Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor op til 40% af arbejdsstyrken forlader arbejdsmarkedet pga. alder de kommende 10 år. 1
Indholdsfortegnelse 1. Problemstillingen og de konkrete forhold på Bornholm omkring praktikpladser... 3 2. Udfordringen med praktikpladser på Bornholm... 4 3. Hvad gør vi allerede nu på Bornholm?... 6 4. To forsøgsmodeller i én ønskes til afprøvning... 7 4.1. Forsøg I - Klyngemodel Skolen tager bureaukratiet... 8 4.2. Forsøg II - Klyngemodel - Virksomhedskonsortier... 10 2
1. Problemstillingen og de konkrete forhold på Bornholm omkring praktikpladser På Bornholm har alle aktører omkring unge; virksomheder, uddannelsesinstitutioner, Jobcenter, organisationer, kommunalbestyrelse osv. stort fokus på, at så mange som muligt får en ungdomsuddannelse. Målet er at mindst 95 % af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse. I foråret 2011 var det 97,5 % af de bornholmske unge, der afslutter grundskolen i juni, som var tilmeldt en ungdomsuddannelse. En del af disse unge starter på en erhvervsuddannelse på Campus Bornholm det vil sige at de unge gør det, vi beder dem om de går i gang med en uddannelse. Problemet for mange af dem er, at den uddannelse, de starter på, ikke kan fuldføres, fordi de efter et endt grundforløb ikke kan få en praktikplads. I 2010 startede der f.eks. 290 elever på et grundforløb på Campus Bornholm og der blev i samme periode indgået 75 ordinære praktikaftaler indenfor Campus Bornholm og ca. 75 praktikaftaler med skoler udenfor Bornholm. De unge på Bornholm er øens vigtigste ressource, vi har som et ø-samfund ikke råd til, at så mange unge ikke kan fuldføre deres uddannelse. De unge der ikke kan fuldføre deres uddannelse flytter enten væk, søger ufaglært arbejde eller bliver ledige og kommer på kontanthjælp. Vi mister derfor arbejdskraft, vi mister deres potentielle kvalifikationer, vi mister deres indtægtsgrundlag og vi må samtidig som samfund afholde udgifter til deres økonomiske underhold og iagttage at nogle af de unge får sociale og psykiske problemer under deres ledighed. 3
2. Udfordringen med praktikpladser på Bornholm Der er forskellige årsager til, at det er vanskeligt at finde de fornødne praktikpladser, men med den demografiske sammensætning, som vi har, er det bydende nødvendigt, at vi får uddannet kvalificeret arbejdskraft, da 37,2 % af de faglærte i dag er over 50 år. Aldersfordeling Bornholm 2010, sammenlignet med relativ fordeling i hele landet 2010 Antal personer 900 Hele landet 2010 Bornholm 2010 600 300 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år Alder Udfordringen med at få skabt flere praktikpladser på Bornholm er mange, dels eksisterer der mange en-mandsvirksomheder og små virksomheder på Bornholm, hvor det er en stor udfordring at skulle tage sig af løn, administration m.m. i forbindelse med en uddannelsesaftale. Dels er vi oppe imod en generationskløft, hvor mange virksomhedsledere ikke magter eller tør tage udfordringen op med en ung lærling. På Bornholm har vi erfaringsmæssigt mange unge, der har store læse- og staveproblemer og problemer med selvværd, misbrug, diagnoser etc. Disse unge påbegynder også en erhvervsuddannelse og søger praktikpladser og de er en særlig udfordring for virksomhederne og der kræves ekstra ressourcer i virksomhederne for at takle dem. Desuden spiller tradition og kultur også en rolle, nogle virksomheder har en lærlingekultur, andre har ikke og det er udfordrende at arbejde på at ændre en sådan kultur. En række unge har i perioden med højkonjunktur efterspurgt og fået ufaglært lønarbejde frem for uddannelse og en stor del af denne gruppe er nu med lavkonjunktur ledige uden uddannelse. Der er derfor et behov for at udvikle tilbud til denne gruppe også. Samlet set har vi en brændende platform på Bornholm indenfor dette område, men vi mener også at vi har en brændende mulighed for at gå nye veje. Vi ser derfor Bornholm som et rigtigt godt sted at afprøve og evaluere forskellige muligheder for anderledes og utraditionelle former for praktik. FAKTABOKS (UV-data marts 2011): Bornholm har 3704 i alderen 16 25 år 60 % af disse er i gang med uddannelse 20 % har afsluttet en uddannelse 20 % (748 unge) er ikke i gang med og har ikke afsluttet uddannelse 279 af disse 748 har et eller flere grundforløb bag sig, men har ikke fået praktikplads. 4
