Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland 1. kvartal 2013 Nære Sundhedstilbud 1. juni 2013
Indledning Denne rapport præsenterer nøgletal for lægemiddelforbrug for praksissektoren. Rapporten præsenterer nøgletal for økonomi, antal patienter i behandling og indsatser i praksissektoren der skal forbedre kvaliteten og/eller lægemiddeløkonomien. 2
indeks Overblik over udgiftsniveau/mængdeniveau sammenlignet med de øvrige regioner Figur 1: Tilskudsbeløb og mængder (DDD 1 ) pr. 1000 sikrede fordelt på regioner (Indeks 100=landet 1.kvt.2013) Tilskudsbeløb og DDD pr 1000 sikrede fordelt på regioner (indeks 100=landet) 140 120 100 80 60 tilskud DDD 40 20 0 Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Som det fremgår af ovenstående oversigt ligger Region Midtjylland i forhold til udgifter lidt over indeks 100. Det er dog påfaldende, at det især er Region Hovedstaden, der ligger meget lavt sammenlignet med de øvrige regioner. Selv hvis man korrigerer for forskelle i køn og alder ændres ovenstående mønster sig ikke afgørende. Den store forskel i udgiftsniveau imellem Region Midtjylland og Region Hovedstaden blev i 2010 rejst politisk og som følge heraf blev udarbejdet en større analyse af denne forskel. Resultatet af analysen tydede på, at årsagen til forskellen imellem Region Midtjylland og Region Hovedstaden var en kombination af forskelle i lægefaglige traditioner (f.eks. behandling af voksne patienter for ADHD) og sociodemografiske forhold (RH højere uddannelsesniveau => anden livsstil => færre kronikere => lavere medicinforbrug). Bl.a. viste analysen, at Region Hovedstaden havde et betydeligt lavere forbrug af f.eks. hjertemidler. På den baggrund udarbejdede Nære Sundhedstilbud en række analyser af sammenhængen imellem uddannelsesniveau og medicinforbrug på kommuneniveau. Et eksempel på en sådan analyse fremgår af nedenstående figur. 1 En DDD er en standardiseret mængdeangivelse, svarende til en gennemsnitlig dosis pr. dag. 3
Hjerte-kar sygdomme indeks Figur 2: Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og antallet af personer i medicinsk behandling for hjertekarsygdomme* Kommuner Lineær (Kommuner) 110 108 106 104 102 100 Norddjurs Lemvig Skive Struer Hedensted Randers Herning Horsens Holstebro 98 96 94 Ikast- Brande Ringkøbing- Skjern Viborg Syddjurs Favrskov Silkeborg Odder Skanderborg Region Hovedstaden Århus 92 2,50 2,70 2,90 3,10 3,30 3,50 3,70 Uddannelsesindeks *Tallene er køns- og alderstandardiserede. Indeks 100 = Danmark. På daværende tidspunkt, da analysen blev udarbejdet, forelå ikke specificerede data om prævalensen af kronikere fordelt på de enkelte regioner. Siden da er der udviklet data der belyser dette. Nedenstående opgørelse er fra Danmarks Statistik: Tabel 1: Antal kronikere pr. 1000 indbyggere og andel kronikere i kontakt med sygehusvæsenet i 2010 Region Hovedstaden Region Midtjylland Antal kronikere pr. 1.000 indbyggere 272,20 301,10 Antal kronikere med kontakt til sygehusvæsenet (pct.) Kilde: Danmarks Statistik 4,60 % 4,60 % Kronikergruppen er defineret indenfor følgende sygdomskategorier: Diabetes, hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme, knogleskørhed, leddegigt og psykiske sygdomme. Data fra Danmarks Statistik er baseret bl.a. på Sundhedsprofilen 2010 som er en spørgeskemaundersøgelse om befolkningens sundhed. Det ses af opgørelsen at der er opgjort flere kronikere i Region Midtjylland end i Region Hovedstaden. Der synes dog ikke at være nogen forskel på, i hvilket omfang kronikergruppen hospitaliseres eller ej i de to regioner. 4
