Interview med Lars d 26/4 16 5 10 15 20 25 30 35 40 S: Ja Lars, helt generelt når vi går i gang med interviewet, så vil jeg spørge om noget i forbindelse med industrien som hel hed. Om hvad i har oplevet af effekter på industrien. Det kan være øget konkurrencer osv., om i har oplevet en ændring i forhold til outsourcing? L: Når du siger i forhold til industrien, så er vi enige om at det er møbel industrien i Danmark? Det er mange år siden, mange brancher der outsourcer. Hvis vi snakker sko tøj tilbage i tiden er der mange der ikke findes i dag. Møbelbranchen altså møbelindustrien er først i start 90erne begyndt kigge ud i verden, finanskrisen gjorde så at man for nogens vedkommende bliver presset ud, hvis man ikke er der i forvejen. Dem der ikke var derude allerede, de blev faktisk presset til at sige nu skal vi derud. Der var kamp om kunderne, og mange møbeltyper selv designer klassikere bliver presset på prisen. Så der bliver man simpelthen tvunget ud for manges vedkommende, når man har en hvis størrelse. S: Så en øget konkurrence er at finde, som konsekvens for den outsourcing vil du sige? L: Ja altså møbelbranchen har for mange år siden, altid været kendt, i Danmark, som en designnation, men sådan internationalt set har vi ikke sådan rigtig store spillere. Det kan godt være vi kan finde nogen som vi alle sammen kender, Fritz Hansen der har lavet svanen og ægget. Som har en ret stor omsætning, på måske i dag en 6-700 mil, men vi har noget der hedder Tvillum-Scanbirk som er rent logistik rationelt setup som har gjort at man kan sende til IKEA. Det har man svært ved i dag 2016, vi har ikke så store fabrikker her hjemme, men vi er kendt for vores design og så tænker man design skal det outsource? Hvis vi tager netop Fritz Hansen, med de her fine design ting. Så var det faktisk nogenlunde de første løntunge som polstring af et æg eller en svane. Så er det klart at det var skandinavisk tobak, der eget Fritz Hansen, da man fandt ud af at cigaret salget var presset, fordi vi gik igennem en sundhedsreform. Der er jo ikke så mange der ryger mere, selvom der nok stadig er for mange. Men der købte man op, i andre industrier blandt andet møbelindustrien. Der sidder man og kigger på, at hvis man har en omsætning på måske i 90erne, på 400 millioner, hvad er vores net og hvor meget er resultat på bundlinjen. Hvis det har været 5-7 %, så er det for lidt for en professionel bestyrelse, der sidder og siger vi skal mere frem. Det blev faktisk sådan, at de løntunge ting bla. ægget og svanen, som er ret komplekse at polstre, blev sendt til polen. Man går efter den billige arbejdskraft. Så må så sige, hvad så med det ikke så løntunge arbejde? Der har det så lykkes, og i nogle årrækker at holde nogle fabrikker med spånplader. Hvor man kan lade det indgå i IKEA produktion, og være underleverandør til IKEA. Men det er ligesom om, at det ebber også lidt ud, der er vi heller ikke skarpe nok. Der er lønfaktoren ikke kun en ting, men også driften i en virksomhed, hvor meget du betaler i lys, vand, varme og el. Hvis du fx har et højteknologiskanlæg, som man har hos Tvillum, så kræver det at man har ekstremt mange ingeniører og teknikkere der kommer, og vedligeholder sådan en anlæg. Når en maskinpark skal løse det hele, der kommer noget ud af den ene ende og noget ud af den anden, så tænker man det er fri for mennesker, men tværtimod der er mange ting der skal vedligeholdes, og det skal vedligeholdes af nogen der er teknisk velfungerende, så det vil sige du kan have nogle folk der kommer fra nogle få steder i Danmark, og laver service på en maskine til måske en 15-1800 kr. I timen, og så bliver det alligevel løntvunget. S: Så der har været en relativt stor ændring i dansk møbelindustri?
