Referat fra interessentskabsmøde i Hvidovre Vindmøllelaug I/S tirsdag den 22. marts 2016 i Frihedens Idrætscenter i Hvidovre

Relaterede dokumenter
Referat fra Interessentskabsmøde i Hvidovre Vindmøllelaug I/S torsdag den 19. marts 2015 i Frihedens Idrætscenter, Hvidovre

Referat fra Interessentskabsmøde i Hvidovre Vindmøllelaug I/S onsdag den 12. marts 2014 i Frihedens Idrætscenter, Hvidovre

UHRE WINDPOWER I/S ORIENTERINGSBREV NR. 6, MARTS Der indkaldes hermed til ordinært interessentskabsmøde, der holdes på Uhre Kro

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Referat fra Interessentskabsmøde i Hvidovre Vindmøllelaug den 19. marts 2013 i Frihedens Idrætscenter

UHRE WINDPOWER I/S ORIENTERINGSBREV NR. 4, MARTS Der indkaldes hermed til ordinært interessentskabsmøde, der holdes på Uhre Kro

U H R E V I N D M Ø L L E L A U G I/S

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Nyhedsbrev 2015 Hvidovre Vindmøllelaug I/S

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

FSD generalforsamling FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl

Odense Referat af Seniorblæsernes generalforsamling tirsdag den 6. marts 2018.

REFERAT fra generalforsamling i Region IDA Østjylland Aarhus, d. 16. marts 2015

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Dåstrup Vandværk A.m.b.A.

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Referat af ordinær generalforsamling AB Holsteinsgade 36-38,

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4

Referat af ekstraordinær generalforsamling lørdag d. 26/ Fangel Kro og Hotel v. Odense.

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl i Falling Forsamlingshus.

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Grundejerforeningen Åstrupskrænten Bestyrelsens beretning 2000

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat af klubbens ordinære generalforsamling fredag den kl på Østvilsund Færgekro.

Referat af ordinær generalforsamling i Lystrup Fjernvarme A.m.b.A.

Formanden Finn Muus bød velkommen til generalforsamlingen.

Referat af KDAK s generalforsamling 21/

Referat. Generalforsamling

Ordinær generalforsamling den 29. august 2017 kl i forsamlingshuset.

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2018

Nyhedsbrev Hvidovre Vindmøllelaug I/S

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Referat af generalforsamling i Hørsholm Skakklub den 9. maj 2011

Grundejerforeningen Kirkemarken

Referat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia

Hvidovre Vindmøllelaug. Nyhedsbrev marts 2012

KTH startede mødet med, at byde de 3 fremmødte fra afd. 8 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

København d REFERAT. E/F Amerikahus ordinær generalforsamling

Dagsorden. Generalforsamling Penya Barcelonista de Copenhagen 30. maj 2015 kl

DVB FYN LANGELAND Generalforsamlingen

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Referat - Minutes of Meeting

Vedtægter. Stk. 1 Interessentskabets navn er Bornholms Vindmøllelaug I/S. Interessentskabet skal være ejer af et antal vindmøller.

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:


Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl i Djøfs lokaler

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN TOFTDAHL TIRSDAG D. 29. NOVEMBER 2011

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

GRUNDEJERFORENINGEN PRÆSTEMOSEN

Gesten Vandværk Ordinær generalforsamling Onsdag den 30. marts 2016 kl Gesten Kro

Referat af ordinær generalforsamling d. 3. april 2017 Fælleshuset Rytterkær 115, 2765 Smørum

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Referat fra HK Trafik og Jernbane. Jernbanekredsens ordinære generalforsamling. Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

Formandens orientering om driften i det forløbne år til brugermødet den 29. maj 2017

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009

Forslag til kontingentstigning fra bestyrelsen i Letbaner.DK

År 2012, mandag den 29. oktober kl afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 28. FEBRUAR 2012

Referat af ordinær generalforsamling, den 20. februar I Bramdrupdam sports- og mødecenter. Antenneforeningen Bramdrup Øst.

