Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge Danske Malermestre: Virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne I februar 2013 lavede Håndværksrådet en undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders tilfredshed med erhvervsskolerne. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med følgende organisationer: dofk, CAD, Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, og Danske Anlægsgartnere. Denne afrapportering indeholder kun svar fra medlemmerne af Danske Malermestre. Første del beskæftiger sig kun med de virksomheder, som uddanner lærlinge. Anden del beskæftiger sig med de virksomheder, som ikke uddanner lærlinge. Undersøgelsen er sendt til 1403 malervirksomheder, hvoraf 527 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 38 pct. Figur 1: Uddanner din virksomhed lærlinge? 44% 5 Ja Nej Antal respondenter: 527 56 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt, mens 44 pct. ikke uddanner lærlinge.
Figur 2: Hvor mange lærlinge har du lige nu i din virksomhed? 6 52% 5 4 34% 2 Antal respondenter: 282 Størstedelen af de maler-virksomheder som uddanner lærlinge i deres virksomhed har mellem 1 og 3 lærlinge. 52 pct. af virksomhederne har 1 lærling på nuværende tidspunkt, mens 34 pct. har 2-3 lærlinge i deres virksomhed. 12 pct. af virksomhederne har 4-6 lærlinge, 1 pct. har 7-10 lærlinge, og 1 pct. har 11 eller flere lærlinge. 12% 1% 1% 1 2-3 4-6 7-10 11 eller flere Figur 3: I hvilken region ligger din virksomhed? 27% 2 24% 2 19% 22% 1 8% Region Hovedstaden Antal respondenter: 305 Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark 27 pct. af virksomhederne ligger i Region Midtjylland, mens hver fjerde virksomhed ligger i Region Hovedstaden. 22 pct. ligger i Region Syddanmark og 19 pct. ligger i Region Sjælland. 2
Figur 4: Hvor mange ansatte er der lige nu i din virksomhed (alle ansatte, inkl. dig selv)? 3 31% 2 2 22% 1 Antal respondenter: 304 Hovedparten af virksomhederne har mellem 2 og 19 ansatte. 30 pct. har 2-4 ansatte i virksomheden, mens knap hver tredje virksomhed har mellem 5 og 9 ansatte. Mere end hver femte virksomhed har mellem 10 og 19 ansatte, og 5 pct. er enmandsvirksomheder. 11 pct. har mellem 20 og 49 ansatte, mens kun 1 pct. har 50 eller flere ansatte i deres virksomhed. 11% 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50+ 1% 3
Figur 5: Hvilke(n) skole(r) samarbejder du med om lærlinge? TEC Teknisk Erhvervsskole Center 14% Syddansk Erhversskole 11% Københavns Tekniske Skole 9% AARHUS TECH 12% EUC Sjælland Holstebro Tekniske Skole 9% 9% Erhvervsskolen Nordsjælland 8% Tech College Aalborg 7% EUC Syd Tradium EUC Vest EUC Nordvestsjælland Teknisk Skole Silkeborg 4% 4% 4% Selandia - CEU Svendborg Erhvervsskole Roskilde Tekniske Skole 2% 3% 3% Mercantec 1% Learnmark Horsens EUC Nord 1% 2% 4% 8% 12% 14% 1 Hovedforløbet Grundforløbet Antal respondenter (grundforløbet): 188 Antal respondenter (hovedforløbet): 179 Omkring 14 pct. af virksomhederne samarbejder med TEC Teknisk Erhvervsskole Center om lærlinge på både hovedforløbet og grundforløbet. 12 pct. samarbejder med Aarhus Tech på hovedforløbet, og 11 pct. samarbejder med Syddansk Erhvervsskole på hovedforløbet. TEC Teknisk Erhvervsskole Center, Syddansk Erhvervsskole og Københavns Tekniske Skole ligger i top over de skoler, som flest virksomheder samarbejder med om lærlinge på grundforløbet. I alt samarbejder virksomhederne med omkring 19 forskellige skoler. 4
Figur 6: Hvor mange timers undervisning får din(e) lærling(e) i gennemsnit om ugen på skoleopholdene? 4 3 2 2 3 24% 1 11% Antal respondenter: 293 37 timer 32 36 timer Færre end 32 timer Ved ikke 11 pct. af virksomhederne svarer, at deres lærling(e) i gennemsnit får 37 timers undervisning om ugen. Lidt mere end hver tredje virksomhed svarer at deres lærling får 32-36 timers undervisning om ugen, mens hver fjerde virksomhed svarer, at deres lærling(e) får færre end 32 timers undervisning om ugen. 30 pct. af virksomhederne ved ikke, hvor mange timers undervisning deres lærling(e) får om ugen. Figur 7: Antal undervisningstimer fordelt på erhvervsskoler (på grundforløbet): AARHUS TECH 33% 33% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 1 38% 27% Københavns Tekniske Skole 14% 41% 18% Holstebro Tekniske Skole 13% 31% 2 Syddansk Erhversskole 9% 32% 14% Erhvervsskolen Nordsjælland 38% 31% EUC Sjælland 29% 18% 2 4 5 6 7 8 9 37 timer 32 36 timer Færre end 32 timer 5
