Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Relaterede dokumenter
Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for sidefag i Idræt på bachelorniveau

Studieordning for sidefag i Idræt kandidat

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for sidefag i Idræt på kandidatniveau

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for Bacheloruddannelsen i. Idræt

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Idræt, sommeren

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Idræt B valgfag, juni 2010

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR SIDEFAG I IDRÆT SYDDANSK UNIVERSITET. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Forord

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

Fagmodul i Journalistik

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

Fagmodul i Psykologi

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Bacheloruddannelsen i Psykologi

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 13

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Semester- beskrivelse

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Skabelon for læreplan

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Fagmodul i Kommunikation

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel idrætsfaglig

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

12. Modulbeskrivelse

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

11.12 Specialpædagogik

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Transkript:

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Forord: I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 1

Indhold Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.... 3 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag... 3 1.2 Fakultetstilhørsforhold... 3 1.3 Studienævnstilhørsforhold... 3 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil... 3 2.1 Optagelse... 3 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 3 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil... 3 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse... 7 Modulbeskrivelser... 10 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision... 54 Kapitel 5: Andre regler... 54 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet... 54 2

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Idræt er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i Idræt forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) med niveauerne Dansk A, Engelsk B, Matematik B, Fysik B samt Bestået optagelsesprøve jf. Adgangsbekendtgørelsen. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i idræt. Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Sports Science. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. 3

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på grænsefladen mellem naturvidenskab, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab samt læringsteori/didaktik med inddragelse af kroppen som fysiologisk, kognitivt og emotionelt system, i relation til fysisk aktivitet og idrætsdeltagelse i forskellige kontekster. Udover viden, færdigheder og kompetencer inden for relevant natur, samfunds- og sundhedsvidenskab og læringsteori, lægges der vægt på kompetencer, der er relateret til identifikation af idrætslige, sundheds- og læringsmæssige problemstillinger og implementering af løsningsforslag inden for idræts-, undervisnings- og sundhedssektorerne. Uddannelsens konkrete undervisningsmoduler ses således som redskaber i forhold til at udvikle ovennævnte viden, færdigheder og kompetencer. Undervisningen afholdes i størst muligt omfang og på alle niveauer af aktive forskere. Endvidere er alt projektarbejde forankret i forskningsmiljøerne på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi samt Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi samt Institut for Mekanik og Produktion. Mål: Viden En bachelor i idræt skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og læringsteoretiske/didaktiske områder: Grundlæggende fysiologi og anatomi samt arbejds-, træningsfysiologi og ergonomi. Idrætsbevægelsernes biomekanik og motoriske styring. Det neuro-mekaniske grundlag for motorisk læring Idræt i relation til det brede sundhedsbegreb. Læringsteori og didaktik. Coaching og teambuilding. Videnskabsteori og videnskabelig metode Idræt i et samfundsperspektiv. Human og socialpsykologiske perspektiver på idræt. Repræsentative praktiske idrætsgrene, samt idrætten som dannelsesfag. Dannelsesmæssigt potentiale i koblinger mellem idrætspraktik og idrætsteori. En bachelor i idræt kan forstå og reflektere over teori, metode og praksis indenfor vidensfeltet, og med udgangspunkt i denne refleksion, skabe mulighed for personlige perspektiver på idrætsfeltets muligheder. 4

