Seksuelle bivirkninger ved lægemidler

Sexologi Seksuelle bivirkninger ved lægemidler Af Kristine Krakauer, Ellids Kristensen og Annamaria Giraldi Biografi Kristine Krakauer er reservelæge, Ellids Kristensen er overlæge og klinisk lektor, og Annamaria Giraldi er ph.d., overlæge og ekstern lektor. Alle tre er ansat ved Sexologisk Klinik, sykiatrisk Center København. Sexologisk Kliniks adresse Afsnit 7411, Sexologisk Klinik, sykiatrisk Center København, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: kristine. krakauer@regionh.dk Seksuelle bivirkninger ved medicin er både frygtede og kan være svære at italesætte måske både for patient og læge. Mekanismerne bag seksuel dysfunktion er et kompliceret samspil mellem grundsygdom, psyke, sociale faktorer og behandling. Denne grundige artikel giver et overblik over aktuel viden om seksuelle bivirkninger ved lægemidler samt forslag til, hvordan de kan håndteres. Mange lægemidler giver seksuelle bivirkninger. Alligevel undlader tre ud af fire patienter med seksuelle bivirkninger at nævne det for lægen, medmindre de bliver direkte adspurgt. ga. seksuelle bivirkninger ændrer eller ophører mange med den medicinske behandling uden at informere lægen (1). Årsagen er formentlig, at nogle patienter er utilpasse ved selv at tage emnet op og tror, at lægen ikke ønsker at høre om det, mens andre er tilbøjelige til at tænke, at seksuel dysfunktion er en normal følge af alderen, og derfor ikke kæder det sammen med den medicinske behandling. Som følge heraf sker en underrapportering af seksuelle bivirkninger og en undervurdering af problemet (1). Denne oversigtsartikel gennemgår seksuelle bivirkninger ved forskellige typer lægemidler ud fra den tilgængelige litteratur og kommer med forslag til håndtering. Konsekvenser af seksuelle bivirkninger Seksuel dysfunktion påvirker livskvaliteten. Negative tanker om egne seksuelle evner kan resultere i nedtrykthed og øget angst, hvilket kan forstærke den seksuelle dysfunktion og i sidste ende føre til undgåelse af sex. Selv efter seponering af den medicinske behandling kan usikkerheden persistere og vedligeholde problemet. Den ene parts seksuelle dysfunktion påvirker ofte parforholdet og medfører tab af emotionel og 253

Sexologi fysisk intimitet, og ikke sjældent udvikler partneren også seksuelle problemer såsom nedsat seksuel lyst. Et andet problem er, at nogle patienter i stedet for at rådføre sig med lægen på egen hånd køber DE- 5-hæmmere (potensmidler) på det illegale marked, hvilket kan føre til interaktion med andre lægemidler og i værste fald forgiftning. Hvornår er det en seksuel bivirkning? For at man kan tale om seksuelle bivirkninger, skal der være tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingsstart eller dosisøgning og udvikling af det seksuelle problem. Årsagssammenhængen kan dog være uklar, da den tilgrundliggende sygdom i sig selv kan påvirke patientens seksualitet både fysisk og psykisk. F.eks. medfører ubehandlet depression, kronisk nyresygdom, urinvejssygdom, diabetes, epilepsi og iskæmisk hjertesygdom hyppigt seksuel dysfunktion (2). Yderligere moduleres effekten på den seksuelle funktion af faktorer som personlighed, evnen til coping, kropsopfattelse, tidligere seksuelle oplevelser, forholdet til partneren, og om der er andre stressende faktorer i patientens liv (2). Hvad er seksuel dysfunktion? Lægemidler kan påvirke seksualiteten uspecifikt eller specifikt. Uspecifikke påvirkninger er ændringer i almentilstand, udseende, psyke eller lignende, som påvirker den seksuelle funktion. Det kan eksempelvis være lægemiddelinduceret kvalme, træthed, ændret fedtfordeling, akne, gynækomasti eller tristhed. Specifikke påvirkninger omfatter selve den seksuelle anatomi eller fysiologi. Menneskets seksuelle respons inddeles traditionelt i faser seksuel lyst, ophidselse, orgasme/ejakulation og resolution og lægemidler kan forstyrre stort set alle faser (Tabel 1). Tabel 1 / seksuelle