Social- og Sundhedsudvalgets studietur til Nederlandene

Transkript

1 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 9. december 2015 Tlf. dir.: Kontakt: Sidse-Marie Toubroe Sagsid: G Social- og Sundhedsudvalgets studietur til Nederlandene Studieturen blev afviklet fra den november Det overordnede fokus med studieturen var at se på social- og sundhedsindsatser i Nederlandene, primært omkring borgere med demenssygdom. I løbet af studieturen var der følgende besøg (som alle gennemgås yderligere i det følgende): Alzheimer Nederland, Amersfoort De Hogeweyk, Weesp Regeringsbygninger, Den Haag De Geuzeveste, plejecenter Careyn, Utrecht Børn og overvægt, Utrecht Omsorgsgård, Barneveld Side 1

2 Buurtzorg (hjemmepleje), Barneveld Deltagerne i studieturen var: Lolan Marianne Ottesen Kåre Harder Olesen Charlotte Laila Holtermann Irene Jørgensen Marie Louise Kielberg-Bæk Jan Holger Møller Birgitte Yvonne Wulffeld Dahl Samt fra administrationen. Direktør Mette Vaaben Mortensen Centerchef Eva Borg Demenskoordinator Anneke Dapper Alzheimer Nederland, hovedkontoret i Amersfoort Onsdag den 4. november 2015, kl Alzheimer Nederland er, ligesom i Danmark, patientforeningen for mennesker med demenssygdom og deres pårørende. I Nederlandene er man langt med udviklingen mod at blive et mere demensvenligt samfund. Der er demensvenlige butikker, banker, teatre og museer. Der bliver gjort meget ud af at informere medarbejdere i de offentlige instanser om demenssygdom, samt klæde dem på til mødet med mennesker med demens. Vi blev modtaget af Julie Meerveld, som står for strategi, innovation og værdier indenfor Alzheimer Nederland. Julie holdt et oplæg om Alzheimer Nederland og fortalte hvad de gør for borgere med demens og deres pårørende. Alzheimer Nederland arbejder sammen med for eksempel, store pensionsselskaber og sygesikringsselskaber, som investerer en del af deres indtægt i organisationer som hjælper borgere ramt af sygdom. Vi blev klogere på begreberne demensven og demensvenligt samfund, hvor vi alle kan bidrage til at hverdagen for mennesker med demens bliver bedre. Demens er et samfundsproblem, som skal løses i lokalsamfundet. Side 2

3 Refleksioner efter besøget: Det er spændende at inddrage de frivillige, og se hvordan de frivillige samarbejder med professionelle. Alzheimer Nederland kalder de pårørende for eksperter, i deres demente pårørendes liv. Det er interessant at bruge dem på den måde. Der er en anden holdning i Nederlandene til brugen af medicin, når man har Alzheimers sygdom. Der var en drøftelse af effekten af medicin samt risikoen for symptombehandling. Det handler om at se, hvad der ligger under de udfordringer mennesker med demenssygdom har. Dvs. se hvilke behov har de ikke får opfyldt. Demensby De Hogeweyk, Amersfoort Onsdag den , kl De Hogeweyk er et plejehjem med 152 beboer med demenssygdom, som bor fordelt i 23 boliger (seks-syv borgere pr bolig). De Hogeweyks syns på pleje og omsorg bygger på det daglige liv i samfundet, som beboerne havde inden de fik deres demenssygdom (også kaldet det levede liv ). Formålet er, at tiden på plejehjemmet, skal være en fortsættelse af deres tidligere/normale liv. Beboerne bor sammen med andre personer, der deler (så meget som muligt) de samme ideer og værdier i livet. Det betyder rent praktisk, at Hogeweyks boliger er opdelt i syv forskellige livsstile for eksempel for borgere som har levet et religiøst liv, et liv på landet, et liv som kunstner eller som en del af overklassen. Der er også en livsstil for borgere der har en anden kulturel baggrund end den hollandske, (en indonesiske gruppe). Livsstilen kan ses i indretning af husene, interaktionerne i gruppen og med personalet samt i de daglige aktiviteter. Vi blev vist rundt af Eloy van Hal, som har udviklet konceptet, som der arbejdes efter på De Hogeweyk. De har arbejdet efter samme koncept i over 20 år, men har for nogle år siden bygget deres demenslandsby, men som Eloy fortalte, er konceptet ikke i murstenene, men i den holdning og tilgang som personale har overfor beboerne. Samt målet om at livet skal være så normalt som muligt. De Hogeweyk arbejder med samme personalesammensætning som på et almindeligt plejecenter og for samme budget. Ved at forenkle processerne bliver der sparet penge. Ifølge Eloy er en husholdning på seks mest praktisk og rentabelt. Der er et personalemedlem på arbejde i hhv. dag- og aftenvagt. Derudover er der ekstra hjælp ved måltiderne. Beboerne hjælper til med madlavning, ved fx at skrælle kartofler, æbler mm. Personalet tilbringer deres arbejdstid sammen med beboerne, det vil sige, at de sidder i opholdsstuen og der er fx en computer i et lille hjørne af stuen til dokumentering. Sygeplejersken kan tilkaldes ved behov. Side 3