Figur 8: Antal undervisningstimer fordelt på erhvervsskoler (på hovedforløbet): AARHUS TECH 33% 33% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 17% 4 2 Holstebro Tekniske Skole 13% 31% 2 Københavns Tekniske Skole 31% 2 EUC Sjælland 29% 24% Syddansk Erhversskole 2 1 2 4 5 6 7 8 9 10 OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. Hver tredje af de 21 virksomheder, som samarbejder med Aarhus Tech, vurderer at deres lærling(e) på grundforløbet og hovedforløbet får 37 timers undervisning i gennemsnit om uge. På Syddansk Erhvervsskole, hvor 22 virksomheder har svaret, er det kun 9 pct. på grundforløbet og 5 pct. på hoveforløbet som vurderer, at deres lærling får 37 timers undervisning. På TEC Teknisk Erhvervsskole Center, hvor 26 virksomheder har svaret, vurderer 38 pct. på grundforløbet og 46 pct. på hovedforløbet, at deres lærling(e) får 32-36 timers undervisning. På grundforløbet på Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor 16 virksomheder har svaret, vurderer 31 pct., at deres lærling(e) får færre end 32 timers undervisning om ugen. Figur 9: Hvor mange lærerfri timer har din(e) lærling(e) i gennemsnit om ugen på skoleopholdene? 7 6 5 4 37 timer 32 36 timer Færre end 32 timer 6 2 11% 18% 0 3 timer 4 6 timer Mere end 6 timer Ved ikke, om der er lærerfri timer Antal respondenter: 170 Kender ikke antallet, men der ér lærerfri timer 6
6 pct. af virksomhederne svarer, at deres lærling(e) i gennemsnit har 0-3 lærerfri timer om ugen på skoleopholdene. 5 pct. svarer at deres lærlinge har 4-6 lærerfri timer om ugen, mens 11 pct. svarer, at deres lærling har mere en 6 lærerfri timer i gennemsnit om ugen. 60 pct. ved ikke om der er lærerfri timer, mens knap hver femte virksomhed ikke kender antallet af lærerfri timer, men ved at de findes. Kombinationen af relativt få respondenter på de enkelte skoler og en meget høj andel, som ikke ved, om der er lærerfri timer, gør det vanskeligt at konkludere noget om antallet af lærerfri timer på de enkelte skoler. Figur 10: I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet? 7 6 5 4 61% 2 2 8% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Antal respondenter: 291 8 pct. af virksomhederne oplever, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene, mens 61 pct. svarer, at deres lærling(e) i nogen grad har lært tilstrækkeligt. Til gengæld svarer hver fjerde virksomhed at lærlingen(e) i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene. 5 pct. svarer ved ikke. De virksomheder som mener at lærlingen(e) i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene peger på, at lærlingen(e) manglede at lære følgende: Almindeligt malerarbejde Disciplin Materialelære Opmåling Matematik og beregning Tapetopsætning og væv Rette arbejdet til Beskæring Bundbehandlinger og farveblanding De lærer for lidt om hverdagen i en virksomhed At bruge værktøjet korrekt 1% 7
Læse en byggetegning Kvalitet, farvelære, opmåling prisliste-forståelse Faglig respekt Epoxy og skimmelsvamp Håndtering af sprøjter At anvende teorien i praksis Isolering af kolde og fugtige vægge Generel malerteknik Figur 11: I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet) EUC Sjælland 24% 53% 18% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 1 52% 28% Københavns Tekniske Skole 62% 24% Erhvervsskolen Nordsjælland 7% 33% 53% Holstebro Tekniske Skole 63% 19% AARHUS TECH 71% 24% Syddansk Erhversskole 71% 19% 2 4 6 8 10 12 I høj grad I nogen grad I lav grad 8
