Torben Sigsgaard. Støv, aerosoler, allergi og arbejde Nyborg Strand 2013. Oversigt



Relaterede dokumenter
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Statistik for MPH: 7

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Association between occupational exposures and gestational hypertension, preeclampsia, and gestational diabetes in Sweden,

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc Vingstedcenteret. øyvind omland

Særlige metoder i epidemiologiske studier inden for arbejds- og miljømedicin

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred

Hvor mange har egentlig kræft?

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Danske erfaringer med hjemme-niv

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Basic statistics for experimental medical researchers

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Sport for the elderly

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

Metode Artikeludvælgelse 4 trins metode

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Epidemiology of Headache

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Handelsbanken. Lennart Francke, Head of Accounting and Control. UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005

Kvant Eksamen December timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

TM4 Central Station. User Manual / brugervejledning K2070-EU. Tel Fax

Mandara. PebbleCreek. Tradition Series. 1,884 sq. ft robson.com. Exterior Design A. Exterior Design B.

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Karyn Heavner, Carl V. Phillips, Patrik Hildingsson, Lisa Cockburn

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Sigsgaard Sept 2012

Financial Literacy among 5-7 years old children

Cohort of HBV and HCV Patients

Fysiske arbejdskrav og fitness

Mandara. PebbleCreek. Tradition Series. 1,884 sq. ft robson.com. Exterior Design A. Exterior Design B.

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Definisjoner og dilemmaer

Introduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme. Arbejdsrelateret astma og rhinitis

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Analyseinstitut for Forskning

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

OCCUPATION AS A RISK FACTOR FOR ASTHMA - among young adults in Denmark. PhD Thesis JESPER RASMUSSEN. Research Department, Hospital of Southern Jutland

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Traffic Safety In Public Transport

Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management?

Kronisk obstruktiv lungesygdom ved svejsning dosis-respons forhold (reference /3)

Sociale relationers betydning for helbred

Logistisk regression

Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde

Confounding for viderekommende. Laust H Mortensen, Department of Social Medicine University of Copenhagen

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

SUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER. ATV Jord og Grundvand 06/03/2019

DoodleBUGS (Hands-on)

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Børn af forældre med psykiske lidelser

Exam questions in Statistics and evidence-based medicine, spring sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Øje på arbejdsmiljøet

PHADIA Legatet Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

Central Statistical Agency.

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Age Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.

Motorway effects on local population and labor market

DANMARKS NATIONALBANK

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Research on development of international beef genetic evaluations for calving traits

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg,

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

to register

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Evaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode. D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Introduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme. Arbejdsrelateret astma og rhinitis

Transkript:

Torben Sigsgaard Støv, aerosoler, allergi og arbejde Nyborg Strand 2013 T Sigsgaard Miljø, Arbejde & Sundhed, Institut f Folkesundhed, AU Oversigt Generelt om risiko politik mv. Lidt om partikler Dosis vs concentration * tid Astma KOL silikose Mesotheliom Forebyggelse SPØRGSMÅL TAK!! 1

DA & LO Arbejdsmiljøstrategi 2010-2020 Ulykker Ergonomi Psykisk arbejdsmiljø 2

Luftvejsallergener Astma er en alvorlig og potentielt livstruende sygdom, men andelen af astmatilfælde, der direkte har årsag i nutidens arbejdsmiljø, vurderes at være beskeden. Anvendelsen af luftvejsallergener er ujævnt fordelt på arbejdsmarkedet. Samlet set vurderes det ikke, at luftvejsallergener og andre påvirkninger, der kan medføre astma eller forværre eksisterende astma, bør indgå som et emne, der kan komme i betragtning i prioriteringen af den samlede arbejdsmiljøindsats. Inden for bestemte job- eller branchegrupper er der imidlertid behov for opmærksomhed. Luftvejsskadende stoffer (KOL-risikofaktorer) KOL er en alvorlig og potentielt livstruende sygdom, men arbejdsmiljøets bidrag vurderes at være beskedent i dagens Danmark. En række af risikofaktorerne er knyttet til industrielle erhverv, og antallet af udsatte må derfor forventes at falde de kommende år. Samlet set vurderes det ikke, at luftvejssskadende stoffer bør indgå som et emne, der kan komme i betragtning i prioriteringen af den samlede arbejdsmiljøindsats. Inden for bestemte job- eller branchegrupper kan der imidlertid være behov for opmærksomhed. 3

