EL vælger pengeinstitut med holdning

EL vælger pengeinstitut med holdning Enhedslisten bruger fremover Merkur Bank, der låner penge ud til gode formål som miljø, økologi og sociale projekter. Vores konto til indbetalinger er nu reg.nr. 8401, konto nr. 1084773. Indbetalingskort: +73< +88587871. Har du brugt et betalingskort for kontingent fra før 1/7 2008 (+71< 00000xxxxxxxxxx+80869126) bedes du kontakte landskontoret, da vi ikke kan se, hvem indbetalingen kom fra. Nr. 11 27. august 2008 Enhedslisten og FN På næste årsmøde skal Enhedslisten tage stilling til partiets holdning til FN. Rød-Grønne Linjer starter debatten op. Læs side 6-7 Enhedslistens uddannelseskaravane kører land og rige rundt i disse dage for at uddele disse materialer til studerende og andre Kommunalpolitik Enhedslistens rolle ude i kommunerne tema. Læs mere på side 8-9 Rødt Europa Europæisk Socialt Forum afholdes om en lille måned var det noget for dig? Se mere på side 11 Fagligt seminar Enhedslisten holder fagligt seminar om OK08- konflikten og de erfaringer, vi har gjort os. Se mere på side 15 Enhedslisten på Uddannelsesrejse Det er regeringens mål, at næsten alle skal have en ungdomsuddannelse. Denne målsætning har dog ikke stor betydning for virkeligheden på uddannelsesinstitutionerne, hvor nedskæringer og forringelser, betyder dårligere og dårligere vilkår for de svageste Rune Møller Stahl, uddannelsespolitisk sekretær Enhedslisten uddannelseskampagne handler om at hjælpe de svage elever med mere end bare flotte ord, og sikre at der er plads til alle i uddannelsessystemet. Bertel Haarder og regeringen har et problem. De har højt og højtideligt lovet at i 2015, skal 95 procent af en ungdomsårgang have en ungdomsuddannelse. Det er om syv år eller lige så lang tid som regeringen har siddet indtil nu. Og hvis udviklingen går samme vej som under de første syv år, får vi ikke et frafald på 5 procent, som det er planen.,» Nu er vi oppe på, at 24 procent af en ungdomsårgang dropper ud af skolen uden et eksamensbevis, og tallet har været stigende siden 2001«men snarere 30 procent. For faktum er, at under den nuværende regering er frafaldet bare steget og steget. Nu er vi oppe på, at 24 procent af en ungdomsårgang dropper ud af skolen uden et eksamensbevis, og tallet har været stigende siden 2001, hvor frafaldet lå på under 20 procent. Det går den forkerte vej Det går altså den stik modsatte vej af hvad Undervisningsminister Bertel Haarder (V) siger, er planen, frafaldet stiger og stiger. Nu skulle man så tro at himmel og jord var sat i bevægelse, for at sikre, at regeringens plan blev reddet. Men der er ikke meget, der tyder på at regeringen for alvor prioriterer at få flere med på uddannelsesvognen. Tværtimod fortsætter de den politik, som har bragt frafaldet så utroligt højt op. Det er ikke særligt svært at se, hvad det er, der har gjort, at situationen er blevet så slem. Det er specielt på erhvervsskolerne, at der er store problemer, men resten af uddannelsessystemet ser ud til at være på vej samme vej. År efter år har man kørt med nedskæringer, hvor man har skåret et par procent om året. Det gør at skoler og uddannelsesinstitutioner nu er helt nedslidte, med beskidte toiletter, alt for fortsættes på npå side 3

KAMPAGNE: UDDANNELSE TIL ALLE Uddannelsespolitik kan den fremme lighed i samfundet? Hvad skal Enhedslisten gøre for dem, der ikke vælger uddannelse, fordi uddannelsen ikke synes om dem? Hvordan undgås, at skolen svigter arbejderklassens og de etniske minoriteters børn? Niels Rosendal Jensen Folkeskolen er i en så dyb krise, at det efterhånden kræver en hel del sammenfaldende initiativer, hvis den skal bringes på ret køl. For mange lander i specialklasserne, for mange ender uden afgangsprøve, der kan bruges, og for mange ender helt uden elementære kundskaber. Det rammer ikke de velbjergedes afkom, men derimod de mange, der ikke lærer at læse og skrive osv. De fratages principielt grundlovssikrede rettigheder. Kritisk tilgang er vigtig Det er der flere forklaringer på; Regeringens familiepolitiske oprustningsprogrammer revser forældrene. Altså de uddannelsesfremmede familier, som ikke er i stand til at bakke børnene op på rejsen gennem uddannelsessystemet. Tillige retter den blikket mod skolen i kølvandet på hysteriet omkring PISA. Hverken familiestrategien eller faglighedsstrategien kan ses løsrevet fra sociale og politiske skillelinjer, selv om der er langt mellem de kritiske indspark. Men det er vigtigt at fastholde og videreudvikle den kritiske tilgang, fordi den kan åbne en diskussion på uddannelsernes»indre«linjer om borgerlig indoktrinering, om uligeværdig behandling af arbejder- og indvandrerbørn, om hvad det i sidste ende kommer til at betyde, at der ensidigt satses på en»kundsskabsskole«, om hvordan ressourcerne fordeles osv. Denne opgave må først og fremmest løftes af Enhedslisten. Ikke klare mål til elever Min tidligere kollega Erik Jørgen Hansen har bidraget med følgende opsang til venstrefløjen:»pædagogikken i uddannelsessystemet er tilpasset den veluddannede middelklasse. Der opstilles ikke de klare mål, som er så vigtige for elever fra hjem uden boglig tradition«(a 4, nr. 10, 14. marts 2005). Desuden er den sociale mobilitet er gået i stå, og især erhvervsuddannelserne er ramt af store problemer. For socialister er det en gammel sandhed, at uddannelse udgør endnu en sorteringsfaktor i et kapitalistisk samfund. Derfor er vi optagede af arbejderbørns muligheder for at få en videregående uddannelse. Adgang til akademisk Skal vi indse, at den bløde pædagogik ikke gavner arbejderklassens og de etniske minoriteters børn og unge uden af den grund at smide en progressiv pædagogik ud med badevandet? uddannelse har siden 1945 været et spørgsmål om social retfærdighed. Hvad med den bløde pædagogik Men en enhedsskole i svære kvaler stiller venstrefløjen over for en række spørgsmål: Når den kulturelle arv ikke slår til, skal vi så anbefale lektiecafeer, heldagsuddannelse, familieklasser og tvungent forældreengagement i skolen? Hvad mener folkeskolelærere og aktive forældre i Enhedslisten? Hvad kan de gøre på deres egen skole? Når skolen ikke slår til, skal vi så forlange en synlig pædagogik med test, klare mål, prøver vel vidende, at højrefløjen i ord taler i samme retning? Skal vi indse, at den bløde pædagogik ikke gavner arbejderklassens og de etniske minoriteters børn og unge uden af den grund at smide en progressiv pædagogik ud med badevandet? Vi vil have visionen tilbage Enhedslistens profil er demokratisk og socialistisk uddannelsespolitik med sigte på at skabe bedre livschancer for de brede lag. Chanceulighed cementeres i skolen ikke i den klassiske repressive form, vi kender fra tidligere, men i en mangel på klarhed, målrettethed og krav (Makarenko mente jo i sin tid, at krav var udtryk for respekt). Enhedslisten skal genrejse visionen om sammenhæng mellem uddannelse, netværker og organisation som led i en fortsat frigørelseskamp. Muligvis åbner capability-tilgangen det, vi savner? Den viser om, hvordan menneskers økonomiske, sociale, sundhedsmæssige osv. tilstand vurderes, og hvordan uligheden i handlemuligheder tilsvarende måles med henblik på individuelle og strukturelle forandringsprocesser. Herved fastholdes opmærksomheden på de sociale forskelle. Uddannelse alene er ikke nok Og derved kan vi igen slå fast, at formel lighed ikke er nok. For at skabe handlefrihed uanset forskelle i forudsætninger kræves, at handlemulighederne udvides. Uddannelse alene gør det ikke, og virkelig autonomi forudsætter strukturelle ændringer. Indvandrere eller arbejdere har ikke forudsætninger for at få nok ud af almindelig, middelklasseskolegang. Konsekvent lighed betyder at vove forsøget på at gøre ulige børn lige gennem ulige behandling. Differentieret undervisning giver derfor kun mening, hvis de uddannelsesfremmede tildeles de ressourcer, de velbjergede allerede har. Solidaritet og social mobilitet forudsætter således en enhedsskole med fastere rammer, fastholder Erik Jørgen Hansen. Jeg er helt enig. Niels Rosendal Jensen er lektor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Uddannelse. Han er medlem af Enhedslisten i Helsingør. Kolofon Redaktion: Anya Palm (ansv.), Thomas Eisler, Karl Johnsen (layout) Redaktionen: 33 37 50 86 Oplag: 5.200 Tryk: Trykcentralen Administration/abonnement: 33 93 33 24 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Næste deadline: 1. september kl. 9.00 Debatindlæg må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum). Indlæg sendes til: rgl@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten att: Anya Palm Christiansborg, 1240 Kbh K Studiestræde 24, 1. 1455 København K. Tlf. 33 93 33 24, Fax: 33 32 03 72 Email: landskontoret@enhedslisten.dk Hjemmeside: www.enhedslisten.dk Rejsesekretær: Brian Skov Nielsen, 20 67 50 37, briansnielsen@care2.com

KAMPAGNE: UDDANNELSE TIL ALLE Enhedslistens uddannelseskaravane kører land og rige rundt i disse dage for at uddele disse materialer til studerende og andre. Det starter godt Laurids Hovgaard, frivillig Tirsdag d.19. august blev Enhedslistens uddannelseskampagne kickstartet. Tolv aktivister rejser i øjeblikket sammen med Enhedslistens uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen rundt i hele landet og besøger uddannelsesinstitutioner, hvor Johanne Schmidt-Nielsen lægger op til en kritisk debat med eleverne om uddannelsessystemet, som det er i dag. Et af formålene med turen er at fortælle elever landet over om Enhedslistens uddannelsespolitik og til trods for regn og blæst var første dag en klar succes med over 2.000 uddelte foldere. Bussen kørte på førstedagen både til Skanderborg, Vejle, Horsens og Fredericia og sluttede sidst på aftenen på midtfyn. Allerede fra første dag var den medbragte røde idekasse et hit og kassen bliver uden tvivl fyldt op med forslag fra elever og studerende landet over inden kampagnens slutning. På Rosborg Gymnasium i Vejle diskuterede 60 gymnasieelever uddannelsespolitik med Johanne og over hver tredje afleverede skriftlige forslag til hvad Enhedslisten uddannelsespolitisk skal kæmpe for. Det gør indtryk at møde en gymnasieklasse, hvor alle elever beder Enhedslisten om at kæmpe for færre elever i klasserne og med 31 elever i klassen, som var det vi mødte i Vejle, så er det jo forståeligt. Så her fra bussen er der kun kampgejst og gå-på-mod og et lille håb om godt vejr. Laurids Hovgaard er kampagnesekretær ved studenterrådet ved RUC og frivillig. Han og 11 andre frivillige rejser de næste to uger rundt med Enhedslistens uddannelsesbus....enhedslisten på uddannelsesrejse fortsat fra forsiden mange i klasserne, og for lidt tid til den enkelte elev. Det kræver ikke en lang uddannelse at regne ud at sådan en situation går særligt ud over de svageste elever, og at det betyder at flere falder fra. Løsningen på dette skulle være ret simpel: Lad være med skære ned, og giv i stedet skolerne ordentlige rammer til at løse problemerne. Det, der sker, er imidlertid noget helt andet. Samtidigt med at der bliver skåret ned, iværksætter regeringen den ene reform efter den anden, som efter sigende skal løse problemerne. Resultatet af dette er ikke forbedringer, men at hårdt pressede skoler og lærere, bruger deres energi på at finde ud af alle de nye politiske initiativer, frem for at kunne koncentrere sig om at lave god undervisning. Enhedslisten vil rette op Noget af uddannelsespolitikken er egentlig ret let. Det handler om at stoppe nedskæringerne, og sikre, at der er ordentligt arbejdsmiljø og lærere nok på vores ungdomsuddannelser. Men hvis planen er at skabe reel lighed på vores uddannelser, er det ikke nok at sikre tilstrækkelige ressourcer. Det handler også om at sørge for at have en pædagogik, som satser hårdt på at få de svageste med og knække den negative sociale arv. Som det ser ud nu er der nemlig alt for mange unge mennesker, der kun oplever skolen som en række af nederlag. Der skal satses benhårdt på bedre vejledning, og tilbud til de elever, der ikke passer ind i de normale tilbud. Og der skal være særligt fokus på børn af lavtuddannede og de etniske minoriteter. Det handler ikke om at lave særtilbud og specialundervisning, men nok så meget ved at udvide og forbedre rammerne for normalundervisningen så der er plads til alle. Dette vil konkret betyde: - Første prioritet for folkeskolen skal være at give lige muligheder for alle, ikke at sikre konkurrenceevne. - Max 22 elever pr. klasse i folkeskolen. Max 24 på ungdomsuddannelserne. Link - Stop for lærerfri timer - Forbyd lektier i folkeskolen det er kun til gavn for dem der har forældre der kan hjælpe. På ungdomsuddannelserne skal der være lektiecafeer. - 2-lærerordninger op til 10 timer om ugen, så alle klasser kan få ekstra hjælp til dem der har behov for det. - Genindfør den Fri Ungdomsuddannelse, til at samle bogligt svage eller skoletrætte elever op. - Mentor og introordninger på alle ungdomsuddannelser. Det kræver politisk vilje, at omstille det danske uddannelsessystem, så det bliver en prioritet at sikre ligheden, og det kommer til at koste penge. Men alternativet er at vi skal vænne os til at fjerde unge, bliver sorteret fra i løbet af deres uddannelse. Se information, finansiering og baggrund om uddannelseskampagnen på enhedslisten.dk/uddannelsetilalle

