Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge

Frøavl T i d s s k r i f t f o r D E C E M B E R 2 0 1 2 - J A N U A R 2 0 1 3 I Nr. 3 I 101. å r g a ng Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge

2 Indhold 3 Lederen 4 Bestyrelsens beretning 13 Rabobank foredrag 14 Regnskabsgennemgang 15 Regnskabsberetning 4 16 Referat af debatten 18 DLF informerer 19 Nyt om navne 15 17 19 Frøavl T I D s s k R I f T f o R D E C E M B E R - J A N U A R 2 0 1 2 I N R. 3 I 1 0 1. å R g A N g Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.400 stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 Fax: 4632 0830 Mobil.: 4030 3248 Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk Generalforsamling 2011 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge Frømarkerne er hjem for mange levende væsner. Her har edderkopper i efteråret 2012 spundet en frømark ind i det fineste spind. Et sandt mesterværk af de små spindlere. I 2012 blev der høstet hvidkløver, som var udlagt i byg. Kløveren er bortsprøjtet efter høst. I 2013 og 2014 høstes der engrapgræs i marken. Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Peter Bagge Hansen Gårdejer Anders Frandsen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 Truels Damsgaard Adm. direktør Lagrene forventes fortsat at blive reduceret i 2013 Med forventning om et lille høstareal i EU til 2013 og en betydelig nedgang i importen fra USA i denne sæson tror vi på, at EU-lagrene vil være mindre den 30. juni 2013, end de var på samme tidspunkt i år. Den forventede lagerreduktion er drevet af en tilpasning af frøforsyningen og et ikke stigende forbrug. Tværtimod er udsigterne for vækst i græsfrøforbruget i EU ringe for indeværende år, og de er ikke meget bedre for de kommende år. Det er med baggrund i et frømarked i god balance med udsigt til fortsat faste frøpriser, at vi i denne tid planlægger vores 2014 frøhøst, der skal afsættes og leveres i 2015. Markedsforholdene tillader, at vi samlet set kan planlægge en mindre udvidelse af vores frøproduktion i 2014. Vi havde naturligvis gerne set et bedre efterårsforbrug i 2012, da det havde givet et stærkere fundament for en udvidelse af produktionen i 2014. Forbruget i efteråret var reelt set ganske skidt i flere områder, men forbrugsnedgangen tolker vi var et udtryk for ekstremt vejr i mange vigtige markeder snarere end en strukturel tilbagegang. Oktober måned druknede i regn i bl.a. UK og Frankrig, og mange steder er det dårlige vejr fortsat i november. For indeværende sæson øger det lille efterårsforbrug behovet for frø i foråret, og det giver anledning til at tro på et normalt forårssalg til trods for en lav bygge- og anlægsaktivitet og en presset økonomisk situation i Sydeuropa. Et Vesteuropa uden vækst betyder, at vi i stigende grad retter fokus mod andre markeder med større vækstpotentiale. Det gælder en række markeder i Central- og Østeuropa samt Rusland, som kan bidrage til at skaffe afsætningsfremgang de kommende år. På disse markeder synes efterspørgsel og forbrug at øges. Amerikansk og europæisk frø konkurrerer intenst på en række internationale markeder. Det gælder eksempelvis i Kina. I de senere år har der været overskud af frø i USA, som man har eksporteret billigt. Vi oplever nu, at dette overskud er spist. Samtidig stiger kostpriserne. Derfor er det realistisk, at europæisk frø vil kunne tage markedsandele fra USA i bl.a. Kina og Sydamerika. Stigende eksport fra EU og faldende import til EU har den sideeffekt, at det medvirker til at stabilisere det interne marked i EU. Kløver- og græsfrøproduktionen indskrænkes i mange lande, hvor udbytterne i frø ikke er konkurrencedygtige med de nuværende høje korn- og rapspriser. Når man først har lagt en frøproduktion ned, er den vanskelig at genstarte, da ekspertisen er gået tabt, og man skal genetablere og investere i kapacitet til forarbejdningsprocesserne. Der er efterhånden næsten ingen frøanlæg tilbage i UK eller Frankrig. Det er klart til dansk frøs fordel. På årets avlermøder i december vil vi uddybe vores vurdering af frømarkedet, og fortælle om frøpriserne og vores planer for udlæg i de enkelte arter. Vi glæder os til en god dialog og håber på et stort fremmøde på avlermøderne! Et Vesteuropa uden vækst betyder, at vi i stigende grad retter fokus mod andre markeder med større vækstpotentiale

Bestyrelsens beretning 4 Privat ejendomsret, afvanding og gødskning er fundamentet for både bonden og Danmark Traditionen tro havde DLFs formand Benny Kirkebække Christensen landmandskasketten på i første del af sin beretning til selskabets generalforsamling, der blev holdt i Nyborg den 30. oktober. Formanden startede, som han sagde, lidt tilbage i tiden: En ufattelig stor præstation gennemført på 30 år I følge Danmarks første folketælling i 1735 var vi dengang godt og vel 700.000 indbyggere i Danmark. Indtil da havde skovene været landets vigtigste råstof og energikilde. Når der rigtig er brug for det, hænder det ofte, at der vises handlekraft. Fire tiltag ændrede Danmark: 1) Man satte alt ind på at stoppe sandflugten 2) Energiforsyningen blev omlagt 3) Gennem en kolossal indsats lykkedes det at styre vandstanden på markerne og i jorden 4) Der blev indført spansk kløver og dermed tilført kvælstof til markerne Bestyrelsesformand Benny Kirkebække Christensen indleder generalforsamlingen Bønderne udviklede Danmark, staten drev rovdrift på naturen Vi har i Danmark haft agerbrug i cirka 6.000 år. Det begyndte med en ægte 100 pct. økologisk produktion. Et stykke skov blev fældet og træet brændt, hvorefter der blev sået og høstet, indtil marken efter nogle år gav for lidt. Så blev der fældet et nyt stykke skov og så videre vel nærmest idealsamfundet for ministrene Ida Auken og Mette Gjerskov. Landbruget udviklede sig stille og roligt frem til vikingetiden. Man lærte af forfædrene, og de stærkeste overlevede. Sædskiftet var græs, korn, jagt, fiskeri, husdyrhold, skibsfart, krige og plyndringer. Det var et sædskifte, der virkelig styrkede udøverne, og det var da også bønderne fra Norden, der underkastede sig England det var ikke embedsmænd. De selvsamme bønder udnyttede et gunstigt klima og videreudviklede agerbruget. Mere og mere jord blev opdyrket. Også dengang øgede staten sit ressourceforbrug. Jordbruget blev presset til at fælde skovene. Der skulle produceres flere fødevarer til en voksende befolkning. I 1750 var der fældet så meget, at kun 10 pct. af landet var skovdækket. Der var udbredt sandflugt, udpinte marker og våde, forsurede jorder. Ressourcerne var brugt. I mange, mange år havde man taget fra jorden og kun tilført den lidt tang, lyng og husdyrgødning. Resultatet var en økologisk krise med stor fødevaremangel til følge. Følgevirkningen var en voldsom økonomisk depression. Sandflugten, der med skovfældningen havde taget sin begyndelse allerede i 1500-årene, stoppede mange naturlige vandløb med ødelæggelse af agerjord til følge. Bønderne måtte, for at rette op på statens overgreb mod naturen, i deres ansigts sved grave 100.000 km hoved- og bigrøfter for at få vandet væk fra markerne. Det havde den gavnlige følgevirkning, at jordtemperaturen blev øget og vækstsæsonen udvidet fra 100 til 115-120 dage. En evolution var startet. Det imponerende arbejde blev udført på kun godt 30 år. Det var en ufattelig stor præstation, hvis omfang næppe mange i dag kan forestille sig. Miljø- og fødevareministrene kan beviseligt ikke. De er nok også revnende ligeglade. I er ved at skrotte kulturtekniske investeringer foretaget af danske landmænd gennem mere end 10 generationer De fleste politikere forstår ikke naturens gang og krav Kampen for at bortlede vand har varet lige siden. I dag ligger der under det danske agerland mere end én million km drænrør. Kampen må aldrig stoppe! Det er vandreguleringen af Danmarks jord, der er grundlaget for Danmarks velstand. Det skal regne, ja. Men det er lige så vigtigt, at for megen regn kan ledes bort. Det har politikerne efterhånden forstået, når det gælder oversvømmelser i byerne. Hvorfor kan de ikke fatte, at det dyrebareste vi har, afgrøderne altså maden på markerne, også kan drukne og rådne? I stedet for at producere fødevarer vil de bestemmende politikere fremme miljøet for fluer, myg og skrubtudser. Kravet om et højere vandspejl og flere vådområder medfører uundgåeligt tilbagevendende oversvømmelser og afgrøder, der rådner op. Sidste år var det tilfældet i det sydøstlige Danmark, i år i den vestlige del af landet og

