Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en del af og er beliggende på Regionshospitalet Herning, Gammel Landevej 61. Man finder os via indkørsel Ø1 og Ø2 på Skolegade Regionspsykiatrien i Herning`s optage område er Herning, Ikast-Brande og Ringkjøbing-Skjern kommuner og tæller ca. 185.000 mennesker. Når en patient indlægges er der forskellige diagnose- og alderskriterier der bestemmer hvilket afsnit patienten hører til. Vi modtager patienter fra 18 år. Der er 54 pladser fordelt ud på 5 sengeafsnit. E1, E2, E3, E4 og E6. E1 og E2 - har hver 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af affektive lidelser. E3 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af psykoser og skizofreni. E4- Medio September 2012 iværksættes en omstrukturering på E4. Det indebærer at afsnittets 12 sengepladser fremover fordeles som følger: 8 modtagepladser, hvor patienterne som udgangspunkt højst skal være 3 døgn, hvorefter de enten udskrives eller flyttes på stamafsnit. 4 psykosepladser, hvor patienter med diagnosticerede psykoselidelser er indlagt. E6 har 6 sengepladser og er et behandlingsafsnit for ældre over 65 år Regionspsykiatrien Vest: Afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Vest udgøres af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Der er ansat læger, psykologer, afdelingssygeplejersker, udviklingssygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, funktionsledere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, serviceassistenter og portører. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vi samarbejder med eksempelvis: De 3 regionale teams: Affektive lidelser, Psykoser og ADHD. Derudover øvrige regionale tilbud: Gerontopsykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk Side 1 af 13
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Mobilteam, Center for Relationsbehandling - Miljø og Mestring, OPUS (opsøgende psykiatri til unge med skizofreni), Center for selvmordsforebyggelse, Oligofreniteamet, Team for misbrug og psykiatri, Center for spiseforstyrrelse, Angst klinikken i Viborg, Sygehuspræsten, Somatiske behandlings- og undersøgelses afsnit, billeddiagnostisk afdeling (Rtg/Ct-scan), Regionstandplejen. Kommunale tilbud: Socialpsykiatriske opholdssteder, Sociale bosteder, Kommuner ved forskellige sagsbehandlere og Bostøttepersoner, Hjemmeplejen, Plejehjem, Praktiserende læger, Psykologer, Misbrugsrådgivningen. Samt Kriminalforsorgen og Patientrådgivere. Regionspsykiatrien Vest er uddannelsessted for medicinstuderende, psykologistuderende, ergoterapeutstuderende, social- og sundhedsassistentelever, socialrådgiverstuderende, falckredderelever, sekretærelever udover sygeplejestuderende. På afsnittet vil du kunne møde sygeplejestuderende fra andre moduler og skoler. Patientkategorier Vi modtager patienter i alderen 18 år. Der vil ofte opleves overbelægning og dagpatienter i afsnittet. I afsnittene kan du eksempelvis møde patienter med følgende lidelser og problemstillinger: Patienter, der lider af middelsvære til svære depressioner, incl. fødselsudløste depressioner. Patienter, med risiko for suicidal adfærd. Patienter, med selvdestruktiv eller udadreagerende adfærd. Patienter i manisk tilstand. Patienter, der har brug for en motiverende indsats, forud for indlæggelse. Patienter med delir/konfusion. Patienter i akut eller progredieret psykotisk tilstand. Patienter, der både er misbrugende og lider af psykisk sygdom. Patienter i akut krise tilstand. Patienter, der lider af angst. Patienter, der lider af personlighedsforstyrrelser. Patienter med ADHD. De diagnoser der primært arbejdes med er: Skizofreni Psykoser Side 2 af 13
Patientkategorier Unipolære depressioner Bipolære affektiv sindslidelser ADHD Personlighedsforstyrrelser Dobbeltdiagnoser, altså både en psykiatrisk diagnose og et misbrug Angsttilstande Demens Akutte belastningsreaktioner PTSD Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger og dataindsamling i forhold til: 1) Fysiologiske områder: Ernæring, medicininduceret overvægt, inaktivitet, nedsat funktionsniveau. KRAMS-faktorer generelt. 2) Psykosociale og eksistentielle områder: Ensomhed, angst, kriminalitet, suicidal adfærd, sekundære lidelser, krise, mestring, stigmatisering, selvmutilering, misbrug, pårørendesamarbejde, relationer. 3) Uddelegerede områder: Medicinering, test/screening, manglende sygdomsindsigt, udredning og diagnosticering. 4) Organisatoriske og administrative områder: Koordinering og planlægning af støtteforanstaltninger, dokumentation, tvangsforanstaltninger, opstart og afslutning af patientforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Afdelingens reference er funderet på et psykodynamisk forståelsesgrundlag, som står i samspil med biologiske, sociale og miljøterapeutiske behandlingsmetoder. De miljøterapeutiske principper centrerer sig om en tværfaglig og flerfaglig indsats, som har relationsbehandling, aktivitet, mestring og konflikthåndtering som vigtigste elementer. Vi tillægger de menneskelige relationer stor betydning, og vi anvender metoder, som støtter og udvikler patienternes og de pårørendes mestringsmuligheder overfor de problemer, som sygdommen giver dem. Kommunikation er omdrejningspunktet i den psykiatriske sygepleje. Sygeplejeopgaverne er disponeret ud fra sygeplejerskens fire virksomhedsområder: Udførende aspekt: Side 3 af 13