Nyt fra Folketinget Enhedslisten mellem udlændingepolitik og EF-domstolen Per Clausen, MF for Enhedslisten DF og Radikale venstre fik en god sag. Regeringen fik en dårlig. Det skete, da Berlingske Tidende afslørede, at Udlændingeservice igennem flere år havde undladt at informere borgerne om de muligheder, som reglerne om den fri bevægelighed for arbejdskraften i EU havde givet for familiesammenføringer og at EF-domstolen i en række domme havde udvidet disse rettigheder. Borgerne skal informeres om deres rettigheder I første omgang var der ingen tvivl om vores holdning. Borgerne skal informeres om deres rettigheder, uanset om regeringen er enig eller uenig i disse rettigheder. Derfor krævede Enhedslisten sagen undersøgt til bunds. Særligt lagde vi vægt på, at skiftende ministres ansvar skulle undersøges. Den sag blev overtaget af Ombudsmanden og mens han undersøger sagen, er der ikke meget, vi kan gøre. Men når resultatet af hans undersøgelse foreligger, vil vi gå benhårdt efter at sikre, at der følges op på hans konklusioner og at der kommer fokus på ministres og regeringens ansvar. Enhedslisten imod EFdomstolens politiske rolle I forløbet kom der hurtigt fokus på EF-domstolens afgørelser. En række politikere fra regeringspartierne, Socialdemokraterne og DF fremførte voldsomme angreb på EF-domstolen. Der i denne sag undergravede demokratiet og Danmarks ret til selv at bestemme sin udlændingepolitik. Enhedslisten støttede kritikken af EF-domstolens rolle og fremhævede, at der fandtes en lang række domme, hvor EFdomstolen havde truffet afgørelser af hensyn til det indre marked og EU-integrationen, som stod i modsætning til de ønsker et flertal i Danmark havde. Det drejer sig både om skat, bopælspligt på landet og konfliktret. Vi pegede også på det hykleriske i, at i ingen af disse sager havde der været nogen vilje til fra de EU-venlige partier til at få grebet ind over for EF-domstolen. Nej til et EUudlængeforbehold Vi afviste al snak om et nyt udlændingeforbehold og understregede, at vi i denne sag kun medvirkede til et generelt angreb på EF-domstolens magt. Indholdsmæssigt er vores kritik af EU s regler på udlændingeområdet ikke, at de er for liberale. Det grundlæggende princip i EU er stadig, at mennesker fra de fattige lande skal holdes ude af EU. Kun hensynet til det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed, som skal udnyttes til at skabe maksimal konkurrence på løn- og arbejdsforhold, får EU til at åbne en lille smule op for EUfortets porte. Enhedslisten støtter alle forslag, der kan føre til en mere menneskelig flygtninge- og udlændingepolitik, men afviser at beslutningen om dette skal træffes af EF-domstolen. Vi vil have magten væk fra EF-domstolen og EU-kommissionen og over til folketinget. Regeringens dobbelte løgn Regeringen og Socialdemokraterne opgav hurtigt deres ude om et frontalangreb på EF-domstolen. De opdagede, at det ville være et angreb på EU s grundlæggende præmisser. Nu arbejder de i stedet for på en politisk løsning. Her er de løbet ind i et nyt problem. Regeringen og flertallet i folketinget har i realiteten accepteret den nuværende retstilstand ved at godkende et EU-direktiv, som bekræfter denne tilstand. Konklusionen er, at regeringen har satset på en dobbelt løgn. Man forsøger at holde det skjult for borgerne, hvilke rettigheder de har samtidig med at man forsøger at holde det skjult for befolkningen, hvor store begrænsninger EU reelt lægger på mulighederne for at før en selvstændig politik And the winner is Per Clausen er blevet kåret som»årets politiker«af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,»for sit arbejde for et inkluderende samfund«. Per modtog prisen på Rådhuspladsen i København i forbindelse med årets Copenhagen Pride homo-parade Tildeling af den ærefulde pris, har sin baggrund i et beslutningsforslag i Folketinget i 2007, der omhandlede rettigheder for transseksuelle personer. Rød-Grønne Linjer spørger Per, hvor på den meget omtalte skala mellem»arbejderparti«og»minoritetsparti«, transseksuelles rettigheder befinder sig. - Det at kæmpe for at udvide normalitetsbegrebet, og dermed kæmpe for frihed, må under alle omstændigheder være en central opgave for socialister, svarer Per Clausen. - Derfor er jeg også meget stolt over at være kåret til årets homo-politiker. Det er en anerkendelse ikke bare af mig, men af Enhedslistens systematiske arbejde med» Det at kæmpe for at udvide normalitetsbegrebet, og dermed kæmpe for frihed, må under alle omstændigheder være en central opgave for socialister«at skabe lige muligheder for alle og for at bekæmpe et indsnævret normalitetsbegreb, som begrænser menneskers mulighed for fri udfoldelse. - Forslaget fra sidste år var på den ene side både et direkte angreb på normalitetsbegrebet, men samtidig handlede det også om at løse nogle helt konkrete problemer, for en gruppe mennesker i samfundet, der har det vanskeligt. - Staten skal holde op med at understøtte en bestemt livsform (den heteroseksuelle kernefamilie). Mit forslag, der sikrer transseksuelle ret til selv at vælge, hvilke kønsidentitet deres navn, cpr-nummer og pas, er et led i dette arbejde. Men forslaget indeholder også en række konkrete fremskridt for de transseksuelle. Mest glædeligt er det, at alle partier i folketinget endte med at tilslutte sig, at det fremover skal være muligt at vælge ikke at angive sit køn på passet, slutter Per Clausen.

Nyt fra Folketinget Den forsømte sommer Per Clausen har haft en travl sommer, og det er ikke mindst SF s skyld Mikkel Skov Petersen Normalt er det en ganske stille tjans, at passe folketingssekretariatet i agurketiden. Men ikke i år, Først var der SF s slående tavshed ovenpå den meget omtalte dom fra EF-domstolen, der dømte den uanstændige danske udlændingelovgivning ude, der krævede en reaktion fra Enhedslisten. - SF er åbenbart hverken i stand til at forsvare danske statsborgeres ret til at bo med deres ægtefælle i Danmark eller det danske folketings ret til at beslutte den danske udlændingepolitik overfor EF-domstolens indblanding. Hermed har SF lagt sig mellem Socialdemokraterne og de Radikale, men på en åbenlyst forkert linje. SF medvirker ikke i denne sag til at udvikle en alternativ politik hos oppositionen til regeringens politik, men formulerer en dårlig kopi af denne politik, skrev Per. SF lammet - SF er tilsyneladende lammet i konflikten mellem sin EU-begejstrede politik og ønsket om at fremstå som et parti med en hård udlændingepolitik. Resultatet bliver et totalt svigt overfor det, der burde være et venstreorienteret socialistisk partis opgave i denne sag. Både at forsvare borgernes rettigheder og demokratiet, fortsatte Per Clausen. - Enhedslisten støtter, at mennesker skal kunne arbejde i andre lande, men kræver, at denne ret kombineres med, at fagforeninger og nationale myndigheder får de nødvendige redskaber til at forhindre, at dette udnyttes til social dumping. EU og EF-domstolen forhindrer, at vi udvikler disse redskaber. Sidst har EF-domstolen igennem en række kendelser undergravet konfliktretten. Derfor forsvarer Enhedslisten både retten til at arbejde i andre lande og retten til at bo sammen med sin ægtefælle i Danmark samtidig med at vi afviser at lade EF-domstolen bestemme, hvordan lovgivningen skal være i Danmark. Trist dag for forelskede Det viste sig snart hvorfor SF havde undladt at protestere. Man havde nemlig pønset på at»parkere«sin modstand mod 24-års reglen og tilknytningskravet. Det blev klart da SF og Socialdemokraterne kunne afsløre, at SF nu i store træk havde tilsluttet sig Socialdemokraternes udlændingepolitik. Per måtte atter fare i blækhuset og skrev: Det er en trist dag for danskere som forelsker sig, og ønsker at leve sammen med mennesker fra ikke europæiske lande. I stedet for at arbejde for at udfordre VKO s politik, har SF og Socialdemokraterne fremlagt et fælles udspil på udlændingeområdet som desværre fastholder de diskriminerende regler for familiesammenføring. Det er trist fordi man derved svigter de mennesker, der rammes af urimelige regler, og som formentlig kunne have håbet på, at et nyt politisk flertal ville tage et opgør med 24 års-reglen og tilknytningskravet. Netop 24 års-reglen og tilknytningsreglen hører til de regler som gentagne gange er blevet stærkt kritiseret af menneskerettighedsorganisationer, FN og Europarådet. Total kapitulation Som om SF ikke allerede havde gjort sig rigeligt uheldigt bemærket, så satte de i sensommeren trumf på, ved at love at stemme for finansloven. Per måtte til tasterne igen: - SF s melding om at stemme ja til finansloven, er et udtryk for total kapitulation fordi SF gerne vil i regering. - SF har fået en helt ny definition af ansvarlighed. Det er åbenbart at være fuldstændig uansvarlige over for de dårligt stillede i vores land. Vi synes ikke, man skal tage ansvaret for den borgerlige regerings økonomiske politik. Det bærer præg af, at Villy Søvndal er parat til at gøre hvad som helst for at komme i regering. Og så var sommerferien slut. Store skiftedag på det rød-grønne kontor Halvanden sekretær udskiftes med en på Christiansborg-sekretariatets rød-grønne kontor Mikkel Skov Petersen Man skulle jo næsten tro at det var en drillesyg sprogtest for udlændinge: Enhedslisten de Rød-Grønne. Bare uden fløde. Det grønne bliver i parlamentarisk henseende ikke mindst varetaget af maskinrummet bag miljø- (mm.)ordfører Per Clausen. Maskinrummet hedder i daglig tale»det rødgrønne kontor«og den grønne del af kontoret bekvindes indtil udgangen af august af Rikke Fog-Møller og Anja Eberhardt. Rikke og Anja falder næsten synkront for Enhedslistens berømte rotationsregel, der betyder at man maksimalt kan bestride en stilling i partiet i syv år. På grund af diverse barselsperioder løber det for Anja op i hele 12 år. Det er altså ikke kun to medarbejdere der forlader den grønne front det er også mange års akkumuleret viden og erfaring. Til at holde liv i den grønne profil bliver Anja og Rikke afløst af Maria Reumert Gjerding, der fremover skal dele kontor med politisk-økonomisk sekretær Peter Nielsen. Klima som akse Maria indrømmer, at det i første omgang syntes lidt voldsomt, ene kvinde at skulle erstatte halvanden. Men siden er der tænkt en plan, fundet løsninger og Maria er klar til at fortsætte det samme høje niveau, som Rikke og Anja har repræsenteret, assisteret på trafikområdet af Arne Lund, der fortsætter som trafikpolitisk sekretær på deltid. Det er selvfølgelig klart, at det er umuligt for Maria at løfte den samme arbejdsmængde som sine halvanden forgængere. Derfor må partiets miljøudvalg, der tidligere har nydt godt af Rikkes sekretærbistand, fremover klare sig med høflig selvbetjening. Sundhedsområdet som Anja har varetaget flytter et par meter ned af gangen til den socialpolitiske sekretær. Læg dertil stram fokusering, med en klimapolitisk prioritering som omdrejningspunkt for energi-, bolig-, trafik-, transport- og forbrugerpolitikken, og resultatet er en knivskarp, stærk klimaprofil. - Og friske kræfter, tilføjer afgående Rikke Fog-Møller med et smil. Tiltrædende: Maria Reumert Gjerding er 30 år og bor i Søborg. Hun er uddannet fra Tek-Sam på RUC og har tidligere arbejdet i en virksomhed, der udvikler produkter baseret på mikroorganismer. Mikroorganismerne bruges til at skabe balance, hvor der er ubalance, i stedet for at bruge f.eks. medicin. Maria kommer således, som hun selv udtrykker det, fra et job hvor der bliver tænkt meget økologisk. Afgående: Rikke Fog-Møller har arbejdet for Enhedslisten siden 2001. Nu venter et job som projektmedarbejder på DTU, på et projekt om danske virksomheders brud af nanoteknologi. Afgående: Anja Eberhardt har arbejdet for Enhedslisten siden 1996. Anjas fremtidsplaner er så hemmelige, at RGL ikke kan skrive om dem.

