Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Viborg-Skive Sengeafsnit for intensiv behandling og observation Søndersøparken 1, 3 etage 8800 Viborg Sengeafsnit for intensiv behandling og observation er en del af Regionspsykiatrien Viborg-Skive, og udgør en del af det samlede behandlings tilbud til mennesker med psykisk lidelse i Region Midtjylland. Afdelingen er normeret til 10 patienter, og er modtagerafdeling for de andre almenpsykiatriske afdelinger i Søndersøparken. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Læs mere om Psykiatri og Social i RM:: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sengeafsnit for intensiv behandling og observation har et tæt samarbejde med de øvrige afsnit på sygehuset, læger, socialrådgivere, bioanalytikere med flere. Desuden distriktspsykiatrisk team Viborg-Skive og Daghospitalerne Viborg-Skive. Derudover har vi et tæt samarbejde med kommuner, kommunale - og regionale bosteder samt praktiserende læger, speciallæger med flere. Desuden er pårørende en vigtig samarbejdspartner. Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består både af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, sekretær og rengøringsassistenter. Ud over at være uddannelsessted for sygeplejestuderende, varetager afdelingen også uddannelse af Social- og sundhedsassistent elever samt medicinstuderende. Der er en klinisk ansvarlig sygeplejerske og sygeplejefaglige nøglepersoner i forhold til dobbeltdiagnose og personlighedsforstyrrelser samt i forhold til supervision og hygiejne. Derudover har vi nøglepersoner i forhold til NADA - øreakupunktur. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittet modtager patienter fra 18 år og opefter. Alle der skønnes at have behov for akut indlæggelse modtages på afdelingen uanset diagnose og symptomer. Side 1 af 10

2 Patienternes psykiatriske lidelser er: Skizofreni Maniske tilstande Depressionstilstande Personlighedsforstyrrelser Andre former for psykoser Organiske hjernelidelser Demens Delirøse tilstande m.fl. Lidelserne kan være en forværring af en sygdom, eller en akut opstået tilstand. Desuden kan lidelserne i nogle tilfælde være iblandet misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Patienterne kan både indlægges frivilligt, eller med tvangsforanstaltninger. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger vil være de problemstillinger der følger med patienternes psykiske lidelser og symptomer. Dette kan være problemstillinger som: misbrugsproblematikker angst problematikker manglende sygdomsindsigt og sygdomserkendelse social isolation og svigt i det nære netværk psykotiske oplevelser med hallucinationer og vrangforestillinger: medicinsvigt manglende sygdomserkendelse kognitive forstyrrelser vanskeligheder ved at planlægge og strukturere en dagligdag samt opretholde en hensigtsmæssig døgnrytme suicidal fare og selvskadende adfærd Side 2 af 10

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver På afdelingen arbejdes med at skabe et trygt, struktureret og udviklende miljø, med udgangspunkt i den enkeltes helhedssituation. Alle patienter får tilknyttet primærkontaktpersoner og fast kontaktlæge. Disse er ansvarlige for at planlægge, gennemføre og evaluere indlæggelsesforløb for patienten. I sygeplejen arbejdes med følgende: Observation af symptomer og virkning af pleje- og behandlingsmæssige tiltag. Identificere, prioritere og afhjælpe de akutte og basale behov. Motivere til at deltage i igangsættelse af relevant behandling. Patientsikkerheds vurdering via skærmingsniveauer og suicidalrisikovurderinger Samarbejde med patientens netværk både pårørende og fagpersoner. Støtte patienten i at opretholde en normal døgnrytme og vedligeholde deres funktionsniveau Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med henblik på det videre behandlingsforløb Sikre kontinuitet i patientforløb ved hjælp af individuelle handlingsplaner som dokumenteres i Midt-EPJ. Typiske patientforløb/borgerforløb Afsnittet modtager alle patienter fra 18 år og opefter, der skønnes at have behov for akut indlæggelse - uanset diagnose og symptomer. Herfra visiteres patienterne til andre afsnit, eller udskrives til et andet relevant behandlingstilbud. Udover at være modtagerafsnit, rummer afdelingen også de patienter der har brug for intensiv observation og pleje i forbindelse med diagnostisk afklaring og behandlingsopstart. Eller hvis patienterne i omfattende grad er til fare for sig selv eller andre. Indlæggelsestiden varierer fra dage til måneder. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling og vurdering. Standarder og kliniske retningslinjer fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) anvendes og har til hensigt at fremme det gode patientforløb og herunder, at understøtte en synliggørelse af kvaliteten og dermed fremme kliniske, faglige og organisatoriske kvalitetsforbedringer af de enkelte forløb. Side 3 af 10

