Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d 26. februar 2015 kl. 9:00-15:00 Antal deltagere: 65 Arrangør: Lægesekretæreleverne, hold 41, Odder Handelsfagskole Referenter: Tanja Duelund Frosch Lauridsen, Mette Holst Johansen, Majken Mathilde Bæk Jensen, Tine Rounborg, Charlotte Eberhardt Hermansen, Janni Andersen og Gitte Jensen Fotografer: Kaja Rud Sonne Jakobsen og Karina Bülow Hvolgaard Konferencier: Mette Gundlach Nielsen og Irene Miriam Toxværd Nielsen Dagens program 9.00-9.30 Morgenmad og velkomst 9.30-10.30 "Beredskabsstyrelsens arbejde i Sierra Leone" ved Peter Hwan Lajgaard, leder af Kursusafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland 10.30-10.45 Pause 10.45-12.15 "Ebola-lægens Dagbog" ved Sanne Jespersen, læge, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus Universitetshospital Skejby 12.15-12.45 Frokost 12.45-13.45 "Tiden før, under og efter udsendelsen" ved Hanne Hvingelby hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Enhed, Hospitalsenheden Vest og Anette Rørbæk, sygeplejerske, Børneafdelingen, Århus Universitetshospital Skejby 13.45-14.00 Pause 14.00-15.00 "Hvad er ebola og hvad gør vi i Danmark?" ved Matthias Zaccarin afdelingslæge, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning Side 1 af 7
Velkomst Mette og Irene bød velkommen og fortalte kort om processen forud for konferencen og begrundelsen for vores valg af emne. Desuden blev vores stilleauktion over mange af de flotte sponsorgaver præsenteret. Oplæg ved Peter Hwan Lajgaard, leder af Kursusafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland Første oplægsholder på konferencen var Peter Hwan Lajgaard fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Beredskabsstyrelsen danner basis og fundament for Danmarks ebola-hjælp i Sierra Leone. Peter Lajgaard er beredskabsofficer i Beredskabsstyrelsen og har arbejdet der i 20 år. Når Danmark får et kald om humanitærhjælp fra fx FN, kommer henvendelsen til Udenrigsministeriet, der kontakter Beredskabsstyrelsen, som i internationale sammenhænge kaldes Danish Emergency Management Agency (DEMA). DEMA fortæller, hvad deres spidskompetencer er, og hvad det KOSTER! Der bliver nødt til at være en økonomisk ramme. Herefter er det en politisk beslutning, om Danmark skal deltage i udsendelse. Der går en masse arbejde forud for en udsendelse forberedelserne i Danmark tager ca. 6 uger. Peter Lajgaard fortæller, at DEMAs opgaver bl.a. er at stille beboelsesområde (camp) op, sørge for central logistik, foretage rekognoscering/situationsbedømmelse, udarbejde specialmateriel til konkrete opgaver samt international ledelse (mange i organisationen er meget internationalt orienterede og vant til at arbejde sammen). DEMA er medlem af International Humanitarian Partnership (IHP) sammen med Luxemburg, Norge, Estland, Sverige, Finland, England og Tyskland. Bliver et af disse lande bedt om at hjælpe, så taler partnerskabet IHP sammen de er stærkere sammen. Hvert af disse lande har forskellige spidskompetencer. England kommer fx med penge og sørger for administration af disse. Tyskland er god til det tekniske. Når beslutningen så er taget, er det første, der sker, at fjernstyrede dronefly måler de udsete landområder op og tager billeder. Derefter tager det ca. 6 uger at etablere en lejr. Til basecamp pakkes hjemmefra flere hundrede kasser med oppustelige telte, køkkenmoduler, sovekabiner, brusekabiner, campingtoiletter samt værktøj til at opbygge mere, og resten købes lokalt. Kasserne sendes så til området. Så er det bare at gå i gang. Der kommer også en generator til energiforsyning fra Danmark. Peter Lajgaard fortæller, at han savner alle de mennesker, han har mødt, de gange han har været udsendt. Man møder mange skønne mennesker med forskellige kulturer og baggrunde. Der ansættes 25-30 lokale arbejdere sammen med de udsendte i campen. De nyder godt af hinandens kompetencer, man kommer virkelig tæt på hinanden. Side 2 af 7