Overblik over udgifter for de enkelte lægemiddelgrupper (økonomi) Tabel 2: Udgiftsniveau og udgiftsvækst i Region Midtjylland 1. kvt. - 1. kvt. 2013 sammenlignet med landet (ATC-niveau 2 N06 dog ATC niveau 3) ATC R03 Lægemiddel navn RM mio. kr. 1.kvt. RM Mio. kr. 1.kvt. 2013 RM Mio. kr. RM Landet Årsag til vækst/fald Absolut ændring mio. kr. Vækst % Vækst % Udgifts-niveau pr. 1000 sikrede i RM Indeks (landet =100) Midler mod obstruktiv lungesygdom 55,7 52,9-2,8-5% -4% Prisfald/forbrugsfald 103 A10 Antidiabetica 33,3 34,2 0,9 3% 3% N05 N02 Forbrugstigning/ Victoza 99 Psycholepticaantipsykotika 32,6 23,1-9,5-29% -27% Patentudløb 98 Analgetica - smerte opioider, migræne mv 26,6 19,5-7,1-27% -30% Indsats/ændring i tilskudsregler 96 N06B Lægemidler til behandling af ADHD 21,3 21,7 0,4 2% 2% Flere patienter i behandling 146 N03 Antiepileptica 17,5 16,8-0,7-4% -5% Prisfald 117 Ændring i N06A Antidepressiva 18,1 13,8-4,3-23% -25% tilskudsregler 112 B01 Antithrombose Midler 11,9 12,4 0,5 4% 6% Forbrugsstigning Pradaxa, prisfald acetylsalisylsyre 87 G03 Lægemidler til bl.a. kunstig befrugtning 12 12,1 0,1 1% 2% 102 C10 Kolesterolsænk ende lægemidler 17,5 8,4-9,1-52% -48% Patentudløb 97 G04 Urologica 9,9 9,8-0,1-1% -2% - 103 J01 Antibakterielle midler til systemisk brug 10,2 9,3-0,9-10% -9% Prisfald 95 N04 C03 S01 A07 N06D C07 Anti-parkinson midler 8,6 8,3-0,3-3% -6% Prisfald 93 Diuretica (vanddrivende) 6,1 5,7-0,4-7% -7% Prisfald 95 Ophthalmologica (øjenmidler) 5,7 4-1,7-29% -30% Patentudløb 93 Midler mod diare og tarminflammation/ -infektion 4,9 4,8-0,1-3% -3% Prisfald 100 Midler mod demens 5,4 4-1,4-27% -29.7 Patentudløb 96 Beta-blokerende midler 3,6 3,1-0,5-12% -13% Prisfald 103 L04 Immunsuppressiva 4,4 4-0,4-7% -3% - 108 A12 Mineralpræparater 3,6 3,3-0,3-8% -10% Prisfald Totalt top 20 308,9 271,2-37,7-12,2% - Totalt 369,3 329-40,3-10,9% -11,5% 103 Note: da der måles på udgifter medtages alene tilskudsberettigede lægemidler -
Der ses et samlet udgiftsfald på 40 mio. kr. fra 1.kvt. til 1.kvt 2013. Udgiftsfaldet i 1. kvartal 2013, skyldes en kombination af forskydning af påsken og patentudløb/ ændring i tilskudsregler i 1. halvår, som får fuld årseffekt i 1. halvår 2013. Der var flere lægemidler i, som gav anledning til udgiftspres og som forventedes at give udgiftspres også i 2013. Udgiftspresset på disse områder forventes dog ikke at blive helt så stort som tidligere forventet. Mht diabetes var der forventet udgiftspres indtil sidst på året hvor nye tilskudsregler træder i kraft. Imidlertid har flere firmaer i marts 2013 sænket priserne for at undgå indskrænkninger i tilskudsstatus. Således forventes udgiftspresset på lægemidler til behandling af diabetes for resten af 2013 at blive noget lavere end tidligere forventet. Mht ADHD er forbrugsstigningen afdæmpet i forhold til tidligere. Mht KOL/Astma er udgiftspresset afdæmpet som følge af en kombination af prisfald/forbrugsfald. Mht antithrombosebehandling må der fortsat forventes et vist udgiftspres jfr. nedenfor. Seruminstituttet har i forbindelse med deres baggrundsmateriale der ligger til grund for budget 2014 forudsat en forventning om et generelt stort prisfald (som ligger udover faldende behandlingspris som skyldes patentudløb ell. ændring i tilskudsregler) i såvel 2013 og 2014. Det vurderes, at der er stor usikkerhed om denne forudsætning. Prisudviklingen vil derfor blive fulgt tæt i den kommende tid med henblik på effekten på den samlede økonomi.
