisbeth med et tilfreds smil. Den dybe vejrtrækning nu også i kaffestuen Lige nu er der opvarmning med gang på stedet på programmet. - Kom så, større og større skridt, og i takt, Hanne! lyder det fra Lisbeth Kjær med myndig gymnastiklærerstemme, som dog hurtigt bliver afløst af et grin til kollegaen, der vist har hørt netop denne formaning en del gange før. Deltagerne serviceassistenter, sygeplejersker, sekretærer, jordemødre og afdelingssygeplejersken får sved på panden efterhånden som øvelserne bevæger sig videre til høje knæløft og støvledans kun for dem under 50!, bliver der sagt. En klokke ringer og en af deltagerne piler ud til en af de vordende mødre, som sikkert også har sved på panden lige nu. - Og så kommer de dybe vejrtrækninger. Det er det sværeste, siger Lisbeth Kjær. Ja, og det er netop dét, vi beder de fødende om! kommenterer én, mens de andre med lukkede øjne koncentrerer sig om det dybe åndedrag. Snart er tiden gået, men at dømme efter de glade ansigter, så er de syv minutters aktive pause givet rigtig godt ud. Af Dorte Hangst Hospitalsenheden Silkeborg under kitlen nr. 01 / 2010 3

Store Uddannelsesdag: Dansen om DDKM Den Danske Kvalitetsmodel var omdrejningspunktet for Store Uddannelsesdag, der var præget af et stort engagement og et ganske underholdende program. Foto: Jørn Gade To kvinder iført festlige kjoler og headset-mikrofoner smyger sig elegant op på scenen. Der er en livlig summen i salen. Det er Store Uddannelsesdag og medarbejderne fra RSI er samlet i Medborgerhuset i Silkeborg. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er på programmet, og umiddelbart lyder det ikke specielt festligt, men de to værter signalerer, at det skal være sjovt, det her. Som invitationen til Store Uddannelsesdag havde lovet, skal vi lære at danse standarddans med Den Danske Kvalitetsmodel. Aktiv deltagelse Havde man frygtet at dagen stod på lange taler og tørre oplysninger, tog man altså grueligt fejl, for vores værter fra Center for kvalitetsudvikling har tydeligvis gjort sig meget umage med at engagere medarbejderne aktivt i deres show. Programmet kører i højt tempo, og der skiftes mellem korte oplæg, indbyrdes snak/refleksion, videoklip, leg og motivationsøvelser. Først skal det handle om forventninger til dagen og forudgående viden om DDKM. Alle bedes skrive tre positive og tre negative forventninger til dagen på blå og røde lapper og hænge dem op på opslagstavler. Derpå er der indbyrdes snak om DDKM ud fra spørgsmålskort. De mere lærenemme kan senere blive belønnet ved at tippe en 13 er får vi at vide. Ikke en spændetrøje men et redskab Så kommer den tykke blå bog frem den med alle standarderne. Cheflæge, Lisbeth Kallestrup, går op på scenen og slår en tilfældig standard op. Hun forklarer de fire trin, som standarderne er bygget op omkring. De første to trin handler 4 under kitlen nr. 01 / 2010 Hospitalsenheden Silkeborg

om udarbejdelse og anvendelse af retningsgivende dokumenter. Trin 3 og 4 handler om kvalitetsovervågning og forbedring. - Alle fire trin er vigtige for at opnå et godt resultat, når vi skal akkrediteres i 2011, fastslår Lisbeth. Vi skal leve op til kravene, men det er vigtigt, at vi ikke ser standarderne som en bureaukratisk spændetrøje, men som et redskab, som skal hjælpe os med at levere og dokumentere høj kvalitet. De gode erfaringer Dernæst handler det om, hvordan standarder fungerer i praksis, og hvilken nytteværdi de har. Vi ser et videoklip om en patient, som skal igennem et kompliceret undersøgelses- og behandlingsforløb. Dermed er der lagt op til diskussion om, hvordan standarder kan være med til at sikre hensigtsmæssige patientforløb. Videre ser vi klip med udviklingssygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle fra Sygehus Sønderjylland, der udtaler sig om deres erfaringer med akkreditering. De fremhæver bl.a. at standarderne gør kvalitetsarbejdet mere systematisk og ensartet. Standarderne gør det også muligt at være på forkant og iværksætte forbedringer i god tid. Der bliver også vist et videoklip om de udfordringer, der kan være med at motivere medarbejdere til forandring. Det kan eksempelvis være svært at engagere nogle læger, der først og fremmest ser kvalitet, som noget