45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 L: ja det har der. Hvis man går tilbage, så har man altså man var kendt for, i 80erne, også at lave fyrtræsmøbler til Tyskland. Før det tik træs møbler. Danmark var i tidernes morgen kæmpe eksportør til USA i tik træ. Det gode danske håndværk, det har vi ikke tabt, men der er bare nogen der kan det samme som os. Gode håndværkere findes over hele verden, men vi har haft noget der har været meget dygtige, til at lægge en streg. Vi har også haft nogle mennesker der har været dygtige, til at fortælle at det her, har været et fedt produkt. Men det er jo sådan at når man kommer ud i verden, så er Danmark på design siden, måske knap så kendt som vi går, og bilder os ind nogen gange. Hvis vi snakker om møbeldesign hvis vi snakker Arne jackobsen, Børge Mogensen, Wegner og hvad de hedder, som designkendere, arkitekter osv. kender dem selvfølgelig, der er respekt om dem, men den almindlige mand kender dem altså ikke. S: Hvor outsourcer man primært til? Er det primært Kina eller primært polen eller lidt spredt? L: Altså det er meget spredt. Jeg vil sige at for nogen områder, har det været østen. Kineserne har af en eller anden mærkelig grund, været skarpe på metal, og mange virksomheder der har metal i deres produkt går til Kina. Det er simpelthen sådan at man plejer at sige der er en markedsverdenspris på stål i kg, den har bare ikke slået helt igennem i Kina, så når vi har haft diskussioner med danske leverandøre, om at nikkelen skulle koste så og så meget lige nu, så har kineserene bare en anden pris. Det er også selvom alle kan gå ind og kigge, at der er nogle råstoffer koster et eller andet bestemt, men omkostningsniveauet af stål i Kina, er bare billigere. Om de har smeltet det om, fra en dårligere legering eller hvad de har ved jeg ikke, men hvert fald er de på mange måder været billigere, og ikke kun på arbejdslønnen. For det er jo der, den primært er ekstremt lav. Det har de også været i Polen, så man kan sige man har taget nogle andre steder hen. Punkt 1 det er et stort spring, hvorfor går man til Polen eller Kina? Kina - så skal du have volumen, vil jeg sige. Så kan man tage derud, og tage nogle ret skarpe priser, og de er faktisk ret dygtige. Jeg plejer at sige man sagtens kan finde nogen der ikke duer i Kina, men det kan man også i Danmark, altså hvis man prøver at finde en underleverandør. Det er ikke forbundet med stedet nødvendigvis. De første gange, jeg var i Kina besøgte jeg fabrikker der lavede udstyr, til de kinesiske militærsenge til sovestuerne. Jeg levede jo ikke under 2. verdenskrig, men det mindede om sådan noget. De stod, og smed gammelt affald ind i varmeovne, for at holde ovnene i gang. De der senge gamle sengegavle skulle ind og brænde, efter de havde pulverlakeret, håndsprøjtet og jeg ved ikke hvad. Det var virkelig sådan noget old fashion noget, og det eneste de kunne var at lave sengegavle og tværstykker. Ham kineseren der havde lokket mig ned og se det, fik fat i direktøren og da jeg vidste ham min tegning på stolen, sagde han ja selvfølgelig. Det siger de til det hele, og vi lod ham lave nogle stole. Det duede selvfølgelig ikke. Men mange har jo brændt fingrene ved at tage ud, og finde sådan en, når han så siger ja, så har man sagt arh kan du lave det lidt billigere. Han siger så ja til det, for så har han en fætter i byen ved siden, der kan hjælpe ham som sikkert godt kan. Så man beder lidt om det selv, når man får noget lort derude. Mange danskere har et gen, som gør at hvis vi kan shoppe fra ham vi har fået prisen af, videre til den næste som vi kan få det lidt billigere af og så igen, så hopper vi på. Det er det her du skal lave, til den her kvalitet og de mængder, hvad kan han være i tvivl om? sådan tænker en Kineser bare ikke. Så der risikere man at brænde fingrene. Men hvis man går ud og finder nogen der er indordnet efter det høje niveau, som der er ved møbler, måske endda har lavet møbler før, hvordan det skal svejses hvad skal styrken være osv. Hvis man finder et firma, der kan det kan man nå ret langt. Men igen Kina er store mængder, dygtige håndværkere, de vil gerne. Polakkerne er lidt det samme, de vil også gerne, kan også godt, logistisk ligger det lidt tættere
