Historier fra verdens Kooperativer

Historier fra verdens Kooperativer

LESOTHO Subeng Dinosaur Youth Co-operative startede i 2007 og har nu omkring tolv medlemmer. Som navnet allerede indikerer, består kooperativet hovedsageligt af unge kooperatører, der er ivrige efter at få sig et arbejde. Subeng Dinosaur Youth Co-operative befinder sig i byen Hasimone i den lille afrikanske stat Lesotho, der er omgrænset af Sydafrika. I Subeng Dinosaur Youth Cooperative består de unges arbejde i at lokke turister til at se på spor fra dinosaurer! Kooperativet sælger guidede ture og kunsthåndværk, der er stærkt inspireret af de spor som de kæmpe uddøde krybdyr, der levede på Jorden for 230 millioner år siden, har efterladt. For at gøre opmærksom på de guidede ture, har kooperatørerne fået sat vejskilte op med henvisning til dinosaursporene. Et tiltag, der har øget antallet af besøgende og dermed forbedret de unges indtjening. De unge kooperatører har også

LESOTHO bygget en stenhytte med græstag. Her holder de møder og sælger deres håndværk til turisterne. Alle de penge som de unge tjener på både de guidede ture og på salget af kunsthåndværk bliver geninvesteret i kooperativet. Selv om det ikke drejer sig om særlig mange penge, giver kooperativets indtjening de unge mulighed for at købe mad samt nye materialer, så de kan producere endnu flere kunsthåndværk. Interessant nok, er de unge medlemmer af den opfattelse, at det selvfølgelig vil tage tid for kooperativet at vokse sig stort. Men de unge håber også, at med tiden vil kooperativet kunne give dem en betydelig større indtægt, så de bedre er i stand til at kunne klare sig. Kooperatørerne kommer dagligt for enten at give guidede ture til turisterne eller lave kunsthåndværk. Selv om de unge er arbejdsløse og uden en chance for at få sig et fast job, anser de alligevel deres arbejde i kooperativet som et rigtigt job. Et job, der giver dem mulighed for at udvikle sig selv og have et levebrød. For de unge er kooperativet et middel til at de får noget konstruktivt ud af deres hverdag. De unge tror, at hvis kooperativet ikke eksisterede, ville de måske være mere tilbøjelige til at blive involveret i kriminelle eller risikobetonede aktiviteter som fx at tage stoffer eller drikke. En ting er dog sikkert, arbejdet og engagementet i kooperativet har bragt de unge på rette spor!

USA Kun to blokke fra UCLA s campus tilbyder en kooperativ boligforening billig indkvartering inkl. måltider til 500 US dollars (kr. 2900) om måneden til studerende og gæstelærere på University of California (UCLA). Boligkooperativet UCHA (University Cooperative Housing Association) også kaldt The Co-op blev stiftet af UCLA helt tilbage i 1938. Boligkooperativets væsentligste mission er at fremme den sociale velfærd i samfundet ved at tilbyde lav husleje til studerende, uanset race, tro eller ophav, og dermed bidrage til at afskaffe de fordomme og den diskrimination, der ofte finder sted ved udlejning af boliger til unge. det man ellers fandt andre steder. Hvert år ankommer studerende, gæstelærere og undervisere fra hele verdenen, hvilket tydeligt afspejler sig i boligforeningens kulturelle og uddannelsesmæssige mangfoldighed. Som den italienske studerende Ricardo Bodini fortæller bar The Co-op præg af at være en ret blandet forening af beboere, hvad angik farve, nationalitet og alder. Dette gjorde, ifølge Bodini, at der var langt større kammeratskab blandt de studerende end Ikke alene levede vi sammen, men vi var en del af et fællesskab, der værnede om en fælles interesse, nemlig The Co-op, tilføjer Bodini. For de mere end 400 beboere indebærer livet på campussen dog også en række forpligtelser; Hvert kvartal skal samtlige beboere udføre en fire-timers turnus, bestående af forskelligt arbejde lige fra postsortering, madlavning og havearbejde til organisering af sociale begivenheder samt pasning af den kooperative butik.

