Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Relaterede dokumenter
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologi og Biostatistik (version )

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik, forår Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul, manan.dk

Population attributable fraction

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Epidemiologisk evidens og opsummering

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Epidemiologiske mål Studiedesign

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Analyse af binære responsvariable

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Epidemiologiske associationsmål

Studiedesigns: Alternative designs

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Introduktion til epidemiologi

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Effektmålsmodifikation

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Confounding for viderekommende. Laust H Mortensen, Department of Social Medicine University of Copenhagen

Design af et kohorte studie

Hvor mange gravide ryger?

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Præsentation af Projektrapport Histo-temadag for bioanalytikere

Fejlkilder i epidemiologiske undersøgelser

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Forskere og praktikere

Hypoteser om sygdomsårsager og behandlingseffekter. Evidens

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Hypoteser om sygdomsårsager og behandlingseffekter. Evidens. Bør HRT frarådes, gives forebyggende eller vurderes neutral?

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

PRÆDIKTORER FOR SYGEMELDING I GRAVIDITETEN

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Effektmålsmodifikation

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Faculty of Health Sciences. Miscellaneous: Styrkeberegninger Overlevelsesanalyse Analyse af matchede studier

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Transkript:

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere og fortolke informationer fra en stikprøve af befolkningen Fejlkilder Selektionsproblemer Informationsproblemer Fejltolkning(confounding) Fejl usikkerhed usikkerhed størrelse Antal positive PP 95% CI Systematisk fejl (Bias) 20 7 (0,11-0,66) 1

usikkerhed, bortfald og repræsentativitet størrelse Antal positive PP 95% CI Kildepopulation 20 7 (0,11-0,66) 100 35 (0,23-0,48) Potentielle deltagere 1.000 350 (0,31-0,39) Bortfald 10.000 3.500 (0.34-0,36) Repræsentativ? Bortfald Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i DK 2000 Storm P. 1910. Tilbage til naturen. Storm P Museet Danske statsborgere > 15 år N=4.294.000 22.488 personer blev inviteret (100%) 16.690 personer blev interviewet (74%) 14.278 personer besvarede spørgeskema (63%) Restriktion Tilfældig stikprøve 5.796 ville eller kunne ikke interviewes 2.412 afleverede ikke skema Repræsentativ? Selektionsproblemer i sammenlignende undersøgelser Selektionsproblemer i sammenlignende undersøgelser Selektionsbias opstår i sammenlignende undersøgelser, hvis udvælgelse af studiepopulationen eller bortfald medfører systematiske fejl. Kildepopulation Potentielle deltagere Udvælgelse Bortfald 2

Bortfald i sammenlignende undersøgelser Bortfaldet afhænger hverken af eksponering eller outcome Bortfald i sammenlignende undersøgelser Bortfaldet afhænger af enten eksponering eller outcome + 100 60 + 50 30 + 100 60 + 50 60 0 30 50 0 30 100 I alt 160 160 I alt 80 80 I alt 160 160 I alt 80 160 OR=2,8 (1,8-4,4) OR=2,8 (1,5 5,3) OR=2,8 (1,8-4,4) OR=2.8 (1,6 4,8) Ingen bias Ingen bias Bortfald i sammenlignende undersøgelser Fejlkilder Bortfaldet afhænger af både eksponering og outcome + 100 60 I alt 160 160 + 50 60 I alt 80 160 Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding (årsagsforveksling) OR=2,8 (1,8-4,4) OR=1,4 (0,9 2,3) Biased estimat Usikkerhed og bias Misklassifikation Valid og præcis A B Bias men præcis Sandheden Klassifikation Syg Ikke syg Syg Sandt positiv Falsk positiv C D Valid men usikker Bias og usikker Ikke syg Falsk negativ Sandt negativ Sensitivitet: SP/(SP+FN) Specificitet: SN/(SN+FP) 3

Misklassifikation Fejlkilder Ikke-differentieret misklassifikation Fødselsvægt og sekretorisk otit. Differentieret misklassifikation Medicin under graviditeten og malformationer (recall bias) Rygning og emfysem Selektionsproblemer Informationsproblemer Fejltolkning (confounding) Confounding Confounding Ikke ryger Ja 90 60 Nej 60 90 OR=2,3 (1,4-3,6) Ja 80 40 Nej 20 10 Ja 10 20 Nej 40 80 I alt 150 150 I alt 100 50 I alt 50 100 OR=1,0 (0,4-2,3) OR=1,0 (0,4-2,3) Confounding Et eksempel på confounding Confoundere: at blande sammen (årsagsforveksling) Regelmæssig motion Hjertekar sygdom 3. Eksponering Outcome 2. 1. Confounder 1. Selvstændig risiko faktor 2. Skævt fordelt blandt eksponerede og ueksponerede 3. Ikke et led i årsagskæden Er rygning en confounder? Overvej de tre forhold én for én. 1. e har højere risiko for hjertekarsygdom 2. e motionere generelt mindre end ikke rygere 3. Rygning er næppe et led i årsagskæden 4

Kontrol for confounding Restriktion Experimentelle undersøgelser Randomisering Observationelle studies Designfase Restriktion Matchning Analysefase Stratifikation Regressionsanalyse Ikke ryger Ja 10 20 Nej 40 80 I alt 50 100 OR=1,0 (0,4-2,3) Restriktion Matchning Fordele Let at forstå og formidle Ulemper Begrænser den eksterne validitet Færre deltagere Man kan ikke studere betydningen af faktorer som man har ekskluderet 1. Kan fjerne effekten af kendte confoundere i follow-up studier 2. Kan øge præcisionen ved at balancere antallet af cases og kontroller i de enkelte strata 1. Matching skal gøre i designfasen og er irreversibelt. 2. Man kan ikke studere effekten af variable man har matchet for 3. Kan være en tidsrøvende og dyr løsning 4. Kan føre til overmatching Stratifikation Stratifikation P-piller Ja P-piller og AMI Cases Kontroller 39 24 63 Alder < 39 P-piller Ja Nej Cases 21 26 47 Kontroller 17 59 76 38 85 123 OR 2,80 Nej 114 154 153 178 OR = 2.20 268 331 >= 40 Ja Nej Common estimate of OR: 18 7 25 88 95 183 106 102 208 OR vægtet = 2.79 2,78 5

Rygning, kaffe og præterm fødsel Rygning, kaffe og præterm fødsel Ikkeryger Præterm 3,8% 5,3% RR (95% CI) 1,0 1,4 (1,2-1,9) <400 mg kaffein/dag Ikkeryger 400+ mg kaffein/dag Ikkerryger Præterm 4,1% 3,9% 2,5% 6,9% RR (95% CI) 1,0 1,0 (0,6-1,5) 1,0 2,8 (1,6-4,9) NSAID, paracetamol og ventrikel blødning Smertestillende medicin og ventrikel blødning Medicin Ventrikel blødning OR (95% CI) Ja Nej Glucocorticoid Fosfolipid Paracetamol? Nej 852 6768 1,0 Arachidonsyre NSAID 193 489 3,6 (2.9-4.3) Paracetamol (> 2g/dag) 52 124 2,4 (1,7 3,5) NSAID + Paracetamol (> 2 g) 80 41 16,6 (11,0 4,9) NSAID COX 1 OG COX 2 Prostaglandiner - involveret i smerte - beskytter ventrikel slimhinden Vurdering Undersøgelsen formål Sammenhæng mellem mellem formål og design Intern validitet Ekstern validitet 6