Sygelighed Død Tab af livskvalitet Lægekontakt RASK Sygelighed i et livsperspektiv Død Tab af livskvalitet Lægekontakt RASK 4

Fysiske/kemiske belastninger i arbejdet. Andelen som angiver at de er udsat for støv, støj eller vibrationer (European Survery 2000) 40 35 30 25 20 15 Støv Støj vibrationer 10 5 0 Danmark Sverige Dødelighed og erhverv 1996-2005 6.2.2 Lungekræft 50% forøgelse af dødeligheden bl lønmodtager grupperne smede og svejsere 6.2.3 Hjertesygdomme 20-25% forøgelse af dødeligheden bl lønmodtager grupperne smede og svejsere 6.2.4 Kronisk obstruktiv lungesygdom 2,5 gange (150%) forøgelse af dødeligheden bl lønmodtager svejsere Smede tredje højeste gruppe i DK efter tjenere og sømænd 5

Arbejdsskader Fordeling af anerkendte arbejdsskader 1994-2000 Forgiftninger, Alle Tennisalbue Golfalbue Skulderlidelser Seneskedehinde Rygsmerter Nakkeskuldersmerter Ryghvirvelsygdomme AL ledsygdomme Toksisk eksem Allergisk eksem Al Lungesygdom excl astma Astma Bronchitis Høfeber Hørenedsættelse Karpal tunnel syndrom AL Kræft Uoplyst 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Arbejdsskader Fordeling af anerkendte arbejdsskader 1994-2000 Forgiftninger, Alle Tennisalbue Golfalbue Skulderlidelser Seneskedehinde Rygsmerter Nakkeskuldersmerter Ryghvirvelsygdomme AL ledsygdomme Toksisk eksem Allergisk eksem Al Lungesygdom excl astma Astma Bronchitis Høfeber Hørenedsættelse Karpal tunnel syndrom AL Kræft Uoplyst 0% 1% 1% 2% 2% 3% 3% 4% 4% 5% 5% 6

Arbejdsbetingede lungesygdomme ex cancer Astma Hårdmetal lunge Berylliose Kronisk obstruktiv lungesygdom Støvlunger Silikose Asbestose Allergisk alveolitis Toxisk pneumoni De nye på arbejdsmarkedet 30 0 20 30 40 50 Samlet set vurderes det ikke, at luftvejsallergener og andre påvirkninger, der kan medføre astma eller forværre eksisterende astma, bør indgå som et emne, der kan komme i betragtning i prioriteringen af den samlede arbejdsmiljøindsats 30 0 1950 1975 2000 7

50 % 1/11/2014 Genetic Variation in Carcinogen Metabolism Chemical exposure Susceptible 4-fold increased cancer risk 2-fold cancer risk Resistant Low risk No exposure Susceptible Low risk Resistant ABCDE Sårbarhed FGHIJKLMNOPQRSTUV 20% 60% 20% Sårbare Normale Resistente 8

LUNGELIDELSER ER NR 3 PÅ LISTEN OVER ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER I EUROPA CAREX Den europæiske byrde af luftvejslidelser excl kræft pga. arbejdsmiljø Dødsfald pr år 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 Asthma COPD Pneumoconioses Driscoll T, Nelson DI, Steenland K et al. The global burden of nonmalignant respiratory disease due to occupational airborne exposures. Am J Ind Med 2005;48(6):432-445. 9

DALYs = handicap * tid Disability-adjusted life years DALYs = Disability-adjusted life years Arbejdsbetingede lungesygdomme EUtot Deaths DALYs 500000 450000 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 Asthma COPD Pneumoconioses Deaths DALYs 10

