KVALITET I FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING VS. / OG KVALITETSSIKRING

Transkript

1 Torben K. Jensen Centerleder, KVALITET I FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING VS. / OG KVALITETSSIKRING Seminar om kvalitet og kvalitetssikring, SUND, AAU, 2. december 2014

2 fredag den 16. janua HOVEDPOINTEN 1. Forskningsbaseret undervisning er en højt specialiseret, kompleks aktivitet, hvis kvalitet afhænger af et godt samspil af en lang række faktorer. 2. Der er ikke en enkel faktor et quick fix der kan sikre kvalitet i forskningsbaseret undervisning. 3. Kvaliteten skal sikres gennem institutionelle rammer og kompetente aktører 4. Der er ingen vej uden om en komptencestrategi 2

3 DISPOSITION 1. Den didaktiske pentagon (lille kvalitetscirkel) 1. Universitetets formål 2. Studerende 3. Læringsmål, Indhold 4. Eksamen, Undervisningsformer 5. Medier (educational IT) 2. Institutionelle forhold (den store kvalitetscirkel) Kvalitetsdiskurs Læringsmiljø Incitamentsstrukturer

4 Forskningsbaseret undervisning

5 UNIVERSITETETS OPGAVE At levere forskningsbaseret undervisning DK: Universitetsloven Kandidatuddannelserne skal lede til, at de studerende behersker fagets teori, empiri og metode DK: Kvalifikationsrammen

6 FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING 1. Forsker underviser à forelæsninger à lyttende studerende? Forelæsning 2. Forskningslignende undervisning à aktiverende undervisning à arbejdende, undersøgende, argumenterende, kommunikerende studerende? Øvelser, projekter, vejledning, feedback Systematik, disciplin og grundighed = dybdelæring Didaktisk implikationer Fri os fra flere stole ind

7 EN SOCIALISERING/OPLÆRING OVER 5 ÅR, DER SKAL LYKKES PROGRESSION: STOF, LÆRINGSMÅL, STOFMÆNGDE, SELVSTÆNDIGHED, FORSKNINGSLIGNENDE, AKADEMISKE FÆRDIGHEDER Progression Fri os fra uddannelsesmarked

8 UNIVERSITETETS VILKÅR Lidt tilstedeværelsesundervisning Meget selvstændigt arbejde mellem timerne Fri os fra timetalsgaranti

9 Veltilrettelagt undervisning

10 UNDERVISNINGENS MÅL Dybdelæring Kvalitet i undervisning: At de studerende dybdelærer (udvalgte dele) af videnskabssamfundets viden (behersker fagets teori, empiri og metode)

11 DIDAKTIK I UNDERVISNINGSPLANLÆGNING EN MODEL Undervisningsforløb Formål og læringsmål Didaktiske valg Eksamen Dybdelæring Temaer og indhold Didaktiske rammer Metoder/ organisering Studenterforudsætninger Sociale-/kulturelle forudsætninger Medier - herunder Edu-IT Organisatoriske og Økonomiske rammer 11

12 ALIGNMENT 1. At indhold, læringsmål, eksamen og vurderingskriterier, undervisnings- og læringsaktiviteterne og undervisningsmedierne er afstemte efter hinanden - stregerne i modellen 2. Institutionelle forudsætninger for, at undervisningen forekommer logisk og meningsfuld for de studerende, dvs. motiverende. 3. Planlægning er mindst lige så vigtig som performance til sikring af kvalitet i undervisning 4. Kvalitet sikres i organisationen ikke af den enkelte

13 BEGRUNDELSER FOR VALG AF INDHOLD 1. Forskningsorienteret Bestemt af hvad der forskes i aktuelt: i verden, på AU, teamet, underviseren selv nyeste viden 2. Underviserorienteret Forhandling og beslutning i kredsen af undervisere med ansvar for faget faglige begrundelser og interesser (kæpheste) 3. Studenterorienteret Afsæt i studenternes forudsætninger 4. Uddannelsesorienteret Afsæt i kompetence og læringsmål og professionskrav 5. Lærebogsorienteret Afsæt i tilgængelige lærebøger på markedet 6. Det muliges kunst Temaer og indhold Vil du tage en forelæsning i undervisningsforløbet Kultur, individ og samfund du må tale om hvad du vil 13

