Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Transkript

1 Orientering: Gudenåen er rammen for mange naturoplevelser og mange rekreative aktiviteter og det er en væsentlig grund til at vi har bosat os i området og ligeledes en væsentlig grund til at mange turister besøger kommunen. Dels er det populært at besejle Gudenåen om sommeren i kano og dels er der i dag anlagt gangsti langs den gamle trækvej, således at offentligheden har adgang til en spadseretur langs åen, hvor man kan nyde det rige plante- og dyreliv. På strækningen fra Kongensbro og til Randers er stien endog fredet. Vores problem består i følgende forhold: Til og med 2007 har lodsejerne og turister levet godt med Gudenåens varierende vandstand hen over året. Sommervandstanden lå det meste af sommeren på et konstant niveau, som man kendte og havde indordnet sig under. Om vinteren var man forberedte på, at der i kortere perioder kunne være generende forhøjede vandstande, som måske kunne stå på i en til to måneder. Fra 2008 blev der for første gang observeret forhøjet vandstand om sommeren, og dette problem blev i sommeren 2009 langt forværret på trods af, at middelvandføringen i sommeren 2009 lå 23,6 % under den normale sommervandføring. Den gennemsnitlige sommervandstand på strækningen fra Silkeborg til Tange sø lå i ca. 5 måneder i 2009 mellem 60 og 100 cm over den normale gennemsnitlige sommervandstand. I sommeren 2010 er det samme problem gentaget ganske vist med en lidt større regnmængde end gennemsnittet. Årsagen til den forhøjede vandstand er utvivlsomt den megen grøde i kombination med tilsanding af dele åen og Tange sø. Kortsigtede konsekvenser af den forhøjede sommervandstand i sommeren 2009 og 2010: Lodsejerne og brugerne af åen har i sommeren 2009 og 2010 været voldsomt generede af den forhøjede sommervandstand. Det har været umuligt at færdes langs åen på pramdrager stien på grund af at stien har stået under vand. Kanofart på åen har i periode i 2009 været umulig på grund af den megen grøde. Lystfiskeri har ligeledes været umuligt i en periode dels som følge af, at man ikke kunne færdes langs åen, og dels som følge af den megen grødevækst. Lodsejerne har ikke kunnet være i deres haver og mange landbrugsarealer langs åen har været oversvømmet med tab af afgrøde og hektarstøtte til følge. Mange bygninger har fået vandskader og der er

2 brugt meget energi på pumpning af vand. Problemerne har været så store at de har medført psykiske belastninger for mange. Langsigtede konsekvenser af den forhøjede sommervandstand: Hvis myndighederne fortsat lader stå til, og ikke sikrer en normal sommervandstand i Gudenåen vil lokalsamfundet mister store indtægter, som følge af svigtende turistindtægter. Landsdelen vil gerne slå sig op på de gode muligheder for at nyde naturen; men med vandstande som i 2009 og 2010 er naturen delvist utilgængelig. Landbrugserhvervet vil miste store indtægter på hektarstøtte. Støtteberettigede landbrugsarealer langs åen vil år efter år blive reduceret, idet landmændene ikke kan vedligeholde arealerne i det omfang, som det er krævet for at oppebære de enkelte støtteordninger. Foruden at få frataget hektarstøtten, risikerer landmændene også at få forelagt bødestraf for uberettigede anmeldelse af støtteordninger, og dette får landmændene til en efter en at undlade at søge de enkelte støtteordninger. Engarealer bliver langsomt; men sikkert ubrugelige. Tabet pr. hektar er opgjort til ca. 4500, - pr år eller ca. 0,5 mio. pr år for de ca. 100 hektar der foreløbigt er registreret som oversvømmet. Hertil kommer værditab af de berørte ejendomme, driftstab for erhvervsdrivende og skader på private haver og bygninger og afholdte omkostninger for at forsøge at holde vandet ude af husene. Alt i alt er der tale om meget betydelige økonomiske tab. Tiltag for at tage dialogen op med vandløbsmyndigheden: I forsommeren 2009 klagede mange lodsejere til Silkeborg Kommune over den forhøjede vandstand; men Silkeborg Kommune syntes ikke at være sit ansvar som vandløbsmyndighed bevidst. Der blev derfor i august måned 2009 taget initiativ til at danne vores vandløbslaug med det formål bedre at kunne tage dialogen op med myndighederne. Vandløbslauget blev etableret ved den stiftende generalforsamling den 7. oktober 2009.