der afgrænser sig til selve behandlingen. Denne udfordring er udgangspunkt for de videre øvelser, der handler om dynamikken i forandringsprocesser. Det er ved at være tid til frokost i Silkeborg, og personalebladets udsendte får en køretjans til Hammel med chefsygeplejerske Anne Just. For Store Uddannelsesdag bliver naturligvis også afholdt i Hammel, hvor det samme program bliver kørt af andre, lige så dygtige værter, der ligeledes er fra Center for kvalitetsudvikling. Vi når frem lige da direktør Lars Dahl Pedersens indtager podiet i Multisalen. En opgave for hele organisationen Lars lægger bl.a. vægt på, at forberedelserne til akkreditering af HSI ikke kun er en opgave for vores ellers meget kompetente kvalitetsmedarbejdere. Det er en fælles opgave for hele organisationen, og det skal ind under huden hos alle ansatte. Motivationen hos vore fagprofessionelle ligger lige for: Vi gør det for at sikre en høj kvalitet i behandlingsforløbene og for at sikre bedre overgange mellem aktørerne i sundhedsvæsenet. Men det skærper også kravene til, at vi langt mere systematisk, end det er tilfældet i dag, får beskrevet bedste praksis og også får dokumenteret, at vi anvender den til gavn for patienterne. Energi til forandring Ligesom i Silkeborg, handler det i Hammel heller ikke kun om standarder, og hvad de kan bruges til, men også om hvordan man kan skabe energi i forandringsprocessen. Med en række øvelser, hvor en stor gruppe bliver involveret i et eksperiment, mens resten sidder som iagttagere, blev det illustreret, hvilke mønstre der er i menneskers reaktion på forandring. Det sætter nogle tanker i gang omkring, hvor man selv hører til blandt de visionære og iværksætterne eller blandt de mere konservative og skeptikerne. Eller er man pragmatiker som de fleste. Dagen i Hammel slutter med Anne Justs opfordring til at tage dagens oplevelser med sig i det videre arbejde med DDKM og danse sig ud af salen. På vej ud taler Under Kitlen med afdelingssygeplejerske Birgit Haahr om hendes indtryk af arrangementet. - Det var over al forventning, udbryder Birgit. - Jeg troede, at vi bare skulle sidde og få oplysninger om standarder, men det var meget mere inspirerende. Værterne var dygtige og havde en meget fin vinkel på motivation og energi. Det bedste i programmet var, at der var en del øvelser, hvor man selv var aktiv. Og så synes jeg, at gevinsthjulet er et godt redskab, som jeg vil arbejde videre med. Af Radomir Gluhovic DDKM bygger på et sæt fælles standarder for sundhedsvæsenet, som har til formål at: skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet dokumentere og synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer HSI har netop gennemført basisvurderingen, som er den første systematiske evaluering af i hvilken grad, der leves op til akkrediteringsstandarderne. Akkreditering af hospitaler i Region Midtjylland finder sted i perioden marts-juni 2011. Hospitalsenheden Silkeborg under kitlen nr. 01 / 2010 5

NYTÅRSKUR 2009/2010 FotoS: Radomir Gluhovic Fredag d. 8 januar var Hospitalsledelsen vært ved den årlige nytårskur for alle HSI medarbejdere. Overgangen til det nye år blev markeret med festlige snacks, optimistiske taler og en nytårsknallert. Trods det internationale udvalg på buffeten med lækre hors d oeuvres, petit fours, tortillas, salsa og pizza var der god midtjysk humor og (dansk) hygge med kollegerne. Bent Hansen havde trodset snedriverne og var mødt op til arrangementet, der foregik i Kantinen. Bent havde mange rosende ord til HSI, og han indledte sin tale med at takke for vores indsats 2009, som han kaldte for hammergod, idet vi kom ud af 2009 med både høj profil og produktivitet, som vi jo også er blevet anerkendt for, da vi blev kåret til Nr. 1 i produktivitet i Danmark. Bent fortalte også, at HSI har et utrolig godt image, senest vist i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse. Der var dog også fokus på en udfordrende fremtid med økonomisk stramhed og begrænsninger samtidig med, at vi skal udvikle nye behandlingsformer og teknologi samt øge kvalitet og patienttilfredshed.. Bent var dog sikker på, at vi nok skal holde den faglige profil, og når vi først får vores anlægsprojekter til at rulle, bliver vi