Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN
Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy- Dans regler. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag og grafisk tilrettelægning: andresen design Illustrationer: Hanne Skjold Knudsen Fotos: Frida Bangsgaard Gade, bortset fra printer side 6: Photos.com/Stockbyte Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2012 ISBN: 978-87-500-4297-6 www.akademisk.dk
Indhold Indhold Forord 1. Det har du brug for: Teknisk udstyr 6 Den vigtigste hardware 6 Den vigtigste software 6 Kamera, diktafon, skanner og andet udstyr 7 Hvad er OCR? 8 2. Brug af oplæsningsprogrammer 10 Sprog, skriftlighed og mundtlighed 10 Begrebsafklaring 11 Oplæsningsprogrammer 12 Læseteknik 12 Stemmernes kvalitet 13 3. Brug af ordforslagsprogrammer 14 Hvad er ordforslagsprogrammer? 14 Indstilling af ordforslagsprogrammer 15 Sådan bruger elever ordforslagsprogrammer 15 Gyngestolsmetoden 18 4. Brug af skabeloner 19 Hvad er en skabelon? 19 Sådan bruges en skabelon 22 Sådan er skabelonerne opbygget 23 Fra brug af skabelon til at arbejde og skrive frit 24 5. Mundtligt arbejde 27 Mundtligt arbejde i klassen 27 Beskrivelse 28 Nyt ord 30 Fortæl en historie 32 Fortæl om en historie 33 Kommenter mundtligt 34 Afslutning af mundtlige forløb 35 6. Læsning 36 Lær at læse første dag i skolen 36 Læsetanker: At overvåge sin egen læsning 40 7. Notater 42 Punktform 42 Notater rækkefølge 44 Notater fakta 45 8. Tekstfremstilling 46 Fra billede til tekst 46 Skriv om en oplevelse 48 Skriv et eventyr 49 Skriv en fagtekst 50 9. Guide til Word, PowerPoint, Writer og ipad 52 Word 2007 og 2010 52 PowerPoint 2007 og 2010 53 Særlig mulighed i PowerPoint 2010 55 OpenOffice - Writer 3.3 56 ipad 57 Mere inspiration og supplerende læsning 59 Kopiark: En lille bog til støtte for elevers læsetanker 60
Forord Med denne lille bog ønsker jeg på en let og tilgængelig måde at give lærere inspiration til at undervise med it i faget dansk. Indholdet er tænkt som et supplement til undervisningen og demonstrerer, hvordan man kan inddrage it som et inkluderende og kvalificerende medie. Undervisningsmåden og bogens skabeloner er opbygget, så de kan modtages af alle elever lige fra dem, som har brug for en meget grundig undervisning, til dem, som har brug for ekstra udfordringer. Materialet er tiltænkt elever i indskolingen, men kan også bruges i andre sammenhænge, hvor fagligt indhold, udfordringer og elev matcher hinanden. Der er mange gode grunde til at anvende it i sin undervisning. Først og fremmest er it en motiverende faktor for langt de fleste elever, og oven i købet har de ofte et godt kendskab til computerbrug og har derfor let ved at lære nyt inden for dette område. Teknologien lægger dernæst op til en eksperimenterende læringsform, hvor man hurtigt kan ændre eller tilføje uden at skulle starte forfra. Men allervigtigst er det, at teknologien giver mulighed for at inddrage film, lyd, tekst og musik, og dermed får eleverne mulighed for at arbejde med viden på mange måder. Og endelig rummer teknologien mulighed for at afhjælpe særlige vanskeligheder, fordi eleven kan vælge mellem flere veje til målet. Sådan kan bogen bruges Afsæt en time og læs kapitel 4 om skabeloner. Kapitlet er vigtigt, fordi skabeloner er et gennemgående læringsprincip, som du skal kende for at få et godt udbytte af bogens indhold. Gå derefter på opdagelse i bogen, og lad dig inspirere. Bogen er opbygget, så den først beskriver, hvad du har brug for af digitalt udstyr hardware og software for at kunne arbejde med skabelonerne. Dernæst følger to kapitler om digitale oplæsningsprogrammer og ordforslagsprogrammer. Kapitlerne handler om, hvordan eleverne kan arbejde med at få tekst læst højt, og hvordan de kan bruge ordforslag, når de skriver. Herefter giver bogen forslag til, hvordan man kan undervise i mundtligt arbejde, læsning, notater og tekstfremstilling med udgangspunkt i konkrete skabeloner.