FN set med socialistiske øjne Enhedslisten gennemfører frem mod næste årsmøde en debat om vores holdning til FN, og international fred og sikkerhed. Vi sætter debatten i gang med disse to temasider i Rød-Grønne Linjer, der indeholder en artikel om udviklingen i vores FN-politik, samt den allerførste skitse til en udtalelse, der kan vedtages til næste årsmøde. I de kommende måneder opfordres afdelingerne til at diskutere FN. Den 29. eller 30. november afholdes et landsdækkende seminar. Afdelingerne kan bestille et hæfte med baggrundstekster ved henvendelse til Pelle Dragsted, elpedr@ft.dk tlf. 3337 5069 eller hente tekstsamlingen på www.enhedslisten.dk/fn Fred, sikkerhed og FN partidiskussion i Enhe UN Photo-Michal Novotny] Er FN imperialismens forlængede arm eller et vigtigt modspil til USA s stormagtsdominans eller måske noget midt i mellem? På næste årsmøde skal Enhedslisten vedtage en resolution om vores holdning til fred, sikkerhed og FNs rolle i verden FN-gruppen At diskutere FNs rolle er selvfølgelig ikke noget nyt for Enhedslisten. Både folketingsgruppe og ledelse har siden partiets fødsel forholdt sig til FNs rolle i forskellige situationer. Man skal dog tilbage til 1995 for at finde en bredere vedtagelse om vores holdning til FN. Store dele af denne udtalelse er stadig relevant, men samtidig er det også tydeligt, at verden har forandret sig siden, og at dette løbende har påvirket Enhedslistens holdning til FN. To Irak-krige to holdninger til FN I perioden efter murens fald og med proklameringen af»den nye verdensorden«, blev FN i høj grad opfattet som et lydigt redskab for den nye verdensordens eneste supermagt. Under den første Golfkrig i 1991 sanktionerede FN stort set uden gnidninger den amerikanske koalitions krig mod Irak og de efterfølgende sanktioner mod landet. I denne situation var Enhedslisten i klar opposition til FNs beslutninger. 12 år efter da den nye Bush indledte den anden Golfkrig var situationen en lidt anden. Der var stor uenighed mellem stormagterne og FN spillede faktisk en bremsende rolle for de amerikanske krigsplaner i en grad der fik USA s præsident til at kalde FN for»overflødig«. FNs generalsekretær kaldte på sin side den amerikanske krig for ulovlig og folkeretsstridig et synspunkt som Enhedslisten selvfølgelig delte. Og Enhedslisten har i høj grad peget på netop det manglende FN-mandat som et afgørende problem ved Irak-krigen. Nej og ja til FN-hær Et andet område hvor Enhedslisten holdning har udviklet sig med baggrund i den historiske udvikling, er på spørgsmålet om en stående militær FN-indsatsstyrke. I 1997 da styrken skulle oprettes, udtalte Enhedslisten sig klart i mod i det man frygtede, at en FN-styrke ville blive et redskab for de vestlige magters interesser. Men da Fogh-regeringen for en måned siden annoncerede, at man ønskede den stående FN-styrke nedlagt, udtalte Frank Aaen sig stærkt kritisk. Baggrunden til dette skifte skal formentlig findes i, at man efter de seneste års udvikling, hvor selvbestaltede militæralliancer og NATO har fortrængt FN fra fredsbevarende og fredsskabende operationer, ser en stående FN-styrke som et mindre ringe og mere demokratisk alternativ. Fredsskabende operationer Også med hensyn til såkaldt fredsskabende operationer har der været drift i Enhedslistens holdninger. I vedtagelsen fra 1995 afviste vi klart at støtte»fredsskabende«operationer det vil sige operationer, der i mod de stridende parters ønske, skulle gribe ind i væbnede konflikter. Allerede i 1999 udtalte Keld Albrechtsen imidlertid, at der kunne opstå situationer, hvor man måtte tvinge stridende parter fra hinanden, hvis alternativet er»at sidde med hænderne i skødet og se på et folkemord«. Og i 2005 vedtog Hovedbestyrelsen at støtte en eventuel militær FN-intervention for at stoppe folkemordet i Darfur. Denne udvikling havde baggrund i blandt andet folkemordet i Rwanda og myrderierne i Srebrenica, som fik lov at udfolde sig uden at FN greb ind. Den nye linje var dog langt fra en accept af enhver såkaldt fredsskabende operation i FN-regi uanset om den havde FN-mandat eller ej, men snarere en erkendelse af, at der kan opstå nødsituationer hvor militær indgriben er sidste udvej. Nye dilemmaer Irak og Afghanistan Samtidig med at der er sket en udvikling i Enhedslistens positioner, er en række nye konkrete dilemmaer relateret til FNs rolle også opstået. Det gælder særligt spørgsmålet om FNs mulige rolle i Irak og Afghanistan. Enhedslisten ønsker som bekendt i begge tilfælde besættelsestropperne trukket hjem. Samtidig er der dog en berettiget frygt for at en tilbagetrækning af de internationale styrker, kan få negative resultater. Nærmere bestemt en udvidet borgerkrig i Iraks tilfælde, og en talibansk magtovertagelse i det

Forslag til FN-resolution til vedtagelse på årsmødet 2009 Et nyt FN i en ny verden dslisten afghanske tilfælde. Enhedslisten har derfor ofte slået fast, at en tilbagetrækning skal forenes med en ny international indsats og det er her FN kommer ind i billedet. For hvis NATO og USA skal ud hvem mener vi så skal ind for at sikre, at det ikke bliver dem med»den største kanon«, der bestemmer. I Enhedslistens fredsplan for Irak som H B vedtog sidste år blev der således åbnet op for at en FN-styrke i en overgangsperiode kunne indsættes. Der var dog forud for beslutningen også kritiske røster, som pegede på at FNs troværdighed i Irak kunne ligge på at meget lille sted efter et årtis FN-sanktioner, og at kravet om FN-tropper kunne bruges som en undskyldning for at fortsætte besættelsen, hvis man ikke kunne nå til enighed om FN-troppers sammensætning og mandat. Grundlæggende diskussioner Bag ved diskussionerne om FNs rolle i konkrete situationer ligger en diskussion om FNs grundlæggende karakter og muligheder. Som slået an i manchetten til denne artikel er spørgsmålet i forenklet form, om FN alene er et redskab for USA s imperialisme, eller om FN er eller kan blive en folkelig demokratisk modvægt til en eller flere stormagters dominans. Denne mere generelle diskussion om FN blev kortvarigt rejst på Enhedslistens årsmøde i 2005. Her var Preben Wilhjelm inviteret som gæstetaler, og han slog til lyd for, at en central opgave for venstrefløjen var at arbejde for at styrke FN også militært, for at skabe en reel international retsorden der ville kunne stå op mod stormagterne. Flere talere var dog hurtige til at melde sig på talerstolen, for at kritisere Wilhjelms tanker som utopiske og urealistiske, så længe vi lever i en verden domineret af imperialistiske stormagter. Gode partikammerater: Som det fremgår, er der nok at tage fat på når FN er på dagsordenen velkommen til partidebatten. Enhedslistens mål er en verden hvor mennesker kan leve uden frygt for krig, hvor ingen lider nød, og ingen lider under undertrykkende og udemokratiske styrer. Vi mener det er muligt, fordi det store flertal af jordens befolkning deler dette ønske. Den verden vi lever i er langt fra dette mål. Når krige og konflikter er hverdag mange steder skyldes det først og fremmest det verdensomspændende system, vi kalder imperialismen. Imperialismen er betegnelse for den globale kapitalisme, hvor økonomiske og militære supermagter kæmper om kontrol med verdens ressourcer og territorier. FN blev dannet på baggrund af det massive ønske om at undgå fremtidige krige efter verdenskrigenes rædsler. FN pagtens erklærede formål er at forhindre krig og militære aggressioner, gennem et tæt og regelbaseret samarbejde mellem ligeberettigede nationer, og forbedre de sociale og økonomiske forhold for verdens folkeslag. Enhedslisten deler til fulde FNs målsætning. Kun gennem et ligeværdigt samarbejde mellem verdens folkeslag kan krig, konflikt undgås og den globale junglelov udfordres. FN kan udgøre en vigtig modvægt til regionale stormagter som EU, USA og Kina. Desværre har FN aldrig kunnet leve op til sit formål. Vi har været vidne til utallige angrebskrige og konflikter uden at FN har kunnet eller ville forhindre dem, og FNs indsats har været præget af dobbeltmoral. Der er talrige eksempler på, at der gælder forskellige regler alt efter stormagternes interesser. Mens FN sanktionerede det amerikanske angreb på Irak i 1991 efter besættelsen af Kuwait, har Israel i årtier kunnet holde palæstinensiske områder besat uden nogle former for konsekvenser. På samme måde fik folkemordet i Rwanda lov at udfolde sig uden at FN greb ind. Problemet er, at FN uanset de smukke ord i FNpagten, ikke for alvor har ændret ved de imperialistiske stormagters dominans. FN er ikke et folkenes verdensparlament, men er et samarbejde mellem de regeringer landene har, hvoraf mange er udemokratiske. Desuden er FN præget af de magtforhold, der hersker i verden. Alle lande er altså ikke lige. Dette har også et konkret udtryk i sikkerhedsrådet, hvor sejrherrerne fra 2. verdenskrig er permanente medlemmer og har veto-ret. Det betyder, at der kun bliver sat magt bag ordene, når det passer stormagterne. FN har dog i en række tilfælde, som f.eks. i forbindelse med invasionen af Irak udgjort en modvægt til stormagternes interesser. Mere indflydelse på global økonomi Heller ikke på det økonomiske og sociale område har FN kunnet leve op til sine målsætninger om at skabe social fremgang. En lang række FN-institutioner har til formål at forbedre forholdene for verdens befolkning. De spiller hver især en positiv rolle, uanset om det er ved at påpege menneskerettighedskrænkelser eller hjælpe flygtninge fra krig. Men der er en næsten omvendt proportionalitet mellem deres positive rolle og den vægt, de rigeste lande tildeler disse institutioner. Stormagterne har samtidigt svækket FN på det sociale og økonomiske område ved at flytte de vigtigste beslutninger om globalt økonomiske samarbejde til udemokratiske institutioner som IMF, Verdensbanken og WTO som ofte handler direkte i strid med anbefalinger fra FNs organisationer og alene i de økonomiske stormagters interesse. Enhedslisten ønsker at styrke FN på det sociale og økonomiske område Vi ønsker derfor også de internationale organisationer, der regulerer handel og økonomi nedlagt og erstattet af institutioner i FN-regi, der sætter sociale og miljømæssige hensyn over markedsinteresser. Militære operationer Enhedslisten mener at konflikter primært bør undgås ved at sikre de økonomiske, sociale og politiske betingelser for fred, demokrati og menneskerettigheder. Militære aktioner både med og uden FN-mandat skal således undgås gennem en krigsforebyggende indsats. Respekt for folkeretten og staternes suverænitet er også vigtig for at hindre jungleloven i at råde. Militære FN-operationer kan dog i ekstreme situationer være absolut sidste udvej, til at skabe sikre zoner til flygtninge eller til at forhindre alvorlige overgreb som etnisk udrensning eller folkemord. Enhedslisten kan i sådanne ekstreme tilfælde støtte militære operationer, sådan som vi f.eks. har støttet en humanitær intervention i Darfur-regionen. Det er dog en forudsætning at interventionen ikke bliver brugt af stormagterne til at sikre deres interesser i området, eller gennemtvinge et regeringsskifte i deres favør. Enhedslisten vil konkret vurdere sin eventuelle støtte til hver enkelt operation. For at sikre at FN ikke er afhængig af militære imperialistiske alliancer som NATO og EU i forbindelse med militære indsatser, støtter Enhedslisten, at FN har sin egen indsatsstyrke, som skal leve op til målsætningerne i FNs charter. Reformer af sikkerhedsrådet I kampen for en bedre verden vil Enhedslisten støtte ethvert fremskridt. Derfor støtter vi en udvikling af FN i retning af mere demokrati og mindre magt til de økonomiske og militære stormagter. Mest påtrængende er en reform af sikkerhedsrådet. Vi går ind for en udvidelse af FN s daglige ledelse som i dag udgøres af sikkerhedsrådet. Ingen lande bør have særstatus med veto-ret, som det i dag gælder de permanente medlemmer af sikkerhedsrådet. I stedet bør den daglige ledelse i højere grad afspejle verdens befolkninger og træffe beslutninger, der følger de politiske retningslinjer fra FN s generalforsamling. Enhedslisten vil sammen med andre progressive bevægelser og nationer arbejde for sådanne reformer. Folkelig supermagt FN s udvikling og reformer af de eksisterende institutioner hænger nøje sammen med de globale styrkeforhold. Det er i kampen for en bedre verden ikke nok, at de små eller fattige lande får mere indflydelse, hvis deres regeringer reelt fører en politik, der ligger under for stormagterne og de store selskaber. I sidste ende kan der kun ske en grundliggende ændring af FN, hvis der også sker ændringer i de globale magtforhold. Hvis det lykkes befolkningerne og massebevægelserne at gennemtvinge sociale og økonomiske forandringer i deres egne lande, som medfører en ny opfattelse af FN s rolle i en ny verdensorden. For Enhedslisten er den væsentligste opgave således at styrke kampen mod den kapitalistiske globalisering. Det betyder konkret at styrke de bevægelser, der kæmper for fred, social retfærdighed og menneskerettigheder, lokalt, nationalt og globalt og at støtte u-landenes løsrivelse fra imperialistisk dominans. En ny supermagt skal opbygges fra neden, som da millioner af mennesker gik på gaden 15. februar 2003 for at stoppe invasionen af Irak. Som når hundredtusinder af bevægelsesaktivister samles til Verdens Sociale Fora. Det er gennem millioner af menneskers direkte aktivitet at en anden verden og et andet FN kan blive muligt.

