Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Skole- og Familieområdets mødelokale 1 Administrationscentret, 2.



Relaterede dokumenter
Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Parkvejskolen Birkerød Parkvej 12, 3460 Birkerød

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Januar Nyhedsbrev nr. 1. Indholdsfortegnelse

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

ændret Skolestruktur i Rudersdal Kommune

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse

Fælles afsæt fælles udvikling

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Børne- og Skoleudvalget

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden. Mødested. Nærum Skole, Fruerlund 9, 2850 Nærum. Mødedato Onsdag den 8. oktober Mødetidspunkt Kl. 10.

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Børne- og Skoleudvalg

ØKONOMIUDVALGET Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Mødedato Mødetidspunkt Medlemmer Fra forvaltningen

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

På vej mod Birkerød Skole

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Punkt 2 Præsentation af ny skoleleder på Egebjergskolen

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Ny Holte Skole, Grünersvej 6, Mødedato Onsdag den 15.

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Dagsorden. Børne- og Ungdomsudvalget

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Colosseum. Mødedato Onsdag den 14. august Mødetidspunkt Kl

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Referat af møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Følgende sager behandles på mødet

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Åben. BORGERDIALOGUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Trørødskolen, Gammel Holtevej 2, 2950 Vedbæk. Mødedato Tirsdag den 19.

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde Sluttidspunkt for møde

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Mødet blev holdt mandag den 19. november 2012 på Rådhuset i Lynge Skole. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Referat Økonomiudvalget onsdag den 21. december 2011

Mødet blev holdt mandag den 24. januar 2011 på Rådhuset i Mødelokale A. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 11:00.

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6.

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

NOTAT: Sammenfatning af høringssvar til tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Åben. ØKONOMIUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Gæstekantinen, Rådhuset. Mødedato Onsdag den 18. januar Mødetidspunkt Kl. 8.

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Børn-kvalitetstruktur

Åben. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 11. januar Mødetidspunkt Kl. 9.

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:

Undervisningsudvalget

Notat vedr. procedure ved nedlæggelse af en skole.

Møde i Udvalg for dagtilbud og familier

side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Høring vedrørende forslag til ny skolestruktur i Rønne.

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Børneunderudvalg 14. juni 2006, Kl Møde nr. 7 Mødelokale 2, Værløse Rådhus

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Sundhedsudvalget. Torsdag kl. 18:00. Referat fra ordinært møde Louiselund. Følgende sager behandles på mødet

REFERAT Ekstraordinært møde Udvalget for Børn og Unge Den 09. august 2007 kl i lokale 188

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Skolestruktur Rudersdal Kommune

Følgende sager behandles på mødet

Holbæk By Skole Skolebestyrelsen

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 6.

Godkendelse af udmønting af besparelse vedr. teknisk serivice ledelse, 2. behandling

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Udmøntning af Masterplan 2015 og 2016

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Åben referat Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

NOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således:

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Forord. Borgmester Torben Hansen

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Referat af møde i Børne- og Skoleudvalget

Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Sæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 4. Mødedato Onsdag den 30.

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 4. Mødedato Onsdag den 18.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

Transkript:

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Skole- og Familieområdets mødelokale 1 Administrationscentret, 2. sal Mødedato Onsdag den 11. januar 2012 Mødetidspunkt Kl. 9.00 Medlemmer Fra forvaltningen Daniel E. Hansen (V), Kristine Thrane (A), Randi Mondorf (V), Jens Ive (V), Mikkel Barnekow Rasmussen (C), Marianne Bigum (F), Benny Würtz (L) Henning Bach Christensen, Dorte Bloch, Martin Tinning, Birgit Hemmingsen

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser 11.01.2012 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side Bilagsoversigt 3 1 Meddelelser 4 2 Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune 2012-2014 5 3 Renovering af daginstitutioner, vedligeholdelse af køkkener samt forbedringer af legepladser m.v. Anlægsbevilling 11 4 Forslag til ændret skolestruktur - efter høring 13 5 Byggeprogram "Ny skole" i Birkerød 18 6 Udsættelse af tidlig skolestart for Parkvejskolen, Kajerødskolen og Bistrupskolen 22 7 Kvalitetsrapport 2011 24 2/26

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser 11.01.2012 Bilagsoversigt Punkt nr. 2. Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune 2012-2014 1. Forslag til Alkoholpolitik (189070/11) 2. Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitikken 2012-2014 (186994/11) 4. Forslag til ændret skolestruktur - efter høring 1. samtlige høringssvar.pdf (1330/12) 2. Ændret Skolestruktur.pdf (1333/12) 3. Notat vedrørende høringssvar (1423/12) 5. Byggeprogram "Ny skole" i Birkerød 1. Byggeprogram (900/12) 2. Tidsplan.pdf (1312/12) 3. Anlægsbudget.pdf (1288/12) 4. Arealdisponering.pdf (1292/12) 5. Eksisterende forhold.pdf (1293/12) 3/26