Eng-Lynggårdens Grundejerforening 18/ Kontingent for 2015: kr. bedes indbetalt inden 1. juli 2016

Kolstrup Boligforening Referat af ordinær generalforsamling Torsdag den 08. maj 2014

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Åens Grundejerforening.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

KREDS VEST STIFTENDE GENERALFORSAMLING, 29. MARTS 2014

U H R E V I N D M Ø L L E L A U G I/S

Vedtægter for Ærø Vind 4 I/S

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

Generalforsamling IDA Sjælland 25. marts 2014, Hotel Niels Juel, Køge

REFERAT af ordinær Generalforsamling i Trøstrup Vandværk, afholdt tirsdag den 25. marts 2014 kl i Langesøhallen, Idrætsvej 7, 5462 Morud

Referat af generalforsamlingen den 22/ kl på Hotel Viking

Som interessenter kan alene deltage personer og virksomheder, der til enhver tid opfylder elværkernes krav for at være med i et vindmølle projekt.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/

Hvidovre Vindmøllelaug. Nyhedsbrev marts 2013

Hvidovre Vindmøllelaug. Nyhedsbrev marts 2010

Grundejerforeningen INGERSHØJ

Referat fra Interessentskabsmøde i Hvidovre Vindmøllelaug den 15. marts 2011 i Hvidovre Medborgerhus

Albertslund Senior Idræt

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

Albertslund Palle Larsen F58 blev valgt. Han konstateret at generalforsamlingen er lovlig indvarslet.

Referat af generalforsamling i VIDA

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Formand Jens Michael Bisgaard bød velkommen og gik til første punkt på dagsordenen, valg af dirigent.

Nyhedsbrev 2016 Hvidovre Vindmøllelaug I/S

IFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl

Referat af afdelingsmøde i JYDEHOLMEN den 24. april 2018

Referat for BCK Generalforsamling Dato: 29. august 2017

Transkript:

Referat fra interessentskabsmøde i Hvidovre Vindmøllelaug I/S tirsdag den 22. marts 2016 i Frihedens Idrætscenter i Hvidovre Velkomst ved formand Erik Frølund-Thomsen, som indledte med mindeord over laugets interne revisor Steen Molander, der døde den 16. november sidste år: Steen Molander blev genvalgt som intern revisor på I/S mødet sidste år. Det var glad mand, der modtog valget, han var måneden før gået på pension, og som han udtrykte det, nu skal jeg nyde min tredje alder sammen med familien og gode venner. Det blev ham desværre ikke forundt, kort til efter, i april, fik vi det triste budskab at Steen var blevet ramt af en alvorlig lungekræft. Han kæmpede en brag kamp, men den 16. nov. sov han stille ind omgivet af sin kære familie. Vi var mange der tog en smuk afsked med Steen. For os, der gennem mange år havde lært Steen at kende, har det været en rar og berigende oplevelse, at være i Steens behagelige selskab. Han var en livsnyder med en spændende tilgang til livet. Man blev altid mødt med et smil på læben, og der var også altid plads til en god bemærkning, en historie eller en anekdote fra hans mange oplevelser livet havde budt ham. Steen har i hele sin professionelle karriere som ingeniør, beskæftiget sig med fjernvarme og solvarme, han var meget bevist om, at det var noget, der kunne skabe et godt og bæredygtigt klima, ikke mindst for de kommende generationer. I Hvidovre er vi mange, der kender Steen gennem fjernvarmen, hvor han som energichef hos EBO Consult, gennem 17 år, har stået for den økonomiske og tekniske strategi og planlægning, for den kæmpe udbygning af fjernvarmen. Hans tilgang til et bedre klima, gjorde også, at han som en af de første støttede op om Hvidovre Vindmøllelaug og blev andelshaver. I dag står minderne tilbage om Steen, og de er mange, om et fint, redeligt og topengageret menneske. En god ven er ikke mere i vores midte. Æret være Steen Molanders minde. Erik Frølund-Thomsen opfordrede andelshaverne til at rejse sig i mindet om Steen Molander. 1. Valg af dirigent Bestyrelsen anbefalede bestyrelsesmedlem Erik Christiansen, som blev valgt med applaus. 2. Valg af referent og stemmetællere Lene Vind fra administrationen blev valgt til referent. Benny Olsen og Niels Kolbye blev valgt til stemmetællere.

