Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression
|
|
- Bent Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd. P, Odense Universitetshospital
2 Hvad menes med adfærdsforstyrrelser? Fysisk aggression Verbal aggression Råben Rastløshed og beskæftigelsestrang Omkringvandren Uhæmmet og upassende adfærd Skyggeadfærd Apati Ændrede spisevaner Ændret døgnrytme
3 Hvordan viser depressive symptomer sig hos en dement patient? Tristhed grådlabil håbløshedsfølelse Kan ikke glæde sig over noget Isolerer sig angst Uro søvnforstyrrelser Nedsat appetit Kan ikke klare personlig pleje
4 Andre psykiatriske symptomer Apati Eufori Angst Vrangforestillinger f.eks. bestjælingsideer Hallucinationer f.eks. synshallucinationer Misidentifikation
5 Årsager til BPSD Er resultatet af et samspil mellem Demenssygdommen Patientens personlighed Miljøet Og hvad skal vi udelukke? Delir
6 Hvornår ses adfærdsforstyrrelser og depression i et demensforløb Afhængigt af hvilken demenssygdom Depressive symptomer ses hyppigt tidligt men også ved udtalt demens, men kan være vanskeligere at opdage Apati ses tidligt Øvrige symptomer ses typisk ved moderat til svær demens Patienter med frontallapsdemens har tidligt adfærdsforstyrrelser
7 Hyppigheden af BPSD Ændret stemningsleje 0-86 % Hallucinationer % Misidentifikation 1-49 % Vrangforestillinger % Verbal aggression % Fysisk aggression 0-46 % Angst 0-50 % Apati % Søvnforstyrrelser 0-47 % Ændret spisemønster % Brodaty. Managing Alzheimer s disease in Primary Care. 1998
8 Hvordan opdages depression eller adfærdsforstyrrelser Samtale med patient Observation af patienten Samtale med pårørende Samtale med plejepersonale, der kender patienten
9 Oplysninger fra pårørende På grund af hukommelsesproblemer kan patienten ikke altid huske hvordan patienten plejer at have det Pårørende kan give oplysninger om patientens sædvanlige humør, tendens til angst osv Pårørendes observationer skal tages alvorligt
10 Systematisk observation af adfærdsforstyrrelser Skalaer NPI (Neuropsychiatric Inventory) En dansk udgave er valideret (Kørner et al.) CMAI (Cohen-Mansfield Agitation Inventory) Døgnrytmeur med angivelse af patientens tilstand i løbet af døgnet Optagelse med videokamera
11 Systematisk observation af adfærdsforstyrrelser Gentagne observationer Registreringer af hvordan tilstanden har været de sidste dage til et par uger Kan dokumentere relevante ændringer efter interventioner i medicin eller pleje/omsorg Uden gentagne observationer kan relevante ændringer i patientens tilstand blive overset
12 Behandling af adfærdsforstyrrelser Orientering om symptomerne Bliver patienten belastet af miljøet? Hvad skal der ændres i plejen og omsorgen? Supervision af plejepersonale demenskoordinator gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerske
13 Farmakologisk behandling af depression og adfærdsforstyrrelser Ikke-farmakologisk behandling har været utilstrækkelig Symptomerne har en sværhedsgrad, der enten påvirker patientens eller den pårørendes/medbeboeres livskvalitet eller funktion
14 Kolinesterasehæmmere til behandling af adfærdsforstyrrelser Udredning og behandling af demens MTV, Sundhedsstyrelsen 2008 Effekten på psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser er uafklaret I undersøgelser af Alzheimers sygdom i let til moderat grad har graden af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser været så lav, at det ikke har givet mening at se på dette effektmål Rodda et al. International Psychogeriatrics 2009 Gennemgår 8 studier med donepezil, 3 studier med galantamin og 2 studier med rivastigmine Konklusion Overvejende negative resultater Mange studier inkluderede ikke svært adfærdsforstyrrede Flere studier ekskluderede plejehjemsbeboere Alle studier havde en høj forekomst af samtidig behandling med psykofarmaka Måske en vis effekt på apati og depression
15 Memantin (Ebixa) til behandling af adfærdsforstyrrelser Ifølge MTV rapport har 2 studier vist Ingen effekt på total NPI effekt på agitation/aggression, vrangforestillinger, irritabilitet og appatit/spiseforstyrrelser Poolede data fra flere undersøgelser har vist effekt på hallucinationer,vrangforestillinger, irritabilitet/labilitet og agitation/aggression Gauthier S., Loft H., & Cummings J. Int J Geriatri Psychiatri 2008; 23: Der afventes resultater fra nye undersøgelser i USA og Canada
