4 Rødder i rør 8 Byen fortættes og grønt bliver gråt 10 Eventyr og cykler skal køre yuan hjem 14 Dragør oven og neden vande 20 Forstadens landskab i et historisk lys 28 Altanen, mellemrummet og byen 34 Befæstelser der siver regnen ned i jorden 40 Mesterværket i hækken 58 Marsk, flak, dyb, højsand, sandstrand og klit 54 Duften er med til at skabe stedet Grønt Miljø 9 / NOVEMBER 2010 GRØNT MILJØ 9/2010 1
kontakt@skag.dk www.skag.dk Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. www.kortegaard.dk 58 16 47 00 SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235-3650 Ølstykke ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17-5220 Odence SØ KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36-4400 Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole www.kortegaard.dk 65 97 26 56 2 GRØNT MILJØ 9/2010
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30,- 25-99 m 2... kr. 25,- 100-299 m 2...kr. 18,- 300-999 m 2...kr. 15,- 1000-2999 m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- 4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR RØDDER PÅ GALE VEJE Blandt kloakfolk, entreprenører og haveejere trives den holdning at man skal fjerne stort set alle træer og buske i nærheden for at undgå problemer med at rødder vokser ind i kloakledninger. Det er gået ud over mange træer og har betydet at grønne fagfolk tit skal gå i forsvarsposition. Vi mener at rødderne kun går i rørene hvis rørene er utætte. Så reparér dem, og problemet er løst. Dette standpunkt fandt støtte i undersøgelser fra 90 erne der bl.a. viste at der i nye ledninger stort set ingen problemer var. Desværre er det ikke så enkelt. Kun én ting er helt sikkert: Rødderne går ikke durk gennem pvc eller beton. Og egentlige brud opstår også meget sjældent i nyere ledninger. Men de har samlinger med gummipakninger, og dem kan rødder åbenbart passere. Ja, rødder kan gå gennem alle normalt brugte samlinger, viser nye svenske undersøgelser. Og rødder fra nok alle træ- og buskarter kan gøre det, ikke kun de klassiske skurkearter pil og poppel. Kun hvis man svejser plast sammen, kan man få en helt sikker samling, og det er ikke en teknik der duer i praksis. Det betyder ikke at vi uden videre skal acceptere at træerne nær kloakken må fældes. Det er i de fleste tilfælde helt unødvendigt. Fordi rødderne kan gå i rørene, er det langt fra sikkert at de gør det. Man kan på tv-inspektioner se at selv ældre ledninger normalt ikke er fyldt med rødder selv om ledningerne løber gennem haver. Det kommer an på flere forhold, f.eks. de vækstkår planterne har. Er de elendige, finder rødderne relativt fine forhold i ledningsgraven. Og så kan de også gå i rørene. Vi kan trods snart 20 års forskning endnu ikke sige præcist hvad der gør at nogle kloakker infiltreres af rødder og andre ikke gør. Vi skal også af denne grund holde fast i at bevoksningen skal have gode vækstforhold. Men vi skal samtidig føre os knap så skråsikkert frem om hvad rødder kan og ikke kan i forhold til kloakrør. Og så skal vi gå konstruktivt ind i et samarbejde om at forebygge og renovere kloakledninger med rødder. F.eks. ved at acceptere en større planteafstand mod at få bedre vækstforhold. Det er et samarbejde der passende kan integrere ambitionen om at etablere lokal nedsivning af regnvand. FORSIDEN. Fotosyntese koster energi, og den kan ikke betale sig når der ikke er ret meget lys, ræsonnerer løvvæksterne. Så når dagene blivere kortere, stoppen dannelsen af klorofyl - og de røde og gule farvestoffer bliver synlige. GRØNT MILJØ Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000. Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755. Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 9/2010 3
RØDDER I RØR Træer og buskes rødder kan finde ind i alle vand- og afløbsledninger, men problemet kan forebygges både med udgangspunkt i kloakken og beplantningen Rødder der vokser ind i vand- og afløbsledninger er mest et problem i gamle, utætte rør, men kan også ses i nye ledninger. Samlingerne er nemlig i alle tilfælde det svage punkt. Alle træer og buske kan sende rødder i ledningerne, men ikke med samme kraft som pil og poppel. Men fordi det er muligt, er det langt fra sikkert at det sker, så man behøver ikke nødvendigvis at fælde havens eller gadens træer for at redde kloakken. Man kan også forebygge problemet ved at give træerne gode vækstforhold så rødderne ikke lokkes ned i ledningsgravene. Sådan lyder den gængse viden om rødder og rør. En viden der udvikles, ikke mindst gennem de undersøgelser der er gennemført på Sveriges Lantbruksuniversitet, senest om rodindtrængning i vandog afløbsledninger. I Danmark har forskningen ikke haft samme omfang. En undtagelse er undersøgelsen Trærødder i afløbsledninger fra 1997. Den var især rettet mod at indkredse problemets omfang i kommunerne. 97% af dem havde problemer med rødder i rør, men kun få beskrev problemet som stort. Alle giver problemer De svenske undersøgelser punkterer den myte at kun visse arter som pil og poppel kan give problemer. Det kan alle træ- og buskarter. Også arter inden for bl.a. elm, navr spidsløn, ær, hyld, vedbend, dronningebusk, spiræa, eg og syren. Ja, der var også eksempler på at liguster og æbletræer har givet problemer. Undersøgelsen omfatter cirka 8.000 træer som står nær en ledning uden at være i nærheden af andre træer. Poppel og pil anses normalt for at gå mere agressivt i rør end andre træer gør. Men er det korrekt? I Sverige arbejdes Her er rødder trængt ind i en spildevandsledning i et rækkehuskvarter i Søborg. Ledningen består af betonrør fra 1948. Den blev kort efter renoveret med en strømpeforing. netop med de artsforskelle som der ser ud til at være, oplyser Johan Östberg fra Sveriges Lantbruksuniversitet. Resultaterne peger på der at faktisk er artsforskelle, men da resultaterne endnu ikke er publiceret videnskabeligt vil Östberg ikke løfte sløret for dem. I den danske undersøgelse er pil, birk og poppel - i nævnte rækkefølge - beskrevet som de mest agressive. Hvad angår birk kan forklaringen være at birk er meget brugt i haver - hvor der er mange utætte stikledninger - men ikke i gader. Typiske gadetræer som ær, ask og lind anføres da heller ikke som problemarter. En litteraturgennemgang i den danske undersøgelse peger på at der kan være artsforskelle. I hvert fald konkluderer nogle undersøgelser at arterne ikke har samme evne til at udnytte de huller der er i jorden - eller de samlinger der er mellem ledningerne. Der er en variation i den kraft roden kan yde til at skubbe forhindringer til side. Uanset materiale De svenske