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser 11.01.2012 1 Meddelelser BSU 11.01.2012 Sagsnr. Resumé Økonomiudvalget besluttede den 24.08.2011 rammer for udgivelse af temaopslag i Rudersdal Avis til styrkelse af borgerkommunikationen om de langsigtede udfordringer og politiske prioriteringer, og udvalget valgte den 07.09.2011 Krarup Kommunikation og Kompagni Aps som ekstern redaktør for udgivelsen. På mødet den 12.10.2011 godkendte Økonomiudvalget bl.a., at temaet i INDBLIK i martsnummeret er Mini-SFO og tilgrænsende emner. På denne baggrund ønsker formanden en drøftelse af ideer til denne udgivelse. Henning Bach Christensen orienterede om ændrede forsikringsforhold for børn og unge således, at Kommunen pr. 1.1.2012 ikke længere må have en ulykkesforsikring. Det er derfor fremover forældrenes ansvar at forsikre deres børn. Dette er væsentligt i forhold til bl.a. sentandskader, hvorfor overtandlæge Lene Køppen vil rette henvendelse til skolerne for sikre, at forældrene informeres om dette. Benny Würtz (L) efterspurgte status på tandbehandlingsintervallerne. Forvaltningen har planlagt at fremlægge en sag herom på martsmødet. Dorte Bloch meddelte, at der pr. 1.1.2012 er sket en sammenlægning af de tre tidligere institutionsområder Ravnsnæs, Birkerød og Lyngborg. De to nye områder får navnene Birkehaven og Hestkøb. Dorte Bloch omdelte appetitvækker for Børneområdet, som er Børneområdets aktiviteter i forbindelse med Smag på kulturen, der er en sag på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden i dag. Dorte Bloch omdelte Vejledning om indretning af udearealer ved børnehuse samt Vejledning af indretning af børnehuse. Det omdelte materiale findes tillige på Rudersdal Kommunes hjemmeside. 4/26

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser 11.01.2012 2 Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune 2012-2014 BSU 11.01.2012 Sagsnr. 11/42598 Resumé I 2007 vedtog Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en sundhedspolitik med fokus på KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og på trivsel, livskvalitet og naturen. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 25.03.2009 med afsæt i resultatet af Sundhedsprofil for 2008, at det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde skulle tage udgangspunkt i alkoholforebyggelse, højnelse af den fysiske aktivitet, samt kvalitetssikring og videreudvikling af den patientrettede forebyggelse. I 2009 blev der bevilget midler fra kommunens pulje til Sundhedsfremme og Forebyggelse til et toårigt projekt med ansættelse af en alkoholkoordinator. Den primære arbejdsopgave for alkoholkoordinatoren har været, at udarbejde en Alkoholpolitik i samarbejde med et netværk vedrørende alkoholforebyggelse, som er kommunens tværfaglige forum for alkoholforebyggelse. På mødet den 16.03.2011, bad Social- og Sundhedsudvalget forvaltningen om at igangsætte en proces til revision af Sundhedspolitikken fra 2007, samt udarbejdelse af nye indsatsområder. I denne sag fremlægges forslag til revideret Forebyggelses- og Sundhedspolitik, herunder forslag til Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune 2012-2014. Sagen forelægges for alle fagudvalg til godkendelse af, at forslaget sendes i høring efter den skitserede plan. Sagsfremstilling Borgerinddragelse Sundheds- og Forebyggelsespolitikken bygger på de eksisterende indsatser i kommunen og er et resultat af et tværfagligt samarbejde mellem de fagområder, der arbejder med rammer og indsatser med betydning for borgernes sundhed i kommunen. Undervejs i arbejdet er der afholdt en workshop, hvor borgere og nøgleinteressenters ønsker og erfaringer er inddraget med det formål at udvikle indhold og kvalitet i kommunens opgaveløsning. Det er centralt, at politikken ikke blot bliver hand- 5/26