dysfunktioner hos mænd og kvinder ifølge ICD-10. Mænd Kvinder Månedsskrift for almen praksis marts 2013 F52.0 Nedsat eller manglende seksuel lyst Nedsat eller manglende seksuel lyst F52.10 Seksuel aversion Seksuel aversion F52.11 Manglende seksuel lystfølelse Manglende seksuel lystfølelse F52.2 Erektiv dysfunktion Mangelfuld lubrikation F52.3 Ejakulation indtræder ikke eller er stærkt forsinket Orgasme indtræder ikke eller er stærkt forsinket F52.4 ræmatur ejakulation F52.5 Nonorganisk vaginisme F52.6 Nonorganisk dyspareuni Nonorganisk dyspareuni F52.7 Øget seksualaktivitet Øget seksualaktivitet F52.8 Anden nonorganisk seksuel dysfunktion F52.9 Nonorganisk seksuel dysfunktion, uspecificeret Anden nonorganisk seksuel dysfunktion Nonorganisk seksuel dysfunktion, uspecificeret 254

Udredning af seksuelle bivirkninger Som nævnt kan det være svært at vurdere, om en seksuel dysfunktion er forårsaget af et lægemiddel eller skyldes andre faktorer såsom medicinsk sygdom, psykisk sygdom, sociale faktorer, misbrug eller problemer i parforholdet. Inden ordination af et lægemiddel kan man indsamle basal information om patientens seksuelle funktion for senere at have et sammenligningsgrundlag. Efter behandlingsstart kan pausering eller nedsættelse af dosis give en fornemmelse af sammenhængen med den seksuelle dysfunktion. Det er ofte nødvendigt at spørge patienten direkte om seksuel dysfunktion. Man kan starte med generelle spørgsmål og siden uddybe med specifikke spørgsmål. Eksempler på relevante spørgsmål: Nogle patienter i denne behandling oplever seksuelle problemer. Er det noget, du har mærket noget til? røv at beskrive det seksuelle problem. Har du problemer med seksuel lyst/rejsning/at blive våd/få udløsning eller orgasme? Hvornår startede problemet? Opstod det samtidigt med behandlingen/ dosisøgningen? Har du oplevet dette problem eller andre seksuelle problemer tidligere i dit liv? Er problemet til stede altid og med alle partnere eller kun i nogle situationer og med nogle partnere? Er det også til stede, når du stimulerer dig selv? Har du andre forklaringer på problemet end den medicinske behandling? af seksuelle bivirkninger Nedenfor vil de enkelte lægemiddelgruppers seksuelle bivirkninger blive gennemgået, og for hver gruppe gives specifikke forslag til håndtering. For at undgå mange gentagelser samles her de råd, som gælder for de fleste lægemiddelgrupper se Tabel 2. Lægemiddelgruppers seksuelle bivirkninger Antidepressiva Ubehandlet depression giver seksuel dysfunktion hos 35-50 % i form af især nedsat seksuel lyst, men også erektiv dysfunktion (ED), ophidselses- og orgasmeproblemer. Vellykket behandling af depressionen kan bedre seksualfunktionen, men den antidepressive behandling kan også virke negativt på seksualfunktionen (3) (Tabel 3). 255

Figur 2 / Til afhjælpning af sexuelle bivirkninger kan indgå hjælpemidler som penisring, vacuumpumpe, glidecreme, vibrator o.a. Foto: Colourbox Månedsskrift for almen praksis marts 2013 256 SSRI (selective serotonin reuptake inhibitors) Citalopram, fluoxetin, paroxetin og sertralin medfører seksuel dysfunktion hos 70-100% med påvirkning af alle faser af det seksuelle respons (3). Escitalopram og fluvoxamin giver seksuel dysfunktion hos 10-50% (3). Escitalopram giver især orgasme- og ejakulationsproblemer, mens fluvoxamin især giver nedsat seksuel lyst, nedsat lubrikation og ED (3). Flere kasuistikker beskriver uønsket høj seksuel lyst og spontane orgasmer ved opstart eller seponering af SSRI (3, 4). SNRI (serotonin and noradrenaline reuptake inhibitors) Duloxetin medfører seksuel dysfunktion hos 30-50 % med påvirkning af alle faser af det seksuelle respons (3). Venlafaxin giver seksuel dysfunktion hos 70-100% med påvirkning af alle faser af det seksuelle respons (3). NaSSA (noradrenergic and specific serotonergic antidepressants) Mirtazapin giver seksuel dysfunktion hos 10-30% med påvirkning af alle faser af det seksuelle respons (3).

