Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Erhvervsakademierne omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelse på et videregående niveau: erhvervsakademiuddannelser samt efter- og videreuddannelser, som for eksempel diplomuddannelser og videregående voksenuddannelser. Erhvervsakademierne er etableret pr. 1. januar 2009. Sektorregnskabet er baseret på data fra 9 institutioner. Data består af institutionernes elektroniske regnskabsindberetning for 2009 og indberettede årselever til CØSA. Erhvervsakademierne skal dække behovet for udbud af erhvervsakademiuddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser i deres opland. Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser fastsætter, at erhvervsakademierne kan løse denne opgave ved at organisere sig på en af to forskellige måder, som er blevet kaldt henholdsvis classic-modellen og light-modellen. Classic-modellen: Erhvervsakademiet har overtaget erhvervsakademiuddannelserne fra erhvervsskolerne og fået overdraget ansvaret for uddannelsesaktiviteten samt aktiver og gæld. I uddannelsesaktiviteten indgår også efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion. Det enkelte erhvervsakademi forestår således selv undervisningen på erhvervsakademiuddannelserne. 2 institutioner er organiseret efter classic-modelllen. Light-modellen: I denne model beholder institutionerne for erhvervsrettet uddannelse fortsat aktiver og passiver i form af bygninger, formue, lærere m.v. ved etableringen af erhvervsakademiet. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse forestår undervisningen som udlagt undervisning for erhvervsakademierne. Erhvervsakademiet og institutionen for erhvervsrettet uddannelse indgår i forbindelse med den udlagte undervisning en skriftlig udlægningsaftale herom. Begrebet udlagt undervisning betyder, at institutionerne for erhvervsrettet uddannelser udfører undervisningen på vegne af erhvervsakademiet. Det vil sige, at eleverne er indskrevet på erhvervsakademiet, og at det er erhvervsakademiet, der er ansvarlig for myndighedsopgaver som optag af elever, afholdelse af eksamen m.v. 5 akademier er organiseret efter light-modellen. Ved etableringen af erhvervsakademierne er 2 erhvervsakademier organiseret efter en tredje form, som ikke er angivet i lovgivningen. Institutionerne for erhvervsrettet uddannelse virksomhedsoverdrager personale uden samtidig spaltning af aktiver i form af formue og bygninger. Virksomhedsoverdragelsen kan omfatte ledere, lærere og administrativt personale. Erhvervsakademierne forestår selv undervisningen på erhvervsakademiuddannelserne og varetager de dertilhørende administrative opgaver. Da erhvervsakademierne ikke har overtaget bygninger fra erhvervsskolerne, lejer de lokaler til gennemførelse af undervisningen. Tabellerne er opdelt efter de førstnævnte former, idet den sidste form er henført til classic-modellen, som de skønnes at have mest til fælles ud fra en økonomiforvaltnings betragtning. 1
Oversigt over institutionskategorisering Light Classic Hybrid Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy Århus Erhvervsakademi Københavns Erhvervsakademi Erhvervsakademi SydVest Erhvervsakademi MidtVest Som følge af organiseringen efter light-modellen skal de beregnede enhedsomkostninger tages med forbehold, da udgifterne ligger på andre institutionstyper. De beregnede udgiftstal i tabel 1 er således ikke udtryk for de reelle udgifter til institutions- og uddannelsesdrift, da den overvejende del af aktiviteten er foregået på erhvervsskoler. Aktiviteten består af ressourceudløsende: ÅE årselever STÅ studenterårsværk Praktik-STÅ Erhvervsakademier aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1290 af 12. december 2008 om regnskab for erhvervsakademier for videregående uddannelser. 2