lingsanvisende for kommunen, men at den også udspringer af borgernes ønsker og erfaringer og forankres lokalt i kommunen og hos centrale nøglepersoner i foreninger, organisationer, og institutioner osv. Kommunen kan ikke løfte sundhedsopgaven alene, og inddragelse af nøgleinteressenter i arbejdet sikrer, at alle tilgængelige ressourcer medtænkes, så der skabes bedst mulig sundhed for flest mulige. Grundlag for revideringen af sundhedspolitikken Der er to overordnede formål med revideringen af Rudersdal Kommunes sundhedspolitik og vedtagelsen af en ny politik på området: 1. den nye sundhedspolitik skal sætte rammen for kommunens fremtidige mål om at tænke sundhed ind i alle kommunale opgaver 2. den nye sundhedspolitik skal indeholde forslag til konkrete indsatser på tværs af forvaltningsområder. Sundhedspolitikken fra 2007 skal revideres ud fra: 1. tilbagemeldinger fra interesserede og engagerede borgere 2. eksisterende indsatser og erfaringer i kommunens fagområder 3. talmateriale og analyser, der foreligger om borgernes sundhed 4. ny viden om sundhed og forebyggelse Af de undersøgelser Rudersdal Kommune har om borgernes sundhed, er der især to analyser, der indeholder nyttig viden ved revideringen af sundhedspolitikken fra 2007 og til prioriteringen af de fremtidige rammer: "Sundhedsprofil 2010" fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Data om børn og unge fra Rudersdal Kommunes Sundhedstjeneste I januar 2011 udkom Sundhedsprofil 2010 fra Region Hovedstaden, der satte tal på blandt andet Rudersdal borgernes sygdom, sundhed, og sundhedsadfærd. Indsatsområderne Det er forsat KRAM faktorerne, der dominerer billedet af borgernes sundhedstilstand i Rudersdal Kommune: Tobak, alkohol, fysisk inaktivitet, usund kost og overvægt. Disse faktorer har afgørende betydning for dødelighed og middellevetid. Rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost er årsag til ca. 40 pct. af alle dødsfald i Danmark og medvirker i høj grad til udviklingen af en lang række kroniske sygdomme. Mange af de kroniske sygdomme, som vi ser i dag, kan ofte forebygges, lindres og undertiden helbredes ved livsstilsændringer. Sundhed er dog mere end KRAM-faktorerne. I sundheds- og forebyggelsesarbejdet er det væsentligt at tage udgangspunkt i, hvad borgerne selv definerer som et sundt og godt liv. For mange borgere handler sundhed om at leve et liv, der giver dem glæde og overskud til familie og venner. For borgere, der allerede har en kronisk sygdom, er det vigtigt at tilbyde indsatser, der giver mulighed for at leve bedst muligt med sygdommen. Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik for Rudersdal Kommune 6/26

I Sundheds- og Forebyggelsespolitikken er formuleret følgende mål for indsatsområderne: Kost: Rudersdal Kommune vil øge andelen af borgere, der spiser sundt, ved at bidrage til at skabe gode kostvaner i barndommen sætte fokus på sund kost i alle kommunale institutioner Rygning: Rudersdal Kommune vil nedbringe andelen af rygere ved at forebygge rygestart blandt børn og unge styrke indsatsen for borgere, der ønsker at stoppe med at ryge Alkohol: Rudersdal Kommune vil arbejde for, at alkohol ikke udgør en risiko for sundhed og trivsel, ved at øge opmærksomheden på alkohol som risikofaktor for sundhed og trivsel og derved fremme en holdningsændring til alkohol reducere alkoholforbruget således, at antallet af risikobrugere og antallet af alkoholskader nedbringes i forhold til de tal, som fremgår af sundhedsprofilen integrere nye kompetencer hos relevante medarbejdere i den sociale sektor, i skoler og daginstitutioner så der skabes fokus på en tidlig indsats i forhold til alkoholproblemer øge fokus på at unge udskyder deres alkoholdebut skabe trygge rammer for nattelivet ved at sikre et ansvarligt og trygt serveringsmiljø forankre alkoholpolitikken aktivt og bevidst for borgere såvel som for medarbejdere i kommunen Motion: Rudersdal Kommune vil øge andelen af fysisk aktive borgere ved at etablere fysiske rammer, der appellerer til idræt, bevægelse og motion som en naturlig del af hverdagen, dér hvor borgerne færdes fastholde og udvikle gode vilkår for idræt, bevægelse og motion for alle iværksætte indsatser målrettet særligt udsatte grupper Mental sundhed: Rudersdal Kommune vil styrke den mentale sundhed hos alle borgere i Rudersdal Kommune ved at 7/26

styrke vidensniveauet om mental sundhed både hos borgere og medarbejdere i kommunen generelt understøtte etablering og opretholdelse af sociale relationer mellem borgere. Indsats over for borgere med kronisk sygdom: Rudersdal Kommune vil styrke indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom ved at motivere borgere med kronisk sygdom til hensigtsmæssig sundhedsadfærd blandt andet igennem deltagelse i forløbsprogrammer, med fokus på kost, rygning, motion og styrkelsen af socialt netværk styrke borgernes evne til egenomsorg med henblik på at forebygge komplikationer til kronisk sygdom Ovenstående suppleres i Sundheds- og Forebyggelsespolitik 2012-2014 med en række forslag til indsatser i forhold til de enkelte mål. Udkast til revideret Sundhedsog Forebyggelsespolitik 2012-2014, vedlagt som bilag. Sundhed på tværs Det er en målsætning for Sundheds- og Forebyggelsespolitikken, at sundhed tænkes ind i driften i de kommunale opgaver og på tværs af fagområder. Det er væsentligt at sætte fokus på samarbejdet på tværs af kommunens fagområder, idet borgernes sundhed i vid udstrækning påvirkes af de rammer og betingelser, som skabes af kommunens forvaltningsområder. Det drejer sig eksempelvis om skoletilbud, beskæftigelsesindsatser, miljøforhold som forurening og støj, sociale forhold for den enkelte og muligheder for fritidsudfoldelser. Særligt fokus på alkoholforebyggelsen Kommunalbestyrelsen vedtog i 2009 at styrke kommunens alkoholforebyggende indsats, og det har resulteret i en selvstændig borgerrettet alkoholpolitik. Alkoholpolitik bliver en del af den samlede Sundheds- og Forebyggelsespolitik, og har til formål dels at sikre varige organisatoriske rammer for alkoholforebyggelse, dels at sikre sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig opsporing og behandling. En sammenfatning af denne alkoholpolitik vil blive inddraget i Sundheds- og Forebyggelsespolitikken 2012-2014. Forslag til Borgerrettet Alkoholpolitik, vedlagt som bilag. Procesplan for høring og implementering af Sundheds- og Forebyggelsespolitikken samt for Alkoholpolitikken Høringsplan: Udkast til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik behandles i alle fagudvalg i januar 2012 med henblik på godkendelse af, at sagen sendes i høring Tilrettet udkast til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik sendes herefter i høring Høringssvar sendes til alle fagudvalg for kommentering Forslag til revideret Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik 8/26