Fordi beboerne bidrager med en så stor fælles arbejdsindsats, er der mindre behov for at ansætte personale til at klare The Co-op s mere almindelige drift. Ifølge Arusha Weerasinghe, som er den kooperative boligforenings Adm. Direktør, er den fælles arbejdsindsats med til at holde omkostningerne ned. Men vigtigst af alt giver den fælles arbejdsindsats de unge studerende vigtige fordele: Den erfaring de studerende får ved at arbejde på The Co-op er aldeles relevant, når de søger ind på uddannelser som fx ledelse og jura, for ikke at nævne, at en sådan erfaring vil altid kunne bruges i deres fremtidige karriere, siger Weerasinghe. Udover den fælles arbejdsindsats træffer beboerne vigtige beslutninger om fx stedets daglige ledelse, organisation og aktiviteter. Ifølge Riccardo var han heldig med at opleve fordelene ved at bo i en kooperativ boligforening som The Co-op: Da jeg først kom hertil var organisationen ikke helt i top. Til alt held foretog vi nogle store forandringer, hvad angik bestyrelsen og personalet; Vi ansatte den nuværende direktør og fik effektiviseret en række tjenester. Jeg vover at påstå, at det ville ikke kunne lade sig gøre andre steder. En af The Co-op s store udfordringer er ganske vist den naturlige udskiftning, der hvert år finder sted, siger Arusha. Han tilføjer: På den ene side er The Co-op en virksomhed, som skal være effektiv og produktiv således, at den ikke taber fortjeneste. På den anden side bliver The Co-op drevet af studerende, som måske mangler relevante kvalifikationer eller erfaring til at træffe de nødvendige beslutninger. Ikke desto mindre er det lykkedes The Co-op at overleve og udvikle sig i næsten 75 år ved at tilbyde billige boliger samt give UCLA s mange generationer af studerende en følelse af fællesskab: Det er 13 år siden jeg har boet her, og jeg er stadig i kontakt med mange af de venner som boede på The Co-op, siger Riccardo. Det at vi levede sammen, studerede sammen og spillede sammen her, skabte et stærkt bånd, som vil vare bestandigt. USA

Indonesien I det lille fattige samfund Toisapu, på Molukkerne (Indonesien), var de indfødte vant til at betragte muskatnødden som affald. Beboerne ville alene bruge muskatblommen og smed frøkappen, det vil sige selve frugten, ud. Dette ændrede dog sig i 2010 da Sejuk Women Cooperative fandt på den geniale idé at bruge muskatfrugten til at producere juice. I begyndelsen producerede kooperativet alene 40 til 50 flasker juice om måneden. Nu har kooperativet en månedlig produktion på omkring 2.400 flasker! Og produktionen stiger for hver måned. I dag får kvinderne, der deltager i projektet en bedre indkomst og dermed bedre levevilkår. Medlemskabet i kooperativet er også steget, nemlig fra 15 til 25 medlemmer. Kooperativet sælger muskatjuicen over hele landet, herunder i hovedstaden Jakarta, og eksporterer juicen til Holland. Sejuk Women Cooperative håber at kunne udvide salget til endnu flere lande i den nærmeste fremtiden. "Vi planlægger at etablere et almennyttigt kooperativ for at starte en spare- og låneordning, som kan give os mulighed for at sælge nye produkter sammen med andre husholdningsvarer," siger Genova Mercilyn Maliombo, sekretær i Sejuk Women Cooperative. Kooperativet har også planer om at deltage i sociale programmer, der vil kunne yde bedre service for medlemmerne. "Det gælder ikke alene vores økonomiske sikkerhed, men også

