Feriepengeforpligtelsen Erhvervsdrivende fonde er underlagt deres helt eget regelsæt lov om erhvervsdrivende fonde, som senest er blevet væsentligt justeret med virkning fra 1. januar 2015. Som følge af at en fond er selvejende, stilles der specifikke krav til ledelsen, da der ikke er nogen kapitalejere, der løbende overvåger ledelsen. Formålet med seneste ajourføring af loven var at øge kravene til ledelsen, tilsyn og åbenhed i de erhvervsdrivende fonde. Virksomheders indregning af feriepengeforpligtelsen i regnskabet sker mange gange med afsæt i den summariske metode ved brug af Ligningsrådets skattemæssige satser. Som følge heraf og den stigende brug af fleksible lønpakker er virksomheders feriepengeforpligtelse ofte undervurderet. Den konkrete metode tager modsat den summariske metode afsæt i det faktiske vederlag, som medarbejderen modtager under sin ferie og det faktiske antal restferiedage. Den konkrete metode resulterer derfor i en mere præcis opgørelse af forpligtelsen. Feriepengeforpligtelsen Regulering af feriepenge for timelønnede samt for medarbejdere med løn under ferie dvs. som oftest funktionærer, sker efter ferieloven, mens feriefridage reguleres efter en overenskomst eller en virksomhedsaftale. Timelønnede modtager ikke løn under ferie, men feriegodtgørelse, hvilket svarer til 12,5 % af feriepengegrundlaget i optjeningsåret. Virksomheden indbetaler som udgangspunkt beløbet til Feriekonto eller en anden administrator, hvorfor der på balancedagen ikke eksisterer en feriepengeforpligtelse til timelønnede udover eventuelt 5 feriefridage. Enkelte virksomheder udbetaler selv feriepengeforpligtelsen til sine timelønnede medarbejder, når de afholder ferie, hvorfor der for disse virksomheder vil indgå en forpligtelse til ferie i regnskabet. I regnskabet indregnes en feriepengeforpligtelse for de medarbejdere, der har ret til ferie med løn samt et ferietillæg. Der er tale om en kortfristet forpligtelse, der opstår i takt med, at medarbejderen udfører arbejde for virksomheden og derved erhverver retten til at holde ferie med løn. Optjeningsperioden følger kalenderåret, mens udbetalingen først sker året efter, når medarbejder afholder sin ferie og tidligst den 1. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 68.000 medarbejdere i 158 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70.
maj ved ferieårets begyndelse. Der findes som omtalt indledningsvist to metoder til opgørelse af feriepengeforpligtelsen for medarbejdere med løn under ferie, hvor den summariske metode beregnes som medarbejderens bruttoløn ganget med Ligningsrådets satser. Alternativet hertil er den konkrete metode, hvor feriepengeforpligtelsen opgøres på basis af det faktiske antal feriedage, som virksomheden skylder medarbejderen løn for og et konkret opgjort vederlag pr. dag pr. medarbejder. Den summariske metode vil alene udmønte sig i en tilnærmet opgørelse af den faktiske forpligtelse til løn under ferie modsat den konkrete metode, der giver en langt mere præcis og korrekt opgørelse af feriepengeforpligtelsen. Opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter den summariske metode Ved den summariske metode omregnes medarbejders senest kendte bruttoløn pr. måned til en årsløn og ganges med Ligningsrådets satser for feriepengeforpligtelser. Satserne medregner ikke ferietillæg og feriefridage, der derfor skal opgøres særskilt. Følger virksomheden kalenderåret, anvendes en sats på 12 % pr. år. Afhængig af regnskabsåret anvendes forskellige satser, hvilket fremgår af bilag 1. Eksempelvis er satsen 10,5 % for regnskabsår, der begynder den 1. september. Har virksomhedens ansatte i gns. 25 % restferie til gode på balancedagen og en samlet bruttoløn pr. år på 1,5 mio. kr., udgør feriepengeforpligtelsen den 31. december 20xx: Optjent ferie i indeværende regnskabsår (5/52 uger) 9,6 % Restferie fra foregående år 25 % svarende til 25 % af 9,6 % 2,4 % I alt 12,0 % Feriepengeforpligtelsen før ferietillæg og feriefridage udgør dermed 12 % af 1,5 mio. kr. svarende til 180 tkr. Havde medarbejderen ret til 5 feriefridage, ville den samlede sats udgøre 14,4 % opgjort som 11,5 (6/52 uger) og 2,9 (25 % af 11,5 %), hvormed forpligtelsen ville være opgjort til 216 tkr. Metoden tager ikke højde for medarbejdere, der alene har været ansat i en del af optjeningsåret samt forudsætter, at medarbejderen også tidligere år har haft ret til 5 feriefridage. Opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete metode Den konkrete metode bygger grundlæggende på forudsætningen om going concern, dvs. at virksomheden fortsætter driften, og således, hvad der kommer til udbetaling, når virksomhedens medarbejdere pr.
