Kvælstofs vej fra mark til recipient



Relaterede dokumenter
Nitratreduktion i geologisk heterogene

Velkomst og introduktion til NiCA

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Velkomst og introduktion til TReNDS

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Nitratreduktion i grundvand som virkemiddel

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning

Opskalering og potentiale for implementering

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Nitrat retentionskortlægningen

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Nitrat i grundvand og umættet zone

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Modelanvendelser og begrænsninger

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

1. Status arealer ultimo 2006

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

Nitrat i grundvand og umættet zone

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Geofysik og geologisk kortlægning.

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca hos GEUS, Århus

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

6.3 Redox- og nitratforhold

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Geologiens betydning i den urbane hydrologi

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Geologisk kortlægning

NOTAT Dato

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING

Transkript:

Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Nitrat kredsløbet - kan vi forudsige hvor nitratreduktionen sker i undergrunden? Ca 2/3 af det nitrat der udvaskes fra markerne (rodzonen) bliver nedbrudt inden det når fjordene langt hovedparten af nedbrydningen sker i undergrunden

Hvorfor ved vi ikke hvor nitratnedbrydningen sker i undergrunden?

Vi har ikke detailviden om geologien Geologien er ofte meget heterogen

MiniSkyTEM et nyt geofysisk instrument SkyTEM (benyttes til grundvandskortlægning i dag) Transient Electromagnetic System (TEM) Helikopterbåret MiniSkyTEM (videreudvikling i NICA) Mindre ramme Større flyvehastighed Forbedret opløsning af de øvre jordlag Vertikalt: ned til 1-2 m Horisontalt: ned til 20-50 m

SkyTEM dataindsamling - måleprincip

Middel modstand: 15-20 m dybde Aarhus Sand Odder Horsens 1 km Ler Tunneldal med sandede sedimenter Begravet dal fyldt med sandede sedimenter

Profil Vest-Øst: Overflade nære lag Sand lag 5-10 m Ler linser Middelmodstand: 15-20 m dybde Sand Ler

Modeller Geologisk model hvor ligger jordlagene Hydrologisk model hvordan strømmer vandet

Partikelbane modeller Det bedste værktøj til at udpege sårbare/robuste områder Hvor stor en andel af den samlede nitratbelastning til vandmiljøet stammer fx. fra de værste 15% af landbrugsarealet? Men Nøjagtighed af partikelbaneberegninger på lokal sk er ikke dokumenteret Vi kender ikke pålideligheden af modelberegningerne på forhånd Andre studier tyder på at der med nuværende geologiske data vil væ meget stor usikkerhed

NiCA outputs 1. Hvor sker nitratreduktionen i undergrunden 2. På hvilken skala kan modeller sige noget med hvilken sikkerhed Med data som i dag Med detaljerede geologiske data (fx SkyTEM)

Hvad sker der i Norsminde oplandet SkyTEM helikopterbaseret geofysik Flyvning med helikopter, dataindsamling (Juni 2011) Bearbejdning og tolkning af data (Juli 2011 Marts 2012) Feltarbejde 17 nye boringer (efterår 2011) Daglige nitratmålinger ved en vandløbsstation (2011 2013) Kampagner: målinger af vandføringer, nitratkoncentrationer, grundvandsstand på mange lokaliteter på udvalgte dage Opstilling af detaljeret geologisk model (forår 2012) Modelberegninger af vandets og nitratens strømningsveje identifikation af sårbare og robuste områder (2012 forår 2013) Økonomiske analyser og dialog med landmænd omkring vandforvaltning (2012 2013)

Økonomi Hvad koster det? Indsamling af geofysiske data Processering af geofysiske data Feltdata til validering Samtolkning med geologi Hydrologisk modellering Usikkerhedsanalyser 500 1500 kr/ha Gevinster For landmænd Samfundsmæssigt Økonomisk Miljømæssigt Det analyser vi i 2013

Perspektiver Vi vil kunne udpege de arealer hvor naturen selv sørger for nedbrydningen af nitraten i undergrunden robuste områder almindelig landbrugsdrift Vi vil vurdere den økonomiske effektivitet af Generel regulering Centralt styret differentieret regulering Lokal forvaltning af differentieret regulering Men først skal vi have testet om vi kan identificere områderne nøjagtige nok

NICA partnere og finansiering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Geologisk Institut, Aarhus Universitet Aarhus Geophysics Aps Videncentret for Landbrug Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Laval University, Quebec, Canada Alectia A/S Aarhus Kommune Odder Kommune SkyTEM DHI Bevilling på 14,5 mill kr fra Det Strategiske Forskningsråd 2010-2013 Samarbejdsaftale med IDRÆN projekt (Charlotte Kjærgaard, AU) www.nitrat.dk Også med danske sider