undersøgelser viser også at der kan opstå problemer i alle ledninger uanset deres dimension, materiale og den dybde de ligger i, men i alle tilfælde er problemet primært knyttet til samlingerne. Det er nu som før sikkert at rødderne ikke trænger direkte gennem ledningsmaterialet af beton eller plast. Men problemet er der så snart der er et lille hul eller en samling. Rødderne kan nøjes med meget, meget lidt plads. En finrod tyndere end et hår kan udvikle et rodtryk på 12-13 bar. Det kan i praksis være svært at tætne samlingerne så meget at et rodhår ikke kan finde vej. Og er roden først trængt igennem, kan den via sin tykkelsesvækst udvide adgangen i samlingen. Formentligt kan rodhår også mase sig gennem de gummiringe som normalt bruges til at tætne samlinger med, også selv om gummiet er under pres når ledningerne er samlet. Den svenske undersøgelse har undersøgt ledninger fra 1970 og yngre. I nogle tilfælde kunne man se rodindtrængning i ledninger fra 2000 og senere. Problemet findes derfor også i nye ledninger. Her ses især mange rodindtrængninger fra samlinger hvor to slags materialer føres sammen, typisk beton og PVC, og typisk i forbindelse med brønde og stikledninger hvor samlingerne ofte er dårligst. Der kunne dog også registreres rødder i forbindelse med tilsyneladende intakte samlinger. F.eks. kunne det i forsøget konstareres at rødder af Populus canadensis Robusta kunne trænge ind i perfekt lagte samlinger i rør af både beton og PVC. Ledningerne var lagt af kyndige kloakfolk, og nogle samlinger 4 GRØNT MILJØ 9/2010
Der er en kompliceret relation mellem træer og vandledninger i jorden. Det handler desværre ikke bare om at at have moderne rør og samlinger. Dertil er rødder desværre alt for gode til at finde huller. Foto: Johan Östberg. havde tilmed et lag med selvvulkaniserende tape udenpå. Den danske undersøgelse peger derimod på at det ikke er helt ligemeget hvilke samlinger der bruges. Det kan godt være at alle samlinger kan penetreres af rødder, men det sker ikke i samme grad med de nye materialer. Den danske undersøgelse viste også at der især var mange problemer i overgange mellem to slags ledningstyper. Her er de to undersøgelser helt enige. Undersøgelsen viste videre at der er mange problemer med rødder i stikledninger. Det forklares med at stikledninger normalt ligger tæt på eller under havens træer. Mange stikledninger er desuden fra før 1980. Det er også på stikledningerne at man finder flest dårlige overgange mellem plast og beton, ofte med ukorrekte formstykker. Det kan kun ende galt. Størst problemer er der ifølge den danske undersøgelse i de ældre ledningssystemer af beton anlagt før 1979. Fra cirka deromkring gik man bort fra betonrør med ufleksible samlinger (gt-samlinger) til betonrør med gummiring (ig-rør, Eurorør) eller plastrør med gummiringe. Det kan pege på at de nye materialer faktisk er bedre, men alder og forfald kan også spille en rolle. At alle træer og buske kan sende rødderne gennem alle materialer betyder dog ikke at alle ledninger hurtigt fyldes med rødder. Hvis rødderne i øvrigt har fine forhold, afsøger de ikke området og finder derfor måske ikke ledningsgraven. Hvis ledningerne ligger under grundvandsniveau, kan det også hindre de fleste rødder i at nærme sig. Det er også muligt at nogle fyldmaterialer omkring ledningerne kan holde rødderne væk. Der er med andre ord mange faktorer der afgør om rødder trænger ind ledningerne. Selv om vi har forsket i snart 20 år, har vi endnu ikke funet årsagen til hvorfor nogle ledninger har rodindtrængning og andre ikke har, fortæller Johan Östberg fra Sveriges Lantbruksuniversitet. Gode vækstforhold En stor del af problemet er at beplantningen ofte har dårlige vækstforhold, f.eks. et lille plantehul omgivet af komprimeret jord. Her byder ledningsgravene på et vækstmiljø med relativt gode ilt- og vandforhold. Rødderne vokser især der hvor der er gode forhold, og kan kompensere for en eventuel manglende vækst i én retning ved at øge væksten i en anden retning. Det spiller også en rolle at rødderne kan optage det vand der kondenserer på rørene. Derfor finder man tit et mylder af rødder i ledningsgrave, mens rødderne stryger forbi de komprimerede lag uden at gennemtrænge det. Ofte er ledningsgraven en del af en befæstelse, men komprimeringen i graven er normalt mindre end i den øvrige befæstelse og giver derfor også her rødderne bedre forhold. Når rødderne først er i ledningsgraven, er der også risiko for at de kan trænge i rørene. Og er de det, betyder den fine forsyning med næring og ilt at rødderne forsøger at vokse videre inde i røret. Hvorefter tykkelsesvæksten kan udvide det oprindelige hul. Hvis røret kun er en regnvandsledning, er det derimod en nitte for roden. Regnvandsledninger er nemlig næsten altid tørre når det ikke regner. Derfor er der sjældent problemer med rødder i disse ledninger, sådan som det blev bekræftet i den danske undersøgelse fra 1997. Problemet er spildevandsledninger og de kombinerede spildevands- og regnvandsledninger. Det betyder alt sammen at problemet kan dæmpes ved at give træerne gode vækstfor- GRØNT MILJØ 9/2010 5
I Vanåsgatan i Malmø stod der piletræer, og der var problemer med rødder i ledningerne. De blev renoveret samtidig med at de usunde træer blev fjernet og erstattet af mindre kirsebærtræer på større afstand af stikledningerne. Samtidig blev der etableret en lavning til nedsivning af regnvand. Foto: Johan Östberg. hold, ikke bare med hensyn til rodvolumen, men også med hensyn til næring, vand og humus. Man kan f.eks. lade sig inspirere af ledningsgravene og etablere falske ledningsgrave hvor rødderne kan folde sig ud. Princippet kendes også fra de rodvenlige befæstelser. I god afstand Røddernes søgen har også rejst spørgsmålet om hvor langt væk et træ eller en busk skal stå fra en ledningsgrav. Gamle svenske anbefalinger sagde 3 meter. Den danske undersøgelse kunne begrunde en afstand på 6 meter fordi det var inden for denne afstand man kunne se de fleste problemer med rødder i rør. Det er i alle tilfælde alt for lidt, for afstanden skal i teorien være lige så stor som roden kan vokse. For et stort træ skal man op på 15-20 meter blot for mindske risikoen for rødder i ledningsgraven. En sådan afstand er naturligvis ikke mulig at overholde i det urbane miljø hvor der er ledninger mere eller mindre overalt. De fleste steder må man acceptere at der over tid kan forekomme en rodindtrængning, men det kan også være nødvendigt at acceptere at man på særligt følsomme strækninger må afholde sig fra at plante træer. Man kan antage at