Indonesien lånesikkerheden for kommende investeringer i kooperativet. Vi kan drage nytte af låneordningsprincippet, især når vi planlægger at udvide vores forretningsaktiviteter til at omfatte brødproduktion og ferskvandsfiskeri," siger Genova. Etableringen af kooperativet er en del af et fælles program, det såkaldte ILO-UNIDO Pelagandongprojekt, der omfatter 21 økonomisk belastede landsbyer i tre distrikter, nemlig Ambon City, West Seram og Central Maluku. Programmets målsætning er at fremme fred og bekæmpelse af fattigdom ved at mindske social sårbarhed samt fremme den økonomiske udvikling og levevilkår blandt beboerne. Disse initiativer er i tråd med regeringens mål for så vidt angår genskabelsen og forbedringen af den kooperative bevægelse. Små, fælles erhvervsprojekter spiller således en central rolle i bestræbelserne på at øge den økonomiske vækst, som har til hensigt at mindske fattigdommen og dermed skabe flere jobmuligheder. Ifølge de seneste tal (2012), er der flere end 192.000 kooperativer i Indonesien med i alt 33,6 millioner medlemmer, svarende til 14,1 procent af den samlede befolkning. Ca. 70 procent af kooperativerne er at finde i landdistrikterne. "Indonesien er et godt eksempel på et land, hvor antallet af kooperativer er stigende. Kooperativer bidrager til den økonomiske vækst og fremmer samtidig social integration, bekæmpelse af fattigdom og en bedre bæredygtig udvikling," siger Simel ESIM, chef for ILO (International Labour Organisation) i Genève.

Korea I de ansattes lounge i POSCO Centret i Samseong-dong kvarteret I Seoul, Sydkorea, ligger den lille café, cafeoasia. Den 15. januar 2013, da frokostpausen lakker mod enden, har Nam Antika, 35, og Ban Mali, 28, travlt med at lave kaffe i caféen. De laver, efter eget udsagn mellem 200 og 300 kopper kaffe om dagen. Antika, som oprindeligt er fra Thailand, kom til Sydkorea da hun blev gift i 2007. Hun havde indtil da arbejdet som engelsklærer, men hendes ansættelse i caféen var hendes første fuldtidsjob. Hun blev ansat umiddelbart efter at have erhvervet sit certifikat som udlært barista fra Gangnam Multicultural Family Support Center sidste år. Antika arbejder seks timer om dagen, fra 9 til 15, for også at kunne passe sin fireårige søn, og har en timeløn på 5.000 won (ca. kr. 25), samt derudover adgang til diverse fornødenheder i caféen og drikkepenge. Det er lidt hårdt, fordi vi har så mange kunder, men det er også både sjovt og spændende. Jeg er efterhånden blevet ret god til at lave kaffe siger hun. Dengang jeg flyttede hertil og arbejdede som engelsklærer, måtte jeg kun tale engelsk. Men her har jeg forbedret mit koreanske og jeg kan også være der for min søn efter arbejde. Hendes kollega, Mali, emigrerede fra Cambodia da hun giftede sig med en koreansk mand for syv år siden. Jeg lærte at lave negleudsmykning og arbejdede på deltid, så dette er mit første formelle job, siger Mali. Caféen åbnede den 18. december 2012 som den første forretning drevet direkte af kooperativet cafeoasia. Ministeriet for arbejde og beskæftigelse tildelte autorisationen som landets første sociale kooperativ den 15. januar 2013. CafeOasia er en sammenslutning af sociale initiativer (caféer), som hyrer arbejdskraften blandt udenlandske kvinder som har giftet sig med koreanske mænd, samt mennesker som af den ene eller anden årsag er blevet socialt udsatte. Kooperativet tæller alt i alt ti medlemmer, såsom Tong

Korea Cafe og Coffee Road, som p.t. også har udenlandske kvinder som har giftet sig til en tilværelse i Korea, og Cafe Withus, som har mennesker med handicaps blandt sine ansatte, samt Cafe Main, som beskæftiger kvinder som har været ofre for seksuelle forbrydelser. Ifølge formanden for cafeoasia, Jeong Seon-hui, har POSCO og Social Enterprise Support Network i de sidste to år støttet flere multikulturelle socialøkonomiske virksomheder i deres opstartsfase. Der har også været andre lignende eksempler på virksomheder drevet med et socialt aspekt, men de har desværre lidt under utilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer. Vi så derfor en mulighed for at etablere et socialt kooperativ som kunne give konkurrence og skærpe kvaliteten. Med en strategi om at organisere et indkøbsfællesskab af råvarer samt fælles markedsføring og udvikling af menuen, satser cafeoasia på at styrke sin konkurrencedygtighed. Det overordnede mål for cafeoasia er at skabe et alternativt forretningskoncept som først og fremmest er til gavn for fællesskabet og hvor formålet ikke kun er at skabe profit. Kooperativets mål er at skabe grobund for at de enkelte caféers medarbejderstab udgøres af mennesker fra socialt udsatte miljøer. Vi håber således at kunne åbne flere caféer og dermed få mulighed for at ansætte mennesker fra disse miljøer og med tiden skabe et socialt forretningskoncept, siger Jeong Seon-hu. Og Jeong tilføjer: Der findes talrige eksempler fra udlandet med lignende forretningskoncepter, baseret på den socialøkonomiske vækstmodel i form af caféer, restauranter og uddannelse. Det er vores håb at kunne bane vejen for en vækstmodel der kan give arbejde til gruppen af mennesker som ellers har vanskeligt ved at indgå på arbejdsmarkedet i Korea, hvor en sådan model ikke har eksisteret tidligere.