TCA (tricykliske antidepressiva) Imipramin giver seksuel dysfunktion hos 30-50% med påvirkning af alle faser af det seksuelle respons (3). Clomipramin, amitriptylin og andre ældre TCA medfører problemer hos 70-100% med især ejakulations- og orgasmeproblemer (3). Melatoninagonister Agomelatin er et nyere antidepressivum, som ikke har seksuelle bivirkninger, men muligvis kan bedre seksualfunktionen (3). NRDI (noradrenaline and dopamine reuptake inhibitors) Bupropion er et antidepressivum, som kun er registreret til rygestop i Danmark. Det har ikke seksuelle bivirkninger, men kan muligvis bedre seksualfunktionen (se nedenfor) (3, 4). NARI (noradrenaline reuptake inhibitors) Reboxetin har formentlig færre bivirkninger end SSRI. Tabel 2 / af seksuelle bivirkninger. Generelt for begge køn Dosisreduktion til mindste effektive dosis ræparatskifte til lægemiddel med færre seksuelle bivirkninger Forskydning af dosis for præparater med kort halveringstid (indtages så langt fra seksuel aktivitet som muligt især ved SSRI-behandling) ausering i en til flere dage (drug holidays). Der rådes til forsigtighed pga. risiko for nonkomplians, symptomgennembrud og seponeringssymptomer Mænd Kvinder Lægemidler DE-5-hæmmere Intrakavernøs injektion (alprostadil eller aviptadil + fentolamin) Buspiron (se»anxiolytika«) eller bupropion (se»antidepressiva«) kan gives som tillægsbehandling ved SSRIinduceret seksuel dysfunktion Hormontilskud ved hormonforstyrrelser pga. f.eks. antiepileptika Hjælpemidler enisring Vakuumpumpe Vibrator Erotisk litteratur, blade og bøger enisimplantat DE-5-hæmmere har vist effekt ved seksuel dysfunktion pga. SSRI- og måske antiepileptisk behandling Hormontilskud ved hormonforstyrrelser pga. f.eks. antiepileptika Buspiron eller bupropion kan gives som tillægsbehandling ved SSRI-induceret seksuel dysfunktion Vaginalt østrogentilskud Mandelolie og glidecreme Speciel vaginalcreme uden hormoner (f.eks. Replens) Vibrator Erotisk litteratur, blade og bøger Andet Udvidelse af seksuel adfærd med f.eks. kraftigere stimulation og andre stillinger Alternative seksuelle samværsformer hvor fokus flyttes fra præstation (rejsning og orgasme) til intimitet og nærhed Bearbejde negativ kropsopfattelse eller præstationsangst Bearbejde læderet maskulinitets-/feminitetsfølelse Samlivsterapi DE-5-hæmmere: potensmidler; SSRI = selective serotonin reuptake inhibitors. 257

Sexologi Monoaminooxidase inhibitors Moclobemid giver muligvis nedsat seksuel lyst, nedsat lubrikation og ED (3). Selegelin (parkinsonmiddel) giver formentlig ikke seksuelle bivirkninger (3). Dosisreduktion, præparatskifte, forskydning af dosis og drug holidays kan forsøges. Enkelte mindre studier har vist bedring af seksualfunktionen hos patienter i SSRI-behandling, ved tillæg af daglige doser bupropion 300-450 mg eller buspiron 60 mg eller ved on demand-behandling med enkeltdoser bupropion 75-150 mg 1-2 timer før coitus (1, 4). DE-5-hæmmere har vist signifikant bedring af seksuel formåen hos op mod 55% af mænd med SSRI-induceret seksuel dysfunktion. Hos kvinder med SSRI-induceret seksuel dysfunktion har et studie vist, at DE-5-hæmmere kan bedre ophidselse og orgasme signifikant. DE- 5-hæmmere er ikke registreret til behandling af kvinder, hvorfor be- Tabel 3 / Seksuelle bivirkninger ved antidepressive midler (3, 4). 