Færdigheder: Kan anvende fagområdets videnskabelige metoder i forhold til at identificere og analysere komplekse problemstillinger ved idrætsaktivitet. Kan kvantificere effekter af fysisk aktivitet ved hjælp at fysiske tests i felten eller i laboratoriet. Kan definere og designe idrætsrelevante undersøgelser eller forsøg på videnskabeligt grundlag og gennemføre disse med videnskabelige undersøgelsesmetoder. Kan anvende idræt som sundhedsfremmende redskab. Kan, med udgangspunkt i læringsteoretiske og didaktiske overvejelser, tilrettelægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, træning og formidling. Kan kommunikere hensigtsmæssigt og situationsbestemt i idrætslige sammenhænge. Kan demonstrere egenfærdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner (vandaktiviteter, boldspil, atletik, friluftsliv, gymnastik og dans). Kan vurdere situationsbestemte teoretiske og praktiske problemstillinger og udfordringer, samt begrunde og vælge relevante idrætsfaglige redskaber, med henblik på efterfølgende at iværksætte hensigtsmæssige idrætsrelaterede handlinger. Kan i faglig terminologi formidle faglige problemstillinger til fagfæller både mundtligt og skriftligt. Kan formidle idræt og idrætsrelevante problemstillinger i ikkeidrætsspecialiserede kontekster. Kompetencer: En bachelor i idræt kan analysere, syntetisere og evaluere idrætsrelevante problemstillinger i en videnskabelig kontekst. En bachelor i idræt kan, ved hjælp af idrættens redskaber, håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. En bachelor i idræt kan implementere idrætslige aspekter i forskellige ikke-idrætslige kontekster. En bachelor i idræt kan indgå i faglige og tværfaglige relationer med relevante samarbejdspartnere i arbejdssituationer, såvel som i udviklings og forskningssituationer. En bachelor kan tage selvstændigt ansvar for konkrete 5

arbejdsopgaver i forbindelse med de nævnte situationer. En bachelor i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige konkrete lærings sammenhænge. 6

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af tværfaglige elementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point. Alle moduler indeholdende praksisområder er kombineret med teoriområder, med henblik på at sikre relevante koblinger mellem teori og praksis. Modulet afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra nedenståedne arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger arbejde med idrættens praksisformer i teori og praksis projektarbejde opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester og semestertema 1. Idrættens mange aspekter 2. Idræt og præstation Modul ECTS Bedømmelse Prøve Projektmodul 1 Idrættens mange aspekter/various aspects of Sport and Physical Education Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode/ Introduction to Problem Based Learning and Research Methods Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv)/ Sports sociology Practice and Theory (Outdoor Activities). Anatomi, fysiologi og sundhed/ Anatomi, Physiology and Health Læringsteori i praktisk idræt (boldspil)/ Learning Aspects on Sport Practice (Ball Games) Projektmodul 2A Idræt og præstation (Valgmodul)/ Sport and Performance (Elective module) Projektmodul 2B - Idræt og talentudvikling (Valgmodul)/ 7 10 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 15 7-trinsskala Ekstern 15 7-trinsskala Ekstern

3. Idræt og motorisk læring 4. Formidling, læring og didaktik i idræt Talent Development in Sports (Elective module) Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter)/ Biomechanics Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities) Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics) Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik)/ Social science Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Projektmodul 3 Neuromekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities) Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil)/ Biomechanics Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games) Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Projektmodul 4 - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) Psychology and Coaching Theory and Practice in Sports (Ball Games) Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics) Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 15 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 15 7-trinsskala Ekstern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 8

5. Empirisk metode i idræt 6. Arbejde, samarbejde og sundhed gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (dance and Gymnastics) Projektmodul 5 Registrering, analyse og vurdering af relevante data ved fysisk aktivitet/ Registration, Analysis and Evaluation of Relevant Data During Physical Activity. Anvendt træningsfysiologi og idrætsinformatik/ Applied Exercise Physiology and Sport Informatics Motivation til vedvarende fysisk aktivitet/ Motivation for Lifelong Physical Activity Videnskabelig metode og statistik/ Scientific Methods and Statistics Bachelorprojekt - Den videnskabelige undersøgelse/ The Scientific Study Teams og teambaseret arbejde i teori og praksis/teams and Team-based Work in Theory and Practice 15 7-trinsskala Ekstern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 20 7-trinsskala Ekstern 5 7-trinsskala Intern Ergonomi/ Ergonomics 5 B/IB Intern SUM 180 Moduler indeholdende videnskabsteori og videnskabelig metode er placeret på henholdsvis 1. semester og 5. semester. 1. semestermodulet Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode, samt 5. semester modulet Videnskabelig metode og statistik, opfylder således folketingets krav på dette område. Modulerne har, som beskrevet, et omfang på 5 ECTS hver. På 2. semester kan de studerende vælge mellem to projekter med to forskellige projektbeskrivelser. Dette indebærer at studieordningen indeholder 15 ECTS valgfag. 9

