SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9
SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? 0t 22 t 2t VANDMANDEN E FISKENE K LI PT IK ANDROMEDA 20 t A M31 Altair TYREN 4 t VÆDDEREN SVANEN Deneb Rigel Aldebaran CASSIOPEIA Capella Vega 20 18 t 0 20 40 60 ORION Betelgeuze 6 t Nordstjernen ÆKV LILLE BJØRN Bellatrix Castor TVILLINGERNE AT Pollux OR STORE BJØRN Procyon (KARLSVOGNEN) KREBSEN 16 t Arcturus 8t LØVEN Regulus 10 t 14 t JOMFRUEN 12 t 10
SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? Planettabel for 2017 Mars Jupiter Saturn Dato 1. koordinat/t 2. koordinat/0 1. koordinat/t 2. koordinat/0 1. koordinat/t 2. koordinat/0 01.01.2017 22,8-8,8 13,3-7,1-21,9 31.01.2017 0,1 0,5 13,5-7,7 17,6-22,0 02.03.2017 1,5 9,4 13,4-7,3 17,8-22,1 01.04.2017 2,9 16,9 13,2-6,0 17,8-22,1 01.05.2017 4,3 22,0 13,0-4,7 17,8-22,1 31.05.2017 5,8 24,3 12,9-3,9 17,7-22,0 30.06.2017 7,2 23,4 12,9-4,3 17,5-22,0 30.07.2017 8,6 19,8 13,1-5,5-22,0 29.08.2017 9,9 14,2 13,4-7,3-22,0 28.09.2017 11,1 7,3 13,7-9,6-22,1 28.10.2017 12,2-0,3 14,1-11,8 17,6-22,3 27.11.2017 13,4-7,7 14,6-13,8 17,8-22,5 27.12.2017 14,6-14,3 14,9-15,7 18,1-22,5 Skal man indsætte punkter i et almindeligt koordinatsystem, benyttes to tal, en x- og en y-koordinat. Et "himmel-koordinatsystem" har også to koordinater. Den første koordinat angives i timer og minutter. Punkterne anbringes som på et ur, dog er der 24 timer hele vejen rundt. Den anden koordinat angives i grader. Den viser afstanden til himlens nordpol, der ligger lige ved Nordstjernen. Nordpolen har en koordinat på 90, mens himlens ækvator har koordinaten nul. Det ligner den måde, man benytter, når man angiver længde- og breddegrader på Jorden. 2
SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? Planettabel for 2009 Dato Dato Mars Jupiter Saturn 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / 01.01.2009 13,5 18,3-9,6 24,1 20,1 3,9 16,7-20,5 5,2 31.01.2009 14,8 19,9-14,8 21,8 20,6 4,3 19,2 16,9 11,5-20,8 5,6 02.03. 02.03.2009 15,8 21,6-18,6 15,9 11,4 21,0 5,7 17,0 11,4-21,0 6,5 01.04. 01.04.2009 16,4 23,0-20,7 7,7 11,1 21,5 7,1 15,7 17,0-21,0 7,4 01.05. 01.05.2009 16,4 0,4-21,7 1,6 11,0 21,7 7,8 14,2 17,0-20,8 7,9 31.05.2009 31.05 15,7 1,8-21,5 10,3 11,0 21,9 7,5 16,8 11,1-20,6 7,9 30.06. 30.06.2009 15,3 3,3-21,1 21,9 6,2 16,7-20,4 7,2 30.07.2009 30.07. 15,7 4,7-22,7 22,0 11,5 21,8 4,3 16,6 11,4-20,3 6,1 29.08.2009 29.08. 16,7 6,2-25,0 23,6 11,9 1,9 16,6 4,8-20,4 28.09. 28.09.2009 18,0 7,5-25,9 22,6 12,3 21,4-0,6 16,6 16,7 11,9-20,7 3,3 28.10. 28.10.2009 19,6 8,6-23,7 20,3 21,4 12,7 16,6-3,1 12,1 16,9-21,1 1,9 27.11. 27.11.2009 21,1 9,3-18,2 18,1 13,0 21,5 15,6-5,3 17,1 12.2-21,5 0,9 27.12.2009 27.12. 22,5 9,5 18,4-10,2 13,3 21,9-6,9 12,3 17,3 0,4-21,8 Skal man indsætte punkter i et almindeligt koordinatsystem, benyttes to tal, en x- og en y-koordinat. Et himmel-koordinatsystem har også to koordinater. Den første koordinat angives i timer og minutter. Punkterne anbringes som på et ur, dog er der 24 timer hele vejen rundt. Den anden koordinat angives i grader. Den viser afstanden til himlens nordpol, der ligger lige ved Nordstjernen. Nordpolen har en koordinat på 90o, mens himlens ækvator har koordinaten nul. Det ligner den måde, man benytter, når man angiver længde- og breddegrader på Jorden. 2
SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? Planettabel for 2009 Dato Dato Mars Jupiter Saturn 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / 01.01.2009 21,6 18,3-15,6 24,1 9,6 20,1 15,1 20,8 16,0-18,4 5,2 31.01.2009 23,1 19,9-6,9 21,8 9,4 20,6 16,2 19,2 16,1 11,5-18,9 5,6 02.03. 02.03.2009 0,5 21,6 2,6 15,9 9,2 21,0 16,2 11,4-19,1 6,5 01.04. 01.04.2009 1,9 23,0 11,4 7,7 9,0 21,5 17,9 15,7 16,2-19,0 7,4 01.05. 01.05.2009 3,3 0,4 18,5 1,6 9,1 21,7 17,7 14,2 16,1-18,7 7,9 31.05.2009 31.05 4,5 1,8 22,9 10,3 9,3 21,9 16,7 13,4 16,0 11,1-18,2 7,9 30.06. 30.06.2009 6,3 3,3 24,1 9,6 21,9 15,2 13,5 15,8-17,9 7,2 30.07.2009 30.07. 7,7 4,7 22,3 22,0 10,0 21,8 13,2 14,5 15,8 11,4-17,8 6,1 29.08.2009 29.08. 9,1 6,2 21,0 23,6 10,4 21,5 10,9 15,8 15,8 4,8-18,1 28.09. 28.09.2009 10,3 7,5 12,0 22,6 10,8 21,4 8,6 16,6 15,9 11,9-18,6 3,3 28.10. 28.10.2009 11,7 8,6 5,1 20,3 21,4 16,6 6,4 12,1 16,1-19,2 1,9 27.11. 27.11.2009 12,6 9,3-2,0 18,1 11,5 21,5 4,4 15,6 16,4 12.2-19,8 0,9 27.12.2009 27.12. 13,6 9,5 18,4-8,6 21,9 3,9 13,9 12,3 16,6 0,4-20,4 Skal man indsætte punkter i et almindeligt koordinatsystem, benyttes to tal, en x- og en y-koordinat. Et himmel-koordinatsystem har også to koordinater. Den første koordinat angives i timer og minutter. Punkterne anbringes som på et ur, dog er der 24 timer hele vejen rundt. Den anden koordinat angives i grader. Den viser afstanden til himlens nordpol, der ligger lige ved Nordstjernen. Nordpolen har en koordinat på 90o, mens himlens ækvator har koordinaten nul. Det ligner den måde, man benytter, når man angiver længde- og breddegrader på Jorden. 2
SOL, MÅNE OG STJERNER SOLSYSTEMET DE OTTE PLANETER Ekstraopgave (1)? Indsæt det rigtige navn eller tal. er den planet, der er tættest ved Solen. Den følger Solen tæt hen over himlen. Derfor kan man kun se lige før solopgang eller kort tid efter, at Solen er gået ned. bruger tre måneder for at komme en tur rundt om Solen. Merkur er en lille planet, der ikke har nogen atmosfære. På den side, der vender mod Solen, kan temperaturen nå helt op på C. På den anden side er temperaturen C. Merkur er ikke et gæstfrit sted at besøge. Venus er den planet, der kan komme nærmest på Jorden. Ligesom Merkur kan den kun ses omkring solnedgang eller -opgang. Venus er lige så stor som Jorden, men der er intet vand på Venus. Der er for varmt til, at der kan dannes have. Temperaturen ved overfladen er omkring C. Og trykket er gange højere end trykket på Jorden. Venus er omgivet af et tæt lag skyer af og carbondioxid, så man kun kan se dens overflade med radarudstyr. Atmosfærens carbondioxid, er ansvarlig for en meget kraftig drivhuseffekt. Venus roterer meget langsomt. Et venusdøgn varer måneder! Rotationsretningen er modsat de andre planeters. Venus er ikke et gæstfrit sted. En rumsonde vil kun kunne overleve få timer på overfladen af Venus. er så langt væk fra Solen, at temperaturen ikke er for høj. Derfor kan vand eksistere i alle tre tilstandsformer. Temperaturen er kunstig for udvikling af liv, og atmosfæren beskytter levende væsner mod farlig stråling fra Solen. Alt i alt giver perfekte muligheder for, at der kan eksistere liv. er den første planet på den anden side af Jorden. Den er ligesom Jorden og de andre indre planeter en stenplanet. er den eneste anden planet, hvor mennesker vil kunne opholde sig. 5