beløb Kommentarer til udvalgte lægemidler og lægemiddelgrupper: I nedenstående kommenteres de lægemiddelområder der har størst betydning for økonomien: Antipsykotika: Figur 3: Udgifter til antipsykotika jan -marts 2013 Region Midtjylland Udgifter til antipsykotika Region Midtjylland jan -marts 2013 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 antipsykotika 4.000.000 2.000.000 0 Januar Marts Maj Juli September November Januar 2013 Marts 2013 måned Der ses et markant udgiftsfald i foråret p.gr.a. patentudløb. Kolesterolsænkende lægemidler Figur 4: 7
udgift beløb udgifter til kolesterolsænkende lægemidler 1.kvt - 1.kvt 2103 region M idtjylland 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 kolesterolsænkende lægemidler 2.000.000 1.000.000 0 Januar Marts Maj Juli September November Januar 2013 Marts 2013 måned Der ses et markant udgiftsfald i foråret p.gr.a. patentudløb. Antidepressiva Figur 5: udgiftsudvikling lægemidler SSRI Region Midtjylland 1.kvt -1.kvt 2013 10.000.000 9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 total N06AB03 - Fluoxetin N06AB04 - Citalopram N06AB05 - Paroxetin N06AB06 - Sertralin N06AB08 - Fluvoxamin N06AB10 - Escitalopram 0 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt.2013 kvartal Der ses et stort udgiftsfald på escitalopram i 2. kvartal 2013. Faldet skyldes forbrugsfald som følge af indskrænkninger i tilskudsstatus (klausuleret tilskud). Der ses et generelt prisfald fra 4.kvt til 1. kvt. 2013. 8
AUP/DDD Stærk smertestillende medicin (morfin/oxycodon) Figur 6: Prisudvikling oxycodon jan -feb 2013 region Midtjylland 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober måned November December Januar 2013 Februar 2013 oxycodon Som følge af udsigten til at miste generelt tilskud sænkede oxycodon-firmaerne priserne i maj 2013. I november faldt prisen yderligere således at prisen kom under morfin, når der tages højde for ækvipotente doser. ADHD: Der redegøres nærmere for ADHD under afsnittet indsatser 9
beløb Antithrombosebehandling Figur 8: Udgiftsudvikling antitrombosebehandling 1.kvt. -1.kvt 2013 Region Midtjylland B01AB04 - Dalteparin 4.500.000 4.000.000 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. periode 4. kvt. 1. kvt.2013 B01AB10 - Tinzaparin B01AC04 - Clopidogrel B01AC06 - Acetylsalicylsyre B01AC07 - Dipyridamol B01AC24 - Ticagrelor B01AC30 - Kombinationer B01AE07 - Dabigatranetexilat B01AA03 - Warfarin øvrige Der ses et stort fald i udgifterne til acetylsalicylsyre, hvilket skyldes prisfald. Der ses omvendt en stor udgiftsstigning til Pradaxa (Dabigatranetexilat). Dette skyldes at flere patienter sættes i behandling med lægemidlet. Indikation for anvendelse af Pradaxa er udvidet til artrieflimren. Det forventes, at udgifterne til blodfortyndende lægemidler vil være voksende fremover, da lægemidler som f.eks. Pradaxa kan anvendes til patienter der ikke tidligere har kunnet behandles. Pradaxa er relativt dyrt sammenlignet med de øvrige blodfortyndende lægemidler. 10
Overblik over forbruget af lægemidler opgjort i forhold til antal patienter i behandling Nedenfor gives et overblik over antal patienter i behandling i % af befolkningen for de 20 mest udgiftstunge områder. Opgørelsen viser derfor noget om, i hvilket opfang Region Midtjyllands patienter behandles medicinsk sammenlignet med landsgennemsnittet. Benzodiazepiner fremgår ikke af top 20 da lægemidlet ikke er tilskudsberettiget. Området benzodiazepiner medtages dog også, da det er et fokusområde i Den regionale Lægemiddelkomité. Tabel 3: Antal patienter i behandling i % af