14 INDHOLD: MÅL ELLER MIDDEL? To hovedspor ved valg af indhold Materiel begrundelse: Indholdet som mål Indhold har en værdi i sig selv det bør man vide for at være dannet/ uddannet Forestillingen om, at et fag har kerneområder Eks: Jurister bør kende til statsforfatningsret Eks: Politologer bør kende til interesseorganisationer Udfordring: meget mere muligt indhold end der kan læres Formal begrundelse Indholdet er ikke vigtigt i sig selv det afgørende er den skoling /dannelse af tanker og handlemåder dette indhold muliggør Lære at forske - Lære at lære Udfordring: Er alt indhold lige egnet til at lære formale kundskaber? 14

15 Læringsmål Formål og læringsmål Abstrakt/udvidet anvende (på fremmed case), undersøge, kritisere, teste, argumentere, forudsige, bedømme, diskutere reflektere (videnskabsteoretiske grundlag for erkendelsen) teoretisere, generalisere, formulere hypotesere (understøtte, nuancere, modificere, kritisere kendt teori) Relationel/relateret analysere: sammenligne, relatere, forklare (ligheder-forskelle, styrke-svagheder, årsager-virkninger Multistrukturel/sammensat sammenfatte beskrive Strukturel/enkel opregne, parafrasere refere identificere, navngive lære udenad Førstrukturel: misforstået SOLO-taxonomien declarative knowledge Biggs, 2003

16 HVORFOR ER LÆRINGSMÅL VIGTIGE? Motiverende for studerende at vide, hvor man er på vej hen (forventningsafstemning) Forudsætningen for at træffe rationelle valg omkring eksamensform og undervisningsformer Forudsætningen for at kunne give karakterer Karakterer defineres i den nye bekendtgørelse som graden af målrealisering

17 ksamen EKSAMENSFORMER OG PRØVESTRATEGIER Mundtlig eksamen Med og uden forberedelsestid, med og uden hjælpemidler, med eller uden skriftligt forarbejde, kort eller længere tid Skriftlig eksamen (stedprøver) Med og uden forberedelsestid, med og uden hjælpemidler, med eller uden bilag, få eller mange opgaver, med eller uden valgmuligheder,kort eller længere tid Hjemmeopgaver Stillede eller selvdefinerede, 1 dag til flere måneder Forskningsartikel-lignende hjemmeopgaver Multiple choice Tilstrækkelig tilstedeværelse og aktivitet Alle mulige andre produkter til vurdering...

18 PRØVESTRATEGIER

19 UNDERVISNINGSFORMER Forelæsninger Aktiverende forelæsninger Holdundervisning Studenteroplæg Teoretiske øvelser Cooperative learning Peer instruction/assessment Diskussionsbaseret Case-undervisning Laboratorieundervisning Ekskursioner Praktik Metoder/ organisering Problem-based learning Projektundervisning Mesterlære Konsulentarbejde Forskning Vejledning og feedback Selvorganiseret undervisning Læsegrupper Studiekredse Udenlandsophold Et fagsprog og en stor værktøjskass

20 Ny undervisningssituation? Integration af nye medier

21 DIDAKTIK I UNDERVISNINGSPLANLÆGNING EN MODEL Undervisningsforløb Formål og læringsmål Didaktiske valg Eksamen Dybdelæring Temaer og indhold Didaktiske rammer Metoder/ organisering Studenterforudsætninger Sociale-/kulturelle forudsætninger Medier - herunder Edu-IT Organisatoriske og Økonomiske rammer 21

22 MEDIER klassiske Bøger, artikler, materialesamlinger Auditorer, klasselokaler Møbler, tavle, projektor, papir, dueslag, opslagstavler, handouts, Kopiering, trykkeri, bibliotek Organisation: Holdstørrelser Etc. Digitalt undervisningsmate-riale, internet, LMS Learning Management System elektronisk mødested digitale AULA, BlackBoard, First Class, Campusnet, (Gruppe)Blog, diskussionfora, wiki, elektronisk konference, videokonference, læringsstier, clickere; podcasts, audioslides, screencasts, instruktionsvideoer, Simulering (laboratorieforesøg) Blended undervisning fjernundervisning MOOCs Medier Etc. - herunder Edu-IT

23 TO UNDERVISNINGSLOKALER 1. Alle undervisningsforløb kan (bør!) fremover have to undervisningsrum: Det fysiske undervisningslokale Et digitalt undervisningslokale Alle kurser har egen hjemmeside Fra postkasse til pædagogisk værksted: et sted der organiserer de studerendes læringsarbejde (aktiverer) % %

24 FYSISK UNDERVISNINGSLOKALE

25 VIRTUEL UNDERVISNINGSLOKALE

26

27

28 BLENDED UNDERVISNING TIL AKTIVERING Tilstedeværelsesundervisning - med digitale aktiveringsmuligheder Studerendes arbejde mellem timerne - muligt at organisere i et digitalt læringsrum