Dirigenten konstaterede at indkaldelsen var lovligt varslet efter vedtægternes 5, der kan indkaldes skriftligt eller elektronisk, og at interessentskabsmødet afholdes i marts. Denne gang var indkaldelsen sket elektronisk samt med post til 170 andelshavere uden mailadresse. Der er et forslag fra bestyrelsen om at ændre generalforsamlingen til afholdelse i april. Punktet er optrykt i nyhedsbrevet side 9. For at det kan vedtages, skal 2/3 af andelshaverne være til stede, men det er ikke tilfældet. Derfor sker der det, at hvis punktet bliver vedtaget her i aften, skal det op igen ved generalforsamlingen i 2017. 3. Ledelsens beretning samt orientering om driften Erik Frølund-Thomsen indledte med at præsentere ledelsen, suppleanter, teknisk og administrativt personale: Næstformand Frank Allan Olsen, civilingeniør M-direktør, selvstændig Vindmøllevirksomhed B2Wind,- Tidligere Vindkraftchef i Dong Energy, i 35 år. Bestyrelsesmedlem Erik Christiansen, jurist, direktør, med selvstændig virksomhed her i Hvidovre EBO-Consult. Administrator for fjernvarmeselskaberne i Hvidovre. Formand for Middelgrundens Vindmøllelaug. Bestyrelsesmedlem Knud Erik Larsen, direktør, med selvstændig virksomhed her i Hvidovre, KLS-Grafisk Hus Danmarks første CO2 fri trykkeri. Bestyrelsesmedlem Gert Højgaard Maskinmester Har været ansat i det tidligere Bonus, der i dag er Siemens Wind Power samt hos Dong Energy. Nu materielansvarlig hos DSB. Bestyrelsessuppleant Erik Christoffersen Maskinarbejder Tidl. Afdelingsformand i Dansk Metal Kbh. Bestyrelsessuppleant Bjarne Højer Møller Miljøtekniker hos Haldor Topsøe, med test af katalysatorer og røggasser fra virksomheder, (katalytisk oxidation) Administrator og kontakt til andelshavere Lene Vind, journalist egen konsulentvirksomhed. Økonomi og overdragelse Marian Schønning Bogholder selvstændig virksomhed. Teknisk driftsleder Lars Bülow Jørgensen selvstændig ingeniørvirksomhed Con Wind. Har beskæftiget sig med vindmøller i en lang årrække. Formand Erik Frølund-Thomsen, reparatør, bestyrelsesmedlem i distributionsselskabet Avedøre Fjernvarme. Medl. af organisationsbestyrelsen Frydenhøjparken. Tidligere underviser i arbejdsmiljø. Og tidligere byrådsmedlem i Hvidovre. Herefter gik formanden over til beretningen: Som det er jer bekendt, har vi forsøgt at komme igennem til jer i Cyberspace, i samarbejde med Per Hansen, fra firmaet Bjerke-Consult Aps. Det gjorde vi med den hensigt at nedbringe omkostningerne, for postvæsenet er blevet et dyrt bekendtskab, men det blev desværre kun en halv succeshistorie. I første sending udsendte vi 2046 servicebreve digitalt til dem, der har e-mails, og 170 breve med post til dem, der ingen mail har. Disse breve gik til vores store glæde glat igennem. Da vi så startede på anden udsendelse, brevet med link til nyhedsbrevet med bl.a. dagsorden, og årsrapporten, gik der som man siger, ged i den. Vi erfarede den 6. marts, at dette brev ikke var kommet alle i hænde bl.a. mig selv og andre i bestyrelsen. Vi fik efterfølgende sat gang i en fornyet udsendelse pr. e- mails og desværre blev de udsendt, så modtagerne kunne se hinandens e-mailadresser. Det er selvfølgelig noget der ikke må ske. Vi beklager meget, at vores tilgang i Cyberspace ikke blev den fuldendte succes, vi havde set frem til. Vi medgiver der er plads til forbedringer. Vi vil også beklage, hvis nogen har modtaget indkaldelsen noget sent. Hertil kan jeg oplyse, at datoen for I/S mødet er publiceret på laugets hjemmeside i april, lige efter I/S mødet i 2015. Og igen den 22. februar, samt den 8. marts 2016. Det sjette driftsår Det forgangne år 2015 været særdeles positivt, idet vores mølle har produceret langt over det forventede på 12.500.000 kwh. Det blev til en historisk høj produktion på 13.360.730 kwh som er ca. 1.5 mio. kwh over