5 DLFs generalforsamling 2012 det er endda før vandplanernes ikrafttræden! Hvis der ikke radikalt ændres holdning til bræmmer og endnu vigtigere til oprensning af grøfter, bække og åer så mister Danmark høsten ikke blot fra de 50.000 hektar med bræmmer, men fra yderligere mindst 500.000 hektar. Parat til at lade mad til fire millioner mennesker rådne På 11.000 danske heltidsbedrifter fremstilles fødevarer til 16 millioner mennesker. I en verden, hvor der stadig er sult, er regeringen parat til at lade mad til fire millioner mennesker rådne op. Den er aktivt gået i gang med at nedlægge en fjerdedel af al dansk fødevareproduktion. Det betyder samtidig tab af titusinder af arbejdspladser i fødevareindustrien samt i eksport- og andre følgeerhverv. Det giver færre skattekroner og et mindre budget til at betale for undervisning, social- og sundhedsvæsen, ferierejser, import af biler og ny veje. Forstå det dog miljøminister fru Ida Auken og fødevareminister fru Mette Gjerskov. I er ved at skrotte kulturtekniske investeringer foretaget af danske landmænd gennem mere end 10 generationer. Vi kan ikke gøre jer juridisk og personligt økonomisk ansvarlige for jeres kynisme og misgerning. Men det moralske ansvar, det har I og det vil eftertiden dømme jer på. Det er mit håb, at nutiden vil dømme jer ved førstkommende lejlighed/valg. Mødes med lovbrydere, ikke med en hædersmand Skiftende regeringer har i de seneste 40 år ikke holdt sig for gode til at forhandle med besætterne på Christiania, altså lovbrydere. Miljøminister Ida Auken har foreløbig to gange nægtet at tage møde med tidligere bestyrelsesmedlem i DLF, hædersmanden Flemming Fuglede, som i dag er formand for Bæredygtigt Landbrug og repræsenterer flere tusinde landmænd. Årsagen er en af Flemmings medarbejdere på en traktor fotograferet mere end 10 meter væk fra åbent vand. Flemming Fugledes kommentar hertil, at han gør brug af den sunde fornuft. Måske er det tanken herom, der har skræmt ministeren fra at mødes... men hvordan skal hun blive oplyst, blive klogere, når hun nægter at tale med folk, der ved noget om tingene? Det er en fornærmelse, også mod mig som landmand. Hvad bilder hun sig ind? Galopheste og elskerinder I 1973 skrev professor og socialdemokrat Jørgen S. Dich bogen Den herskende Klasse. Den vakte megen vrede især i den herskende klasse og specielt blandt hans egne partifæller. Man kunne ikke lide, han skrev, at den herskende klasse ved brug af såkaldte eksperter holder ministre på samme måde, som franske grever tidligere holdt galopheste og elskerinder. De havde det til fælles, at de var ivrige efter at nå målet, hvorfor de bød sig til. Beskrivelsen passer på mange af vore dages politikere. De ville aldrig kunne iværksætte bedrifter som gravning af 100.000 km grøfter til gavn for samfundet og dermed redde befolkningen fra sult og fattigdom. Fra økologisk katastrofe til fremdrift og målrettet udvikling Med vandstandssænkning ud over det danske agerland blev det muligt at dyrke spansk kløver, altså en kvælstoffikserende foderplante. Herefter kunne bønderne næsten fordoble høstudbyttet, og i løbet af få år steg kløverarealet eksplosivt. Den vigtigste landbrugsinnovation siden oldtiden, blev der sagt. På kun 50 år blev landet vredet ud af en økologisk katastrofe. I 1788 kom bøndernes frigørelse. Historien siden burde være kendt af de fleste. I dag er vi nået dertil, at vi på ét år på verdensplan bruger lige så megen energi, som kloden har været 1,5 millioner år om at producere i kultiden. Samtidig lyder den politiske målsætning, at vi i Danmark på samme tid skal øge den økologiske produktion og reducere CO2-udslippet. Begge dele kan imidlertid ikke lade sig gøre. Hver gang, der omlægges en hektar fra konventionel til økologisk drift, sker der ganske vist en CO2-udlednings-reduktion men målt pr. produceret enhed er det modsat! Et kg høstet økologisk korn udleder mere CO2 end et kg høstet konventionelt korn. Og vi skal vel have mad til alle mennesker! Eller finder regeringen det i orden, at de fattigste skal sulte for økologiens skyld? I 1850 var vi én milliard mennesker på jorden, i dag syv milliarder. Forbruget er mange gange større end i 1850. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi bruger energi fra fortidens produktion, bruger kunstgødning og har reguleret vandstanden gennem dræning og projekter, såsom Lammefjorden og Kolindsund i øvrigt alt sammen noget, som vores regering er imod.

Bestyrelsens beretning 6 Christian Høegh-Andersen, næstformand i bestyrelsen, var dirigent Plovfure for plovfure fra Nordsøen til Østersøen Det sidder i rygraden hos enhver landmand, at hvis du vil overleve og bevare din ejendom, må du passe på din afvanding og holde øje med dine dræn. Det er en fundamental viden, nedarvet gennem generationer. Ejendomsretten, retten til at gødske og retten til henholdsvis at tildele og bortlede vand er de tre fundamentale forhold, som aldrig var til debat fra vikingetiden og til udgangen af det andet årtusinde. At pille ved disse rettigheder er at gøre skade på fundamentet for såvel landmandens som landets succes. Det er vores eksport, også DLFs eksport, der skaffer udenlandske varer og råstoffer til industrien. Landbruget er et pligtopfyldende erhverv. Vi har som stand formet Danmark, har kultiveret landet plovfure for plovfure fra Nordsøen til Østersøen. Selvom vi i dag er så få, at vi dårligt kan sætte et mandat i folketinget, så bidrager vi med over 60 pct. af nettooverskuddet på betalingsbalancen og lander for hele 2012 formentlig på 70 pct. Det ville være et fantastisk fremskridt, hvis politikerne holdt op med at lovgive efter deres mavefornemmelser og i stedet for begyndte at bruge hovedet Køber Kina dansk viden eller frø, svinekød og mink? Fødevaresektoren beskæftiger 140.000, heraf 50.000 i selve landbruget. Det svarer til henholdsvis godt fem pct. og to pct. af den samlede beskæftigelse. Jeg fristes til at spørge: Hvad laver de øvrige 95 pct. i grunden? Jeg tænker på de såkaldt kloge hoveder, vi har satset milliarder på at uddanne og holde liv i dem, der altid taler om, at Danmark skal leve af at sælge viden! Dem der taler for vidensindustri og vidensbeskæftigelse. Hvor mange penge sælger de viden for? Har de mon øget beskæftigelsen? Passer det slet ikke, når vi hører, at krisen foreløbig har kostet mindst 160.000 produktionsarbejdspladser i Danmark? Adm. direktør Triels Damsgaard kigger ud over forsamlingen under bestyrelsens beretning Hvad er det, verdens mest fremadstormende land Kina ønsker at købe fra Danmark? Viden-modeller? Nej, det er noget så enkelt som frø, svinekød og ikke mindst mink med den merværdi, vi bønder har indarbejdet i vore produkter. Hvad er det, de laver, alle vore på-vej-tilat-blive akademisk uddannede mennesker i regeringen? De sælger i hvert fald ikke viden, og de har meget få forudsætninger for at drive forretning. De er til gengæld effektive, når det gælder om at producere bekymringer og utryghed. De jagter popularitet og stemmer. Deres værktøjer er følelser, tro og mavefornemmelser. Det ville være et fantastisk fremskridt, hvis politikerne holdt op med at lovgive på grund af deres mavefornemmelser og i stedet for begyndte at bruge hovedet. Ingen respekt for grundloven, tillader simpelt tyveri Det burde være strafbart at ødelægge det Danmark, som generation efter generation har bygget op. Man burde kunne dømmes for at skade Danmarks interesser og økonomi. Flertallet af lovgiverne er upåvirkede af, at deres love ikke virker, og de respekterer ikke grundlovens ord om ejendomsrettens ukrænkelighed. De agerer uden at kunne pålægges ansvar og uden risiko for egen økonomi. Spørgsmålet er, om man skal forhandle med tyven, der ikke blot stjæler vores jord, men også truer os med al landsens ulykker. Ministrene forventer samarbejdsvillighed, siger de. Samarbejdsvillig det var manden i guillotinen, der i første omgang beholdt hovedet, fordi faldkniven satte sig fast. Han var så samarbejdsvillig, at han forklarede bødlen, at spærrebolten i faldskinnen skulle tages ud. Vore lovgivere forventer en tilsvarende samarbejdsvillighed. Personligt synes jeg, det er lige i overkanten af, hvad man kan forvente af os. Når de boglærde uden saglig begrundelse beslutter at fratage landbruget 50.000 hektar til bræmmer og indimellem vil sætte 10 gange så stort et areal under vand, så er der tale om simpelt tyveri. Holland må prise sig lykkelig for ikke at blive udsat for lignende tåbeligheder. Store dele af landet ville forsvinde natten over. Køb dog landbrug op og start en jordfordeling Når det gælder CO2-kvoter, kan de købes i Usbekistan og andre lignende eksotiske steder. Romerkirkens afladssystem har fundet dets afløser. Hvorfor ikke etablere et lignende fup- og bræmmehandels-