Etiopien Hvor stammer den dejlige kaffe hos Starbucks egentlig fra? Nogle af Starbucks mere udsøgte kaffevarianter kommer fra Sidama i Etiopien, hvor Ferro Cooperative er kendt for at levere gourmet kaffe. Ferro Cooperative har været en inspirationskilde til en række andre kaffeproducerende kooperativer, som i vid udstrækning har sat Etiopien på det kaffeproducerende verdenskort, med bred anerkendelse for god smag. For at sikre det bæredygtige aspekt fungerer den økonomiske udviklingsorganisation ACDI/VOCA som garant for implementeringen af et femårigt projekt med kooperativ landbrugsproduktion i Etiopien, med økonomisk hjælp fra USAID. Uden kooperativer ville de etiopiske landmænd ikke kunne opnå markedsandele af nogen art, siger Asnake Bekele, leder af Sidama unionen. Kooperativer har været særdeles gunstige ikke blot for det Etiopiske samfund millioner af mennesker verden rundt drager nytte af kooperativer, som skaber sikkerhed og bæredygtighed for samfundsfællesskaber, store som små. Før den økonomiske støtte blev givet, var de enkelte landmænd isolerede og marginaliserede, og havde kun i ganske lille omfang adgang til at låne penge til produktion og markedsføring. Det lykkedes dog kooperativet at skabe interesse hos en

Etiopien lokal bank, som valgte at stille en lånegaranti til rådighed. Med en garanti fra USAID om halv dækning af eventuelle tab, kunne banken stille mere end en million dollars til rådighed for kooperativer af forskellig art. Dette var en milepæl for mange landmænd, som nu kunne få et økonomisk afkast, og dermed mulighed for at betale for børnenes skolegang og uddannelse, forbedre deres huse og starte egne virksomheder. Med tiden kunne landmændene arbejde sig op nedefra, opbygge nye erfaringer og nødvendige kompetencer, og fungere i selvstændige kooperativer, der skaber profit og økonomisk sikkerhed for fællesskabet. Med USAID s Cooperative Development Program fortsætter mange potentielt stærke kooperativer deres fremskridt, og bidrager på hver sin måde i udviklingen af en bæredygtig økonomi, og opbygningen af stærke fællesskaber.

Ecuador I 1970 erne var der kun én egentlig jobmulighed for indbyggerne i byen Salinas de Guaranda i Ecuador, nemlig i byens eneste saltmine. Saltminen var ikke et kooperativ, og der var ingen form for medbestemmelser for de ansatte. Minen var ejet af en enkelt mand, og arbejderne blev underbetalt og arbejdede under farlige forhold uden udsigt til nogen form for forbedring. Byen Salinas ligger på en skråning i Andesbjergene i det centrale Ecuador. Byen er omgivet af bjerge og grønne marker, der omslutter byen som et stort hyggeligt grønt tæppe. Luften er kølig og fugtig. Det var dette idylliske landskab som Fader Antonio Polo ankom til, og hvor han straks begyndte arbejdet med at ændre lokalsamfundet. I 1970 forlod Fader Polo nemlig Italien og rejste til Ecuador. Kort tid efter hans ankomst var han med til at starte et kooperativt ostemejeri i Salinas. I dag beskæftiger ostemejeriet 90% af arbejdsstyrken i Salinas og specialiserer sig i at lave ikke kun lokale oste men også oste i verdensklasse så som gruyere og parmesan. I kølvandet på succesen med det kooperative ostemejeri, fik byen øjnene op for den kooperative virksomhedsform. Kun omkring 40 år efter at kooperativet solgte sin første ost, er der nu over 18 andre kooperative virksomheder i Salinas. De producerer alt fra chokolade til fodbolde, striktrøjer