BSUtiltræderDirektionensforslag forelægges SOSU, ØU og KMB i sommeren 2012 til endelig beslutning. Implementering: I Budgetmål for 2013 indarbejdes minimum et mål for hvert fagområde i henhold til Sundheds- og Forebyggelsespolitikken. Hvert fagområde udarbejder lokale handleplaner for de forpligtende indsatser med henblik på implementering af Sundheds- og Forebyggelsespolitikken samt Alkoholpolitikken. Ansvaret for implementering af Sundheds- og Forebyggelsespolitikken ligger i de enkelte fagudvalg, og ansvaret for koordinering af indsatsen ligger hos Social- og Sundhedsudvalget, som skal sikre sammenhæng og helhed i indsatsen. Ældreområdet administrerer en fælles pulje til sundhed og forebyggelse på tværs af områderne. Puljen udgør aktuelt 1.314.000 kr., hvoraf 727.000 kr. er disponeret for 2012. Desuden er der i 2012 overført et mindreforbrug vedrørende 2010 på 517.000 kr.. Rådighedsbeløbet i 2012 udgør således 1.099.000 kr.,og forvaltningen aflægger årligt en status for puljens anvendelse. I henhold til Alkoholpolitikken skal alle institutioner i kommunen senest 01.01.2013 have en nedskrevet lokal alkoholpolitik, der er i overensstemmelse med Rudersdal Kommunes overordnede alkoholpolitik. Ansvaret for implementeringen af Alkoholpolitikken ligger hos de enkelte fagudvalg, og ansvaret for koordinering af indsatsen ligger hos Social- og Sundhedsudvalget. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden gennemfører en sundhedsprofilundersøgelse hvert fjerde år af borgerne i regionen, næste gang i 2014. Dette giver et år med fuld implementering af vedlagte forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik, 2012-2014, idet politikken og indsatsområder evalueres på baggrund af resultaterne af Sundhedsprofilen for 2014. Ældreområdets afdeling for Sundhed og Forebyggelse varetager i samarbejde med relevante fagområder proces- og implementeringsevalueringen medio 2014. Bilag 1 Forslag til Alkoholpolitik 2 Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitikken 2012-2014 Indstilling Direktionen foreslår, at det godkendes, 1) at forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik for Rudersdal Kommune 2012-2014 samt forslag til Alkoholpolitik sendes i høring, 2) at høringssvar behandles i fagudvalgene for kommentering, og 3) at den reviderede Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt forslag til Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune 2012 2014 behandles i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i sommeren 2012. Vedtagelse i Børne- og Skoleudvalget den 11.01.2012 BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag, idet følgende forslag ønskes medinddraget: Mikkel Barnekow Rasmussen (C) ønsker primært information og ikke handlingsret- 9/26

tede tiltag i Sundhedspolitikken. Marianne Bigum (F) ønsker, at seksuel sundhed, antirygekampagne og emne om børn, der føler sig tykke inddrages. Benny Würtz (L) ønsker tilbageholdenhed med forbud, der ikke sanktioneres i stedet gode råd eller information. Randi Mondorf (V) ønsker at Alkoholpolitikken skal være mere holdningspåvirkende for de unge. 10/26

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser 11.01.2012 3 Renovering af daginstitutioner, vedligeholdelse af køkkener samt forbedringer af legepladser m.v. Anlægsbevilling BSU 11.01.2012 Sagsnr. 11/41873 Resumé Kommunalbestyrelsen har i budget 2011 afsat 600.000 kr. til renovering af daginstitutionerne, vedligeholdelse af køkkener samt forbedringer af legepladser på projektnr. 5450. Børneområdet anbefaler, at anlægsbevillingen frigives til brug for nedenstående projekter. Sagen forelægges Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med henblik på frigivelse af anlægsbevilling samt overførsel af rådighedsbeløb fra 2011 til 2012. Sagsfremstilling Projekt nr. 5450 "Renovering af daginstitutioner, vedligeholdelse af køkkener samt forbedringer af legepladser, m.v." har et rådighedsbeløb på 600.000 kr. i 2011, som forudsættes overført til 2012. Til brug ved løbende udskiftninger af diverse hårde hvidevarer, opgradering af tekniske installationer i produktionskøkkener, som f.eks. ventilationsanlæg samt imødegåelse af myndighedskrav vedr. installationer og evt. fedtudskillere, anvendes 533.000 kr. I forbindelse med byggeriet Pilegården er der en merudgift i forbindelse med lovliggørelse af tekniske installationer. Udgiften til hertil er 67.000 kr. Institution Bevilling 600.000 kr. Bemærkninger Lyngborg 67.000 kr. Lovliggørelse af tekniske installationer Alle institutioner 533.000 kr. Beløbet anvendes til løbende udskiftninger af hårde hvidevarer i institutionernes produktionskøkkener samt imødegåelse af myndighedskrav 11/26