befolkningen i Region Midtjylland 2010-. Sammenlignet med landet 2 RM RM RM Land 2010 2011 Midler mod obstruktiv lungesygdom Astma og KOL (R03) 8,0% 7,9% 7,8% 8,0% Antidiabetica diabetes (A10) 3,4% 3,7% 3,8% 4,0% Psycholeptica- antipsykotika (N05A) 2,0% 2,1% 2,1% 2,2% Analgetica stærk smertestillende (NO2) 12,3% 12,5% 12,5% 12,5% Lægemidler til behandling af ADHD (N06B) 0,8% 0,9% 0,9% 0,7% Antiepileptica epilepsi (N03) 2,4% 2,5% 2,7% 2,5% Antidepressiva depression og angst (N06A) 9,2% 9,1% 8,9% 8,2% Antithrombosemidler blodfortyndende (B01) 9,5% 9,6% 9,6% 9,6% Fertilitetsbehandling og øvrige hormoner (G03) 12,1% 12,0% 11,8% 11,7% Lipid-modificerende midler kolesterolsænkende (C10) 10,4% 11,0% 11,3% 11,0% Urologica (G04) 2,9% 3,0% 3,0% 3,1% Antibakterielle midler til systemisk brug (JO1) 28,9% 29,3% 26,8% 29,3% Anti-parkinson midler (N04) 0,7% 0,7% 0,7% 0,6% Diuretica (C03) vanddrivende 8,6% 8,3% 8,1% 8,7% Ophthalmologica (S01) øjenmidler 12,0% 11,8% 11,7% 12,0% Midler mod diare og tarminflammation/-infektion (A07) 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% Midler mod demens (N06D) 0,3% 0,3% 0,3% 0,4% Beta-blokerende midler (C07) 6,9% 6,9% 6,9% 6,7% Immunsuppressiva (L04) (især behandling af psoriasis) 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% Benzodiazepiner (N05BA) angst 2,9% 2,8% 2,6% 3,1% Benzodiazepiner (N05CD) søvn 0,5% 0,5% 0,4% 0,5% Benzodiazepiner (N05CF) - søvn 3,7% 3,6% 3,4% 3,6% 2 Alle patienter der har indløst min. 1 recept i løbet af året tæller med 11
Det fremgår af oversigten at der over tid kommer færre patienter i behandling i Region Midtjylland indenfor især følgende områder: antidepressiva, antibakterielle midler, kunstig befrugtning og benzodiazepiner. Der ses flere patienter i behandling især indenfor områderne epilepsi og kolesterolsænkende lægemidler. Der er en betydeligt større andel patienter i behandling på områderne antidepressiva og ADHD. Indsatser: De forudgående analyser viser, at der er stor afvigelse i forhold til landsgennemsnittet på områderne ADHD og antidepressiva både i forhold til økonomien og antal patienter i behandling. Derfor er disse to områder udpeget som fokusområder med henblik på at identificere årsager til afvigelsen og til at iværksætte relevante initiativer. Derforuden iværksættes indsatser, hvor der i forhold til en konkret vurdering er behov for at styrke økonomi, kvalitet og patientsikkerhed i forhold til lægemiddelbehandling. Det gælder f.eks. overdosering (f.eks. i forhold til benzodiazepiner) og lægemidler med særlig risiko for bivirkninger f.eks. antibiotika og risiko for udvikling af resistens. Nedenfor gives en oversigt over indsatser/resultater og de enkelte indsatser kommenteres i det følgende: 1) Indsatser med hovedfokus på mere rationel (økonomisk/kvalitetsmæssigt) lægemiddelbehandling Tabel 4: Påbegyndt 2009 Lægemiddel Stærk smertestillende: Andel morfin 1.kvt 2010 1.kvt 2011 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 39% 52% 63% 64% 65% 66% 67% 1.kvt. 2013 Mål 80%* (vedtage af RLK) Besparelses potentiale 0 skal revurderes i specialist-gruppen Forår 2013 KOL/Astma: Devices/steroidbehandling Drøftes af specialistgruppe - afhængig af den endelige tilrettelæggelse af indsatsen Morfin/oxycodon: Indsatsen morfin/oxycodon blev igangsat i 2009, da der var store besparelser at indhente ved at anvende morfin frem for oxycodon. Der er realiseret store besparelser på indsatsen. I løbet af er prisen på oxycodon faldet betydeligt og der er ikke længere økonomiske fordele ved at anvende morfin frem for oxycodon. Den regionale Lægemiddelkomité har på mødet 10. juni 2013 besluttet at indsatsen skal fortsætte på grund af større misbrugsrisiko. Indsatsen monitoreres ½-årligt. Kol/Astma: Der stilles jævnligt spørgsmålstegn ved, om forbruget af lægemidler til KOL/Astma er rationelt. Det gælder specielt forbruget af inhalationssteroider til KOL og forbruget af 12