Figur 12: I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet) EUC Sjælland 24% 47% 24% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 21% 42% 33% Holstebro Tekniske Skole 63% 19% Syddansk Erhversskole 78% 17% AARHUS TECH 71% 24% Københavns Tekniske Skole 69% 2 OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. På Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor 17 virksomheder har svaret, oplever 53 pct. af virksomhederne på grundforløbet, at deres lærling(e) i lav grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet, mens at til sammenligning oplever kun 19 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet på Holstebro Tekniske Skole, hvor 16 virksomheder har svaret, at deres lærling(e) i lav grad har lært tilstrækkeligt. På EUC Sjælland, hvor 17 virksomheder har svaret, oplever 24 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt, mens10 pct. på grundforløbet og ingen på hovedforløbet på Københavns Tekniske Skole, hvor 21 virksomheder har svaret, oplever, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. Sagt om læring: 2 4 6 8 10 12 I høj grad I nogen grad I lav grad Generelt er de svende, som bliver udlært, ikke gode nok. Skolepraktik er i en meget dårlig løsning. Væk med den. Lad os få nogle vilkår, så vi kan få flere i mesterlære. Der er for meget spildtid i forløbet. Eleverne lærer mere i praksis fremfor udbyttet af undervisningen. Lærlingene finder generelt, at skoleopholdene er for lange, kedelige, irrelevante og for langt fra virkeligheden. De opgaver som eleverne bliver sat på malerlinjen, er mildt sagt håbløst forældede. Tiden bliver i bred udstrækning brugt til at øve malertekniker, som ikke har været aktuelle i mange år. Jeg syntes ikke, at skolerne løfter opgaven med at give den grundlæggende teori om en moderne byggeopgave. Mon ikke man kunne sætte få timer af til at lære de unge mennesker, hvordan man grundlæggerne læser en simpel bygge tegning. 9
Jeg syntes, at det er blevet lidt for nemt til svendeprøverne i dag. Skolerne smider om sig med medaljer til højre og venstre. Ikke for at være negativ, men har man flere åbenlyse fejl, er det vel ikke til sølvmedalje. Vi har på nuværende tidspunkt ingen elever, men har haft det næsten alle de 12 år, hvor vi har eksisteret. I skolen har de ikke lært meget. Der er larm, uorden og ingen krav. Det virker som en dagskole for utilpassede unge desværre. Det er svært at sige præcis, hvad der manglede. Men det er tankevækkende, at eleverne stadig laver det samme på skolerne, som jeg selv for 17 år siden, når nu malerfag har ændret sig meget de sidste 10 år. Generelt mener vi, at indholdet på skolerne er passende. Men vi mener også, at de fleste skoleophold kan klares på samme tid, hvis arbejdsdagen gik fra klokken 7-16 som den gør hjemme i virksomheden. Vi oplever ofte, at vore elever står på værkstedet ved 14.30 tiden for at finde de materialer de skal bruge næste dag på skolen. Mere effektiv tid på skolen, vil give mere tid til den praktiske del i virksomheden. Figur 13: Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole? 7 6 6 5 4 2 8% Antal respondenter: 276 De fleste maler-virksomheder synes at de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolerne er nogenlunde tilfredsstillende. 8 pct. vurderer at underviserne faglige kvalifikationer er særdeles gode, mens 65 pct. vurderer at de er i orden. 14 pct. vurderer at de faglige kvalifikationer er ringe, mens 1 pct. vurderer at de er meget ringe. 12 pct. ved ikke hvordan undervisernes faglige kvalifikationer er. 14% 1% 12% Særdeles gode I orden Ringe Meget ringe Ved ikke 10
De virksomheder, som mener, at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolerne er særdeles gode peger på følgende: Lærerne brænder for faget Lærerne har altid styr på tingene Lærerne udviser stort engagement Lærerne er fagligt dygtige De virksomheder, som mener at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolerne er i orden peger på følgende: Pensummet er irrelevant for en malersvend Lærerne er dygtige håndværkere Lærerne brænder ikke nok for faget Det er længe siden lærerne har været ude i den virkelige verden Lærerne er måske for unge Lærerne har en god faglig indsigt Alt det tekniske er i orden, men lærerne mangler erhvervsviden Lærerne er en dårlig koordinator i forhold til virksomheden De virksomheder som mener at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolerne er ringe eller meget ringe peger på følgende: Lærerne trænger til at blive opdaterede på, hvad der foregår ude i den virkelige verden Lærerne mangler erhvervserfaring Lærerne er uengagerede og fraværende Lærerne er ude af trit med faget i dag Der er for meget fravær blandt underviserne Lærerne har for lidt tid til at undervise Lærerne er ikke gode nok til at lære fra sig Lærerne er gået i stå og groet fast Lærerne er dårlige til at undervise Der er for meget pjat i timerne 11