BSUindstilerDirektionensforslagtiltrådt Indstilling Direktionen foreslår indstillet, 1) at projektet godkendes, 2) at der gives en anlægsbevilling på 600.000 kr. til projekt 5450 "Renovering af daginstitutioner, vedligeholdelse af køkkener samt forbedringer af legepladser", og 3) at rådighedsbeløbet i 2011 overføres til 2012. Vedtagelse i Børne- og Skoleudvalget den 11.01.2012 BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. 12/26

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser 11.01.2012 4 Forslag til ændret skolestruktur - efter høring BSU 11.01.2012 Sagsnr. 11/29387 Resumé Kommunalbestyrelsen godkendte den 26.10.2011 forslag til ændret skolestruktur og sendte forslaget til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler med frist den 23.12.2011, kl. 12.00. Sagen fremlægges i Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Sagsfremstilling Skolestrukturændringen indebærer, at Kajerødskolen og Parkvejskolen sammenlægges fra 01.08.2012 samt at en del af Kajerødskolens nuværende skoledistrikt overføres til Sjælsøskolen. Forslaget har som formål at etablere en ny skole på Parkvejskolens nuværende matrikel, der kan: Skabe fysiske rammer, der understøtter børnenes læring og udvikling mest mulig, Skabe rammerne for en skole med en sund økonomi, Få et elevtal, der skaber grundlag for en stabil og hensigtsmæssig klassedannelse, Skabe solide faglige miljøer, der kan udvikle skolens undervisning, Have medarbejdere med spidskompetencer, der kan understøtte de øvrige medarbejderes løbende kompetenceudvikling. Sammenlægningen skal være en ligeværdig proces mellem de to skolemiljøer. Den nyeste viden om kultur, pædagogik og struktur skal skabe de bedst tænkelige muligheder for elevernes læring og udvikling på den nye skole. I høringsfasen har der været afholdt borgermøde den 15.11.2011. Forvaltningen har holdt dialog- og orienteringsmøder med skolebestyrelserne på Parkvejskolen den 12.10.2011 og Kajerødskolen den 05.10.2011, og indbudt Sjælsøskolens bestyrelse til det samme. Derudover har Forvaltningen i samarbejde med skolebestyrelserne afholdt orienterings- og dialogmøder for Kajerødskolens og Parkvejskolens forældre, henholdsvis den 01.11.2011 og 01.12.2011. Disse to møder erstattede, efter aftale med skolebestyrelserne, det planlagte dialogog orienteringsmøde den 08.12.2011 for begge skolers forældre. Derudover har der 13/26