7 kontor i Usbekistan? Landbruget kan ikke, som industrien, flytte udenlands. Vi er, fordi jorden ikke er flytbar, bundet til at arbejde under et af verdens højeste omkostningsniveauer. Samtidig skal vi i modsætning til folk i offentlig forsørgelse og beskæftigelse sælge vore varer i bl.a. Kina i konkurrence med kolleger, der har helt andre rammebetingelser. Det er en udfordring, som minister Mette Gjerskov og hendes kollega Ida Auken ikke har mærket på egen krop, og det skal de være rigtig glade for. Vi har kun ét råstof i Danmark, jorden. At inddrage den til mere end tvivlsomme formål er en hån mod landmændene og tidligere generationer. Når politikerne arbejder med det, de kalder miljø, når de forærer brugsretten til jorden til den øvrige befolkning, så glemmer de at fortælle, at intet er gratis. Andre må betale her og nu, og alle kommer til det på sigt. For hele Danmark bliver fattigere af at produktionen reduceres og lagkagen til fordeling bliver mindre. Prøv at spørge den enkelte borger, om han eller hun er parat til at betale tusinde kroner om måneden for at få bynker, tidsler, bræmmer og skrubtudser? Svaret vil helt sikkert medføre markant mindre miljøkrav uden at miljøet skades af den grund. Hvis staten alligevel vil have det, som dens bestyrere kalder for natur, så køb dog gårde op og start en jordfordeling. Staten kan så beholde alt skrub og ukurante arealer, mens den gode robuste agerjord overlades til landmanden. Så vil alle være glade. Det er nemt gjort, for der er masser af landbrug til salg og billigt. Vi kan skabe jobs og værdier, hvis lovgiverne ikke går i vejen Jeg har i tidligere beretninger sagt, at de fundamentale udsigter for at drive landbrug i Danmark er lyse. Det gælder stadig. Samtidig er vore problemer i endnu højere grad end tidligere politiker- og selvskabte. Jeg er sikker på, at Danmark om 500 år stadig er et landbrugsland. Tager jeg fejl, er I mere end velkomne til at klage til den tid. Der synes dog trods alt at brede sig en forståelse for, at vore konkurrenceforhold skal bedres. Jeg er så naiv at tro, landbrugets flotte tal på betalingsbalancen gør indtryk. I hvert fald nogle på Christiansborg kan godt se, at de skal lade være med at gå i vejen for produktionen. I det forløbne år har landbruget flere gange været stærkt positivt omtalt i medierne. Det er ikke sket i mange, mange år. Selv jeg kan nærmest ikke huske noget tilsvarende. Jeg vil nævne nogle eksempler. Jyllands-Posten havde en fantastisk leder den 12. marts 2012 under overskriften Tak! et stort ord med kun tre bogstaver. Lederen går på landbruget som et førende erhverv i Danmark, og der rettes en stor tak til erhvervet for dets økonomiske bidrag til samfundet. Børsen har i en leder skrevet, at Det miljømæssige, énøjede præsteskab ikke bør få adgang til at smadre landbruget. Det fortælles, at Danmark fra tidernes morgen har været et landbrugsland, og at dette erhverv skabte velstanden til befolkningen. Også fra fagbevægelsen har der lydt positive røster, nemlig om at Danmark ved at investere i landbrug kan skabe 20.000 arbejdspladser i fødevaresektoren. Sådanne udmeldinger er uvurderlige. Jeg tror, de er resultat af, at nogle i landbruget er begyndt at sige fra overfor de boglærdes evindelige nedgøring af os og krav om oversvømmelser og et godt skrubtudsemiljø på bekostning af produktion og arbejdspladser. Det er på tide, vi lukker flinkeskolen og kontant tager dialogen ud fra praktisk viden. Dét er vejen til at give menigmand forståelse for, at landbrugets interesse er identisk med hele samfundets interesse. Det er jo også menigmands job og indtjening, der er i fare, når landbruget bliver gjort til unge politikeres og grønne organisationers sandkasse. Alle i landbruget må sige fra, når vi møder usagligheden i læserindlæg, artikler og elektroniske medier. Vi må igen og igen fortælle om landbrugets nyttevirkning og erhvervets samlede indtjening til samfundet. Ny formand skal kæmpe for interesser, holdninger og landbrugets kultur Landbrug & Fødevarer skal igen have ny formand. Den, der vælges, får en ualmindelig stor opgave, som er mere end svær at løse. Jeg håber, han ikke blot vil kæmpe for erhvervets interesser, men også for de holdninger og kulturer, som landbruget indeholder, og som har skabt det Danmark, vi kender. Jeg håber, han vil være god til at forhandle vores sag og at han engang imellem vil have styrke til at sige nej, når kravene er håbløse. Smukke blomster og god stemning på generalforsamlingen Jeg vil håbe, at Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug sammen kan arbejde konstruktivt mod nogle gode mål, og at de to foreninger som minimum kan lade være med at gå i vejen for hinanden. Målet for begge er vel det samme, nemlig de bedst mulige rammevilkår. Jeg vil ønske held og lykke til den kommende formand for Landbrug & Fødevarer samt Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrug, med den kæmpe opgave, det er at skaffe landbruget rimelige arbejdsbetingelser, og jeg vil takke for en kæmpe indsats indtil nu.