Der er dog nogle regler: Ingen knus eller anden berøring imellem de ansatte. Man må ikke røre ved hinanden, og derfor får ægtepar ikke lov til at tage af sted sammen. Alt dette er en forholdsregel for at eliminere evt. smitterisiko. Til slut fortæller Peter Lajgaard lidt om lokalbefolkningen. Det er skønne, glade mennesker, der taler godt engelsk. De er gode til at tage sig af hinanden. Selvom børn bliver forældreløse pga. ebola, har han ikke set nogen børn, der går rundt alene. Der er andre i lokalbefolkningen, der tager sig af dem. En sidste ting, Peter Lajgaard fortæller, er, at alle skoler i Sierra Leone er lukkede pga. ebola-faren. Men om aftenen, når alle forældre og andre voksne er blevet trætte og ser TV, så underviser de større børn de mindre børn. Oplæg ved Sanne Jespersen, læge på Infektionsmedicinsk Afd. Q i Skejby og forfatter til Ebola-lægens Dagbog. Dagens andet oplæg var fra læge Sanne Jespersen, som i en periode på 4 uger var udsendt med Læger uden Grænser til Sierra Leone. Epidemien i Sierra Leone startede i december 2013, hvor en 2-årig dreng blev syg med feber og blødninger fra slimhinder og døde kort tid efter. Derefter døde drengens søster, mor og bedstemor. Først i marts måned 2014 bekræftedes det, at der var udbrud af ebola i Sierra Leone. D. 22. august 2014 sendte Læger Uden Grænser en mail ud til al sundhedspersonale på Danmarks infektionsmedicinske afdelinger inkl. Sanne Jespersen. Hun blev med det samme meget interesseret i at hjælpe til i kampen mod ebola, og kort tid efter blev hun godkendt til at tage af sted til Sierra Leone, hvor hun skulle arbejde på et behandlingscenter i Kailahun. Hendes vej fra Freetown til Kailahun var præget af forladte veje, da regeringen havde udstedt 3 dages udgangsforbud for at minimere smitterisikoen. Der var endvidere flere checkpoints, hvor der blev tjekket temperatur, og hvis man havde feber, kom man ikke videre. Da hun nåede frem, blev hun positivt overrasket over boligforholdene. Læger Uden Grænser sørgede for, at sundhedspersonalet fik hver deres værelse på et hotel; ikke pga. luksus, men for at de ikke skulle smitte hinanden eller blive syge af andre ting. Behandlingscentret er inddelt i 2 risikozoner. I den høje risikozone skulle de have hele udstyret på med gul heldragt, handsker, mundbind, gummistøvler, briller, ekstra handsker og forklæde. De arbejdede i denne dragt i maks. 1 time ad gangen pga. varmen, og efterfølgende var det vigtigt, at Side 3 af 7
de drak en masse vand for at opretholde væskebalancen. I den lave risikozone var kravet blot det grønne operationstøj, som vi kender det her fra Danmark. De modtog 1-2 ambulancer om dagen med op til 8 patienter i hver, og turen til behandlingscenteret kunne tage op til 10-12 timer, da patienterne kom fra hele landet. Risikoen ved denne form for transport var, at der kunne sidde en patient i ambulancen, som var syg af noget andet, men som undervejs kunne blive smittet med ebola. Når de ankom til behandlingscentret blev de visiteret ift. de symptomer, de havde, og hvis der var en reel risiko for, at de var smittede med ebola, blev de indlagt. De, der overlevede ebola var i gennemsnit indlagt i 2 uger, hvorimod de patienter, som allerede var langt i sygdomsforløbet døde i løbe af 2-3 dage. 60 % dør af virussen. Behandlingen er først og fremmest en masse væske, bredspektret antibiotika og alle, der blev indlagt, fik også en malariakur. Efter Sanne Jespersen kom hjem, har hun set et væskeskema fra en ebolasmittet patient på et tysk universitetshospital. Her har man givet op imod 13 l væske om dagen til denne ene patient, og hun har efterfølgende spekuleret på, om de har givet patienterne i Sierra Leone væske nok, og om man kunne redde flere liv ved at være mere opmærksom på dette. Mange patienter blev motorisk urolige under indlæggelsen, og man gav dem derfor noget beroligende for at sikre, at de ikke pludselig hev beskyttelsesudstyr af personalet og derved udsatte dem for smitte. Hvis man har været smittet med ebola én gang, bliver man immun. Det ubesvarede spørgsmål er dog, hvor længe immuniteten varer, og om man er immun over for underarterne af sygdommen. Sanne Jespersen mener, at grunden til at dette udbrud er så stort, er en kombination af den højere befolkningstæthed, deres større mobilitet rundt i hele Afrika og manglende hurtig hjælp udefra. Hun fortæller, at kurven for ebolatilfælde er på vej ned, men hun mener ikke, at det bliver