budgettet. Desværre måtte vi igen i år opleve, at el-prisen ikke fulgte med i en tilsvarende stigning, men endte med en kwh pris på 15,7 øre for vores el-produktion i det forgangne år. Vi kan dog glæde os over, at det har været et godt vindår, og det fremstår meget tydeligt i den store produktion. Møllen har i 2015 holdt en rådighedsfaktor på 97,4 procent. Det kan vi være godt tilfredse med. Vi har i 2015 arbejdet for at finde en løsning med at kunne lukke møllen ned, når den situation opstod, at der blev produceret for meget el og det giver negative el-priser. Det er noget af en udfordring at nå i mål med en fornuftig løsning, for at kunne lukke møllen ned, men vi arbejder fortrøstningsfuldt videre for at løse problemet. Vi kan oplyse, at der i 2015 ikke har været nogen negativ afregning. Økonomi Det mærkes desværre, at elpriserne ikke er særlig gunstige i de her år, og det har fået indflydelse på henlæggelserne for 2015, som bestyrelsen har nedjusteret til 200.000 kroner, således at henlæggelserne nu udgør 2.200.000 kroner. Det er blevet gjort for at fastholde det budgetterede afkast på 450,00 kroner pr. andel, hvoraf de resterende 225,00 kroner udbetales den 1. april. Forventningerne er heller ikke for store til budgettet for 2016, hvor der ikke er indtægter til henlæggelser. Dog har bestyrelsen fastsat en udlodning på 200,00 kroner pr. andel, som bestyrelsen vil anbefale udbetales på en gang, den 1. april 2017. Når I modtager afkastet på 225,00 kroner den 1. april, har lauget udbetalt 33.170.000 det svarer til 3.100 kroner pr. andel og 62.06 procent af jeres indskudskapital. Det er jo ikke så ringe endda. Samarbejdet med DONG Energy, der solgte vores RECS/grønne beviser, er ophørt her den 31. dec. 2015, efter fem års frugtbart samarbejde. Afregningen for den store produktion, gav en indtægt på 300.577.00 kroner. Disse beviser har vi nu indgået en aftale om salg med til Vind Energi Danmark, der sælger vores el-produktion, men desværre til en noget mindre gunstig pris ca. 0.04 øre kwh. Her er det vel samtidig værd at bemærke, at vores smukke Skyline Hvidovremøllen sammen med de ca. 5.774 andre vindmøller i 2015 skabte en verdensrekord, idet den samlede el-produktion dækkede 42,1 procent af elforbruget i Danmark. Det vakte stor opmærksomhed ude i den store verden. Vi har i bestyrelsen ikke nogen krystalkugle og vi kan heller ikke spå om fremtiden. Men der er ting på vej, der giver lys i tunnelen og selvom tunnelen er lang, og lyset kun virker svagt, har vi forventninger til den nærmeste fremtid. Der tales meget for tiden af eksperter og politikere, om forskellige løsninger for de alternative/bæredygtige produktionsmåder som vind sol og vandkraft. Det er bl.a. elektrificering af jernbanenettet, og incitament for at langt flere el-biler kommer ud og køre, og der kan ikke opfordres stærkt nok til, at få fjernet det urimelige afgiftstryk, der er pålagt disse ikke-forurenende biler, samt udnyttelse af vindstrøm i varmeforsyningen. Og et kabel til England, der har langt højere elpriser, er måske færdigt i 2018 det må vi se, samt en udbygning af det tyske el-net til Sydtyskland. Jeg kan oplyse, at Energinet.dk har søgt om at oprette Vikingenet et kabel til England. Det er en investering på 11 mia. Det bliver spændende at se, hvordan ministeren tager imod den ansøgning. Det vil sandelig også være på tide at der sker noget. Produktionsindtægterne har svært ved at bære andet end vedligeholdelsen af det enkelte projekt. Det er også ved at skabe alvorlige problemer i udviklingen af den grønne omstilling, og ikke mindst fastholde Danmarks flotte position i førertrøjen. Hvad tænker de på politikerne, i stedet for bare at snakke, må der handling til, det kan ikke vente længere. Mange efterlyser en samlet analyse af skatter og afgifter på energiområdet, som har været ventet længe. PSO-afgiftssystemet er blevet underkendt af EU- Kommissionen, og derfor skal et nyt system være på plads inden nytår. Skat har tidligere beregnet, at det vil give en samfundsmæssig gevinst på 1,5 milliarder kroner, dersom PSOèn fremadrettet bliver finansieret over finansloven. Vi synes, at PSO-afgifterne skal omlægges og på finansloven. De er jo kun en lille del af de udgifter, som ligger på energi.