været afholdt et orienteringsmøde for Kajerødskolens medarbejdere den 10.10.2011. Ved høringsfristens udløb var der indkommet høringssvar fra 4 skolebestyrelser, Kajerødskolen, Parkvejskolen, Sjælsøskolen og Høsterkøb Skole samt fra Kajerødskolens MED, Rudersdalkredsen, Handicaprådet samt 4 borgere (Jens Vox, Jacob Hald, Nina og Christopher Saarnak samt Torben Alstrup). Endelig er der kommet et svar efter høringsfristens udløb (Jeppe Fisker Jørgensen). Høringssvarene er vedlagt uden bilag. Bilagene til høringssvar findes på kommunens hjemmeside på www.rudersdal.dk/borgerservice_selvbetjening/skole/folkeskoler/høring_om_ændret_skolestruktur.aspx Forvaltningen har kommenteret høringssvarene tematisk i vedlagte notat. Parkvejskolens skolebestyrelse kan ikke gå ind for en ændring af skolestrukturen, medmindre der sker en yderligere udbygning af Parkvejskolen, ud over det af Kommunalbestyrelsen godkendte kommissorium samt hertil hørende budgetramme for udog ombygning af Parkvejskolen. Et enigt byggeudvalg har, inden for kommissoriet, godkendt det i anden sag på denne dagsorden fremlagte byggeprogram. Flere af høringssvarene peger på vigtigheden af god kommunikation og involvering i hele sammenlægningsprocessen. Forvaltningen vil til brug for sammenlægningen udarbejde et forslag til organisering, procesplan og kommunikation for hele sammenlægningsprocessen. Forslaget drøftes med de to skolers MED-udvalg samt de to skolebestyrelser og behandles i Folkeskolens MED. Der nedsættes en styregruppe for sammenlægningsprocessen med repræsentanter for de to skolebestyrelser, medarbejdere og ledelse. Der er planlagt orienteringsmøde for Kajerødskolen og Parkvejskolens forældre den 26.01.2012, hvor de vil blive orienteret om byggesagen og den overordnede proces. Endvidere vil forvaltningen udarbejde informationsmateriale til forældrene på de to skoler i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning. Forvaltningen vil forelægge den samlede plan for sammenlægningsprocessen til orientering for BSU. På baggrund af høringssvarene anbefaler forvaltningen, at Forslag til ændret skolestruktur for Rudersdal Kommune godkendes med følgende bemærkninger: - at yngre søskende, der endnu ikke er startet i skole og bor i det skoledistrikt, der tilføres fra Kajerødskolens skoledistrikt til Sjælsøskolens skoledistrikt, får garanti for at kunne starte på den nye sammenlagte skole sammen med deres ældre søskende. Vælges denne mulighed, kan den ikke udløse en befordringsforpligtigelse for Rudersdal Kommune. - at bemærkninger fra høringssvarene vedr. skoleveje indgår i Teknik og Miljøudvalgets videre behandling. - at der i tilfælde af forsinkelse i om- og udbygningen af Parkvejskolen er mulighed for fortsat kortvarig anvendelse af Kajerødskolen. Med forslaget etableres en ny skole i Birkerød. Forvaltningen anbefaler, at den nye skoles bestyrelse får mulighed for at give den nye skole et nyt navn. Forslaget til nyt navn skal godkendes i Børne- og udvalget inden juli 2012, hvorfor fristen for forslag fastsættes til 15.05.2012. 14/26

Forvaltningen henleder opmærksomheden på, at skolebestyrelserne og skoleledelsen bør forholde sig til de kommende børnehaveklassers fysiske placering i skoleåret 2012/13. Forvaltningen indgår gerne i denne dialog med skolerne. I anden sag i denne dagsorden anbefaler forvaltningen, at den tidlige skolestart pr. 1. maj 2012 for børnehaveklasserne på Parkvej, Kajerødskolen og Bistrupskolen udsættes til 2013 grundet disse skolers større ombygninger. Såfremt forslaget til ny skolestruktur godkendes, vil forvaltningen indarbejde konsekvensrettelser i Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Rudersdal Kommune. Økonomi Da Kommunalbestyrelsen godkendte forslag om ny skolestruktur blev det oplyst, at Forvaltningen ville vende tilbage med de endelige økonomiske konsekvenser af sammenlægningen. I 2012 er der afsat 700.000 kr. og i 2013 500.000 kr. til at understøtte sammenlægningsprocessen. Det foreslås, at Kajerødskolens og Parkvejskolens økonomi sammenlægges den 01.08.2012 inklusive overførsler fra 2011 til 2012. I forbindelse med sammenlægningen vurderer Skole og Familie, at der kan opnås et mindre rationale for skoleåret 2012/2013, idet nogle basisfunktioner kan reduceres. Begge skoler skal fortsætte i drift, samtidig med at det må forventes, at der skal bruges ekstra ressourcer til nedpakning mm. af Kajerødskolen. På denne baggrund vurderes det samlede rationale til 0,3 mio. kr. for skoleåret 2012/13 fordelt med 300.000 i 2013. I forbindelse med færdiggørelsen af den nye skole og ophør af skoledriften på Kajerødskolen, vil der kunne opnås en årlig besparelse på 6,175 mio. kr., der fremkommer ved følgende budgetbelagte beløb: Basisbeløb til undervisningsdelen Basisbeløb til SFO-delen Rengøring Kajerødskolen og Bakkevej El, vand, varme, ejendomsskat Kajerødskolen El, vand, varme, ejendomsskat Bakkevej Ud- og indvendig bygningsvedligeholdelse og udenomsarealer Kajerødskolen Ud- og indvendig bygningsvedligeholdelse og udenomsarealer Bakkevej Forsikringer Kajerødskolen Forsikringer Bakkevej - anslået merudgift til bygninger, rengøring og energiforbrug ved udbygning på Parkvejskolens matrikel Samlet årlig besparelse 2.525.000 kr. 244.000 kr. 1.307.000 kr. 1.049.000 kr. 113.000 kr. 1.019.000 kr. 92.000 kr. 96.000 kr. 30.000 kr. -300.000 6.175.000 kr. Såfremt Kajerødskolen kan rømmes 01.08.2013 så vil der kunne opnås en besparel- 15/26