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Selvstændigt varetage individuel støttende kontakt på baggrund af en relationel og mestringsorienteret referenceramme. Selvstændigt indgå som kontaktperson for patienter med behov for langvarig støtte. Selvstændigt udføre sygepleje i overensstemmelse med bl.a. miljøterapeutiske, relationelle, psykodynamiske og kognitive behandlingsprincipper. Selvstændigt varetage sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske, religiøse og eksistentielle områder Selvstændigt deltage i målrettet samtalebehandling individuelt og i grupper. Selvsatændigt støtte patienten i behandlingen. Selvstændigt vurdere patientens psykiske tilstand og behov for ændring i behandlingen. Selvstændigt vurdere patientens fysiske tilstand og behov for grundlæggende sygepleje. Selvstændigt støtte patienten i kontakten til andre professionelle behandlere og sociale myndigheder. Selvstændigt støtte patienten i at vedligeholde og opbygge netværk. Selvstændigt samarbejde med pårørende. Selvstændig varetagelse af medicinhåndtering. Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i udførelse af sygepleje Formidlende aspekt: Selvstændigt undervise og vejlede patienter og pårørende om symptomer, forløb og behandling. Side 4 af 13
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Selvstændigt undervise og vejlede patienter og pårørende med henblik på sundhedsfremme, mestring og forebyggelse. Fremme patientens forståelse for vigtigheden af egen indsats i behandlingen. At kende til kommunale og regionale tilbud til børn af sindslidende, og henvise hertil. At medvirke til støtte og vejledning til den sindslidende patient med børn. Ledende aspekt: At deltage i tilrettelæggelse og koordinering af samarbejdet omkring patienten, således at alle relevante parter inddrages. På sikker, selvstændig vis videregive egne observationer mundtligt, samt skriftligt i EPJ med brug af et tydeligt fagsprog. Argumentere for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At være med til at sikre, at patientens sociale og juridiske rettigheder opretholdes. At deltage i udarbejdelsen af handlingsplaner. Planlægge, udføre og evaluere opgaver i sygeplejen til udvalgte patienter. Medvirke til et åbent og udviklende miljø i afdelingen. Udviklende aspekt: At bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje, bl.a. ved hjælp af supervision, refleksion og ved kontinuerligt at ajourføre egen viden. Medvirke til implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At kunne forholde sig kritisk og undrende til egen og andres udførte sygepleje. Side 5 af 13
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Identificere og reflektere over fag etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Typiske patientforløb Langt størsteparten af indlæggelserne er akutte indlæggelser og begynder typisk på modtagelsesafsnit E4. For nogle patienters vedkommende starter ved indlæggelsen et udredningsarbejde, for at afklare hvad de fejler, mens andre tidligere er diagnosticeret. Der iværksættes psykiatrisk behandling både relationelt, medikamentelt og miljøterapeutisk, med udgangspunkt i mestringstankegangen. Ved udskrivelsen afdækkes støttebehov og der iværksættes relevante initiativer, så patienten igen kan klare sin hverdag. Metoder i klinisk praksis Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem/primær behandlerfunktion Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen Trygheds-/ utryghedsmodellen Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Bevar barndommen ADHD rating scale Hamilton MAS-M PSE Ernæringsscreening Kognitive metoder Psykoedukation Tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok, Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Side 6 af 13
Mestringstankegangen Relationsbehandling Medicinafstemning Behandlingsdom Den Danske Kvalitets Model, (DDKM) Patientsikkerhed. Utilsigtede hændelser Konflikt- og voldshåndtering KRAMS Udvikling af den elektroniske patientjournal Kognitiv behandling Fokus på arbejdsmiljø Psykoeducation Pårørende politik Projekt nærvær Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Regionspsykiatrien Vest, Herning, er der ansat tre kliniske vejledere til at varetage den kliniske vejledning af sygeplejestuderende, fordelt på 5 sengeafsnit og 5 ambulante enheder. Der sendes min. 14 dage før første dag i afdelingen, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Første dag er der fælles introduktion, ved de kliniske vejledere, til psykiatrisk afdeling. I løbet af første uge vil en sygeplejerske introducere sygeplejestuderende til teamet. Klinisk undervisning Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og/eller sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk og fagligt miljø. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes der selvstændigt med opgaver og vejledningen tilstræbes at være præget af kollegialt ligeværd. Side 7 af 13