Deponering i lungerne - Vejrtrækningsmønster - Lungernes clearance - Størrelse og form - øvre og nedre luftveje - Ladning - hydrofile og hydrofobe Sigsgaard@dadlnet.dk Particle deponering 11

Cilier dækker the luftvejenes overflade helt ned til alveolerne Macrophages and Mucociliary Escalator 12

Particle Size Distribution Molecule Bacteria Hair 0.01 0.1 1 10 100 um PM 10 Thoracic particles PM 10-2.5 Coarse fraction PM 2.5 Fine particles PM 0.1 Ultrafine particles Nano particles < 0.02 Source: Brook et al., 2004 Sigsgaard@dadlnet.dk January 2000 A A R H U S U N I V E R S I T Y INSTITUTE of PUBLIC HEALTH Dept of Environmental and Occupational Medicine 13

Unge mænd fra landet 1992-98 400 unge mænd fra landet fulgt for astma i 5 år Svejsning 9 gange - Svineavl 3 gange - så hyppigt blandt de der udviklede astma Ny astma blandt unge fra landet Variable OR 95% CI Rygning 3.3 1.70-6.27 BHR 11.7 2.44-56.44 Svineproduktion 3.4 1.63-6.97 Malkekvæg 2.5 1.14-5.34 Svejsning 7.0 1.17-41.57 Født og opvokset på en gård 0.5 0.25-0.98 Omland et al JACI 2011 14

ECRHS, has shown a great variation in the prevalence rates of self reported asthma in different centres across Europe between countries as well as within countries The new cohorts of young people show a prevalence of allergy of 20% and of asthma of 8%. This will increase the number of people suffering workaggravated asthma and be an increasing challenge for the years to come. OCCUPATIONAL ASTHMA & WORK AGGRAVATED ASTHMA Welding Inflammation Gene expr in Ind sputum Jönsson Int Arch Occup Environ Health 2011 CSF3R, TNFAIP6 and MMP25 in asthmatics n.s. O Asthma Muñoz Respiration. 2009 3 cases metal arc welding on iron. IL-8, TNF-alpha and TNFbeta after the SIC 15

ECRHS New onset asthma and occ. exp. ECRHS New onset asthma and occ. exp. Kogevinas et al Lancet 2007 16

ECRHS Risk Factors for new onset asthma if exposed?? Kogevinas et al Lancet 2007 Use of cleaning sprays and incident doctor diagnosed asthma Zock et al; Am J Respir Crit Care Med Vol 176. 2007 17

Hindbær tyggegummi D. Sherson, Clin exp all. 2002 35 yr old non-smoking female c/o hayfever, wheezing, SOB 2-3 times/month Previously only seasonal hayfever Only when producing red chewing gum! LFTs normal; neg NSBH Positive prick: grass, birch + hassel Eosin 0.2 10 9 /l; IgE 28/kU/l; positive RAST (grass 6.4, birch 4.4 +hasel 2.1 ku/l) 18

Landmænd DOES OCCUPATION EXCACERBATE ASTHMA? 19

Inclusion criteria Fulfilled the definition of current asthma, similar to that used in a recent publication ECRHS Reported ever having asthma confirmed by a doctor And one or more of the following: At least one attack of asthma in the past 12 months Currently taking medicines for asthma At least one of the following respiratory symptoms in the past 12 months: Wheezing Nocturnal tightness in the chest Attack of shortness of breath when at rest during the day Attack of shortness of breath following strenuous activity Being awoken by an attack of shortness of breath Onset of asthma >2 yrs before participating in the ECRHS II survey (i.e. current age minus age at onset >2 yrs); this criterion was intended to clarify if it was exacerbation of asthma, and not onset of asthma, that was being studied Worked during the past 12 months Completed questionnaire items used to define exacerbation of asthma Henneberger ERJ 2010 1-yr cumulative incidence and relative risk (RR) of severe exacerbation of asthma by occupation Henneberger ERJ 2010 20