Modulbeskrivelser 1. semester Titel: Forudsætninger: Mål: Projektmodul 1 Idrættens mange aspekter/various aspects of Sport and Physical Education Optagelse på BSc. Idræt. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: metoder til organisering af gruppearbejde og samarbejde med vejleder de i projektrapporten anvendte idrætsrelaterede, sundhedsrelaterede, naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber. de i projektrapporten anvendte naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige modeller, teorier eller metoder. udvalgte idrætsfaglige problemstillinger. Færdigheder De studerende skal kunne: anvende projektarbejde som arbejdsform. indsamle, strukturere og formidle idrætsfaglig viden. anvende metoder til videnstilegnelse i forbindelse med projektarbejdet. vælge metoder til organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder samt til løsning af eventuelle gruppekonflikter. argumentere for valgte fremgangsmåder til skriftlig, grafisk og mundtlig formidling af projektets arbejdsresultater. identificere og formulere et idrætsfagligt problem for problemorienteret projektarbejde. Kompetencer De studerende skal kunne: tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til projektarbejdet selvstændigt. analysere egen læringsproces. indgå selvstændigt i gruppebaseret projektarbejde. Undervisningsform: Projektet er overordnet inddelt i to dele adskilt af et ruskursus: Del 1 omfatter de første uger af projektet, hvor de studerende arbejder med definition, analyse og problemformulering for en specifik idrætsfaglig problemstilling. Derudover skal de studerende deltage i en obligatorisk erfaringsopsamling. Analysen af de idrætsfaglige problemstillinger skal beskrives i en kortfattet rapport/arbejdsdokumenter. Del 1 afsluttes med et obligatorisk statusseminar. I del 2 af projektet udarbejder de studerende en projektrapport hvor de kommer med løsningsforslag for den valgte problemstilling. De studerende skal igen udarbejde en procesanalyse. Midtvejs i del 2 skal de studerende deltage i en obligatorisk erfaringsopsamling samt et obligatorisk statusseminar. 10

Projektrapporten forventes at forholde sig til projektets tema og semestrets kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Udover denne rapport skal de studerende udarbejde en procesanalyse, som analyserer erfaringer med problemorienteret gruppearbejde. Der er til hver projektgruppe tilknyttet en proces- og fagvejleder, som vil have ansvar for at vejlede gruppen i håndtering af det problembaserede projektarbejde og primært have fokus på idrætsspecifikke begreber og metoder. Hver gruppe får også tildelt en kontekstuel vejleder, som primært vil have fokus på arbejdet med projektets samfundsmæssige perspektiver. Prøveform: Mundtlig, intern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og procesanalysen, og endvidere som angivet under projektprøver i eksamensordningen. Der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 11