SOL, MÅNE OG STJERNER SOLSYSTEMET DE OTTE PLANETER Ekstraopgave (2) I landede to små biler, såkaldte rovere, på Mars. De har i flere år foretaget undersøgelser. Begge rovere har fundet sikre spor efter vand i overfladen. Det viser, at der engang har været vand i form af grundvand og måske små søer og floder på Mars. Den ene rover har fundet spor efter varme kilder. På Jorden lever der bakterier i den slags kilder. Måske har der engang været liv i form af bakterier på Mars? I landede en robot, Phoenix, på Mars. Landingsstedet var i et meget koldt område tæt på Mars' nordpol. Phoenix kunne grave og analysere prøver af materialet på Mars' overflade. Robotten, der kun overlevede i fem måneder, fandt is lige under en støvet overflade. er Solsystemets største planet. Den er en gasplanet, dvs. den har en meget tyk atmosfære og kun en lille fast kerne. Trykket i bunden af atmosfæren på er mange millioner gange større end trykket her på Jorden. Der kredser mange måner omkring. Med en god kikkert kan man se de fire største måner. Kigger man igen et par dage efter, kan man se, at månerne har flyttet sig. De bevæger sig rundt om. Da kikkerten i 1609 blev opfundet, så den italienske naturforsker, at månerne bevægede sig omkring planeten. Indtil da mente de fleste, at det var, der var verdensrummets centrum. Nu fik man set, at var centrum for bevægelsen af dens måner. var altså ikke centrum for alt i Universet. er Solsystemets næststørste planet med en radius, der er ti gange større end Jordens. Der er en lysende ring omkring. Ringen består af mange store og små isklumper og sten, der ligger i en ret tynd flade omkring ækvator. Dette materiale kan være rester af måner, der er kommet for tæt på. De er derfor blevet revet i stykker af tyngdekraften fra. Ringen kan ses i en god kikkert. blev opdaget i 1781. Den ligger så langt borte, at den er 84 år om bevæge sig en tur rundt om Solen. I 1986 passerede en rumsonde. Det viste sig da, at ligesom Saturn har en ring. er den yderste planet i Solsystemet. Også den har haft besøg af en rumsonde. Billeder viste, at også har ringe og mange måner. 6
LYD OG LYS LYS 4.10 Farverne, som du ser ØJET 11
SYRER OG BASER SYRER, PH OG NEUTRALISATION ph 7.11 Hverdagsstoffers ph? Indsæt på de rigtige steder i skemaet navne på og billeder af de stoffer, I har undersøgt. 14 13 BASISK 12 11 10 9 8 RENT VAND 7 NEUTRAL 6 5 4 SUR 3 2 1 0 3
GLOBAL MILJØKEMI LUFTFORURENING OG OZONLAGET OZON VED JORDOVERFLADEN 8.8 Påvisning af ozon? Forsøg 2 Måling af mængden af ozon i luften ppb er en forkortelse af det engelske parts pr. billion", hvor billion på dansk betyder milliard. Luftfugtighed i procent. 4