3 Vandløbslaugets virke frem til nu: Vandløbslauget tog i efteråret 2009 initiativ til at få registreret de lodsejere som var skadesramte. Desuden afholdt vi et politisk møde med relevante politikere og embedsmænd på Kongensbro Kro i oktober På mødet fik lauget tilsagn fra politikerne om, at man ville igangsætte en revision af regulativet, som ville få virkning fra forsommer Ved et møde i Gudenåkommiteen ultimo oktober blev dette tilsagn bekræftet. Vores nuværende borgmester udtalte i pressemeddelelsen fra dette møde Tillægget til regulativet skal åbne mulighed for i nødvendig omfang at skære grøde i åen på strækningen mellem Silkeborg og Tange sø. Hensigten er at skabe et bedre løb for vandet for at imødegå oversvømmelse langs åen. Det forventes, at der skal ske en gennemgribende revision af regulativet i Hanne Bæk Olsen udtalte videre Jeg glæder mig over, at Silkeborg Kommune nu skal varetage formandsposten med de store opgaver, der venter. Men her og nu glæder jeg mig allermest over, at der nu er den nødvendige opbakning til stede til at forsøge at imødekomme de betrængte borgere langs Gudenåen. Vi var i Vandløbslauget ganske godt tilfreds med den udtalelse. Efter valget kom Hans Okholm så på formandsposten og sidst i marts måned 2010 blev arbejdet med udarbejdelse af tillægget til regulativet sat i stå efter at der var brugt flere hundrede tusinde kroner på diverse forarbejder. Arbejdet blev standset med henvisning til de kommende vandplaner og med henvisning til et møde afholdt i By- og Landskabsstyrelsen. Vandløbslauget forsøgte med adskillige henvendelser til medlemmer af plan-, miljøog klimaudvalget for at sikre at arbejdet med udarbejdelse af et tillæg til regulativet blev fortsat. Vi havde også møde med embedsmændene ved Silkeborg Kommune; men lige lidt hjalp det. Erstatningskrav mod Silkeborg Kommune for manglende vedligeholdelse: Adskillige lodsejere rettede i efteråret 2009 henvendelse til Silkeborg Kommune for at kræve erstatning for påførte tab som følge af den forhøjede vandstand. Silkeborg Kommune meddelte at Erstatningskrav og spørgsmål om mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af vandløb kan indbringes for taksationsmyndigheden jf. vandløbslovens 73.. Vi anmeldte herefter erstatningskravet overfor taksationskommissionen i september Efterfølgende har vandløbslauget stillet krav om erstatning for manglende vedligeholdelse af Gudenåen i 2010.

