Social- og Sundhedsdirektør Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 30. maj 2016 Sagsnr.: 2015-012111-5 Telefon +45 8888 5500 Direkte cvr.: 29189684 Mette.Heidemann@middelfart.dk Notat Rapport fra Social- og sundhedsudvalgets studietur til Amsterdam, 25.-27. maj 2016 Deltagere i studieturen: Fra Social- og sundhedsudvalget Kaj Johansen, Nicoline Damkjær, Kim Lund, Paw Nielsen og John Kruse Fra Social- og sundhedsforvaltningen direktør Mette Heidemann, sundhedschef Lis Huge, voksen- og borgerservicechef Helle Mikkelsen og tiltrædende senior- og velfærdschef Kitt Lysén Pedersen Studieturen fandt sted fra 25.- 27. maj 2016 og var arrangeret sammen med Fredericia Kommune. Herfra deltog de fem medlemmer af Social- og omsorgsudvalget og tre ledende embedsmænd. Formål og besøg: Formålet med studieturen var at besøge hollandske organisationer, som arbejder på spændende og nytænkende vis inden for udvalgets områder med henblik på at søge inspiration til nye og andre måder at løse opgaverne på. Studieturen indeholdt tre besøg hos hollandske organisationer og en byvandring med en tidligere hjemløs/misbruger i regi af Amsterdam Underground. Formålet hermed var at få et indblik i en anden del af Amsterdam, end den turister og andre besøgende normalt møder. De Regenboog Groep Denne organisation arbejder med hjemløse og udsatte borgere både fra Holland og i kraftigt stigende omfang også fra andre, især østeuropæiske lande. Organisationen driver ni drop-in centre for hjemløse i Amsterdam og har årligt omkring 5000 klienter. Heraf kommer ca. halvdelen fra Østeuropa. 95 % af klienterne er mænd. På tre af de ni centre er der fixerum til stofbrugere. Der er ikke sundhedspersonale tilknytte fixerummene. Organisationen, som har eksisteret i 40 år, har 180 medarbejdere og ca. 1000 frivillige tilknyttet. Finansieringen til organisationens arbejde kommer for 75 % vedkommende fra bystyret i Amsterdam, mens resten kommer fra kirkelige organisationer. Der er også donationer fra større virksomheder, hvoraf nogle lader deres medarbejdere udføre frivilligt arbejde for organisationen. Amsterdam har 2-3000 hjemløse, hvoraf hovedparten er misbrugere. Der er meget få lejeboliger til unge i Amsterdam, og der kan være op til 10 års ventetid på en lejebolig. I organisationens drop-in centre kan hjemløse få gratis kaffe, billige måltider og logi for natten. Inden for de senere år har organisationen ændret sin tilgang, så der nu arbejdes med mere målrettede og udviklende metoder, med fokus på at hjælpe den enkelte ud af hjemløshed.
Ift. borgere uden rettigheder (primært de europæiske migranter) handler indsatserne meget om at motivere folk til at vende tilbage til deres oprindelsesland. Det er en erklæret politik i Amsterdam at repatriere hjemløse uden opholdstilladelse. Der samarbejdes i den forbindelse også med socialarbejdere i de østeuropæiske hjemlande. Antallet af hollandske hårde stofbrugere er faldende. Den primære forklaring herpå er, at forebyggelse ift. især unge virker. Desuden vurderes det, at den liberale politik har betydning når det ikke er forbudt, er det knap så spændende. De mange frivillige i organisationen arbejder især med fx mentorskabsaktiviteter eller fungerer som venner for bl.a. seksuelt handlede klienter eller mennesker, der er blevet clean efter et behandlingsforløb. Der er også tilknyttet pensionerede læger, tandlæger og advokater som frivillige. Mentorer tilbringer omkring 2 timer/uge sammen med deres borgere, og der indgås en konkret aftale med den enkelte mentor, så forløbet ikke varer længere end et år. Dette for at undgå et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold mellem parterne. De frivillige gennemgår en uddannelse i Amsterdams volunteer academy, inden de går i gang med det frivillige arbejde. Der ses en ny tendens i Holland, hvor ansatte i fx organisationer eller virksomheder hver uge kan bruge arbejdstid på frivilligt arbejde. Generelt drives frivillige i Holland ofte af at ville give noget tilbage til samfundet. Demenslandsbyen De Hogeweyk De Hogeweyk (weyk/wijk betyder lille by på hollandsk) er en landsby for 150 mennesker med svær demens, som drives af den private organisation Vivium. Landsbyen er etableret på ca. 16.000 m2 mellem to almene boligområder. Landsbyen blev etableret i 2010 og leverer pleje til mennesker med svær demens, som ikke kan klare sig i eget liv og egen bolig. Landsbyen består af 23 huse med hver 6-7 beboere og med trygge udendørs