BSUindstilerDirektionensforslag se på 2,458 mio. kr., i 2013 + 0,3 mio., kr. svarende til samlet 2,758 mio. kr. i 2013 og 6,175 mio. kr., i 2014 og efterfølgende år. Det foreslås, at de økonomiske konsekvenser af skolestrukturændringen indarbejdes i Budget 2013. Skole- og Familiechef Martin Tinning vil på mødet gennemgå sagen. Bilag 1 samtlige høringssvar.pdf 2 Ændret Skolestruktur.pdf 3 Notat vedrørende høringssvar Indstilling Direktionen foreslår indstillet, 1) at høringssvarene tages til efterretning, 2) at forslag til ændret skolestruktur for Rudersdal Kommune godkendes med ovenstående bemærkninger, 3) at de økonomiske konsekvenser, jf. ovenstående, indarbejdes i budget 2013, 4) at sammenlægningsstyregruppen får mulighed for at udarbejde forslag til et nyt navn til den nye skole, med frist den 15.05.2012, med henblik på godkendelse i Børne- og Skoleudvalget inden sommerferien, og 5) at sammenlægningsprocessen genoptages i Børne- og Skoleudvalget. Vedtagelse i Børne- og Skoleudvalget den 11.01.2012 BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag ad 1), 3), 4) og 5) tiltrådt. Forinden foreslog Benny Würtz (L), at sagen udsættes med henblik på at genoptage den afbrudte skolestrukturdebat med borgerne. For dette forslag stemmer 1 (Benny Würtz (L)). I mod stemmer 6 (Daniel E. Hansen (V), Jens Ive (V), Kristine Thrane (A), Marianne Bigum (F), Mikkel Barnekow Rasmussen (C) og Randi Mondorf (V). Benny Würtz ønsker indstillingens punkt 2) sat til særskilt afstemning. For indstillingens punkt 2) stemmer 6 (Randi Mondorf (V), Kristine Thrane (A), Jens Ive (V), Marianne Bigum (F), Mikkel Barnekow Rasmussen (C) og Daniel E. Hansen (V). Imod indstillingens punkt 2) stemmer 1 (Benny Würtz (L)) med følgende stemmeforklaring: LokalListen stemmer imod, da hele processen er hastet igennem, og skolestrukturdebatten ikke er gennemført tilfredsstillende. Der er ingen faglig, økonomisk eller prognosemæssig argumentation for ændring af skolestrukturen nu. 16/26

tiltrådtindledningsvist konstateredes, at bilag til Jacob Halds høringssvar først var tilgængelige på kommunens hjemmeside 9.1.2012 om morgenen, hvilket beklages. Udvalget optog herefter behandling af sagen. Formanden gjorde opmærksom på en redaktionel fejl i indstillingens punkt 4), idet der skal stå sammenlægningsstyregruppen i stedet for skolebestyrelsen, hvilket konsekvensrettes. 17/26

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser 11.01.2012 5 Byggeprogram "Ny skole" i Birkerød BSU 11.01.2012 Sagsnr. 11/42668 Resumé Kommunalbestyrelsen godkendte den 26.10.2011 nedsættelse af en arbejdsgruppe med kommissorium til udarbejdelse af byggeprogram for ud- og ombygning af Parkvejskolen i forbindelse med den igangværende skolestrukturhøring, hvor skolen planlægges sammenlagt med Kajerødskolen. Der er afsat i alt 46,579 mio. kr. til skolestrukturændringer. Sagen forelægges Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med henblik på henblik på godkendelse af byggeprogram forud for projektering og udbud i hovedentreprise samt bevilling hertil. Sagsfremstilling Med ud- og ombygningen af Parkvejskolens planlægges en skole, der kan rumme en 3-sporet skole med op til 750 elever, efter en sammenlægning af Parkvejskolen og Kajerødskolen på Parkvejskolens matrikel. Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder og fremlægger inden for kommissoriet i enighed forslaget. Det har været målet at ombygge skolen til at understøtte den bedst mulige læring og udvikling for eleverne. Samtidig har det været målet at lave en udviklingsorienteret og fremadrettet skoleindretning. Parkvejskolens nuværende bygningskonstruktion gør, at størstedelen af alle indvendige vægge er lette (ikke-bærende), hvilket gør det forholdsvis enkelt at ændre på rumfordelingen. På ovennævnte baggrund foreslås følgende generelle tiltag: Flertydige rum og fleksibilitet. Det er målet at skabe nogle rammer, hvor der vil være let adgang til forskellige organisationsformer og arbejdsformer for eleverne, og hvor rum kan have flere funktioner. Aktivering af gangarealer. Da stort set alle basislokaler har direkte adgang til det fri, vil det være muligt i væsentligt højere grad at inddrage og møblere de nuværende gangarealer, 18/26