også klar til at løfte de opgaver, der forventes af os med styring af Lars og de 2 stærke kvinder (red.: Anne Just og Lisbeth Kallestrup). Da Anne Just bad Bent Hansen om at uddybe, hvad det betød, at vi skulle udvikle og samtidig acceptere strammere rammer, fortalte han, at der i 2010 fra Region Midtjyllands side ikke er mulighed for ekstra bevillinger. I 2010 skal alle hospitaler sørge for at holde styr på økonomien. Bent afsluttede sin tale med ordene: Hold fast i optimismen. Rammerne udefra bliver strammere, og én ting er sikkert: Det nye år bliver i hvert fald arbejdsomt! Vores egen hospitalsledelse var også på talerstolen, og Lars Dahl Pedersen lagde ud med at informere om de mange opgaver og udfordringer, vi står overfor i 2010. Han fortalte bl.a., at Regionsrådet har været fuldstændig klare i spyttet. Vi ved, hvad der forventes af os, Året der gik Om end lidt sent, skal vi her i 2010 s første udgivelse af Under Kitlen, lige have et tilbageblik på 2009, som var et begivenhedsrigt år. Her er nogle hovedtræk fra 2009 i kronologisk rækkefølge: nytårskur (januar) hl fik egen blog (marts) ny MR-scanner (marts) Forskningssymposium (marts) nyt strategikort (marts) ny elektronisk patienttilfredshedsundersøgelse (maj) Produktivitetsfejring (maj) ny cheflæge (juni) nepo (juni) hjertekonference (juni) rundbold-pokalen tilbage til RSI (for hospitalsadministrationer i RM) (juni) Yngre læger kårer for 3. gang Medicinsk Afdeling til bedste uddannelses afdeling (august) nye ambulatorier på RHN (august) ddkm standarder (august) 6 under kitlen nr. 01 / 2010 Hospitalsenheden Silkeborg

og vi ved hvor mange penge, vi har til rådighed til at løse vores opgaver. Vi har fået 30 mio. kr. til at bygge om, så de fysiske rammer bedre kan passe til de opgaver, vi skal løse, og en af ændringerne er, at vi skal have reduceret antallet af sengestuer, så vi kan få øget den ambulante aktivitet. Vi er i fuld gang med at få planlagt de interne rokader, der bl.a. medfører, at vi kan rykke ind i den gamle psykiatribygning. Lisbeth Kallestrup overtog talerstolen efter Lars, og hun indledte med at fortælle, at hun søgte stillingen som cheflæge på HSI, fordi hun ønskede at blive en del af fællesskabet i en hospitalsenhed, der er kendt for høj faglig kvalitet og modet til at gå nye veje. Lisbeth roste medarbejderne i både Silkeborg og Hammel for at være brusende og brændende for det meningsfulde arbejde i det samarbejdende sundhedsvæsen. Hun takkede samtidig for den store vilje til også at gå nye veje og arbejde med ting, der er tidskrævende og nogle gange svære, som f.eks. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som var emnet på Store Uddannelsesdag. Cheflægen lagde megen vægt på, at vi skal være gennemsyret af at tænke i patientforløb, og at det skal afspejles i vores indretning, service, organisation m.m. Vi skal tænke på tværs, se muligheder for koordination og sammen skabe fremtidens sundhedsvæsen. Lisbeth konkluderede, at vi på HSI har en vinderholdning, og at vi ikke sætter os i nogen offerrolle på trods af de mange ændringer og udfordringer, vi er blevet udsat for og stadig har i vente. Vi er gode til at værne om hinanden (ifølge Arbejdsklimaundersøgelsen), vi vil udvikling frem for stagnation og mest af alt, vil vi patienterne det bedste nu og i fremtiden. Anne Just afsluttede talerækken. Hun kunne naturligvis tilslutte sig sine to hospitalsledelses kollegers udtalelser og konklusioner, og hun glædede sig samtidig over HSI s velvilje, realitetssans, omstillingsparathed samt optimisme over for akutplanen 2007-08, som endnu ruller ud over vore huse. Vi har bevist, at vi kan, og selvom tingene sker hurtigt, har vi indrettet os efter det, og vi har lært at udvikle, mens vi går vejen. Nogle gange er vi nødt til at sætte turbo på og løbe. Nogle gange går det så stærkt, at vi snubler, men vi rejser os igen, og vi har tilgivelse over for hinanden, når vi fejler. Godt Nytår! Af Susanne Mosgaard Guldhammer AKU: 7,4 stjerner ud af 10 mulige = RM s højeste score (august) ilm (august) CoE fik eksperttænketank (august) 2. fejring/medaljeoverrækkelse for Danmarks mest produktive hospital (august) Flowstue byggestart (september) Parat med elektroniske genoptræningsplaner (september) sammedagsudredning (september) silkeborg populært valg hos læger under uddannelse (september) september resultat af AKU (september) oprettelse af influenza-afsnit (september) 12,5 mio. fra EU til Hammel forskningsprojekt v/morten Overgaard (oktober) rsi kantinen introducerer: Take away for ansatte (oktober) Tidlig artrit-klinik (november) vikarbooking på Speechmax (november) store uddannelsesdag (Tema: DDKM) (november) lup (december) Hospitalsenheden Silkeborg under kitlen nr. 01 / 2010 7

