TIL FODS OG OVEN SENGE Kasusrelikter i dansk Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Problemformulering og formål... 3 Sproghistorisk indføring... 5 Metode... 6 Udførelse... 8 Konklusion og perspektivering... 9 Kontakter... 10 Litteraturhenvisninger... 11 Bilag 1... 11 Side 2 af 12
INDLEDNING Alle naturlige sprog gennemgår en konstant forandringsproces i deres higen efter at opnå fuldkommen regelmæssighed. Problemet er blot, at ændringerne sker over adskillige generationer, og at alle sprogbrugere arver et sprog, der ikke er komplet, men gennem adskillige års træning selv må erhverve sig nok data til ganske ubevidst at kunne konstruere deres sprogs samlede grammatik og fonetik 1. Den generelle tendens, der hersker, går mod en ensretning og forenkling af både fonetik, morfologi og syntaks. Da de oldnordiske udlyde blev svækket tilpas, var det ikke længere muligt at fastholde det firkasussystem, der baserede sig netop på endelser, og de enkelte kasus smeltede sammen således opstod dansk med sit tokasussystem. Men hvis det var så simpelt, havde sproget opnået sin regelmæssighed. Enkelte former fik lov til at blive, ganske som de var fortidens regelmæssighed blev nutidens uregelmæssighed. Især præpositionsforbindelser med en styret kasus vrimler det endnu med både moderne dansk skrift- og talesprog, selvom vi for længst har lagt dette system bag os. Alle går i søvne, kommer til orde, stiger til vejrs, kryber til køjs, og tusinder af elever er blevet rettet af deres dansklærere for at sige i sommers uden at nogen skænker det en tanke, at man egentlig gjorde sådan for 900 år siden 2. Det mest interessante er dog, at der ikke findes nogen samlet forskning inden for emnet. Alle sproghistoriske værker kender til kasusrelikterne, men umiddelbart bruger ingen flere kræfter på dem end at give en kortfattet redegørelse ofte kun for et sprogtrin, selvom det ved sammenholdning af middelalderens folkeviser og yngre dansk litteratur er tydeligt, at der har fundet en forandring sted i brugen af de arkaiske former. Det står altså helt klart, at dette område endnu mangler at blive belyst. PROBLEMFORMULERING OG FORMÅL Det danske sprogs fonetiske udvikling er allerede så godt som afklaret, og det 20. århundredes sproghistorikere har givet mere eller mindre komplette lister over eksisterende faste præpositionsforbindelser 3. Men endnu mangler en samlet beskrivelse af fænomenet kasusrester i præpositionsforbindelser. For det første ved vi ikke hvilke udtryk, der endnu florerer i moderne dansk skrift- eller talesprog. Dertil kommer, at sproget ikke ligger fast, og 1 O Grady & Dobrovolsky, p. 292 2 Skautrup, p. 267 3 Eksempelvis Falk & Torp 1900, pp. 30-31, 41-42, 52 (trykte sidetal), se også note 20 Side 3 af 12
det er næppe de samme udtryk, der florerer i dag, som for 100 år siden. Vi kender heller ikke noget til hvem, der benytter sig af relikterne, eller til, hvorfor netop disse udtryk har overlevet overgangen fra firekasussystem til tokasussytem. Projektet vil søge at give en teoretisk baseret beskrivelse af nutidige danske kasusrelikter og den udvikling, der ligger til grund for det billede, der tegner sig. Det vil forsøge at give svar på, om man kan tale om en entydig tendens mod henddøen, eller om man finder en stabil restgruppe, der ikke viser tegn på at forlade sproget. I tråd hermed vil det undersøge, om der udelukkende er tale om faste udtryk, eller om der tilmed findes tegn på produktivitet om der er en systematik i brugen af former som sommers, og om der er forskel på de anvendte relikter i forskellige aldersgrupper af sprogbrugere. Desuden vil projektet forsøge at afklare semantisk, hvad disse udtryk har til fælles: Giver det mening at tænke alle styrede kasusrelikter