faciliteter og rammer for et socialt liv. Beboernes aldersgennemsnit er 84 år. I hvert af de 23 huse er der 4-6 medlemmer af et plejeteam. I morgen- og formiddagstimerne er der desuden en home supporter på arbejde i hvert hus til at hjælpe med madlavning, rengøring og andre praktiske opgaver. Der er som regel en medarbejder på SSA-niveau på arbejde i dag- og aftentimerne i hvert hus. Fire huse deler en medarbejder på SSH-niveau. Derudover har stedet tilknyttet 1 fysioterapeut, 1 psykolog, 1 læge, 4-5 sygeplejersker og 2 socialrådgivere. Der er ca. 140 frivillige på De Hogeweyk. Nattevagten varetages af et team på fem medarbejdere, som overvåger aktivitet i husene via sensorskærme. Ved behov sendes en medarbejder til det hus, hvor der er registreret aktivitet. Husene er låst om natten. De Hogeweyk har samme budget som andre hollandske plejecentre, men stedet bruger sine penge på en anden måde, bl.a. er medarbejderne bedre uddannet, og stedet drives mindres institutionspræget. De årlige driftsomkostninger (alt inklusive) er ca. 10 mio. De Hogeweyk er især kendt for sine udendørs omgivelser, hvor beboerne trygt kan bevæge sig rundt, gå på cafe eller restaurant, købe ind, gå til koncerter, i teatret og deltage i mange forskellige typer af aktiviteter. Omgivelserne er en væsentlig del af stedets terapeutiske indsats; beboerne på De Hogeweyk får væsentligt mindre medicin end andre steder med samme beboergruppe. Kun 8 % af beboerne får antipsykotisk medicin mod 50 % for 25 år siden. 2
De Hogeweyks tilgang tager udgangspunkt i en grundlæggende filosofi om at sørge for et godt liv i stedet for at tilbyde pleje og omsorg. Hovedformålet er at sikre beboerne et godt liv i deres sidste hjem, med fokus på kvalitet i livet i stedet for blot at fokusere på kvalitet i plejen. Det er i den forbindelse vigtigt med genkendelige omgivelser, mindre bogrupper og at lade beboerne gøre det, de stadig kan med respekt for deres forskellige præferencer og livsstile. Der er i landsbyen huse indrettet med bl.a. møbler, dekorationer og måltider fra syv forskellige livsstile. Hovedtanken bag det er, at hjemme erindres med alle sanser, så derfor er indretning, mad, lyde indrettet med fokus på at skabe tryghed for beboerne. Alle huse er indrettet som hjem med en hoveddør. Hver beboer har et værelse, og der er fælles opholdsrum, hvor bl.a. alle måltider spises. Beboerne deles om to badeværelser pr. hus. Al mad laves i huset, ligesom alt tøj vaskes i hvert enkelt hus. Alle de nødvendige faciliteter (fx butik, cafe, restaurant, teater) er indrettet inden for landsbyens rammer. Der arrangeres mange forskellige slags interessebetonede aktiviteter i landsbyen, primært drevet af frivillige. Der er etableret 35 klubber, som danner rammerne om forskellige aktiviteter, så beboerne i videst muligt omfang kan bevare deres tidligere interesser. De frivillige, som løser opgaver i landsbyen, er organiseret ud fra deres kompetencer, så fx musikkyndige frivillige står for at arrangere klassiske koncerter. Beboerne har mulighed for at deltage i en aktivitet/klub efter eget valg gratis, men betaler ellers for de klubber/aktiviteter, som de deltager i. Det er De Hogeweyks erfaring, at gruppens størrelse er afgørende for beboernes tryghed fx i forbindelse med måltider. Erfaringen i den forbindelse er, at en gruppe på seks er bedre og giver mindre stress end en gruppe på 10, bl.a. fordi seks personer kan sidde om det samme spisebord. Det er desuden en konkret erfaring, at plads til at kunne bevæge sig rundt i trygge og genkendelige omgivelser og til selv at vælge, hvorhen man vil gå, giver færre frustrationer. De Hogeweyk har haft besøg af mange danske kommuner og plejeorganisationer og kender derfor noget til dansk lovgivning om almenboliglov mv. Deres gode råd til plejehjem i Danmark er at arbejde meget med at skabe rammer, der kan give beboerne følelsen af at være hjemme og at undgå negative stimuli og forstyrrelser. Otte lejligheder med egen fordør og med en bagdør ind mod fællesområdet kunne være en god model. Deres anbefaling er at arbejde med mindre boliger, så der bliver plads til større fællesområder. Jeugdbescherming Denne organisation, hvis navn kan oversættes til beskyttelse af unge, er en af 16 ungdomsbeskyttelsesorganisationer i Holland. Organisationens primære opgave er at hjælpe familier, der ikke er i stand til at varetage forældrerollen. Der arbejdes med at styrke hele familien med henblik på at undgå en fjernelse af barnet/den unge. Nogle forløb ender dog med, at barnet fjernes fra hjemmet. Organisationen har siden 2007 gennemgået en voldsom organisatorisk forandring med udgangspunkt i en klar vision om, at alle børn har ret til at være trygge. Hvis den vision realiseres, har organisationen nået sit mål om at gøre sig overflødig og at forebygge, at sociale problemer nedarves i familierne. Hvis målet skal nås, er et meget væsentligt middel, at der er en god relation mellem familien og den ansvarlige case manager. Der arbejdes ud fra en tilgang om én familie én socialarbejder én plan. Målet i den enkelte familie er lavet sammen med og anerkendt af familien. 3