Mere om økonomien, vil blive belyst under punkt 4, af næstformanden Frank Olsen Drift af møllen I 2014 nedsatte bestyrelsen en arbejdsgruppe, der havde til opgave, at få den bedst mulige serviceaftale på plads efter garantiperiodens ophør i marts 2015. Det er nu fuldført, men det været nogle hårde forhandlinger med Siemens Wind Power, der fortsat servicerer vores mølle i de kommende fem år. Der er desværre for nuværende ingen andre aktører på markedet, der kan udføre denne service, men vi tror, at der inden for nogle år kommer andre på banen, der kan servicere denne 3.6 MW mølle. Den tilstandsrapport som bestyrelsen havde fået udført igennem Danmarks Vindmølleforenings tekniske afdeling samt gruppens uddybende kommentarer, har medført nogle grundige drøftelser om en seriøs handleplan for afhjælpning af vores anførte mangler. Vi skriver nu marts 2016, og desværre er der stadig nogle mangler, der ikke er helt på plads, samt en aftale om en afleveringsforretning, hvor arbejdsgruppen og SWP gennemgår møllen i forhold til tilstandsrapporten. Det skal ikke være ufortalt, at vi i bestyrelsen er mere end særdeles skuffet over, at en af Danmarks førende vindmølleproducenter har en så ringe respekt om at yde deres kunder en ordentlig behandling og en seriøs service. I samme forbindelse vil vi gerne udtrykke, at vi er ganske tilfredse med denne mølletype, der grundlæggende har vist sig at være særdeles robust og som én af de bedste hvad angår gearfejl og gearets levetid. Med den rette vedligeholdelse, som vi har på vores mølle, er det bestyrelsens vurdering, at møllen vil kunne producere tilfredsstillende i rigtig mange år endnu. Gearinspektionen, som vi har fået udført ved en endoskopundersøgelse på vores mølle, har vist, at der ingen tegn er på unormal slidtage eller materialefejl i gearet. Besøg fra den store verden Her i 2015 har der igen været besøg fra den store verden. Det er to hold af ca. 25 studerende fra flere stater i USA, der studerer her i Danmark. De kommer fra 10-12 forskellige universiteter. De er her på et semester af ca. 5 mdr. gennem DIS Danish Institute for Study Abroad. Det er en amerikansk professor David Possen, der har boet her Danmark i seks år, som synes, at vores mølleprojekt er fantastisk spændende, og derfor mener, at det skal hans studerende have historien om. Det er en fornøjelse, at vi fortsat kan tiltrække mennesker fra den store verden, der vil vide noget om, hvordan vi i Danmark løser klimaproblemerne i fællesskab og udfaser de fossile brændsler. En milepæl er lige om hjørnet: 10 og 20 års jubilæum Ja, tiden den iler, og som bekendt blev vores verdenskendte Vindmøllelaug stiftet i 2007, i kølvandet af vores søsterlaug, Middelgrundens Vindmøllelaugs store succes. Og i forbindelse med deres 10 års jubilæum, hjalp de os godt i gang blandt andet med et stort startlån på 150.000 kroner, der for længst er betalt tilbage med TAK. Og det vil sige, at vi runder de 10 år her i 2017. I forbindelse med denne store begivenhed har bestyrelsen spurgt vort søster-laug, Middelgrundens Vindmøllelaug, der samtidig runder 20 år, om, vi ikke skulle fejre et fælles jubilæum, og det har Middelgrundens Vindmøllelaug sagt ja til. Derfor kære andelshavere, lægger vi således op til og anbefaler at vi fejrer denne store begivenhed, med et fælles festarrangement for de to laug. Laugene har ca. 11.000 andelshavere, hvoraf mange er med i begge laug. For at forberede denne store fælles begivenhed, har bestyrelsen allerede her i 2016 lagt penge til side til festen (halvdelen af det forventede budget på 105.000). Det vil også kræve en egenbetaling på 350 kroner pr. deltager for et halvdags-seminar med forskellige spændende indlæg: Vi arbejder på, at få en række af de deltagende aktører til at sponsere noget af arrangementet. Begge bestyrelser anbefaler følgende oplæg til program af denne 10 og 20 års jubilæumsfest fredag 24. marts 2017, på Hotel Bella Sky:

Kl. ca. 13: Velkomsttaler af tidligere minister og Klimakommissær Connie Hedegaard og en minister eller overborgmesteren, med efterfølgende debat mellem de 2. Kl. ca. 14: Tre workshops: Serviceleverandører Fremtidens energi Power to the People. Der vil i løbet af eftermiddagen blive arrangeret besøg i Sky-baren på 23. etage, hvor alle får en drink/snacks, og derfra nyde udsigten til begge vindmøllelaug. Kl. 18 22.00: Festmiddag med tre retters menu: Under middagen er der underholdning af en entertainer, der kan trylle med sproget og ordene og ikke mindst sætte gang i løjerne, det kunne enten være Jan Gintberg eller Anne-Marie Helger. Vi har også tænkt os, at der skal være et Speaker`s Corner, hvor andelshaverne har mulighed for at komme med spændende historier eller taler, de skal dog lige registre sig hos konferencieren. Der vil hele aften være en dæmpet musisk underholdning af Tequila Sunrise her fra Hvidovre. Vindstød I har alle her ved mødets start fået en information om vores samarbejdspartner Vindstød, der er en del af Vindenergi Danmark, der sælger vores strøm på spotmarkedet, i øvrigt sælger de strømmen fra 2.500 Vindmøller her i Danmark. Bestyrelsen kan varmt anbefale Vindstød. I kan se på, om det ikke kan være en god idé, at få leveret jeres strøm gennem Vindstød. Jeg vil dog lige bemærke, at, inden I evt. skifter til Vindstød, bør det lige tjekkes hvilken aftale I har med jeres leverandør. Jeg kan oplyse, at der er ca. 440 husstande i Hvidovre der får leveret deres strøm fra Vindstød. Har tidligere udtrykt en lille bøn Kære andelshavere, vores administration Lene Vind og Marian Schønning, har kontakt til og med jer et par gange om året, på mail eller med post, og ved overførsel af afkastet til jeres bank. Desværre får vi stadig en hel del retur, fordi der er fejl i mail/ postadresse eller bank/konto nr. Det er ganske tidskrævende og omkostningsfuldt, det koster jo tid, og en del unødige kroner, når I glemmer at informere vores administration om disse vigtige ændringer. Jeg kan oplyse, at, efter udsendelse af servicebrevet modtog administrationen et pænt antal rettelser, det er i sig selv særdeles fint. Men her skal lyde en stor bøn til jer alle, det er langt lettere for vores administration, at I fremsender disse vigtige oplysninger, straks efter I har foretaget en eller flere ændringer. Vi har også oplevet, at en hel del benytter deres arbejdsmail, og den glemmer man måske at flytte/ændre, når man får nyt job. Derfor vil vi stærkt opfordre til, at I går fra jeres virksomhedsmail til jeres private mailadresse. Vi håber på, at denne bøn vil blive hørt. På forhånd tak. Jeg vil slutte med en stor tak til mine gode kolleger i bestyrelsen, suppleanterne, vores tekniske driftsleder, og vores bogholder samt administrator/sekretær, der alle har deltaget i årets bestyrelsesmøder. Samt til vores eksterne revisor. Det er et godt hold, der alle har bidraget til et særdeles frugtbart og berigende samarbejde, i det forgangne år 2015. Alt i alt går vi fremtiden i møde med de udfordringer, der ligger foran os, som vi finder vi er godt rustet til. Vi har et forslag til erstatning for afdøde interne revisor Steen Molander, som vi kommer tilbage til senere under dagsordenens pkt. 7. Med disse ord, vil jeg overlade beretningen til forsamlingens behandling. Tak fordi I lyttede. Spørgsmål og svar til beretningen: Prisen til jubilæumsfesten er prisen pr. andelshaver eller er det alle andelshavere, som betaler? Erik Christiansen: Det er prisen for de andelshavere, som deltager i arrangementet.