sammen med bestemthed, når der nu på dansk optræder en række præpositionsforbindelser uden bestemthed, såsom på cykel og i bur? Dette er kun et udsnit af de problemstillinger, der endnu ikke er udforsket. Men eftersom det ville være en umulig og uoverkommelig opgave at udtømme hele feltet på en gang, vil projektet forsøge at sætte denne grundpille op og altså ikke tage højde for den sproghistoriske baggrund for hver enkelt relikt på -e, dialektale, geografiske, og socioøkonomiske forhold. Desuden udelades hele det kontrastive aspekt, selvom beslægtede sprog givetvis kender samme fænomen. Når pronominale kasusrelikter eller kasusrelikter i ordsammensætninger slet ikke omtales, skyldes det et bevidst fokus på styrede kasusrelikter. Tankevækkende er det, at kasusrelikter har så lidt bevågenhed i den sproglige bevidsthed. Hver eneste dansktalende bruger forbløffende ofte disse udtryk, men ingen synes at være opmærksomme på deres eksistens og rolle. Endda nævnes formerne på -e ikke i Hansen og Heltofts nyudgivne grundforskningsværk Grammatik over det danske sprog, her nævnes det kun, at styret genitiv udelukkede optræder i en række faste forbindelser 4. Projektets endegyldige formål er dermed at afklare et ukendt felt i det basale hverdagssprog og at indføje fænomenet i den almindelige sproglige bevidsthed. 4 Hansen & Heltoft, p. 445 Side 4 af 12
SPROGHISTORISK INDFØRING For at kunne fortsætte beskrivelsen af styrede kasusrelikter i dansk er det nødvendigt at ridse fænomenets sproghistoriske baggrund op. I det stærkt arkaiske og deklinationsrige urnordisk fandtes fire kasus. Disse blev markeret af bøjningsendelser, hver deklination tilhørende et genus havde sit mønster. Præpositioner kunne styre op til 3 kasus: akkusativ, genitiv og dativ 5. Udviklingen mod kasusreduktion begyndte tidligt allerede med den urgermanske fastsættelse af ordaccenten til trykaccenten på første stavelse i århundrederne før Kristi fødsel 6. Det var nemlig denne accent, der i yngre urnordisk (o. 600-800) var skyld i en synkopering af alle korte, tryksvage vokaler, hvorved en del vokaliske bøjningsendelser forsvandt 7. Derved simplificeredes sproget på det morfologiske plan, mens omlyd og brydning af vokaler gav fonetiske berigelser ved nuancering af vokalsystemet. I olddansk (o. 800-1100) begyndte deklinationerne at udveksle bøjningsformer analogisk, og den tidligere suffigerede artikel (egentlig et demonstrativt pronomen) smeltede sammen med det ord, den lagde sig til, og skabte bestemthedsformen. Kasussynkoperingens vigtigste forudsætning kom med infortissvækkelsen i ældre middeldansk (o. 1000-1350). Med denne fik de trykstærke (fortis-)stavelser endnu stærkere tryk, og de tryksvage (infortis-)stavelser mistede yderligere tryk, hvorved deres vokalers kvalitet udviskedes. De rene vokaler a, i og u der indtil nu var de bærende i kasusendelserne, udviskedes til en fælles, mindre distinkt mellemtungelyd [ə] 8. Efter visse konsonanter forblev de distinkte vokaler perioden ud, mens udlydsvokalen [ə] i nogle særligt vestdanske dialekter forsvandt ved e-apokope. Det tydelige nominativsmærke ([ʀ] i maskuline a-stammer) forsvandt de fleste steder, hvorfor nominativ- og akkusativformerne smeltede sammen til en grundform. De nye endelser gav et stort opbrud, og store dele af deklinationssystemet faldt sammen, fordi ord skiftede deklination og genus efter deres nye nominativendelse. På landskabslovenes tid (o. 1200) benyttedes dativ kun i begrænset omgang frit, og den var indskrænket til at bruges i en række faste udtryk, hvoraf end del endnu er bevarede i rigssproget 9 eksempelvis ad åre og af dage, der henholdsvis svarer til 5 Andersen, p. 106 6 Skautrup, p. 7 7 Skautrup, p. 45 8 Skautrup, p. 225 9 Skautrup, p. 267 Side 5 af 12
