Side 1 Flygtningebørn og unge SP1 Oplæg Børn og ungeforvaltningen, Tirsdag den 29.november 2016 v/ Maiken Lundgreen Rasmussen,, Dansk Flygtningehjælp
Side 2 Eftermiddagens program Kort om flygtninges baggrund Traumer, PTSD Første møde med flygtningebarnet - STROF-modellen Drøftelse/diskussion
DFH Integration hvem er vi 30-11-2016 Side 3
Side 4 AT VÆRE FLYGTNING VOLD, KRIG OG FLUGT
Side 5 Over 65 millioner flygtninge og fordrevne
30.11.2016 Syrien Side 4 Flygtninge registreret af UNHCR Tyrkiet: 2.754.000 Libanon: 1.017.000 Jordan: 656.000 Irak: 225.000 Egypten: 117.000 Tyrkiet Syrien Libanon Jordan Irak Plus mange ikke-registrerede I regionen Ca. 4,8 mill. syriske flygtninge i nov. 2016 Ca. 3,8 mill. i feb. 2015 I Europa Ca. 10% af syriske flygtninge kommet til Europa Ca. 1.150.000 syriske flygtninge til Europa Flest i Serbien og Tyskland Egypten Internt fordrevne i Syrien: Ca. 7 mill.
Hospitalet i Aleppo før og efter 30-11-2016 Side 7
Side 8 Beskyttelse og opholdsgrundlag > 7,1: Har været udsat for eller risikerer forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe (konventionsstatus) > 7,2: Har været udsat for eller risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling (beskyttelsesstatus) > 7,3: Kommer fra krig og konflikt (midlertidig beskyttelsesstatus) > Særligt til kvinder, mindreårige og ældre fra Syrien > 3 år før familiesammenføring > Ikke ret til betalt videregående uddannelse
Tallene Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2011 2012 2013 2014 2015 Pr. 30.09. 2016 Asylansøgere 3.806 6.148 7.557 14.792 21.316 5.289 UMI: 2.068 Opholdstilladelser 2.249 2.583 3.889 6.104 10.849 27% kvinder 6.199 (7.500) Største asylansøgergrupper 2015 (og pr. 30.09.2016) 1 Syrien 8.608 1.063 2 Iran 2.787 262 3 Afghanistan 2.331 1.034 4 Eritrea 1.740 210 5 Statsløse 1.734 452 6 Irak 1.537 404 30-11-2016 Side 9
Side 10 Alle flygtninge er rystede! Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient
Side 11 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress
Side 12 30-45% af flygtninge i Danmark har traumer LG Insight 2013
Side 13 En Normal reaktion på en unormal begivenhed
Side 14 PTSD påvirkning af hjernen Traumer i hjernen www.traume.dk
Side 15 Post Traumatic Stress Disorder
Side 16 Den traumatiske begivenhed Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring, som involverer: Alvorlig skade på egen person, eller trusler om det Andres død eller trusler mod andres liv Grov overskridelse af egne eller andres grænser fysisk eller psykisk eller trusler om det Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
Side 17 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse
Side 18 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed
Side 19 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede
Børn i traumatiserede familier 30-11-2016 Side 20
Side 21 Børn i traumatiserede familier Usikkerhed og Manglende basal tryghed kan medføre: Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed. Risiko for at børnene tager over og bliver den ansvarlige voksne Udadreagerende / indadreagerende i skole/institution
Side 22 Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer smitter > Intergenerationel traumevandring > Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle > Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab > Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst > Brudstykker af forældrenes traumehistorie > Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning
Side 23 Risiko og beskyttelsesfaktorer afgørende for trivslen > Børn med traumesymptomer ved ankomst til DK: 74,8% > > 9 år senere: > > Børn med symptomer: 22,9% > > Børn uden symptomer: 51,9% > > Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22: 477-489. 311 mellemøstlige børn, opfølgningsstudie af 131 børn
STROF-MODELLEN 30-11-2016 Side 24
Side 25 STROF-modellen Formål: Det primære ma l med modellen er at skabe struktur og forudsigelighed i børnenes liv som modvægt til den utryghed og det kaos, der ofte præger både deres dagligdag og deres indre. Baseret på STROF-modellen udviklet af svensk børnelæge, Lars Gustafsson
Struktur, i barnets dagligdag, hvor du tager kaptajn kasketten på. Tale med barnet og give barnet mulighed for at udtrykke sig samt give sig tid til barnet ved at lytte aktivt og opmærksomt Ritualer, genkendelighed skaber tryghed og mindsker stress Organisere barnets aktiviteter og deltage aktivt i barnets leg. Vær tydelig og nærværende og samtal med barnet undervejs Forældresamarbejde styrkes gennem tydelig kommunikation imellem daginstitution, skole, forældre o.a.
Side 27 Tale Barnet har behov for at skabe en sammenhængende fortælling Barnet har behov for at kunne forstå hvad der er sket, før det skete kan bearbejdes Barnet har behov for motiveret og dialogisk samtale under struktureret aktivitet
Side 28 Forældresamarbejde Vær tydelig, korte sætninger, forventningsafstem og sæt rammen og formål helt fra starten Vær opmærksom på at mistillid ikke har noget med dig at gøre søg støtte hos kollegaer, hvis du oplever, at det rammer dig Sæt ord på det, der undrer dig/ jer og opfordrer til at forældrene gør det samme Undersøg dine egne selvfølgeligheder måske dem du står overfor ser verden anderledes!!
Kort øvelse 2 og 2 Tænk på et flygtningebarn du er bekymret for Tal 5 min. med sidemanden om, hvilke symptomer, du oplever hos barnet og hvad du kunne gøre for at afhjælpe disse
Side 30 MERE VIDEN OG INFORMATION OG HENVISNNGSMULIGHEDER
Side 31 Behandlingsmuligheder for voksne og familier 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Etnisk Rådgivningscenter NOOR Københavns Kommune Center for Afklaring og Beskæftigelse Sydbanestien 6 2450 København SV Telefon: 82 56 54 0082 56 54 00 E-mail: cab@bif.kk.dk OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Nygade 4, 2. sal 1164 København K Tlf: 35 26 57 26 E-mail: info@oasis-rehab.dk www.oasis-rehab.dk Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 Bygning 14 2750 Ballerup Telefon: 38 64 61 8038 64 61 80 E-mail: transkulturel.psyk@regionh.dk www.ctp-net.dk Dignity Dansk Institut mod tortur (tidligere RCT) Bryggervangen 55 2100 København Ø Tlf: 33 76 06 00 www.rct.dk
Side 32
Side 33
Side 27 Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration www.dengodemodtagelse.dk www.integrationsviden.dk www.integrationsnet.dk Viden om traumer og behandlingsmuligheder www.traume.dk, Dansk Flygtningehjælp www.flygtning.dk/udsatte Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv. www.nyidanmark.dk Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning for flygtninge http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/ Fritidspuljen https://fritidspuljen.flygtning.dk/ansoegning-formular
Side 35 SP1 Tak for ordet! Spørgsmål? Skriv på udsatte@drc.dk el. Ring på tlf.: 33735339