problemet med rodindtrængning aftager med afstanden fra træ til ledning. Det er angiveligt også belyst nærmere i den svenske undersøgelse, men igen kan det ikke afsløres endnu af videnskabelige årsager. Et godt samarbejde Det er meget vigtigt at parkforvaltningen samarbejder med vand- og kloakforvaltningen, understreges det i de svenske undersøgelser. Samarbejdet skal sikre træerne gode vækstforhold, og at man får plantet træer de steder de giver mindst bøvl med ledningerne. Og så man senere undgår at ledningsarbejde skader roden og dermed træets sundhed og stabilitet. Samarbejdet skal også hindre at der fældes træer uden at der foretages en helhedsvurdering at bevoksningens fordele og ulemper. Et sådant samarbejde har f.eks. fundet sted i Malmø. I et boligkvarter var der store problemer med piletræer hvis rødder var trængt ind i rørene. Da træerne var usunde og rørene gamle, besluttede man at renovere hele gaden. Rørene blev renoveret. Træerne blev fjernet og erstattet af mindre træer (kirsebær) der samtidig blev plantet på større afstand af stikledningerne. Samtidig blev der etableret en lavning til nedsivning af regnvand. Lokal afledning af regnvand er en anden god anledning til at park- og vandforvaltninger samarbejder. Til forebyggelse At forebygge er altså at give bevoksningerne gode vækstvilkår og at overveje afstanden fra træ til ledning. Andre metoder kendes også. I bl.a. Australien anvendes ukrudtsmidler (herbicider) i pakningerne for at bremse rødder der lister sig ind i samlingerne. Herbicider kan også bruges når skaden er sket som det bl.a. er almindeligt i USA. Midlerne påføres rødderne ved at spule ledningen med kemikalier efter et giftigt skum. Ifølge de videnskabelige kilder dør kun de rødder der er i ledningen, ikke hele planten. Konsekvenserne ved at bruge herbicider kan dog være svære at forudse. Der er altid en risiko for udslip til grundvandet og vandmiljøet i det hele taget. Og hvis herbicider forbydes, har man et problem, ikke mindst med de indbyggede midler. Andre muligheder for at forebygge eller afhjælpe rodindtrængning findes dog også. Man kan lægge helt nye rør af helsvejsede rør i plast (polyethylen) eller strømpefore ledningen med et glasfibermateriale der krænges ind i ledningen og hærdes med varme. En lignende mulighed er den såkaldte U-liner hvor der dannes et nyt rør der ligger løst inden i det gamle. I alle tre tilfælde undgår man samlinger som rødder kan gå igennem, men dem får man så snart der er stikledninger. Løsningerne er derfor - set i forhold til rødder - mest oplagt på strækninger hvor man vil bevare eller etablere vegetation nær ledningen, og der ingen stikledninger er. Den ultimative løsning er at bruge polyethylenrør der svejses sammen, og hvor stikledningen også svejses på i stedet for at bruge den sædvanlige gummikobling. Det er dog ikke noget der bruges i dag. En mulighed er også at anvende rodstoppende fiberduge eller plastplader rundt om ledningsgrave og derved bremse rodvæksten i en bestemt retning. Ifølge tidligere undersøgelser forsinker det kun rodindtrængning. Man kan ikke helt hindre at rødderne med tiden vokser rundt om eller under forhindringen og derved finder ledningsgraven, forklarer Johan Östberg. Ellers er muligheden at udskifte træer med buske, urter eller græs. Af hensyn til bybilledet er det mest en løsning når rodproblemet skyldes gamle træer der alligevel snart skal udskiftes. En traditionel foranstaltning er rodskæring med følgende højtryksspuling, men det er i længden en dyr løsning fordi den skal gentages med få års mellemrum, typisk med tre års interval. Den kan dog anvendes som midlertidig løsning eller hvor man vil bevare særligt betydningsfulde træer. sh KILDER Johan Østberg, Örjan Stål, Max Martinsson, Ann-Mari Fransson (2010): Träd och VA-ledningar - en komplicerad relation. Grüna Fakta 5/2010. Utemiljö og Movium. Thomas Barfoed Randrup, Inge Faldager (1997): Trærødder i afløbsledninger. Forskningscentret for Skov & Landskab. Korrespondance med Johan Østberg 26.-27.10.2010 og Inge Faldager 27.10.2010. 6 GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 7
Byen fortættes og grønt bliver gråt Hårde belægninger erstatter det grønne, fastslår doktorafhandling der også viser at træer og græs sættes højere end blomster og springvand Af Lars Thorsen Overalt i Skandinavien flyt ter folk fra landet til byen, helst så tæt på centrum som muligt. Derfor snupper bygherrerne enhver chance for at bygge i ledige områder. Men samtidig vil indbyggerne gerne bo tæt på grønne områder, og mange af dem forsvinder når byen fortættes. Det er konklusionen i en ny doktorafhandling som Helena Nordh fra Universitetet for Miljø- og Biovitenskab i Norge har lavet. I Oslo er så mange grønne områder forsvundet fra 1994 til 2006 at det ville svarer til 640 fodboldbaner. Der bygges ikke boliger i de egentlige parker, men på alle restarealer og midlertidige To af de 74 fotos som deltagerne i Helena Nordhs undersøgelse fik lov til at vurdere. Begge fotos er fra Oslo. Den lille, grønne park ved Hegdehaugsveien nær slottet rangerede højt i forhold til muligheder for at restituere, mens pladsen med sin stilrene vedligeholdelsesfri belægning og enlige træ scorede klart dårligere. Fotos: Helena Nordh. grønne områder, og nye pladser bliver grå i stedet for grønne. En af årsagerne er tidens fokus på effektivitet i driften. Udviklingen i Skandinavien er at brugen af hårde materialer som granit og beton øges, altså overflader som er lette at vedligeholde, men som ikke bidrager til at nedbringe indbyggernes stressniveau, siger hun til forskning.no. Både Helena Nordhs og et væld af andre studier viser at grønne områder er vigtige for alt fra helbred og luftkvalitet til jobtilfredshed og boligpriser, men i byerne er behovet for at bygge tæt så stort at grønne parker tit ryger ud på et sidespor. Med byfortætningen følger en generel trend med granit, beton, bænke og lidt pyntegrønt. Det kan se fint ud men sådanne elementer tilbyder ikke tilnærmelsesvis de samme rekreative muligheder som græs og træer tilbyder, siger Helena Nordh hvis afhandling også viser at netop træer og græs er publikums yndlingselementer i parkerne. Afhandlingen består af tre studier. I de to fik to grupper lov til at studere 74 fotografier af små byparker i Skandinavien og nogle af dem fik også målt deres øjenbevægelser. Alle var enige - træer og græs er det flest vil have i parken. Dernæst kommer blomster, springvand/vand og buske. I det tredje studie skulle 154 personer fra et lejlighedskompleks i Oslo vælge hvilke elementer i en park de bedst