2-ÅRIG CAND.SCIENT.TECHN. UDDANNELSE
BLIV EN AKTIV SPILLER I BYGGEBRANCHENS DIGITALE FORANDRINGSPROCES Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har de sidste 25 år været i rivende udvikling. Mange brancher har oplevet - og oplever stadig et stort behov for teknologi, som kan bruges til styring og behandling af information. Byggeri og anlæg er en af de brancher, som i vid udstrækning har taget informations- og kommunikationsteknologien til sig. Her bruges IKT bl.a. i forbindelse med digitale bygningsmodeller, håndtering af informationsflow og intelligente bygninger. Denne udvikling har medført et øget behov for medarbejdere, som er kvalificerede til at kunne varetage ansvaret for forandringsprocesserne i forbindelse med specifikation, design og implementering af IKT-systemer. På kandidatuddannelsen i Bygningsinformatik bliver du klædt på til at arbejde tværfagligt med udfordringerne ved anvendelse, udvikling og implementering af informationsteknologi i byggeriet. På uddannelsen arbejder du med identifikation af brugerbehov, systemudvikling og -evaluering, og du får en dyb forståelse for byggebranchens forretningsprocesser samt informations- og kommunikationsbehov. Som færdiguddannet kandidat i Bygningsinformatik bliver du en vigtig og aktiv spiller i byggebranchens digitale forandringsproces, hvor valget af strategi er afgørende, når fremtidens konkurrencedygtige virksomheder investerer i ny teknologi. Cand.scient.techn. i Bygningsinformatik giver en god mulighed for at få foden inden for i en digital og innovativ del af byggebranchen. Jeg har fået et godt teoretisk overblik over BIM-metodikken samt tilhørende værktøjer og processer, som nu skal omdannes til praksis på min nuværende arbejdsplads hos Arkitema. Martin Klüver Hansen Arkitema Architects Cand.scient.techn. i Bygningsinformatik 2
HVAD ER EN CAND.SCIENT.TECHN.? Cand.scient.techn.-titlen (Candidatus/ Candidata scientiarum technologiae) tildeles kandidater på tekniske og naturvidenskabelige uddannelsesforløb. Uddannelsen henvender sig typisk til dimittender, der har en anden bachelorbaggrund end en ingeniøruddannelse fx en uddannelse som bygningskonstruktør. Hvor den traditionelle civilingeniøruddannelse er en kandidatuddannelse oven på en ingeniørbachelor, er Cand.scient.techn.-uddannelsen en kandidatuddannelse på samme akademiske niveau, men baseret på en mere varieret faglig profil hos de studerende. Cand.scient.techn.-uddannelsen bygger en akademisk forståelsesramme oven på den viden, man som studerende har tilegnet sig gennem sin bacheloruddannelse. Dette bevirker, at man som studerende opnår en dybere og mere specialiseret viden. Jeg har en baggrund som bygningskonstruktør. Bacheloren har givet mig en bred, praktisk viden om projektering og styring i byggeriet. Efter min bachelor valgte jeg at læse en kandidat i Bygningsinformatik på Aalborg Universitet, da jeg gerne ville have en dybere teoretisk forståelse for byggeriet. Jeg har været rigtig glad for mit valg, og jeg synes, at uddannelsen har en god blanding af teoretisk undervisning og problembaseret projektarbejde samt et højt akademisk niveau. I løbet af mine 2 år som studerende på Bygningsinformatik har jeg opnået en stor indsigt i anvendelsen af IKT og BIM i byggeriet og om byggeriets processer. Jeg arbejder nu som projektleder ved Exigo, hvor jeg dagligt anvender den viden, jeg har tilegnet mig på Aalborg Universitet. Her arbejder jeg med risiko- og projektstyring baseret på BIM-modeller og 4D-/5D-analyser, samt med rådgivning af entreprenører og bygherrer om anvendelse af IKT og BIM. Lasse Møller Projektleder ved Exigo, Cand.scient.techn. i Bygningsinformatik 3