oldnordisk at ári og af dǫgum 10. Dog findes en række tilsvarende former, som ligeledes ender på -e; de er relikter af andre kasus, eksempelvis genitiv i til stede (oldnordisk til staðar) 10. Når den i indledningen nævnte gruppe af styrede kasusrelikter på -s findes, skyldes det ikke, at disse ord kun var maskuline a-stammer, der havde genitiv singularis på -s. I ældre middeldansk bredte dette -s sig nemlig langt ud over sin deklination, og med tiden tilsluttede alle stammer sig 11. Således fik dansk et tokasussystem (undtagen for pronominernes vedkommende), da også genitiv pluralis fik -s-endelsen. Naturligvis standsede udviklingen ikke her, relikterne bevaredes i formsprog og litteratur, særligt i middelalderens folkevisedigtning, hvorfra de løstes fra deres oprindelige semantik og nærmest leksikaliseredes. Relikterne afspejler derfor et intuitivt brug, hvor ordenes oprindelige bøjning ikke skænkes en tanke. Der er endda senere dannet former på -s: i tide er eksempelvis dannet analogisk muligvis efter nedertysk to tiden, fordi oldnordisk ville forvente i tíð 12 og fordi den (neder-)tyske påvirkning har efterladt en række former blandt andre til dels 13 og i sinde 14. Andre analogier dannedes ved, at der til rene adverbielle udtryk tiltrådte en præposition, som det er tilfældet for i aftes 15. METODE På grund af kasussynkoperingen og de analogisk dannede former vil projektet ikke tage højde for hver enkel relikts morfologiske udvikling, men snarere for dens popularitet i almindeligt sprogbrug. Før en undersøgelse af relikternes udbredelse kan påbegyndes, er en tydelig definition af, hvilke relikter, der behandles, nødvendig. Projektet vil beskæftige sig med styrede kasusrelikter i substantiver og adjektiver særligt af den type, hvor kasussuffixet træder tydeligt frem. Der findes en række former, hvor stammen ender på -e, og det vil være svært at afgøre, om det er præposition, der styrer en ubestemt (eventuelt plural) form, der er tale om, eller om det er en kasusrelikt såsom i skole og i skove. I disse tilfælde tjekkes de enkelte former i den ældre faglitteratur 16 og i Ordbog over det danske Sprog (ODS). I tilfælde, 10 Mikkelsen, p. 474 11 Skautrup, p. 268 12 Feminin i-stamme, dativ, singularis. Jf. Brøndum-Nielsen, p. 120; Nielsen, p. 451 og Andersen, pp. 50, 106 13 Mikkelsen, p. 474 14 http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=sind,2&query=sind, d. 5. oktober 2012 15 FALK OG TORP 1960, bind I, p. 15 16 Det vil sige hos Falk & Torp (1900) og hos Brøndum-Nielsen Side 6 af 12
hvor en relikt udelukkende eksisterer i et syntagme, der sammenskrevet udgør eller indgår i et ord, afgør reliktens nutidige funktion, om den medregnes. Eksempelvis anvendes imellem 17 som præposition eller adverbium 18 og har forladt sin tidligere brug som præpositionalsyntagme, hvorimod til veje har bibeholdt sin betydning, selvom formen kun optræder i forbindelsen at bringe til veje oftest sammenskrevet til tilvejebringe 19. Med definitionen på plads er det nødvendigt at udarbejde én samlet liste over de i moderne dansk optrædende relikter. På baggrund af de eksisterende lister i den ældre litteratur 20 og ODS s tilføjelser til disse opslag, kan en sådan sammenfattes. Men den vil ikke være komplet, især er -s-formerne ufuldstændigt behandlet, og der synes at mangle enkelte på -e 21, hvorfor det tilmed er nødvendigt at medtage egne observerede former, der kan slås efter i eksempelvis KorpusDK 22. Listen vil kunne bruges til sammenlignende studier af relikterne, hvori et billede af deres formodede semantiske og pragmatiske ligheder drages frem; der tegner sig givetvis et mønster ved eksempelvis bestemthed særligt for de yngre former. Dertil kommer undersøgelsen af