Figur 14: Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet) EUC Sjælland 13% 5 13% Københavns Tekniske Skole 11% 72% 11% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 8% 64% 8% Holstebro Tekniske Skole 63% AARHUS TECH 7 14% Syddansk Erhversskole 89% 2 4 5 6 7 8 9 10 Særdeles gode I orden Ringe Figur 15: Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet) TEC Teknisk Erhvervsskole Center 8% 58% 13% Holstebro Tekniske Skole 63% EUC Sjælland 5 13% AARHUS TECH 7 14% Syddansk Erhversskole 88% 2 4 5 6 7 8 9 10 Særdeles gode I orden Ringe OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. På TEC Teknisk Erhvervsskole Center, hvor 25 virksomheder har svaret, vurderer 8 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet, at de faglige kvalifikationer blandt underviserne er særdeles gode. På Syddansk Erhvervsskole, hvor 19 virksomheder har svaret, vurderer 89 pct. på grundforløbet og 88 pct. på hovedforløbet, at de faglige kvalifikationer er i orden, mens ingen vurderer at de er særdeles gode hverken på grundforløbet eller hovedforløbet. På EUC Sjælland, hvor 16 virksomheder har svaret, vurderer 12
13 pct. på grundforløbet og 6 pct. på hovedforløbet, at de faglige kvalifikationer blandt underviserne er særdeles gode. Sagt om lærernes faglige kvalifikationer: Lærerne er vist ok, men pensummet er i vid udstrækning irrelevant for livet som malersvend. Grunden til, at jeg ikke har taget særdeles gode, er nok fordi jeg syntes, at faglærerene mangler lidt forståelse for, at det ikke er nogle super bogligt dygtige elever, som man får ind på de tekniske skoler. Mange har svært ved det boglige, det skulle de tage en del mere hensyn til. Lærerne kunne godt trænge til, at få en opdatering om, hvordan der er ude i den virkelige verden. Lærerne har altid styr på tingene, og de viser et stort engagement både på grundforløbet og hovedforløbet. Man kan mærke, at det er mange år siden, de selv har været i en malervirksomhed. De følger ikke med tiden. Det er stort set samme undervisning, som da jeg gik på skolen for 23 år siden. Figur 16: Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer? 8 7 6 5 4 72% 2 1% Niveauet er særdeles godt Antal respondenter: 284 11% Niveauet er i orden Niveauet er ringe Niveauet er særdeles ringe 1 Ved ikke Selvom der er meget få virksomheder som decideret roser standarden på skolen udstyr, maskiner og materialer, synes hovedparten af virksomhederne at standarden er nogenlunde tilfredsstillende. Kun 1. pct. af virksomhederne vurderer at niveauet er særdeles godt, mens 72 pct. vurderer at niveauet er i orden. 11 pct. vurderer derimod at niveauet er ringe, mens 16 pct. svarer at de ikke ved, hvordan niveauet er. 13
De virksomheder som vurderer, at niveauet på skolens udstyr, maskiner og materialer er ringe eller særdeles ringe peger på følgende: Værktøjet er gammelt og slidt Skolen bruger for mange genbrugsmaterialer som for eksempel søm og skruer og gammelt træ Båsene vedligeholdes ikke eller er i dårlig stand Båselokaler er dårlige Der er for lidt plads i båsene Båsene til svendeprøverne er for nedslidte Der er for mange PC er og for få pensler Figur 17: Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet) EUC Sjælland 7% 53% 7% Københavns Tekniske Skole 78% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 4% 7 8% AARHUS TECH 81% Holstebro Tekniske Skole 7 Syddansk Erhversskole 67% 2 4 5 6 7 8 9 10 Niveauet er særdeles godt Niveauet er i orden Niveauet er ringe 14