Enhedslisten og kommunerne Med dette nummer af Rød-Grønne Linjer kickstartes et tema om Enhedslistens rolle i det kommunale og regionale arbejde i gang. Dels for at få sat fokus på det arbejde, vores nuværende repræsentanter rundt omkring i by- og regionsrådene laver, dels for at starte en debat om, hvad vores rolle i de lokale demokratier egentlig er og bør være. I november 2009 er der atter kommunal- og regionsvalg, og her skulle vi som parti gerne være absolut klar til at levere et klart svar på det pres, som den fælles velfærd i disse år udsættes for. Det vil de kommende numre af RGL forhåbentlig kunne levere. Temaet starter med en interviewserie med nogle af vores nuværende byrødder. Om deres tanker og overvejelser i forbindelse med dét at være valgt for Enhedslisten, og hvad det indebærer af udfordringer, kampe, sejre og nederlag. Man skal vide, hvad man vil med sin taburet - Man skal ikke have illusioner om, at man kan ændre verden ved at sidde i byrådet, så kører man hurtigt sur i det, mener Anja Nørager-Nielsen, der er den ene af Enhedslistens tre medlemmer af Gladsaxe Byråd. Hun er overrasket over, hvor meget det handler om magtfastholdelse frem for ideologi. Gladsaxe Kommune er socialdemokratisk ledet. Alligevel er det svært at komme igennem med politik, man ellers skulle tro, selv socialdemokraterne kunne være med på:»et af de første forslag, vi stillede, efter jeg var kommet ind, handlede om en bæredygtig indkøbspolitik. Men det blev afvist med, at det kostede for mange penge«, fortæller Anja Nørager-Nielsen. Eneret til initiativer Efterhånden er hun imidlertid kommet frem til, at det mere handler om at have eneret til alle initiativer og dermed fastholde magten.»da vi stillede forslag om, at kommunen skulle stille miljøkrav til nybebyggelser, blev det blankt afvist i økonomiudvalget, hvorefter borgmesteren på et efterfølgende byrådsmøde selv stillede forslaget: Man ønskede simpelthen ikke, at Enhedslisten skulle have æren for det!«anja Nørager-Nielsen medgiver, at sådanne oplevelser i længden kan være demoraliserende. Som regel er det op ad bakke, og hun har erfaret, at det er vigtigt på forhånd at have afklaret, hvad formålet med den kommunalpolitiske repræsentation er:»det må ikke være en ambition at skulle ændre verden gennem lokalpolitik. Så bliver man slemt skuffet. Til gengæld er det fedt, når man kan være borgernes kanal ind på Rådhuset. En rolle som demokratiets vogter er absolut ikke uvigtig«, siger Anja Nørager- Nielsen og fremhæver derudover, at de politiske diskussioner fra talerstolen i byrådssalen også giver hende et kick:»specielt hvis jeg får twistet en sag i en særlig vinkel, så de andre får svært ved at give igen«. Børnene synes byrådet er irriterende! Anja Nørager-Nielsen har endnu ikke besluttet, om hun genopstiller til kommunalvalget i 2009. Byrådsarbejdet er tidskrævende og går ud over både familie og arbejde:»mine børn synes, mit byrådsarbejde er rigtig irriterende! Jeg går jo til mange møder, og når jeg er hjemme, ringer telefonen, eller jeg er bare mentalt fraværende, fordi der er en sag, der fylder. Lige da jeg kom ind, gik jeg ned i tid på mit arbejde, så jeg fik bedre tid til at forberede mig. Det er desværre ikke længere muligt for mig økonomisk, fortæller Anja Nørager-Nielsen. Hun mener, at Enhedslistens partiskatteregler måske nok giver mening for folketingsmedlemmer eller borgmestre, men mindre for ikke-fuldtidspolitikere. Til gengæld er hun glad for, at de i det mindste er tre fra Enhedslisten i Gladsaxe Byråd. De har mulighed for at sparre politisk og bakke hinanden op i et miljø, hvor man ellers ikke er for søde ved hinanden:»mobning og drilleri er ikke ukendte fænomener«, fortæller Anja Nørager-Nielsen.»Det minder nogle gange om en skolegård. Og så er det rart, at være flere«. Kort om Anja Anja Nørager-Nielsen, 42 år Medlem af Gladsaxe Kommunalbestyrelse. Erstattede Søren Søndergaard, da han overtog efter Ole Krarup i Europaparlamentet. Er lærer på Den Lille Skole. Gik ned i tid, da hun kom i byrådet, mven har nu af økonomiske årsager været nødt til atter at gå på fuld tid. Indkaldelse Indkaldelse af regionale møder hvor der skal vælges folketingskandidater til alle øvrige kredse Enhedslistens årsmøde har valgt spidskandidater til det næste folketingsvalg og har besat 16 opstillingspladser. Alle øvrige pladser som kandidat til folketinget, skal nu besættes ved valg på regions/ storkredsniveau. Region Hovedstad Lørdag den 13. september, kl. 13.00-17.00, i Studiestræde 24, mødelokalet i stueetagen Repræsentantskabsmøde for Hovedstaden. Opstillingslisterne udarbejdes af regionsledelsen på baggrund af indstillinger fra afdelingerne. Endeligt forslag til lister for Hovedstadens fire storkredse ligger efter regionsledelsens møde den 2. september og udsendes automatisk til alle indmeldte repræsentanter for afdelingerne. (Tilmelding: kbh@enhedslisten.dk / 33 93 31 42). Region Sjælland Søndag den 28. september, kl. 14-17, Helligkorsvej 5, Roskilde Emne: Valg folketingskandidater for alle øvrige kredse og opstart af valgforberedelser til regionsrådet. Region Syd Se lokal information eller kontakt den regionsansvarlige for info. Region Midt Har afsluttet afholdt valg folketingskandidater for alle øvrige kredse. Region Nord Lørdag den 13. september, kl. 11.00-16.00 Magistrenes A-kasses lokaler, Østerågade 19, 3 sal i Aalborg Generalforsamling i Enhedslisten i Region Nord, bl.a. med valg af folketingskandidater, og med frokost. Se også Ø-posten eller www.enhedslisten-aalborg.dk

