Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Maj 2015

Relaterede dokumenter
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Østjylland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

AMK-Midt-Nord Marts Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

AMK-Øst 11. januar Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

AMK-Øst 15. januar Status på reformer og indsats RAR Bornholm

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

AMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Beskæftigelsesreform. Langtidsledighed. Aktivering. Kontakt. Andel i job 3 mdr. efter nyledighed. 1. samtale inden for 1 mdr.

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Borgere på offentlig forsørgelse

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

Status på indsats RAR Sjælland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

AMK-Øst 21. april Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Status på indsats RAR Bornholm

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Status på indsats RAR Sjælland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Status på indsats RAR Sjælland

MARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

Status på indsats RAR Hovedstaden

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Status på indsats RAR Hovedstaden

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Hovedkonklusioner - Udfordringer

DECEMBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HELE LANDET

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Transkript:

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nord jylland Maj 2015 1

Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og o målrettett indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig. 1. Udvikling i langtidsledighed, dec. 13 dec. 144 Fig. 2. Andel dagpengemodtagere derr får første samtale inden for første måned, 4. kvt. 13 3. kvt. 14 Fig. 3. Aktiveringsforløb for dagpengemodtagere fordelt på redskab, nov. 14 Ledighed og langtidsledighed falder Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år. Som figur 1 viser, er der dog stor variation mellem de nordjyske kommuner i, hvor meget langtidsledigheden falder. I Rebild er langtidsledigheden faldet med 25 pct., mens den i Mariagerfjord er steget medd 6 pct. Aalborg er der andel langtidsledige udd af gruppenn af ledige. udover den kommune, derr har den største Fælles og intensiveret kontaktforløb Med reformen skal s de ledige have mindst 6 samta ler med jobcenteret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf mindst énn fælles samtale med a kassen. De nordjyske jobcentre har forskellige ud og inten siv kontakt. Somm figur 2 viser, så får 44 pct. af dag pengemodtagerne i Rebild første samtale inden for den første måneds ledighed, mens dett blot drejerr sig om 17 pct. af dagpengemodtagernee i Hjørring, Brønderslev og Thisted. Reglerne om det intensive redee kontaktforløb træder først i kraft 1. juli 2015. Det skal dog bemærkes, at figur 2 kun viser de sam taler, der er registreret som nulstillende. Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificeringg Reformen lægger op til en mere individuel indsatss til dagpengemodtagerne, med fokus på de virksom hedsrettede tilbud. Samtidig målrettes uddannel sesmidlerne ift. ledige, der r mangler kompetencer, og ift. områder, hvor der er efterspørgsel efter ar bejdskraft. Som figur 3 viser, så er der meget stor forskel i, hvilke aktiveringstilbud dee nordjyske kommuner anvender. I Rebild var 90 pct. af de afgivne tilbud i gangspunkter ift. at arbejdee med en tidlig november 2014 virksomhedsrettede, mod 28 pct. i Thisted. I hele Nordjylland N er det 43 pct. Der er des an vender ordinærr uddannelse. Undersøgelser peger desuden på, at nogen af dee grupper, der i dag får mest uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, er grupper, der i forvejen har meget uddannelse, f.eks.. uden også forskel på, hvor meget jobcentrene akademikere. Der er således et potentiale i forhold til yderligere at målrette m uddannelsesindsatsen. 2

Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede ind bygger sam tidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres d kontanthjælp, og at de aktivi tetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarke edet gennem en tværgående og helhedsorienteret sats for de ufaglærte unge, der i stedet for at fåå kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen indsats. Fig. 4. Udvikling i kontant og uddannelseshjælp Nord, indeks mar. 14=1000 Færre unge får kontant ogg uddannelseshjælp Det samlede antal borgeree på kontant eller ud set s uændret over det seneste år. Det dækker dog over, at antal let af over 30 årige og unge under 25 år er stegett med hhv. 3 ogg 4 pct. Mens der blandt de 25 29 årige, er sket ett fald på 2 pct. dannelseshjælpp i Nordjylland er stort i RAR Fig. 5. Udvikling i unge under 30 år på kontant og ud dannelseshjælp, mar. 14 mar. 15 Fig. 6. Andel langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, mar. 15 Der er dog fleree unge der er gået i uddannelse 1, og ligeledes er derr færre unge, der påbegynder forløb på kontant eller uddannelseshjælp. I 4. kvartal 2014 var der således 10 pct. færre unge, der påbe gyndte et forløb på kontant eller uddannelses hjælp end i 4. kvartal 2013. Udviklingen i antallet af unge kontant og uddan med udviklin gen i hele landet. Det dækker dog over store for skelle blandt de nordjyske kommuner. I Frederiks havn/læsø har der såledess været et fald på 8 pct., mens der i Jammerbugt har været en stigning på 16 pct. over dett seneste år.. nelseshjælpsmodtagere er på niveau Alle skal have en e aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontant hjælpsmodtagere har været faldende men som figur 6 viser, er der dog fortsat 22 pct. af de langva der ikke har fået et beskæftigelsesrettett tilbud det seneste år rige kontanthjælpsager i Nordjylland, flest i Mariagerfjord. Med reformenn styrkes den uddannelsesrettedee indsats for de unge på uddannelseshjælp. Det vil bl.a. være gennem brobygningsprojekter og brug uddannelsesmentorer. I marts 2015 var v 49% af de aktiverede jobparate kontanthjælpsmodtagere og de åbenlyst uddan og 13% var i nytteindsats. nelsesparate i et virksomhedsrettet tilbud 1 Se bl.a. Beskæftigelsesministeriet (august 2014): Kontanthjælpsanalyse flere unge kommer i uddannelse 3