16 Behandling af depressive symptomer SSRI - serotoningenoptagshæmmer Til behandling af depression Til behandling af angst Til behandling af lettere aggression Noradrenerge og specifikke serotonerge antidepressiva (NaSSA) Mirtazapin (15-30 mg dgl) til depression især hvis der er søvnforstyrrelser Ved manglende antidepressiv effekt af SSRI og mirtazapin kan en kombinationsbehandling forsøges Nyere antidepressiva kan forsøges
17 Behandling af angst og søvnløshed Angst Serotoningenoptagelseshæmmere Sertralin, citalopram, escitalopram Oxazepam (5-7,5 mg x 1-3 dgl) (kun behandling i kortere tid) Søvnløshed Oxazepam (5-7,5 mg) Zopiclon (3,75 mg) Zolpidem (5-10 mg) Melantonin (2 mg)?
18 Antiepileptika Effekten af antiepileptika til behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser er uafklaret Sundhedsstyrelsens MTV om demens Rutinemæssig anvendelse af karbamazepin eller valproat kan ikke anbefales, men enkelte patienter kan have effekt Konovalov et al. Anticonvulsants for the treatment of behavioral and psychological symptoms of dementia: a literature review. International Psychogeriatrics 2008;20:
19 Overvejelser i forbindelse med behandling med antipsykotika Begrænset effekt på hallucinationer og vrangforestillinger Begrænset effekt på aggressivitet, men anvendes især ved uprovokeret aggressivitet Der er betydelige bivirkninger Øget risiko for blodpropper i hjernen Øger risiko for død Der skal orienteres om den øgede risiko, før behandling påbegyndes De pårørende skal informeres og acceptere behandlingen, hvis patienten er inhabil Der bør behandles med antipsykotika i kortest mulig tid
20 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at udvise stor forsigtighed ved behandlingmed atypiske antipsykotika til ældre patienter med demens Nye kliniske forsøg har vist, at der er en forøget risiko for apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) og dødsfald blandt demente patienter over 65 år, der behandles med stoffet olanzapin. Forsøgene har endvidere vist en forøget risiko for apopleksi ved behandling med risperidon. Olanzapin findes i lægemidlerne Zyprexa og Zyprexa Velotab. Risperidon findes i lægemidlet Risperdal. Det kan endvidere ikke udelukkes at de risici, der er konstateret ved brug af de nævnte lægemidler, også kan forekomme ved brug af andre antipsykotika hos demente. De seneste opgørelser fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister viser en kraftig stigning i både forbruget og i antallet af brugere af olanzapin og risperidon blandt ældre over 65 år. Sundhedsstyrelsen har tidligere, jf. Vejledning om behandling med blandt andet antipsykotika fra december 2000, meddelt, at antipsykotika kun i velindicerede særtilfælde bør anvendes i demensbehandlingen, idet antipsykotisk medikamentel behandling medfører stor risiko for forværring af de kognitive forstyrrelser samt hæmning af patientens funktionsformåen. Zyprexa, Zyprexa Velotab og Risperdal er ikke godkendt til behandling af demensrelaterede psykoser og simple adfærdsforstyrrelser hos ældre. På baggrund af de nye undersøgelser og de aktuelle udmeldinger fra EMEA* indskærper Sundhedsstyrelsen landets læger at udvise stor forsigtighed ved ordination af olanzapin og risperidon til ældre med demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser. Læger, der har demente i behandling med Zyprexa, Zyprexa Velotab og Risperdal, bør revurdere behandlingen. * The European Agency for the Evaluation of Medicinal Products
21 Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Lægemiddelstyrelsens rapport 2005 Sammenlignet forbruget i 1996 med perioden Antallet af 65+ årige i behandling er faldet Den gennemsnitlige dosis steget og plejehjemsbeboere havde større forbrug end hjemmeboende Enten p.g.a. større doser Eller p.g.a længere behandlingsvarighed Svag stigning i andelen af plejehjemsbeboere, der fik antipsykotika 1996: 26,0 % 2003: 28,2 %