1-yr cumulative incidence and relative risk (RR) of severe exacerbation of asthma by occupational exposure Henneberger ERJ 2010 ECRHS 26 centres / 12 countries Random sample n=8287 Subjects ever employed and with available data for sex, age, smoking habits, current asthma n= 7654 ECRHS 19 centres / 10 countries Enriched sample n=1525 Subjects ever employed and with available data for sex, age, smoking habits, current asthma n= 1365 Subjects without current asthma n= 7013 Subjects with current asthma n= 641 Subjects with current asthma n= 569 Asthma in remission (n=167) Asthma symptoms or treatment at ECRHSII (n=979) Never asthma n= 5867 Current asthma n= 1210 Childhood-onset n= 503 Adult-onset (> 16 years) n= 616 Le Moual et al. ERJ in press 21

Exposures related to asthma-control Never asthma /Current asthma, n Exposed never/ C/P/U asthma, n Adult-onset Asthma, OR [95% IC]* Controlled Asthma Partly controlled Asthma Uncontrolled Asthma 5344/143 5344/187 5344/125 Asthma JEM * Asthmagens, any 910/ 30/35/34 1.1 [0.7-1.6] 0.9 [0.6-1.3] 1.6 [1.0-2.4] HMW asthmagen, any 471/17/20/21 1.0 [0.6-1.8] 0.9 [0.5-1.4] 1.7 [1.0-2.8] Latex 328/12/12/13 1.0 [0.5-1.9] 0.7 [0.4-1.3] 1.4 [0.7-2.6] LMW asthmagen, any 567/21/17/23 1.1 [0.7-1.9] 0.7 [0.4-1.1] 1.6 [1.0-2.7] 278/12/8/12 Highly reactive chemicals 1.3 [0.7-2.4] 0.6 [0.3-1.2] 1.6 [0.9-3.1] Cleaning agents 243/12/13/15 1.2 [0.6-2.2] 0.9 [0.5-1.7] 2.0 [1.1-3.6] Mixed environment 217/4/8/6 0.8 [0.3-2.2] 1.1 [0.5-2.2] 1.5 [0.6-3.4] Non- asthmagens 920/25/25/20 1.2 [0.8-2.0] 0.8 [0.5-1.3] 1.3 [0.7-2.2] Le Moual et al. ERJ in press Stratified by region Le Moual et al. ERJ in press 22

WHAT ARE THE SOCIAL CONSEQUENCES OF ASTHMA Consequences of asthma on job absenteeism and job retention Random sample 10,000; 20-44 yrs in DK 7,241 persons answering the ECRHS II screening questionnaire Transfer incomes for a five-year period were registered from a national database The numbers of weeks receiving unemployment, welfare, sick-leave disability benefits Database for Receiving Social Benefits (DREAM) Hansen et al Scandinavian Journal of Public Health, 2012 23

DREAM DATABASE The numbers of weeks receiving unemployment, welfare, sick-leave disability benefits Descriptives of the RAV-cohort 24

Average number of weeks on different transfer incomes in the total study period presented for asthmatics distributed by debut. p vs non-asthmatics Prevalence rate ratios (PRR) are presented for effects from time of asthma debut, type of work, gender and smoker status regarding the different types of transfer incomes. A status as non-asthmatic is reference group for the presented data on time of asthma debut. 25

Average number of weeks for unemployment, welfare, sick leave and disability for the entire study period are presented for nonasthmatics/ asthmatics stratified for gender and work type. 26

WILL ASTHMATICS WEAR MASK Subjective Response to Respirator Type Harber et al 2010 JOEM 27

Respirator use and respiratory disease OBS! Asthmatics are more in disfavour of masks Summary of regression coefficients. The figure graphically summarizes the regression coefficients from Table 2. DO ASTHMATICS AVOID OCCUPATIONAL EXPOSURE? DO ASTHMATICS DROP OUT? DOES OCCUPATION EXCACERBATE ASTHMA? WILL ASTHMATICS WEAR MASK? 28

CONTROLLING EXPOSURE Exposure vs time Plots from (partial) real-time measurements showing specific labelling of type of peak exposure for two different jobs. Meijster et al; Ann Occup Hyg 2008 29

Exposure vs time Plots from (partial) real-time measurements showing specific labelling of type of peak exposure for two different jobs. Meijster et al; Ann Occup Hyg 2008 PIMEX Video Exposure Monitoring 30