Figur 18: Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet) EUC Sjælland 7% 53% 7% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 4% 71% 8% AARHUS TECH 81% Holstebro Tekniske Skole 7 Syddansk Erhversskole 72% 2 4 5 6 7 8 9 10 OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. På AARHUS TECH, hvor 21 virksomheder har svaret, Holstebro Tekniske Skole, hvor 16 virksomheder har svaret, og Syddansk Erhvervsskole, hvor 21 virksomheder har svaret, vurderer ingen virksomheder, at standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer er særdeles god, hverken på grundforløbet eller hovedforløbet. På EUC Sjælland, hvor 15 virksomheder har svaret, vurderer 7 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet, at standarden er særdeles god. Figur 19: Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin (møde til tiden, møde til al undervisning, aflevering af evt. opgaver)? 4 3 2 2 1 Niveauet er særdeles godt Niveauet er i orden Niveauet er ringe 3 31% 28% Skolen griber ind over Skolen griber ikke for manglende disciplin tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Antal respondenter: 281 Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin Ved ikke 15
Mere end hver tredje virksomhed oplever, at skolen griber ind over for manglede disciplin, mens 31 pct. oplever, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. 5 pct. oplever at skolen slet ikke griber ind over for manglende disciplin, mens 28 pct. ikke ved om skolen griber ind eller ej. De virksomheder, som oplever at skolen griber ind over for manglende disciplin peger på følgende: Det virker som om, at det fungerer Eleven får både en mundtlig og skriftlig advarsel Virksomheden bliver med det samme orienteret om fravær enten telefonisk, pr. brev eller mail Der er god dokumentation og information via elevplanen Virksomheden får besked om ulovligt fravær Lærerne ringer til virksomheden, hvis lærlingen gentagne gange ikke dukker op De virksomheder, som oplever at skolen enten ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin/slet ikke griber ind peger på følgende: Afleveringstidspunktet kan blive flyttet Der er nogle elever, som kommer og går som det passer dem Næsten alle, som kommer i praktik i virksomheden, kommer for sent Faglærerne passer ikke selv tiden Skolen orienterer ikke virksomheden, hvis en lærling har fravær eller møder for sent Det er ikke altid, at virksomheden får besked om fravær Der bliver talt i mobiltelefon i timerne Mødetidspunkterne bør være som i virksomheden De unge mennesker får lov til at sløse tiden væk 16
Figur 20: Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet) Holstebro Tekniske Skole 5 Københavns Tekniske Skole 41% 3 12% AARHUS TECH 38% 38% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 38% 38% Syddansk Erhversskole 33% 19% EUC Sjælland 2 2 2 4 5 6 7 8 9 10 Skolen griber ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin Figur 21: Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet) Holstebro Tekniske Skole 5 TEC Teknisk Erhvervsskole Center 43% AARHUS TECH 38% 38% Syddansk Erhversskole 33% 22% EUC Sjælland 2 31% 2 4 5 6 7 8 9 Skolen griber ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. Ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. På Holstebro Tekniske Skole, som 16 virksomheder samarbejder med, oplever halvdelen af virksomhederne (50 pct.), at skolen griber ind over for manglende disciplin både på grundforløbet og hovedforløbet. På EUC Sjælland, hvor 16 virksomheder har svaret, oplever 25 pct., at skolen griber ind over for manglende disciplin på både grundforløbet og hovedforløbet. På AARHUS TECH, hvor 21 virksomheder har svaret, oplever 5 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet, at skolen slet ikke griber ind over for manglende disciplin. 17
Sagt om disciplin: Jeg får besked fra skolen, hvis der er noget i vejen, og derefter har jeg en dialog med skolen om, hvad der skal ske. Jeg har hørt og fået tilbagemeldinger fra mine lærlinge om, at der er nogle elever, som kommer og går som det passer dem. Der er meget uro i klasserne. Nogle elever løser ikke de opgaver, som de bliver sat til, og der er ingen konsekvenser. Mester hører intet om, hvilken dage eleverne har været der, eller hvis de bare kommer nogle timer for sent. Hvis min lærling ikke møder til tiden eller er fraværende gentagende gange, ringer læreren til mig. Figur 22: Hvordan vurderer du antallet af skoler, der udbyder grundforløbet på din(e) lærlinges uddannelse? 6 5 52% 4 37% 2 8% 3% For mange skoler For få skoler Passende Ved ikke Antal respondenter: 282 Lidt over halvdelen af virksomhederne vurderer, at antallet af skoler, der udbyder grundforløbet på deres lærling(e)s uddannelse er passende. 8 pct. vurderer at der er for mange skoler, mens 3 pct. vurderer, at der er for få skoler. 37 svarer, at de ikke ved om der er for mange eller for få skoler. 18