UDDANNELSENS INDHOLD Kandidatuddannelsen i Bygningsinformatik giver dig en bred vifte af kompetencer inden for brugen af informationsteknologi i byggeriet. Du lærer om identifikation af brugerbehov og om systemudvikling og -evaluering. Du får desuden en dyb forståelse af byggebranchens forretningsprocesser, informationsbehov, kommunikationsanalyse og indgående viden om ledelse og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen består af fire semestre, der tæller i alt 120 ECTS. På uddannelsens tre første semestre prioriteres tiden ligeligt mellem kursusaktiviteter og et semesterprojekt, der gennemføres som et gruppearbejde. Projektarbejdet foregår næsten altid i samarbejde med virksomheder eller organisationer i byggebranchen. Disse samarbejder giver et ideelt grundlag for at kombinere teori og praksis, ligesom du lærer om byggebranchens krav og behov i forhold til IKT-systemer. Desuden giver samarbejdet med virksomhederne ofte et rigtig stærkt netværk. Uddannelsens 4. semester er 100 % dedikeret til udarbejdelsen af dit kandidatspeciale. 1. SEMESTER: IT I BYGGEPROCESSEN På første semester får du grundlæggende viden om byggeriets organisering, informationsbehov, projektledelse og om de systemer, man anvender til modellering, samarbejde og udveksling af informationer mellem byggeriets aktører. Du lærer at analysere dette samspil og at formidle arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde. I projektarbejdet analyserer du disse forhold på et aktuelt byggeprojekt. 2. SEMESTER: VIRTUELLE BYGNINGER OG DATAREPRÆSENTATION På andet semester er der fokus på bygningsmodeller i bred forstand og på de underliggende datarepræsentationer. Der tages udgangspunkt i den samlede byggeproces for et større byggeprojekt. Du lærer hvilke datarepræsentationer og modelleringsværktøjer, som passer til forskellige faser - herunder design, simulering, analysearbejde og bygningsmodellering (BIM - Building Information Modelling). I projektarbejdet integreres kursernes indhold. Projektgruppen analyserer informationsflowet på en byggesag og udarbejder forslag til, hvordan man i fremtiden kan sikre effektiv kommunikation mellem parterne og disses IT-værktøjer. 3. SEMESTER: IT-STØTTET SAMARBEJDE OG BRUGERGRÆNSEFLADER På tredje semester får du den teoretiske og praktiske baggrund til at kunne deltage aktivt i specificering, udvikling, afprøvning og implementering af IKT-støttede brugermiljøer til samarbejde og kommunikation. Du lærer at specificere brugernes behov og krav til systemer og at evaluere dem. I projektarbejdet kan du fx arbejde med IKT-støttet samarbejde og Usability Engineering eller med IKT-støttet udførelse, aflevering og Facilities Management. 4. SEMESTER: KANDIDATSPECIALE På uddannelsens sidste semester skriver du dit kandidatspeciale, hvor emnet vælges i samarbejde med din vejleder. I specialet går du i dybden med et afgrænset fagområde, som har din særlige interesse. Projektet udarbejdes individuelt eller i 2-3 mandsgrupper og næsten altid i samarbejde med en virksomhed. 4
EKSEMPLER PÅ TIDLIGERE AFGANGSPROJEKTER INFORMATION MANAGEMENT SYSTEM PÅ BYGGEPLADSEN Formålet med projektet var at udvikle et miljø bestående af en applikation og en fysisk infrastruktur, som, sammenholdt med en metode til implementering, kunne bidrage til bedre understøttelse af byggepladsen. Løsningsforslaget i projektet bestod i at skabe en effektiv kommunikationskanal fra de projekterendes modeller til håndværkeren på byggepladsen. OPTIMERING AF BYGGEPROCESSEN IGENNEM IDM Byggebranchen som helhed - og især projekteringsfasen - oplever en del redundant arbejde. I afgangsprojektet blev IDM (Information Delivery Manual) introduceret som et arbejdsværktøj, der igennem hele byggeprocessen kunne reducere denne redundans. Der blev lavet en samlet handleplan for anvendelsen af IDM, opsætning af en ny IDM (brugervenlighed) og implementering af IDM. gav overblik over dagens praksis og problemstillinger, og i en analyse blev eksisterende kommunikationsformer som fx projektwebs og e-mail sammenholdt med mulighederne ved anvendelse af sociale medier som fx Facebook, Google+ og Confluence. VÆRDISKABELSE MED BIM I BYGGERIETS FØRSTE FASER BIM (Building Information Modelling) er en arbejdsmetode, hvor kommunikationsprocessen støttes af 3D-bygningsmodeller, som kan indeholde store mængder informationer om