4 Refleksioner efter besøget: Det var meget inspirerende at opleve, indsatsen for at fortsætte det normale liv, samt at have fokus på leve-bo miljøerne. Det kunne kombineres endnu mere, ved fx at invitere en børnehave ind i området med ældreboliger. Det blev erfaret som vigtigt, at tænke i borgernes ressourcer i stedet for begrænsninger. Man skal turde tænke ud af boksen og være modig. På de Hogeweyk, har borgerne ikke deres eget badeværelse og værelserne er små, til gengæld er fællesstuerne, der hvor beboerne befinder sig mest, store og hyggeligt indrettet efter livsstilen. Vi diskuterede hvor meget behov der er nu, men måske også om nogle år for at have sit eget. Kan forskellige livsstile også virke i Danmark, og hvilke livsstile skal det så være. Det kan være man skal have en livsstil for dem der er tidligere har boet alene, som skal have sit eget badeværelse, og dem der tidligere har boet sammen med nogle, kan dele. konceptet med livsstile, behøver ikke nødvendigvis, kun at være for dem med demenssygdom, men kan godt være tiltalende for mange mennesker. Med hensyn til personaleindsats, blev der lagt mærke til at personalet var mere sammen med borgere, end de er i Danmark, og har en mere anerkendende i tilgangen overfor borgerne. Billeder fra De Hogeweyk: Side 4

5 Regeringsbygning, Den Haag: Torsdag den , kl Rundvisning og samtale med Agnes Wolberts fra Socialdemokratiet. Efter sikkerhedskontrol fik vi adgang til regeringsbygningen hvor det Nederlandske parlament befinder sig, Stater Generelt, det består af to kamre Senatet og Repræsentanternes hus. Vi fik en rundvisning i den nye og den gamle del af Repræsentanternes hus, og så en lille bid af mødet, hvor der blev talt om det nye budget på sundhedsområdet. Efterfølgende talte vi med Agnes Wolbert, som er ordfører for Socialdemokraterne på pleje-, og omsorgsområdet. Side 5

6 Social-, og sundhedsområdet er anderledes organiseret i Nederlandene, hvor staten er mere styrende, især på det økonomiske område. Det er staten der står for den specialiserede omsorg og pleje på både sygehuse og plejecentre. Kommunen har, ligesom i Danmark ansvaret for hjemmepleje-, og skoleområdet. Agnes fortalte, at det er målet i Nederlandene at borgere skal bo i eget hjem så længe som muligt, og kun de mennesker der er meget syge bor på et plejecenter. Det viste sig, at Ballerup Kommune kunne inspirere Agnes i forhold til at få ledige unge/voksne i gang med en uddannelse eller i arbejde. I Danmark, er reglerne omkring at kunne få understøttelse, forbundet med forpligtigelsen til at tage imod de tilbud der er omkring job og undervisning, sådan er det ikke i Nederlandene, men det kunne være en rigtig god ide ifølge Agnes. Besøg på plejehjemmet De Geuzeveste, Utrecht Torsdag den , kl På dette plejecenter bor man også i mindre boenheder på seks til syv personer. Personalet som er tilknyttet enhederne står både for pleje og omsorg, madlavning, daglige aktiviteter mm. Personalet forsøger at tage udgangspunkt i beboernes tidligere liv og vaner. En aktivitetsvejleder og psykolog viste rundt. Efterfølgende havde vi en samtale om den nye lov vedrørende pårørendes forpligtigelse til at yde social omsorg på det plejecenter, hvor deres nærmeste bor. I de Geuzeveste prøvede de, at invitere de pårørende i stedet for at forpligte dem, men der er også plejecentre, hvor man ikke kan komme til at bo, hvis ikke ens pårørende hjælper til. Side 6