det sidste udbrud af virussen dog har omverdenen lært af det, og er blevet klar over, at der skal hurtigere hjælp frem. Selvom hun har oplevet død og sorg, har det også været en kontrastfyldt oplevelse grundet den enorme livsglæde, hun har mødt blandt befolkningen. Hun ville ikke være oplevelsen foruden og har en masse gode erfaringer med hjem. Oplæg ved Hanne Hvingelby, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Enhed, Hospitalsenheden Vest og Anette Rørbæk, sygeplejerske, Børneafdelingen, Skejby Dagens tredje oplæg kom fra de to sygeplejersker Hanne Hvingelby og Anette Rørbæk, som begge har været en del af Danmarks officielle Side 4 af 7
indsats i kampen mod ebola i Sierra Leone. De var sammen udsendt med hold 1 fra december 2014 til januar 2015. D. 6. november blev der sendt mails ud i sygehusregi med overskriften - HASTER - Rekruttering af frivillige læger og sygeplejersker til bekæmpelse af ebola i Vestafrika. Hverken Hanne Hvingelby eller Anette Rørbæk var i tvivl. De vidste med det samme, at de ville af sted. De oplevede dog bekymring fra deres arbejdspladser, og Hanne Hvingelby blev da også kontaktet af sin chef, der sagde, det vil du vel ikke?. Anette Rørbæk fandt det nemt at rejse af sted, da hun her selv i højere grad er herre over risikoen for smitte i modsætning til udsendte i krig, hvor man fx kan træde på en mine. Herefter gik det stærkt. Der var naturligvis overvejelser med familien; det drejede sig om flere uger Hanne Hvingelbys voksne børn fandt det sejt, at hun skulle af sted, mens den yngste fandt det trist, at hun ikke var hjemme i julen. Efter at valget var taget, blev ansøgningen sendt, og der kom hurtigt svar tilbage. Inden udsendelsen blev der gennemført grundige psykologsamtaler, lægeundersøgelser og afholdt foredrag omkring udsendelsen til Sierra Leone. 20 % af ansøgerne blev herefter sorteret fra af den ene eller den anden årsag. Ved en lægeundersøgelse blev der hos Hanne Hvingelby fundet blod i urinen, og hun fik i første omgang afslag. Hun blev videreudredt på Hospitalsenheden Vest og kom hurtigt tilbage som ansøger igen. Sammen med 180 militærfolk og med operationsstuer identiske med forholdene i Sierra Leone, blev kompetencerne i forskellige procedurer skærpet fx håndtering af blodprøver, at trække i beskyttelsesdragter og håndtering af døde. Forløbet blev afsluttet med en eksamen, hvor teamet skulle styre lejren en hel dag. England var et kulturchok, og danskerne var nede på point fra start fx når det kom til maden og sovesalene. Da de en dag blev spurgt, hvor de boede - og svarede I Queen Elizabeth Barracks, lød svaret I m sorry!. Efter 10 dage med engelsk mad var det fantastisk at komme til Sierra Leone spændte og klar til at bestille noget. Danskerne blev taget godt imod af lokalbefolkningen, der udtrykte deres taknemmelighed. Der var efterhånden kommet flere behandlingscentre til Sierra Leone, som ikke var fyldt op, og der var nu overskud til flere overvejelser og mere differentieret behandling. På grund af ebola-indsatsen blev mange ressourcer frataget det eksisterende hospital, hvilket naturligvis kan mærkes i et land med få ressourcer; fx vandhaner uden vand, ingen strøm, intet rent tøj og kun lidt mad. Pengene kan jo kun bruges én gang. Den måde det lokale sundhedspersonale arbejder på, er anderledes end i Danmark, fx er vi i Danmark ikke vant til, at de pårørende tager sig af måltider og pleje af den syge. Samtidig var der Side 5 af 7
mange blandt det lokale sundhedspersonale, der varetog 2 jobs, hvilket er ulovligt, hvorfor de blev fyret. Antallet af personale blev således skåret ned fra 50 til 20 personer. Det var svært at finde nyt personale, så derfor blev ufaglærte og arbejdsløse, såsom bibliotekarer og skolelærer, oplært i at varetage de pårørendes opgaver i forbindelse med pleje af patienterne, og de var dygtige til opgaven. Helt nye tal viser en stadig stigning i antallet af ebolatilfælde desværre også i områder som tidligere har været ramt, og hvor man havde en fornemmelse af, at lokalbefolkningen efterhånden havde en god forståelse for at tage de nødvendige forholdsregler fx at undgå bush meat og traditionelle begravelser. Kommunikation i området er