byggeriet. Projektet behandlede fordelene ved at integrere BIM i byggeriets første faser. Produktet af afhandlingen blev en implementeringsvejledning, som gav overblik over hvilke muligheder, problemstillinger, forandringer og strategiske ændringer, implementering af BIM-understøttede applikationer og procedurer indebærer. SOCIALE MEDIER I BYGGEPROCESSEN I byggeprocessen skal store mængder informationer løbende udveksles mellem parterne. Et byggeprojekt betragtes som en informationstung proces, der i høj grad involverer flere parter. I branchen anvendes i højere og højere grad forskellige former for elektronisk kommunikation, og det er svært at holde overblikket, da byggesager er meget komplekse. Projektet 5
JOB OG KARRIERE Som færdiguddannet kandidat i Bygningsinformatik har du en profil, hvor teknologi og organisation kan kombineres på mange spændende måder. Kombinationen af uddannelsens faglighed og det store fokus på konkrete praktiske problemstillinger, som erhvervslivet står overfor på både nationalt og internationalt plan, gør, at du som færdig kandidat har mulighed for hurtigt at spille en vigtig rolle i virksomhedens arbejdsprocesser. Du er udstyret med gode kompetencer til at arbejde i spændingsfeltet mellem softwareudviklere, leverandører og brugerne af IKT-systemer i byggeriets virksomheder. Du vil typisk komme til at arbejde med, hvordan informations- og kommunikationsteknologien kan understøtte virksomhedens arbejdsprocesser. Bygningsinformatik er en relativt ny uddannelse, og byggebranchens virksomheder har taget godt imod kandidaterne, som er blevet ansat i et bredt udsnit af byggebranchens virksomheder. Kandidaterne har fx fundet ansættelse hos større entreprenørvirksomheder, rådgivende ingeniører, arkitektvirksomheder og større Facility Management organisationer. Eksempler på arbejdsopgaver er: Risiko- og projektstyring baseret på BIM-modeller Rådgivning af kunder om anvendelse af IKT og BIM Implementering af ny software hos bygherrer Indgå i softwareudviklingsprojekter Afholde kurser i den nyeste software Cand.scient.techn. i Bygningsinformatik giver kandidater, som besidder nogle af de vigtigste kompetencer i forhold til det største forandringsarbejde i dette årti i byggeriet, nemlig realiseringen af værdien af det fælles samarbejde omkring bygge- og anlægsprojektets produktionsgrundlag - BIM. Uanset om der er tale om studerende i Bygningsinformatik eller færdiguddannede Bygningsinformatik-kandidater, så indgår de med stor indsigt og energi i BIM-arbejdet omkring og på projekterne. Jeg ser, at kandidaterne med de kompetencer, som Cand.scient.techn-uddannelsen giver, kan få forskellige roller i forhold til BIM hos entreprenøren, fx ved at bidrage til udviklingen af en god praksis i BIM-projektsamarbejder. Peter Bo Olsen BIM Manager hos MT Højgaard 6
Vi ansatte en af kandidaterne fra den første årgang, som blev uddannet i Bygningsinformatik. Uddannelsens kompetenceprofil passer rigtig godt til byggebranchens store udfordringer med implementeringen af nye digitaliserede arbejdsmetoder. Der er store potentielle gevinster ved indførelse af digitale modeller og kommunikationsplatforme i byggeriets projektering, planlægning, udførelse og drift. Branchen har brug for kandidater, som er klædt på til at afdække behovene, analysere de teknologiske muligheder og implementere løsninger, der virker i praksis. Kristian Birch Pedersen Direktør i rådgivningsvirksomheden Exigo Jeg arbejder primært som konsulent i valg og implementering af software til bygherrer. Derudover er jeg systemadministrator og underviser på forskellige systemer, der anvendes af den øvrige organisation. Jeg er også projektleder for det drifts- og vedligeholdelsessystem, som virksomheden har udviklet. Derudover fungerer jeg som sparringspartner ved forskellige udviklingstiltag i den danske byggebranche. Alt i alt har jeg et meget spændende og alsidigt job, hvor der tænkes strategisk, processuelt, praktisk, økonomisk og ikke mindst innovativt. Til at løse mine daglige arbejdsopgaver anvender jeg i høj grad de teorier og kompetencer, som jeg fik gennem Bygningsinformatik-studiet. Palle Bisgaard konsulent hos Rambøll Cand.scient.techn. i Bygningsinformatik 7
