Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Generelle bemærkninger 1.2 Vandløbsvedligeholdelse 1.3 Frivilligheds aspektet 1.4 Vandløbslovgivning 1.5 Habitatsbekendtgørelse contra vandløbslov 1.6 Udgangspunkt for kompensationsberegning 1.7 Tilbagemelding til Vandløbslauget 2.0 Tange sø 3.0 Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange sø 3.1 Dataindsamling 3.2 Bevarelse af kulturarv 3.3 Vandløbets delstrækninger 3.4 Relationer mellem kompensation og vandstand 3.5 Regulativændringer

1.0 Indledning Med dette dokument afgiver Vandløbslauget GST sit høringssvar til Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Randers Fjord. Bemærkningerne er godkendt på bestyrelsesmøde den 30. marts 2011. Vandløbslauget GST repræsenterer 67 lodsejere langs Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø, og Vandløbslauget GST giver alene bemærkninger til den del af vandplanen, som vedrører Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Vandløbslauget s bestyrelse har haft et dialogmøde med embedsmænd og politikere ved Silkeborg Kommune. Herudover har vi haft en gennemgang af vandplanen ved Peter Kaarup fra Naturstyrelsen, og på baggrund af ovenstående har vi udarbejdet vedlagte høringssvar. 1.1 Generelle bemærkninger til planforslaget Vandløbslauget GST skal anerkende det store forarbejde, der er udvist fra statens side, inden de kommende vandplaner blev sendt i offentlig høring. Det er et digert værk, som har givet et godt overblik over, hvad der er arbejdet med, og hvilke planer, der ligger for planperioden 2009 til 2015. Vandløbslauget GST har gennemgået materialet, og vi vil nedenstående give laugets anbefalinger til det fortsatte arbejde. Vandløbslauget GST har noteret sig, at klimatilpasning indpasses efter 1. planperiode og altså efter 2015 jævnfør vandplanen side 4 og høringsbrevet fra miljøministeren. Vandløbslauget GST kan varmt anbefale dette synspunkt, idet vandløbslauget GST er enig i, at der mangler viden. 1.2 Vandløbsvedligeholdelse Vandløbslauget GST skal anbefale, at der indtil 2015 opsamles viden om, hvilken klimabaseret forventet større vandmængde det enkelte vandløb skal disponeres for. Ligeledes at der opsamles viden om, hvilke vedligeholdelsesmetoder der kan bringes i anvendelse for at sikre denne vandføringsevne, uden at vandstanden i vandløbet stiger jævnfør vandløbslovens 1 stk. 1 og 27 stk. 1, og samtidig sikre at de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten bibeholdes. Vandløbslauget GST skal påpege, at fra forhøring til offentlig høring er virkemidlet ophør/ reduceret vedligeholdelse skiftet til ændret vedligeholdelse, og denne ændring må formodes, at være sket som en erkendelse af, at en opfyldelse af miljømålet ikke nødvendigvis betyder ophør eller reduceret grødeskæring. Vandløbslauget har analyseret, om der er en umiddelbar sammenhæng mellem grødeskæringshyppighed og DVFI for det enkelte vandløb. Vandløbslauget har ikke fundet en sådan sammenhæng. F. eks. skæres grøden mellem 3 og 5 gange om året i Simested å, og den overvejende faunaindeks for dette vandløb ligger på henholdsvis 5 og 6. Tilsvarende for den overvejende del af Odense Å, hvor grøden skæres 3 gange om året, og her er faunaindeks målt til fortrinsvis 6 og 7. Vandløbslauget GST har endvidere fra Lystfiskerforeningen ved Lindenborg Å SSL noteret sig følgende konklussion: Grødeskæringen har så småt bedret på åens tilstand opstrøms for Volsted og nedstrøms Hålsbro. Men stykket i mellem de nævnte punkter har det ikke godt nok. En ensartet strømrendeskæring mindst 4 gange om året fra Lille Blåkilde og til Loisendal er en forudsætning for, at bunden holdes ren og strømmen holdes i gang. Den ændrede skæreteknik med nedadvendte knive og skæring tæt på den faktiske bund er efter det oplyste med til at sikre pindsvineknoppens tilbagegang. Pindsvineknoppen bliver afskåret under plantens vækstpunkt, hvilket på sigt vil decimminere planten. Vandløbslauget afventer i øvrigt den nedsatte arbejdsgruppes alternativer til ændret vandløbsvedligeholdelse. Vandløbslauget skal anbefale, at en selektiv grødeskæringsmetode i højere grad tages i brug, således at uønsket grødevækst bekæmpes for at fremme de ønskede grødevækster. Ligeledes skal vandløbslauget GST anbefale, at der arbejdes med biologiske metoder til bekæmpelse af grøden - jævnfør vandløbslovens 27 stk. 2.