Bestyrelsens beretning 8 2011/12 blev for DLF et særdeles godt år I sidste års beretning forudsagde jeg om det da igangværende driftsår, at det ville være præget af et sundt marked til trods for købstilbageholdenhed, når det gjaldt plænegræs. I indledningen til beretningen i dag kunne jeg oplyse, at 2011/12 gav os det bedste driftsresultat nogen sinde. I bestyrelsen bruger vi betegnelsen særdeles godt om regnskabet, som DLFs administrerende direktør om lidt vil gennemgå for os. Jeg vil her nøjes med at nævne nogle hovedtal: Omsætningen steg med 144 millioner kroner til 2.290 millioner kroner. Efter skattebetaling på 54 millioner kroner og otte millioner kroner til selskabets mindretalsaktionærer er der tilbage på bundlinjen 134 millioner kroner mod 44 millioner kroner året før altså en tredobling. Egenkapitalen blev øget med 121 millioner kroner til 826 millioner kroner svarende til 55 pct. af vore samlede bogførte aktiver. Flere forhold har været afgørende for det fornemme resultat: Vi har haft et højt prisniveau. Vi har reduceret varelagrene. DLF er et meget veldrevet frøfirma. Resultaterne er skabt af rigtig mange dygtige medarbejdere rundt om i hele verden. Det hele er gået op i en højere enhed dygtigt styret af en meget dygtig direktion med Truels Damsgaard i spidsen. Tak for det! Overfører 85 millioner kroner til medlemmernes konti Pr. dags dato har vi til avlerne betalt de største priser på frø nogensinde. Derudover indstiller bestyrelsen, at der fra selskabets frie reserver overføres 85 millioner kroner til medlemmernes personlige konti. Driftsfond på 20 pct. af egenkapitalen Ved årets start var avlernes driftsfond på 95 millioner kroner svarende til 12 pct. af selskabets egenkapital. Der er i årets løb udbetalt 23,5 millioner kroner til avlerne og samtidig fra avlerne tilbageholdt 12,1 millioner kroner til indsættelse på andelskonti. Herudover har udtrådte medlemmer fået udbetalt 1,7 millioner kroner. Bestyrelsen foreslår, at der fra reservefonden overføres 85 millioner kroner til driftsfonden, så den ved årets slutning er på 166 millioner kroner, svarende til 20 pct. af egenkapitalen. Pr. 30. juni havde 4.036 danske landmænd driftsfondsindestående i DLF mod 4.504 et år tidligere. 2.724 avlere havde pr. 1. oktober tegnet frøavlskontrakt med selskabet mod 2.929 året før. Landbrugets interesse er identisk med hele samfundets interesse Høsten Kløverfrøarealet i EU blev igen i 2011 reduceret med 15 pct. til 21.000 hektar. Også græsfrøarealet faldt, men dog kun med tre pct., til 164.500 hektar. I Danmark høstede vi kløver på knap 3.500 hektar og græsfrø på godt 55.000 hektar, henholdvis 16 og 2 pct. mindre end året før. I mængder faldt høsten af kløver og bælgfrø med hele 51 pct., mens græsfrøudbytterne samlet blev 15 pct. mindre end året før. DLF modtog 57.000 tons kløver- og græsfrø, svarende til 86,4 pct. af den danske frøhøst. Heraf var 1.800 ton eller tre procent økologisk frø. Set over alle arter var de danske frøudbytter i 2011 på niveau med 10 års gennemsnitstallene. Vi høstede 1.161 kg græsfrø pr. hektar mod 1.323 kg året før. I gennemsnit over de seneste 10 år er der høstet 1.165 kg. pr. hektar. Markedet DLFs bedste resultat og de højeste frøpriser nogen sinde blev nået i et marked, hvor hverken vejrliget eller den samfundsøkonomiske udvikling var med os. På flere af vore vigtigste markeder faldt forbruget, men samtidig kunne vi notere højere kornpriser og lagerreduktion af frø. Ud herfra formåede vore sælgere at hjemtage betydelige prisstigninger. DLFs stærke sortsportefølje, vore brands og selskabets tekniske formåen samt logistiske effektivitet er andre vigtige elementer bag rekordresultatet. Vort selskab er med en global markedsandel på mere end 20 pct. verdens førende kløver- og græsfrøproducent og repræsenteret i 70 lande ud over kloden. Det er en position, vi ønsker at fastholde, hvilket bl.a. ses af, at hver tiende af vore 649 medarbejdere arbejder med forskning og udvikling.

9 Sådan gik det DLF i koncernselskaberne I den udsendte DLF-årsrapport berettes om vore datterselskaber og salgskontorer i Danmark og ud over verden. Jeg vil nævne følgende om de enkelte virksomheder: Rekordhøjt resultat i Holland Innoseeds B.V. i Holland forsyner primært Benelux og Sydeuropa. En salgstilbagegang her som følge af et ugunstigt vejrlig i såtiden blev opvejet af mersalg på øvrige markeder, så rekordsalget i mængder fra året før blev fastholdt. Innoseeds står for halvdelen af græsfrøarealet i Holland. Højere priser og som altid vores direktør Gert van Straalens dygtige ledelse sikrede selskabet et rekordhøjt resultat. Rekordhøjt resultat i UK Også DLF-TRIFOLIUM Ltd., som er UKs største græsfrøselskab og markedsleder, fik et rekordhøjt resultat under Laurence Scowens ledelse. Fra UK betjener DLF på engrosbasis også Irland. Til trods for økonomiske stramninger og et koldt forår i England, blev salget tilfredsstillende, både når det gælder plænesegmentet og på foderområdet. Samtidig nød vi godt af stigende salgspriser. Ved OL i London blev rigtig mange guld-, sølv- og bronzemedaljer hentet hjem til nationer kloden over på DLF-græs. Vores position som verdens største kløver- og græsfrøselskab ses også af, at flere og flere store sportsarenaer er dækket af DLF-græs. Positivt resultat i Frankrig DLF France S.A.S. i Frankrig mærkede endnu engang et presset sydeuropæisk marked, hertil kom offentlige nedskæringer på det franske hjemmemarked. Alligevel udviklede salget af plænegræsser sig positivt, bl.a. takket være et øget salg i detailsektoren gennem samarbejdspartneren Vilmorin Jardin. Den samlede omsætning blev øget, men dækningsgraden reduceret. Et positivt resultat som året før blev sikret takket være stram styring af omkostningerne. Godt salg via Tyskland Med base i Hannover betjener DLF-TRIFOLIUM Deutschland selskabets engroskunder i Tyskland, Østrig, Polen, Belgien og Luxembourg under stærk ledelse af Hans-Joachim Buck. Det tyske marked var præget af et godt vejrlig, en god økonomi og et højt forbrug samt stigende engrospriser. Flere konkurrenter måtte melde udsolgt af anbefalede sorter, som DLF kunne levere. Også i salgskontorets øvrige dækningsområde var der fornuftige afsætningsforhold til fornuftige priser. Kontoret i Hannover står for en meget betydelig del af DLFs salg, og DLF er områdets største grossist. Alle leverancer effektueres fra Danmark. Markant placering i Rusland DLF-TRIFOLIUM Rusland har øget positionen på det russiske marked og står nu for to tredjedele af landets import af græsfrø. Vi har et salg direkte til store landbrug, bl.a. til en af Ruslands største kødproducenter, et selskab med 100.000 moderkøer. På plænesiden er der afsætning til halvdelen af fodboldklubberne i Ruslands førende liga, bl.a. til sidste års mester fra Sct. Petersborg. Der er etableret forædlings- og testfaciliteter i Rusland, hvor vi overvejer at iværksætte egen frøproduktion. Størst leverandør til Kina Kinas forbrug af såvel foder- som plænegræs faldt i det forløbne år, bl.a. som følge af tørke. DLF har valgt at satse på kvalitet på det store marked, og vi har fastholdt positionen som den klart største leverandør af importeret kløver og græsfrø. Fordobling i New Zealand DLF Seeds New Zealand fordoblede afsætningen i det forløbne år og kom ud med et mindre, positivt resultat. Selskabet forsyner også markedet i Australien og har et eksportsalg til Europa. Vi har etableret forsøgsarealer og demonstrationsparceller fem steder i New Zealand og tre i Australien. Der er på markedet down under også interesse for DLFs foderroeprogram. På vej i Sydamerika DLF-TRIFOLIUM South America med hjemsted i Argentina er stadig i indkøringsfasen. Vi bruger ressourcer på at undersøge og beskrive et spændende marked, som vi har forventninger til. Sammen med lokale distributører sælger vi frø, hovedsageligt fodergræsser, i 10 lande i Sydamerika. Vi kan samtidig glæde os over at have fået etableret et pænt salg af sportsgræs i både Brasilien, Argentina og Chile. Rekordresultat i USA DLF International Seeds USA noterede stigende omsætning og en fordobling af resultatet, som blev rekordstort. Vi producerer og sælger frø i Nordamerika og har fra USA også eksport til Kina og Sydamerika. I et marked med stigende priser har vi ageret rettidigt. Vi forestår i USA en betydelig forædling af fodergræsser med endofytter. Det sker i samarbejde med vort selskab i New Zealand. Betydelig vækst i Tjekkiet DLF-TRIFOLIUM Hladké Zivotice i Tjekkiet melder om betydelig vækst i salget til et landbrug, der er præget af optimisme, et stabilt salg til plænesektoren, men tilbagegang i offentlige anlæg. Resultatet blev rekordstort.