Figur 23: Hvordan vurderer du antallet af skoler, der udbyder hovedforløbet på din(e) lærlinges uddannelse? 6 5 54% 4 3 2 4% For mange skoler For få skoler Passende Ved ikke Antal respondenter: 275 Lidt over halvdelen af virksomhederne vurderer, at antallet af skoler, som udbyder hovedforløbet på deres lærling(e)s uddannelse er passende. 6 pct. vurderer at der er for mange skoler, mens 4 pct. vurderer, at der er for få skoler. 36 svarer, at de ikke ved, om der er for mange eller for få skoler. De virksomheder, som vurderer at antallet af enten hovedforløbsskoler eller grundforløbsskoler er passende peger på følgende: Virksomheden er geografisk godt placeret i forhold til den skole de samarbejder med. Der skal kun optages elever, som brænder for det Der skal være skoler i lokalområdet, så afstanden ikke bliver for stor Antallet af skoler skal passe til økonomien Man skal passe på, at skolerne ikke bliver for store De virksomheder, som mener at der er for mange hovedforløbsskoler eller grundforløbsskoler, peger på følgende: Der er flere som tager grundforløbet, end der er lærepladser til Der er ikke nok lærerpladser Lærlingene får ikke en ensartet uddannelse Holdene og skolerne bliver for små Mangler kvalificeret undervisning De virksomheder, som mener at der er for få hovedforløbsskoler eller grundforløbsskoler peger på følgende: Der mangler en skole på Lolland-Falster Der må gerne være flere mindre skoler, som hurtigere kan erklære eleverne for egnede eller uegnede 19
Figur 24: Hvordan vurderer du afstanden til den eller de hovedforløbsskole(r), som du samarbejder med? 9% 3% 88% Antal respondenter: 282 Passende For lang Ved ikke Langt de fleste af virksomhederne (88 pct.) vurderer at afstanden til den eller de hovedforløbsskoler, som de samarbejder med er passende. 9 pct. vurderer at afstanden er for lang, mens 3 pct. svarer ved ikke. Figur 25: Mener du, at din virksomhed ved tilstrækkeligt om de forskellige former for uddannelsesaftaler fx ny mesterlære, korte uddannelsesaftaler, virksomhedsog skoleadgangsvejen? 6 5 51% 4 29% 2 1 Ja, vi kender og ved Vi kender nogle af tilstrækkeligt om alle de aftaletyperne, men ikke forskellige aftaletyper alle Antal respondenter: 279 Vi ved ikke nok om de forskellige aftaletyper 4% Ved ikke 29 pct. af virksomhederne svarer, at de kender og ved tilstrækkeligt om alle de forskellige former for uddannelsesaftaler. Halvdelen svarer at de kender nogle af aftaletyperne, men ikke alle. 16 pct. svarer derimod, at de ikke ved nok om de forskellige aftaletyper, mens 4 pct. svarer ved ikke. 20
Figur 26: Har du erfaringer med korte uddannelsesaftaler, hvor aftalen kun gælder en del af uddannelsen (typisk et skoleforløb og en praktikperiode)? 7 6 5 62% 4 2 Ja, positive erfaringer Antal respondenter: 281 4% Ja, negative erfaringer Nej, vi har indtil nu ikke brugt korte uddannelsesaftaler 4% Ved ikke 62 pct. af virksomhederne har indtil nu ikke brugt korte uddannelsesaftaler. Til gengældt har knap hver tredje virksomhed brugt korte uddannelsesaftaler og har positive erfaringer med dem. 4 pct. har negative erfaringer med korte uddannelsesaftaler mens 4 pct. svarer ved ikke. Figur 27: Har du erfaring med lærlinge i ny mesterlære? 2 74% Ja Nej Antal respondenter: 280 26 pct. af virksomhederne har erfaringer med lærlinge i ny mesterlære, mens 74 pct. ikke har. 21