95 100 105 110 115 120 125 130 135 på. Kineserne er lavere på prisen end polakkerne er på løndelen, og deres omkostninger ved at handle stål, og lave overfladebehandlinger er også højere end i Kina. Så det er svært lige at sætte en faktor på, men de to lande du selv nævner er ret gode, så er der også de belgiske lande, det lidt mere på træ. Polakkerne er også med på træ, Kroatien begynder at komme nu her, Serbien det er lande der begynder at blande sig her også. Men det er mere råvare, de fælder en masse træer, og sender ind til de skandinaviske lande. Så der har forgået en ud visitering i lang tid. S: Så det har haft, kan vi godt konkludere, en stor indflydelse på industrien i Danmark? L: Altså den danske møbelindustri, har ikke kunne overleve uden. Lige som man kan sige ved sko og tøj branchen i alt almindelighed. Systuerne i Herning lukket ned, og man tænkte hvad sker der. De har så været dygtige nok, så man opretholder egentligt industrien i Danamark, Norge har produkt udvikling. Men havde man ikke været villig til at flytte, så er jeg bange for, at industrien havde været været væk. Hvis man tager sko branchen som godt eksempel. Da Ecco slut 70erne start 80erne, de havde en mand som lavede alle bagsiderne, altså trædefladerne, han lå nede på Fyn, og han lavede såler til Eccos sko, de der fodformer i start 80erne. Han valgte at sige, prøv hør her der er ikke nogen der er bedre end mig. De tilbød at lave en fabrik på det tidspunkt, hvor de nået til Mexico og østen, Han sagde så nej, han ville ikke investere selvom de truede med at de ikke kunne bruge ham, for han troede ikke forretningen forsvandt. De var måske næsten 100 mand slut 70erne start 80erne. Den forretning har lukket i dag for længst, sådan er der jo nogen af de der bi-industrier der forsvinder. Så det er med at følge med, nogen møbelindustrier var her ikke i dag hvis det var, så sker der noget med møbelbranchen som der går med at meget andet, der kan være mode fænomener som man også skal være opmærksom på, nu nævnte jeg fyr træ før. Fyr træ er absolut usælgeligt i dag, for 30 år siden blev alle køkkenlåger, møbler osv. blev leveret i fyr træ, også til det tyske marked. Så sker det lige pludseligt det, at så skal det ikke være det mere. S: Så man skal være sikker på at man har trenden med sig, hvor man også er sikker på at leverandøren også kan være med på det? L: ja, du skal været fald være forudsigende når der sker et skift, når de første pile peger på at fyr træ, er kraftigt på retur som møbelkomponent. Der kan det ramme dig, og så skal man til at holde sine forholdsregler så det ikke rammer en selv, og ikke være for stædig. Det skal så også siges at ud visitering, ikke er en redning i sig selv, der er også andre parameter der betyder noget S: Vil du sige man kan starte et møbelfirma i dagens Danmark og overleve, ved at have produktion i Danmark, eller vil det være svært? L: Det ville være rigtig svært. Man kan jo dele markedet op, og jeg tænker på dem der sender til private og offentlige virksomheder. HAY får også lavet deres produktion i udlandet. Så er der nogen af dem der også gør det godt, Norman Copenhagen gældende her er at de får det lavet ude. Så kan du godt have et lille niche produkt, som du selv får produceret her i Danmark, men ikke når det bliver industrialiseret nej. S: Nu nævnte du vores know how i Danmark i forhold til møbelproduktion osv., ville du sige at den er blevet udvandet i forhold til at de andre er så langt fremme nu, og vil den her ud visitering vi har mødt, har det haft en negativ indflydelse i forhold til at de måske har snuppet noget af vores know how? L: man kan hvert fald sige at know how, altså på den rå arbejdskraft den er væk, hvis man kan sige vi har haft nogen. Nu er det sådan at, det med at så med det håndværksmæssige det er jo nogen år siden at man har taget det væk, det kan ikke hjælpe man står med en kæp, man