Bestyrelsens beretning 10 DLFs forretninger i Danmark Fremgang i frø I Danmark var både den mængdemæssige afsætning af kløver- og fodergræsfrø og den kronemæssige omsætning stigende og yderst tilfredsstillende. Der er grund til at sige tak til vore detailsælgere, nemlig DLG, den lokale andel og Frøsalget. Økologi I det forløbne år solgte vi 562 tons økologisk frø til det danske marked, mod 464 tons året før. Eksporten af økologisk frø blev på 870 tons mod 852 tons året før. Fremgang i Prodana Plænemarkedet i Danmark var vigende, men præget af høje priser. Prodana Seeds øgede både den kronemæssige omsætning og markedsandelen for græsfrø. I den professionelle sektor var der fremgang både i afsætning og omsætning. Efter gennemført omkostningstilpasning præsterede selskabet et forbedret driftsresultat. Danespo indfriede forventningerne Danespo Holding, som DLF og DLG ejer ligeligt, kom i et vanskeligt marked ud med et tilfredsstillende resultat. Eksporten af læggekartofler til Nordafrika indfriede forventningerne, mens afsætningen i Nordeuropa var som året før, men til faldende priser. Desuden var efterspørgslen i Østeuropa og Rusland skuffende. Udbuddet af spisekartofler i Danmark var meget stort og eksportmulighederne begrænsede. Alligevel kunne Danespo melde praktisk taget udsolgt. Uændret Raps-kroneomsætning DLF ejer Protein- og Oliefabrikken Scanola sammen med DLA Agro. Ovenpå en meget vanskelig 2010- høst med store kvalitetsproblemer til følge blev en noget mindre 2011-høst bjærget tilfredsstillende og til en uændret kronemæssig omsætning. DLF leverer en betydelig del af råvarerne til Scanola og arbejder på at øge antallet af indtagningssteder for raps og optimere de bestående anlæg. Investeringer Efter regnskabsårets afslutning kunne vi 14. september tage verdens mest moderne frøanlæg i Højme i brug. Dette nybyggeri til 60 millioner kroner er hovedårsag til, at investeringerne i det forløbne år steg fra 38 til 85 millioner kroner. Vi har udvidet med 10.000 kvadratmeter. højlager samt et topmoderne blande- og pakkeanlæg. Højlageret rummer dobbelt så meget frø pr. kvadratmeter som et traditionelt kasselager, og systemet muliggør markant lavere omkostninger pr. håndteret enhed. Aarhus Festuge med Prodana rullegræs på Frederiks Allé og med Aros i baggrunden Højmeafdelingen blev indviet den 14. september 2012. Det indsat billede viser at selv spillemændene havde de rigtige t-shirts på

11 Fremtiden kommer af sig selv, positive resultater gør ikke Forskning og udvikling Fremtiden kommer af sig selv, men det gør positive resultater ikke. Ud fra denne enkle erkendelse bruger DLF mange ressourcer på forædling, forskning og udvikling. Danmark er forædlingsbasen, hvis videnbank i samspil med resultaterne fra et globalt forsøgsprogram giver os en unik konkurrenceposition i verden. Vi har i det forløbne år iværksat forædlingsvirksomhed i Rusland under ledelse af en dygtig medarbejder, vi har hentet i Tjekkiet. Som altid har vi udviklet nye sorter af såvel foder- som plænegræs. Hovedprojekt og vision Et hovedprojekt lige nu er Genomisk Selektion, som DLF over tre år gennemfører i samarbejde med Aarhus Universitet. Vi satser på at få et værktøj, som sætter os i stand til at forædle flere af plantens egenskaber i én arbejdsgang. Sammen med Sejet Planteforædling, LKF Vandel og Nordic Seed har vi udarbejdet en Vision for Dansk Planteforædling. Ud herfra har vi gennem Landbrug & Fødevarer foreslået Århus og Københavns universiteter et forskningssamarbejde. Samfundet og vore virksomheder skal forholde sig til både klimaforandringer og et stigende behov for biomasse til såvel fødevareproduktion som energiproduktion. Både politisk og på vore universiteter har planteforskning og -forædling i en årrække været nedtonet til trods for, at vores sektor rummer et betydeligt vækstpotentiale, som samfundet har brug for. Nu er vore nye universitetscentre ved at finde deres form efter de store sammenlægninger. Der er behov for, at vi nationalt og strategisk prioriterer vore forskningsmidler. Københavns Universitet, som i dag omfatter Landbohøjskolen, har udpeget planteforskning som satsningsområde. Det er positivt, ikke mindst fordi universitetet samtidig udtrykker ønske om et samarbejde med erhvervsvirksomheder. Godt samspil med Frøsektionen og Brancheudvalget for Frø EU er ved at færdiggøre en ny frølovgivning. I udgangspunktet blev der sat spørgsmålstegn ved, om plænegræs fortsat skal certificeres. Det skal det heldigvis. Det lykkedes for branchen at få indflydelse på det forventede resultat, så det bliver til at leve med. Æren herfor tilfalder ikke mindst Brancheudvalget for Frø og Frøsektionen under Landbrug & Fødevarer. Ved arbejdets start var der ønsker om, at grupper af såkaldte økologi- og naturavlere skulle have lov til at køre på en cykelsti med lempelige færdselsregler ved siden af den motorvej med skrappe krav, som den professionelle branche skal færdes på. Endnu er cykelstien ikke helt nedlagt. Faktisk spøger den stadig både hos myndighederne i Danmark og andre steder i EU. En sådan lempelse vil være til skade for alle, som ønsker kvalitetsarbejde, når det gælder fremavl, forædling og sikring af sortsrettigheder. Vi håber, at det vil lykkes at få begge tankesæt afvist. Miljøministeren har foranlediget en omlægning af pesticidafgifterne ud fra, at skrappere midler skal belastes mere end mindre skrappe midler. I det store hele er det lykkedes at komme igennem med en ændring, som ikke forrykker omkostningsforholdet mellem de forskellige afgrøder, herunder frø. Resultatet er til at leve med. Jeg føler trang til at takke formanden for Frøsektionen, Thor Gunnar Kofoed, for et godt samarbejde igen i det forløbne år. De resultater, jeg lige har omtalt, er hjulpet godt på vej af en ihærdig frøsektionsformand, Thor Gunnar Kofoed, som altid forfølger sine mål og banker på de rette døre både på Slotsholmen og i Bruxelles. Tak for det! Der var god stemning i salen til generalforsamlingen

Bestyrelsens beretning 12 Tror på fortsat sundt marked Sjældent har forudsætningerne for priser og afsætning været bedre, end de var ved indgangen til 2012/13. Til trods for en langsom start på året venter vi stadig pr. 30. juni 2013 at have et mindre og tilpas lager end ved årets start. Vi både håber og tror på et fortsat sundt marked. Jeg vil svinge mig op til at sige, at DLF globalt klart er græsfrøbranchens mest fuldtandede og stærkeste selskab. Vi vil som altid gerne bruge vores kræfter på at deltage i branchens konsolidering, og vi vil arbejde på at tage markedsandele. Det kan vi gøre samtidig med, at vi bevidst stiler efter et betydeligt lavere økonomisk resultat i år end sidste år og dermed som altid en optimal afregning til vore medlemmer. Smukt græstæppe fra det Olympiske stadion. DLF var flot repræsenteret med sine græsløsninger i London Farvel til et fantastisk år og tak! Rent mentalt er det forunderligt nu at skulle tage afsked med et fantastisk år. Alt gik op i en højere enhed. Vi betalte de højeste afregningspriser nogen sinde og fik samtidig det bedste driftsresultat nogen sinde. Jeg vil rette en stor tak til alle DLFs medarbejdere for dette fantastiske resultat. Vi har nu lagermæssigt endelig sagt farvel til finanskrisen og fik samtidig et fantastisk tal på bundlinjen. Det er en helt usædvanlig præstation. Tak til vores avlere for opbakning og et altid inspirerende samvær. En meget stor tak til delegeretkredsen for markant og loyal opbakning samt tak for en inspirerende og fornøjelig tur til England tidligere i år. Tak til direktionen for igen i år med sikker hånd at have styret hele virksomheden så godt og sikkert i mål. Tak til økonomidirektør Morten Andersen, som er her, der og alle vegne. Vi kan altid regne med dine tal. Tak for en imponerende indsats! En særlig tak til adm. direktør Truels Damsgaard og et stort tillykke med dette unikke resultat. Du har gjort det helt forrygende. Tak for samarbejdet! Til sidst en stor tak til bestyrelsen for et loyalt og godt samarbejde igen i år. Tak alle sammen! Formand og direktør efter veludført gerning på talerstolen