Det er fedt at være i byrådet bare ikke alene Selvom Keld Hvalsø Nedergaard har besluttet at sige stop efter sin anden periode i Århus byråd, er det ikke fordi lysten mangler.»det er enormt fedt at side i byrådet. Det giver en politisk platform, der gør, at man bliver hørt«, siger Keld, der dog indrømmer at byrådsarbejdet også har sine omkostninger. Århus kommune er en af landets største, og derfor er arbejdsmængden også stor for en enlig byrådspolitiker.»folk forventer virkelig at Enhedslisten er inde i sagerne, og de henvender sig hele tiden med forventningen om, at vi vil gøre noget ved en sag. Det gør vi også, men det har da selvfølgelig sine omkostninger«. Familien ikke tilfredse Byrådsarbejdet kræver mange møder og megen forberedelse, og derfor er Kelds familie heller ikke for vilde med hans engagement.»det er klart, at man må sige farvel til en masse, men det ændrer ikke på, at arbejdet er spændende, og at det er muligt at gøre en forskel«. Ifølge Keld er det dog ikke i byrådssalen, at Enhedslisten gør en forskel i Århus. Her har Enhedslisten ifølge Keld ikke den store indflydelse.»beslutningsprocesserne påvirkes bedst gennem pres udefra, og får man lavet alliancer med fagpersoner, bevægelser og andre kræfter udenfor byrådet, så kan man faktisk rykke ting«. Æren går til den, der tager den Nogle realpolitiske resultater er det da blevet til.»det er selvfølgelig vigtigt, at man hele tiden presser på for forbedringer. Nogle gange lykkedes det da også at få ting vedtaget, men det er småting, og der er mange andre end Enhedslisten, der tager æren herfor«. Derfor er pladsen i byrådet også frem for alt at betragte som en mulighed for at markere os politisk.»vi skal vise, at vi vil noget helt andet. At vi vil skabe rum for det kommunalt selvstyre og arbejde for ordentlige økonomiske vilkår for kommunerne. Det er på den måde, at vi kan markere os«. Beslutning om at stoppe blev egentlig truffet umiddelbart efter sidste kommunalvalg. At Enhedslisten ikke opnåede to repræsentanter i byrådet var i høj grad udslagsgivende herfor.»det er utroligt meget arbejde for en person, og jeg havde håbet, at vi blev to, og at arbejdsbyrden dermed blev halveret«. Baglandet er vigtigt Arbejdsbyrden gør også, at et ordentligt bagland bliver utroligt vigtigt. I Århus har man en kommunalpolitisk gruppe, der mailer sammen, og som mødes før byrådsmøderne for at diskutere dagsordnen igennem.»jeg har utrolig stor nytte af gruppen, men det er baseret på frivillighed, og nogle gange er havearbejde, båden eller ferie med konen bare vigtigere, og så må man kæmpe sig igennem dagsordnen alene«. Derfor er det ifølge Keld også vigtigt, at man ligger vægt på at have baglandet i orden før man stiller op til et eventuelt kommunalvalg.»hvis man sidder helt alene med sagerne, så er der fare for at man drukner i dem. Derfor er det også vigtigt at man centralt såvel som lokalt bliver bedre til at bakke op omkring sine byrådsmedlemmer, for der er altså meget arbejde forbundet hermed«, siger Keld. Kort om Keld Keld Hvalsø Nedergaard, 44 år. Medlem af Århus Byråd siden kommunalvalget 2001. Holder op til næste valg. Arbejder til daglig som leder af netværk for institutioner for uge med særlige behov (DHI). Kort Nyt Tunnel i Århus fortsætter Enhedslisten protesterer I Århus er man i gang med det største byprojekt i nyere tid i Århus: Byrådet frigiver nu 124 millioner kroner til en tunnel, der skal tage sig af trafikken til og fra den populære havn i byen. Men det er en dårlig løsning, mener den lokale Enhedsliste-repræsentant, Keld Hvalsø-Nedergaard, der som den eneste i byrådet har talt direkte imod tunnelen. Det kommer til at koste 1,4 milliarder over en årrække og det er alt for dyrt, har Hvalsø- Nedergaard tidligere udtalt med henvisning til, at man i kommunen samtidig har haft massive nedskæringer. Kilde: Århus Stiftstidende Furesø dropper blå flag-ordning Fra 2009 holder Furesø Kommune op med at benytte sig af de blå flag, der bruges som indikator på om badevandet er i orden. Det skyldes, at kommunen i 2008 på grund af teknikaliteter blev nægtet et flag, selvom Furesøs badevand lever op til alle krav. Enhedslistens Øjvind Vilsholm mener imidlertid ikke man skal gå bort fra ordningen, selvom han er enig i, at den ikke er optimal. -Vi ville med al sandsynlighed få flaget igen til næste år, så jeg synes egentlig det er lidt åndssvagt at fravælge det, siger han. Kilde: Farum Avis Enhedslisten opruster i whiskybæltet Enhedslisten i Rudersdal har indviet partilokaler. De nye lokaler er holdt i partifarverne rødt og grønt. Ved receptionen var der fremmødt repræsentanter fra nærliggende afdelinger, som Furesø, Hillerød og Gladsaxe. Den lokale kontaktperson Else Kjeldsen, der har sin bolig på samme adresse som lokalerne, bød velkommen. MEP Søren Søndergaard holdt tale og Arne Würgler stod for musik og sang. Fremover vil der være fast ugentlig åbningstid i lokalerne Bistrupvej 111A, nr. 9. 3460 Birkerød, tlf. 50591508.

10 Usolidarisk handelspolitik gør livet svært for ikke-euborgere, der gerne vil sælge dem her: kaffebønner Fra fattigdomsbekæmpelse til profit Forsøg på at ændre EUs aggressive handelspolitik blev forhindret af industrilobbyen på vejen gennem EU-parlamentet. Med Lissabon-traktaten forringes mulighederne for en udviklingsvenlig politik yderligere Nikolaj Villumsen, praktikant for Søren Søndergaard, Folkebevægelsen, i Bruxelles Nedgang i prisen på som bananer, kaffebønner eller kakao kan ramme hundrede tusinder af mennesker som en tsunami. Den enkelte families levegrundlag forsvinder og hele staters økonomi bliver undergravet, når priserne pludselig går nedad. En uholdbar økonomisk situation, der kommer af at over 90 af verdens fattigste lande er fuldstændig afhængig er et eller flere råvarer. På denne baggrund tog medlem af EUparlamentet for det svenske Venstreparti, Jens Holm, initiativ til en EU-parlamentsrapport, der skulle fremme en udviklingsdagsorden i EUs politik. - Det er på tide EU får øjnene op. I Rwanda produceres der kaffebønner, men de forarbejdes ikke i landet. Med de liberaliseringer af verdenshandlen, som IMF og Verdensbanken tvinger igennem er lande som Rwanda fanget som råvareproducerende land uden mulighed for udvikling. De vil ikke kunne klare sig i konkurrencen, siger Jens Holm om baggrunden for sin rapport. Økonomisk integration Forslaget, der var lavet på baggrund af en høring med NGO ere, forsøgte at fremme økonomisk integration i nærområderne, så Rwanda ville kunne opbygge industri og komme ud af afhængigheden af kaffeprisernes op og nedture. Ligeledes forslog den svenske socialist at lande skal have plads til fattigdomsbekæmpelse og krævede sociale og miljømæssige standarter for verdenshandlen. - Den nuværende situation er skammelig. EUs politik modvirker udvikling i de fattige lande. Eksempelvis har EU ingen told på ananas, men på ananasjuice, understreger venstrepartisten. Pyt med fair trade I EU-parlamentet fik forslaget dog sit eget liv. Konservative og sågar socialdemokrater skød en hvid pind efter fair trade og omskrev rapporten så det blev vigtigheden af billige råvareleverancer til EU, der blev central. - Desværre bliver det kun værre med Lissabon-traktaten. I ministerrådet hvor liberaliseringspolitikken møder modstand går man fra enstemmighed til flertalsafgørelser og samtidigt gives parlamentet mere magt på bekostning af de nationale parlamenter, der ikke engang skal høres inden en beslutning. I EU-parlamentet støtter flertallet Kommissionen. Stoppes Lissabon-traktaten ikke ser det ikke godt ud for verdens fattige lande, slutter Jens Holm. Nikolaj Villumsen har i foråret været praktikant på Folkebevægelsens kontor i Bruxelles. I efteråret afløses han af en ny praktikant. Lige efter årsskiftes vil der være endnu to praktikpladser, der vil løbe frem til EU-parlamentsvalget i juni 2009. Kort Nyt Enhedslisten opruster i Bruxelles Kend din EL-afdeling i Bruxelles! Der sker meget omkring EU i øjeblikket regeringen har måttet sadle om efter det irske nej, der er ingen, der taler om, at statsministeren er på vej ud af landet mere og forbeholdsafstemingen er udskudt på ubestemt tid. Det er på en måde som stilhed før stormen. Og i Enhedslisten skal vi være parate, når den kommer. I løbet af sommeren var en deling blandede socialister derfor i Bruxelles nede og se giraffen selv. 10 medlemmer af SUF og 10 Enhedslistemedlemmer tog på svuptur til Belgien og snakkede blandt andet med Søren Søndergaard, og med de politikere, der har arbejdet for at stemme nej i Irland og med det hollandske SP om deres nej til forfatningstraktaten, da den var til afstemning. Eva Flyvholm, der er medlem af Enhedslistens EU-kampagnegruppe betegner turen som en succes. - Det var et godt input. Folk blev rystet sammen og vi fik et godt afsæt til at føre kampagne, når der bliver behov for det i Danmark, siger hun. Enhedslisten vil primært beskæftige sig med to ting: De vanskelige betingelser, EU medfører for fattige lande og EUs negligeren af faglige rettigheder, herunder især konfliktretten. Det kan være frituren fra de mange belgiske pomfritter eller procenterne i det gode belgiske øl. I hvert fald har medlemmer af Enhedslisten gået op og ned af hinanden i Bruxelles uden at opdage at vi var organiseret i samme parti. Vores ensomme følelse uden en partiafdeling bekræftedes af sekretariatet, hvor ikke et eneste medlem er registreret som bosiddende i Bruxelles eller bare Belgien. Så det er med glæde at vi har erfaret at vi er flere og kan mere end vi gik der og troede. En lille systemundergravende kreds af Enhedslisten medlemmer har sluttet sig sammen i hjertet af EU og holdt deres første møde den 1. juli. Det var en stor succes. Desværre er afdelingens fremtid usikker da 60 % af medlemmerne er praktikanter hvis ophold hernede nu er slut. Derfor lyder der også en klar opfordring fra det første møde i Enhedslisten Bruxelles: Meld dit ophold i Bruxelles til Janus på sekretariatet du kan forvente en varm velkomst i din nye afdeling! (Nikolaj Willumsen)

11 Et andet Europa er muligt i Malmö! Nu kommer det Europæiske Sociale Forum til Malmö lige på den anden side af sundet. Siden 2001 har sociale fora lokalt, nationalt, regionalt og internationalt været det vigtigste mødested for bevægelser, organisationer og aktivister for at gøre en anden verden mulig. Der bliver workshops og seminarer om krig, klimaforandringer, privatiseringer og angreb på velfærden. Men det bliver ikke snak det hele. Udover workshops og seminarer, bliver der koncerter, film og andre kulturaktiviteter. Lørdag eftermiddag bliver der demonstration gennem Malmö, hvor vi selvfølgelig skal møde op med Enhedsliste-flag. Rød-Grønne Linjer har snakket med et par af deltagerne om hvad der får dem til at tage over sundet: Christian Juhl, Formand for 3F Silkeborg og folketingskandidat for Enhedslisten Jeg tager til ESF for at få inspiration til det daglige arbejde i fagforeningen og i Enhedslisten og for at bidrage så godt jeg kan. Der er gode debatter, foredrag og film og hovedet er uden tvivl efter fire intensive dage fyldt med indsigt, gode ideer og lyst til en større indsats for en bedre verden. ESF kan bruges som inspirationskilde til de daglige kampe og til at blive klogere på den globale udvikling. Så kan det vel også bidrage til at udvikle alternativer til kapitalismen og aktuelt til udviklingen af et rødt og grønt Europa. Desuden er det et oplagt sted at få kontakter til andre græsrødder. ESF 2008 Tid: 17-21. september Sted: Malmö forskellige steder i byen. Pris: 400 SEK, 200 SEK for unge under 22, arbejdsløse og pensionister. Tilmelding/registrering: http://esf2008.org/registrations eller i Baltiska Hallen, Malmö Hvornår: Onsdag 17. september, kl. 18: Fælles åbning Torsdag-fredag 18-19. september 9.30-21: workshops og seminarer Lørdag-søndag 20-21. september 9.30-12.30: workshops og seminarer Lørdag 21. september: 13-18: Demonstration fra Cronhielmsparken, derefter fest i Pildammsparken til kl. 01. Søndag 21. september 13.30-16: Afslutning Seminarer i København I forbindelse med ESF bliver der seminarer i København med spændende folk fra bevægelser i Europa, Afrika, Latinamerika og Asien. Emnerne bliver de sociale foras rolle og hvordan bevægelserne gennem netværk og aktiviteter kan skabe et solidarisk Europa og en mere retfærdig verden. 16. september kl. 19.30, Støberiet, Blågårds Plads 3, 2200 Kbh. N 24. september kl. 19.30, Kulturhuset Bispebjerg, Dortheavej 61, 2400 Kbh. NV Anne Marie Boesen, studerende og aktiv i SUF Jeg tager til ESF i Malmø for at deltage i de mange spændende konkrete og udviklende workshops, men derudover er det også fedt at mærke den store mængde energi, der skabes når så mange bevægelser, organisationer og enkeltpersoner mødes. Helt konkret kan ESF bruges til at skabe øget samarbejde mellem forskellige organisationer og dermed styrke kampen internationalt. I SUF arrangerer vi for eksempel en workshop i samarbejde med Rød Ungdom Norge, som udvider vores nuværende samarbejde, men ESF kan også være det første mødested, hvor man oplever oplagte nye samarbejdspartnere. Safania Eriksen, aktiv i miljøbevægelsen NOAH Jeg tager til ESF for at deltage i den diversitet af aktivisme, kultur, workshops og seminarer som forummet tilbyder. Men også, og især i denne tid med global opvarmning og systemkrise, for at støtte op om det anti-kapitalistiske projekt som ESF er. ESF er et forum, hvor man kan diskutere alternative visioner for fremtiden og et godt sted for udveksling af ideer, samt opbygning af nye alliancer og initiativer. ESF handler om at ændre vores samfund et andet Europa er ikke bare muligt det er også nødvendigt! Se desuden www.socialforum.dk Highlights på ESF Enhedslistens arbejdsplan lægger op til at især klima og fælles kamp for velfærd og faglige rettigheder er vigtige emner på ESF i år. Desuden er det oplagt, at udviklingen af EU er centralt for os. høre EU-modstanderbevægelserne i Norge, Danmark og Sverige sammen med ATTAC og det rumænske sociale forum diskutere opbygningen af et andet Europa i modsætning til Lissabon-traktaten udveksle erfaringer om kampen mod privatisering med aktivister fra Tyrkiet, Rusland, Spanien, Frankrig, Italien, Tyskland og Sverige Se resten af programmet på www.esf2008.org Kig også forbi Enhedslistens bod på forummet. opbygge klimabevægelserne sammen med miljøbevægelser fra Indien, Brasilien og hele Europa organisere forsvaret for og udviklingen af den nordiske velfærdsmodel sammen med ATTAC og Fagligt Ansvar udvikle modsvar til EU-domstolens angreb på arbejderrettigheder deltage i kampen for kvinders økonomiske rettigheder og se sammenhængene mellem frihandel, feminisme og Lissabon-traktaten