258 SSRI Citalopram Escitalopram Fluoxetin Fluvoxamin aroxetin Sertralin SNRI Duloxetin Venlafaxin Kvinder og mænd lyst lubrikation/ erektiv dysfunktion + + orgasme/ ejakulation + +? + NaSSA Mirtazapin TCA Imipramin Clomipramin?? + Melatoninagonister Agomelatin? NRDI Bupropion NARI Reboxetin???? MAO-I Selegelin Moclobemid total seksuel dysfunktion (inkluderer alle faser) + + + + + + + MAO-I = monoaminooxidase inhibitors; NARI = noradrenaline reuptake inhibitors; NaSSA = noradrenergic and specific serotonergic antidepressants; NRDI = noradrenaline and dopamine reuptake inhibitors; SNRI = serotonin and noradrenaline reuptake inhibitors; SSRI = selective serotonin reuptake inhibitors; TCA = tricykliske antidepressiva. : 10-30% bivirkninger; +: 30-50% bivirkninger; : 50-70% bivirkninger; +: 70-100% bivirkninger;?: Utilstrækkelig viden, : Bivirkninger svarende til placebo. +??

handlingen er off-label. Der kan søges enkelttilskud til behandling med DE-5-hæmmere, såfremt den seksuelle dysfunktion skyldes bivirkninger af nødvendig medicin, som det ikke har været muligt at substituere med anden medicin uden seksuelle bivirkninger. Antipsykotika Skizofreni kan ubehandlet medføre reduktion i seksuelle tanker og lyst, og der ses ofte en kvalitativ ændring, således at patienterne hyppigere engagerer sig i autoerotisk adfærd end i seksuelle relationer (5). Antipsykotika giver hyppigt seksuelle bivirkninger med nedsat seksuel lyst, lubrikations- og orgasmeproblemer hos kvinder og nedsat seksuel lyst, ED- og ejakulationsproblemer hos mænd (5). Seksuelle bivirkninger ses især for stoffer, der øger prolaktinniveauet og blokerer dopaminreceptorer (5). Visse stoffer (f.eks. clozapin, thioridazin, haloperidol og risperidon) giver seksuel dysfunktion hos 30-70% og er en vigtig årsag til nonkomplians (5). Andre antipsykotika (quetiapin, ziprasidon, perphenazin og aripiprazol) har betydelig færre bivirkninger (5). Dosisreduktion, præparatskifte og drug holidays kan forsøges (5). DE- 5-hæmmere kan forsøges til mænd. Stemningsstabiliserende lægemidler Ubehandlet bipolar lidelse kan som ved depression give nedsat seksuel lyst, hæmmet ophidselse og orgasmeproblemer, men derudover ses periodevis øget seksuel lyst og aktivitet. Behandlingen inkluderer ofte litium, som mistænkes for at give seksuelle bivirkninger. Litium Litium er sparsomt undersøgt. To ikke-kontrollerede studier har fundet seksuel dysfunktion hos hhv. 14% (6) og 37% af patienter i litiummonoterapi. Førstnævnte studie fandt desuden, at andelen af patienter med seksuel dysfunktion blev øget til 49%, hvis de ud over litium var i behandling med benzodiazepin. Der ses især nedsat seksuel lyst (6), men mindre studier og kasuistikker har også rapporteret om ED. Dosisreduktion eller præparatskift kan forsøges. Anxiolytika Angsttilstande er forbundet med øget risiko for seksuel dysfunktion især nedsat seksuel lyst hos kvinder og muligvis også ED hos mænd. Behandling i form af SSRI (se ovenfor) eller anxiolytika kan også påvirke seksualfunktionen. Der findes dog kun få og små undersøgelser. 259