kombinationspræparater. Desuden er der kommet mange nye inhalatorer og dermed også nogle besparelsesmuligheder omkring valg af inhalator: Dette skal op imod at vælge den inhalator, der er bedst egnet til den enkelte patient. Den Regionale Lægemiddelkomité har bedt specialistgruppen vurdere forbruget af lægemidler, se på inhalatorer og komme med forslag til indsatsområder i både primær- og sekundærsektoren. I specialistgruppen mener man også, at der er behov for en gennemgribende revision af området, da der er kommet nye lægemidler, ny dokumentation og ikke mindst nye guidelines på dette område. 2) Indsatser med hovedfokus på at mindske bivirkninger/undgå resistens Tabel 5: Påbegyndt Lægemiddel 1.kvt 2010 1.kvt 2011 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt. 2013 Mål Formål 1.kvt. 2013 Antibiotika Andel makrolider 13,8% 15,1% 14,2% 12,8% 12,3% 12,7% 12,5% Drøftes af specialistgruppe Formindske risiko for resistens 1.kvartal 2013 Antibiotika Andel bredspektret/ antibiotika i alt 32,5% 34,6% 35,4% 35,7% 34,4% 37,9% 37,7% Drøftes af specialistgruppe Formindske risiko for resistens Antibiotika: Der er en stigende tendens til udvikling af resistens overfor antibiotika og et stigende forbrug af bredspektret antibiotika i Region Midtjylland. Desuden er der i november kommet en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen: Vejledning om ordination af antibiotika. Den Regionale Lægemiddelkomité har bedt specialistgruppen vurdere det generelle forbrug af antibiotika i primær og sekundærsektoren og komme med forslag til indsatsområder i både primær- og sekundærsektoren. Specialistgruppen har nedsat en mindre arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til indsatsområder. Der vil fortsat være fokus på udviklingen i forbruget af makrolider og andelen af bredspektret penicillin/al penicillin i primær sektoren. Gruppen er bl.a. i gang med en vejledning og kommer med nogle forslag, som vil blive diskuteret på næste møde i specialistgruppen. Der forventes at komme en mere specifik tilbagemelding til Den Regionale Lægemiddelkomité juli 2013. 13
3) Overdosering på patientniveau ift gældende retningslinier Tabel 6: 2. halvår 2011 1. halvår Mål Benzodiazepiner - antal storforbrugende patienter (antal ptt. der får mere end 6 DDD pr. dag indenfor et ½ år) Benzodiazepiner - antal langtidsforbrugere (antal ptt der får mere end 1 DDD pr dag indenfor ½ år) ADHD (max gennemsnitligt 6,6 DDD indenfor 365 dage) Kilde: dataudtræk fra Seruminstituttet, Info-RM 82 86 0 8.113 8.216 0 29 (hele 2011) 0 Benzodiazepiner: I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier for behandling med afhængighedsskabende lægemidler fremgår, at det bør tilstræbes at lægemidlerne anvendes i højst op til 4 uger. Ovenfor er udviklet indikatorer på henholdsvis storforbrug og langtidsforbrug. Det fremgår, at der er behov for opfølgning på de to nævnte områder. Der er i løbet af foråret 2013 blevet udsendt breve til de læger som behandler de 86 patienter der har et overforbrug (min 6 DDD dagligt i gennemsnit over et halvt år). I brevet opfordres de pågældende læger til at følge op og seponere for de pågældende patienter. De første 12 læger blev kontaktet i februar 2013 og