Af disse 748 havner ca. 550 i en ressourcesø. En ressourcesø, der består af unge, der ikke kommer i gang med eller som ikke får færdiggjort uddannelse. P.t. er tilløbet til denne ressourcesø større end fraløbet og det ønsker vi at gøre noget ved! På Bornholm oplever vi, at mange unge rejser fra øen og at den gruppe af unge, der bliver tilbage ofte har svært ved at komme videre, mange af dem havner i ressourcesøen. Vi har på Bornholm en ressource-sø af unge en sø med stort tilløb men for lille fraløb P.t. 279 unge med et eller flere afsluttede grundforløb P.t. ca. 400 ledige unge ud af arbejdsstyrke på ca. 20.000 5
3. Hvad gør vi allerede nu på Bornholm? Problemstillingen på Bornholm har været kendt i nogle år og vi har fra Campus Bornholms side i samarbejde med det lokale erhvervsliv allerede iværksat en række initiativer i fht. at skabe flere praktikpladser. Initiativer der bygger på gældende lovgivning omkring praktikpladser og på at sikre et endnu tættere samarbejde mellem aktørerne på praktikpladsområdet (især Jobcenter Bornholm, Bornholms Produktionshøjskole og Campus Bornholm) og mellem disse aktører og de lokale virksomheder. Igangværende initiativer: A) Koordinatormodellen Koordinatormodel for en gruppe på p.t. 12 SKP-elever (skolepraktikelever) indenfor MTM (Mad Til Mennesker). Eleverne tilbydes i videst muligt omfang virksomhedsforlagt undervisning og delaftaler og virksomhederne opfordres til efter hver periode, at indgå et restlæreforhold med eleven. Koordinatoren sikrer tilsyn og skift mellem forskellige praktiksteder. Erfaringerne er meget positive og siden initiativet begyndte i 2008 har alle igangværende SKP-elever afsluttet deres uddannelse med en restlæreaftale. B) Fra kontanthjælp til elevløn Bornholms Regionskommune er i samarbejde med os i gang med at etablere 20 ordinære elevpladser indenfor indgangen Bygnings- og Brugerservice (Ejendomsmedhjælper og Serviceassistent) og ansætte dem i kommunens virksomheder og institutioner. De unge der ansættes er kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2 eller 3, som ellers ville have udsigt til længerevarende ledighed og kommunens udgifter til elevløn er derfor ikke væsentlig anderledes end til kontanthjælp. 6
4. To forsøgsmodeller i én ønskes til afprøvning Som nævnt indledningsvis står de bornholmske virksomheder overfor en historisk demografisk udvikling, da op til 40% af arbejdsstyrken forlader arbejdsmarked indenfor de kommende 10 år og de arbejdspladser skal besættes, samtidig er antallet af nyfødte børn på Bornholm lige så historisk lavt og har været det de sidste 5-6 år. Så en massiv afgang fra arbejdsmarkedet, samtidig med at der er få til at overtage de ledige jobs er en udfordring for uddannelsessystemet som kun kan løses med flere praktikpladser. Disse to store udfordringer er både organisationer, virksomheder og politikere meget bevidste om og dermed en fælles forståelse for at udfordringerne skal løses igennem at hver eneste ung skal uddannes, så han/hun kan indgå i det arbejdsmarked som affolkes. Bornholm udmærker sig desuden ved at være en afgrænset region som er oplagt til at afprøve forskellige praktikpladsforsøg, før de evt. udbredes landsdækkende. Det overskuelige arbejdsmarked er nemt at føre dialog med og nemt at evaluerer og der er ikke risiko for at elever kommer fra andre regioner, fordi mulighederne er bedre der. Nedenfor er beskrevet to forsøgsforslag og de er, som det fremgår, fremkommet igennem en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og brancherne på Bornholm. Bornholms Regionskommune er projektleder på et større EU-Socialfondsprojekt i perioden 2011-2014, hvor der er tilknyttet resurser i et vist omfang at følge og evaluere disse forsøg, med henblik på varige modeller, både lokalt på Bornholm og landsdækkende. Campus Bornholm udbyder skolepraktik indenfor Gastronom, Ernæringsassistent, Tømrer, Smed, Mekaniker og Offentlig Administration. Campus Bornholm har en tæt samarbejde med de Lokale Uddannelsesudvalg og de vil selvfølgelig blive inddraget, ligesom de allerede er inddraget i formuleringen af de problemstillinger og løsninger der er i det bornholmske uddannelsessystem og på det bornholmske arbejdsmarked. 7