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I hele perioden vil du have sparring med sygeplejersker med stigende aktiv deltagelse og selvstændighed. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. Der vil være planlægningssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring, fokus på personlige og faglige forudsætninger samt drøftelse af den individuelle kliniske studieplan udfærdiget i e-port. Det fælles elektroniske evalueringsskema præsenteres for den studerende. Der vil være ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e- port, samt støtte i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. De kliniske vejledere kan endvidere vejlede den studerende i praksis, hvor der tilstræbes før-, under- og eftervejledning. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer vil også ofte varetages af den daglige vejleder. Den daglige vejleder er endvidere rollemodel og ansvarlig for at inddrage den studerende i praksisfællesskabet. (Daglig vejleder kan være forskellig fra dag til dag, men den studerende skal optimalt vide, hvem de skal gå til den enkelte dag). Derudover tilstræbes det at afholde ugentlige gruppevejledninger ved kliniske vejledere. Dette kan dog kun lade sig gøre, når der er flere modul 11/12 studerende i huset på samme tid. Fokus for gruppevejledningerne er at øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Fastlagt studieaktivitet: Medicinadministration Formålet er, at den studerende selvstændig kan varetage og beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper med fokus på patientsikkerhed. Studieaktiviteten finder sted på det kliniske undervisningssted. Den kliniske vejleder og den studerende aftaler tidspunktet for afviklingen af studieaktiviteten. Rammer Den kliniske vejleder sikrer at den studerende under hensyntagen til det kliniske undervisningssteds kvalitetssikring selvstændig kan: Side 8 af 13
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Udregne og omregne den ordinerede dosis Ophælde den ordinerede medicin og selv kontrollere korrekt overensstemmelse Anvende korrekte principper ved medicingivning til patienter/borgere Informere om virkning og bivirkning og redegøre for de aktuelle observationer i den forbindelse Guide patienten/borgeren til at følge ordineret medicin Forholde sig kritisk til den ordinerede medicin. Dokumentere at medicinen er givet. Planlagt studieaktivitet: Seminar Seminaret tager udgangspunkt i et autentisk patientforløb og finder sted på det kliniske undervisningssted i den midterste del af modulet. Formålet er, at den studerende gennem en kommunikativ aktivitet med kollegaer på det kliniske undervisningssted, opnår ny erkendelse og nye perspektiver på sygepleje til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og relevant viden knyttet til modulets fagområder. Rammer: Seminaret afvikles af den studerende og afholdes på det kliniske undervisningssted. Tidspunktet aftales mellem den studerende og den kliniske vejleder. Ved evt. sygdom aftaler den studerende og den kliniske vejleder nyt tidspunkt. Udover den studerende og den kliniske vejleder deltager fagpersonale fra det kliniske undervisningssted samt eventuelle medstuderende. Den studerende er i samarbejde med den kliniske vejleder ansvarlig for at fagpersonale og eventuelt medstuderende deltager. Studieaktiviteten består af et skriftligt individuelt udarbejdet oplæg som er afsæt for en refleksion/ diskussion med kollegaer. Forberedelse til seminaret Side 9 af 13
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maksimum 2 sider og distribuerer dette til de øvrige deltagere senest to hverdage før afvikling af seminaret. Det skriftlige materiale må ikke indeholde personfølsomme data (jf. Juridiske og etiske retningslinjer for anvendelse af patientoplysninger). Det skriftlige oplæg lægges endvidere som en fil i e-portfolio under præsentationsportfolio i mappen Præsentation af studieaktiviteter på modul 11. Samtidig adviseres den kliniske sygeplejelærer pr. email. Det skriftlige oplæg skal indeholde: Indledning, hvor det valgte emneområde bliver introduceret og illustreret med en konkret situationsbeskrivelse, hvor den studerende selv har været i interaktion med en patient. Udgangspunktet kan være en patientsituation, en gennemført aktivitet med en patient, en undren over en hændelse med en patient, et etisk dilemma eller anvendelse af en standard i forbindelse med instrumentel eller specifik sygepleje. Klinisk relevant problemformulering Kort redegørelse om litteratursøgning, samt præsentation af og begrundelse for de teorier, begreber samt udviklings- og forskningsresultater der er valgt til bearbejdning af problemformuleringen. Relevante fagområder fra modulet inddrages. Referenceliste Seminarafvikling I seminaret deltager den studerende, den kliniske vejleder, personalet og eventuelt medstuderende. Det forventes, at alle deltagere er velforberedte til seminariet. Alle er ansvarlige for at bidrage med kvalificerede input og aktivitet. Den studerende er ansvarlig for at diskussion og teoriforståelse tager udgangspunkt i problemformuleringen. Den kliniske Side 10 af 13