Økonomiske resultater Sektoren havde i 2009 et samlet overskud i 2009 på 21, 6 millioner. Tabel 1 Erhvervsakademier samlet regnskab. 2009 prisniveau. Hele kroner. Erhvervsakademier, samlet regnskab 2009 Uddannelser 56.436.307 Øvrige uddannelser, efteruddannelse samt introduktionskurser - Uddannelse, resultat 56.436.307 Indtægtsdækket virksomhed, resultat 7.394.091 Markedsføring, resultat -13.953.605 Ledelse og administration, rengøring og forsyning samt indvendig vedligeholdelse -108.300.504 Fællesudgiftstilskud 50.324.550 Diverse tilskud udbetalt af UVM (inkl. tilskud til konsulentordning) 44.431.732 Administration og bygningsdrift, resultat -13.544.222 Husleje, afskrivning og ejendomsskat - 25.252.787 Udv. vedligeholdelse, bygn.inventar og -udstyr, statens selvforsikring samt byggeteknisk anlæg - 8.646.320 Prioritetsrenter - 273.641 Bygningstaxametertilskud 24.593.113 Bygningsanskaffelse, resultat - 9.579.635 Særlige bevillinger, resultat - 8.496.002 Finansielle poster ekskl. prioritetsrenter, resultat 2.449.791 Ekstraordinære poster, resultat 912.520 Resultat i alt 21.619.245 I tabel 2 er aktiviteten opdelt efter erhvervsakademi type. Tabel 2 Fordeling af aktivitet efter typer. 2009. Årselever/STÅ Aktivitet på akademi 5032 0 5032 Aktivitet på andre institutionstyper 418 8297 8715 I alt 5450 8297 13.747 3
Tabel 3 Indtægter fordelt på erhvervsakademierne. 2009 prisniveau. Mio. kr. Statstilskud m.v. 410,0 466,0 876,0 Deltagerbetaling m.v. 84,2 91,8 176,0 Videresendes til andre institutionsformer 1) 98,7 464,0 562,7 Til disposition 395,5 93,5 489,3 Andel af indtægter der anvendes på erhvervsakademierne 80 % 16 % 46 % 1) Opgjort ud fra posteringen internt statsligt salg Figur 1 viser sammensætningen af uddannelsestyper, der udbydes gennem erhvervsakademierne. Figur 1 Tilskud fordelt efter uddannelsestyper. I procent Tilskud fordelt på uddannelser 0,2% 0,0% 15,7% 5,9% Erhvervsakademiuddannelserne VVU Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelse Enkeltfag/fagspecifikke kurser 78,1% Tabel 4 Resultat efter model. 2009 prisniveau. Hele kroner. Resultat 2009 14.854.677 6.754.568 21.609.245 Resultat pr. inst. 3.713.669 1.350.913 2.401.027 Institutionerne organiseret efter classic-modellen har det største overskud pr. institution, men har også en større udgiftsbyrde og er derfor mere sårbar over for udsving i aktiviteten end institutioner, der er organiseret efter light-modellen. Her ligger hovedparten af den økonomiske risiko på de institutioner, der udfører uddannelsesaktiviteten. 4
Tabel 5 Egenkapital 2009 prisniveau. Mio. kr. Egenkapital 31.12 2009 124,6 8,0 132,5 Egenkapital pr. institution 31,2 1,6 14,7 Udgifter Tabel 6 til 7 viser udgifter på de to typer erhvervsakademier Tabel 6 Udvalgte udgifter på erhvervsakademier. 2009 prisniveau. Hele kroner. Udgiftstype Udgift Classic Light Markedsføring 8.958.916 6.653.085 Ledelse og administration 71.061.689 12.856.179 Bygningsdrift 62.759.081 1.044.100 Andre udgifter 6.684.603 13.556.854 Etablerings- og driftsudgifter i alt 149.464.289 36.388.107 Tabel 7 Udgifter pr. årselev på erhvervsakademier. 2009 prisniveau. Hele kroner. Udgiftstype Udgift Classic Light Markedsføring 1.644 802 Ledelse og administration 13.039 1.549 Bygningsdrift 11.515 126 Andre udgifter 1.227 1.634 Udgifter i alt pr. årselev 27.425 4.111 Forskellen i udgifter mellem light og classic er udtryk for, at hovedparten af udgifterne for lightmodellen er afholdt på erhvervsskoler. 5