1.3 Frivillighedsaspektet og kompensation Vandløbslauget forstår frivillighedsaspektet således, at f. eks. virkemidlet ændret vedligeholdelse kun kan gennemføres, hvis lodsejerne frivilligt accepterer det forslag til ændret vedligeholdelse, som foreslås i den endelige vandplan. Hvis dette forslag giver anledning til, at vandstanden i ådalen hæves, så vil denne hævning af vandstanden medføre, at den enkelte lodsejer er sikret kompensation via tilskudsordning under landdistriktsprogrammet for det individuelt forventede nettotab pr ha (afgrødetab), som skyldes ændret vedligeholdelse. Vandstandshævningen skal dokumenteres ud fra konsekvenskort, som staten udarbejder. Vandløbslauget GST vil forlange at der endvidere kompenseres for øvrige tab, som kan henføres til en højere vandstand, og at der skal være truffet aftale om dette mellem vandløbsmyndigheden og lodsejerne inden den ændrede vedligeholdelse kan sættes i værk. Der tænkes her på oversvømmede haver, pumpning af vand fra kældre, mistede erhvervsindtægter, værdiforringelse af ejendomme osv. Det vil være en ganske urimelig byrde, hvis lodsejeren bliver henvist til inddrivelse af disse tab ved at lodsejeren skal anlægge sag efter vandløbslovens bestemmelser med forudgående ansvarsplacering af naturklagenævnet. Vandløbslauget GST har allerede gjort bitre erfaringer med, hvad dette betyder i tid og sagsbehandlingsomkostninger! 1.4 Vandløbslovgivning Vandløbslauget GST skal med baggrund i, at der måtte være strækninger af Gudenåen hvor en ændret vandløbsvedligeholdelse fører til en stigning i vandstanden om sommeren på det kraftigste anbefale, at der fra ministeriet overfor vandløbsmyndighederne præciseres følgende i forbindelse med de kommende regulativændringer for de offentlige vandløb: Der er ikke hjemmel til at udlægge et offentligt vandløb som naturvandløb jævnfør udtalelse for Folketingets Ombudsmand af 17. april 2001. Der skal således i regulativet stilles faste krav til vandløbets skikkelse eller til vandløbets vandføringsevne De konsekvenskort som ministeriet udarbejder for vandspejlsændringer i ådale ved virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse, og som der bliver indgået aftale om med de enkelte lodsejere, skal være bilagt konsekvensberegning af nødvendig friholdt strømrendebredde samt skalapæle med aftalte vandspejlskoter, således at lodsejer kan følge med i at strømrendebredder overholdes, og at de vandspejlskoter som er oplyst ved aftalens indgåelse også bliver overholdt, når aftalen er trådt i kraft. I modsat fald skal der straks iværksættes grødeskæring. 1.5 Habitatbekendtgørelse contra vandløbslov Vandløbslauget GST skal anbefale ministeriet, at det slås fast overfor vandløbsmyndighederne, at sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb ikke er en tilstandsændring, idet sædvanlig vedligeholdelse netop tilsigter, at opretholde den hidtidige tilstand, og at vedligeholdelsesarbejder i henhold til gældende vandløbsregulativer for offentlige vandløb kan derfor ske uden dispensation fra kommunalbestyrelsen. Dette gælder også for vandløb i et habitatsområde. Vandløbslauget skal henvise til Odense å, som også er et habitatsområde med udpegningsgrundlag 3260 vandløb med vandplanter. I Odense Å skærer man grøden 3 gange om året.