140 145 150 155 160 165 170 175 180 185 bliver nød til at komme det i maskinen for at lave det til en forretning, det har man jo erkendt for nogle år siden. I dag i at lave møbelindustrielt arbejde, kan vil ikke tilegne os i Danmark. Mange maskiner i møbelindustrien bliver lavet i Italien, hvor de er meget langt fremme. Så jeg vil sige den know how, vi har haft har måske dybest set, været en forkærlighed, for detaljer og noget træ og nogle designere som vi har været dygtige til. Vi har en dygtig designer, men vi har nogle firmarer der har været rigtig gode til at investere rundt omkring i verden, give dem noget pr og opmærksomhed, fortælle historier for at få budskabet spredt ud, når vi nævner Arne Jacobsen, så er den jo også kendt i Milano og New York, men det er jo ikke fordi der ikke, findes 50 stole der er mindst lige så flotte og gode at sidde i, men det er jo fordi man har været dygtig til at fortælle historien, for rent håndværk er det ikke noget svært, og de knækker jo tit i ryggen. S: Så det er primært der vi har vundet i forhold til.. L: ja, altså tilbage til dit andet spørgsmål, man er ligeså dygtige i Tyskland som vi er, så Danmark er ikke unikke nej. S: Jamen så for at komme lidt mere ind på hvordan det har haft af indflydelse af jer som firma, nede på enkel firma niveau sådan generelt hvis vi snakker produktion, hvordan har det ændret sig, at i har udliciteret? L: I forvejen har vi jo haft danske leverandør, på stort set hele vores program. Nu køber vi så et firma i odder, hvor der er en smed afdeling tilbage. Det bekræfter os bare igen i, at det er alt for dyrt at have en smed til 180 kr. bukke et rør osv. Man kan sige at for en stor del af vedkommende i den kollektion der hedder Randers+Radius, den var allerede ude ved en smed. I det tilfælde når vi snakker stolestel på Fyn. Så den var ude, men prisen vi har givet for det i forhold til at tage det ud af landet har været dobbelt op på meget af det. Den stol hvor vi havde størst mængde var vi måske på 14000 stole om året, hvis du tjener knap 100 på hvert stel, så har du tjent halv anden million, det er en fin fortjeneste for en lille virksomhed som os, og selv for en stor virksomhed var det godt. Men igen gældende er at der skal mængder på, og det vil sige at du hele tiden skal tænke i en stol den skal kunne stables tæt mange i container, og finder ud af hvad skal der til for at fragten ikke springer budgettet. Igen find produktet som kræver man power, ikke det der som skal børstes og poleres, det er simpelthen for dyrt i Danmark. På et produkt, og så sker der det vi får øvrige dele produceret derude og gradueringens punktet er på at der kommer mængde på, og det er også at findeden rigtige, det kan godt være ham vi har fundet er den rigtige til stolestel, men til et andet produkt er han måske ikke skarp nok på prisen, hvis du ikke skal bruge så meget og en maskine kan gøre det sammen, så er det måske bedre at sende det til polen. Så det er hele tiden sådan et spil frem og tilbage, man skal være over sine komponenter i sådan en produktion. Det triste af det er jo at de danske virksomheder mister medarbejdere, når vi snakker stål produktion og det er jo det, igen vi helst vil have. Det der sker lige nu, det er at,jeg kan tale for vores