Figur 28: Hvordan oplevede du samarbejdet med skolen om ny mesterlære? 1 11% 74% Samarbejdet fungerede godt Samarbejdet fungerede mindre godt Ved ikke Antal respondenter: 76 Blandt dem som har erfaringer med ny mesterlære oplevede 74 pct. at samarbejdet med skolen fungerede godt. 11 pct. oplevede at samarbejdet fungerede mindre godt, mens 15 pct. svarer, at de ikke ved, hvordan samarbejde med skolen fungerede. Nævn 3 ting, der fungerer godt ved den erhvervsskole, som du samarbejder med: Virksomhederne oplister følgende områder, som fungerer godt: - God dialog og samarbejde mellem skole og virksomhed - Skolens beliggenhed og afstanden til skolen - Administrationen - Skolen er aktiv for at få eleverne i praktik - Skolen indkalder i god tid - Der er struktur på elevernes arbejdsdag - Lærerne er dygtige, kompetente og engagerede - Skolen inddrager og lytter til virksomhederne åbne over for forslag - Der er gode faciliteter på skolen - Skolen er god til farvelære, finere maling og dekorationer - Kommunikationen og informationen fra skolen og lærerne til virksomheden - Midtvejsevalueringen - Skoleopholdene - Skolen har styr på tingene - Undervisningsmaterialerne er gode - Mester får altid svar på eventuelle spørgsmål - Hjælpsomme og venlige lærere - Håndteringen af mødedisciplin og fravær - Fagligheden er i orden - Skolen er nem at komme i kontakt med - Skolen laver opfølgning og giver tilbagemeldinger i forhold til eleverne 22
Nævn 3 områder, hvor samarbejdet med erhvervsskolen kunne blive bedre: Virksomhederne oplister følgende områder, som kunne blive bedre: - Kontakten og dialogen mellem virksomhed og lærerne under uddannelsen - Flere undervisningstimer - Bedre til at bruge logbogen - Bedre faciliteter og båse - Bedre orientering og håndteringen af disciplin og fravær - Skolen burde inddrage mester og det lokale uddannelsesudvalg mere og lytte til forslag - Flere kompetente og engagerede lærere - Bedre orientering og kommunikation fra skolen til virksomheden - Mere tid til den enkelte elev være opmærksom på elevers behov - Bedre erhvervsforståelse - Højere fagligt niveau - Bedre planlægning af skoleophold - Bedre undervisning og relevante opgaver - Mere nytænkning af faget (fx innovation) - Bedre værktøj, udstyr og maskiner - Mere information og feedback fra skolen - Stille større krav til eleverne 23
De lokale uddannelsesudvalg Figur 29: Er du medlem af et eller flere lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne? 11% 89% Ja Nej Antal respondenter: 281 11 pct. af virksomhederne er medlem af et eller flere lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne 1. Figur 30: Har du kontakt til et eller flere lokale uddannelsesudvalg på de(n) erhvervsskole(r) du benytter? 1 8 Ja Nej Antal respondenter: 244 15 pct. har kontakt til et eller flere af de lokale uddannelsesudvalg på de(n) erhvervsskole(r) de benytter. 1 Virksomhederne er bl.a. medlem af de lokale uddannelsesudvalg på følgende erhvervsskoler: Selandia, Mercantec, Svendborg Erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole, Tech College Aalborg, EUC Syd, EUC Sjælland, EUC Vest, Roskilde Tekniske Skole, Erhvervsskolen Nordsjælland, TEC - Teknisk Erhvervsskole Center, Københavns Tekniske Skole. 24
Figur 31: Har du kendskab til det lokale uddannelsesudvalg på den erhvervsskole, du benytter? 23% 77% Ja Nej Antal respondenter: 211 23 pct. har kendskab til det lokale uddannelsesudvalg på den erhvervsskole, som de benytter, mens 83 pct. ikke har kendskab til uddannelsesudvalget. Figur 32: Har du på noget tidspunkt været i kontakt med det lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med en lærlings uddannelse? 2 7 Ja Nej Antal respondenter: 161 Hver fjerde virksomhed har på et eller andet tidspunkt været i kontakt med det lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med en lærlings uddannelse. 25
Figur 33: Hvordan synes du, at arbejdet fungerer i de(t) lokale uddannelsesudvalg? 5 4 4 2 2 22% 2% Det fungerer godt Det fungerer nogenlunde Det fungerer dårligt Det er forskelligt fra udvalg til udvalg Ved ikke Antal respondenter: 155 Hver fjerde virksomhed synes, at arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg fungerer godt. 46 pct. svarer at det fungerer nogenlunde, mens 5 pct. svarer at det fungerer dårligt. 2 pct. svarer at det er forskelligt fra udvalg til udvalg, mens 22 pct. ikke ved, hvordan arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg fungerer. Følgende virksomheder har svaret på spørgsmålet: De virksomheder, som er medlem af det lokale uddannelsesudvalg. De virksomheder, som har kendskab til det lokale uddannelsesudvalg. De virksomheder, som er i kontakt med uddannelsesudvalget. De virksomheder, som har været i kontakt med uddannelsesudvalget på et tidspunkt. 26