Video Exposure Monitoring 31

Sygdom der kommer snigende med hoste som det mest dominerende symptom KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM 32

Silicosis Mining Construction Sandblasting Quarrying Stonemansonry Construction Appl Occup Environ Hyg. 2002 Mar;17(3):209-21.Links Respirable concrete dust silicosis hazard in the construction industry. Linch KD. As high as 14.0 mg/m 3 Exposure Limit (REL) of 0.05 mg/m 3 COPD COPD is responsible for an increasing morbidity and mortality worldwide Anto JM, Vermeire P, Vestbo J, Sunyer J. Epidemiology of COPD. Eur Respir J 2001;17(5):982-994. Murray CJ, Lopez AD. Global Burden of Disease Study. Lancet 1997;349(9064):1498-1504. 33

Newer studies (NHANES USA, OLIN S) show that non smoking causes of COPD contributes more than half the risk of COPD Risk factors are: Biomass smoke; Occupational exposures, Air Pollution, TB, Chronic Asthma, Poor SE status. Salvi SS. Barnes PJ, COPD in non-smokers. Lancet 2009; 374; 733-743. COPD and occupation Population attributable risk 15-20% Viegi G, Di Pede C. Chronic obstructive lung diseases and occupational exposure. Curr Opin Allergy Clin Immunol 2002 Construction workers from Sweden Smokers 10% Non smokers 50% Bergdahl IA, Toren K, Eriksson K et al. Increased mortality in COPD among construction workers exposed to inorganic dust. Eur Respir J 2004 34

In press Omland, Würtz, Aasen, Blanc, Brisman, Miller, Pedersen, Schlünssen, Sigsgaard, Ulrik, Viskum. COPD AND OCCUPATION A SYSTEMATIC LITERATURE REVIEW 4528 citations 147 articles remaining after exclusions SIGN score 2+ 25 population & 34 industry studies Conclusion 1 Across studies there was a consistent association between occupational exposures and COPD The associations were dose-dependent for both organic and inorganic exposures in multiple longitudinal studies Data from animal studies support biological plausibility. 35

Conclusion 2 Central criteria for evidence of causation including strength, consistency, and temporality of association together with documented biological gradient, plausibility, and coherence have all been documented. We therefore conclude that there is strong evidence for a causal association between various types of occupational exposures and COPD. Kræft 36

Exposure 1/11/2014 Lung cancer: Occupational attributable fractions Arsenic Asbestos (based on mesothelioma deaths) Beryllium Cadmium Chromium Dioxins Nickel Radon Silica ETS for non-smokers Mineral oils-printers PAHs Diesel engine exhaust Steel Foundry Workers Painters Tin miners Welders Lead Cobalt Combined AF: Established exposures only Established + Uncertain exposures M F 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 AF 37

Asbest Dødelighedsindeks for udvalgte faggrupper med høj dødelighed lungekræft. Mænd 1996-2000. Dødelighed af lungekræft for alle mænd i erhverv = 100 38

Træstøv 3,6 millioner i EU eksponeret træstøv (Kauppinen et al 2006) 70.000 arbejdere i Danmark erhvervsmæssigt eksponeret (3,3 % af arbejdsstyrken) (Schlünssen et al 2006) Relateret til luftvejssygdomme Belyst i en række tidligere undersøgelser Problemer med styrke, design, eksponeringsvurderinger Begrænset viden om determinanter for træstøvseksponering Design Viborg Amt - møbelvirksomheder 1997-99: 1. tværsnitsstudie 2003-04: 2. tværsnitsstudie 2003-05: Opfølgningsstudie 16 38 14 39