Den organisatoriske omstilling tog udgangspunkt i en situation, hvor organisationen Jeugdbescherming havde såvel meget dårlig økonomi som dårlige resultater af arbejdet. Omkring 60% af familierne oplevede en forværring efter en indsats, 30% af familierne ingen ændring og kun 10 % en forbedring. Gennem en omfattende proces er det lykkedes at vende organisationens indsatser markant til det bedre. Processen har taget udgangspunkt i den såkaldte Vanguard-metode, der en specifik metode, der er designet til at hjælpe serviceorganisationer med at forstå og forandre deres organisation som systemer. Alle ledere og medarbejdere er blevet uddannet gennem en langvarig proces efter princippet check-plan-do, hvor medarbejderne er med til at ændre organisationens procedurer og sagsgange med udgangspunkt i egne opgaver. Processen har bl.a. medført en 75 % reduktion i unødvendige dokumentationsprocedurer, så der nu i stedet dokumenteres med udgangspunkt i hvorfor der er igangsat en indsats i familien. Jeugdbescherming er også som en del af processen blevet ISO-certificeret, og det er ledernes oplevelse, at den nye tilgang til arbejdet med udsatte familier nu er blevet en del af dna et. Der arbejdes nu ud fra metoden intensive family case management, som indebærer, at der indgås aftaler med udgangspunkt i familiens ressourcer og muligheder i stedet for som tidligere, hvor en del af arbejdet foregik med løftede pegefingre og bedrevidende tilgang til, hvordan familierne burde leve deres liv. Der arbejdes intensivt med at afdække årsagerne til familiernes udfordringer, og der ses efter mønstre i familiens handlemåder, så den bedst mulige indsats kan tilrettelægges. Der er stort fokus på at løse problemet ved årsagens rod og ikke bare anvise en løsning, og der arbejdes meget med koordinering på tværs, så alle parter involveret i den enkelte familie arbejder i samme retning. Tidligere arbejdede man med en plan pr. barn i familien, nu er der en samlet plan pr. familie. Ud over en reduktion i bureaukrati har den store organisatoriske omlægning betydet, at der nu kommer langt bedre resultater ud af indsatserne. På personalesiden har processen betydet en udskiftning af 40 % af lederne. I alt er der siden 2008 udskiftet omkring 80 % af medarbejderne. Dem, der nu er ansat, har alle gjort tilgangen til en integreret del af deres måde at arbejde på. Social- og sundhedsforvaltningens anbefalinger som opfølgning på studieturens besøg: - I forhold til De Regenboog Groep kan det være interessant at arbejde videre med organisationens tilgang til samarbejde med frivillige. Det gælder både ift. at uddanne frivillige (der er et eget volunteer academy i Amsterdam), og det gælder ift. de kontrakter/aftaler, der indgås med den enkelte frivillige inden indsatsen igangsættes. Med en aftale er betingelser og forventninger tydelige for begge parter fra starten. - I forhold til De Hogeweyk har vi fået nyttig inspiration med hjem til, hvordan vi kan arbejde med at sikre at medarbejdernes tilgang til beboerne på plejehjem tager udgangspunkt i at skabe gode hverdagsliv. Det er i den forbindelse vigtigt blandt andet at have fokus på, at hjemme opleves med alle sanser og at boligen på plejehjemmet er borgerens hjem. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i borgerens behov. Det vil være muligt at skabe forandringer i tilgang og holdninger uden at bygge en hel landsby til demente. - I forhold til Jeugdbescherming er der især ift. tilgangen til borgerne en del læring at hente, uagtet at fagområdet ligger uden for Social- og sundhedsudvalgets primære ansvar. Det drejer sig især om prioritering af tid til en grundig afdækning af ressourcer, 4
muligheder og årsager til eventuelle problemer, og det drejer sig om at sikre koordinering på tværs mellem alle de fagpersoner, der er involveret i en given sag. 5