Ecuador og pølser og en masse andre ting. Byen kan prale af at have en kooperativt organiseret mølle, mekanikere, museum, ørred opdræt og hotel. Kooperativerne drives ikke som isolerede enheder. De støtter hinanden i krisetider og arbejder strategisk sammen på at udvikle produkter og være sammen om markedsføringen. Kooperativerne tilhører også en demokratisk ledet paraplyorganisation, som giver dem en platform til at arbejde sammen som virksomheder og til at beslutte, hvordan deres overskud bedst kan komme byen Salinas til gode. Byen er ikke klar til bare at hvile på laurbærrene. Ungdomsorganisationer er i færd med at oprette et kulturcenter, der skal arbejde på at forbedre Salinas unges tekniske færdigheder og kortlægge, hvordan disse færdigheder kan bruges til gavn for lokalsamfundet. Blandt borgerne i Salinas opstår der hele tiden nye ideer om, hvilke kooperative virksomheder, der kunne blive en succes. Sal betyder salt på spansk, og byens navn Salinas er opstået på grund af saltminerne i området, saltminerne hvor så mange i lokalområdet arbejdede under dårlige forhold. Men der er ingen grund til at ændre på navnet Salinas, idet for nylig blev driften af minerne genoptaget, men denne gang som kooperativt drevet miner.

Poland I en tid hvor store dele af Europa oplever følgerne af en stærkt presset økonomi, er man i Polen i fuld gang med opbygningen af en bæredygtig, social økonomi, ført an af National Auditing Union of Workers Cooperatives (NAUWC). Tilbage i 2004 blev den 2. konference om europæisk socialøkonomi (Second European Social Economy Conference) holdt i Polen, arrangeret i samarbejde med NAUWC, med ca. 800 deltagere. For første gang i Polens historie, blev vi klar over, hvordan socialøkonomien påvirker økonomien i de enkelte lande, og hvordan den øger befolkningens samlede lykkefølelse, forklarer Janusz Paszkowski, præsident for NAUWC. Lige efter mødets afslutning, blev en initiativgruppe etableret, med repræsentanter fra ngo er samt den kooperative bevægelse. Gruppen tog navnet Permanent Social Economic Conference (SKES). Siden det øjeblik, har samarbejdet mellem ngo er og den kooperative bevægelse undergået en særdeles frugtbar udvikling. Møderne holdes regelmæssigt og effekten kan mærkes direkte, for eksempel i form af en protest rettet mod det polske parlament og den polske regering, imod en ugunstig lov om kooperativer, siger Paszkowski. For to år siden blev den polske regering og SKES enige om at formulere en Socialøkonomisk Pagt. Den polske regering og SKES (herunder SKES medlemsorganisationer) tager alle del i pagten. The Polish Social Economy Meetings (OSES) udgør en af de vigtige socialøkonomiske drivkræfter i Polen. Hvert møde afholdes i en ny polsk by, og arrangeres af forskellige organisationer efter tur. Her arbejdes der hele tiden på at give momentum til den socialøkonomiske sektor, samt at styrke samarbejdet mellem denne og den polske regering. Hovedopgaven er for det meste at iværksætte og understøtte de begivenheder, der kan være med til at promovere den socialøkonomiske sektor, siger Paszkowski. Temaet på sidste møde, som blev holdt i Krakow, arrangeret af NAUWC i oktober 2012, var promoveringen af den kooperative bevægelse i Polen. Organisatorernes mål blev nået, og kampagnen var meget succesfuld, siger han. Snakken faldt ofte på kooperation, deltagerne imellem, og alle havde et bredt kendskab til feltet. Efter en dybdegående analyse af den kooperative bevægelses situation anno 2011, besluttede man i NAUWC at skærpe profilen i forhold til sine aktiviteter, for at styrke varetagelsen af de kooperative medlemmers interesser. Der blev herved etableret to fonde: Co-operative Assistance Fund samt Co-operative Promotion Fund, som begge arbejder til fordel for landets kooperativer. Endvidere har NAUWC underskrevet en såkaldt MOU hos Foreningen for Sociale og Økonomiske Interesser (TISE). Med denne har NAUWC mulighed for at optage mindre lån til finansiering af sine aktiviteter. Polske kooperativer har behov for assistance fordi de lider under følgerne af finanskrisen, og det bliver stadig sværere at skaffe finansielle ressourcer til udvikling og investering, siger Paszkowski.