kan lide, og endnu en gang endte græs og træer i toppen. Helena Nordh har ikke noget endegyldigt svar på folks svar. Jeg tror at det handler om at græs og træer skaber følelsen af en grøn boble hvor man føler at man kommer væk fra alt det der stresser én (...) Men når det gælder vand så tror jeg at mennesker trænger til større mængder end et lille springvand eller en sø i en bypark, siger hun. Et andet af byfortætningens problemer er at der opstår et voldsomt publikumstryk på de små, grønne åndehuller. Det er en af årsagerne til at der mere og mere bruges belægninger i stedet for græs, og så er de positive effekter til at overse. Udfordringen kan næsten kun løses med flere parker, men det vil ifølge Nordh kræve at politikerne ser nye byggeprojekter i et samfundsperspektiv og i større grad indser hvor vigtige grønne lunger er for trivslen i den tætte by. Der kan være mange penge at tjene på at indbyggerne i byen har det godt, selv om en konkret bygherre ikke får flere penge af en sådan prioritering, siger Helena Nordh og understreger at den slags hensyn er særligt vigtige for børn og ældre som ikke kan bevæge sig langt fra boligen. Selv om Helena Nordh ikke har en yndlingspark, ved hun godt hvordan vores parker bør være indrettet. Det skal være muligt at sætte sig i både sol og skygge. Vi har et stort behov for sol i Skandinavien, længere mod syd bruges parkerne mere til at søge skygge. Der skal være plæner og træer som ofte skaber en slags tag over parken, og jeg synes at vand og dekorationer såsom blomster fungerer. Både lysforhold og størrelse af parken er vigtig, og der skal helst være masser af plads. I mine studier har jeg valgt at fokusere på de små, urbane parker, men blandt folks vurderinger var det klart at de mente: jo større jo bedre. Men hellere små parker end slet ingen. KILDER Helena Nordh (2010): Restorative Components of Small Urban Parks. Universitetet for miljø- og biovitenskap. www.forskning.no. www.permaculture.org.au. 8 GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 9
Eventyr og cykler skal køre yuan hjem til Danmark Verdensudstillingen i Shanghai sluttede den 31. oktober efter seks måneders nationalisme Grønt Miljøs annoncekonsulent Steen Lykke Madsen sammen med en af den danske pavillons unge, kinesisktalende repræsentanter, Andreas. Bag Den Lille Havfrues tilskuere kan man se hvordan byggeriet er perforeret med tusindvis af huller. Det skaber en naturlig luftgennemstrømning og gør aircondition unødvendigt hvilket passer til verdensudstillingens fokus på bæredygtighed. Det samme gør den cykelsti som pavillonen er udformet til at give plads til. Foto: Kristian Larsen. Af Lars Thorsen IKina er H.C. Andersen obligatorisk læsning i folkeskolen. Faktisk er hele tre af hans eventyr på det faste pensum, deriblandt den om Den Lille Havfrue. Det gav danske reklamefolk idéen til at hanke op i statuen på Langelinje og slæbe hende med til Verdensudstilling i Shanghai, EXPO 2010 hvor hun har siddet fra 1. maj og reklameret for alt det gode vi kan i Danmark indtil udstillingen sluttede den 31. oktober. Selv om det danske EXPOprojekt gav sig selv titlen Welfairytales - som mindre elegant kan oversættes til Velfærdseventyr - er der dog langt fra vores nationaldigters sarte eventyr til intentionerne bag Danmarks deltagelse. Bl.a. skrev udenrigsministeriet inden verdensudstillingen: Der er fra dansk side lagt en større mængde tid, kræfter og penge i Shanghai-verdensudstillingen end ved nogen tidligere verdensudstilling. Et godt samarbejde med Kina i de kommende år er afgørende for dansk økonomi. Derfor er der brugt 150 millioner på den danske deltagelse i Shanghai. Dansk cykelforspring Økonomisk vækst er ikke noget man kommer sovende til. Nej, det er noget man kommer cyklende til. Danskernes tradition for at tage cyklen har nemlig båret frugt, og når udenlandske storbyer Copenhagenizer, så bygger de cykelstier. Dermed er cyklen et Alverdens lande slår på sine styrker for at vække opsigt til verdensudstillingen. Her ses De Forenede Arabiske Emiraters pavillon som den verdensberømte arkitekt Norman Foster har designet til at minde om ørkenens klitter. I baggrunden ses værtslandet Kinas egen, monumentale pavillon. Foto: Fosters + Partners. En avanceret amorf form dækket med hør-måtter både inde og ude. Sådan en slags tree-hugger Guggenheim indklædt i hørmåtter i stedet for titanium. Meget visuelt stimulerende, sagde arkitekt Bjarke Ingels om den spanske pavillon til fagbladet Arkitekten. Foto: Okier. 10 GRØNT MILJØ 9/2010
stærkt dansk brand, og den slags skal man sørge for at udnytte, lidt ligesom havfruer. I Danmarks pavillon kunne man således låne cykler, og selve pavillonen er udformet som en slags spiralformet bane til 6- dagesløb hvor cykler og fodgængere færdes i hver sit spor. Den er en hybrid mellem en Oscar Niemeyer og Lubetkins pingvinpool i London Zoo. Sådan beskrives pavillonen af manden bag den, arkitekt Bjarke Ingels. Det lyder måske en smule abstrakt. Heldigvis har Grønt Miljø sendt to benhårde praktikere til Shanghai for at se nærmere på abstraktionerne - annoncekonsulent Steen Lykke Madsen og udstillingsleder Kristian Larsen fra Have & Landskab. Deres beskrivelse af den danske pavillon er lettere at forstå. Den er rigtigt flot og har en stor tiltrækningskraft. Faktisk ligner den lidt en iglo, og når man ser ind og opdager Den Lille Havfrue der sidder og svaler sig i det blågrønne bassin, er det virkelig noget der trækker i Shanghais hede. Den er opbygget ligesom Rundetårn hvor man går rundt i en cirkel indtil man når toppen og kan kigge ned gennem byggeriet til havfruen. På turen op kan man så smage dansk smørrebrød og få sig noget at drikke. Jeg synes at den fungerer rigtigt godt, lyder Kristian Larsens vurdering. me cyklismen fra 1999-2002. Odense Kommune brugte omkring 10 mio. kr. på at deltage. Det er ifølge stadsdirektør Jørgen Clausen givet godt ud. Jeg tror på at det kan åbne nogle nye markeder for vores virksomheder. Det kan betyde nye arbejdspladser, og så tror jeg at der er et stort potentiale for at tiltrække turister til Odense (...) det her handler om at tænke langsigtet, fortalte han Fyens Stiftstidende. Dum-smart havfrue? Den langsigtede tænkning har der måske været problemer med da Københavns Kommune gav lov til reklamestuntet med at flyve Den Lille Havfrue til Kina. Det mener analysedirektør Tue Paarup fra turismetænketanken Tourism Intelligence Institute. De seks millioner kinesere, der nu har set havfruen og fået taget deres billede foran hende har jo ikke længere noget behov for at komme til