Station i meter 1.6 Udgangspunkt for kompensationsberegning Vandløbslauget GST skal anmode ministeriet om at fastslå overfor vandløbsmyndigheden, at udgangspunktet ved beregning af kompensation til lodsejerne er de forhold, der ville have været, hvis vedligeholdelsen af Gudenåen var sket i henhold til vandløbsloven med tilhørende regulativ for Gudenåen. Det vil sige, som forholdene var ved Gudenåen frem til og med 2007. Vandløbslauget skal herudover præcisere, at udgangspunktet nødvendigvis må være de korrekte beregninger, som rådgivende ingeniør firma NIRAS fremsendte til Viborg og Århus amter i oktober 2000. Der var anført fejlagtige vandspejlskoter ved vedtagelsen af regulativet i februar 2000; men tilsyneladende har Skov og naturstyrelsen indsat ændrede vandspejlskoter rent administrativt efterfølgende i regulativet. Heller ikke disse koter er de korrekte værdier, som jo netop var beregnet af NIRAS for dokumentation af, at med disse værdier kunne man undgå at foretage nogen reguleringssager på daværende tidspunkt. Udgangspunkt for normal sommervandføring ved kompensationsberegning - se pkt. 3.5. Nedenstående tabel 1.6 angiver de korrekte værdier i kolonne til højre. Tabel 1.6 Bemærkning Medianmaks. Vandføring Opstrøms Tange sø Vandspejl i regulativ Vandspejl i NIRAS notat 169 Udløb Ringvejsbro, Skala H 28,2 19,89 19,52 1.790 Resenbro ved rensningsanlæg 28,21 19,66 19,48 3.600 Ca. 400 m opstrøms Linå 28,21 19,24 19,00 5.550 Ved Porskær 29,48 18,95 18,84 6.500 Ca. 800 m opstrøms Sminge sø 29,48 18,86 18,78 7.800 P-plads nedstrøms Sminge sø 33,52 18,69 18,74 Ca 200 m opstrøms Svostrup 8.500 Bro 33,52 18,51 18,60 8.750 Nedstrøms Svostrup Bro 33,52 18,39 18,50 11.999 Ved Asmildgårde 33,86 17,38 17,25 13.500 Ved Nebelgårde 33,86 16,43 16,37 15.500 Truust opstrøms Marbæk 33,86 15,62 15,58 17.500 Dødeå opstrøms Kongensbro 41,38 14,98 14,88 18.000 Ved Kongensbro 41,38 14,80 14,75 18.400 Indløb Kongensbro Bro 41,38 14,93 14,63 20.849 Borre Å 43,78 14,04 14,01 Nedstrøms Tange sø - Turbineudløb 47,21 5,85 5,72 500 Ved Skibelund Plantage 47,21 5,71 5,58 5.000 Ved Bjerringbro 48,39 4,88 4,62 9.900 Nedstrøms Kjeldbæk 49,32 4,04 3,84 10.100 Ved Busbjerg 49,32 4,03 3,82 15.300 Ved Ulstrup 50,22 3,58 3,26 21.400 Nedstrøms Langå jernbanebro 60,02 2,99 2,58 25.025 Ved Johannesberg, Langå 60,71 2,57 2,01 30.975 Ved Værum enge 62,12 1,15 33.100 Nedstrøms Nørreå 88,07 0,78 34.900 Indløb Motorvejsbro 88,14 0,75

1.7 Anmodning om tilbagemelding Vandløbslauget skal anmode om svar på de indsendte bemærkninger. Svaret bedes indeholde oplysninger og begrundelser for, hvorvidt de enkelte bemærkninger er taget til følge og indgår i den Kommende vandplan og i administrationen heraf. 