4 Midt-EPJ anvendes til dokumentation af patientforløb Kontaktpersonsrelationen Kognitiv miljøterapi og kognitiv misbrugsbehandling anvendes som terapeutisk metoder Social færdighedstræning Kliniske metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand Vi anvender primær- og sekundær ernæringsscreening samt vurdering af KRAM faktorerne. Kliniske metoder og screeningsredskaber til vurdering af patienternes psykiske og sociale tilstand. Vi anvender skærmningsniveauer i forhold til suicidalrisiko, og i forhold til hvilke sociale kompetencer patienten har og i forhold til hvor meget personalet skal gå ind og kompensere for, og støtte op omkring. Patientsikkerhed Registrering af utilsigtede hændelser i forhold til retningslinjen Dokumentation i Midt-EPJ Vi afholder sygeplejefaglig supervision efter behov Kollegial mono- og tværfaglig refleksion har vi hver måned i forbindelse med personalemøder. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Afsnittet arbejder til stadighed med flere forskellige udviklingsområder, hvor der i øjeblikket er specielt fokus på: Implementering og udvikling i forhold til anvendelse af MIDT EPJ KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) Psykoedukation, Patientsikkerhed Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Akkreditering Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinerer det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Side 4 af 10

5 Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ med vejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeres på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Kun undtagelsesvis og efter aftale med den studerende kan der blive tale om klinisk undervisning om natten. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende samtidig har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 8 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Side 5 af 10

6 Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke under vejledning i en konkret situation forstået som, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. En situation som de forud har drøftet igennem og efterfølgende drøfter og reflektere over. Studiegrupper Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende mødes for gensidigt at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 3-4 gange a 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Side 6 af 10

7 Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 8. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Side 7 af 10

8 Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende, og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Den studerende vil blive oprettet med bruger id med adgang til Midt EPJ. Vi har bøger på afdelingen, som den studerende kan orienterer sig Fastlagt og planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der en fastlagt - og en planlagt studieaktivitet. Den fastlagte studieaktivitet retter sig mod en kommunikativ aktivitet. Det er den studerende og den kliniske vejleder, der deltager i den fastlagte studieaktivitet. Introduktionen til og drøftelsen af den kommunikative aktivitet kan efter aftale foregå enten individuel eller i studiegruppen. Den planlagte studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion. Seminar er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i den planlagte studieaktivitet. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. Den kliniske vejledere har en fast vejledningsdag og vi forventer, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den Side 8 af 10

9 individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 8 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og har klinisk vejledermodul på diplomniveau. Hertil kommer et bredt funderet viden og erfaringsgrundlag inden for psykiatrisk sygepleje samt specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Vi har ansat mange sygeplejersker, der er meget kvalificeret til at påtage sig vejlederopgaven. Deriblandt er der flere sygeplejersker, der enten har specialuddannelse i psykiatri og/eller andre relevante uddannelser indenfor psykiatrien og desuden mangeårig psykiatrisk erfaring. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for teoretisk undervisning: sider Pensum for den kliniske undervisning: sider, heraf opgiver den studerende sider selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensum for den kliniske undervisning fremgår af pensumlisten Side 9 af 10

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende er studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 8, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på sider Kriterier for seminar og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag 1 og 2 i modulbeskrivelsen, modul 8. Kriterier for fastlagt studieaktivitet i form af kommunikativ aktivitet samt pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Udarbejdet af: Sengeafsnit for intensiv behandling og observation, Søndersøparken 1, 1. etage August 2012 Afsnitsleder: Pernille Haunsvig Klinisk vejleder: Kristina Espersen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: August 2012 Side 10 af 10