generelt en svær opgave, da det er et uoplyst folk, og der kan ikke kommunikeres via fx aviser og internet mv. Mange tror fx ikke på, at ebola findes. De tror, at det er noget, vi har fundet på i den vestlige verden. Generelt var det derfor en stor opgave at oplære det lokale sundhedspersonale. Derfor var det vigtigt med praktisk oplæring/sidemandsoplæring. Efter hjemkomsten til Danmark blev der igen foretaget psykologsamtale og lægeundersøgelser. Det var vigtigt i forhold til smittefare, og det skabte en god tryghed. Der var stor mediebevågenhed i Danmark med sensationspræg på godt og ondt. Hertil vil Hanne Hvingelby og Anette Rørbæk gerne understrege, at kampens usynlige helte er det lokale sundhedspersonale, der laver det grove, hårde arbejde uden høj løn og med stigmatisering til følge. Oplæg ved Matthias Zaccarin, infektionsmediciner, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning Dagens sidste oplæg var fra Matthias Zaccarin fra Infektionsmedicinsk afsnit under Medicinsk Afdeling i Herning. Han fortalte først om hvordan ebola blev opdaget, og hvad virussen gør ved kroppen. Ebola blev første gang beskrevet af mikrobiolog Peter Piot fra Institut for tropemedicin i Antwerpen, Belgien i 1976. Første udbrud skete i Yambuku i Zaire (Congo) i nærheden af et belgisk missionshospital. Lokalbefolkningen havde forud for dette udbrud godt kendt til sygdommen, men ikke tidligere i et sådant omfang som da. Derfor blev inficerede blodprøver sendt til nærmere undersøgelse i Belgien. Efter mange forskellige undersøgelser, fandt man frem til en ormelignende virus, som man valgt at opkalde efter Ebolafloden nær Yambuku i Zaire. Det udbrud, som i øjeblikket huserer i Vestafrika, startede i slutningen af 2013, toppede i oktober 2014 og er nu aftagende efter massiv international opmærksomhed. Matthias Zaccarin fortalte også nærmere om, hvad virussen gør ved kroppen fra kliniske symptomer såsom diarre, opkast og blødning fra slimhinder, til parakliniske symptomer såsom Side 6 af 7
nedsat immunforsvar og svækket leverfunktion. Man mener, at én af årsagerne til at ebola er blevet så udbredt, til dels er, fordi mange af symptomerne kan forveksles med symptomer for andre sygdomme, som er meget almindelige i området, fx malaria. Siden hen, efter man er blevet så opmærksom på ebola, er billedet vendt 180 grader, og symptomer på andre sygdomme, som minder om ebola, bliver nu fejlagtigt tolket som ebola. Patienter bliver derfor fejlagtigt bragt til ebolahospitalerne. Man mener, at ebola stammer fra dyr såsom aber og flagermus, der anses for en delikatesse i Vestafrika. Så udover smitte fra indtagelse af inficeret kød, smitter ebola ved direkte kontakt med kropsvæsker fra en inficeret person, fx blod, spyt, urin, sæd, modermælk osv. Grundet de lokale begravelsesritualer, hvor man afvasker og berører den afdøde, er mange ligeså i stor risiko for at blive smittet. Fra man er blevet smittet med ebola til man udviser symptomer, kan der gå fra 2-21 dage, i de fleste tilfælde vil symptomerne vise sig 6-12 dage efter smitte, og det er først, når man har symptomerne - hvoraf det første ofte vil være feber - at man kan smitte andre. Der findes ingen kur for ebola, man giver i stedet understøttende behandling såsom væske- og antibiotikabehandling, for at støtte kroppens eget immunsystem i at komme sig. Forebyggelse mod videre udbredelse af ebola indbefatter først og fremmest kommunikation til befolkningen om, at ebola er en virkelig sygdom. Man forsøger via oplysning af lokalbefolkningen at ændre visse af deres vaner såsom begravelsesritualer og madvaner, hvor man fraråder at spise bush meat. Skulle der komme en potentielt smittet person til Danmark, vil den pågældende person, alt efter geografisk placering, blive bragt til hospitalet i enten Hvidovre eller Skejby, hvor man har helt faste procedurer for undersøgelser og observation. Afslutning På vegne af lægesekretærerne på hold 41, siger konferenciererne tak for i dag og offentliggør et samlet overskud fra vores stilleauktion på 2320 kr. Sammen med overskuddet fra sponsorater kunne holdet derfor donere et flot overskud på i alt 4800 kr. til Røde Kors arbejde i kampen mod ebola. Side 7 af 7