22 Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre 2003 Hyppigst anvendte præparater olanzapin eller risperidon mest udtalt for plejehjemsbeboere Kortere behandlingsvarighed (defineret som 1 tbl. daglig i højst 6 mdr.) 12 % af plejehjemsbeboerne 31 % af hjemmeboende Ptt. i behandling med antidemensmedicin 18 % af hjemmeboende får antipsykotika 35 % af plejehjemsbeboere får antipsykotika Store forskelle imellem amterne
23 Andelen af antipsykotikabrugere på 65+ på plejehjem
24 Hvordan gik det så? Sundhedsstyrelsen meldte ud at man ville følge forbruget Der var internationale artikler, der påviste at alle antipsykotika gav øget risiko for cerebrovaskulære hændelser Flere internationale undersøgelser og metaanalyser påpegede meget begrænset effekt og betydelige bivirkninger
25 Behandling med antipsykotika hos 65+ årige i (inddelt i 5 års aldersgrupper)
26 Behandling med tbl. Seroquel (quetiapin) hos 65+årige i (inddelt i 5 års aldersgrupper)
27 Antal personer i behandling med quetiapin (Seroquel) pr indbyggere alder % øgning ,67 4, ,81 5, ,96 7, ,81 10, ,26 14, ,60 17, ,95 22,41 105
28 Hvad kan vi så anvende i den kliniske hverdag? Fortsætte igangværende behandling med kolinesterasehæmmere indtil pt er svært dement, hvor der kan forsøges seponering behandlingen bør genoptages hvis patientens tilstand forværres Memantin Forsøge behandling af irritabilitet/labilitet, agitation/aggression, hallucinationer og vrangforestillinger Anvende kombinationsbehandling med kolinesterasehæmmer og memantin Behandle depressive symptomer med antidepressiva Nøje overveje behandling med antipsykotika Er der svær aggression? Er der svære vrangforestillinger eller hallucinationer, som pt. er forpint af? Har patienten bivirkninger af behandlingen? Er der effekt af behandlingen?
29 Behandling med antipsykotika Ingen af præparaterne er godkendt til behandling af hallucinationer, vrangforestillinger eller aggressivitet hos demente Risperidon (0,5 1 mg pr døgn) Olanzapin (2,5-10 mg) Quetiapin? (25 -? mg). Kan være et førstevalgsantipsykotikum hos patienter med Parkinsonisme Aripiprazol (5-10 mg) Clozapin en specialistopgave (indlæggelse) Kun lettere aggression Et SSRI præparat kan forsøges som førstevalgspræparat
30 Hvor længe bør der behandles med antipsykotika? Vær specielt opmærksom på at få seponeret antipsykotika, der er ordineret p.g.a. delir Behandl med antipsykotika i kortest mulig tid Der bør arbejdes med psykosociale tiltag Plejen skal optimeres og behovet for pleje evalueres jævnligt. Fælles ansvar mellem læge og plejepersonale Plejepersonale efterspørger ofte medicinsk behandling f.eks. på grund af uro og aggression Plejepersonale bør efterspørge seponering af antipsykotika Som hovedregel bør der forsøges seponering af behandlingen Dette kan ske gradvist f.eks. ved dosisreduktion hver 4. uge til seponering Hvis symptomerne f.eks. svær aggression kommer igen, og behandlingen genoptages, bør indikationen fremgå tydeligt at journal Man bliver ikke populær af at seponere antipsykotika, hvis patienten igen bliver aggressiv man behøver ikke altid være populær det giver dokumentation for, at der fortsat er indikation
31 Hvordan kan man ophøre med behandling med antipsykotika? Vær specielt opmærksom på at få stoppet (seponeret) antipsykotika, der er ordineret p.g.a. delir Plejepersonale bør efterspørge ophør af behandling med af antipsykotika Inddrag de pårørende Som hovedregel bør der forsøges ophør af behandlingen Dette kan ske gradvist f.eks. ved dosisreduktion hver 4. uge til ophør Hvis symptomerne f.eks. svær aggression kommer igen, og behandlingen genoptages, bør indikationen fremgå tydeligt at journal Man bliver ikke populær af at fjerne antipsykotika, hvis patienten igen bliver aggressiv man behøver ikke altid være populær det giver dokumentation for, at der fortsat er behov for behandlingen
32 Tak for opmærksomheden
Forbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereDelir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014
Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre
Læs mereAntipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin?
Antipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin? Ledende overlæge Bodil Gramkow Andersen Ældrepsykiatrisk Afdeling Psykiatrien
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereBPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens
BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereForebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom
Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for
Læs mereAdfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1
Adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1 Hvad betyder BPSD egentlig?? Brønderslev Psykiatriske Sygehus Døgnåbent?? Blod Prøver Sendes Dagligt?? Nå nej,
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereAntipsykotisk medicin
Antipsykotisk medicin virkning, bivirkning og seponering 27. februar 2019 Annette Lolk Speciallæge i psykiatri ph.d. Baggrund for at drøfte antipsykotisk behandling af patienter med demens Ifølge Statusrapport
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereSymposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens
Symposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens Svær demens, adfærdsforstyrrelser rst rr r og behandling Specialeansvarlig overlæge Bodil Gramkow Andersen Gerontopsykiatrisk afdeling Brønderslev Psykiatriske
Læs mereParkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)
Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereBPSD. Behavioral and Psychological Symptoms in Dementia Diagnostik og behandling Overlæge Eva Berthou Ældrepsykiatrien Region Sjælland
BPSD Behavioral and Psychological Symptoms in Dementia Diagnostik og behandling Overlæge Eva Berthou Ældrepsykiatrien Region Sjælland BPSD = Behavioural and Psychological Symptoms in Dementia Ses hos 90%
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereBehandling af Demens. Læge Phd Tua Vinther-Jensen
Behandling af Demens Læge Phd Tua Vinther-Jensen Disposition Baggrund Behandling af Demens Besværlige PsykiskeSymptomer ved Demens Behandling af BPSD CASE 54 årig mand henvist obs Gennem 5 år aftagende
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereDEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN Undervisningsmateriale til plejepersonale
DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN Undervisningsmateriale til plejepersonale Styrelsen for Patientsikkerhed Telefon: 72 28 66 00 E-post: stps@stps.dk Udgivelsesår: 2018 Version: Nr. 1.0. Versionsdato: september
Læs mereForbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold
Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Resumé Baggrund Antipsykotika Datamateriale og metode Resultater Diskussion Referencer Bilag Resumé Forbruget af antipsykotika blandt
Læs mereAkut gerontopsykiatri
Akut gerontopsykiatri Delir Adfærdsforstyrrelser ved demens Annette Lolk 2.12.2014 Delir En tilstand som kan udvise stort set alle psykiatriske symptomer, men som altid skyldes en somatisk årsag (Ved alle
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereAnnette Lolk og Lene Wermuth Specialeansvarlige overlæger Demensklinik Odense Universitetshospital
Demenssygdommediagnose og behandling Annette Lolk og Lene Wermuth Specialeansvarlige overlæger Demensklinik Odense Universitetshospital Demens Hvordan stilles diagnosen Symptomer Differentialdiagnoser
Læs mereAkut gerontopsykiatri
Akut gerontopsykiatri Delir Adfærdsforstyrrelser ved demens Kjeld Andersen Professor, Overlæge, MSc, PhD 23.11.2015 Delir En tilstand som kan udvise stort set alle psykiatriske symptomer, men som altid
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereSundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk
Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Specialeansvarlige overlæger i Neurologi og Psykiatri Demensklinik
Læs mereDemens vejledning på Langesvej.
Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereNye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?
Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Psykofarmaka til Børn & Unge Anne Katrine Pagsberg Lektor, overlæge, PhD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Valg af
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling
Læs mereMedicingennemgang. Store Praksisdag 25. Januar Overlæge, Lene Reuther 1
Medicingennemgang Store Praksisdag 25. Januar 2018 26-01-2018 Overlæge, Lene Reuther 1 Medicingennemgang Hvor kan jeg få hjælp? https://www.sst.dk/da/rationelfarmakoterapi/medicingennemgang/~/media/2015de3c71d2460e9590a14b078742
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereErfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD
Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Sygeplejerske Jonna Sørensen Afdeling M, Aarhus Universitetshospital, Risskov 06.05.2013 Tidslinje
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereBrug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre
Brug af lægemidler ved demens - informationsmateriale udarbejdet til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre Søren Troels Christensen Farmaceut, ph.d. Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab
Læs mereMMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009
MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken og Psykiatrisk afdeling P Odense Universitetshospital
Læs mereDemens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.
Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 14. april 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at
Læs mereBedre behandling og pleje af mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer
Bedre behandling og pleje af mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer En vejledning i god praksis for personale i sundhedssektoren og ældreplejen 1. udgave november 2011 Indhold Om
Læs mereDu anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved
ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet
Læs mereTemadag Demens 5.12.2013
Temadag Demens 5.12.2013 Implementering af Forløbsprogram for Demens Hvilke redskaber har vi, til at sikre det tværsektorielle samarbejde om borgere med demens med komplekse problemstillinger? Slagelse
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereHer er pillerne, der gør dig tyk
Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg
Læs mereAdfærdsforstyrrelser (BPSD) 90% af patienterne har BPSD på et el. andet tidspunkt under deres sygdomsforløbet (ofte i den moderate fase)
Adfærd Adfærdsforstyrrelser (BPSD) 90% af patienterne har BPSD på et el. andet tidspunkt under deres sygdomsforløbet (ofte i den moderate fase) BPSD er forventelig udvikling ved demens, nogen bliver bare
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereI denne rapport beskrives resultaterne af kortlægningsfasen, samt de forslag og anbefalinger, som resultaterne har givet anledning til.
Forebyggelsesrådet Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre + 65 årige brugere af antipsykotika på plejehjem og i hjemmeplejen i Allerød, Hillerød og Slangerup kommune. Rapport December
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs merePsykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov
Psykoser og brug af antipsykotika 21.09. 2017 Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov CASE del 1 Hanna Nielsen f. 1974 er en 35-årig kvinde, som har været tilknyttet praksis siden 1993. Gift med Peter på
Læs mereOmsorg for personer med særlige behov som følge af demens
Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Baggrund Demens er en sygdom, der oftest rammer personer i alderen 60 år og opefter, og hvor antallet af personer med sygdommen stiger med alderen.
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereDemenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008
Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereklinisk retningslinje for demens og medicin
klinisk retningslinje for demens og medicin Kontaktperson Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, DK-2300 København S TEL: 72 22 74 00 www.sst.dk/ Ansvarsfraskrivelse Sundhedsstyrelsens nationale kliniske
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mere8 gode grunde til at behandle demens
1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereDiagnostik og behandling af depression hos ældre
Diagnostik og behandling af depression hos ældre Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Gerontopsykiatrisk Team/Afsnit Psykiatrisk Afdeling Odense og Demensklinikken OUH 18.3.2015 Annette.lolk@rsyd.dk
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereBrug af lægemidler ved demens. til dig, der arbejder med personer med demens
Brug af lægemidler ved demens til dig, der arbejder med personer med demens Indhold 1. Introduktion 6 2. Demens 9 3. Adfærdsmæssige og psykiske symptomer (BPSD) 10 Delir 13 4. Personcentreret omsorg og
Læs merediagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre
Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression
Læs mereOrganisering af målrettet kompetenceudviklingsforløb for bedre håndtering af BPSD hos beboere i plejebolig
Gør tanke til handling VIA University College Organisering af målrettet kompetenceudviklingsforløb for bedre håndtering af BPSD hos beboere i plejebolig DemensDagene, 19. maj, 2016 Rikke Gregersen VIA
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereRettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mereOdense Kim Balsløv
Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som
Læs mereNational klinisk retningslinje for demens og medicinprioritering - HØRINGSVERSION
National klinisk retningslinje for demens og medicinprioritering - HØRINGSVERSION Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2018 Sundhedsstyrelsen klinisk retningslinje for demens og medicinprioritering - HØRINGSVERSION
Læs mereInformation til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse
Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereINTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN
INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler
Læs mere