4 Stade på sagsbehandlingen ved retten i Randers: Taksationskommissionsformand indkaldte parterne til besigtigelse i november 2009, hvor foruden taksationskommissionsformanden deltog 2 tilforordnede medlemmer af kommissionen, repræsentanter for Silkeborg Kommune og Favrskov Kommune samt Christian fra Kongensbro Kro og jeg. Kongensbro Kro og min ejendom blev besigtiget. Efterfølgende orienterede kommissionsformanden om, at der ville blive tilknyttet en teknisk sagkyndig til sagen og at parterne i begyndelsen af 2010 ville blive indkaldt til mundtlig forhandling ved retten i Randers. Efterfølgende har Silkeborg Kommunes sat deres advokat på sagen og han meddelte ultimo 2009 at kompetencen til at tage stilling til om der foreligger erstatningsansvar for vandløbsmyndigheden ligger hos Naturklagenævnet. I februar 2010 blev vi så enige med Silkeborg Kommune om at sætte sagen ved retten i Randers i bero indtil Naturklagenævnet har behandlet sagen. Vi overvejer i øjeblikket om vi skal anlægge sag ved retten i Randers for året 2010 for ikke at miste retten til erstatning for dette år. Sagsbehandling ved Naturklagenævnet: Der er fremsendt følgende skrivelser til naturklagenævnet: 1. Anmeldelse af klagesag mod Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Kongensbro og Borre Å dateret Truust, den 27. september 2009 og fremsendt til miljøminister Troels Lund Poulsen af Esper Eriksen, Klostergårdsvej 25, Truust, 8882 Fårvang 2. Anmeldelse af erstatningskrav mod Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø for grødesæson Skrivelsen er dateret Truust den 4. april 2010 og er indsendt til Naturklagenævnet af advokatfirmaet Vinther Andersen den 10. maj 2010 på vegne af vandløbslauget GST efter at sagen efter gensidig aftale blev sat i bero ved taksationskommissionen i Randers.

5 3. Klage over Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for i 2010 mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø, for undladelse af revision af det bestående regulativ samt for at undlade at igangsætte reguleringssag som følge af manglende revision af regulativet. Klagen er dateret Truust, den 22. september 2010 og er af Vandløbslauget GST indleveret til naturklagenævnet gennem Silkeborg Kommune. 4. Suppleringsskrivelse nummer 01 til Klage over Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for i 2010 mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø, for undladelse af revision af det bestående regulativ samt for at undlade at igangsætte reguleringssag som følge af manglende revision af regulativet. Klagen er dateret Truust, den 27, september 2010 og er af Vandløbslauget GST indleveret til naturklagenævnet gennem Silkeborg Kommune. 5. Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Klagen er dateret Århus 6. januar Skrivelsen er et svar på Holst advokaters skrivelse dateret 30. november Suppleringsskrivelse nummer 02 til Klage over Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for i 2010 mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø, for undladelse af revision af det bestående regulativ samt for at undlade at igangsætte reguleringssag som følge af manglende revision af regulativet. Klagen er dateret Kongensbro den 7. marts 2011 og indsendt til Natur- og Miljøklagenævnet gennem Silkeborg Kommune.

6 Den 7. februar har vi modtaget rev. Journalnumre og besked om at Natur- og Miljøklagenævnet endnu ikke er begyndt at behandle vores sag. Begrundelsen er at der verserer et stort antal sager vedr. vandløbsloven. Sagsbehandling vedr. vådområdeprojekt: Vandløbslauget har den 10 maj 2010 afholdt møde med Silkeborg Kommune angående vådområdeprojekt mellem Silkeborg og Ans. Tanken fra Silkeborg Kommune var at indmelde vores område som kandidat til et vådeng projekt for fjernelse af 91 tons kvælstof. Vandløbslauget meddelte at man var imod et sådant projekt. Det vandløbslauget ønskede var at få vandstanden tilbage til det niveau det var før Området blev således ikke kandidat i første omgang. Det har så vist sig at der ved de øvrige kandidatområder tilsammen mangler fjernelse af 12 tons kvælstof. Området fra Tvilum til Kongensbro er derfor inddraget på ny af Silkeborg Kommune som søger om midler til en forundersøgelse. Projektet skal dog stadigvæk gennemføres på frivillig basis og vi hat sagt at man risikerede at bruge penge på en forundersøgelse for så efterfølgende at få afslag fra berørte lodsejere. Et vådområdeprojekt vil ydermere være i konflikt med bevarelse af trækstien. Hans Okholm vil lægge mere jord på trækstien; men det synes vandløbslauget ikke er en udpræget god ide. Silkeborg Kommune forsøger at lokke lodsejere med at der er gode støtteordninger tilknyttet et vådområdeprojekt i alt 78 mio for at fjerne 91 tons kvælstof. Kommunen argumenterer for at vandstanden vil nok stige under alle omstændigheder så vi kan ligeså godt tage imod de gode midler for at etablere et vådområdeprojekt! Vi kommer nok til at høre mere til dette projekt og bestyrelsen vil gerne tage dialogen op med Silkeborg Kommune; men det bliver selvfølgelig de berørte lodsejere der må afgøre om de vil være med i et evt. kommende vådområdeprojekt. Sagsbehandling vedr. vandplaner og natura-2000 planer: Den 9. februar 2011 havde Vandløbslauget et dialogmøde med embedsmænd og politikere fra Silkeborg Kommune om de kommende vandplaner og natura 2000 planer. Mødet bar tydelig præg af en konflikt mellem staten og Silkeborg Kommune såvel med hensyn til tempo og ambitioner. Det meste af mødet gik med en gennemgang af allerede kendt stof. Det virkede ikke som om at embedsmændene syntes der var nogen grund til at holde møde med os og det var meget lidt de interesserede sig for vores indlæg. Vandløbslaugets bestyrelse vil give vores hørings kommentarer til planerne inden fristens udløb. Nu skal vi have vurderet om indlægget

7 fra Peter Kaarup her i aften giver anledning til at justere lidt på vores høringssvar; men vores foreløbige svar er påtænkt således: Natura 2000 plan Gudenå og Gjern Bakker 1. Vandløbslauget påpeger, at det skal sikres i det videre arbejde, at planen ikke ændrer på områdets kulturarv. Det betyder, at trækstien langs Gudenåen skal opretholdes og kunne befærdes til fods i hele sommerhalvåret. Henvisning til Naturplan side 22 og miljørapport side 3, 5 og Vandløbslauget påpeger, at det skal sikres, at planen ikke hindrer fortsat rekreativ udnyttelse af området og områdets natur. Der skal således fortsat være muligt at sejle i kanoer og robåde, at fiske og at gå på pramdragerstien. Henvisning som under ovenstående. 3. Vandløbslauget har noteret sig, at for første planperiode 2010 til 2015 er indsatsområde for Gudenåen jævnfør sigtelinje 1: Vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. 4. Vandløbslauget har noteret sig, at fra Sminge sø til Kongensbro er Gudenåen B1 målsat, og da faunaklassen på denne strækning er 5, er målsætningen opfyldt jævnfør basisanalysen side 34 og side 38. Vandplan Randers Fjord 1. Vandløbslauget har noteret sig, at klimatilpasning indpasses efter 1. planperiode og altså efter 2015 jævnfør vandplan side 4. Silkeborg Kommune vil opfordre regeringen til at inddrage klimaspørgsmålet allerede nu; men vandløbslauget vil anbefale at man holder fast i at der mangler viden for at kunne inddrage klimaspørgsmålet. 2. Vandløbslauget har noteret sig, at vandplanen er udarbejdet på baggrund af data fra perioden 2003 til Jævnfør vandplan side 4 skal det efter høringsperioden af udkastene vurderes, om datagrundlaget skal opdateres med nyere data. Da der er sket meget væsentlige ændringer i vandkvaliteten siden 2008, som følge af at udskylning af alger til Gudenåen fra Silkeborg Langsø er helt eller delvist ophørt med eksplosion i grødevæksten til følge, så må der forventes betydelige ændringer i kvalitetskravsmåling. Samtlige foretagne målinger efter 2008 viser således DVFI på 5 svarende til fastsat miljømål. Vandløbslauget vil foreslå at data opdateres i foråret 2011, og at indsats og handleplaner udarbejdes på baggrund af de opdaterede data. Der henvises til

8 bilag for kvalitetskravsmåling i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange sø vises. 3. Vandløbslauget foreslår, at vandløbsrestaurering kombineres med oprensning af åen på strækning A og C. Jævnfør klageskrivelse til naturklagenævnet af 6. januar 2011 er vandføringsevnen på delstrækning A og C ikke til stede, hvorfor oprensning skal finde sted. 4. Vandløbslauget vil foreslå at vandløbet nedstrøms Kongensbro Bro behandles som det vandløbet er skelsat som nemlig del af Tange sø. Der udarbejdes først målsætning og handleplan for Tange sø i 2. planperiode på grund af manglende viden. Ligeledes afventes også hvad der skal ske når Tangeværkets autorisation til at udnytte vandkraften udløber i Idet nogen af forslagene til omløbsstryg ved Tangeværket starter umiddelbart nedstrøms Kongensbro Bro giver det god mening, at behandle hele Tange sø under et og ikke dele søen op i Å og Sø som der er sket ved regulativ Vandløbslauget har iøvrigt påklaget denne opdeling til naturklagenævnet. 5. Såfremt der efter behandling af nye data fortsat er behov for ændret vedligeholdelse af dele af åstrækningen skal vandløbslauget foreslå, at denne udføres ved biologiske metoder som angivet i vandløbslovens 27 stk. 2. Medlemskontakt i årets løb: Bestyrelsen har i årets løb udsendt to nyhedsbreve henholdsvis den 22. november 2009 og den 30 juni Herudover har vi fået etableret en hjemmeside hvor relevante skrivelser lægges frem således at medlemmerne har mulighed for at følge bestyrelsens arbejde. Medlemskreds: Foreningen har dd. 65 medlemmer, som har betalt kontingent for 2010 og herudover 3 betalende støttemedlemmer. Det er vi ganske godt tilfreds med; men jeg tror da egentlig at hvis vi var lidt mere opsøgende så var der en del flere specielt fra Silkeborg som gerne ville være medlemmer.

9 Pressekontakt: Midtjyllands Avis har været meget venlige med at behandle vores problemer i diverse artikler. Jeg har slet ikke tal på hvor mange indslag det er blevet til; men det er rigtig mange og det er vi glade for i bestyrelsen. Ud over at have bidraget med diverse interview s så har vi haft et enkelt læsebrev i avisen. Også TV Midt/Vest og TV Østjylland har været opmærksomme på vores problemer og tak de medlemmer som har stået frem til interviews med pressen. Kontakt til Landspolitiker: Kristian Pihl Lorentzen har været flink til at tale vores problem såvel i pressen som på borgen og det er bestyrelsen rigtig taknemmelig for. Senest var der den 13. december møde med Miljøministeren på Kongensbro Kro. Et møde hvor alle parter fik lov til at give sin mening tilkende, og et møde hvor miljøministeren fik forståelse for vandløbslaugets problemer. Generelt for året: Bestyrelsen har haft et travlt år med 5 bestyrelsesmøder og vi har brugt meget tid på den skriftlige behandling af forskellige problemstillinger. Det drejer sig om kontakt til Silkeborg Kommune, til By- og Landskabsstyrelsen og ikke mindst til Natur- og Miljøklagenævnet. Vi har dog også været med i marken til vandsynet den 15. juli for at konstatere om grøden var skåret i de vejledende strømrender. Vi har gjort mange indsigelser overfor mangelfulde vedligeholdelsesarbejder og vi har påtalt flere overskridelser af regulativvandstande ved henholdsvis Svostrup Kro og ved Borre Å s udløb i Gudenåen. Vi har påtalt fejl i regulativvandstande og vi har påtalt manglende vandføringsevne ved Resenbro og ved Borre Å. Alt i alt har vi mange jern i ilden; men man kan selvfølgelig godt spørge, hvad er der egentlig kommet ud af alle anstrengelserne. Måske ikke så mange ting, som man kan måle i dag; men vi har dog stadigvæk en tro på, at vi på sigt vil få noget ud af vores anstrengelser.