Sexologi Benzodiazepiner Disse stoffer kan i lav dosis virke fremmende på seksuel adfærd pga. angstreduktion. De kan i højere doser og især ved kombination med andre psykofarmaka give nedsat seksuel lyst, lubrikationsproblemer, orgasmeproblemer samt ED og ejakulationsproblemer (1). Muligvis flere seksuelle bivirkninger ved clonazepam end alprazolam, diazepam og lorazepam (1). Buspiron Et anxiolytikum, der virker som partiel serotoninagonist. Effekten svarer til benzodiazepiners, men sætter langsommere ind, påvirker ikke hukommelse, psykomotorik og kognitive funktioner og har ikke sedativ effekt. Det giver ikke seksuelle bivirkninger, men kan evt. bedre seksualfunktionen hos patienter med generaliseret angst eller i SSRI-behandling (1). Dosisreduktion, præparatskifte, forskydning af dosis og drug holidays kan forsøges. DE-5-hæmmere kan forsøges til mænd. Antihypertensiva og andre kardiovaskulære lægemidler Hypertension mere end fordobler risikoen for seksuel dysfunktion hos både mænd og kvinder (7). Mænd kan opleve ED, men muligvis også nedsat seksuel lyst, og kvinder kan opleve nedsat vaginal lubrikation, færre orgasmer og smerte ved samleje. Man har tidligere tilskrevet dysfunktionerne den antihypertensive behandling, men det står nu klart, at hypertension i sig selv øger risikoen for seksuel dysfunktion (8). Antihypertensive lægemidler kan dog forværre tilstanden yderligere (8). ED kan være det første tegn på kardiovaskulær sygdom, og en retrospektiv analyse har vist en 5-årsrisiko på 11% for kardiovaskulær hændelse (f.eks. myokardieinfarkt eller apopleksi) hos mænd med ED. Kardiovaskulær udredning bør derfor altid foretages hos patienter med ED (især over 40 år). Månedsskrift for almen praksis marts 2013 ß-blokkere Der er uenighed om, hvorvidt ß-blokkere (ikke Nebivolol) giver ED. Flere større randomiserede studier har fundet signifikant øget risiko for ED, mens to mindre studier har fundet, at de seksuelle bivirkninger fortrinsvis skyldes patientens viden om og frygt for bivirkninger (8, 9). ß-blokkere kan muligvis give nedsat seksuel lyst hos både mænd og kvinder (9). Nebivolol (tredjegenerations ß1-selektiv ß-blokker) medfører formentlig ingen seksuelle bivirkninger, men kan måske bedre seksualfunktionen hos hypertonikere (8). 260

α-blokkere Disse kan give ED og i sjældne tilfælde priapisme, men der er sparsom viden. Calciumantagonister og ACE-hæmmere Angiveligt har disse ikke seksuelle bivirkninger (8). Angiotensin II-receptorantagonister Disse har ikke seksuelle bivirkninger, men kan sandsynligvis bedre seksualfunktionen hos hypertonikere (7). Tiaziddiuretika Tiaziddiuretika kan muligvis giver nedsat seksuel lyst, ED og ejakulationsproblemer hos mænd, men der er sparsom viden (9). Aldosteronantagonister Disse kan formentlig medføre nedsat seksuel lyst hos både mænd og kvinder (8, 9). Desuden ED, mastodyni og gynækomasti hos mænd samt lubrikationsproblemer hos kvinder (8, 9). Der er dog sparsom viden. ræparatskifte eller dosisreduktion kan forsøges. DE-5-hæmmere tåles generelt godt af patienter i behandling med antihypertensive lægemidler også ved kombinationsbehandling med flere stoffer. Ved kombination med α-blokkere bør man dog være forsigtig: Man skal sikre sig, at patienten er hæmodynamisk stabil, altid starte