Chile Som et hold af superhelte, klarer medlemmerne af the Lluke coop ethvert behov blandt kooperativerne i hele Chile. Alle konsulenter i gruppen tilbyder hver deres individuelle ekspertise og kreative evner indenfor problemløsning. Hovedfokusset i deres arbejde er på energibesparelser og styrkelse af fællesskabet blandt medlemmerne, samt jobskabelse og udvikling af en mere socialt bevidst økonomi. Lluke blev etableret i 2010, og har allerede inddraget mange forskellige slags kooperativer i deres arbejde, lige fra landbrugsorganisationer, til distributionsvirksomheder og bankdrift. Især virksomhedernes miljømæssige påvirkning fylder meget i det daglige arbejde, uden dog at udgøre en udviklingsmæssig begrænsning. Den horisontale organisationsstruktur giver medarbejderne frihed til selv at vælge deres foretrukne arbejdsform og til selv at indgå samarbejder med hinanden. Fraværet af økonomisk hierarki giver gunstige betingelser for kreativitet og idéudvikling enhver er bevidst om at deres individuelle input har samme værdi som alle andres. Denne metode med at dyrke innovative koncepter rækker endda længere ud end blot blandt Lluke-holdet indbyrdes. I stedet for en defensiv kundeservice, er samtlige konsulenter fokuserede på de større fordele i at nå ud til andre virksomheder og dermed skabe potentialer for at indgå nye partnerskaber som kan forbedre servicen overfor kunderne. Ruta Limpia er et eksempel på den dynamiske effekt, som Lluke forsøger at opnå. Med miljømæssig bæredygtighed som centrum for arbejdet, samarbejder Lluke-holdet om at udvikle et bedre leveringssystem samt at højne kvaliteten af produkterne. Løsningerne tager afsæt i fair trade, forbrugeroplysning og, i det hele taget, at styrke indtjeningsmulighederne og livskvaliteten for små eller mellemstore producenter, som, af den ene eller anden grund, endnu ikke har fået en fod indenfor på markedet.

Rwanda Kooperativer spiller en central rolle i arbejdet med at styrke fødevaresikkerheden i Rwanda, hvor de mindre landbrug har brug for assistance til at opnå adgang til markedet. Koordinator for Purchase for Progress (P4P) under FNs World Food Programme (WFP) i Rwanda, Ms. Emmanuelle Mashayo, understreger at landmændene har store udfordringer med at opnå markedsandele, og påpeger den vigtige rolle, som landbrugskooperativer spiller for fødevaresikkerheden. Afrikas tættest befolkede land, med over tusind mennesker per kvadratkilometer, har for nyligt været hærget af oversvømmelser, og Rwandas mange landmænd frygter at en sløj høst kan starte en ny fødevarekrise. Usikre priser, klimaændringer, knaphed på landbrugsjord, og manglende viden er nogle af de udfordringer, som landmænd i hele landet må kæmpe med. Ved at slå sig sammen i kooperativer, har landmændene sammen kunnet tage udfordringerne op. Gennem kooperation kan de enkelte landmænd forene deres jorde og dermed opnå stordriftsfordele. De er således også bedre rustet mod erosion af jorden.