Foto: hans martin pedersen Overgaard på overdrevet Han har altid bevæget sig derud, hvor andre ikke kan følge med og kan ikke forstå, når folk betegner et emne som højtravende. Morten Overgaard, leder af CNRU på Hammel Neurocenter, fortæller om, hvordan neuropsykologien blev hans faglige felt. Morten Overgaard er kun 33, men har nået meget af det, som mange først når, som let aldrende professorer. Allerede i 7. klasse vidste han, at det var psykologi eller filosofi han ville studere. Han er tidligere medredaktør på et radioshow om surrealistisk humor, evigt og umætteligt nysgerrig og ifølge skolekammeraterne skæbnebestemt til at ende som skør professor, der forsker i noget, han kun selv forstår. Og ifølge hans kone ude af stand til at forstå og respektere almindelige sociale hierarkier, men mere om det senere. Derud hvor andre ikke længere kan følge med Morten Overgaard kommer ikke fra syv generationer af universitets-überintelligens, og som den første akademiker i familien var det da heller ikke nødvendigvis fagene i skolen som havde den største interesse: - Jeg var ikke drengen, der kunne svare på alt; jeg var ham, der lavede underlige tegneserier. Jeg har altid fundet et eller andet, som efter min egen definition var spændende og så dyrket det helt ud i der, hvor ingen andre kunne følge med længere. Jeg var tegneserienørdet og kreativt nørdet og var jeg blevet udsat for 8 under kitlen nr. 01 / 2010 Hospitalsenheden Silkeborg

»Hvis en professor udtaler sig om noget, så er det rigtigt, men hvis de samme ord kommer fra en dalrende fulderik, så er de pludselig ikke sande længere.«at skulle spille fodbold, så var jeg sikkert kommet til skade både fysisk og formentlig også psykisk, fortæller han med et grin. Interessen for det skarpt afgrænsede og meget specialiserede har fulgt Morten Overgaard hele livet. Det har givet muligheder, men har også ført en slags faglig ensomhed med sig: - Jeg har altid ledt efter en mentorskikkelse og et fagligt fællesskab, men det har været svært at finde. Egentlig er det altid endt sådan, at jeg har været den, der skabte det miljø, som jeg selv ledte efter. Sådan er det også i dag, fortæller han. Svaret dukkede op mellem Østerport og Vesterport Men nu tilbage til det tidspunkt, hvor Morten Overgaard stadig ikke havde fundet det helt rette faglige felt. Han var startet på psykologistudiet på Københavns Universitet, men manglede håndfast evidens. Så en dag i 1997 i S-toget mellem Østerport og Vesterport dukkede svaret så op: - Jeg var blevet interesseret i neuropsykologi, og jeg husker meget præcist, at jeg sad der i S-toget og læste The Conscious Mind af den amerikanske filosof David Chalmers. Hans opfattelse af bevidsthed og beskrivelse af, hvorfor man aldrig vil kunne forstå bevidsthed. Med kendte redskaber formulerede han præcist det, jeg var interesseret i, og jeg vidste med ét, at det var den retning, jeg ville gå i. Studerede hos excentrisk amerikansk professor Senere tog Morten Overgaard nok nervøst men med karakteristisk mangel på benovethed på en konference kontakt til samme Chalmers og spurgte, hvornår han skulle komme over og studere hos ham i Arizona. Det blev til et længere ophold, hvor han dog kun mødte den ekstremt excentriske professor et par gange: - Begge gange smadrede han fuldstændig det, jeg havde lavet, men der blev dog to gode artikler ud af det, fortæller Morten Overgaard med et lille, tilfreds smil. Og selvom Morten Overgaard nok mener, at hans ph.d. studerende om mange år vil kunne fortælle pudsige historier om ham, så bliver det aldrig på Chalmers-niveau: - Han havde stakkevis af bøger overalt, og havde for vane at klæbe interessante artikler op på væggene på toilettet, så