i laveste dosis og om muligt forskyde administrationen af de to stoffer (7). DE-5-hæmmere må aldrig gives i kombination med nitrater hverken hurtigt- eller langtidsvirkende (7). Lipidsænkende lægemidler Hyperlipidæmi udgør i sig selv en risikofaktor for ED, og studier viser, at 42% af patienter med ED har hyperlipidæmi uden tegn på manifest systemisk sygdom (10). Lipidsænkende lægemidler har længe været mistænkt for at give ED, men ifølge nyere undersøgelser er denne mistanke ubegrundet. Der er kun lavet studier på mænd, så effekten på kvinder er ukendt. Statiner Stofferne har effekt på endotelfunktionen og kan formentlig bedre erektionsfunktionen samt potensere effekten af DE-5-hæmmere (10). Statiner kan muligvis sænke den seksuelle lyst pga. reduktion i S-testosteronniveauet, men data er sparsomme. 261

Sexologi Nogle studier har vist bedring ved præparatskifte til et andet lipidsænkende lægemiddel eventuelt inden for samme klasse. Antiepileptika Op mod 30-70% af mænd og kvinder med epilepsi har seksuel dysfunktion. Mændene oplever især nedsat seksuel lyst, ED og præmatur ejakulation, mens kvinderne oplever nedsat seksuel lyst, vaginisme, dyspareuni, nedsat lubrikation og orgasmeproblemer. Desuden har kvinderne hyppigt menstruationsforstyrrelser, hirsutisme, infertilitet infertilitet og noget der minder om polycystisk ovariesyndrom (CO). Årsagerne kan være epilepsien i sig selv og den antiepileptiske behandling, men faktorer som angst og depression har også betydning. Carbamazepin, phenobarbiton, phenytoin Stofferne inducerer CY450, hvilket medfører nedsat mængde frie kønshormoner. Dette kan formentlig medføre nedsat seksuel lyst hos både mænd og kvinder samt nedsat seksuel ophidselse hos kvinder og ED hos mænd (11). Oxcarbazepin og lamotrigin Disse giver ikke seksuelle bivirkninger og kan muligvis bedre seksualfunktionen hos patienter med epilepsi (11). Enkelte kasuistikker beskriver hyperseksualitet ved behandling med lamotrigin. Valproat Dette stof giver ikke seksuelle bivirkninger, men kan muligvis give menstruationsforstyrrelser og menstruationsforstyrrelser og CO lignende symptomer (11). Topiramat, gabapentin, pregabalin og de nyere antiepileptika levetiracetam, felbamat, tiagabin og vigabatrin Disse stoffer er kun sparsomt undersøgt (11). De giver formentlig færre forstyrrelser i kønshormoner og dermed mindre risiko for seksuelle bivirkninger. Månedsskrift for almen praksis marts 2013 262 ræparatskift eller dosisreduktion kan forsøges. Hormonforstyrrelser ses hyppigt hos patienter i antiepileptisk behandling, hvorfor det kan være relevant at tage blodprøver for f.eks. total og fri testosteron, seksualhormonbindende globulin, østrogen, follikelstimulerende hormon, luteiniserende hormon og prolaktin. Depression ses også hyppigt, og depressionsscreening kan være relevant. DE-5-hæmmerne kan have god effekt på mænd, men vær opmærksom på, at CY450-inducerende antiepileptika som f.eks. carbamazepin øger metaboliseringen af DE-5-hæmmere. Teoretisk forestil-