7 En plejehjemslæge fortalte om fordelene af, at have en specialiserede læge på plejecenteret frem for en almindelig praktiserende læge. Hun fortalte, at lægerne på plejecentre har en anden holdning til sygdomsbehandling, end de praktiserende læger. For plejehjemslæger er fokus på livskvaliteten, borgerne skal have et så godt liv som muligt, hvor der for praktiserende læger oftere handler om, at borgerne skal leve et så langt liv som muligt, kvalitet versus kvantitet. På plejecentret er der et tværfagligt team bestående af læge, aktivitetsvejleder, plejepersonale, psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgiver. Teamet taler om borgerne og deres behandlingsplaner, efterfølgende er der tilbagemelding til de pårørende (mindst to gange om året). Refleksioner efter besøget: Igen var der fokus på at tage udgangspunkt i det normale liv, og det levede liv, samt at have meningsfyldt beskæftigelse i dagligdagen (på det niveau, man kan være med til det). Når beboerne dør, bliver de liggende på plejecentret, hvor de bliver gjort i stand, og medbeboerne kan komme forbi og tage afsked inden de bliver begravet. Personalegruppen arbejdede meget selvstændig med en leder/manager på afstand, hvor der kun var kontakt, i tilfælde af problemer. Personalet har ikke deres eget kontor eller omklædningsrum, og plejecenteret har ikke et depotrum, da det er et hjem. Personalesammensætning og antallet er på niveau med Danmark. Billeder fra Plejehjemmet: Side 7

8 Børn og unge med overvægt, Utrecht Torsdag , kl Vi holdt et møde med sundhedsafdeling i Utrecht kommune, fokus til mødet var børn og unge med overvægt. Sundhedsstrategisk Afsnit fra Ballerup Kommune holdt et oplæg, om de tiltag der er i Ballerup, og Utrecht holdt ligeledes et oplæg om tiltag i deres kommune og de indsatser de arbejder med. Refleksioner efter besøget: I Utrecht, har man brugt en del energi på, at finde ud af, hvordan man når ud til borgerne med de gode råd man har. Hvordan sikrer man, at man hjælper borgerne med de ting de vil have hjælp til (og har brug for), og ikke er belærende. De har blandt andet arbejdet med at finde rollemodeller, for eksempel har de arbejdet med storesøstre. I Utrecht bliver der arbejdet meget ud fra borgeres behov. Fra Utrechts side, har vi fået en tilbagemelding om, at de synes at Ballerups tiltag, hvor der er fokus på hele familien i stedet for kun på barnet, samt fokus på den mentale sundhed og indsatser via leg, var meget inspirerende for dem. Side 8