han ikke spildte tiden. Det kunne jeg nok ikke selv finde på, men på en eller anden måde kan jeg godt forstå tankegangen, siger Morten Overgaard med et grin. Når sandheden kommer fra en dalrende fulderik Forsikringen mod at udvikle den grad af faglig optagethed er familielivet med Rikke, der også arbejder på Hammel Neurocenter, og deres 2 børn. - Hvis jeg ikke havde min familie, hus og have, som kræver opmærksomhed, så ville jeg sikkert forsvinde ind i forskningen, som jeg gjorde, da jeg var ung. Det var fint i en periode ligesom det er at bo på et kollegium for en tid, men det var også godt at det holdt op, fortæller han. Men faget og forskningen fylder om end ikke 24 timer i døgnet, men så noget der ligner: -Det er der hele tiden, og det er et valg, jeg har taget. Jeg har valgt, at det gerne må fungere på den måde. Derfor behøver jeg heller ikke at gå rundt omkring mig selv og drikke tyve kopper kaffe inden jeg skal i gang. Jeg diskuterer mit fag både tidligt og sent, og har svært ved at forstå, når folk betegner et emne som langhåret eller højtravende. På samme måde er det for Morten Overgaard meget svært at forstå den hierarkiske indgang, som er styrende i mange sammenhænge: - Jeg undrer mig over folks opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis en professor udtaler sig om noget, så er det rigtigt, men hvis de samme ord kommer fra en dalrende fulderik, så er de pludselig ikke sande længere. Derfor har jeg mange gange trådt over grænserne for, hvordan man opfører sig i en sådan hierarkisk opdelt verden. Det er ikke altid noget man får venner på, men jeg har en grundlæggende overbevisning om, at ting nok skal gå! Af Dorte Hangst Hospitalsenheden Silkeborg under kitlen nr. 01 / 2010 9

I RA har man valgt en spændende tilgang til implementeringen af Hospitalsenhedens strategi. Strategibobler til Af Susanne Mosgaard Guldhammer I kaffestuen på Radiologisk afdeling hænger der farverige bobler ned fra loftet i 5 forskellige farver, og bordskånerne på kaffebordet er laminerede print af HSI s strategibobler. På opslags tavlen, som afdelingen bruger som *Kaizen-tavle, hænger der endnu en farvet boble i øverste venstre hjørne. Hele kaffestuen er gennemsyret af strategi-stemning. Overradiograf Peter Bech Madsen fortæller, at man i forbindelse med at få implementeret HSI s strategi i RA har dannet en (styre-)gruppe af både ledere, tillidsrepræsentanter og personale, der sammen skal forsøge at få synliggjort strategien for samtlige medarbejdere i RA. I syv uger skal vores kaffestue være strategi-pyntet, og vi i strategigruppen har udvalgt de for RA syv vigtigste bobler, som hver skal hænges op på Kaizen-tavlen en uge ad gangen, fortæller Peter. Ugens boble/emne skal ligeledes diskuteres ved alle møder. Og medarbejderne bedes kommentere ugens emne samt evt. sætte en kommentar op på opslagstavlen, og på denne måde tilegne sig viden og tage ejerskab for strategien. Vi valgte denne særlige metode, fordi tingene ikke altid skal gøres på den sædvanlige måde med et kursus, hvor man river en dag ud af kalenderen og henholdsvis i plenum og i grupper snakker om strategi for blot at vende tilbage til rutinen igen dagen efter. På denne alternative måde er strategien allerede en del af hverdagen og er således ikke til at komme udenom! Kamikaze på Kaizen-tavlen? Hvordan er det så gået med hele denne sprudlende og spændende tilgang til implementering af strategien? Er der kommet en konklusion? Har RA nu formuleret deres egen 10 under kitlen nr. 01 / 2010 Hospitalsenheden Silkeborg

* Kaizen: Japansk ord sammensat af kai, som betyder at ændre, og zen, som betyder at forbedre. På dansk oversættes Kaizen til: kontinuerlige forbedringer. Implementering af lean princippet kaizen centrerer sig om brugen af kaizen tavler og afholdelse af forbed ringsmøder. kaffen strategi? Hjalp det med bobler i loftet, på kaffebordet og ugens emne på Kaizen-tavlen? Eller blev det i stedet til Kamikaze på Kaizen-tavlen (for nu at holde os til det japanske)? Alle de søsatte skibe er endnu ikke nået helt i havn, men strategiprocessen er jo også en dynamisk og on-going størrelse, som skal kunne ændres og tilpasses løbende med de udfordringer, der altid dukker op. I Radiologisk