fænomenets sociosyntaktiske udvikling i moderne dansk. Ved at udvælge og undersøge sprogbrugere fra forskellige generationer, vil det kunne udledes, hvordan udviklingen er forløbet og vil forløbe over tid 23. Det er her let at opnå unøjagtige resultater, dog undgås lignende projekters fonetiske vanskeligheder 24. Fejlkilderne er snarere en række lingvistiske, sociale og kognitive faktorer, der spiller ind, når informanter bedes om at overveje deres sprogbrug. For at imødekomme disse bør informanterne repræsentere begge køn og tydeligt adskilte generationer 25. Det er for den diakrone undersøgelse væsentligt, at den ældste generation af sprogbrugere medtages under nøje overvejelse af deres mentale tilstand 22. De yngre informanter (8-11 år) er oftest foregangsmænd for igangværende sprogforandringer, hvorfor denne generation også er særligt vigtig trods sit ikke perfekte sprog 26. Informanterne bør for at undgå forstyrrelser af 17 Skautrup, p. 267 18 http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=imellem,b&query=imellem, d. 6. oktober 2012 19 http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tilvejebringe&search=s%c3%b8g, d. 6. oktober 2012 20 Brøndum-Nielsen, pp. 263ff; Falk & Torp 1900, pp. 30-31, 41-42, 52 (trykte sidetal), Mikkelsen, p. 474 og Skautrup, pp. 267-268 21 Falk og Torp nævner for eksempel ikke af/fra/med/til/ved rode med flere 22 http://ordnet.dk/korpusdk/ d. 6. oktober 2012 23 Buchstaller & Corrigan, p. 150 24 Turell, p. 7 25 Buchstaller & Corrigan, pp. 149-151 26 Turell p. 7 Side 7 af 12
resultaterne alle have dansk som eneste modersmål og tale ikke-dialektpræget rigsdansk. Til undersøgelsen kan the indirect grammaticality judgement task anvendes, hvori informanterne på et spørgeskema stilles over for en række relikter og skal vælge i hvilken grad, de accepterer dem som naturligt sprog på en skala fra 1 til 4: (1) de bruger selv formen, (2) de kender formen, men bruger den ikke, (3) de har hørt formen, men anser den for unormal eller (4) de accepterer ikke formen som naturligt sprog. Derved undgås faren for, at informanten presses til at vælge et svar, der ikke stemmer overens med virkeligheden 27. Ved at inkorporere formerne i et kort kontekstdannende tekststykke, vil informanterne hindres i at skabe hypotetiske situationer, i hvilke de mener, formerne måske kunne bruges. Indskydelsen af konstruerede former, der ikke umiddelbart findes i rigssproget, tvinger informanterne til indirekte at tage stilling til grænsen for naturligt sprog 28. UDFØRELSE Som beskrevet under metodeafsnittet har projektet flere fokusområder: Synkroni, diakroni og semantik. Disse faser skal i nævnte række gennemgås. Men forud for dem går en todeling af processen. Den første del søger både at afklare sproghistorien og den generelle synkroni: hvilke former, der findes i moderne dansk. Efter denne udføres et pilotprojekt af den sociosyntaktiske undersøgelse, først skal spørgeskemaet med opgaver af typen the indirect grammaticality judgement task baseret på Buchstaller og Corrigans 29 (se eksemplet Bilag 1) udarbejdes, således at flest muligt relikter medtages, uden at informanterne trættes og svarer uklart. Derefter skal informanterne findes, i første omgang fire rigsdansktalende fra fire klart adskilte aldersgrupper gerne med aldrene 10, 30, 50 og 80 år. Efter undersøgelsen kan der databehandles og konkluderes på denne del. Tidshorisonten er omtrent en måned. Denne del skulle gerne munde ud i en resumerende artikel, der eventuelt kunne bringes i et tidsskrift som Mål og Mæle, som har vist interesse for at bringe en sådan. Formålet med todelingen er både at kunne gøre et bredere publikum opmærksom på kasusrelikterne, og vigtigere også at afprøve den sociosyntaktiske undersøgelse. Hvis resultaterne af pilotforsøget er misvisende eller uklare, kan den justeres, og det kan overvejes, 27 Buchstaller & Corrigan, pp. 154-155 28 Buchstaller & Corrigan, p. 153 29 Buchstaller & Corrigan, p. 155 Side 8 af 12