vedkommende, vi har en smed der får de stole hvor vi måske er nede på 4-5000 stk. om året, men dem er han også pres på i prisen, for han ved godt vi har nogle kinesere der rigtig gerne vil have den også, så der er han nød til at hurtiggøre sig, for at kunne holde hans priser, og det er desværre nød til at gentage sig, som det har gjort for rigtig mange, at vi på nogen punkter, når vi snakker dansk stål produktion til møbler, presser vi nok smedene så meget at de glemmer at lave kvalitet, og det gør de fordi de skal skynde sig, det har jeg oplevet flere gange. I Kina bygger nye fabrikker, hvor de har dokumentation på filtre hvor de fjerner os osv., og de bliver faktisk presset af styret i Kina, det er velkendt for 15-20 år siden, hvor man havde lovkrav, og så kunne man
190 195 200 205 210 215 220 225 230 købe sig fri af en inspektion. I dag er det sådan i Beijing at alt forurening, den skal ud fra den 6. Ringvej. Det er efter hvad det forlyder, firmaer der før har fået lov til at forurene inden for Beijing s 6. Ringvej kunne betale sig fra det, det kan man ikke mere. Man har erkendt at man simpelthen har et problem derude, og det gør man noget ved. Det er jo prisen ved at handle med et land så langt væk, nu sagde jeg før at det var at bla. løn var billigere i Kina, og det var her man kunne tage de store serier hen, men der er jo selvfølgelig også som du selv lidt lufter, transport er er faktor. Det er velkendt at transport fra Kina tager ca. 5 uger, og kan man kører dagligt til det meste af polen, og det er en faktor. Så er der lager faktoren, når jeg sidder og siger før, at stor mængde på containeren. For det er jo sådan at når vi får 20000 stel hjem i containere, så bliver du simpelthen nød til at tage dem ud på lager for at udnytte fragten optimalt. Så det gør at du skal have en lagerbygning som selvfølgelig koster penge. Så jeg vil ikke sige man kommer til at levere hurtigt, det er hvert fald ikke på bundlinjen, tværtimod, som ny virksomhed er det svært og det er jo så den næste faktor også. At kineserne er kendt for at vil have forud. Hvis man kan finansiere det selv, så er det okay. S: Hvad så med kunder, har i vundet flere kunder ved at flytte produktionen? L: jeg vil sige at det har faktisk været sådan i perioder, at når vi har haft folk på besøg, på fabrikken og der var papkasser hvor der var Kinesiske tegn, polsk eller hvad det nu måtte være, så tænkte vi det er der ingen grund til at prale med, hvis vi fx har haft amerikanere på besøg. Der er jo nogen der skal have et glansbillede oppe i hovedet, det skal vi jo alle sammen. Vi har taget dem med rundt til vores danske leverandører, men der har også været tendens til at andre er kommet og sagt at det var godt med billigt håndværk. Faktisk har det næsten været en ulempe hvis du har prøvet at indikere at du får det lavet i Danmark, da folk så godt er klar over at så bliver det endnu dyrere. S: Så man vil faktisk næsten kunne vinde kunder, ved at sige at man udlicitere? L: Ja for så tænker kunderne at man er skarp med prisen. Men det har meget at gøre med hvem man har på besøg, vi har jo en eksport, og amerikanerne vil vi ikke fortælle at vi køber noget øst på, de har det der billede af det er dansk og så der noget fra en fabrik på Fyn, det er jo der HC Andersen kommer fra - lad folk bevare glansbilledet. Vi har prøvet at bevare det danske glansbillede, ved at sige det her er danske vare, med danske specifikationer og uden at komme ind i at vi er en Kina producent, det her køber vi i Letland eller Ukraine. Men det er også med sådan nogle ud visiteringer rigtig svært, og lige dele op på lande alene, det kan også være kompetencer. Sådan et land som Belgien, køber vi jo nogle dele ned for der er bare noget de er skide gode til. Sådan kan man ligge nogle ting ud til destinationer, det