Emil Kjems: Det er ikke korrekt, at det ikke kun er dem, der deltager, som betaler. Alle betaler jo indirekte. Erik Christiansen: Det er fuldkomment korrekt. Lissi Hansen: Hvordan er det med ægtefæller hvad skal de betale? Erik Christiansen: Jeg vil tro, at ægtefæller også skal betale samme pris altså 350 kroner, som andelshaverene, men det skal vi nok sørge for at I får information om. Beretningen blev herefter godkendt med akklamation. 4. Regnskab og budget Næstformand Frank A. Olsen indledte med at sige, at det måske var et lidt utaknemmeligt arbejde at fremlægge regnskabet for 2015 og de kommende år efter en periode med seks gode år. Han roste derefter revisor Bjarne Pedersen for det gode og store arbejde. Frank A. Olsen gennemgik regnskabet, som det er trykt i nyhedsbrevet. Årets produktion har været et rekordår, som formanden også nævnte, men desværre har indtjeningen ikke fulgt samme gode kurve. Henlæggelserne anbefaler bestyrelsen nedjusteret til 200.000 kroner og i alt er henlæggelserne hermed på 2,2 millioner kroner. Spørgsmål og svar til regnskabet: Nielsine Poulsen: Hvordan opstår differencen mellem det beløb SKAT skal have vedr. indtjeningen pr andelshaver og udbetalingen på 450 kroner? Formanden og revisor forklarede at skat beregnes af beløbet med renteindtægter. Emil Kjems: Hvad kan henlæggelserne bruges til? Frank A. Olsen: Pengene kan bruges til f.eks. reparationer eller nedtagelsen af møllen. Det vil koste 1-2 millioner kroner i dagens penge at tage møllen ned. Møllen kan muligvis sælges efterfølgende. En ny opgørelse viser, at prisen er ca. 50-90 øre pr kwh møllen har produceret. DONG Energy betaler i øvrigt for genoprettelse af vejen. Regnskabet blev vedtaget med akklamation. Herefter gennemgik Frank A. Olsen budgettet fra nyhedsbrevet, hvor også 2017 er medtaget, fordi forholdene ændrer sig markant. I 2017 er der f.eks. ingen penge til henlæggelser. Frank A. Olsen viste desuden en beregning af markedsprisen og tillæg i 2016. Pristillægget på 25 øre pr. kwh er opbrugt ca. midt i april 2016. Efter reglerne blev det givet for en produktion på 22.000 h x 3.600 kw (møllens størrelse) = 79.200.000 kwh. De 22.000 h (timer) er såkaldte fuldlasttimer. Det er i virkeligheden en bestemt elproduktion, som for laugets mølle er 79.200.000 kwh. I 2015 var tillægget med i fuldt omfang. I 2017- estimatet er tillægget helt ude. Bortfald af tillægget og den ekstremt lave elpris rammer økonomien dobbelt hårdt. Til alt held er vinden mere stabil end det meste andet vi kender. Bestyrelsen vil have stor opmærksomhed på udgifterne til møllen og følge dem nøje. Bestyrelsen har samtidigt nedsat en lille gruppe til at udregne scenarier om fremtidsudgifterne for møllen. Alle de kloge, der ikke kunne forudsige faldet på el-prisen, tror nu på, at den ikke stiger så det er ikke til at vide hvad der sker med el-prisen! Spørgsmål og svar til budgettet: Ole Nielsen: Henlæggelserne står til 0 kroner? Hvad burde der have stået? Frank A. Olsen: Det er fordi, der ingen penge er. Der er afsat 250.000 kroner til vedligehold og så er der jo henlæggelser på 2,2 millioner kroner, så der skal meget til at ryste likviditeten. Vi håber selvfølgelig at elprisen retter sig op, så vi kan henlægge mere. Det er nok mere hensigtsmæssigt, at henlægge tilstrækkeligt, så man ikke skal til at bede andelshaverne om flere penge. Knud Jensen: Har vi jubilæum hvert år. Det ser sådan ud i budgettet? Frank A. Olsen: Der er sat penge af i både 2016 og 2017. Opfordring fra Erik Christiansen om at bruge al den strøm, andelshaverne kan, det kan medvirke til højere priser på møllestrøm.