balancedagen afholder ferie året efter. I grundlaget for opgørelsen af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete metode indgår alle de lønelementer, som vil blive betalt af virksomheden til medarbejderen på det tidspunkt, hvor medarbejderen afholder sin ferie dvs. det fulde indhold af lønpakken. Udover den kontante løn før skat vil også (ikke udtømmende) indgå: Arbejdsgiverbetalt pension, arbejdsgiverens andel af ATP, medarbejdergoder som fri telefon, fri avis, fri bil samt en forventet lønstigning mv. Virksomheden omregner herefter medarbejderens vederlag pr. måned til et vederlag pr. dag. Der skal kun tages hensyn til lønstigningen, når lønstigningen er aktualiseret i en højere løn på det tidspunkt, hvor medarbejderen afholder sin ferie. Herudover skal en gns. lønstigning for medarbejderne være konkret, dvs. at ledelsen har foretaget beslutning herom, og der er budgetteret hermed. Den opgjorte omkostning pr. dag pr. medarbejder ved afholdelse af ferie ganges op med det antal dage, som medarbejderne har ret til ferie. Det omfatter både medarbejderens restferiedage fra tidligere optjeningsperioder og optjente feriedage til afholdelse fremadrettet. Herefter fremkommer den samlede feriepengeforpligtelse før ferietillæg og feriefridage for den enkelte medarbejder. Samme procedure foretages for samtlige virksomhedens medarbejdere, der har ret til løn under ferie. Overtid indgår ikke i beregningen af feriepengeforpligtelsen, men er en særskilt forpligtelse, som selskabet skal opgøre sammen med forpligtelsen vedr. medarbejderes overtid. Den del udgør således almindelig skyldig løn for det netop afviklede regnskabsår. Forskudt regnskabsår Virksomheden skal ved indregning af feriepengeforpligtelsen være opmærksom på, at optjeningsperioden følger kalenderåret, mens ferieåret løber fra den 1. maj til 30. april. Herudover kan virksomheden aflægge regnskab forskudt af kalenderåret. Eksempelvis vil det ved et regnskabsår med en periode fra 1. oktober til 30 september betyde, at medarbejderen pr. 30. september 20x2 har optjent 9/12 af 25 feriedage i optjeningsperioden 20x2. Herudover har medarbejderen i perioden 1. januar til 31. december 20x1 optjent retten til 25 feriedage, der kunne afholdes i perioden fra den 1. maj 20x2 og frem. Ved opgørelse af feriepengeforpligtelsen pr. 30. september 20x2 skal således fratrækkes afholdt ferie i perioden 1. maj 20x2 til 30. september 20x2 fra de 25 optjente feriedage i kalenderåret 20x1 samt tillægges 9/12 af 25 feriedage for opgørelse af den samlede feriepengeforpligtelse.
Ferietillæg ferie med løn Medarbejdere, der har ret til ferie med løn, har herudover ret til normalt 1 % ferietillæg, der udbetales senest samtidig med, at ferien begynder og oftest sammen med ferieårets begyndelse den 1. maj. Optjeningen heraf er sket det forudgående kalenderår og beregnes som en særskilt forpligtelse, der tillægges den samlede feriepengeforpligtelse. Virksomhedens opgørelse af ferietillægget skal ske ud fra den løn, som medarbejderen får på optjeningstidspunktet, dvs. uden en evt. forventet lønstigning og fratrukket den løn, der er udbetalt under ferie, dvs. som minimum 25 feriedage. Herudover skal der ikke beregnes ferietillæg af løn under ferie. Hverken den tidligere beskrevne summariske eller konkrete metode tager højde for ferietillægget, hvor ferietillægget skal tillægges uanset valg af metode. Feriefridage Retten til feriefridage er ikke reguleret efter ferieloven. Det betyder, at eksistensen af en forpligtelse til feriefridage på balancedagen afhænger af en evt. overenskomst eller virksomhedsaftale, hvor følgende forhold evt. kan være reguleret: Optjeningsperiode, tildelingstidspunkt og tab af feriefridage ved ophør af ansættelsesforholdet mv. I overenskomster ses det ofte, at medarbejderen skal have 9 måneders anciennitet, før der opnås ret til feriefridage. Har medarbejderne i regnskabsåret fået tildelt feriefridage, der endnu ikke er afholdt pr. balancedagen, skal den pågældende forpligtelse indregnes i balancen på samme måde, som tilfældet er ved feriepengeforpligtelsen. Tildeles medarbejderen feriefridage efter balancedagen, afhænger eksistensen af en forpligtelse af, om virksomheden på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse over for medarbejderen til, at denne kan få tildelt feriefridage eller få betaling herfor. En faktisk forpligtelse foreligger, når virksomheden ikke er retligt forpligtet, men hvor den i praksis ikke har noget alternativ til at undgå at indfri forpligtelsen. Er tildeling af feriefridage, jf. den pågældende aftale eller overenskomst, afhængig af medarbejderens forudgående ansættelsesforhold, fx i form af en betingelse om, at medarbejderen har været ansat i 9 måneder, forinden der er opnået ret til feriefridage, er der dermed tilknyttet en optjeningsperiode til retten til feriefridage. Der vil dermed være tale om en såkaldt akkumulerende forpligtelse.