29 POINTERNE 1. Der findes en systematisk faglighed om universitetspædagogik 2. Alle, der forsøger at analysere, hvad der karakteriserer kvalitet i undervisning, ender med en lang liste. 3. Den lange liste betyder, at underviseren skal dreje og justere på mange parametre for at optimere sin undervisning à 4. Underviseren skal vide, hvad han/hun har gang i, når der undervises à 5. Ikke modvilje, men mangel på viden, når der ikke undervises optimalt 6. Der er ingen vej udenom en kompetencestrategi for sikring og udvikling af kvalitet i undervisning 7. Der er intet quick fix, der sikrer kvalitet i undervisningen!

30 POINTERNE Den væsentlige del af faglighed er under radaren for akkreditering Eksempler på, hvad I ikke kan få øje på: Holdundervisning, der transformerer sig til pacificerende miniforelæsninger Om studerende forfølger overflade- eller dybdelæringsstrategier Instruktorundervisning under dårlig koordination/instruktion Om fagene er alignede Om læringsmålene er klare (som det forudsættes i karakterbekendtgørelsen) Forskningsbaseret undervisning i betydningen forskningslignende undervisningsaktiviteter Hensigtsmæssig brug af IKT Om politikken vedrørende undervisningsportfolier implementeres! National kompetencestrategi

31 Hvorfor undervisningskvalitet principielt ikke lader sig måle

32 MEN NOK LADER SIG VURDERE Først konteksten Jeg skal lære: semester studerende på Statskundskab at anvende kvalitativ metode på syv uger sammen med 8 studenterinstruktorer ved siden af, at de studerende har to andre fag så kan man vurdere rækken af didaktiske valg Vil man kende resultatet de studerendes grad af dybdeforståelse så læs deres opgaver

33 Den store kvalitetscirkel Institutionelle forhold

34 Målelige indikatorer på kvalitet i undervisning TKJs valg

35 MÅLELIGE INDIKATORER De studerende 1. Mængden af feedback i. Antallet af skriftlig feedback på skriftlige afleveringer 2. De studerendes arbejdsindsats i. Antal arbejdstimer/uge brugt på studierne 3. De studerendes evaluering af undervisningen i. Andelen der finden den alt ialt udbytterig+meget udbytterig 4. Godt studie og læringsmiljø: i. Faglig integreret ii. iii. iv. Socialt integreret Andelen af selvrapporteret dybdelæring Andelen af selvrapporteret velorganiseret

36 MÅLELIGE INDIKATORER Underviserne og institutionen 1. Undervisningen er forskningsbaseret i. Andelen af koordineret af en forsker ii. iii. Andelen forestået af en forsker Andelen af undervisningen der er forskningslignende 2. Undervisernes pædagogiske kvalifikationer i. Antal kursustimer 3. Organisationskulturen i. Andelen, der har drøftet evalueringsresultater fra sidste undervisningsforløb med: i. De involverede studerende ii. iii. Kollegaer Fagansvarlig/studieleder

37 Afsæ:elighed på arbejds- Den institutionelle markedet ramme Effek*v uddannelse: - lille frafald; hur*g gennemførelse Godt læringsmiljø - trivsel blandt de studerende Incitamenter *l at undervise: undervisningsporholier; ny løn; organisa*ons- kulturen; god studieledelse Dekonstruk*on af begrebet kvalitet: Forandring, klare mål, afsæ:elig på markedet, produk*vitet, fejlfri, over mindste standard Kvalificeret evaluering: - med afsæt i læringsteori; evalueringsteori; spørgeskemateori Eksamens- og censorins*t u*onen Forsknings- baseret viden - forskere underviser - forskningslignende undervisningsak*viteter Velorganiseret undervisning: - alignment; dybde- læring; progression; transparens Velkvalificerede undervisere: - to fagligheder - didak*ske kurser *l alle karrieretrin

38 KVALITETSBEGREBER - UNDERVISNING 1. Kvalitet som det exceptionelle Uspecificeret godt 2. Kvalitet som perfektion eller konsistens fejlfri 3. Kvalitet som evnen til målopfyldelse Saglig accountability 4. Kvalitet som værdi for pengene produktivitet 5. Kvalitet som forvandling/forandring De studerende forandrer sig med hensyn til viden, færdigheder, holdninger

39 fredag den 16. janua 39

40 TIDSFORBRUG 40

41

42

43