afdeling bruger vi stadig strategiboblerne f.eks. til kurser for at få defineret, hvad RA vil rent strategisk, fortæller Peter Bech Madsen. Strategiprocessen er derfor hverken glemt eller gemt til senere. Den kører stadig om end på lavere blus end først tiltænkt. Der er vel også grænser for, hvor mange bobler, man kan have hængende fra loftet? Uanset om strategiprocessen endnu ikke er nået i mål (men det skal den nok komme, lover Peter), så er det i hvert fald en spændende og anderledes måde at implementere nye tiltag, processer og arbejdsredskaber på, som bestemt også kan bruges i mange andre henseender end til strategiprocesser. Tak til RA for inspirationen og held og lykke med konklusionen. HSI s to overordnede formål med strategikortet er: At kommuniere og konkretisere den overordnede strategi: Det excellente patientforløb til alle medarbejdere på HSI med henblik på at skabe fælles retning i den daglige praksis At kunne vurdere graden af målopfyldelse løbende i forhold til de enkelte indsatsområder Det overordnede strategikort for Hospitalsenheden Silkeborg definerer rammen for de afdelings specifikke strategikort. Afdelingerne kan på baggrund af det overordnede strategikort lokalt udvælge indsatsområder, som man vil arbejde målrettet med. Hospitalsenheden Silkeborg under kitlen nr. 01 / 2010 11

Overlæge Lone Deibjerg præsenterer Center of Excellence-funktionen SDU (Samme Dags Udredning) for regionsformand Bent Hansen og sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen. 12 under kitlen nr. 01 / 2010 Hospitalsenheden Silkeborg

Besøg i Center of Excellence Den 11. november 2009 fik Regionshospitalet Silkeborg besøg af Region Midtjyllands regionsrådsformand Bent Hansen og Sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, som skulle på rundvisning i Center of Excellence. Fokus denne dag var på kortere ventetid for hjertesyge og en ny klinik for gigtpatienter, som lider af følgesygdomme til gigten. Begge emner er nye tiltag, som er en del af RSI s nye Center of Excellence funktion på det medicinske område. Hjertepatienter undgår lange undersøgelsesforløb Overlæge Lone Deibjerg præsenterede Center of Excellence-funktionen på hjerteområdet, som også kaldes SDU (Samme-Dags-Udredning). Lone kunne bl.a. berette, at det i denne klinik er muligt for den praktiserende læge at få patienterne ind til en hurtig ambulant hjerteudredning inden for få dage. Herved kan mange akutte indlæggelser undgås, og RSI kan leve op til Sundhedsstyrelsens nye krav til ventetiden for hjertepatienter. Der tilrettelægges et individuelt udredningsforløb for hver enkelt patient, som tilstræbes udført på én dag, fortalte Lone. Mange patienter gennemgår således både lægesamtale, røntgenunder søgelser, ultralyd af hjertet, blodprøver, lungefunktionsundersøgelse og belastningstests samme dag. Vi afslutter med en behandlingsplan evt. planlægning af Hjerte-CT eller Hjerte MR-undersøgelse med kort ventetid. Det er effektivt, og det sparer patienten for et forløb med mange ambulante besøg eller en indlæggelse. Samtidig sparer vi uhensigtsmæssige papirgange og mange forskellige læger, der hver især skal sætte sig ind i patientens sygdomshistorie. Tidlig og effektiv behandling af følgesygdomme til gigt Overlæge Torkell Juulsgaard Ellingsen fra Medicinsk Afdeling skulle præsentere Tidlig Artritklinik, hvor vi som noget nyt i undersøgelses- og behandlingsforløbet sætter fokus på, at gigtpatienter har øget risiko for at udvikle en række følgesygdomme. Det drejer sig om hjertesygdom, nedsat lungefunktion, og knogleskørhed. Gennem et specialiseret forløb kan vi sikre en tidlig diagnosticering, en tidlig indsats af den rette behandling, hvorved man opnår en bedre effekt af den samlede behandling, fortalte Torkell. Rundvisningen varede ca. en time, og vi fik god mulighed for at besvare spørgsmål samt at vise vores regionsrådsformand og sundhedsdirektør, hvorledes vi har udviklet strømlinede patientforløb ved omstilling fra stationær til ambulant virksomhed og omlægning fra akutte medicinske indlæggelser til planlagte forløb som Center of Excellence jo går ud på, fortæller projektleder for Center of Excellence Kirsten Fog, der også deltog i rundvisningen. Vi fik