Rabobank foredrag 13 Flere munde og økonomisk vækst øger efterspørgslen efter fødevarer Kina vil bruge 60 pct. af al soja Vi må forudse kamp om råvarer, sagde Smit og nævnte, at Kina, fra slet ikke at importere soja takket være stigende velstand er på vej til at sætte sig på 60 pct. af verdens sojaforbrug. Tiden med braklægning er forbi. Både regeringer og firmaer vil fokusere på forsyningssikkerhed. Afsluttende opstillede Harry Smit et valg, som mange landmænd kommer til at træffe valget mellem selvstændighed eller optimalt afkast opnået i et samarbejde eller gennem alliancer. Det kræver størrelse at være omkostningseffektiv. Der er et valg mellem at lave bulkproduktion og forædling om at beherske et længere stykke ad vejen fra mark til mund og mave. Harry Smit fra Rabobank gav sit bud på udsigterne for produktion og afsætning i landbruget Låne hinandens marker Man kan specialisere sig i at avle frø eller kartofler og opdage, at gården så er for lille til det rette sædskifte. Det er en udfordring, som også kan klares ved at lave en jordpulje og bytte fra år til år med andre landmænd, som ikke dyrker disse specialafgrøder. Det er en udbredt praksis i Holland. Forædlingen af gårdens produkter kan også puljes, som det da også sker mange steder i landmandsejede selskaber. Den enkelte landmand må vælge og tage følgerne af sit valg. Hvad venter der landmanden i fremtiden, og hvordan er de globale udsigter for produktion og afsætning af fødevarer? Det spørgsmål havde DLF bedt rådgiver og analytiker Harry Smit, Rabobank i Holland, besvare i forlængelse af generalforsamlingen i Nyborg 30. oktober 2012. Smit tog udgangspunkt i forskellige parametre, som vil øge efterspørgslen efter markens afgrøder og produktionen i staldene. I tiåret 2011-2021 vil Afrikas befolkning øges med 25 pct., Indiens med 13 pct. og Kinas med tre pct., i alt svarende til 500 millioner mennesker. Det svarer til befolkningen i EU i dag. Også andre steder på kloden øges befolkningstallet med øget efterspørgsel til følge. Den økonomiske vækst vil trække i samme retning. Frem mod 2021 vil verden se størst vækst i Kina efterfulgt af USA og EU. Er der penge til det, spiser familien sig mæt, er der ekstra midler, kommer der mejeriprodukter og kød på bordet, og er der råd til det, efterspørges også kvalitet og service. Produktiviteten må øges Fra 2005 til 2015 forventes den globale efterspørgsel efter kød øget med 25 pct. og forventeligt med yderligere 23 pct. frem til 2025. Verdens dyrkningsareal er på knap 1,4 milliarder hektar og kan kun øges marginalt. Skal der mad nok på bordet, skal produktiviteten i landbruget altså øges. EU15, Japan, USA og Kina har god effektivitet i dag, men må hæve overliggeren og resten af verden må kopiere dem, der gør det bedre. Det vil kunne betale sig, for efterspørgselspresset bliver på mange felter større end produktionsfremgangen. Det vil stimulere bl.a. den positive udvikling, der allerede er i gang også i Afrika, hvor en række lande i dag præsterer gode vækstrater. Otte gange flere landbrug i EU end i USA I debatten efter sit indlæg mindede Smit om, at der er otte-ni millioner landmænd i EU, og til sammenligning blot én million i USA. Europa er langt fra færdig med strukturudviklingen. Både samfundets krav på f.eks. miljøsiden og de økonomiske optimeringsmuligheder i større driftsenheder vil trække i én retning. Kan enkeltpersoner skaffe midler til de meget større virksomheder og samtidigt sikre sig, at forrentningen af egenkapital er større end af lånekapital? Der er stor interesse for landbruget uden for erhvervet, f.eks. i forsikrings- og pensionsselskaber. Men lån skal forrentes og placeres sikkert. Lige nu er der gode afgrødepriser, men holder det? Kan biomasse brugt til energi komme under pres? Det er jo en produktion, som kun hænger sammen takket være offentlig støtte med undtagelse af ethanol baseret på sukkerrør i Brasilien. Produktiviteten skal øges Aktuelt udbytte 100% 80% 60% 40% 20% 0% EU15 Japan Oceanien Kilde: World Bank 2010 Udbyttegab Nordamerika Kina Indonesien Indien Sydamerika Mexico EU12 Rusland Afrika

Regnskabsgennemgang 14 DLF-koncernens hovedtal RESULTATOPGØRELSE 1. juli 30. juni 2012 2011/12 2010/11 tkr. tkr. Nettoomsætning 2.290.046 2.145.697 Vareforbrug 1.407.569 1.381.808 Dækningsbidrag 882.477 763.889 Andre eksterne omkostninger 367.067 374.938 Bruttoresultat 515.410 388.951 Personaleomkostninger 260.335 265.330 Afskrivninger 46.852 46.690 Resultat før finansielle poster m.v. (EBIT) 208.223 76.931 Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 3.769 175 Finansielle indtægter 1.551 2.178 Finansielle omkostninger 20.585 21.380 Resultat af ordinær drift 192.958 57.904 Skat af årets resultat 52.132 13.610 Koncernresultat 140.826 44.294 Minoritetsinteressers andel -666-602 DLF AmbAs andel i resultat 140.160 43.692 BALANCE, aktiver pr. 30. juni 2012 2011/12 2010/11 tkr. tkr. Immaterielle anlægsaktiver 9.707 12.400 Materielle anlægsaktiver 506.099 466.969 Finansielle anlægsaktiver 10.822 10.619 Anlægsaktiver i alt 526.628 489.988 Varebeholdninger 534.942 467.088 Tilgodehavender 346.314 304.376 Likvide beholdninger 80.858 15.663 Omsætningsaktiver i alt 962.114 787.127 Aktiver i alt 1.488.742 1.277.115 BALANCE, passiver pr. 30. juni 2012 Egenkapital 787.620 652.242 Minoritetsinteresser 12.221 11.839 Hensættelser 41.410 32.027 Langfristede gældsforpligtelser 232.660 236.647 Kortfristede gældsforpligtelser 414.831 344.360 Gældsforpligtelser i alt 647.491 581.007 Passiver i alt 1.488.742 1.277.115 Fra venstre: Gert van Straalen, adm. direktør Innoseeds B.V., adm. direktør Truels Damsgaard, koncernsalgs- og marketingdirektør Søren Halbye og økonomidirektør Morten Andersen. Bag koncerndirektionen ses påfyldningshallen i den nye afdeling i Odense, hvor 34 siloer forsyner fem blandingsanlæg. Det sikrer en hurtig og effektiv proces fra kundeordrer til ekspedition

Regnskabsberetning 15 Markedslederskab og prisstigninger brands og distributionskraft til at sikre en tilfredsstillede afsætningsudvikling til både landbruget og plænegræskunderne. Ved en stram styring af produktionen kombineret med et fornuftigt salg har selskabet formået at reducere lagrene og Damsgaard nævnte det som medvirkende årsag til et fald i enhedsomkostningerne pr. kilo solgt frø fra 1,12 kroner til 1,01 kroner. Forud for gennemgangen af regnskabets nøgletal, fremhævede adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM, i sin regnskabsfremlæggelse på DLFs generalforsamling nogle af forudsætningerne for det gode regnskabsresultat. Frøfirmaets position som markedsleder forpligter, og DLF satte sig fra sæsonens start i teten for at sikre de nødvendige prisstigninger i markedet og øge indtjeningen til virksomheden i et fornuftigt forbrugsår, som har reduceret varelagrene betydeligt og gjort driften billigere. Plus 1.275 kroner pr. hektar På basis af alle danske frøselskabers indberetninger til Frøafgiftsfonden kunne adm. direktør Truels Damsgaard fortælle, at DLF i det forløbne regnskabsår til sine avlere i gennemsnit pr. hektar frø havde udbetalt 12.529 kroner, eller 1.275 kroner mere end øvrige frøfirmaer i Danmark under ét. DLFs betaling til landmændene måler sig også i konkurrence med andre salgsafgrøder ifølge landbrugets egne afgrødekalkuler. Højeste pris nogensinde: 10,82 kroner Pr. kg. leveret frø betalte DLF i gennemsnit sine avlere 10,82 kroner for høst 2011 den højeste pris nogensinde. Truels Damsgaard glædede sig over, at det i det forløbne år var lykkedes selskabet at udnytte sin stærke sortsportefølje, sine stærke Kr. pr. kg 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0 1,39 1,05 1,12 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 Figur1: Enhedsomkostninger, kr. pr. kg solgt frø 2008/09 2011/12, DLF-TRIFOLIUM 1,01 DLFs adm. direktør omtalte nogle af det forløbne års hovedbegivenheder samt forhold, der præger indeværende år og fremtiden. Der blev spillet fodbold og vundet medaljer på DLF-græs, da EM blev afviklet i Polen og Ukraine samt til OL i London Frøhøsten 2012 blev øget i Danmark og Holland, der hvor DLF hovedsageligt har sin frøavl, mens den faldt i det øvrige Europa. Det viser, at koncernens tilstedeværelse med produktion er rigtig Importen af frø fra USA til EU steg fra 25.000 til 40.000 tons, men ventes at falde til 25-30.000 tons igen i indeværende år, da også lagrene i Oregon er faldende EUs lagre var pr. 1. juli under 150.000 tons og ventes ved normalt forbrug at falde yderligere Der er udsigt til gode priser for fodergræsser, mens detailmarkedet stadig er præget af krise og af indkøbere, der er mere prisorienterede end kvalitetsbevidste Lige nu investerer DLF godt og vel 20 millioner kroner i et nyt frøanlæg i Edinburgh. DLF er markedsleder på det lukrative britiske marked I Rusland er DLF kommet tættere på landbrugskunderne og satser nu på at trænge dybere ind på plænegræsmarkedet og komme tættere på forbrugerne I EU satses på kvalitetsfodergræsser, der kan sikre en optimal grovfoder- og proteinforsyning I Vesteuropa er branchen præget af overkapacitet og ingen vækst. Der er behov for en strukturudvikling, som DLF er parat til at deltage i Der er vækstmuligheder, ikke blot i Rusland, men også i Centralog Østeuropa. Det er DLFs mål at arbejde for egen distribution i disse områder I Øst og Sydeuropa er lucerne en betydelig afgrøde, som DLF skal (vil) interessere sig for I New Zealand og Australien har DLF nu været etableret så længe, at der er sket udvikling og salg af egne sorter, som også er interessante i Sydamerika Vi skal drive virksomheden så effektivt og rationel som muligt Direktøren sluttede sit indlæg med at indstille regnskabet til generalforsamlingens godkendelse, herunder overførsel af årets resultat på 134 millioner kroner til ekstra reservefond og samtidig overførsel herfra af 84,6 millioner kroner til medlemmernes personlige konti, baseret på omsætningen med selskabet gennem de seneste seks år. Det blev tiltrådt af generalforsamlingen, der også meddelte selskabets ledelse decharge.