ler man sig, at DE-5-hæmmere også kan bruges til kvinder med antiepileptikuminduceret seksuel dysfunktion på samme måde som ved SSRI-induceret seksuel dysfunktion, da genesen ved begge tilstande formentlig er en øgning i koncentrationen af central serotonin. Medicin til LUTS (lower urinary tract symptoms) Omkring halvdelen af mænd med benign prostatahyperplasi udvikler moderat til svær LUTS. LUTS er stærkt associeret med ED og ejakulationsforstyrrelser selv når man korrigerer for alder, komorbiditet og livsstilsfaktorer (12). Uroselektive α 1 -blokkere Stofferne giver ejakulationsproblemer. Især α 1 -blokkere med høj selektivitet for α 1A -receptorer (f.eks. tamsulosin) påvirker ejakulationen negativt, mens ikke-selektive α 1 -blokkere (f.eks. alfuzosin) kun har lille negativ indvirkning (12, 13). De kan i sjældne tilfælde give priapisme. De bedrer formentlig erektionsevnen (12, 13). 5α-reduktasehæmmere Disse sænker androgenkoncentrationen og påvirker både seksuel lyst, erektion og ejakulation negativt (12, 13). Dutasterid er en ny 5α-reduktasehæmmer, der sænker androgenkoncentrationen yderligere, men umiddelbart kun giver lidt flere seksuelle bivirkninger. ræparatskift kan forsøges. Flere studier har vist lovende effekt på både LUTS og ED ved daglig behandling med sædvanlige doser af DE-5-hæmmere. Endvidere tyder foreløbige data på, at daglig kombinationsbehandling med en uroselektiv α 1 -blokker (alfuzosin) og en DE-5-hæmmer (sildenafil/tadalafil) er mere effektiv end monoterapi med et af stofferne og både bedrer ED og blæretømning (12). Bivirkninger ved kombinationsbehandlingen svarer til bivirkninger ved monoterapi med DE-5-hæmmere, og der ses ingen ændringer i blodtryk (12). Antihormonbehandling Cancerbehandlingen i form af antihormoner, kemoterapi, stråleterapi eller operation kan skade seksualfunktionen, men også uspecifikke faktorer som træthed, psykisk ubalance og ændringer i parforholdsdynamikken kan have negativ indvirkning. Her gennemgås seksuelle bivirkninger ved antihormonbehandling. Androgendeprivationsterapi Terapien giver hyppigt nedsat seksuel lyst, ejakulationsproblemer, ED, genital atrofi og feminisering af kroppen. Under 20% af mænd i androgendeprivationsterapi fortsætter seksuel aktivitet (14). 263

Sexologi Aromatasehæmmere Disse har ofte en negativ effekt på seksuel lyst og lubrikation. Endvidere ses hyppigt vaginal tørhed, som kan medføre dyspareuni (15). Antiøstrogener (tamoxifen) De har samme bivirkninger som aromatasehæmmere dog i mindre grad (15). Man kan hjælpe patienten med at få realistiske forventninger til de seksuelle konsekvenser af behandlingen. Ved samlivsterapi kan patientens fokus ændres fra coitus og erektion til sensualitet, berøring af hele kroppen og stimulation til orgasme uden coitus. Vaginial tørhed afhjælpes med olier, glidecremer eller speciel vaginalcreme uden hormoner (f.eks. Replens). Kraftigere stimulation kan opnås ved hjælp af f.eks. vibratorer. DE-5-hæmmere kan forsøges, men har ofte kun ringe effekt på mænd i androgendeprivationsterapi (14). Alternativt kan penisring, vakuumpumpe eller intrakavernøs injektion med alprostadil/aviptadil + fentolamin forsøges, og for nogle kan penisimplantat være en løsning (14). Erektion fremkaldt ved hjælp af medicin eller hjælpemidler fører dog ikke nødvendigvis til øget seksuel lyst. Månedsskrift for almen praksis marts 2013 Sammenfatning En række lægemidler vides at give seksuelle