2.0 Tange Sø Tange sø er skelsat som sø fra Kongensbro Bro til Tangeværket. Ifølge regulativet fra 1926 og regulativudkast fra 1943 er overgangen fra Gudenåen til Tange sø sket ved Kongensbro Bro. Ved regulativ 2000 har 2.449 meter af søen ganske ubemærket og uden nogen form for orientering til lodsejere fået ændret status til å. Denne fremgangsmåde har Vandløbslauget GST påklaget overfor Natur- og miljøklagenævnet. Vandløbslauget GST skal anbefale, at hele Tange sø behandles samlet, og idet spørgsmålet om faunapassagen i Tange Sø er udskudt til næste vandplanperiode anbefaler vandløbslauget GST, at den del af søen der forløber fra Kongensbro til Borre å behandles sammen med resten af Tange sø. Dette giver også god mening set i lyset af, at de forslag, der verserer i øjeblikket hos forskellige myndigheder om at lave et langt omløbsstryg, starter ved Kongensbro. Med hensyn til de restaureringsarbejder der er planlagt for denne del af søen skal vandløbslauget anbefale, at dette arbejde bliver kombineret med de oprensningsarbejder, som der skal gennemføres for denne strækning. Den regulativfastsatte vandføringsevnen ved Borre å er således langt fra til stede ved opmåling foretaget af Silkeborg Kommune i april 2010. Vandløbslauget GST har påklaget dette til Natur- og Miljøklagenævnet, som behandler denne sag i øjeblikket. 3.0 Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange sø Vandløbslauget vil behandle denne å strækning i følgende 3 delstrækninger svarende til opdelingen i oplæg til vandplan: A: fra Silkeborg Langsø til Sminge sø i alt 2,7 km med faunabedømmelse ved station Resenbro med stationsnr. 70256 og ved Ops. Sminge sø med stationsnr. 70308. B: fra Sminge sø til Alling Å i alt 9,2 km med faunabedømmelse ved station Svostrup Bro med stationsnr. 70041; ved Ålegårds Bakke med stationsnr. 70042 og ved Tvilum Bro med stationsnr. 70244

C: fra Alling Å til Tange sø i alt 6,9 km med faunabedømmelse ved station Neds. Alling Å med stationsnr. 071-00096 og ved Kongensbro med stationsnr. 70238. 3.1 Dataindsamling Vandløbslauget har noteret sig, at vandplanen er udarbejdet på baggrund af data fra perioden 2003 til 2008. Jævnfør vandplan side 4 skal det efter høringsperioden af udkastene vurderes, om datagrundlaget skal opdateres med nyere data. Da der er sket meget væsentlige ændringer i vandkvaliteten siden 2008, som følge af at udskylning af alger til Gudenåen fra Silkeborg Langsø helt eller delvist er ophørt med eksplosion i grødevæksten til følge, så må der forventes betydelige ændringer i resultatet ved kvalitetskravsmåling og dermed på den faunaindeks DVFI, som måles på de enkelte stationer. Hele strækningen har i forslaget til vandplan fået målsætningen God økologisk tilstand. Vandløbslauget GST finder, at denne målsætning er korrekt; men også tilstrækkelig ambitiøs i forhold til Gudenåens historie som transportvej med de modifikationer der fandt sted i den periode. Senere har Gudenåen fungeret som afløb for Silkeborg by s spildevand, hvor ikke mindst urenset spildevand fra papirfabrikken og slagteriet satte sine spor. I perioden fra 1921 og frem til 2007 er der sket en udskyldning af alger til Gudenåen fra Silkeborg Langsø. Denne algeudskyldning har bevirket, at vandet i hele den periode hvor vandløbsregulativet fra 1926 har været gældende, har været meget uklart, og der har i hele denne periode været meget begrænset