Forord Hvis det er første gang, du skal anvende en skabelon i undervisningen, vil jeg anbefale, at du øver dig en smule inden. Vær sikker på, hvordan man downloader og gemmer skabelonen, og vær ligeledes sikker på, hvordan man skriver, indtaler, indsætter billeder og får tekst oplæst. Vil du gerne læse mere om de enkelte it-færdigheder, og hvordan man gør, kan du søge oplysninger i kapitel 9. Alle skabeloner findes til gratis download på www.vismighvordan.dk. Tanken er, at såvel elever som lærere kan gå direkte ind og hente dem der. Bogens skabeloner tager udgangspunkt i Word eller PowerPoint fra Microsoft Office, men størstedelen kan også anvendes med andre programmer. På indersiden af omslaget kan du se en oversigt over, hvilke programmer der kan anvendes til den enkelte skabelon. Jeg håber, du vil opleve, at skabelonerne kan bidrage til en tydelig visuel undervisning, som eleverne kan forstå, støtte sig til og udvikle sig ud fra. Margit Gade 2012
1. Det har du brug for: Teknisk udstyr I dette kapitel kan du læse om det udstyr (hardware og software), som du har brug for, når du skal arbejde med bogens indhold. Først beskrives det vigtigste, og derefter beskrives andet udstyr, som du ikke nødvendigvis skal have, men som er praktisk at have til rådighed i det daglige arbejde. Sidst i kapitlet kan du læse om OCR-skanning. Den vigtigste hardware Internetadgang Pc Hovedtelefoner IPad Splitstik Den vigtigste software Kopimaskine Pc IPad Microsoft OpenOffice Andre programmer Tekstbehandling Word Writer Pages Program til billede, tekst og lyd PowerPoint Den talende bog (Mikroværkstedet) Bogbyggeren (Hval.dk) PhotoStory (Windows gratis) StoryKit Oplæsning dansk stemme CD-ORD, Ordbanken, Skrivestøtte, Vital, Adgangforalle IPad ens egen oplæsningsfunktion Ordforslag CD-ORD, Ordbanken, Skrivestøtte, Viseord *Skrivestøtte AppWriter (Dragon Dictation) * P.t. kan Skrivestøttes ordforslag ikke læses op med dansk stemme, og derfor er programmet ikke til nogen hjælp for de yngste elever. Men der arbejdes på en løsning, og når oplæsningen kommer til at virke, er det en rigtig god investering. Vær også opmærksom på AppWriter, som er på vej i en dansk version. Eleverne kan evt. bruge Dragon Dictation som ordbog, hvor tale bliver omdannet til tekst. 6
Teknisk udstyr Herudover skal man have et OCR-program. Ofte er OCR indbygget i kopimaskinen. Vil du vide mere om OCR, kan du læse afsnittet Hvad er OCR? på side 8. Kamera, diktafon, skanner og andet udstyr Digitalt kamera, telefonens kamera eller webkamera Alle typer digitale kameraer kan bruges. Det afgørende er, om man kan få billederne over på sin computer. Vær opmærksom på, at der findes gode webkameraer (fx kameraer, der er indbygget i en pc), som kan anvendes som et digitalt kamera, sålænge billedet kan tages ved computeren. IPad en indeholder et kamera, som både kan tage billeder og optage video, og dermed er andre kameraer overflødige. Diktafon I Windows ligger en lille lydoptager, som kan anvendes som diktafon (Alle programmer Tilbehør Lydoptager), så længe optagelserne foregår ved computeren. Skal man bruge diktafon ude i marken, fx til et interview, kan man ofte finde en diktafonfunktion i sin telefon. Et godt alternativ er Easi-Speak, som har USB-stik, der kan tilsluttes computeren. Herpå ligger de enkelte filer, og har man optaget i WAV-format, er filerne lige til at sætte ind i Word og PowerPoint. Easi-Speak oplades gennem USB-stikket. Har man en ipad, kan man tage den med i marken og anvende app en italk. C-Pen C-Pennen tilsluttes pc en og bruges til at indskanne tekst, som efterfølgende kan læses op af et oplæsningsprogram. Vær opmærksom på, at C-Pennen skal være indstillet til det rigtige sprog, og at den skal holdes lodret med en svag hældning ind mod en selv. C-Pennen er velegnet til mindre tekststykker eller enkelte ord fx i matematik. Den er også velegnet for de elever, som læser godt, men er langsomme til at skrive, da den kan bruges til at tage notater med. I 7