Træstøv 1, 1997-98 Træstøv 2, 2003-04 54 møbelvirksomheder 3 kontrolvirksomheder 2.507 deltagere 52 møbelvirksomheder 2 kontrolvirksomheder 2.111 deltagere Spørgeskema, klinisk u.s., blodprøve Arbejdshygiejnisk vurdering, personbårne passive støvmålinger Lungefunktion Konklusion helbred Helbredseffekter i relation til selv lave koncentrationer af træstøv (astma, bronkitis, næseirritation, accelereret fald i lungefunktion) (Schlünssen et al 2001, 2002, 2004, Jacobsen 2007, Jacobsen et al 2008) Specifik sensibilisering for fyrretræ af mindre betydning (Skovsted at al 2003, Schlünssen et al 2004) Den grundige eksponeringsvurdring afgørende for vores resultater 40

Støvkoncentrationer i danske undersøgelser fra 1988 til 2004 GM, mg/m 3 3 Total støv 2 Inhalerbart støv O,95 mg/m 3 1 O,60 mg/m 3 0 Vinzents 1988 Træstøv 1 1997/98 Træstøv 2 2003/2004 Determinanter for eksponering Sænket støvniveau Øget støvniveau manuel pakning/montering specielt rengøringspers. støvsugning maskiner effektivt lokaludsug pudsning, effektivt sug pudsning trykluft, emner -80-60 -40-20 0 20 40 60 80 Schlünssen et al 2008 % trykluft, maskiner 41

Den danske grænseværdi Fra 2009: 1 mg/m 3 inhalerbart støv (ca. 0,6 mg/m 3 total støv) Tidligere 2 mg/m 3 total støv Resultater fra både træstøv 1 og træstøv 2 væsentlige Projektet viste den nye grænseværdi er realistisk Danmark har nu en helbredsbaseret GV for træstøv Træ grænseværdi 42

Cut off for forskellige støvfraktioner % % 100 Inhalerbart støv Respirabelt 50 støv Total støv 0 1 10 µm 30 100 AED um Lægediagnostiseret astma Astma (OR) blandt møbelarbejdere og kontroller, n = 2.507 (453) Kontroller Møbelarbejdere 1,0 1,0 (0,6-1,6) Natlig piben/hvæsen 1,0 1,1 (0,7-1,8) Natlig trykken for brystet Positiv bronkial provokationstest Arbejdsrelaterede astma symptomer Schlünssen et al 2001, 2002 1,0 0,9 (0,5-1,8) 1,0 2,2 (0,7-6,5) 1,0 1,1 (0,5-2,6) 43

Astma (OR) i relation til konc. af træstøv. N = 2.033 (365) Lægediagnostigseret astma 0,74-1,42 mg/m 3 > 1,42 mg/m 3 1,3 (0,8-2,1) 1,4 (0,8-2,7) Natlig piben/hvæsen 2,2 (1,2-4,0) 2,2 (1,1-4,4) Natlig trykken for brystet Positiv bronkial provokationstest Arbejdsrelaterede astma symptomer Schlünssen et al 2002, 2004 1,4 (0,7-3,0) 2,2 (1,0-4,9) 1,7 (0,5-5,6) 7,0 (1,9-25,0) 1,7 (0,6-5,3) 4,2 (1,2-14,8) Fald i lungefunktion (FEV 1 ) i relation til kumuleret eksponering for træstøv. Kvinder Træstøvskoncentration Ekstra fald i FEV 1, mg år/m 3 ml/år 3,0-3,7-3,0 0.64 3,8-4,7-15,2 0.04 >4,7-24,8 0.01 p Jacobsen et al 2008 44

FEV 1 liter 1/11/2014 Kvindelige møbelarbejdere (n=185) og kontroller (n=131) fald i lungefunktionen (FEV 1 ) 3.60 3.40 3.20 3.00 2.80 Kontroller ikke-ryger Møbelarbejder ikke ryger Kontroller ryger Møbelarbejder ryger 2.60 2.40 2.20 2.00 0 10 20 30 år træstøvsudsættelse 45

Forebyggelse Opmærksomhed på arbejdsmiljøfaktorer Kendte Nye Opdragelse af de unge Gode vaner Nye pædagogiske redskaber Prevention Radon et al Showed clearly, that there is no difference in job choice between asthmatic and nonasthmatic teenagers ISAAC www.volle-puste.de Networm.com Red yellow green 46

You and your career choice Don t Think 47

48