Optjeningsperiode akkumulerende forpligtelse Under forudsætning af at tildelingen af feriefridage sker ud fra en forudsætning om et forudgående ansættelsesforhold i forhold til tildelingstidspunktet og dermed på baggrund af en optjeningsperiode, er det vores holdning, at der skal foretages periodisering af forpligtelsen, da forpligtelsen dermed optjenes løbende i ansættelsesforholdet og dermed er en akkumulerende forpligtelse. I praksis kan virksomheden alene have anført, at behandlingen af feriefridage følger bestemmelserne for feriepenge. Der vil dermed også her være tale om en optjeningsperiode og krav om periodisering. Det er vores opfattelse, at: a) Tildeles feriefridage den 1. maj 20x2, og er der i aftalen tilknyttet et krav om en optjeningsperiode, der følger kalenderåret, vil der på balancetidspunktet den 31. december 20x1 skulle hensættes til samtlige feriefridage samt restferiefridage fra tidligere optjeningsperioder. b) Tildeles feriefridage den 1. maj 20x2, og er der i aftalen tilknyttet et krav om en optjeningsperiode, der følger ferieåret, vil der pr. balancedagen skulle hensættes til 8 ud af 12 måneder svarende til perioden 1. maj til 31. december 20x1 samt restferiefridage fra tidligere optjeningsperioder. c) Tildeles feriefridage den 1. maj 20x2, og er der i aftalen tilknyttet et krav om en optjeningsperiode fx i form af 9 måneders forudgående uafbrudt ansættelse samt et krav om at være ansat på tildelingstidspunktet, hensættes på balancetidspunktet den 31. december 20x1 til 8 ud af 12 måneder svarende til perioden 1. maj til 31. december 20x1 samt restferiefridage fra tidligere optjeningsperioder. Grundlaget for beregning af forpligtelse til feriefridage kan for funktionærer følge beregningen for feriepengeforpligtelsen, mens den for timelønnede afhænger af, om de er berettiget til fuld løn eller eksempelvis alene en udbetaling svarende til dagpengesatsen. Såfremt det er væsentligt, skal der ved opgørelsen af forpligtelsen tages hensyn til sandsynligheden af fratrådte medarbejdere, når retten til feriefridage bortfalder ved fratrædelsen. Dette skøn kan baseres på tidligere års erfaringer og skal medtage det forhold, at fratrådte medarbejdere kan være erstattet af nyansatte medarbejdere, der på tildelingstidspunktet har optjent retten til feriefridage. I denne situation vil forpligtelsen alt andet lige være uændret. Feriepenge til direktører Ansatte direktører er ikke omfattet af ferieloven, medmindre dette fremgår af direktørkontrakten, i hvilket tilfælde der vil skulle afsættes skyldige feriepenge på samme vis som for øvrige funktionærer.
Har direktøren jævnfør sin kontrakt ret til ferie, men uden at ferielovens regler finder anvendelse, skal der fortsat afsættes skyldige feriepenge. Også selvom direktøren i tilfælde af fratræden måske ikke har ret til godtgørelse af feriepenge. Det hensatte beløb skal dække den fremtidige ferie, som der er optjent ret til inden balancedagen. Er der tale om et selskab, hvor direktøren er identisk med hovedaktionæren, og hvor der ikke foreligger nogen direktørkontrakt eller lignende, vil der efter vores opfattelse ikke være noget krav om afsættelse af skyldige feriepenge i årsregnskabet. Der er dog tale om et gråzoneområde, og hvis hovedaktionæren rent faktisk holder ferie på samme måde som øvrige medarbejder med løn under ferie, taler meget for, at der skal afsættes skyldige feriepenge også for denne. Dette må afgøres ved en konkret vurdering. Under alle omstændigheder vil det aldrig kunne kritiseres, hvis virksomheden vælger at indregne en forpligtelse hertil.