9 Omsorgsgård Paradiset, Barneveld Fredag , kl Den sidste dag af det Nederlandske besøg brugte vi i en lille landsby, som hedder Barneveld, her besøgte vi en omsorgsgård som Caroline Snoeij og hendes mand driver, sammen med 13 fuldtidsansatte, en del elever og i alt 60 frivillige. I personalegruppen er der en fast medarbejder, øvrige personaler er frivillige og elever. Brugere bliver tilbudt pleje og omsorg på gården, samtidig med at man kan hjælpe til på gården, i det omfang man kan, for eksempel i landbruget, med at fodre dyr, eller i gårdbutikken. På gården er der forskellige grupper af brugere: børn med autisme, voksne med psykiatriske problemer og ældre med demens. Der bliver taget udgangspunkt i det normale liv og meningsfyldt beskæftigelse for dem som kommer på gården. Filosofien på gården er, at alle kan bidrage med noget og alle hører til. Hverdagen på omsorgsgården handler om det almindelige liv som alle kan deltage i. I demensgruppen er der også en sygeplejerske, som tager sig af handleplaner for alle de demente borgerne, samt står for planlægning og strukturen i hverdagen. Hver fredag kommer der en gruppe unge mennesker med autisme og bor på gården hele weekenden, hvor de er sammen med ligestillede. De spiser sammen, sover på gården og har en almindelig dag sammen omkring de opgaver de har fået. Side 9

10 Gennem leg og aktiviteter, bliver der talt om vigtige ting, så som at høre til, og være vigtigt selvom man er syg. Refleksioner efter besøget: Kunne man i Ballerup lave samme koncept i samarbejde med Grantoftegaard? Vi lægger mærke til, at der igen er tale om en del frivillige, der er en del af den daglige drift, for at få tingene til at hænge sammen, også transporten bliver varetaget af frivillige. De besøgende bliver inviteret til at deltage i de daglige aktiviteter på gården, og bliver dermed naturligt trætte. Borgere er med på det niveau de kan. Billeder fra Omsorgsgården: Side 10

11 Buurtzorg, Barneveld Fredag , kl Buurtzorg er en national hjemmeplejeorganisation (et privat firma) bestående af lokale selvbærende teams, som leverer hjemmeplejen tæt på. På grund af de selvbærende teams, kan de administrative omkostninger og omkostningerne til ledelse begrænses. Buurtzorg leverer pleje til borgere i eget hjem. God pleje kræver særlig fokus på den personlige situation hvilket små teams med god tilgængelighed giver mulighed for. Der arbejder op til 12 faste plejepersonale (sygeplejersker) i en gruppe. Buurtzorg leverer alle hjemmeplejeydelser, med undtagelse af rengøring. Det team vi mødtes med består af syv sygeplejersker som i alt har 40 borgere de hjælper. Teamet har godt kendskab til borgernes livssituation og netværk, og det Side 11

12 gør, at de ofte kan skære ned i ydelser, da borgerne bliver mere selvhjulpne på grund af den personlige tilgang, og kendskab til situationen. Teamet planlægger deres egne rul, arbejdstider, møder osv. og har kun kontakt til en leder, når der er problemer, og ellers en gang hvert halve år. Teamet arbejder efter de retningslinjer der er udsted af hovedorganisationen, og bruger et dokumentationssystem, hvor de beskriver deres ydelser og indsatser nøje. Hver dag bliver der dokumenteret og på den måde, kan ledelsen, også på distancen, følge med i den daglige arbejdsgang. Teamet kan kontakte en leder ved behov, men er ellers selvkørende. Refleksioner efter besøget: På grund af de små teams og kendskabet til borgerne kan der spares på administration og der arbejdes mere rehabiliterende. På grund af medarbejdernes uddannelsesniveau, kan teamet bære et større ansvar og være mere selvkørende og der kan der spares på ledelsesindsats. Opsamling på turen Hovedpunkter efter tre dages inspirerende besøg: Hvad er vigtigst for borgerne? Man skal tage udgangspunkt i det normale liv Man skal tage udgangspunkt i ressourcerne Hverdagen skal indebære meningsfyldt beskæftigelse Man skal holde omsorg og pleje tæt på borger Man skal være opmærksom på og huske det levede liv Hvad var interessant organisatorisk: Personalegrupperne er mere selvkørende end i Ballerup Kommune Der er små grupper med faste personale omkring de samme borgere Pårørende bliver inviteret til at deltage på aktivitetsniveau På plejecentrene er der en fast læge (speciallæge i ældre/geriatri) Personalenormeringen er ikke større end i Danmark Der bliver brugt flere frivillige og der er en koordinator. Side 12