præsenteret, hvorledes patientforløbene bliver strømlinet i et tæt samarbejde med praksissektoren, borgeren og andre sektorer, samt hvordan vi i Center of Excellence på denne måde kan få opfyldt vores ønske om at være de praktiserende lægers hospital. Vi håber, at Bent Hansen og Leif Vestergaard Pedersen fik besvaret deres spørgsmål tilfredsstilende. Vi var i hvert fald stolte af at kunne fremvise vores meget velfungerende Center of Excellence, slutter Kirsten. Af Susanne Mosgaard Guldhammer Overlæge Torkell Juulsgaard Ellingsen fra Medicinsk afdeling præsenterer gæsterne for Tidlig Artritklinik, hvor der fokuseres på gigtpatienters følgesygdomme. Hospitalsenheden Silkeborg under kitlen nr. 01 / 2010 13

Afdelinger administrerer egne intranetsider I 2009 fik afdelinger mulighed for at udarbejde og vedligeholde egne sider på hospitalets intranet. Det er der en del afdelinger, der har benyttet sig af, da det giver mere fleksibilitet og letter arbejdsgangene. kort nyt & HSIden sidst Booking af mødelokaler I 2009 blev der indført en ny procedure for booking af mødelokaler. Hvor det tidligere altid foregik via chefsekretærerne i Ledelsessekretariatet, gælder det nu kun for Mødelokale 1 og Mødelokale 2. Alle andre mødelokaler booker man selv via Outlook kalenderen. Stafetten skipper en omgang Under kitlens staffet, hvor vi fortæller om, hvad vores kolleger fra forskellige faggrupper egentlig laver til dagligt, udebliver i denne omgang. I sidste nummer var det diætisterne, der fik staffetten fra bioanalytikerne. Det kunne af forskellige grunde ikke gennemføres til denne udgivelse, men vi lover at stafetten vender stærkt tilbage i næste nummer. Online bestilling af vikarkoder Vi kan nu onlinebestille vikarkoder til dikteringssystemet Speechmax. Hvis man eksempelvis skal bruge en vikarkonto til en læge, der skal arbejde på hospitalet i f.eks. 14 dage, kan man gå direkte til ansøgningsskemaet via hospitalets intranet (under Selvbetjening ). til Glade hotelgæster på RSI Nogle af de mest tilfredse hotelgæster i det midtjyske findes på Regionshospitalet Silkeborg. I efteråret 2009 gennemførte Region Midtjylland en patienttilfredshedsundersøgelse af alle patienthoteller i regionen. Hele 69 procent svarede, at deres samlede indtryk af opholdet på Patienthotellet i Silkeborg var enestående. Dermed præsterer det lokale patienthotel det bedste resultatet i regionen. I næste nummer Overlæge Torkell Juulsgaard Ellingsen har sammen med sygeplejerskerne og sekretærerne fra reumaambulatoriet i samarbejde med IT-afdelingen iværksat et projekt, hvor patienter indtaster deres basisoplysninger på en trykfølsom skærm, inden de ses af en læge. Formålet er bl.a. at effektivisere patientforløbet. Vil du videreuddannes? Du har nu mulighed for at søge støtte til videreuddannelse fra hospitalets videreuddannelsesspulje for 2010/2011. Ansøgning skal sendes på et ansøgningsskema og fremsendes til egen afdelingsledelse. Deadline for ansøgning er torsdag den 25. marts 2010. Ansøgningsskemaet finder du på intranettet under Uddannelse. I næste nummer af Under Kitlen følger vi op på, hvordan det er gået med det innovative forsøg. 14 under kitlen nr. 01 / 2010 Hospitalsenheden Silkeborg

RHN til neurokonference i Wien d. 21/3 Et hold forskere og udviklere fra RHN drager til Wien, hvor den 6. verdenskongres for neurorehabilitering bliver afholdt 21.-25. marts 2010. Programmet består af foredrag, symposier og workshops om klinisk praksis og forskning af verdens førende eksperter. Flere af forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra RHN bidragerer med postere og foredrag om den aktuelle forskning og udvikling på RHN. HSIden sidst Jubilæer Vi ønsker tillykke til.. Sumiyo Konoshita, Sygeplejerske på H1 fejrede sit 25 års jubilæum den 21. november 2009. Vivi Borup Andreassen, Bioanalytiker kunne fejre sit 40 års jubilæum den 1. februar 2010. Pia Salomonsen Heumann, Afdelings bioanalytiker har 25 års jubilæum den 15. marts 2010. Journalbøffer Så må lægen da holde fingrene for sig selv. TED-strømpe (støttestrømpe) taget af venstre ben, da den forårsager smerte i lægen. - og hvis patientens tilstand havde været ustabil????? Patientens tilstand har været bemærkelsesværdig