Danmark. Kina er et umodent turismemarked hvor man rejser for at få et billede ved de Odense i Kina Kina har valgt Better City, Better Life som EXPO-tema, og derfor er cyklisme oplagt at tage fat i. En cyklist er en duks i forhold til både trafikproblemer, sundhed og forurening, og som Yang Yanqi - en tilfældig kinesisk mand - sagde til udstillingens officielle hjemmeside, da han hoppede af en af cyklerne: Der er så meget snak hos alle om bæredygtighed og lavt CO 2 -forbrug. Men her er et levende eksempel. God reklame for Danmark, men det var ikke kun Danmark og 200 andre lande som var med på udstillingen. Odense var der også! Byen blev inviteret som by på grund af en ekstraordinær indsats for at fremstore seværdigheder, og man forsøger at nå så mange steder som muligt på turen. Nu har vi sendt vores største seværdighed til Kina, så hvorfor skulle kineserne dog rejse til Danmark efter Expo en. De har jo allerede set det ypperste vi med kinesiske øjne har at byde på, sagde Paarup til business.dk. For tiden er der 57.650 kinesiske overnatninger i Danmark om året, og ifølge Visit Denmark bruger en kineser i gennemsnit 2.400 kr. i døgnet når de besøger os. Eller 150 millioner om året. Måske bliver resultatet af verdensudstillingen at Danmark mister flere yuan på eventyrene end vi kan tjene kroner på cyklerne. KILDER Fyens Stiftstidende (2010): Cykler skal sælge Odense i Shanghai. 12.11.09. Arkitekten (2010): DK på EXPO med BIG. Juni 2010. Business.dk (2010): Havfruen kan koste kinesisk turiststrøm. 3.9.10. Interview med udstillingsleder Kristian Larsen. www.um.dk. www.ebst.dk/verdensudstilling. www.expo2010.dk. www.visitdenmark.dk. www.wonderfulcopenhagen.dk. GRØNT MILJØ 9/2010 11
Hurtig hækklipper på kompakttraktor HK 1300 Termit er en ny hækklipper til kompakttraktorer. Den klarer vandrette, skrå og lodrette positioner fra jordhøjde og op til 3,2 meter. Importøren er Elkær Maskiner der beskriver hækklipperen som en stabil, manøvredygtig og fleksibel klipper der kan klippe både på højre og venstre side af redskabsbæreren. Ifølge Elkær kan man med HK 1300 Termit udføre 5-8 personer der klipper med almindelige motorhækklippere. www.elkaer-maskiner.dk. Ny Spearhead til rabatter og hegn At Spearhead har speciale i grej til rabat- og hegnsklipning er understreget med den ny Twiga Flex der leveres til både frontmontering, bagmontering og til traktorer med vendeudstyr. Modellen optimerer chaufførens udsyn til klippehovedet og fleksibilitet, bl.a. i kraft af meget udviklede krøjefunktioner. Det gør det bl.a. muligt at komme behændigt rundt om træer, vejskilte m.v. Twiga Flex leveres med armlængder på 4,8-9,0 meter og kan forsynes med tilbehør af f.eks grenklippere, grensave og grøfterensere. Til grensavene hører nu også en lille og relativ støjsvag model, LRS 1601, beregnet til bolignære områder. Den har 1,6 meter klippebredde og kan tage op til 10 cm grene. www.spearhead.eu. Lommepark 77 er langt mindre end Københavns Kommunes officielle lommeparker, men lige så fascinerende med sin unikke formgivning og valg af både hundredeårige og et-årige planter. Foto: Lars Thorsen. Parken der næsten kan være i en lomme Lommepark 77 er hverken den første eller den 77. Men den mindste Iskyggen af Københavns Rådhus er der opstået en lille, mystisk park. En oval bænk omkranser parkens tre elementer - et oliventræ, en cirkel grønt tag og en kasse kål. Og på den står der: Lommepark 77. Parken har dog intet at gøre med de officielle lommeparker som kommunen er i færd med at anlægge, og hvor den første blev bygget i Odinsgade på Nørrebro i 2009. Derimod er Lommepark 77 lavet af Miljøpunkt Indre By- Christianshavn der har til huse på Rådhuspladsen nr. 77. Deraf navnet. Frem til år 2015 har Københavns Kommune forpligtet sig til at plante grønt på 300.000 m 2 af byens tage. Derfor er Lommepark 77 en måde at vise befolkningen hvad det er der kommer til at foregå langt over deres hoveder. Det er en måde at erobre byrummet tilbage, og samtidig er det en markering af at vi ville understrege at tagvegetation er vigtig, selv om vi aldrig ser den. Vi ville også gerne vise at det er muligt at lave en miniversion af de kæmpestore lommeparker som Københavns Kommune laver, men som faktisk ikke forøger vegetationsvolumen væsentligt. Man kunne lave 20-25 af disse parker for det samme, som én af de store lommeparker koster, forklarer centerleder i Miljøpunkt Christianshavn - Indre By Jens Hvass. Han vil hellere end gerne lave flere lignende projekter, så hvis du bor i byen og har en ledig parkeringsplads og gerne vil luge i ny og næ, så er det bare om at kontakte Jens Hvass. Næste år bliver lommeparken flyttet et par hundrede meter væk til Dantes Plads over for Glyptoteket fordi parkeringspladsen ved Rådhuspladsen 77 skal ombygges, men en dag vender Lommepark 77 tilbage. Det samme gør den ovale bænk omkring de grønne elementer, for indre by er simpelthen for voldsomt trafikeret til at vegetation kan stå ubeskyttet uden at blive trampet ned. Den runde cirkel i midten er tilplantet med planter af stenurtfamilien som er den typiske tagvegetation. Den har bragt tagvegetationen ned i siddende øjenhøjde. Cirklen har også en spiral af røde husløg. Både husløg og sedum bliver mere rødlig med sommersolen næste år, og de syv sedumarter vil have forskellige blomstringer i løbet af sæsonen. Kasserne er udført i lærketræ som tåler at stå ude ubehandlet. De er tilplantet med laurbær og en underplantning af gul oregano som holder sig lysende grøn vinteren over hvis ikke vi får virkelig hård barfrost. Der er sat løg så der på et tidspunkt næste år vil være gult af vilde tulipaner. Oliventræet er en gammel herre med en meget karakteristisk og visuelt stimulerende stamme. Kålopsætningen i den anden ende holder med lidt held til foråret hvor den sætter gule blomster. lt KILDER Infoplanche ved Lommeparken 77. Interview med centerleder Jens Hvass fra Miljøpunkt Christianshavn - Indre by. www.a21.dk. 12 GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 13