de resterende i marts 2013. Seruminstituttet har endnu ikke data på individniveau og det er derfor ikke muligt for nuværende at foretage en egentlig opfølgning. Som en alternativ løsning har Nære Sundhedstilbud på de første 12 læger trukket data for at få et fingerpeg om, i hvilket omfang brevudsendelse har givet anledning til en indsats hos de pågældende læger. Opgørelsen præsenteres i nedenstående. Opgørelsen viser, at de samlede ordinationer af benzodiazepiner for de fleste af de pågældende 12 læger er faldet (se nedenstående) og for nogle af lægerne temmelig meget. Opgørelsen indikerer således, at indsatsen har effekt. Så snart der foreligger data fra Seruminstituttet på individniveau vil data blive præsenteret i ovenstående opgørelse. Tabel 7: Opgørelse over DDD af benzodiazepiner pr. 1000 sikrede for 12 udvalgte læger jan-april 2009-2013 Læger 2009 2010 2011 2013 Total 5.047 4.869 4.879 5.274 4.626 Læge 1 12.920 12.339 13.786 14.928 15.119 Læge 2 8.441 9.858 8.386 9.506 6.826 Læge 3 7.394 7.429 7.395 7.476 6.546 Læge 4 4.285 5.322 7.580 9.075 5.216 Læge 5 4.727 5.212 4.648 6.039 6.295 Læge 6 6.627 5.265 4.629 4.378 4.480 Læge 7 4.035 3.853 4.468 5.479 4.477 Læge 8 3.899 3.625 3.735 4.147 3.516 Læge 9 3.456 3.250 3.009 3.266 2.838 Læge 10 3.318 3.051 2.472 2.747 2.344 Læge 11 3.420 2.926 2.577 2.548 2.460 Læge 12 2.105 2.020 2.343 2.673 2.785 14
Kr pr 1000 sikrede ADHD: Fra 2007 og frem til steg udgifterne til lægemidler til behandling af ADHD meget voldsomt. Udgifterne steg i særlig grad i Region Midtjylland. Den voldsomme vækst er dog i det seneste års tid aftaget en del. Nedenstående figur viser væksten i tilskud pr 1000 sikrede fra jan-maj 2007- jan-maj 2013: udviklingen i tilskud til lægemidler til behandling af ADHD pr 1000 sikrede i Region Midtjylland og landet fra jan-maj 2007 til jan-maj 2013 33000 28000 23000 18000 13000 Region Midtjylland landet 8000 3000 2007 2008 2009 2010 2011 2013 år Væksten i udgifter er fra -2013 ikke længere højere i Region Midtjylland end de øvrige regioner, men en anelse lavere og udviklingen er derfor vendt. Niveauet i Region Midtjylland er dog fortsat meget højt sammenlignet med landsgennemsnittet. Initiativer i Den regionale Lægemiddelkomité: Som følge af den store vækst i udgifterne især i Region Midtjylland gennemførte Den regionale Lægemiddelkomité i 2011 og en større analyse af udgifts-/forbrugsmønstret både internt i Region Midtjylland og på tværs af regioner. Den Regionale Lægemiddelkomité lagde vægt på: a) at kortlægge forbrugsvariationen og foreslå relevante tiltag b) at kortlægge eventuelle misbrugsproblematikker i forbindelse med behandling med lægemidlerne og foreslå relevante tiltag. Ad a) Den gennemførte analyse konkluderede, at der var en meget stor variation i forbruget af lægemidler til behandling af ADHD både internt i Region Midtjylland og på tværs af regioner. Ligeledes viste analysen, at den store forskel i forbruget især kunne tilskrives et meget højt forbrug i Region Midtjylland til behandling af voksne. Den store forskel kan næppe tilskrives forskelle i sygdomsforekomst, men må tilskrives forskelle i grad af tidlig opsporing og lægefaglige vurderinger af, hvornår der er indikation for medicinsk behandling. 15