Referat af debatten 16 Det er dejligt at være frøavler! Det er dejligt at være frøavler! sagde formanden for Landbrug & Fødevarers Frøsektion, Thor Gunnar Kofoed, da han traditionen tro besteg talerstolen på DLFs generalforsamling som den første i forlængelse af bestyrelsens beretning og regnskabsforelæggelsen. Kofoed hæftede sig ved, at DLF i gennemsnit pr. hektar betaler 1.274 kroner mere end konkurrenterne. Reelt lander forskellen på den gode side af 2.000 kroner, når den ekstraordinære overførsel fra reserverne til medlemskonti medregnes, blev der føjet til. Samtidig blev der advaret imod for mange frøavlere, overproduktion og prisfald som følge heraf. På linje med DLFs formand advarede Kofoed mod EU-regler, der vil give såkaldte naturavlere mulighed for på meget lempelige vilkår at dyrke såkaldte bevaringssorter, som gennem årtier har vist, at de er dårlige både hvad kvalitet og udbytte angår og måske endda er farlige for miljø og natur. Vi skal igen have samfundet med os Frøsektionens formand glædede sig som altid over klar tale i beretningen til DLFs generalforsamling. Han tog tråden op fra oplysningen om, at Danmark i løbet af 30 år formåede at komme ud af en krise bl.a. ved at grave 100.000 km. grøfter. Hele samfundet hjalp til dengang. Vi skal igen have hele samfundet med os, sagde Kofoed, som ser frem til, at Natur- og Landbrugskommissionen afleverer betænkning 15. marts 2013. Han vurderer, at det kan blive begyndelsen til enden for bræmmer overalt og, at vi i stedet får regler, som åbner for merproduktion på robuste jorder og større restriktioner på naturfølsomme områder. Der kan blive vækstmuligheder for 60 pct. af landbrugene. Der må findes løsninger, som kompenserer dem, der får skærpede krav. Burde i TV2 News Hans Bonde Hansen, Nr. Alslev, var imponeret over de 134 millioner kroner på bundlinjen og ønskede sig, at TV2 News ville give Kirkebække plads til at aflægge sin beretning over for alle danske forbrugere. Imponerende Peter Tillich, Vordingborg, var også tilfreds med regnskabet og sagde tak for en god delegerettur til DLFs anlæg i UK. Ude er godt, hjemme bedst, føjede han til og foreslog besøg på DLFs danske afdelinger, gerne det ny produktionsanlæg i Højme. Tillich spurgte, om fortsat dårlig økonomi i Europa kan mindske efterspørgslen og skabe pres mod DLF. Han fandt det imponerende, at selskabets produktionsomkostninger, trods danske betingelser, er faldende. Hvorfor seks år? Morten Alfastsen, Skibby, var imponeret over, at årets resultat er skabt over driften og ikke ved eksempelvis salg af bygninger. Han ville gerne vide, hvorfor de 85 millioner kroner til medlemmerne fordeles over seks års samhandel og ikke til leverandørerne i det år, der har givet resultatet. Deltog i lageropbygning, belønning nu Benny Kirkebække Christensen takkede for de rosende ord om regnskabet. Han havde ikke stor lyst til at kloge sig vedrørende EUs økonomiske situation, men forudså dog krise i en årrække endnu. Om fordelingen af 85 millioner kroner over seks års samhandel hed det, at DLF siden 2008 har måttet modtage mere frø, end der blev solgt. Der er bygget lagre op med prispres til følge. Nu er der stort set ryddet op, og der hentes gevinst. Det er helt rimeligt, at alle, som var med i lageropbygningen, belønnes. Størrelse basis for lave enhedsomkostninger Adm. direktør Truels Damsgaard ventede ikke vækst i Vesteuropa i de kommende år, men tilføjede, at DLF på markederne her har en god robusthed. Der vindes markedsandele i det forløbne år bl.a. i Danmark, og der satses på vækst uden for Vesteuropa. Hertil kommer, at DLFs størrelse giver basis for at etablere f.eks. det ny anlæg i Højme og dermed holde enhedsomkostningerne nede. Det er en måde at agere på overfor den udfordring, som det høje danske lønniveau betyder. Det betyder noget, at DLF er mere end dobbelt så stor som den største konkurrent. Andelssucces midt i en krisetid Henrik Juul Jensen, Haslev, har ofte hørt og læst, at andelsselskaber ikke kan vækste i en globaliseringstid. DLF beviser det modsatte og også midt i en krisetid. Han glædede sig som landmand over at være med i et sådant fællesskab. Han citerede Kirkebække, der engang besvarede et spørgsmål om, hvorvidt der i DLF var behov for eksperter udefra ved bestyrelsesbordet med: Nej, jeg tror, vi kan bedst selv! Det kan DLFs medlemmer gennem valg i egne rækker af en ledelse, der både er i stand til at ansætte de rette ledere og selv være ledere. Juul Jensen takkede for en god tur til UK, hvor der blev givet god indføring i DLFs virke. Han så frem til, at DLF også i Rusland får held med at trænge dybt ind i markedet. Er DLF klar til flere efterafgrøder? Henrik Juul Jensen spurgte til DLFs strategi vedrørende salg af udlæg som efterafgrøde i korn, et felt, der udvikler sig ud over verden som følge af miljøkrav. Har DLF de rette sorter også her? Knud Rabølle Knudsen, Langeland, var helt enig i de politiske undertoner, der lå i formandens beretning og så gerne, at en bredere samfundsdebat udsprang heraf.

17 Tillykke med medejerskab af Jensen Seeds Jørn Petersen, Vejen, ønskede DLF tillykke med købet af 50 procent af Jensen Seeds og dermed en solid position, når det gælder spinatfrø. Han ville gerne vide, om det kan blive aktuelt at avle lucernefrø i Danmark. Der lød en opfordring til DLF om at åbne Højme-anlægget for besøg af alle DLFs medlemmer. Er opmærksom, også på lucerne Truels Damsgaard fortalte, at der verden over bruges en del frø til cover crops, udlæg i andre afgrøder, f.eks. også i vinmarker i Frankrig. Det er indtil nu ikke et marked for kvalitetsfrø, men DLF følger udviklingen. Også når det gælder lucerne er DLF indstillet på at øve sig, især ude i verden, men også på dansk jord. Alt godkendt Generalforsamlingen tog enstemmigt beretningen til efterretning, godkendte årsrapporten med tilhørende årsregnskab og meddelte bestyrelse samt direktion decharge. Uddrag fra generalforsamlingen kan genses på www.dlf.dk søg efter Generalforsamling 2012