Dragør oven og neden vande Selv om Dragør er en af landets mest klimatruede kommuner, har man valgt at se vandmasserne som en positiv udfordring. Det vandt kommunen Byplanprisen for Af Lars Thorsen Der er nogle foruroligende billeder i Dragørs klimastrategi. De viser hvordan kommunen ville blive påvirket hvis den blev ramt af en stormflod i dag og i 2100. I første tilfælde ville halvdelen af kommunen blive oversvømmet. Men hvis FN s prognoser for havstigning holder stik, og Dragør bliver ramt af en stormflod i år 2100, så ville over 75% stå under vand. Det må ikke være sjove perspektiver at stå med i hånden som afdelingschef i Plan og Teknik i Dragør Kommune, men Jørgen Jensen er ikke parat til at hoppe i gummibåden endnu. Dragør ligger her også om 100 år. Det vil naturligvis gå ud over de lavtliggende sydvestlige dele af kommunen, men ingen vil være nødt til at flytte fra sit hjem. Den forventede havstigning på 0,50-0,75 meter kan vi sagtens håndtere med diger, forklarer Jørgen Jensen. Højdedrag på 3,5 meter Dragørs indbyggere kan ikke bare bygge en mur af høje diger omkring sig, for næsten hele kommunen er pålagt en eller anden form for restriktioner fra f.eks. Natura2000, 3 i naturbeskyttelsesloven eller andre fredninger. På sin vis er hele kommunen altså beskyttet - af lovgivning, men lovgivning hjælper ikke mod bølgerne der slikker op ad Dragørs flade landskab. Dragør ligger på Amagers sydspids, og ligesom resten af øen er kommunen flad som bunden på et badebassin. Da Jørgen Jensen nævner et terræn i nabokommunen Tårnby der ligger 3,5 meter over havoverfladen, kommer han til at kalde det højdedraget. Det var vist ikke sket på Bornholm, men man må jo forholde sig til det landskab man har, og i Dragør er det fladt. Gamle grøfter Derfor er et af kommunens mest karakteristiske landskabstræk grøfterne. De grøfter som hollænderne i sin tid gravede for at lede vandet væk fra markerne. De ligger der stadig og inddeler Dragørs landskab i et gitter af grøfter som leder ud til et antal større STORKOMMUNERNES ÅRTI Med kommunalreformen har de kommunale parkforvaltninger fået nye vilkår og nye udfordringer. Efter et par år er man klar til 10 erne. Med ti artikler - her den syvende - tager Grønt Miljø den kommunale temperatur. grøfter og videre ud i sundet. For det meste. Enkelte gange har kommunen ikke lige fået fjernet tang der bliver skyllet op i udløbet. Men så skal bønderne nok minde os om det, fortæller driftschef Kim Schwartz og smiler mens vi står og kigger ned ad kommunens største grøft Hovedgrøften der står som en snorlige streg ud mod Sundet. De gamle grøfter er en ret vigtig del af afvandingen af kommunen, og hvis vi ikke er 100% opmærksomme, så stiger det voldsomt op her, understreger Schwartz og peger ud over de flade marker som ligger i felter langs grøften. Tang i udløbet er dog langt fra den hyppigste årsag til overløb på markerne. Dragør lægger nemlig jord til en del af lufthavnen selv om den hedder Kastrup Lufthavn. Det er store vandmængder der løber fra det 11,8 km 2 store lufthavnsareal. Regnvandet afledes via egne forsinkelsesbassiner til Hovedgrøften, men det er ikke altid nok. Ved kraftig regn kan afledningen fra lufthavnen sammen med den øvrige afledning fra markerne i oplandet oversvømme de lavere liggende marker. Derfor er der overvejelser om at øge grøfternes kapacitet. Hovedgrøftens profil kan ændres og udvides, og antallet af åbne grøfter langs marker og veje kan øges, så de både kan udnyttes som lokal vandafledning og som landskabeligt og rekreativt element. Desuden er der tale om at skabe kontrollerede oversvømmelser på lavtliggende områder langs grøften, så de fleste marker går fri. En anden overvejelse er at etablere stigbord ved Hovedgrøftens udløb, så vandløbets udløb lukkes og man i stedet pumper vandet ud over kanten. På den måde kan vandet løbe væk fra grøften og baglandet uafhængigt af vandstanden i Øresund. Kommunen har altså for længst accepteret at man ikke kan håndtere de øgede regnmængder gennem større kloakker. Landskabet må også inddrages. Efterhånden er store dele af strandengene groet til i rørskov og tjørn. Nogle steder er man gået i gang med at lade får afgræsse arealerne der i løbet af omkring tre år vender tilbage til den oprindelige engkarakter. Når opvæksten er for voldsom, så sættes slagleklipperen i gang. Grøn blå plan Kommunens tilgang til klimaudfordringerne var grunden til at den i starten af oktober modtog Byplanprisen 2010. Dragør er både en meget lille og en meget lavtliggende kommune. Derfor er det på en gang meget imponerende og meget indlysende, at netop Dragør har taget udfordringerne omkring det åbne land og klimaet på sig. Der er mange kommuner, der skal tage hul på det arbejde i år. Derfor er det værd at se på Dragør 14 GRØNT MILJØ 9/2010
Vandet definerer Sydamager hvor opskyllet sand og tang stille og roligt udvider stranden der her er dækket af rørskov. I baggrunden ses Øresundsbroen og den tunge skibstrafik på Øresund, mens Skåne er skjult i uvejrskyer. VANDET ER PÅ VEJ Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark og FN s klimapanel har opstillet scenarier for hvordan klimaet vil udvikle sig de næste 100 år. De forventede konsekvenser af klimaets ændringer vurderes at medføre at: Havspejlet stiger 15 cm frem til 2050 og 50 cm til 2100. Hyppigere ekstrem højvande. Øget risiko for oversvømmelser. Tilbagerykning af eksponerede kyster. Øget risiko for gennembrydning af diger. Opstuvning i dræningskanaler, nedsat dræning af opland. Udfordringer med overfladevand og kloak. Mere årligt nedbør. Stigning i vinternedbøren på 18-43%. Fald i sommernedbøren med 10-25%. Kraftige nedbørshændelser i sommer og efterår. Øget stormaktivitet. KILDE: Dragør Kommunes klimastrategi. De forskellige elementer i Dragør som kommunen i sin klimastrategi vil arbejde på at udvikle. Som det ses er kysten, digerne og grøfterne en stor del af kommuneplanen. Grafik: Niras. Søvang Kommunes planer og metoder, lød det blandt andet fra Byplanprisens jury. Dragør Kommune har lavet en såkaldt grøn-blå plan som i år er indarbejdet i kommuneplanen. Det helt klare fokus er at gøre det truende vand til en ressource. Det er helt klart den røde tråd i vores landskabsplanlægning - hvordan vi med vores flade landarealer håndterer vandstigningerne i Øresund og flere og kraftigere Dragør regnskyl, fortæller afdelingschef Jørgen Jensen. På den anden side er netop vandet en del af Dragørs tiltrækningskraft, og det flade, våde land er klassisk amar - kansk. På Sydamager har vi traditionelt et væld af grøfter og småsøer spredt ud over landskabet, og hele kystlinjen er kommunens stærkeste landskabselement, siger Jørgen Jensen. Disse værdier vil kommunen naturligvis gerne bevare, men hvordan giver man borgere og turister udsyn og adgang til kysten uden at lade bølgerne få frit spil? Til at opnå udsynet har Kim Schwartz og driftsafdelingen slået de store rørskove og tjørnekrat ned som spærrede. Samtidig har der i tre år gået får på flere af strandengene, så den oprindelige engflora og -fauna nu er vendt tilbage efter rørskovenes mørke. Til at beskytte sig mod bølgerne har Dragør Kommune udarbejdet et særligt digekoncept der vil være mere effektivt end de gamle tangdiger som dragørboerne i sin tid byggede op for at kunne blege lærred på strandengene. Et digert dige Der er mange måder at bygge diger på. Københavns og GRØNT MILJØ 9/2010 15
Billedet er taget på den grænse hvor vedligeholdelsen af en tilfældig grøft overgår fra kommunen til de private grundejere i Søvang. Det kan være at grundejerne snart skal fatte leen. Selv om det vil ændre sig i takt med de forventede globale vandstigninger, vokser Dragør faktisk. Længst væk ses den ydre revle, som rykker sig hele tiden og henter nyt land til kommunen. Bag revlen vil opstå en indsø som ofte vokser til med tiden. Som det ses på de strandede joller, er lavvande ikke et ukendt fænomen endnu. Tårnby Kommuner har valgt at bygge et stort dige hele vejen rundt om på Vestamager på 4,5 meter. Den går ikke i det fredede Dragør. Siden den sidste oversvømmelse af Dragør By i 1992 er der dog blevet bygget et dige på cirka 2 meter rundt om byen, et dige der er indarbejdet og skjult i det eksisterende terræn ved Dragør Fort og kystlinjen. Resten af kommunen længere - og lavere - mod sydvest er dog ikke sikret bag diger. Her er det planen at kommunen skal inddeles i varierende beskyttelsesniveauer. Der vil være områder af høj beskyttelse - byzoner der bliver beskyttet med diger af 2 2,5 meters højde. Der vil være områder af middel beskyttelse - skovområder og lavtliggende åbent land hvor oversvømmelser får lov til at forekomme fordi digerne er lavere og forsøges bygget ind i landskabet. Det sidste beskyttelsesniveau kan vi kalde niveau 0. Her er strandengene og det havpåvirkede, dynamiske kystlandskab som vil få lov til at brede sig med revler eller blive taget tilbage med sæsonens skiftende vandstand og de kommende havstigninger. Denne måde at se havstigningen som en rekreativ ressource og en måde at beholde et foranderligt landskab var endnu en af grundene til at kommunen løb med årets Byplanpris. I stedet for at bygge diger alle vegne arbejdes der med et digekoncept der mange steder giver plads til et kystforland med øget biodiversitet, som Byplanpris-juryen formulerede det. Det er dette gennemtænkte digekoncept som kommunen vil føre hele vejen op til det førnævnte højdedrag ved Ullerup i Tårnby. På den måde sikrer man sig mod alvorlige bagløb hvor vandet løber ind over landet fra sydvest og oversvømmer Søvang, Dragørs sydligste bebyggelse. Søvang er nemlig beskyttet af højvandsdiger på to sider, men det nytter ikke noget, så læne vandet bare kan rende rundt om. Så længe digebeskyttelsen er i orden, vil klimakonsekvenserne i byområderne dog primært være knyttet til regnhændelser. Men det kan jo også være slemt nok. Vand på marken, tak Ligesom alle andre kommuner får Dragør også problemer med ekstremvejr. 100 milliliter regn på få døgn får nu engang de fleste kloaksystemer til at give fortabt, men udfordringen bliver endnu større når landskabet næsten ikke har nogen hældning, og vandet ikke har noget sted at løbe hen. Stående vand på marker- 16 GRØNT MILJØ 9/2010
ne kan dog ikke skabe panik i Dragør, for igen bliver vandet set som en potentiel samarbejdspartner. Vi forestiller os at naturindholdet vil udvide sig ind over de dyrkede områder, og mange områder bliver alligevel kun brugt til afgræsning. Samtidig bliver skoven udvidet i en lang række arealer mod syd så naturen breder sig faktisk, forklarer Jørgen Jensen. Allerede nu er der næsten ingen intensive landbrug tilbage i Dragør. I takt med at mere og mere vand vil dukke op i det åbne land, bliver flere landmænd efter al sandsynlighed nødt til at give markerne tilbage til naturen. I Dragør Kommunes klimaplan skriver de direkte: Større regnmængder, stigende grundvandsspejl og storme vil betyde at lavtliggende arealer indimellem vil være oversvømmede med regnvand. Det kan have betydning for de arealer der anvendes til landbrugsformål i dag. På sigt kan det blive nødvendigt at ændre afgrøder eller lade disse arealer overgå til naturområder, fritidsområder eller lignende. Der er ikke mange kommuner hvor naturen breder sig af sig selv, men ikke nok med det. Dragør er også i den unikke situation at byen ikke må Oversvømmelsen er ikke noget nyt, i hvert fald ikke i Dragør. Billedet er fra Strandlinjen i Dragør 1954. En af Dragørs to hovedgrøfter. Den afvander en række landbrugsarealer og har tilløb fra et væld af mindre grøfter, men når lufthavnens store bassiner bliver fyldt, pumpes så store mængder vand ud i grøften at det hænder at markerne langs grøften oversvømmes. brede sig. Når man ligger i lufthavnens skygge, er man underlagt en række specielle regler. Derfor er alle åbne områder båndlagt, og der må ikke bygges, så Dragørs bebyggelser har den udstrækning de nu engang har. Med mindre de bliver skyllet væk af en såkaldt 100-års bølge. Katastrofen Mindst halvdelen af dagens Dragør ikke mere end en stormflod fra at blive oversvømmet. Man kan se en simulering af en ekstrem højvandssituation på www.dragoer.dk/ page3738/aspx. Og selv om der statistisk set ikke er en sådan bølge lige rundt om hjørnet, er Jørgen Jensen ikke blind for at den igen kan vise sig. Kombinationen af havstigning og den forventede stigning i frekvensen af storme er den største trussel. Skrækscenariet er jo hvis vi får en lang periode med kraftig vestenvind som stuver vand op i den Botniske Bugt, og vinden så lægger sig eller springer til en sydlig retning. I en sådan situation vil vandet komme tilbage som en bølge og stuve op i den sydlige del af Øresund. Indtil nu har vi oplevet vandstigninger på 1,6 meter over daglige vande, men i det scenarie ville oversvømmelsen være en realitet. For tiden vokser og vokser Dragør dog bare, og indtil klimaændringerne får havvandet til at stige, vil revlerne blive ved med at sande til og strækker sig længere og længere ud i Øresund. Jeg kan huske hvor kystlinjen var da jeg var knægt, og den er forøget meget, rigtig meget, erindrer driftchef Kim Schwartz mens vi følger traktorens vej gennem rørskoven og tjørnekrattet med slagleklipperen. Selv om kun en tåbe ikke frygter havet, skal det nemlig kunne ses. I Dragør holder de åbenbart af det vand som altid er i nærheden med sine usandsynlige flodbølger, sandsynlige havstigninger og helt sikre regnskyl. Lad os håbe at kommunen med grøn-blå plan i hånden kan få vandet til at indordne sig, for ligesom ild kan vand være en god tjener, men en frygtelig herre. GRØNT MILJØ 9/2010 17