om man i stedet bør anvende flere forskellige opgavetyper 30. Den anden del af processen er en samlet beskrivelse af fænomenet. Målet er en videnskabelig artikel, der kan udgives i et nordisk eller germanistisk tidsskrift. Tidshorisonten er 3-4 måneder, her skal udføres en større sociosyntaktisk undersøgelse efter samme fremgangsmåde som i første del. Således at empirien bliver stor nok til at kunne konkludere en reel udvikling, er målet en undersøgelse med 40 deltagere 10 fra hver aldersgruppe, 5 fra hvert køn. Når databehandlingen heraf er færdig, vil der kunne konkluderes på udviklingens tendens, og projektet vil kunne bevæge sig ind i sin sidste fase: Den semantiske sammenholdning af de forskellige relikter og sammentænkningen med fænomenet bestemthed og intuition. Økonomisk er projektets omkostninger beskedne. Foruden biblioteksadgang, transport og kopiering af spørgeskemaer kræves ikke andet end arbejdstimer. Skulle jeg selv udføre projektet, kunne det lade sig gøre efter min studentereksamen med tilknytning til forskningsmiljøerne ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og Sprogforandringscentret på Københavns Universitet. Få tusinde kroner ville være et bud på det økonomiske omfang. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING På baggrund af mine hidtidige observationer regner jeg med at kunne konkludere en ikkeentydig tendens mod henddøen. Jeg forventer, at ældre mennesker vil kende og bruge forholdsvis flere former på -e, hvorimod yngre mennesker vil acceptere relativt flere på -s. Jeg antager, at alle sprogbrugere vil finde det unaturligt at danne nye former på -e, men at nogle især de yngre vil være tilbøjelige til at udvise produktivitet ved former på -s. Dog tyder mine observationer på, der findes en stor restgruppe af former på -e, som alle sprogbrugere accepterer, og som ikke viser tegn på at forlade sproget. Hvad angår den semantiske sammenstilling tyder det på, at en del af formerne er overlevet ved tilfældigheder, eksempelvis i remser, som rimeord eller som hyperkorrektioner, hvorfor det teoretisk er muligt, at nogle former er gledet ud af sprogbrugen, idet de ved en række tilfældigheder ikke 30 Overvejelser herom se Buchstaller & Corrigan, pp. 158-159 Side 9 af 12
er skriftligt bevaret 31. Umiddelbart findes en tendens til, at til i højere grad en andre præpositioner fører til tilføjelsen af det analogiske genitiv-s ved efterfølgende ubestemt form. Skulle projektet udvides, ville det være interessant at tage det kontrastive aspekt med. Både i forhold til, om der findes dialektale og sociale forskelle inden for det dansktalende sprogområde, og at sammenligne udviklingen og tilstanden med beslægtede sprog eksempelvis tysk, hvor dativendelsen -e er forsvundet ved apokope 32, men endnu bruges i tilsvarende relikter: nach Hause, zu Lande. Hvor meget disse udviklinger har smittet af på hinanden, er tilmed et studium værd i sig selv. KONTAKTER Under udarbejdningen af dette forskerspireprojekt og synopsen har Dr.phil. Birgit Anette Rasmussen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet været forskerkontakt og vejleder. Ved konkrete spørgsmål om metodologi ved sociolingvististiske problemstillinger har Lektor Tanya Karoli Christensen, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet givet råd. 31 Labov, p. 11 32 Besch et al., p. 1314 Side 10 af 12