12

DEBAT 13 Indlæg til Rød-Grønne Linjer må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse Fremhævelser i teksten markeres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives (kun) med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen EU modstand på gaden nu! Torben Kjær, Hillerød Irland har sagt nej til den traktat, som danskerne ikke fik lov at stemme om, som den franske og hollandske befolkning uden kosmetiske ændringer også sagde nej til, og som englænderne givet også vil sige nej til, hvis de får lov at stemme. Nu må Enhedslisten vise, hvad vi dur til, det er nu, vi skal have mobiliseret EU skeptikere ikke blot i DK men i hele Europa det her er så vigtig en sag, at det er nu eller aldrig for Enhedslistens berettigelse! Oprørskultur Erik Ole Nielsen, Østerbro I RGL 9 refererer uddannelsessekretær Rune Møller Stahl fra en konference i Paris om oprøret i 68. I sit fine indlæg refereres til to slogans, som rigtigt oversat lyder hhv»under brostenene ligger stranden«og»vær realistisk, kræv det umulige!«dette beviser sammen med en masse anden graffiti fra Paris 68 at poesien kom ud i det offentlige rum og blev en integreret del af den revolutionære historie. Oprør og revolution skaber altid sin egen kunst og kultur. Under Pariserkommunen 1871 blev Vendrome-søjlen væltet. Et eksempel på imperialistisk kultur som skulle fjernes under kommunens socialistiske styre. Unge håbefulde revolutionære skabte litteratur, musik og billedkunst til ære for kommunen. Under den russiske revolution i 1917 væltede en bølge af futuristisk kunst i alle afskygninger frem, men blev brutalt stoppet af Stalin i 1925. I den forbindelse med den spanske revolution 1936 brød surrealismen rigtigt igennem som revolutionær kunst og derfor er vejen til poesiens Paris 68 annonce Debatregler rigeligt banet. Så tak til Rune for at inspirere mig til dette indlæg. Revolution og oprør er mere end politik og økonomi. Vi skal ikke glemme kulturen og den mentalhygiejniske situation som sådanne ekstreme hændelser sætter os i. Revolutionære hændelser ændrer alt omkring den enkelte og i kollektivet. Handicappede og Warming konstant under angreb Dennis Baggers Laursen, Brøndby Handicappedes rettigheder er ikke noget man snakker så meget om i Danmark. Faktisk nævnes dyrs rettigheder oftere i medierne, end handicappedes (og det siger en del!). Os handicappede (jeg har selv aspergers syndrom, som er en mild form for autisme) er under konstante angreb fra skabs-neonazister, poppere og andre, der ønsker os fjernet, fordi vi skiller os ud fra dikterede samfundsnormer, og ikke passer ind i de kasser, som kapitalistiske modeindustrier med flere stiller op og som alle bare skal passe ind i. Men vores genetiske»fejl«og vores alternative væremåde gør, at vi hverken kan eller vil passe ind i disse kasser. Vi bliver konstant chikaneret, mobbet, udsat for vold og så videre af folk, der ikke ønsker vores tilstedeværelse - eller blot er uvidende - og vi kan ikke gøre noget, for der er ikke nogen lov, der forbyder de fleste af disse handlinger. Alene det at vide/føle, at man er uønsket, gør, at vi har den højeste selvmordsrate af alle samfundsgrupper overhovedet og at vores sociale omgangskredse er de mindst tænkelige af alle samfundsgrupper. Vi får konstant at vide, at vi er en byrde for samfundet, som ikke kan bruges til noget. Men der er heldigvis progressive mennesker, der vil hjælpe os og en af disse er socialborgmester i København, Mikkel Warming (MW). Hypnose, Psykoterapi, Parterapi & Coaching til ½ pris Jeg var ikke med til årsmødet, men jeg kan forstå, at vi som medlemmer skal komme hinanden mere ved udover det politisk faglige. I den forbindelse tænkte jeg: Hvorfor ikke gøre det jeg er god til og give medlemmerne af Enhedslisten et favorabelt tilbud?! Ud over at kæmpe den vigtige kamp for en mere retfærdig verden, kæmper mange af os også med personlige problemer. Jeg mener at det at have en god balance med sig selv (Indre Globalisering), er et vigtig grundlag for at sprede de gode tiltag som Enhedslisten står for. Derfor vil jeg tilbyde Enhedslistens medlemmer Hypnose, Psykoterapi, Parterapi & Coaching til ½ pris! Det er muligt at se mere om mine tilbud på min hjemmeside: www.aagaard-psykoterapi.dk Men MW bliver også udsat for konstante angreb fra en højrefløj, som imiterer en sympati for de handicappede, der udsættes for en ekstremt undertrykkende adfærd på diverse institutioner og bosteder (som Tokanten, Sjælør osv.) i København. MW får skylden for at disse ting finder sted, selvom disse problemer har været der længe før hans tid. Man glemmer, at MW har gjort mere for handicappede i København end nogen anden har gjort. Men forbedringer kommer desværre ikke fra dag til anden. Til MW og alle andre der hjælper os; vi er jer evige taknemmelige for jeres fantastiske indsats, for at give udsatte mennesker et håb, en fremtid, og et værdigt liv. Tak for støtte og solidaritet Søren Egge Rasmussen, kasserer i Århus-afdelingen Enhedslisten i Århus har seks gange inden for det seneste halve år fået smadret vinduer i vores lokaler. I den forbindelse har vores forsikringsselskab ikke ville dække alle omkostninger og har øget forsikringspræmien. For at få dækket ekstraudgifterne har vi ansøgt lokale fagforeninger og en række Enhedsliste-afdelinger om støtte. Vi har modtaget 12.000 kr. fra fagforeninger og 16.550 kr. fra Enhedsliste-afdelinger, så vi får dækket ekstraudgifterne. Vi vil gerne takke følgende afdelinger for støtten og solidariteten: Nord Vest, Østerbro, Rødovre, Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Indre By-Christianshavn, Svendborg, Odense, Esbjerg, Region Syd, Frederiksberg og Nørrebro. Og samtidig takke de afdelinger, som har henvendt sig efter at vi afsluttede indsamlingen. Det har været vigtigt for Århus- aldelingen at modtage opbakningen og det er vigtigt at angrebene ikke på nogen måde kommer til at begrænse Enhedslistens Århus politiske aktiviteter. Det politiske hærværk er begået af højreradikale personer. Politiet har anholdt en kendt person fra det højreradikale miljø, som har tilstået fire af angrebene. Mens han var anholdt blev ruderne igen smadret. Den anholdte er både hårdmæssigt og økonomisk skaldet, så vi forventer ikke at den kommende retssag medfører indtægter til Århus-afdelingen. Modtager vi erstatning fra hærværksmanden vil vi bruge pengene på antiracistiske aktiviteter. Presseomtale og billeder fra det politiske hærværk ligger på vores hjemmeside: www.el-aarhus.dk/haervaerk.htm Den globale fødevarekrise Morten Rasmussen, Stoholm Den» frie«liberale verdensorden, som blandt andet Anders Fogh er så stor tilhænger af, har skabt en global fødevarekrise: Mangel på fødevarer Nye horisonter og stigende fødevarepriser. Investerings-og kapitalfonde manipulerer priserne på fødevarer gennem insiderviden og hemmelige aftaler mellem markedsaktører. Siden 2003 er investeringerne 20-doblet til 260 milliarder dollar om året. En almindelig brugt metode er, at fondene opkøber store fødevarelagre ofte lagre, der allerede befinder sig i u-landene. Disse lagre»indefryses«, indtil gemen sult har presset fødevareprisen kraftigt op og den optimale profit er hjemme. Samtidig bliver fødevarer, blandt andet majs, i stigende mængder brugt til at producere bioethanol til biler, først og fremmest til de rigeste lande. EU s landbrugsstøtte er på cirka 55 milliarder euro om året og de samlede I-lande betalte i 2006 mere end 350 milliarder dollar i landbrugsstøtte til egne landmænd og fødevareindustrien. Disse konkurrenceforvridende støtteordninger gør det umuligt at skabe en»fair trade«mellem U- og I- lande og er med til at fastholde U-landene i fattigdom, således at de ikke evner at opbygge et bæredygtigt landbrug. Det er med baggrund i fødevaremanglen, at fødevareminister Eva Kjer Hansen og de danske landmænd nu har fået et alibi til at opdyrke 190.000 hektar gamle brakmarker til intensiv korndyrkning, men mon ikke det især er de stigende priser på landbrugsprodukter, der inspirerer til denne massakre på dyre- og planteliv, som i mange år har haft sit fattige fristed på disse marginale jorder. April og majs måneds hektiske hærværk med plov, harve og giftsprøjte betød nedpløjede agerhønsereder, ihjelharvede vibeunger og fladtromlede harekillinger i hobetal. Også hundredvis af naturfredede småbiotoper er gået med i købet. Grådige landmænd har grebet chancen for at tilegne sig nogle få hektar ekstra agerjord. Fra hele Danmark indløber der rapporter om oppløjninger af kær, hederester, småmoser, overdrev, to meter lange bræmmer langs vandløb og andre såkaldte 3-arealer. Enhedslisten undrer sig over, hvor miljøminister Troels Lund Poulsen har gemt sig i dette forår og fødevareministerens udtalelse om, at man vil kompensere for disse naturødelæggelser, er nok den»varmeste luft«en minister har lukket ud i dette forår. I Enhedslisten har vi den opfattelse, at den nuværende regering er udenfor»pædagogisk rækkevidde«, så ved næste valg SKAL vi have et RØD/GRØNT flertal. Gaderummet Socialistiskinformation.dk Bestil nyhedsbrevet. Du vil elske det. Peter Henning, Helsingør Jeg er ikke københavner. Dog da jeg læste Preben Brandts kommentar, så blev jeg klar over at heller ikke han ønsker gaderummet lukket. Warming borgmester for området er fra En-