PROBLEMBASERET LÆRING OG TEAMWORK Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. TEAMWORK De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. DIN UNDERVISER FORSKER På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine under-visere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor adgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisnings-materialet er derfor ikke kun hentet fra bøger, det kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. 8
STUDIEBYEN AALBORG 10 % af af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks bedste sportsbyer, både for tilskuere og udøvere. Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund. GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer mere end 5000 i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune har desuden en Tag-over-hovedet - garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv, som ny studerende, kan finde en bolig til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en bolig til dig. KONTAKT AKU-AALBORG www.aku-aalborg.dk Kayerødsgade 39, 4. sal 9000 Aalborg Mail: aku@aalborg.dk Tlf. 99 31 42 98 9
Mit nuværende arbejde ligger i høj grad i forlængelse af min uddannelse i Bygningsinformatik, idet jeg bl.a. beskæftiger mig med afsøgning af og uddannelse i nye design-, projekterings- og udførelsesapplikationer, ligesom jeg, når vi yder konsulentbistand ude i branchen, gør brug af de implementeringsmetoder og organisationsteorier, som jeg arbejdede med på uddannelsen. Helt aktuelt er jeg med i udviklingsarbejdet af en ny applikation til hjælp med anvendelse af cunecos CCS klassifikations- system, hvor jeg også gør brug af den viden om kodningsstruktur og generel systemforståelse, som jeg fik gennem min uddannelse i Bygningsinformatik. Mikkel Vangsgaard ICT & Business Processes Specialist ved Betech Data A/S Cand.scient.techn. i Bygningsinformatik 10
SÅDAN BLIVER DU OPTAGET Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i Bygningsinformatik: Bygningskonstruktøruddannelse Bacheloruddannelse inden for bygge- og anlægsområdet Diplomingeniøruddannelse inden for bygge- og anlægsområdet Ansøgere med tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan optages efter studienævnets individuelle vurdering. STUDIESTART Uddannelsen i Bygningsinformatik har studiestart 1. februar. ANSØGNINGSFRIST Ansøgningsfristen er d. 1. november. Ansøgninger behandles dog indtil studiestart. Søger du efter ansøgningsfristens udløb, kan du forvente længere sagsbehandlingstid. Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret en studieplads. Efter min uddannelse som bygningskonstruktør blev jeg ansat som sælger ved en softwareleverandør. Gennem dette job fik jeg en stor indsigt i, hvordan BIM blev anvendt i byggebranchen - eller nærmere ikke blev anvendt. Det blev tydeligt for mig, at BIM er langt mere end blot at anvende Revit, ArchiCAD eller Tekla, og jeg valgte derfor at søge ind på Bygningsinformatikstudiet for at få en dybere viden om BIM og IKT i byggebranchen. Den viden, jeg fik på studiet, har givet mig et kompetenceløft, der gør, at jeg i mit nuværende job ved MT Højgaard er fuldt ud rustet til at løse de udfordringer, jeg møder, og dertil har jeg kunnet tilføre virksomheden viden. Maria Thygesen BIM-Koordinator ved MT Højgaard, Cand.scient.techn. i Bygningsinformatik 11
2-ÅRIG CAND.SCIENT.TECHN. UDDANNELSE SES.AAU.DK KONTAKT DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på Aalborg Universitet og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig. Telefon: 99 40 94 40 E-mail: studievejledning@aau.dk DECENTRALE STUDIEVEJLEDERE Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i studierne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv. Telefon: 99 40 85 34 E-mail: civil.sg@ses.aau.dk VIL DU VIDE MERE? ses.aau.dk/cst