LITTERATURHENVISNINGER Andersen, Harry. 1962. Oldnordisk grammatik. 3. udg. København: J. H. Schultz Forlag. Besch, Werner; Reichmann, Oskar & Sonderegger, Stefan. 1985. Sprachgeschichte: ein Handbuch zur Geschichte der deutschen Sprache und ihrer Erforschung. Bind II. Berlin/New York: Walter de Gruyter. Bjorvand, H. & Lindeman, F. O. 2007. Våre Arveord. Oslo: Novus Verlag. Brøndum-Nielsen, Johannes. 1935. Gammeldansk grammatik i sproghistorisk fremstilling. Bind III. København: J. H. Schultz Forlag. Buchstaller, Isabelle & Corrigan, Karen P. 2009. Judge not lest ye be judged: Exploring methods for the collection og socio-syntactic data. I Gregersen, Frans; Parrott, Jeffrey K. & Quist, Pia (red.). Language variation European Perspectives III: selected papers from the 5th International Conference on Language Variation in Europe (ICLaVE 5), Copenhagen, June 2009. pp. 149-160. Dahlerup, Verner. 1919-1956. Ordbog over det danske sprog. København: Det Danske Sprogog Litteraturselskab. Som tilgængelig på: http://ordnet.dk/ods/, sidst besøgt d. 26. oktober 2012. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 2012. KorpusDK. Som tilgængelig på http://ordnet.dk/korpusdk/, sidst besøgt d. 26. oktober 2012. Falk, Hjalmar & Torp, Alf. 1900. Dansk-Norskens Syntax. Kristiania: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard). Som tilgængelig på: http://books.google.dk/books?id=5jvomqdpdoic, sidst besøgt d. 26. oktober 2012. Falk, H. S. & Torp, Alf. 1960. Norwegisch-Dänisches etymologisches Wörterbuch. Bind I-II. 2. Auflage. Oslo & Bergen: Universitetsforlaget. Hansen, Erik & Heltoft, Lars. 2011. Grammatik over det Danske Sprog. Bind II. 1. udg. s.l.:det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Labov, William. 1994. Principles of Linguistic Change. Bind I. Cambridge/Oxford: Blackwell Publishers. Side 11 af 12
Mikkelsen, Kristian. 1975. Dansk Ordföjningslære. Genoptryk af original fra 1904. København: Hans Reitzels Forlag. Nielsen, Niels Åge. 2008. Dansk Etymologisk Ordbog. 6. udg. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. O'Grady, William & Dobrovolsky, Michael. 1997. Contemporary Linguistics. 3. udg. New York: St. Martin's Press. Skautrup, Peter. 1944. Det danske sprogs historie. Bind I. 2. udg. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Turell, M. Teresa. 2003. Apparent and real time in studies of linguistic change and variation. Noves SL.: Revista de Sociolingüística. Som tilgængelig på: http://www6.gencat.net/llengcat/noves/hm03tardor/docs/a_turell.pdf, sidst besøgt d. 26. oktober 2012. Side 12 af 12
Bilag 1 Det følgende er et eksempel på opbygningen af et spørgeskema med opgaver af typen the indirect grammaticality judgement task (jf. Buchstaller & Corrigan, 2009) Lyt til de følgende sætninger (A-D). Bedøm efter denne skala, om du selv ville bruge dem: 1. Jeg ville selv bruge sætningen. 2. Jeg kender udtrykket, men jeg ville ikke selv bruge sætningen. 3. Jeg har hørt udtrykket brugt, men det er mærkeligt. 4. Jeg har aldrig mødt udtrykket før. Sæt ring uden om det tal, der svarer til din vurdering. A) Da Peter kom hjem, stod hans mor på trappen. Hun sagde: Det var godt nok på tide! 1----------------------------2----------------------------3----------------------------4 B) Da de mødtes på torvet, spurgte hun, om han havde taget bussen. Han svarede, at han kom til cykels. 1----------------------------2----------------------------3----------------------------4 C) Det var dog en dejlig varm jakke, sagde Poul. Hvornår har du købt den? Jeg købte den i vinters, svarede Gitte. 1----------------------------2----------------------------3----------------------------4 D) Det var mange år siden, at Tom og Ulrik sidst havde set hinanden. Hvordan går det med din far, spurgte Tom. Ulrik sagde: Han ligger under mulde 1----------------------------2----------------------------3----------------------------4