Den regionale Lægemiddelkomité konkluderede på den baggrund, at der var behov for landsdækkende kliniske retningsliner både i forhold til børn og voksne med henblik på at sikre ensartet behandling på landsplan. Den regionale Lægemiddelkomité sendte derfor i foråret en skriftlig anmodning til Sundhedsstyrelsen om at udarbejde landsdækkende kliniske retningslinier. Sundhedsstyrelsen påbegyndte arbejdet i men afbrød det igen på grund af vanskeligheder med at lave fælles retningslinier for både børn og voksne. Sidenhen har der været tilbagemeldinger fra Sundhedsstyrelsen om at arbejdet ville være færdigt ved årsskiftet 2014. Den seneste tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen fra 19. juni 2013 er, at arbejdet er i gang og at arbejdet omkring børn og unge forventes færdiggjort ved årsskiftet, imens arbejdet med voksne først igangsættes umiddelbart efter. 23. maj 2013 udkom Den sociale Ankestyrelse med en plan for de sociale indsatser på ADHD-området, mens de kliniske vejledninger i regi af Sundhedsstyrelsen som nævnt først forventes klar i 2014. Ad b) Lægemidler til behandling af ADHD især Ritalin - er udbredt i misbrugsmiljøet. Derfor har Den regionale Lægemiddelkomité kortlagt, om der var patienter der fik så høje doser af lægemidlet Ritalin, så det kunne indikere misbrug/overbehandling. Lægemidler til behandling af ADHD er ikke godkendt til behandling af voksne og der er derfor tale om såkaldt off-label behandling. Det betyder, at der ikke er præcise vejledninger/retningslinier for behandlingen af denne patientkategori. Imidlertid er der i den landsdækkende database medicin.dk fastsat vejledende niveauer for behandling. Med afsæt i disse niveauer har Den regionale Lægemiddelkomité identificeret i alt 29 patienter i 2011, hvor doseringen lå væsentligt over de vejledende kriterier. I var der ca. 14 patienter ud af de 29, der fortsat blev doseret væsentligt over de vejledende kriterier. Den regionale Lægemiddelkomité vil på den baggrund kontakte de læger der er ansvarlige for behandlingen (praktiserende læger/speciallæger) og gøre opmærksom på det høje forbrug. Medicinteamet i Nære Sundhedstilbud vil yde rådgivning til de pågældende læger. Den regionale Lægemiddelkomité vil ligeledes undersøge om der er lægemidler til behandling af ADHD der er mindre afhængighedsskabende og på den baggrund kontakte Sundhedsstyrelsen med henblik på evt. ændring af rekommandation. Endelig var Den regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland i meget offensiv i pressen omkring forbruget af lægemidlerne og et potentielt misbrugspotentiale, hvilket muligvis kan have været en medvirkende årsag til at forbrugsstigningen også på landsplan er stagneret. Antidepressiva: November blev problemstillingen omkring det høje forbrug af antidepressiva især hos ældre rejst politisk. På den baggrund blev udarbejdet et notat, der beskrev nogle overordnede nøgletal for Region Midtjylland sammenlignet med landet. Rapporten viste, at forbruget af antidepressiva, var højere i Region Midtjylland end i resten af landet. Rapporten blev forelagt politisk og Den regionale Lægemiddelkomité i december. På baggrund heraf blev det besluttet, at Den regionale Lægemiddelkomité skulle udrede årsagen mere indgående herunder vurdere ordinationspraksis i forhold til gældende retningslinier. Forår 2013 blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af formand for specialistgruppe N, en Klinisk farmakolog en lægemiddelkonsulent, en praktiserende læge og en AC-fuldmægtig. Bl.a. med afsæt i gældende retningslinier blev igangsat et udredningsarbejde med henblik på at kortlægge området mere indgående. Der tages afsæt i fokusområder som dosering, varighed og diagnose sammenkoblet med den konkrete lægemiddelordination. Der udarbejdes såvel en kvantitativ analyse, samt en mere kvalitativ analyse baseret på en audit af udvalgte praktiserende læger. 16
17