kan efterhånden også blive svært med nogle produkter at få det i Danmark, for industrierne er væk. S: så det handler ikke kun om en ud visitering med henblik på en pris nedskæring, men også tilgængeligheden og hvis man ikke kan det her hjemme? L: Ja, der er jo simpelthen produkter som du ikke har produktion af herhjemme, og hvis du endelig har, så vil jeg sige så har de en underleverandør i baglommen som bor ude af landet. Man kan sige alle plastik dele der indgår i møbler i dag, der er meget af det der er begrænset af hvad der bliver lavet i dag, men alle har en leverandør fra asien. S: Nu nævnte du at i får dele fra forskellige steder og ikke kun Kina og Polen. Hvor får i komponenter til jeres produkter fra? L: jamen det er de lande, og så får vi mere og mere fra Letland. Letland steg i deres priser lige før finanskrisen, der eksploderet det og de gav deres medarbejder, voldsomme lønstigninger. Så pludseligt steg det til det dobbelte, men de er gået 5 skridt tilbage og blevet konkurrence dygtige igen, og fundet ud af at det gik alt for hurtigt. Letland er derfor med på banen igen,
235 240 245 250 255 260 265 270 275 ellers er det Belgien, Tyskland, Italien. Italien køber vi plast fra, til ryg og sæder, Holland har bordpladerne, så vi er dækket meget ind forskellige steder fra. Men igen hvorfor kan det betale sig at købe bordplader fra Holland? Igen der ligger kronen på 78-80 kr. for en mand der betjener en maskine, så det er primært lønnen der udgør forskellen fra udlandet og så Danmark. En hollandsk lønmodtager er næsten umulig at slippe af med, deres lønninger er altså lavere, og det kan vi som danske firmaer køre fint på. Fordi bordpladerne er 25% billigere end i Skandinavien, så er det rigtig fint. Så kan man sige at så kommer der Kroatien, Serbien og sådan nogle lande op, men de mangler lidt i forståelsen på vores kvalitet, men den kommer de helt sikkert også efter. Så det er meget spredt hvor vi køber tingene fra. S: Jeres første/største outsourcing land er det Kina og Polen? L: ja det er Kina og Polen, det er i danske kroner 4-5 millioner i Letland og omtrent det samme i Kina, i danske kroner hvis vi i Kina køber for 5 millioner havde det svaret til 7,5 millioner i Danmark. Kina driller lidt de seneste år i forhold til dollaren. Når vi handler i dollaren, og den stiger, og påvirker deres lokale valuta, har vi jo ingen indflydelse på, og egentligt også ligeglade med, men når dollaren stiger bliver det dyre for os. Så den stigning der har været er på ca. 35 %, så derfor begynder omkostningerne at stige. S: Når i handler er det så udelukkende i dollars, også når det ikke er til Kina? Er det så euro i Europa? L: lige præcis. Der er kineserne sådan ret hardcore og handler kun i dollars. S: i forhold til jeres ansatte og arbejdsstyrken har det haft en effekt på det? I forhold til ansatte og har i uppet kravene forhold til uddannelses niveauer osv.? L: forholdene er jo lidt delt. Hvis vi tager smeden som eks. Der havde vi jo næsten lukket ned for produktion i Randers. Så har vi lagt ud til andre leverandører. Men det er klar det ene firma de smede er halveret i antal, der fyldte vi halvdelen af hans forretning, han var 20 mand og er 10 nu, og det er klart vores udlicitering til Kina der har gjort det. Det vi måske har gjort, hvis vi skal være helt hardcore, er at vi har reddet jobsene fra dem, sådan at hvis vi går og tror at de andre leverandør ikke allerede er i Kina, de har været der for længst, så vi er tvunget til det ellers havde vi ikke været her i dag. Det er jo noget der sker langsomt, møbler i dag er jo ikke blevet billigere, men man måler det i forhold tilden stigning der ellers har været, lidt ligesom med elektronik når det første kommer koster det en bondegård, men senere ingenting. Hvis vi snakker det