Rwanda Regeringen har investeret i en række tiltag for at opdyrke hidtil uopdyrket land, på bjergskråninger med terrasseopdeling, med overrisling, for at skabe bedre betingelser for produktion. Disse områder gives ofte videre til landmænd igennem kooperativerne, med henblik på dyrkning af afgrøder. I disse tilfælde sørger kooperativerne for varetagelsen af jorden, på foranledning af medlemmerne, forklarer Ms Mashayo. Hun tilføjer at Landbrugsministeriet samt dets partnere, gennem et Afgrøde Intensiverings Program, bruger kooperativer til distribution af raffineret såsæd og kunstgødning til landmændene. Det er, ifølge Ms Mashayo, ikke ualmindeligt at have en uddannet agronom inden for kooperativet, især de kooperativer som dyrker vigtige afgrøder. Dette har medført forøget produktion af specielt majs. Kooperativer er også efterspurgt af regeringen og ngo er til at varetage uddannelse samt andre træningsprogrammer. WFP har via P4P-initiativet brugt de kooperative strukturer i oplæringen af teknikker til håndteringen af de høstede råvarer som majs og bønner, tilføjer Ms Mashayo. Dette har foreløbig ikke blot reduceret tabene af høsten mærkbart, men Rwanda er også, i kraft af den gode kvalitet af majs, kommet med i toppen af Det Østafrikanske Fællesskab, hvilket har forbedret landmændenes muligheder for at opnå markedsandele. Enkelte kooperativer tilbyder medlemsservice som middel til at opbygge kapacitet. Landmænd kan modtage uddannelse i produktionsteknikker og forarbejdning af afgrøderne, ligesom der tilbydes læseog skrivekurser, eller handels- og markedsføringskurser. Opnåelse af markedsandele er den største udfordring for de mindre landbrug i Rwanda, og kooperativernes opgave med at hjælpe med at styrke landmændenes økonomiske sans bliver således stadig vigtigere. Med hjælp fra kooperativerne kan landmændene tiltrække handelsfolk og indkøbere, såsom P4P, og samtidig styrke deres forhandlingsposition. Ms Mashayo tilføjer, at kooperation også er begyndt at dukke frem inden for andre sektorer som transportsektoren og råvareforarbejdning, hvor nye virksomheder dukker op, med eget produktionsudstyr, lastbiler og maskiner. Denne nye udvikling er til fordel for nærmiljøet, med skabelse af beskæftigelse og øget velstand. Det skaber mere indkomst og styrker fødevaresikkerheden, konkluderer koordinatoren for Purchase for Progress.

Danmark Af Martin Merrild Uddannelsesminister Morten Østergaard fik sin sag for, da han den 20. februar 2013 trådte ind i bygning 23 på Københavns Universitet Amager for at mødes med flere hundrede studerende, der er vrede over regeringens reform af SU-systemet, vedtaget den 18. april 2013, og udsigten til kommende besparelser i deres levebrød. Reformforslaget har i høj grad sat de studerendes økonomiske betingelser på dagsordenen, som en kamp mellem den såkaldte krævementalitet og behovet for at skabe velfungerende rammer for de studerende. Diskussionen har bølget frem og tilbage, siden den tidligere regering forsøgte at gennemføre lignende besparelser tilbage i 2010. Dengang løb regeringen dog panden mod en mur, og reformen blev droppet. I et debatindlæg i Politiken, den 7. januar 2012, skrev 22-årige Sofie V. Jensen om sin frustration over den manglende tolerance, hun oplevede at blive mødt med fra omverdenen, når hun i sin hverdag måtte kæmpe for retten til at kalde sig fattig: Jeg er træt af at få at vide, at jeg ikke kan kalde mig fattig fordi jeg selv har valgt det liv, jeg lever. Blandt hovedpunkterne i det nye udspil er, at Statens Uddannelsesstøtte i perioden fra 2014 til 2021 skal reguleres med samme procentsats som de øvrige indkomstoverførsler. Forslaget vil indebære at de studerende vil få en indkomstfremgang, der er mindre end den ellers ville være dog med den forventning, at de studerende, ligesom modtagere af overførselsindkomster, vil opleve at ydelsen i gennemsnit over perioden bevarer sin købekraft. Kritikerne af regeringens forslag har siden det blev fremlagt forsøget at gøre opmærksom på reformens sociale konsekvenser, hvor en af de største bekymringer er, at kravet til de studerende om at gennemføre studiet på maksimalt fem år vil afskrække nogle fra overhovedet at påbegynde en uddannelse.