Status på førtidspensions og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions og fleksjobreformen i kraft. Med M reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourcefor løb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig. 7. Andel af befolkningen i fleksjob efter ny ordning eller ressourceforløb, nov. 14. Fig. 8. Andel re, mar. 15 aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtage Fig. 9. Fleksjob efter ny ordning fordelt på timetal, aug. 14 Flere i ressourceforløb og fleksjob Antallet af borgere, der kommer i ressourceforløb og fleksjob, har det seneste år værett stærkt sti i res sourceforløb således steget fra 208 til 999 fra no vember 13 til november 14, mens antallet i fleks job er steget fra f ca. 6.7433 til 7.319. Som figur 7 gende. I Nordjylland er antallet af borgere viser, er der dog meget stor forskel på de nordjy ordninger. I ske kommuners anvendelse de to Aalborg er 0,5 pct. af befolkningen i ressourcefor det drejerr sig om næsten 1,2 pct. i Thisted. Tilgangen til førtidspensionn er faldet kraftigt siden 2010 pga. et stærkt fokus fra kommunerne og pga. implementeringen af reformen. Det seneste år er der kommet 1.020 færre borgere i Nordjylland på førtidspension.. løb eller fleksjob efter ny ordning, mens Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en indivi inddragelsee af både beskæftigelsesrettede, sociale og sund hedsmæssige tilbud. t Der er, som figur 8 viser, stor forskel på, hvor meget ressourceforløbsmodtager ne får beskæftigelsesrettede tilbud i de nordjyske kommuner fra f 7 pct. i Brønderslev til 33 pct. i duel og helhedsorienteret indsats med Vesthimmerland. Også for denne gruppe kan sær virksomme. Langt størstedelen af aktiveringen er dog vejled ning og opkvalificering. Progression i timetallet i fleksjob Med reformen blev det muligt at give fleksjob f også til borgere, derr kun er i stand til at arbejde ganske få timer om ugen. Som figur 9 viser, så er det i høj grad lykkedes at oprette fleksjob på få f timer. 74 pct. af fleksjobbene efter ny ordning i Nordjyllandd er således på under u 10 timer, og 29 pct. er på un der 5 timer. Det er positivt, at disse grupper såle des får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog væsentligtt at have fokus på at udvikle disse borgeres arbejdsevne og det timetal, de er i stand til at ligt virksomhedsrettede tilbud være arbejde. 4

Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformenn indebærer,, at tids der ikke punktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desu til den fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede bud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig. 10. Udvikling i antal fuldtidspersoner sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, mar. 14 mar. 15 Fig. 11. Andel af sygemeldte i jobafklaringsforløb, mar. 15 Udviklingen i sygedagpengs ge Som figur 10 viser, har der det seneste år været et meget lille faldd i antallet aff borgere på sygedag Der penge eller i jobafklaringsforløb i Nordjylland. er sket et fald på 0,1 pct. Der er stor variation mellem de nordjyske kommuner. I Mariagerfjord har der været et fald på 111 pct. mens Vesthim merland har haft en stigning på 8 pct. Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5 måne overgået derstidspunktet ikke er blevet forlænget, til jobafklaringsforløb. I december 2014 var ca. 540 sygemeldte i Nordjylland i et jobafklaringsfor Det løb det svarer til 7 pct. aff de sygemeldte. varierer fra 2 pct. p i Thisted til 18 pct. i Rebild, jf. figur 11. Tidlig og virksomhedsrettet indsats Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risi ko for langvarige sygeforløb. Fig. 12. Andel sygedagpengemodtagere i delvis raskmel syge ding/virksomhedsrettet tilbud (1. kvt.. 15) og andel dagpengemodtagere der får 1. samtale inden for 2 måne der (3. kvt. 13 2. kvt. 14) Samtidig lægger reformen op til en tidligere ind eller virk sats bl.a. med mulighed for, at borgeree somheder kan anmode kommunen om at iværk Herud sætte en særligg tidlig indsats i risikosager. over lægger reformen op til et styrket fokus f på at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejds eller markedet gennem delvise raskmeldinger virksomhedsrettede tilbud. Figur 12 viser den d nuværende indsats for f syge Figuren sammenholder, hvor mange sygemeldte der får delvise raskmeldinger/virksomhedsrettede tilbud med, hvor mange sygedagpengemodtagere der får samtaler inden for 2 måneder. Figuren dagpengemodtagerne i de nordjyske kommuner. viser en stor variation mellem kommunerne. F.eks. er der i Morsø M både relativt få sygemeldte, der kommer i delvis d raskmelding/ virksomhedsret mens Brønderslev ligger højt på begge tett tilbud og får samtale inden for 2 måneder, parametre. 5