stabil, og hun har kun taget 20 kg. på, i løbet af de sidste 3 dage Christian Lysdahl Simonsen, Afdelings bioanalytiker fejrede sit 40 års jubilæum den 15. september 2009. Den bedste medicin må være lægeskift Patienten kommet pga. voldsomme smerter efter telefon - samtale med læge. Bithe Kjeldsen, Bioanalytiker blev 25 års jubilar den 15.marts 2009. Jette Kodfoed Nielsen, Bioanalytiker underviser havde 25 år jubilæum den 1. august 2009. Det skulle jo være så moderne med en power nap i pauserne Kan ikke sove på venstre side, men er ikke generet af dette på sit arbejde. Prøv alternativt at spise teskeer! Er begyndt at få små, blodige spiseskeer i afføringen op til femten gange dagligt. Hospitalsenheden Silkeborg under kitlen nr. 01 / 2010 15

Nye medarbejdere Administrationen Jannie Weiling, Lønkonsulent Ulla Brixen, AC-fuldmægtig GO Anne-Maren Juhl, Jordemoder Christel Brøndum, Reservelæge Lisbeth Middelfart, Reservelæge Lise Hald Nielsen, Reservelæge Rikke Krogh, Reservelæge G1 Tine Glasscock, Afdelingssygeplejerske HL Birgit Kjeldsen, Lægesekretær HM Christina Christensen, Sygeplejerske HT Maria Krarup Kristensen, Neuropsykolog Mette Aggerholm Nielsen, Neuropsykolog H1 Pernille Busk Lindholm, Servicemedarbejder Thea Kristine Henriksen, Ergoterapeut H2 Anne Mette Holst Jensen, Sygeplejerske Jane Agerbæk, Social- og sundhedsassistent Kirsten Sørensen, Fysioterapeut H3/H4 Karina Mandrup Frandsen, Serviceassistent Louise Borup Sønderkjær, Sekretær H5 Helle Pedersen, Servicemedarbejder Jenny Salling Jensen, Ergoterapeut Linda-Maria Delgado Ortiz, Ergoterapeut Sandra L. Mathiesen, Sygeplejerske Vijayatharsini Selvarajah, Social- og sundhedsassistent H10 Jan Hede, Servicemedarbejder HB1 Kristina Camilla Rohde, Sygeplejerske Lerke Wahlgren, Sygeplejerske Tilde Lund, Fysioterapeut KBA Henriette Yde, Bioanalytikere KA Linda Pedersen, Sekretær KO Amir Solaimani, Reservelæge, Kl. basis Anders H. Larsen, Medicinstuderende Jens Dalman, Reservelæge Lau Lind Petersen, Medicinstuderende Rosa Marie Andersen, Reservelæge (stud. med.) Signe Møller, Medicinstuderende Stephen Ceerstrøm Christensen, Medicinstuderende Søren Stoubye Blavnsfeldt, Reservelæge Tor Skibsted Clemmensen, Reservelæge KØK Teresa Østermark Nielsen, Ernæringsassistent Lone Sole Mikkelsen, Afdelingsøkonoma MD Andreas Qvist Christensen, Reservelæge Brit Møller, Reservelæge Hans Schmidt Rasmussen, Reservelæge Jannie Møller Krog, Lægesekretær Katrine Vistrup, Sygeplejerske Lars Andreas Holm Buren, Reservelæge Lene Juul Troelsen, Sygeplejerske Lise Qvesehl, Reservelæge Ljubica Andersen, Reservelæge Majbritt Leth Jensen, Lægesekretær Maria Lykkebjerg Ruth, Reservelæge Mikkel Malham Knudsen, Reservelæge Rosana Jeyaruben, Sygeplejerske Susanne Henne Gertsen, Reservelæge Thomas Kirk Østergaard, Reservelæge Tommy Povlsen, Servicemedarbejder Vibeke Machmüller, Ergoterapeut MB Anders Boes, Fysioterapeut MD Suzan Ulnitz Wessby, Sygeplejerske M1 Brith Rantzau Abildgaard, Sygeplejerske Maria Greve Svendsen, Sygeplejerske Naja Frølund, Sygeplejerske M2 Betty Mona-Lisa Pedersen, Serviceassistentelev Mie Skov Hansen Milica Jevtic, Sygeplejerske M3 Anette Kjærsgaard, Sygeplejerske M4 Jytte Sloth Rasmussen, Sygeplejerske Lisa Hansen, Sygeplejerske Sigrid Hald Thygesen, Sygeplejerske ND Marianne Gade Maagensen, Sygeplejerske NR Ulrich Rensch Seiersen, Servicemedarbejder Under Kitlen Udkommer 4-5 gange årligt i 2300 eksemplarer/37. årgang 2010 Redaktionen: Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, ansvarshavende redaktør Sygeplejerske, næstformand i HMU, Birthe Mossin Chefsygeplejerske Anne Just Forskningssekretær Lena Bjørn Sosu-assistent, tillidsrepræsentant, Lotte Christensen Kommunikationsmedarbejder Radomir Gluhovic Redaktionens adresse: Kommunikationsmedarbejder Radomir Gluhovic, lokal 2774, eller radogluh@rm.dk. Tekst: Dorte Hangst, Susanne Guldhammer, Radomir Gluhovic Layout & tryk: Datagraf A/S Korrektur: Chefsekretær Tine Kryger Rystok foto: Hans Martin Pedersen, Jørn Gade, Radomir Gluhovic. Artikler og indhold i Under Kitlen er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med redaktionens eller hospitalsledelsens holdning. Eftertryk og omtale er tilladt med angivelse af kilde.