Danmark Livet som studerende er en prøvelse for enhver, uanset indkomstniveau, men udsigten til at miste retten til SU efter det femte år kan være barsk, hvis man ønsker at bruge længere tid til fordybelse og personlig udvikling under sit studium. Behovet for nytænkning af de studerendes hverdag kan måske bidrage til at skabe mere gunstige rammer for den enkeltes studieliv, og dermed give øget motivation til at gøre den nødvendige indsats. Men initiativerne må nødvendigvis tages af de studerende selv, hvilket man også er klar til, som Karl Kristensen, næstformand i Studenterrådet ved Københavns Universitet, påpeger: Studerende på landets universiteter er bevidst blevet selvstændiggjorte. Det er en værdi vi støder på hver gang vi argumenterer for at vi har brug for mere end 4 timers undervisning om ugen, når vi forholder os kritisk til høj brugerbetaling eller når vi kæmper for at få et stærkere studiemiljø på CAMPUS. Det er ikke ubetinget dårligt, men det betyder at hvis vi vil ha' forandringer i vores hverdag, så skal vi selv skabe dem. Dét kunne studenterkooperativer sagtens bidrage mere til. Hvorfor bygger vi ikke kollegier, sælger kompendier eller driver kantinerne?. Lang tradition i USA Individualismen og konkurrencementaliteten har i mange år haft gunstige kår i den vestlige kultur, og den enkeltes succes er i høj grad bundet til den individuelle indsats. Et kollegieværelse er for mange studerende et godt valg, der giver tag over hovedet, og ro til at koncentrere sig om studiet. Men skeler vi til de lande, vi normalt sammenligner os med, støder vi måske på nye måder at strukturere hverdagen på, der kan være til gavn for den enkelte og for fællesskabet. Til forskel fra eksempelvis at leje en andelsbolig til markedspris, betaler beboerne i et studenterkooperativ for at leje et medlemskab af kooperativet. Det er dermed medlemmerne der i fællesskab administrerer og er ansvarlige for de huslige gøremål. Kigger vi tilbage i tiden, blev den store depression i 1930 erne startskuddet for en større bølge af studenterkooperativer i USA som siden har udviklet en lang tradition for disse boligtyper. I Europa har vi kun enkelte eksempler på studenterejede boligkooperativer, for eksempel ved Manchester Metropolitan University. De første eksempler på studenterejede kooperativer opstod ved Northwestern University og Wellesley College omkring 1915, primært for kvinder.

Danmark Studenterejede og drevne kooperativer opstod primært ud fra et økonomisk perspektiv, for at skabe billige boliger til de studerende. Men udover de økonomiske fordele giver studenterkooperativerne også de studerende mulighed for at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. North American Students of Cooperation (NASCO) er en sammenslutning af studenterkooperativer, som tilbyder rådgivning af den daglige drift af kooperativer, og bistår ved opstart og udvikling af nye foreninger. Nasco fungerer også som interesseorganisation og talerør for kooperativer overfor regeringen, universiteter og diverse foreninger. De uddanner i ledelse, og faciliterer virkeliggørelsen af den kooperative vision blandt de studerende og unge i almindelighed. Siden 1968 har Nasco støttet samarbejdet og kommunikationen mellem de studerende, kooperative medarbejdere, aktivister, og andre interessenter, som alle vedkender sig de kooperative principper i deres arbejde. Nasco udbyder uddannelse samt teknisk assistance til medlemmerne og arbejder for at skabe opmærksomhed om kooperation i den brede offentlighed, og udbrede de kooperative principper og den kooperative filosofi, som bygger på værdier om medarbejdereje, selvhjælp, medlemsansvar, demokrati, lighed, retfærdighed og solidaritet. Allerede tilbage i 1882 startede en gruppe studerende ved Harvard University deres eget kooperativ, i dag kaldet The Coop. Til at starte med var der blot tale om et sted hvor de studerende kunne købe bøger, kul, træ og diverse skoleudstyr. The Coop er nu en af de største akademiske boghandlere i USA, og den årlige medlemskontingent er stadig 1$, som den var i 1882. I 1913, da Massachusetts Institute of Technology (MIT) flyttede fra Boston til Cambridge (i