grødevækst. I en lang periode har der ikke været nogen grøde at skære. Gudenåsystemet er fra 2006 blevet påvirket af vandremuslingen en invasiv art, som har den egenskab at kunne filtrere alger fra vandet med påvirkning af økosystemet til følge. Den skyggende virkning fra udvaskningen af alger fra Silkeborg Langsø er siden 2006 aftaget betydeligt med den indvirkning, at åvandet er blevet mere klart og med en eksplosion i grødevæksten til følge. Fra 2009 har der således været en hidtil uset vækst i grøden på strækningen mellem Silkeborg Langsø og til Tange sø. Den meget grøde i åen må formodes at have haft en betydelig positiv effekt på resultater ved faunabedømmelse efter 2008. Vandløbslauget har analyseret kvalitetskravsmålinger foretaget i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø jævnfør omstående tabel 3.1. Det bemærkes således, at samtlige foretagne målinger efter 2008 viser DVFI på 5 svarende til fastsat miljømål. Vandløbslauget skal anbefale, at data opdateres begrundet i de meget store ændringer, som er indtrådt i Gudenåen siden 2008, således at indsats og handleplaner udarbejdes på baggrund af de opdaterede data, og således at indsatsen bliver så omkostningseffektivt som muligt. Der henvises til nedenstående tabel 3.1 over kvalitetskravsmåling i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange sø baseret på Naturstyrelsens kvalitetsmålinger. 3.2 Bevarelse af Kulturarv Vandløbslauget GST skal påpege, at i Natura 2000 plan for Gudenå og Gjern Bakker fremgår det, at det skal sikres i det videre arbejde, at planen ikke ændrer på områdets kulturarv. Idet Natura 2000 plan og vandplan supplerer hinanden betyder det, at trækstien langs Gudenåen skal opretholdes og kunne

befærdes til fods i hele sommerhalvåret. Der henvises til Naturplan side 22 og miljørapport for Gudenå og Gjern bakker side 3, 5 og 7. Vandløbslauget GST skal således anbefale, at ministeriet pålægger vandløbsmyndigheden, at der i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer skal udarbejdes konsekvensberegninger til dokumentation af nødvendig strømrendebredde, således at normal sommervandføring kan finde sted uden at trækstien oversvømmes. Tabel 3.1 Kvalitetskravsmåling i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange sø udtrykt ved DVFI Dansk Vandløbs Fauna Indeks Strækning A Silkeborg Langsø til Sminge sø B fra Sminge sø til Alling Å C fra Alling Å til Tange sø Å-længde 2,7 km 9,2 km 6,9 km Lokalitet Resenbro Ops. Sminge sø Svostrup Bro Ålegårds Bakke Tvilum Bro Neds. Alling Å Kongensbro Stationsnr. 70256 70308 70041 70042 70244 071-00096 70238 Årstal 1998? 5?? 1999 4 2000 4 4 2001?? 5??? 2002 4 2003 5 2004 4 5 4 2005 4 5 4 2006 4 5 2007 4 5 2008 4 5 4 2009 5 5 2010 Miljømål God God God God God God God Kvalitetskrav 5 5 5 5 5 5 5 Målopfyldelse Nej Nej Ja Ja Ja Nej Nej Data fra 2003 til 2008 er brugt til at vurdere vandløbenes tilstand i vandplan sendt i høring. Målinger foretaget efter at udskyldning af alger til Gudenåen fra Silkeborg Landsø er ophørt med ændret grødevækst til følge.