4.1. Forsøg I - Klyngemodel Skolen tager bureaukratiet Campus Bornholm Klip fra projektbeskrivelsen: Det kan desuden afprøves, om skolen kan løfte uddannelsesansvaret for, at de deltagende elever når de fastsatte mål for den samlede uddannelse, mens den enkelte virksomhed har ansvaret for sin del af praktikuddannelsen. Forløbene skal knyttes til de eksisterende hovedforløbsskoler og kan etableres som samarbejder mellem skoler. Forsøg med disse forløb bør bidrage til at aktivere virksomheder, som ikke har erfaring med at ansætte elever. En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til at de ikke ansatte lærlinge var det bureaukratiske bøvl der er og den økonomiske usikkerhed de som virksomhed har i at forpligtige sig til at ansætte en elev i 2-4 år. Denne udfordring ønsker Campus Bornholm at forsøge at løse i tæt samarbejde med brancherne. Derfor foreslår vi at der etableres et forsøg indenfor Metalbranchen på Bornholm og indgangen P&U, hvor Campus Bornholm ansætter en gruppe på 15 egnede elever i en kort uddannelsesaftale og selv påtager sig ansvaret for at koordinere perioderne ude i en klynge af virksomheder og at virksomhederne afregner lønnen med Campus Bornholm i de perioder, hvor de har eleven. Forudsætningen for forsøget er at hver branche samlet giver et bindende tilsagn om at det aftalte antal elever garanteres en praktikplads i de perioder hvor der er behov for det. 8
Modellen er inspireret af erfaringerne fra Sverige og de seneste tanker fra blandt andet LO. Forudsætningen i en forsøgsperiode vil være at der ansættes en koordinator på Campus Bornholm der tager sig af det administrative, juridiske og det koordinerende mellem hver af klyngevirksomheder. Vi forventer at forsøget kræver dispensationer fra UVMs side for lovgivning og bekendtgørelser, men uanset hvad så er Campus Bornholm meget interesseret i at gå ind i projektet og vi forestiller os at forsøget følges af UVM med henblik på en evaluering. Forudsætninger for Campus Bornholm gennemførelse af Klyngemodel I 1) Lovgivning og bekendtgørelse Campus Bornholm vurderer at Klyngemodel I kræver dispensation for gældende lovgivning og der vil være en række juridiske aspekter der skal løses, hvis Campus skal have det økonomiske og personalemæssige ansvar for eleverne i ansættelsesperioden. 9
4.2. Forsøg II - Klyngemodel - Virksomhedskonsortier 10 X Klip fra projektbeskrivelsen: Der kan udvikles og afprøves forløb, hvor erhvervsskolerne kan stå for at oprette et fællesskab af virksomheder, som vil bidrage med korterevarende praktikophold for skolepraktikelever. Skolen kan også stå for koordineringen af praktik i de forskellige virksomheder i fællesskabet, kombineret med skolepraktik, hvorved elever kan få et tilrettelagt fuldt uddannelsesforløb ligesom elever med almindelige uddannelsesaftaler. Vi ønsker at gennemføre et forsøg indenfor 3 brancher på Bornholm, hvor en klynge bestående af eksempelvis 10 mindre virksomheder ansætter 5 elever og selv påtager sig ansvaret for at koordinere perioderne ude i de enkelte virksomheder. Denne model vil imødekomme Bornholms erhvervsstruktur med mange små virksomheder. Modellen er inspireret af erfaringerne fra det norske arbejdsmarked. Forudsætningen i en forsøgsperiode vil være at der ansættes en koordinatorer der tager sig af det administrative, juridiske og det koordinerende mellem hver af de 10 virksomheder. Vi er i tvivl om forsøget kræver dispensationer fra UVMs side eller det kan afvikles under kombinationsaftaler, men uanset hvad så er Campus Bornholm meget interesseret i at gå ind i projektet og vi forestiller os at forsøget følges af UVM med henblik på en evaluering. Alternativt vi vil gerne gennemføre overstående som et forsøg, hvor det er SKP-elever der indgår i samme model Forudsætninger for Campus Bornholm gennemførelse af Klyngemodel II 1) Lovgivning og bekendtgørelse Campus Bornholm vurderer at Klyngemodel II kan gennemføres indenfor gældende lovgivning. 10