marked jeg kender rigtig godt, skriveborde der kører op og ned, da de kom for 15 år siden, tog vi 12000 for sådan et, måske endda 15000, i dag for du det til 2500. Så vi er jo også blevet presset, det er jo ikke fordi møblet er blevet så meget dårligere i kvalitet, men det er jo bla konkurrencen udefra. Så der er møbel branchen nogle gange lidt problematisk. S: Så har i fået flere ansatte eller færre? L: På grund af de forhold ved at vi har udliciteret, så os som virksomhed kan lave det samme vækst. Så vi har højest sandsynligt haft vækst siden vi har udliciteret, især ved salgsstyrken. Men arbejdskraften, har vi jo som sagt mistet. Industrien, håndværket er forsvunden. Så summer summarum ville nok være at det går lige op. uddannelses har vi haft svært ved at kompensere, i det her er noget teknisk noget med maskiner, robotter der er vi bare bagud på point. Nu sagde jeg før at italienerne er gode til maskiner, det er man også i Korea. Så når du kommer ud på kinesiske fabrikker der er helt vildt old school, og nogen steder opdager du de har en maskinpark der siger spar 2. Jeg har været med en smed derude engang, og han var dybt overrasket over hvad de havde, for han havde en forventning om at de er bare bagefter. S: de har også udstyret?
280 285 290 295 300 305 310 315 320 325 L: De har alt det udstyr der skal til. Så kan det godt ske det er lavet i Korea, men det viser sig jo så at det de laver i Korea er også de dele der bliver sendt til Italiens maskiner. Så får det bare et andet navn og derefter sendt ud i Europa. S: Har i oplevet nogle nye problemstillinger i forbindelse med den er proces? Som i ikke havde før. L: udover man skal derud engang i mellem for at følge op, og turene er sjove nok i starten, så er der lidt langt at flyve og få noget til at lykkes. Man kan også komme i tanke om at det fandeme ikke kan være rigtigt, at man skal om på den helt anden side af jorden, for at hente et stålstel til en stol fordi man har nogle kunder, der køber et andet produkt, hvis vi ikke har gjort det. Men hvis det er realiteterne, så er det jo sådan man må gøre. Så man kan jo håbe at vi, får det tæt på igen. Om det bliver Danmark kan man diskutere, men bare at det kommer lidt tættere på rent logistisk, vil skabe noget. Det er klart at det er en stor drift det her, men jeg vil ikke sige at der er nogle minusser ved det som sådan. Hvis det er vilkårene så er det jo det der skal til for at drive en forretning. S: Så ingen problemstillinger som har hæmmet jer? L: Nej, der er lidt langt derud, og jeg vil sige at hvis man har de rigtige folk, som vi har, så det spiller en stor faktor. Altså at man ikke bare tager et ja, for et ja, som jeg har været inde på. Kom ud og se deres produkter, selvom mange kinesere også lukker af for deres produktion, mange vil kun have dig ind i det præsenteret mødelokale. Du må ikke nødvendigvis komme ud og se fabrikken. Der kan man starte med at sige, så laver vi ikke forretning sammen. Men hvis du ser hvad de har af produktions udstyr, sat op imod det de laver i forvejen. Så kan du være rigtig heldig og så kan du finde nogen der er rigtig dygtige. Igen ingen store ulemper, men man kan selvfølgelig være uheldig at finde en forkert partner. Men du vil opleve 100 forskellige historier fra Kina, og 99 procent af dem er ikke ligeså positiv som min, for vores har været rimelig u kompleks. Så har vi så også fået ordnet nogle andre ting mens vi var der, gjort nogle forsøg, der har vi så ikke været så heldige og der er det langt væk, når tingene ikke fungere. Så er det lettere hvis det var tættere på. Men heldigvis har vi Skype, og derfor er det ikke altid besøg er alt afgørende. S: Så helt generelt både i forhold til jer som firma, og hvad du ved fra industrien bredt, hvad kan man sige om fordele som er oplevet fordele