14 DEBAT Du fortjener det! Socialistiskinformation.dk Bestil nyhedsbrevet. Du vil elske det. Introduktionsmøde for nye medlemmer Kom og hør mere om partiet og hvordan du kan få indflydelse Næste introduktionsmøde for nye medlemmer afholdes i Odense den 27. september 2008 Korsløkke Ungdomsskole, Danmarksgade 10, 5000 Odense C se mere information på enhedslisten.dk eller tilmeld dig direkte hos Maibritt Kerner, elmake@ft.dk eller på tlf. 3337 5073 hedslisten. Hvorfor har han ikke kunnet hindre lukningen? Som tidligere socialpædagog har jeg ikke de bedste erfaringer med de psykiatriske overlæger. Der har gennem tiderne kun været få progressive læger indenfor feltet og de har haft det svært. Dette områdes hospitaler er gennem tiderne blevet glemt og mishandlet. Hvorfor mon Nyrup trækker sig fra EU for at gøre en indsats for psykiatriske patienter? Fusk med spærregrænsen Bent Jørgensen, Møn Vi kan selvfølgelig godt holde kommunalpolitiske seminarer, men vi mister unægtelig jordforbindelsen, når et lille parti som vores bliver udsat for markant hævede spærregrænser, på grund af den helt lovlige reduktion af medlemstallet i kommunalbestyrelserne, som nu er påbegyndt. Senest har Stevns Kommune ifølge»dknyt«meldt ud, at de nedsætter antallet fra 27 til 19 medlemmer, hvilket selvfølgelig reducerer blandt andet vores chancer for at komme ind, og det kan sagtens dybest set være meningen, da argumenterne om besparelser lyder hult, sammenholdt med udgifterne til kommunernes prestigeprojekter. De toneangivende partier bliver også reduceret, men bevarer deres indflydelse som desuden let bliver større, når de ikke længere skal navigere mellem små partier og lokal-lister. Jeg mener, at Enhedslistens opgave i denne situation er at skabe så megen blæst om denne majoriserende bølge i kommunerne, så ihvertfald nogle af dem opgiver deres forehavende. Det gælder selvfølgelig også lokal-afdelingerne, hvor man allerede inden aktuelle planer rammer ens egen kommune, advarer og taler imod denne tendens, hovedsageligt i læserbreve og andre kanaler, men også i form af annoncer imod hævede spærregrænser, der samtidig kan bane vej for pressemeddelelser til nærmere orientering. Men centralt fra Enhedslisten bør man også med regneeksempler fra de allerede ramte kommuner vise hvor vi ville ryge ud i dag, men også vise hvor meget fjernere vi er fra målet i de kommuner hvor vil lige akkurat ikke opnåede valg sidst, forudsat færre politikere til næste kommunalvalg -09,naturligvis. Jeg har selv med indlæg i de lokale ugeblade, samt i Politiken d.12 juni skitseret problematikken og dette indlæg:»demokratisk udrensning«, kunne man ude i afdelingerne sende til lokal-aviserne, især de gratis, der kommer bredest ud, gerne omskrevet og gerne kun underskrevet af afdelingen, for jo før vi kan vække debatten, jo før bliver politikerne konfronteret med det ukloge i, at reducere og dermed knægte demokratiet. Ib, Freddy og Max Anna Sommer Pihl, Østerbro Jeg vil lige flytte fokus fra mit»pletfri«selv, og fortælle om tre ældre mænd i mit lokalområde: Ib, Freddy og Max. De to første er henholdsvis født i 1930, 1940 og Max i 1919, altså er de 68, 78 og 89 år. Alle oplevede de 2. Verdenskrig på tæt hold. Ibs fætter blev skudt af tyskerne, fordi han satte ild til et læs hø under transporten til deres hestestald. Freddys far blev taget som kommunist og arbejdede så på B & W og kom ret medtaget tilbage fra en lejr i Tyskland i 1945. Max, der er kommunist og jøde, lavede tændsatser til det plastiske sprængstof. Der blev brugt under sabotagen. Han blev også taget, men slap som en af de få ud fra Vestre Fængsel efter få dage og kom til Sverige. Hans held var, at han som hjemmesprog med russiske forældre havde tysk, som han talte flydende. To af de nævnte er medlemmer og den tredje stemmer på samme parti. Alle har stor kontakt til»fremmede«, fordi de taler med bus- og taxachauffører og kioskejere i deres hverdag og de har alle rejst meget fordi de har sejlet jorden rundt, mens de arbejdede på skibe. Max har lange ophold i Mellemøsten og taler tyrkisk og arabisk. DE har intet imod for eksempel muslimer og har som nævnt kontakt med mange uanset religion og hudfarve. Men Asmaas opstilling ved Folketingsvalget har virkelig rystet dem, og det har krævet lang diskussion at få dem til at stemme. Al den opmærksomhed om hendes ydre fremtræden, som hun selv har stillet velvilligt op til, er en omstændighed, der ikke virker relevant i forhold til partiets program. Da hun stillede op i deres valgkreds, har de ikke hørt hende sige noget, hvor hun kunne repræsentere dem. At hun ikke vil hilse med et håndtryk er en ting, men vil hun heller ikke give dem en hånd, hvis de mister balancen og falder på fortovet foran hende? Diskuter hellere årsagen til religion Thomas Nielsen, Brønderslev Jeg er ved at være seriøst træt af denne såkaldte religionsdebat, som har forpestet partiet det sidste års tid. Er vi religiøse? Er vi ikke-religiøse? Eller er vi anti-religiøse? Man må selvfølgelig, som seriøs socialist, se religion som en reaktionær kraft. Men at ville afskaffe religion er fuldstændig utopi er en, for mig, misfortolkning af Marx s lære (for dem som bruger hans lære som grundlag for deres religionskritik). Marx sagde at religion bliver drevet af klassemodsætningerne; at folket så at sige bruger religion som»stoffer«mod deres lidelser(opium for folket). Religion er elendighedens filosofi; så længe der er elendighed, vil der eksistere religion. Derfor vil religionen (teoretisk set) dø hen, sammen med klassemodsætningerne, i det klasseløse samfund (kommunismen). Dermed, mine gode partikammerater, kommer man ingen vegne med at diskutere religion hele dagen. Årsagen til religion, altså elendighed (i vores tilfælde; kapitalismen), er videnskabeligt og moralsk, det en socialist må bekæmpe (også selvom vi ikke er et marxistisk parti). Desuden repræsenterer Enhedslisten hele den arbejdende klasse (som ethvert socialistisk parti skal gøre). Det betyder religiøse, ikke-religiøse og folk, der tror på nisser. Hvis vi ikke gør det, bliver vi bare en sekt af utopier. Det ville lyde åndssvagt at kæmpe for bedre forhold, kun, til folk der stemmer venstreorienteret. Så please, brug tiden på at diskutere kapitalisme versus socialisme i stedet for religion versus ikke-religion. Ytringsfrihed eller tilsviningsfrihed? Anders Bircow, Hellerup I Danmark har vi da ytringsfrihed jo! Men kun for dem der sidder på»magten«altså ejer et blad eller en radio/tv-station. Ytringsfriheden er hellig mere hellig end så meget andet. Vi ved med historien, hvor meget den har skabt af frihed og demokrati behovet var soleklart. Og er desværre stadig et behov i mange lande. Men hvad med Danmark?! Kan vi forbedre Ytringsfriheden? Medierne i Danmark har frit slag til at komme med uhyrligheder. Fint nok, hvis den journalistiske moral var til stede. Men det er ofte ikke»sagen«, der styrer historien, det er behovet for at sælge mest. Journalister kan tage fejl bevares selvfølgelig. Men som alle velopdragne mennesker ville gøre, så giver man en offentlig undskyldning. Sætter et dementi op i samme størrelse som fejltagelsen. Det er ikke tilfældet: Når der ryger en finke af fadet, så bliver berigtigelsen (dementiet) bagatelliseret. Det kommer ikke på forsiden. Det burde det. Det er på tide, at der kommer en lovregulering fra folketinget. Selvreguleringen er åbenlyst ikke tilstede. Vi har i mange år set, at politikere har tabt terræn, ministre er gået af, firmaer tabt markedsandele eller kendisser blevet upopulære alene på baggrund af tilsvining. Sørgeligt og hamrende udemokratisk. Bare den almindelige læser havde en fair chance for at få sandheden. Det ville være demokratisk og oprigtig håndhævelse og beskyttelse af ytringsfriheden. Kan I huske uhyrlighederne, når jeres parti eller partikammerater er blevet hængt ud for noget eller blevet beklikket på deres hæderlighed? I har et kontor, der kan»arbejde«med pressen og få tingene tilbagevist, men hvad med de, der ikke har samme tilgang? Kan du huske Michael Laudrup blev udråbt som prinsesse Alexandras hemmelige elsker? Og kan du huske, da Thomas Eje blev»afsløret«som Thailuder-importør? Osv osv. Når folk ikke kan køre pænt og forsvarligt, så straffer man dem med bøder eller lignende. Det er på tide at ytringsfriheden bliver taget alvorligt, så den bliver til gavn for danskerne. Borgmesterpost eller oprør Jacob Nerup, Frederiksberg Om et år skal vi i valgkamp ude i kommunerne. Her skal vi udfylde det tomrum som SF s højreskred efterlader og træde frem som det rød-grønne alternativ som arbejderklassen talerør. Men er vi rustet til den rolle? I København er vores borgmesterpost blevet en lænke om benet på Enhedslisten. Konstant må socialborgmester Mikkel Warming i medierne for at forklare problemer i forvaltning, på bosteder og fremstå ansvarligt. Enhedslisten identificeres med dårlig socialpolitik og»politikersnak«, hvor problemer skal undersøges osv I offentligheden er Enhedslistens politik på det sociale område ikke kendt, tværtimod. Borgmesterposten i København er et problem for hele Enhedslisten, fordi alle problemerne bliver bragt i de landsdækkende medier. En del af problemet i København er at Enhedslistens BR-gruppe og Københavnsledelse har valgt at forvalte borgmesterposten defensivt, fordi de ikke vil gentage Per Bregengaards økonomiproblemer. Vores borgmester skal være ansvarlig! Og det har vist sig at være en rigtig dårlig kurs. Vi tvinges til at tage et økonomisk og politisk medansvar for flertallets beslutninger, og endda lave nedskæringsforlig for at mindske angrebene på vores borgmesterområde. Konsekvensen er at vi ikke fremstår som et konsekvent alternativ til nyliberalismens asociale politik og økonomiske nedskæringer. Det betyder at vi ikke er et tydeligt alternativ for de som er imod velfærdsforringelser. Vi har alle brug for at Enhedslisten på Københavns Rådhus kommer i offensiven. Vi har brug for et oprør på rådhuset, hvor borgmesteren bliver ulydig overfor flertallet og tager et opgør med ansvarligheden overfor nyliberalistiske beslutninger. Hvis Mikkel Warming ikke magter det, skal vi finde en anden. Og vi skal opgive borgmesterposten efter næste valg, så længe den baseres på et nyliberalt flertal. I stedet skal vi bruge det næste år til at bygge styrken op udenfor rådhuset i kampene og bevægelserne. Vi har kun et år begynd oprøret nu.