således at de kan anvendes i pædagogisk og rekreativ sammenhæng. Transparens, åbenhed og synlige funktioner. Ved hjælp af glasarealer mellem og stedvis sammenlægning af gangarealer og bagvedliggende funktioner. Udover bedre dagslys er det med til at understøtte sammenhæng, intern dynamik og visuelt inspirerende miljøer i de enkelte afdelinger. Decentralisering af det pædagogiske center. Hele skolen skal fungere som et pædagogisk center med mulighed for at understøtte disse arbejdsformer i nærområdet. Der etableres decentrale studiecentre med bogsamlinger mv. Team og arbejdsrum til medarbejderne. For at understøtte medarbejdernes mulighed for i fællesskab at planlægge og udvikle aktiviteterne og undervisningen med eleverne, etableres der decentrale teamrum i skolens forskellige afdelinger. Som hoveddisposition til byggeprogram foreslås: Skolens udbygges mod nord med en tilbygning på ca. 650 m 2, der tilknyttes skolens nuværende vestfløj. Her skabes faciliteter til 3 børnehaveklasser til indskoling med garderober og toiletter samt et større fællesområde med tilknyttet køkken, der kan fungere som billedkunst- område og samlingslokale for SFO. Bygningen vil ligeledes fungere som indgangsområde til indskolingen. I den nuværende vestfløj placeres basislokaler til 1.-5. klasse med tilknyttede fællesarealer, der understøtter forskellige organisationsformer og rekreative formål. I vestfløjens midte etableres et større fællesområde med faciliteter til sløjd, håndarbejde og natur/teknik samt samlingsområde for de ældste SFO/SFKbørn. I skolens midterfløj etableres en større kantine og samlingslokale i tæt tilknytning til musiklokale, der kan inddrages i forbindelse med arrangementer i kantine/samlings-lokalet. Dette område kan også indgå i rekreative aktiviteter. Skolens 6.-9. klasser samles i skolens østlige fløj med fagområder, basislokaler og tilknyttede fællesarealer, der understøtter forskellige organisationsformer og rekreative formål. Humanistiske- og fremmedsprogsfag samles i den fløj, hvor børneinstitutionen Lyngbakken pt. har til huse. Lokalerne frigives og ombygges i forbindelse med at institutionen i januar 2012 flytter. Det naturfaglige område etableres i det nuværende fysiklokale, biologi, hjemkundskab og klubområde. Den nuværende tandklinik udbygges, jf. den nye tandplejestruktur og placeres i et samlet sundhedsområde sammen med sundhedspleje, talepædagog og psykolog I forbindelse med byggesagen vil der i lighed med andre byggesager blive taget højde for og håndteret eventuel forekomst af asbest, pcb, blyholdig maling mv. På grund af sagens hastende karakter fremlægges byggeprogrammet som en over- 19/26

ordnet hoveddisponering, som der skal arbejdes videre med. Det foreslås derfor at lade den nedsatte arbejdsgruppe følge projektet i den videre udarbejdelse. Planforhold Parkvejskolen er beliggende i et område omfattet af lokalplan 50 (tidligere Birkerød Kommune). Opførelse af den foreslåede tilbygning forudsætter, at der udarbejdes ny lokalplan. Denne proces er igangsat med Byplanudvalgets vedtagelse af nyt plangrundlag den 30.11.2011. Lokalplanforslag er under udarbejdelse og forelæggelse til godkendelse i februar-møderne 2012 forud for udsendelse i offentlig høring i otte uger. Endeligt vedtaget lokalplan forventes at foreligge ultimo juni 2012. Først herefter vil der kunne gives byggetilladelse til projektet. Økonomi Rådgivers overslag for den samlede ud- og ombygning udgør i alt 46,2 mio. kr. fordelt på følgende hovedområder: Håndværkerudgifter 34.615.000 kr. Teknisk rådgivning, bygherreudgifter mm. 5.946.000 kr. Inventar og udearealer 5.620.000 kr. Der er på projekt 3235 afsat rådighedsbeløb på 16,181 mio. kr. til ombygning af Parkvejskolen og på projekt 3335 afsat 30,398 mio. kr. til skolestrukturændringen. Det foreslås, at projekterne sammenlægges således, at det samlede rådighedsbeløb udgør 46,579 mio. kr. Af rådighedsbeløbene på projekt 3235 er 1 mio. kr. bevilget og brugt i 2011 og tidligere år. Der søges om anlægsbevilling på 2 mio. kr. til bygningsundersøgelser, projektering og udbud finansieret af rådighedsbeløb på ovennævnte sammenlagte projekter. De resterende rådighedsbeløb vil blive søgt bevilget, når sagen efter afholdt licitation forelægges med henblik på godkendelse af den samlede anlægsøkonomi før byggestart i juni 2012. Tidsplan Projektet udbydes i hovedentreprise til udførelse i etaper, således at skolen kan være i drift i hele byggeperioden, og således at flytninger minimeres. Ud- og ombygningen skal stå færdig til ibrugtagning ved skoleårets start i august 2013. Bplus arkitekter har taget forbehold over for tidsplanen, som de finder for komprimeret, idet ovennævnte målsætning om, at skolen skal være i drift i hele byggeperioden, kan komme til at medføre en forlængelse af byggeperioden. Forvaltningen finder det ikke hensigtsmæssigt at ændre tidsplanen, før den endelige etapevise udførelse kendes i forbindelse med licitationen. Sagen genoptages på Børne- og Skoleudvalgets møde i juni efter endt licitation med henblik på endelig godkendelse af tidsplan og anlægsøkonomi før byggestart og bevilling. Projektets rådgiver, Lise Hyttel, Bplus Arkitekter vil på mødet gennemgå sagen. 20/26