DLF-TRIFOLIUM informerer 18 Forkert tørring koster avlerne penge Bjarne Sørensen Avlsadministrator, Roskilde Om efteråret tages vandprøver på de avlerpartier, der venter på levering. Resultatet viser, at der er behov for at have et større fokus på tørring og efterbehandling. Artiklen giver eksempler på fortjenesten ved korrekt efterbehandling af frø DLF får mange partier ind som umiddelbart ser fine ud men hvor spirevenen er lidt lavere end normalt. Mange tænker ikke nærmere over en spirevene, der ligger 2-5 pct. under normalen, men for hver pct. spireevne der mangler, taber avleren tilsvarende en pct. af afregningsbeløbet. Lad os se på et eksempel. Tabel1: Forskel mellem to avlere med samme udbytte i alm. rajgræs Korrekt frøtørring sikrer avlerne den bedste frøkvalitet og den højeste afregning Knap 60 pct. af årets avl er indvejet, og vi er halvvejs med rensningen, der forventes afsluttet i april 2013. Det er afsætningen, der afgør, hvornår de enkelte arter/sorter indtages og oprenses. Årets høst ligger totalt 2-3 pct. over normaludbyttet, dog har alm. og ital. rajgræs, engrapgræs og hvidkløver udbytter på 5-10 pct. over normalen. Engsvingel og rødsvingel har skuffet i år med henholdsvis 10 og 25 pct. lavere udbytter end normalen. Rensesvindet ligger i år gennemsnitligt en smule over normal. Tør frøet korrekt og tjen kassen Vores konsulenter har de seneste uger opmålt avlerlagre og målt vandprocent i frøet. Resultatet er langt fra opmuntrende. Der er målt for højt vandindhold op til 20 pct. i over 300 partier. Avlerne har fået besked så partierne kan blive tørret færdigt med varmetilsætning hurtigst muligt. Det anbefales derfor at få kontrolleret vandindholdet inden levering. Man kan indsende en repræsentativ prøve til modtageafdelingen på 50 gram, og vandindholdet vil blive målt. Som frøavler er der mange penge at tjene ved korrekt tørring og efterbehandling af frøet. Korrekt tørring og efterfølgende køling af frøet optimerer spireevnen og dermed afregningsprisen. Skade på spirevene sker normalt ikke i marken men på tørreriet. Også frø, der er tørret ned i høst, kan have taget skade, såfremt tørringen ikke er sket optimalt. Figur 1 viser fordeling af frøpartier efter spireevne i høst 2011. Det fremgår, at 13 pct. af partierne spirer fra 85 pct. og derunder. % af partier 60% 50% 40% 30% 20% 10% 21 53 13 1 1 2 3 6 0% <51% 51-60% 61-70% 71-80% 81-85% 86-90% 91-95% 96-100% Figur 1: Spireevne af frøhøsten 2011, DLF-TRIFOLIUM ProduktionsDATA Renvare Renhed pct. Spireevne A pct. Normalkvalitet A kg Avler A leverer sit rajgræs, som bliver oprenset og analyseret. Der er 40.574 kg renvare med en spireevne på mellem 79 og 83 pct. Omregningen til normalkvalitet giver et minus på 5.752 kg i forhold til renvaren. Avler B har samme sort, samme jord og samme udbytte. B s rajgræs spirer 94 pct. Det giver 40.630 kg, hvilket er et plus på 56 kg i forhold til renvaremængden. Avler B får således afregning for 5.808 kg mere end avler A, som havde det samme udbytte, men leverede med en dårligere spireevne. Rajgræsset blev afregnet til 11,44 kr. pr. kg normalkvalitet. Avler B fik således 66.444 kr. mere i afregning blot ved at have styr på tørring og efterbehandling af sit frø. Afregning den 11. december 2012 Spireevne B - pct. Normalkvalitet B kg 10.102 98,8 79 8.478 94 10.088 10.200 99,1 80 8.739 94 10.268 10.200 99,1 81 8.804 94 10.216 7.530 98,7 82 6.553 94 7.512 2.542 99,1 83 2.248 94 2.546 40.574 34.822 40.630 Kløver- og græsfrø m.m. Den 11. december udbetaler DLF en acontoafregning på 75 pct. af det forventede totale afregningsbeløb. Der fratrækkes 75 pct. af de forventede behandlingsomkostninger, og lagerlejen udbetales med 75 pct. Slutafregningen sker den 11. juni 2013. Såfremt avlen er oprenset bruges renvarekvantum til afregning. Foreligger der analyser på partiet, anvendes disse i kalkulation af acontoprisen. For leveret, men ikke renset råvare, er renvaren anslået så realistisk som muligt af renseafdelingen. For partier, der ikke er leveret, anvendes de af avleren/konsulenten vurderede kg råvare. Rensesvindet vurderes af modtageafdelingen. Hvis der er foretaget en råvarespiring af partiet, anvendes denne i kalkulation af acontoprisen. Raps Pr. 11. december 2012 afregnes de rapsavlere, som har valgt at lade DLF-TRIFOLIUM disponere deres rapsavl. De partier, som endnu ikke er prisfastsat, skal prisfastsættes inden den 31. december 2012. Kontakt venligst din konsulent eller kontoret i Randers for dette.

Nyt om navne 19 Nyt bestyrelsesmedlem i DLF AmbA Anders Frandsen blev på DLF AmbAs generalforsamling den 30. oktober valgt som nyt bestyrelsesmedlem for region 4 Sjælland. Han er 52 år og har en moderne og veldreven planteavlsbedrift på Søbjerggård ved Borup, hvor han dyrker korn, raps og græsfrø, i alt 880 ha. De 200 ha græsfrø er fordelt på arterne alm. rajgræs, strandsvingel, rødsvingel og engrapgræs. Vi vil i det kommende nummer af tidsskriftet bringe et bedriftsbesøg fra Søbjerggård. Anders Frandsen afløser Niels Peder Christiansen,der efter 16 år i bestyrelsen, heraf 13 år som næstformand, ikke ønskede genvalg. Formanden udtrykte på generalforsamlingen stor anerkendelse til Niels Peder Christiansen for hans grænseløse loyalitet og et fantastisk tillidsfyldt samarbejde i formandskabet. DLF s bestyrelse nu siger farvel til en af de dygtigste landmænd i Danmark, og formanden udtrykte stor respekt for det, som Niels Peder Christiansen har præsteret med sit landbrug. Formanden takkede for et varmt personligt venskab og for Niels Peder Christiansens store indsats for DLF. Anders Frandsen og Niels Peder Christiansen Ny frøavlskonsulent i Nordsjælland Christian Bencard er tiltrådt som frøavlskonsulent fra 15. november 2012. Han afløser Per Raae Hansen, som ud over sine avlere på Midt- og Sydsjælland nu også skal betjene de østsjællandske avlere på Stevns. Geografisk vil Christian dække Nordsjælland, fra Køge-Ringsted mod syd, til Hornsherred mod vest. Christian er agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole, og han har drevet landbrug på Stevns, hvor han specialiserede han sig inden for dyrkning og rensning af frø. De seneste tre år har Christian været bosat i Rumænien, hvor han har været inspektør for en stor planteavlsproduktion. Christian har med sin arbejdserfaring en rigtig god baggrund, og vi ønsker ham held og lykke med jobbet. Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 5. februar 2013 Forsøgsleder Lars Henrik Andersen, Store Heddinge Søgård-fonden SØGÅRD-FONDEN yder tilskud til forsøg med frøavl af græsser og kløver, offentliggørelse af resultater, samt udgifter i forbindelse med deltagelse i frøkongresser, Ansøgning skal være fonden i hænde 14. december 2012 BEMÆRK tidligere dato! Udlodning sker pr. 1. april 2013. Ansøgning til nem@lf.dk SØGÅRD-FONDEN, Axeltorv 3, 1609 København V www.seedcouncil.dk Att: Nils Elmegaard

Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr. 42665 Frøavl 2014 Har du tegnet kontrakt? Sundt marked for frøgræs Alm. rajgræs - Top tre afgrøde i 2011 og 2012 - beregnet på DBII* *Kilde: Patriotisk Selskab, Driftsanalyser 2011/12 Stort behov for arealer med alm. rajgræs til høst 2014 DLF-TRIFOLIUM tilbyder: Absolut bedste afregningspriser Tidlige og højtydende plæne- og fodersorter Professionel konsulentbistand To alternativer: Udlæg i vårbyg foråret 2013 Udlæg i renbestand for rajgræs august 2013 Kontakt din konsulent eller avlskontor og hør nærmere om mulighederne. Avlskontor Vestdanmark: 66 17 02 30 Avlskontor Østdanmark: 57 66 07 34 www.dlf.dk dlf@dlf.dk Generelt gode muligheder for udlæg i de fleste arter til høst 2014 Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde