Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?

Relaterede dokumenter
Constructive alignment i studieordninger og i undervisningspraksis

Nye læringsmål kræver nye eksamensformer

Læringsorienterede studieordninger En håndbog for studieledere. Af Signe Skov

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende

Neurovidenskabelig psykologi

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Eksamensformer hvordan evaluerer vi?

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Introduktion for 6. semester d. 8. marts BA-opgaven. Kom godt i gang!

Ny kvalifikationsramme: Terminologi for beskrivelser af læringsudbytte Viden, færdigheder og kompetencer.

Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Lynkursus i problemformulering

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017

Progression i de studerendes skrivekompetence

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Engelsk mundtlig kommunikation

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Lynkursus i problemformulering

DET HUMANISTISKE FAKULTET :52 FAGBESKRIVELSE. Amerikansk politik

Studieordninger 2012 og 2013:

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Workshop om problemformulering

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)

KVALITET I FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING VS. / OG KVALITETSSIKRING

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

TEORI OG METODE. Helle Hvass, cand.mag. Gitte Ingerslev, lektor, PhD. Torsten Bøgh Thomsen, mag.art. AARHUS EFTERÅR 2012 UNI VERSITET

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Prøveform og prøvebestemmelse 2.semester

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Psykologi

Forskningsprojekt og akademisk formidling Artikelgenrer Publiceringsvenues Poetisk forskningsafrapportering (Laura Watts)

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Erhvervsøkonomisk Metode Kursusnavn engelsk: Niveau: Diploma HD 1. del

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Kurset svarer til 5 ECTS hhv. 135 studenter-arbejds-timer fordelt på følgende aktiviteter:

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Nedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik fra Antal

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Evaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter.

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Specialeworkshop 2/3

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet

på Institut for Statskundskab

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2017 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG.

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

6. semester Bachelorprojekt

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

Transkript:

Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1

Formål med eksamen 1. At kontrollere og dokumentere at færdige kandidater og bachelorer har de kompetencer som er tilstrækkelige og relevante i forhold til at opnå bestemte titler/grader. 2. At kontrollere og dokumentere at færdige kandidater og bachelorer kan bestride bestemte jobfunktioner. 3. At kontrollere og dokumentere at studerende har nået de læringsmål som er beskrevet i studieordning og dermed kan fortsætte deres studier. 4. At give feedback til studerende om hvor de er i forhold til det de forventes at kunne. 5. At give feedback til underviserne og uddannelserne om sammenhæng og niveau i kursuselementet. 6. At motivere studerende. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd 2

Backwash-effekt: Eksamen er halen der logrer med hunden skal vi velge ut noen tiltak for å heve kvaliteten og legge grunnlaget for bedre læring, må det gjøres noe med vurderingssystemet. (Lauvås m.fl. 2004) 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd 3

Hvorfor orienterer de studerende sig mod eksamen? Prøveformer udtrykker det væsentlige inden for et givent fagområde, og som sådan giver det god mening at orientere sig efter hvad prøveformerne går ud på. De studerende vil gerne klare sig godt og kunne gå videre i deres uddannelser. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd 4

Alignment Kompetenceprofil Kvalifikationsrammen Læringsmål Prøveformer Undervisningsog arbejdsformer 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd 5

Hvorfor alignment? 1. For at imødegå at det alt for ofte har været muligt for studerende at bestå eksamen uden at have deltaget i undervisning og uden at have en ordentlig faglig forståelse. 2. For at sikre at de studerendes udvikler uddannelsesrelevante kompetencer. 3. For at imødegå klager? 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd 6

SOLO-taxonomien Dybdelæring Overfladelæring Abstrakt/udvidet kritisere, argumentere, bedømme, vurdere reflektere, teoretisere, generalisere, nuancere anvende på fremmed case, i ny kontekst, teste skabe, udvikle, løse, hypotesere, forudsige Relationel/relateret diskutere analysere, fortolke sammenligne, relatere, forklare, ligheder-forskelle, styrke-svagheder, årsager-virkninger Multistrukturel/sammensat sammenfatte beskrive, redegøre Strukturel/enkel parafrasere, referere identificere, navngive lære udenad (Biggs 2003) 7

Prøveformer der understøtter læring 1. Fordrer at der bruges tid på dem ( time on task ) 2. Engagerer i relevante aktiviteter 3. Tilbyder prompte feedback 4. Involverer peer presentation 5. Involverer peer og self assessment (Gibbs 1999) 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 8

Traditionelle eksamensformer Mundtlig eksamen i lodtrukket spørgsmål Mundtlig eksamen med udgangspunkt i opgave el. produkt Skriftlig stedprøve Skriftlig fri hjemmeopgave Skriftlig bunden hjemmeopgave Multiple choice Projekteksamen Caseopgave Rapport (praktik, felt o.l.) Speciale Aktiv undervisningsdeltagelse 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd 9

Læringsmål: Viden, færdigheder, kompetencer (Kvalifikationsrammen, KA) Viden: Kategorien angiver viden om et emne samt forståelse: 1. Have faglig viden. 2. Forstå, forholde sig kritisk samt identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder: Kategorien angiver, hvad en person kan gøre eller udføre: 1. Mestre fagenes metoder og redskaber samt generelle færdigheder. 2. Vurdere og vælge blandt metoder og færdigheder samt opstille nye løsningsmodeller 3. Formidle og diskutere med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer: Kategorien handler om ansvar, selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i arbejdssituation, i studiemæssig sammenhæng: 1. Styre komplekse studie- og/eller arbejdssituationer. 2. Samarbejde fagligt og tværfaglig. 3. Ansvar for egen faglige udvikling. 14-05-2014 Signe Skov, UniPæd 10

Hvad sætter Kvalifikationsrammen fokus på udover traditionelle akademiske kompetencer? Fx: Samarbejdskompetence Håndtere og styre komplekse og udforudsigelige udviklingsorienterede situationer Læringskompetence Evaluere eget og andres arbejde Vurdere praktiske problemstillinger Begrunde, vælge og opstille løsningsmodeller Formidlingskompetence 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 11

Nye(re) prøveformer Portfolio Poster session Presentations Wikis Blogs Artikler videnskabelig og formidlende Projektdesign Konsulentrapporter Aftagerstillede opgaver Eksamener med produkt Refleksionsopgaver (efter Skov 2013) 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd 12

Hvis læringsmålene er Innovative kompetencer, konstruere, designe, udvikle, generere, hypotisere, opfinde, planlægge, komponere, skabe, udføre, producere. er prøveformerne, fx: Prøver med produkt Projektdesign Konsulentrapporter Casebaserede Problemorienterede projekter Praktikprojekter (Skov 2014) 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 13

Hvis læringsmålet er Formidling - for fagfæller eller ikke-specialister. er prøveformerne, fx: Poster-eksamen Presentations Wikis Artikler videnskabelige og formidlende Foredrag (Skov 2014) 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 14

Hvis læringsmålene er Samarbejde, projektstyring, ansvar for egen læring. er prøveformerne fx: Aktiv undervisningsdeltagelse Portfolio Refleksionsopgaver Projekteksamen Blogs (Skov 2014) 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 15

Overordnede kompetencemål og bedømmelseskriterier ved kurser og eksamener Hvilke kompetencer skal primært udvikles og bedømmes: Disciplinspecifikke? Generelle? Arbejdsmarkedsorienterede? Akademiske? Personlige? Andet? (efter Hunt and Chalmers 2012) 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd 16

Udvalgte referencer Andersen, Hanne Leth & Tofteskov, Jens (2008). Eksamen og eksamensformer betydning og bedømmelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Biggs, John & Tang, Cartherine (2007). Teaching for Quality Leaning at University. (3. oplag). England: Open University Press. Boud, D. & Associates (2010). Assessment 2020: Seven propositions for assessment reform in higher education. Sydney: Australian Learning and Teaching Council. Boud, David, Cohen Ruth & Sampson, Jane (1999). Peer learning and assessment. Assessment and Evaluation in Higher Education, 24, 413-426. Gibbs, Graham & Simpson, Claire (2004). Does your assessment support your student s learning? Journal of Teaching and Learning in Higher Education, 1, 1-30. Lauvås, Per & Jacobsen, Arne (2004). Exit Examen eller?: former for summativ evaluering i høgre utdanning. Oslo: Cappelens Forlag. Rienecker, Lotte; Skov, Signe; Stray Jørgensen, Peter (2011). Specielt om specialer. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Skov, Signe (2013). Nye læringsmål kræver nye eksamensformer. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 14. Skov, Signe (2014). Håndbog i læringsorienterede studieordninger. Roskilde Universitet:http://www.ruc.dk/fileadmin/assets/paes/Unipaed/Skriveresurse/Laeringsorienterede_s tudieordningen._en_haandbog_for_studieleder.pdf Skov, Signe (2006). Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver? Reviewet artikel. I: Bedømmelse og censur. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 1. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 17