3.3 Behandling af vandløbets delstrækninger herunder restaureringsforslag Vandløbslauget GST finder det meget formålstjenligt at opdele vandløbet i delstrækninger som anført i tabel 3.1 således, at der alene udføres en indsats, hvor der er et behov og således, at den samlede indsats for opnåelse af målsætningen bliver så omkostningseffektivt som muligt. 3.3.1 Strækning A Strækning A på 2.7 km fra Silkeborg Langsø til Sminge sø ligger i Habitatsområde 45. I 2009 er udført en kvalitetskravsmåling som viste, at målsætningen var opfyldt for denne delstrækning. Efter vandløbslaugets opfattelse vil evt. supplerende målinger, som omtalt under pkt. 3.1 med stor sandsynlighed vise at målsætningen stadig er opfyldt. Vandløbslauget GST har desværre konstateret, at vandføringsevnen på det grødefri vandløb for strækning A ikke opfylder de korrekte kravværdier, som anført i tabel 1.6. Der er således betydelige overskridelser ved station 169 og station 1790 på henholdsvis 37 cm og 18 cm. Jævnfør det gældende regulativs afsnit 8.2 skal der ske oprensning ved en vandspejlshævning på mere end 10 cm. Vandløbslauget skal således anbefale, at der i forbindelse med denne oprensning udføres vandløbsrestaurering med gydegrus og evt. etablering af øer i vandløbet, således at der skabes gode gydepladser. 3.3.2 Strækning B Strækning B på 9,2 km beliggende mellem Sminge sø og Alling Å ligger ligeledes i Habitatsområde 45. Strækningen overholder målopfyldelse og der skal derfor ikke foretages nogen ændringer i forhold til gældende regulativ. Vandløbslauget GST er enig i dette. 3.3.3 Strækning C Strækning på 6,9 km beliggende fra nedstrøms Alling Å og til Tange sø. Den nederste del af denne strækning beliggende nedstrøms Kongensbro Bro er behandlet under pos. 2.0 Tange sø. Strækningen fra Alling Å og til Kongensbro Bro ligger i Habitatsområde 45. Jævnfør NATURA 2000 basisanalyse fra juni 2007 side 34 og side 38 er der angivet at Fra Sminge sø til Kongensbro er Gudenåen B1 målsat. Da faunaklassen på denne strækning er 5, er målsætningen opfyldt. Faunaklassen 5 fremgår endvidere af vandløbsregistrering side 38 gældende fra 02-07-1990 til 13-04-2005 med lokalitet Kongensbro. Idet NATURA 2000 og vandplaner supplerer hinanden må vi tage ovenstående angivelser til indtægt for, at målsætningen også er opfyldt mellem Alling Å og Kongensbro, og at der således ikke skal iværksættes nogen ændringer i forhold til gældende regulativ med det foreliggende forslag til vandplan og NATURA 2000 plan. Det er endvidere vandløbslaugets klare opfattelse, tilsvarende som anført under 3.3.1, at evt. supplerende målinger efter 2008 ville have vist et DVFI på min 5.

3.4 Relationer mellem kompensation og vandstand Beregning af vandføring sker ud fra Mannings formel: Q = vandføring M = manningtal = ruhedsfaktor A = B * d = Bredde * dybde af vandløbet R = A/P hvor P = det våde perimeter = B + 2 * d I = Energigradient = vandløbets fald Q = M * A * R 2/3 * I ½ Vandføringsevnen som angivet ovenstående beregnes således ud fra en række parametre, som alene er bestemt ved vandløbets skikkelse, samt et tal som er bestemt ud fra vandløbets ruhed. Ruheden s variation over året er for Gudenåen et spørgsmål om, hvor meget grøde der er i åen i kombination med evt. væltede træer eller andet materiale der er aflejret i vandløbet. Det vil være helt åbenlyst at styre vedligeholdelsen af vandløbet ud fra ruhedsfaktoren s variation. Dette vil have følgende fordele: Vedligeholdelse sættes alene ind hvis der er et behov Vedligeholdelsen udføres hermed så omkostningseffektivt som muligt Indsatsen kan spottes uanset nedbørsforhold Indsatsen kan spottes uanset drøftelse af om afledt vandmængde er forøget som følge af større arealer med belægning eller med baggrund i ændret klima Indsatsen det enkelte år vil ikke være styret af kalenderen; men af årets vejrforhold og dermed udviklingen i grødeforhold Den løbende kontrol med udviklingen i manningtal er ganske simpelt regnestykke ud fra de automatiske vandspejlsmålinger ved Tvilum og Kongensbro i kombination med flowmåling samme steder. Ved den hydrometriske station ved Tvilum måler og beregner man løbende vandstand og vandføring. Disse to parametres indbyrdes variation udtrykkes som nævnt ved Manningformlen hvor Manningtallet afspejler grødens påvirkning af vandhastigheden. Jo mere grøde, desto mindre Manningtal og jo mindre Manningtal desto mindre vandhastighed og dermed jo højere vandstand for at borttransportere samme vandmængden. Ved hjælp af de hydrometriske data fra målestationen ved Tvilum kan man beregne daglige værdier af Manningtallet og på den måde få et udtryk for grødemængdens tidsmæssige udvikling på strækningen ved Tvilum. I nedenstående figur 2.8 fra Silkeborg Kommunes rapport fra 2009 vises de beregnede daglige værdier af Manningtallet ved Tvilum i årene 2006 til 2009.