Del 2: Virksomheder, som ikke uddanner lærlinge Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig kun med de virksomheder, som ikke uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt. Figur 34: Uddanner din virksomhed lærlinge? 44% 5 Ja Nej Antal respondenter: 527 47 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt, mens 53 pct. ikke uddanner lærlinge. Figur 35: Har du tidligere haft lærlinge 49% 51% Ja Nej Antal respondenter: 220 Omkring halvdelen af de virksomheder, som ikke uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt har tidligere haft lærlinge. 27
Figur 36: Hvad er den vigtigste årsag til, at din virksomhed ikke uddanner lærlinge? 6 5 48% 4 29% 2 19% Vi har ikke nok arbejde 2% Det er for dyrt Det er for besværligt 2% Vi kan ikke blive godkendt Andre årsager Antal respondenter: 218 Omkring halvdelen af virksomhederne svarer, at grunden til at de ikke uddanner lærlinge er fordi de ikke har nok arbejde. Knap hver femte virksomhed svarer derimod at det er for besværligt, mens kun 2 pct. svarer, at det er for dyrt. 2 pct. kan ikke blive godkendt til at have lærlinge, mens 29 pct. svarer, at der er andre årsager til at de ikke uddanner lærlinge. Det er bl.a.: Virksomheden er nystartet Virksomheden er et enmandsfirma Virksomheden er i gang med at blive afviklet Virksomheden er ikke klar til ansvaret Mester arbejder ikke fuldtid Samarbejdet med den tekniske skole fungerer ikke De unge har en forkert indstilling til faget Virksomhedens ejer går snart på pension Virksomheden holder pause fra at uddanne lærlinge Virksomheden kan ikke garantere, at der er nok arbejde Det er for besværligt og ufleksibelt at have lærlinge Virksomheden har en aftale med en kommende lærling Virksomheden laver kun malerberegning 28
Sagt af virksomheder, som ikke uddanner lærlinge: Jeg vil nok med tiden gerne have en lærling. "Jeg ønsker ikke alt bøvlet med lønregnskab og forsikring. Desuden er det alt for usikkert, hvad der kommer af arbejde. Erhvervsskolerne kunne udleje lærlinge på kontrakter af 3 måneders varighed. På den måde kunne de små mestre uden ansatte hjælpe med at få udlært svende uden alt det administrative bøvl. Har haft to elever fra skolen på prøve. De udeblev, var syge, sløve og så videre. Det har betydet en foreløbig fobi imod lærlinge. hvis vi havde lidt mere fast arbejde i form af flyttelejligheder, så ville vi med glæde have en ny lærling Når jeg har arbejde nok i ordrebogen, kunne jeg godt tænke mig at tage en elev ind. Jeg syntes at det er vigtigt, at der uddannes elever, og vi bør som mestre tage et ansvar. Jeg har skam udlært både voksen- og tilskudslærlinge, og jeg har fundet det meget interessant. Men jeg har oplevet at man fra skolens side ikke rigtig har gået eleverne på klingen med, om det er et fag, som de ønsker eller ej. "Det er for besværligt når man driver enkeltmands virksomhed. Alle de latterlige regler om årlig godkendelse af el-værktøj og stiger. Den tekniske skole mangler desuden vilje til at kassere de uegnede elever. 29
Fakta: Danske Malermestre Undersøgelsen er sendt til 1403 medlemmer af Danske Malermestre, hvoraf 527 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 38 pct. 56 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, fordeler antallet af lærlinge sig således: 52 pct. har 1 lærling, 34 pct. har 2-3 lærlinge, 12 pct. har 4-6 lærlinge og 2 pct. har 7 eller flere lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 24 pct. i Region Hovedstaden, 19 pct. i Region Sjælland, 27 pct. i Region Midtjylland, 8 pct. i Region Nordjylland og 22 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge ser medarbejderstaben således ud: 5 pct. har 1 ansat, 30 pct. har 2-4 ansatte, 31 pct. har 5-9 ansatte, 22 pct. har 10-19 ansatte, 11 pct. har 20-49 ansatte og 2 pct. har mere end 50 ansatte. Den samlede skoletilfredsheds-undersøgelse er sendt til 8221 virksomheder, hvoraf 2886 har svaret. Det giver en svarprocent på 35 pct. Følgende organisationer har også deltaget i undersøgelsen: Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, dofk, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, CAD og Danske Anlægsgartnere. 30