og ulemper i den er proces. L: Lige nu vil du opleve rigtig meget i den danske møbelindustri, at vi skal ud og have en eksport, fede design ting, selv på vores, som er lavet af unge designere, det er ikke ok at lave fedt design, du skal stadig have en fair pris, fede design og god kvalitet. Det er vi så lykkes rigtig fint med i Danmark, ved at vi kan gå ud internationalt og sælge vores vare og tjene penge på det. Der er mange rigtig dygtige møbel mænd i verden, så det tror jeg vi har vundet på. S: i forhold til ulemper har der været nogen der? L: jeg kan kun sige for mit vedkommende er det kun af følelsesmæssige karakter, at man kan synes det er lidt øv at skulle give noget arbejde på den anden side af jorden. Men hvis det er vilkårene, er det jo sådan det er. S: Så der kan være flere faktorer der spiller ind, som ikke direkte har noget med industrien at gøre, men eksterne faktorer der også kommer? L: man kan sige den eksterne kommer af en konkurrence, så det er nogle eksterne jo, men så kunne vi jo fravælge de konkurrenceområder. Fritz Hansen er et fremragende eksempel, alt er flyttet ud af landet til Polen, og jeg vil tro at hvis vi tager vores lille virksomhed med en omsætning på 60-65 millioner, at hvis vi havde en større andel på eksporten så ville vi kunne spare halvdelen, ved montage i udlandet.
330 335 340 345 350 355 S: et sidste afgrundene spørgsmål, hvis det var, var der så noget du ville lave om eller tage tilbage i forbindelse med at ud visitere eller har det været så rentabelt for jer i de fleste tilfælde, for jer så det ikke har været noget du har turde tænke over? L: altså jeg vil sige man skal være lynhurtig, hele tiden så det der sker i forhold til de store prisbesparelser der har været, når jeg nævner dollaren der er stukket i vejret, det gør jo at besparelsen ikke er så stor. Vi er jo så allerede nu her inde og regne på, kan det overhovedet svare sig. Gevinsten ved at få det, er vi hernede nu hvor vi skal ind og regne forrentning på en container på, forhold til hvad besparelsen er, forhold til hvis vi købte det i polen. Der er vi meget tæt på ved nogle ting, netop for at kunne sende små portioner i stedet. Og derfor ikke fylde lagerne, og det har noget at gøre med at vi har nye produkter på vej, og der har vi faktisk brug for lagerpladsen. Så der er det faktisk derhenne nu, at vi måske på nogle af produkterne får det til polen i stedet for. Men ved hele forløbet vil jeg sige, at hvis vi ikke havde gjort det her i 2004, hvor vi tog derud første gang, så havde vi ikke været her i dag. Det er jeg overbevist om, så så groft kan man sige det. L: lidt tilføjelser kan være at der sker en masse spændene ting, vi snakker helt vildt om miljø, om CSR og bægerdygtigt træ, flyver om ørerne på folk, og desværre er der jo en masse der ynder at snakke om det. Vi går jo og håber på at vi om 5 år, kan være den førende indenfor miljø, inden for vores produkter. Så ville der ske noget med fragten fra Kina, for det er ikke fornuftigt, det sviner helt vildt. Problemet er at man oplever, jeg sidder i nogle bestyrelser hvor vi sidder og snakker om det her tema, men vi er ikke villige nok til at tage ansvaret. Men kunden er ikke interesseret i at redde jorden, de vil bare have et fedt billigt produkt. Men alligevel snakker vi alle sammen om vi skal rede jorden, selvom vi er en flok egoister. S: så det kalder lidt på en samfundsmæssig ændring, hvis man skulle have noget tilbage? L: det er jo et spørgsmål om at vi ikke er truet nok, vi kan jo godt se det i fjernsynet, men det er ikke noget vi mærker på egen krop. Vi skal starte med at redde verden i den rige verden, men vi er bare ikke skarpe nok. Men man skal som virksomhed inden for 10 år være mere skrap på det her område, for ellers er man her ikke som virksomhed til den tid.