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud vejleder er sparringspartner i forhold til at støtte op om dette. Seminaret inkl. evaluering har en varighed på 45 min. Den studerende afvikler et oplæg på 10 minutter, hvorefter han/hun leder den videre proces, hvor der reflekteres med inddragelse af de øvrige deltagere. Studieaktiviteten afsluttes med, at den studerende sammenfatter diskussionen i forhold til problemformuleringen. Herefter evaluerer den kliniske vejleder. Evaluering af studieaktiviteten Den kliniske vejleder giver en mundtlig tilbagemelding af studieaktiviteten. Evalueringen rettes mod den studerendes evne til dialog, faglig argumentation, dybde i teoriforståelsen, inddragelse af udviklings- og forskningsbaseret viden i dialektik med praksis og evne til at engagere tilhørerne under formidlingen. Teoretisk undervisning I skal læse det opgivne pensum fra modulet samt den generelle kliniske studieplan. Derudover forventes det, at den studerende har repeteret sit modul 8 pensum. Studiemiljø Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) Studie og vejledningsrum i huset. Fag og studielitteratur til opslag og kopiering. Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og afdelingen. Mulighed for relevante studiebesøg. Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom konferencer og supervisioner. Mulighed for samarbejde med øvrige studerende, bl.a. i gruppevejledning Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der er mulighed for før- og eftervejledning i forbindelse med patientkontakt. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Studietiden tilrettelægges i samarbejde med sygeplejersken og den kliniske vejleder, men det anbefales at studere i dag-,aften- og weekendvagt, for at få størst mulig Side 11 af 13
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud udbytte af læringsmulighederne. Forventninger til den studerende Grundlæggende er holdningen, at praksis læres i praksis. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Dog er der 30 timers tilstedeværelsespligt ugentligt. Herudover skal der påregnes 12 timers selvstudie. Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur. Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler. Anvende og ajourføre eportfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Udarbejde cases til gruppevejledning og planlagt studieaktivitet. Den studerende er selv ansvarlig for at synliggøre overfor afsnittet, hvad der er studiefokus samt hvad der er behov for støtte til. Den studerende skal her og generelt, være opsøgende i forhold til vejledning i afsnittet samt hos klinisk vejleder. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De tre kliniske vejledere, Mogens Svane, Heidi Schmidt og Helle Steffen, har alle mange års erfaring indenfor psykiatrien, og har alle klinisk vejleder uddannelsen. Helle Steffen har endvidere specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, og Heidi Schmidt færdiggør diplomuddannelsen i foråret 2013. De kliniske vejledere har alle deltaget i mange kurser og temadage vedrørende læring og vejledning, psykiatrisk sygepleje og behandling. Vi har endvidere deltaget i Linda Kragelunds treårige forskningsprojekt om Side 12 af 13
sygeplejestuderendes læringsmuligheder i psykiatrien. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. (Pensumlisten, udleveres i klinikken). Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstille den studerende til intern klinisk prøve, er der krav om: - deltagelse i diverse kliniske sygeplejeopgaver knyttet til plejen af patienter - udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan - gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminarer - gennemførelse af fastlagt studieaktivitet. - forberedelse og aktiv deltagelse i vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - dokumentation af selvvalgt litteratur i eportfolio - brug og opdatering af eportfolio. - Tilstedeværelsespligten skal være opfyldt Udarbejdet af kliniske vejledere: Heidi Schmidt, Helle Steffen og Mogens Svane Regionspsykiatrien Vest, Herning Dato: August 2012 Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Kirsten Krogh Godkendt den Uddannelsesleder Side 13 af 13