Styr på de bynære landskaber Byerne breder sig. Veje og jernbaner skærer gennem landskabet. Golfbaner fylder op. Ændringer i klimaet truer. Landskabet omkring byerne er udsat for mange påvirkninger der har konsekvenser for både mennesker, natur og miljø. Derfor har man i det store EU-projekt PLUREL siden 2007 udviklet redskaber til at planlægge byerne i tæt samspil med det sårbare og attraktive landskab uden om. Skov & Landskab har stået i spidsen for PLUREL (Peri-urban Land Use Relationsships) der involverer 35 partnerne i 14 EU-lande plus Kina. Delprojekterne undersøger blandt andet seks konkrete eksempelområder. PLUREL slutter med udgangen af 2010 og forventer at levere en værktøjskasse med tre redskaber til planlæggere og politikere: En model til at vise hvordan politiske strategier påvirker de bynære landskaber. En guide til bæredygtige strategier baseret på lokale erfaringer. En informationsportal med data om bynære landskaber inklusiv scenarier for arealanvendelsen. Livsstilgårde I slutningen af oktober deltog 200 forskere i PLUREL s afsluttende videnskabelige konference på Københavns Universitet. Her belyste over 100 indlæg samspillet mellem by og land, f.eks.: Hvordan kombinerer man økonomisk udvikling og naturværdier? Hvordan sikrer man bæredygtig udvikling af landbruget og skaffer rekreative muligheder? Det sidste havde seniorforsker Ole Hjorth Caspersen fra Skov & Landskab et bud på. Traditionelt landbrug er indrettet efter markedet, men passer ikke særligt godt ind i det bynære landskab. Men det gør de såkaldte livsstilsgårde. Her har ejerne valgt en særlig livsstil hvor de producerer landbrugs- og gartnerivarer af høj kvalitet og samtidig tilbyder andre produkter til lokalområdet, f.eks. besøg, undervisning eller terapi. Ole Hjorth Caspersen præsenterede fire eksempler på besøgsgårde. Denne type gårde er ofte økonomisk bæredygtige og kan spille en stor rolle for de rekreative muligheder, bl.a. ved at bedre adgangen til landskabet. Barriererne er bl.a. at det er svært at finde målrettet rådgivning hvis man ønsker at drive landbrug på denne måde. Viden når ikke altid frem PLUREL vil gerne helt ud til planlæggerne med sine resultater. Et af konferencens sidste indlæg viste at det ikke nødvendigvis er helt nemt. I EUprojektet Urban Matrix er det undersøgt hvordan man bedst når ud med ny viden om bæredygtig byudvikling. Tre år i træk har man spurgt planlæggerne i udvalgte byer der overordnet set siger at de mangler viden. Sammenholdt med hvor mange projekter der er gennemført, tyder det på at byerne ikke får fat i den viden der produceres. Der er masser af resultater på hylderne, men planlæggerne æder sig ikke igennem 1000 siders rapporter, og for mange er engelsk også en barriere. Målet med Urban Matrix var at finde ud På Søsterbromølle besøgsgård nær Hillerød kommer man tæt på dyrene. Dorrit og Mads Tarstrup har drevet den økologiske gård i 18 år. Grupper kan bestille besøg hele året, og seks gange om sommeren er der åben gård. Foto: Ole Hjorth Caspersen. EU-projektet PLUREL afsluttet med konference om samspillet mellem by og land af hvordan man overvinder dette gab i videnformidlingen. Internettet er et af svarene på at nå frem til folk, men der er også brug for at mødes ansigt til ansigt. Forskerne skal ud på seminarer, møder og workshops hvor planlæggere i forvejen har deres gang. Byerne vil også gerne mødes og udveksle erfaringer med hinanden. Desuden er det vigtigt med nogle foregangsfolk der kan virke som lokomotiver for andre i forhold til at opsøge ny viden. Endelig er det en god idé at få praktikere med som partnere i forskningsprojekter og involvere deres organisationer i formidlingen af resultater. Med afsæt i disse resultater har Urban Matrix givet EU anbefalinger til hvilke formidlingskrav man bør stille til kommende projekter. KILDER Indlæg og Book af abstracts fra konferencen Managing the Urban Rural Interface 19-22 October 2010. www.plurel.net. www.urbanmatrix.net. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og fagjournalist. 18 GRØNT MILJØ 9/2010
Verdensnyheden MS 261 Maskinen der giver balance mellem miljø og øget styrke. Fås i modellerne: MS 261 MS 261 C-Q MS 261 VW Kan købes hos din Servicerende faghandler! Priser fra 4.396,- (ex. moms) www.stihl.dk GRØNT MILJØ 9/2010 19
Forstadens landskab i et historisk lys Forstæderne er struktureret efter vejene, ikke efter landskabet, men der findes undtagelser Af Ib Asger Olsen Forstaden adskiller sig markant fra den tætte by der stammer fra den førindustrielle købstad. I købstaden var som bekendt alle livsfunktioner som det at bo, arbejde, handle og promenere i byens anlæg integreret omkring et gadenet inden for gåafstand. Forstaden opstår med funktionalismen hvor funktionerne adskilles i stor skala og rendyrkes i boligområder, erhvervsområder, institutionsområder og fritidsområder bundet sammen af veje. Man kan diskutere om forstaden kan kaldes en rigtig by på trods af at de fleste mennesker bor der. Forstaden adskiller sig ikke bare fra den tætte by ved det fysiske udtryk. Tilblivelsen i forhold til landskabet - genesen - er også helt anderledes hvilket har ført til diciplinerne byplanlægning og landskabsplanlægning. Landet er gennem tiden bebygget ud fra markant forskellige relationer til landskabet. Man kan tale om de land- (1) Ved mange landsbyer i større byers nærhed er udstykket en såkaldt slipseudstykning på en af gårdenes jorder. Udstykningen er helt uden relation til landskab og omgivelser. Efter Geodætisk kort 1:25.000. (2) Næsten alle købstæder er placeret funktionelt ved fjordes og åers udmunding, præcist dertil hvor der kunne sejles, og passage af fjorden var rimelig let. Efter Topografisk Atlas 1:100.000. skabsbetingede bydannelser (landsbyer og købstæder), de landskabsinspirerede bebyggelser (herregårde og landsteder) og de landskabsnegliserende bebyggelser (forstadens bebyggelser). Landskabsbetinget Landsbyer og købstæder kan betegnes som de landskabsbetingede bydannelser. Landsbyerne blev placeret så praktisk som muligt i forhold til jordens dyrkning. Det gav forskellige bebyggelsesformer bestemt af den landskabelige situation. På morænesletten fik vi fortebyen med stjerneudstykningen, og langs dalene rækkelandsbyen med enge i dalen til den ene side og marker på morænen til den anden. Man er aldrig i tvivl om kvaliteten i dispositionen. Derfor oplever man ikke en æstetisk uklarhed ved mødet med disse byformer. I modsætning hertil oplever man en æstetisk uklarhed, når man ser en slipseudstykning med parcelhuse på en af gårdenes jorder. Udstykningen er klart et fremmedelement i forhold til landsbyen. En upubliceret analyse af bydannelserne 20 GRØNT MILJØ 9/2010