bivirkninger, men problemet er formentlig undervurderet, da mange patienter ikke drøfter seksuelle problemer med lægen. Man bør derfor altid overveje, om et nyopstået seksuelt problem kan skyldes et givet lægemiddel. Udredning kan være svær, idet sygdom i sig selv, psykologiske og sociale faktorer også påvirker seksualfunktionen. Ved mistanke til et givet lægemiddel kan dosisreduktion, præparatskifte eller forskydning af dosis i forhold til seksuel aktivitet (ved lægemidler med kort halveringstid) forsøges. DE-5-hæmmere kan forsøges til mænd med lægemiddelinduceret ED, og kan muligvis også bruges til kvinder med seksuel dysfunktion pga. SSRI og måske antiepileptisk behandling. Intensiv samlivsterapi, hvor fokus flyttes fra præstation til intimitet og nærhed, kan hjælpe mange. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. 264

Litteratur 1. Segraves R, Balon R. Sexual pharmacology. Fast facts, 2003. 2. Basson R, Schultz WW. Sexual sequelae of general medical disorders. Lancet 2007;369:409-24. 3. Serretti A, Chiesa A. Treatment-emergent sexual dysfunction related to antidepressants: a meta-analysis. J Clin sychopharmacol 2009;293:259-66. 4. Taylor MJ, Rudkin L, Hawton K. Strategies for managing antidepressant-induced sexual dysfunction: systematic review of randomised controlled trials. J Affect Disord 2005;88:241-54. 5. Serretti A, Chiesa A. A meta-analysis of sexual dysfunction in psychiatric patients taking antipsychotics. Int Clin sychopharmacol 2011;26:130-40. 6. Ghadirian AM, Annable L, Belanger MC. Lithium, benzodiazepines, and sexual function in bipolar patients. Am J sychiatry 1992;149:801-5. 7. Manolis A, Doumas M. Antihypertensive treatment and sexual dysfunction. Curr Hypertens Rep 2012;14:285-92. 8. Baumhakel M, Schlimmer N, Kratz M et al. Cardiovascular risk, drugs and erectile function a systematic analysis. Int J Clin ract 2011;65:289-98. 9. Stadler T, Bader M, Uckert S et al. Adverse effects of drug therapies on male and female sexual function. World J Urol 2006;24:623-9. 10. Dogru MT, Basar MM, Simsek A et al. Effects of statin treatment on serum sex steroids levels and autonomic and erectile function. Urology 2008;71:703-7. 11. Isojarvi JI, Tauboll E, Herzog AG. Effect of antiepileptic drugs on reproductive endocrine function in individuals with epilepsy. CNS Drugs 2005;19:207-23. 12. Gur S, Kadowitz J, Hellstrom WJ. Guide to drug therapy for lower urinary tract symptoms in patients with benign prostatic obstruction : implications for sexual dysfunction. Drugs 2008;68:209-29. 13. Miner M, Rosenberg MT, erelman MA. Treatment of lower urinary tract symptoms in benign prostatic hyperplasia and its impact on sexual function. Clin Ther 2006;28:13-25. 14. Grossmann M, Zajac JD. Androgen deprivation therapy in men with prostate cancer: how should the side effects be monitored and treated? Clin Endocrinol (Oxf) 2011;74:289-93. 15. Mok K, Juraskova I, Friedlander M. The impact of aromatase inhibitors on sexual functioning: current knowledge and future research directions. Breast 2008;17:436-40. Se også supplerende materiale fra MediBox Impotens, erektiv dysfunktion http://www.medibox.dk/show.php?docid=5147 Dyspareuni http://www.medibox.dk/show.php?docid=23467 265