DEBAT 15 Faglig konference ser fremad Fagligt Landsudvalg indkalder til faglig konference lørdag d. 4.10. og søndag d. 5.10. Her skal der samles op på erfaringerne fra forårets overenskomstkamp og trækkes perspektiver op i forhold til den kommende velfærdskamp Under overenskomstkampen var det af problem at de faglige organisationer havde øjnene fast rettet mod deres egne medlemmers specielle interesser. De strejkende forbund fik aldrig givet kampen en fælles politisk retning og skabt en alliance med de privatansattes organisationer. I Århus har de nogle andre erfaringer. Den brede opbakning bag pædagogernes overenskomststridige strejke under det kommunale oprør i 2006 skyldtes blandt andet samarbejdet i Det Kommunale Forhandlingsfællesskab. Konferencen skal blandt andet diskutere, hvordan erfaringerne fra Århus kan bruges til at skabe en bred faglig alliance i velfærdskampen. Kampen mod social dumping Et andet tema på konferencen bliver kampen mod social dumping. Dels har en række domme fra EF-domstolen (Vaxholm, Rüffing og Luxemburg) lagt gift ud for fagbevægelsens konfliktmuligheder og muligheden for at kræve overenskomstmæssige forhold ved udbud af offentlige opgaver. Dels er fagbevægelsens indsats mod social dumping blevet besværliggjort af alt for ringe myndighedsindsats mod firmaers brug af underbetalt og ofte ulovlig arbejdskraft og underminering af dansk arbejdsmiljølovgivning. Styrkelse af den faglige organisering i Enhedslisten Endelig skal konferencen diskutere hvordan vi styrker organiseringen af Enhedslistens faglige aktivister og vores udadvendte faglige profil blandt andet gennem debat om et udkast til en ny pjece om Enhedslistens faglige politik. Arrangementer Fællesmøde og seminar for rådgivere i Enhedslistens Social-Juridiske Rådgivning. Søndag den 31. august, 10.30 16.30, Studiestræde 24, København. Med seminar om Patientklagenævnet Cykeldemonstration for bæredygtighed 6. september, 10.00, Holbæk (markedspladsen) Cykeltur fra Holbæk til Axeltorv med stop i Roskilde for at sætte fokus på bæredygtighed og miljø. Arrangør er SUF og Enhedslisten Fagligt seminar Fra 4. oktober klokken 14 til 5. oktober klokken 14. Opsamling på OK08-konflikten, debat om konfliktret og organisation i fagbevægelsen. Introduktionsmøde for nye medlemmer 15. november 2008: Introduktionsmøde for nye medlemmer i Ålborg, nærmere detaljer følger 31. januar 2009: Introduktionsmøde for nye medlemmer i Århus, nærmere detaljer følger Marts 2009: Introduktionsmøde for nye medlemmer i Roskilde, nærmere detaljer følger Indsamling 2/3 er nået! I løbet af sommeren er der kommet bidrag fra 37 medlemmer. Desuden har Enhedslisten i Esbjerg holdt sommerfest. Det gav et overskud på 1000 kr., som de har givet til indsamlingen. Dermed er indsamlingen oppe på kr. 67.144 eller 67% af målet på 100.000. Giv et bidrag på enhedslisten.dk indbetalingskort +73 < > 88587871 / Bank 8401 1084773 Udover Esbjerg afdeling siger vi tak til bidrag fra: Karina Vestergård Madsen, Østerbro Preben Bakbo Sloth, Brønshøj-Vanløse Poul Sørensen, Hvidovre Sonja Roudneva, Amager Lone Møller, Svendborg Jørgen O. Jørgensen, Gladsaxe Finn Faxner Andrea Sara Andriol Vergara, Frederiksberg Inge Osborn, Furesø Henrik Jørgen Hansen, Horsens Freddie Nielsen, Nørrebro Gerda Jensen, Odense Falle Eskildsen Hjorth, Frederiksberg John Littau, Esbjerg Lole Møller, Brønshøj-Vanløse Anne Richter, Brønshøj-Vanløse Karin Bengtson, Vesterbro Kirsten Viese Madsen, Odense Ebbe Primdahl, Nørrebro Kirsten Sjøstrøm, Vesterbro Lis Høver, Østerbro Mogens Høver, Østerbro Thyra Olsen, Gladsaxe Annette Skinhøj, Rødovre Jørgen Madsen, Silkeborg Per Møller Nielsen, Fredericia Trine Henriksen, Gladsaxe Hugo Withen, Århus Mette Krag, Indre by/chr.havn Karen Birch Pedersen, Østerbro Signe Færch, Nørrebro Anna Harbo, Vesterbro Viktor Rasmussen, Østerbro Trine Sascha Østerlund Larsen, Frederiksberg Lasse Rørdam Nielsen, Valby Tor Kristian Danielsen, Århus Alfredo Moreleón, Køge Debat Israel er bygget op på terror Kaj Erik Andersen, Haderslev Jonatan Møller Sousa (JMS) mener, at vil skal hylde og lykønske staten Israel, i anledning af 60 års dagen. En stat der fra første færd er bygget op, og senere udvidet, med terror. En stat der hele vejen igennem overtræder FN resolutioner og internationale love om menneskerettigheder, og på besynderlig vis slipper godt fra det. Jeg vil anbefale JMS at læse Jørgen Flint Pedersens bog Brylluppet i Ramallah, som er en øjenvidneskildring. Jo længere han opholder sig i området, jo mere ændrer han syn på konflikten, og det er absolut ikke til staten Israels fordel. Foruden at skildre tilstanden frem til 2003, da bogen udkom, kommer han også ind på, med hvilken unødvendig brutalitet de israelske magthavere oprettede deres stat. Hvis man var i tvivl om ens holdning til konflikten, da man begyndte at læse bogen, er man ikke i tvivl, om hvordan man forholder sig til den, når man er færdig med bogen, med mindre man har et hjerte af sten. Opium til folket? Robert Henningsen, Silkeborg Krigen i Afghanistan har blandt andet som sin forudsætning, at der er indgået en pagt mellem den amerikanske besættelsesmagt og de afghanske opiumsbønder. Amerikanerne ser igennem fingre med opiumsdyrkningen imod at bønderne til gengæld stiller sig på deres side i kampen mod Taleban. Den rigelige mængde opium, der dermed oversvømmer Europa, har her i Danmark bragt heroinprisen ned fra før 1000 kroner til 300 kroner per gram. Og situationen er nu den, at stort set enhver hashpusher i det ganske land tillige forhandler rygeheroin, der på grund af sin drøjhed prismæssigt sagtens kan erstatte hashen, der hvor den af den ene eller anden grund ikke måtte være ved hånden. Derved bliver hashbrugerne, der tæller en del børn ned i skolealderen, i stor udstrækning lokket på heroinfristelsen eller i heroinfælden. Det kan nemlig også ske igennem blandingsprodukter, som brugerne uvidende får del i. Det voldsomt voksende marked for heroin tilsløres i offentligheden af, at misbrugskonsulenter med løs hånd tildeler de heroinafhængige metadon i store mængder. Dernæst synes det voksende marked ikke at afspejle sig realistisk i politiets statistik. Hvilket kunne gøre det relevant at spørge, om der foregår politisk styring af (den manglende) heroinbekæmpelse. I den foreliggende situation vil det nemlig på ingen måde være i den siddende regerings interesse, at det kommer frem, at deltagelsen i Afghanistanoperationerne medfører en kraftig forøget mængde billigere heroin på det danske marked. Forskel på mennesker også i døden Henning Sørensen, Grenaa I 44 år var jeg fanebærer for SiD i Grenaa. De gange jeg var med til en begravelse med en arbejdsmand der var død ved en arbejdsulykke kan ikke tælles på en hånds fingre; men jeg har aldrig ved disse sørgelige lejligheder oplevet, at hverken arbejdsministeren eller TV var tilstede i kirken. Siden Danmark i 2002 blev krigsførende, er mere end en snes unge mænd der var vildførte af militærpropaganda faldet ved fronterne, og hver gang en af disse er blevet begravet, er ministeren for krigsvæsen kommet til sted ligesom begge landsdækkende TV kanaler har troppet op. Den respekt samfundet viser sine døde er åbenbart omvendt proportionel med afdødes nytteværdi i hans levetid.

Rød-Grønne Linjer Studiestræde 24, 1. 1455 København K Post Danmark 40 mm UMM UMM Id nr: 42332 Id nr.: xxxxx Nr. 11 27. august 2008 Til Citat Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i Åh nej. Per Stig er skuffet: adresseprinteren henholdsvis:» Vi har lagt meget vægt på, at Rusland Post Danmark skal trække sig ud uden tøven. Vi er CityMail Danmark Anbefales: meget skuffede og forundrede over, Adresseændring o.lign. Sæt Turbo på Ved til køb på 10 øre pr. indleveret Telefon: xx xx xx xx udgivers at der telefon ikke nr. sker adresse, noget«retuneres uanbringelig post Enhedslistens kampagner Per Stig Møller til Politiken ved tilføjelse om konflikten af følgende i Georgien, tekst Giv et bidrag på: enhedslisten.dk 18. august 2008 Retuneres ved varig adresseændring giro +01 275 4738 / Bank 0274 Der 275 er 4738 valgmuligheder imellem at undlade at skrive noget eller at benytte en af følgende varianter. Ny i Enhedslisten 135 mm 30 mm a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) Portoservice ApS Postboks 9490, 9490 Pandrup ELLER» jeg har aktiv i SUF i noget tid og kender derigennem Enhedslistens politik og kampagner. Som medlem kan jeg nu også være b: Udgiver: Navn: Adresse: Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email: med til at udforme dem«maja R. Ekebjerg, 22år, lokalgruppesekretær i SUF og bor i Brønshøj Dubai på bagsiden Post Danmark forbeholder sig retten til at påføre aftagelig stregkode label i dette felt. En desperat søgen efter en idé til bagsiden leder ved et tilfælde til ny viden om udbytning af bygningsarbejdere i Dubai Mikkel Skov Petersen Bagsiden på RGL har det med at udvikle sig til et smertensbarn. Således også denne onsdag hvor redaktionen, spejlblank for gode idéer, leger med tanken om at lave en guide til sære Facebook-grupper. Idéen er dårlig, og bliver hurtigt droppet igen. Men undervejs i researchen snubler denne bagsideskribent over Facebook-gruppen»MI- NIMUM WAGE FOR DUBAI CONSTRUCTION WORK- ERS«. Gruppens ærinde synes at være, at gøre opmærksom på nogle uhyggelige forhold for bygningsarbejdere der arbejder på store anlægsprojekter i Dubai i Forenede Arabiske Emirater. Nu gælder det for Facebookgrupper, at det ofte kan være svært at gennemskue om der er tale om mere eller mindre velkvalificeret satire, så gruppen bliver behørigt tjekket hos Den Store Autoritet: Google. Og sørme jo. Forholdene for bygningsarbejderne i Dubai har tidligere været overfladisk behandlet i tre toneangivende danske medier: Berlingske Tidende, Business. dk og Dagbladet Arbejde- ren, der alle skrev om sagen i 2007. Også danskbyggeri.dk og Ingeniøren har beskæftiget sig med byggeri i Dubai, dog ikke med fokus på arbejderne, men derimod på en fascination af den omfattende byggeaktivitet. foto: wikimedia/paul Keller asiatiske bygningsarbejdere fra bl.a. Indien, Pakistan og Bangladesh arbejder for en ussel løn (150 $ om måneden) på de utallige store byggeprojekter i byen. Nogle anslår, at der bygges et højhus i døgnet i Dubai, men det lyder nu lidt vildt. Arbejderne arbejder i treholdsskift og der bygges døgnet rundt. Efter arbejdet kø- I Dubai er arbejdsforholdende under al kritik. Facebook og bagsiden gør sit til at udbrede kendskabet til situationen. 1 million arbejdere Sagen er tilsyneladende den, at op mod en million østres de ud i store barakbyer uden for byen, hvor de bor i titusindvis. Ifølge Berlingske Tidende, så tilbageholdes deres løn de første par måneder sammen med deres pas, så deres arbejdsgiver ikke risikerer at de skrider. Samme avis skriver også, at et lokalt medie tidligere har anslået, at 900 bygningsarbejdere døde i Dubai i 2004. Endelig kan man læse, at der er de der mener, at det ikke som oftest antaget er de store olieforekomster, der er grundlaget for Dubais rigdom, men derimod den systematiske udbytning af udenlandsk arbejdskraft. Og at Dubai i øvrigt har gældsat sig for hvad der svarer til 40 pct. af BNP, for at kunne betale for byggeriet. Facebook-gruppen kan ses med selvsyn her: http:// w w w.facebook.com/group. php?gid=6329933433