Hvis vandløbsmyndigheden således med baggrund i vandplaner vil foreslå reduceret vedligeholdelse og en hævning af vandstanden, så vil vandløbslauget anbefale at myndigheden skal lægge sig fast på, hvor lavt et manningtal man vil foreslå. Jo lavere manningtal man foreslår, jo højere vandstand må man forvente og jo større omkostninger til kompensation. Ud fra dette tal vil man kunne beregne sig frem til en sommervandstand f. eks. ved medianmaksimumssommervandføring, og ud fra dette er man i stand til at træffe en aftale med lodsejerne om kompensation for den forhøjede sommervandstand. Vandløbsmyndigheden skal så være forpligtiget til at holde øje med aktuel manningtal for at kunne sætte vedligeholdelse i gang, hvis aktuel manningtal er ved at bevæge sig under det manningtal der er aftalt. 3.5 Regulativændringer Regulativets vandføringsevne på det grødefri vandløb er beregnet med et manningtal på 24. Jævnfør tilsynsstrategi udarbejdet til Århus Amt i november 2000 af det rådgivende ingeniørfirma NIRAS er der regnet med manningtal på 18 ved kontrol af sommervandføring. Ved beregning af hvilken indflydelse

en reduceret vandløbsvedligeholdelse har på omgivelserne skal vandløbslauget således anbefale, at vandstandsstigningen beregnes ud fra en normalsituation ved et manningtal på 18. Ved at fokusere på udviklingen i manningtallet så afpasser man netop vedligeholdelsen til præcist, hvad der er nødvendigt for at sikre at vandløbet kan benyttes til afledning af vand jævnfør vandløbslovens 1 stk. 1. Den beskrevne metode vurderes af vandløbslauget GST som meget velegnet til at sikre, at der udføres den vedligeholdelse, som der netop er aftalt, og at der alene gives den kompensation, som det er tilsigtet. Metoden vurderes til at være meget omkostningseffektiv såvel i beregning af kompensation, som til minimering af vedligeholdelsesomkostninger. Grøden bliver ikke skåret til nogen bestemte tidsintervaller bestemt i et regulativ; men alene på et tidspunkt hvor der er behov. Nogle år er det slet ikke nødvendigt at skære. Andre år skal der skæres allerede i slutningen af maj. Metoden sikrer at man skærer grøden netop på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt, og man får det skåret inden vandstanden er så høj, at det kun vanskeligt lader sig gøre. Som ved Tvilum findes der også en hydrometrisk station ved Kongensbro. Disse to stationer vil efter vandløbslauget GST s opfattelse være tilstrækkeligt til styring af indsats på strækningen fra Silkeborg Langsø til Tange sø. Kongensbro den 30. marts 2011 På bestyrelsens vegne Esper Eriksen