Budgettet blev vedtaget med akklamation. 5. Indkomne forslag: Se venligst forslag i nyhedsbrevet side 9 Det drejer sig om 5 stk.1 tredje linje, der lyder således: Interessentskabsmødet afholdes hvert år i marts måned Forslag til ændring: Interessentskabsmødet afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Erik Frølund-Thomsen argumenterede for, at I/S-mødet bliver rykket til april, for at få mere tid til at få produceret materialet, som skal udsendes til andelshaverne. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Pausen blev udsat. 6. Valg af ledelse i lige år: Knud Erik Larsen og Frank A. Olsen er på valg. Begge modtager genvalg. Begge blev genvalgt med akklamation. Valg af to suppleanter: Erik Christoffersen og Bjarne Højer Møller er på valg. Begge modtager genvalg. Begge blev genvalgt med akklamation. 7. Valg af to interne revisorer og en revisorsuppleant: Jens Bak, intern revisor samt revisorsuppleant Niels Kolbye er på valg. Begge modtager genvalg. Begge blev genvalgt med akklamation. Posten som intern revisor nummer to er vakant og skal besættes. Bestyrelsen foreslår Lillian Enager, som blev valgt med akklamation. 8. Eventuelt Niels Koldbye: Er der nogen chance for, at man får tilbagebetalt andelsprisen inden de 25 år? Frank Olsen: Jeg nægter at tro på, at prisen bliver ved at være så lav de næste år. Den skal nok komme op igen og vi får vores penge tilbage. Ulla Thomsen: Brug primært mere strøm om natten og vælg så de rette politikere! Erik Frølund-Thomsen afsluttede med at takke de fremmødte for deres deltagelse i generalforsamlingen og ønskede at de kom godt hjem. Og ønskede alle en god sommer. Hvidovre 22. marts 2016 Dirigent Erik Christiansen Referent Lene Vind