Titel: Forudsætninger: Mål: Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode/ Introduction to Problem Based Learning and Research Methods Optagelse på Bsc. Idræt Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden skal kunne forklare grundlæggende teoretiske principper for problembaseret og projektorienteret læring skal have viden om principper og redskaber til styring af projektarbejde i grupper skal have viden om udvalgte idrætsfaglige problemstillinger skal have viden om udvalgte metoder indenfor samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora skal have viden om udvalgte videnskabsteoretiske paradigmer indenfor samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora Færdigheder skal kunne identificere og formulere idrætsfaglige problemstillinger skal kunne søge og behandle idrætsfaglig information skal kunne begrunde valg af kvantitative og kvalitative metoder til indsamling og analyse af data relateret til en given idrætsfaglig problemformulering skal kunne tilrettelægge en undersøgelse af en konkret idrætsfaglig problemstilling skal kunne anvende konkrete redskaber og principper til planlægning og styring af et problemorienteret projektarbejde. Skal kunne anvende teorier og metoder til understøttelse af egen og andres læreproces i et problemorienteret projektarbejde Kompetencer skal kunne reflektere over brug af udvalgte videnskabsteoretiske paradigmer indenfor samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora skal kunne indgå i teambaserede læreprocesser skal kunne reflektere over egen læring og egne læringsbehov skal kunne evaluere læringsudbytte af et problembaseret projektarbejde og påpege eventuelle behov for ændringer. Undervisningsform: Undervisningen tilrettelægges som en kombination af forelæsninger, workshops med studenterfremlæggelser samt gruppekonsultationer. Der kan tages udgangspunkt i konkrete idrætsfaglige cases. Prøveform: Skriftlig intern prøve, i form af en individuel læringsportfolio der afleveres ved semestrets afslutning. Aktiv deltagelse i obligatoriske studenterfremlæggelser på modulet er en forudsætning for at få den individuelle læringsportfolio bedømt. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 12

Titel: Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv)/ Sports Sociology Practice and Theory (Outdoor Activities). Forudsætninger: Mål: Optagelse på BSc. Idræt At give den studerende praktisk erfaring samt en grundlæggende viden om og forståelse for friluftsliv samt en teoretisk indsigt i friluftsliv som pædagogisk middel og bevægelsesform. At de studerende får viden om sociologiske teorier der beskriver rammerne for det senmoderne samfund samt indsigt i befolkningens idrætsvalg. At de studerende kan placere friluftliv og friluftsaktiviteter i denne udvikling. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om: Befolkningens idrætsvaner og udviklingen i friluftslivsaktiviteter Grundlæggende idrætssociologiske teorier og metoder (Giddens og Bourdieu) Idrættens organisering i Danmark herunder organiseringen af friluftslivet. Forskellige idrætstyper og motiver til deltagelse. Regler for friluftsliv og naturbenyttelse Færdigheder skal kunne arbejde med cases skal kunne etablere en lejr skal kunne orientere efter kort og kompas skal kunne færdes sikkert på vandet i forskellige fartøjer i lukket farvand skal kunne udfører basale klatrefærdigheder Kompetencer skal have evne til at sætte valget af friluftsliv hos forskellige aktører ind i en idrætssociologisk forståelses ramme og perspektivere til andre aktivitetsformer. skal have evne til at placere friluftlivet i en organisatorisk ramme og perspektivere til andre samfundsområder. skal have evne til at formulere og udføre korte specifikke friluftslivsaktiviteter for en særlig målgruppe. Undervisningsform: Kurset har som udgangspunkt en adskillelse af den teoretiske og praktiske del, men i de enkelte kursusgange vil der blive refereret til begge fagområder. Undervisningen er en kombination af praktisk friluftsliv med teoretiske vinkler og sammenkoblingen af disse herimellem. Ydermere vil teorien blive koblet med andre idrætsaktiviteter, for at sætte idrætssociologi i et bredere perspektiv. Den praktiske del vil være friluftsaktiviteter i naturen, der vil blive koblet med det teoretiske vha. forelæsninger, gruppebaseret casearbejde og fremlæggelser. 13

Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 14

Titel: Forudsætninger: Mål: Anatomi, fysiologi og sundhed/ Anatomi, Physiology and Health Optagelse på B.sc. Idræt Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om: Sundhedsbegreberne og sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed. Sundhed i en samfundsmæssig udviklingskontekst. Anbefalingerne om fysisk aktivitet i relation til forskellige grupper i samfundet. Generel ledlære. Anatomi af led, skelet og muskler omkring udvalgte led og dele af skelettet. Cellens fysiologi. Udvalgte humane organsystemers fysiologi. Næringsstoffer og deres fordøjelse. Energistofskiftet i hvile og under fysisk arbejde. Færdigheder De studerende skal kunne: Arbejde med cases omkring anatomi, fysiologi, fysisk aktivitet og sundhed. Foretage enkle målinger af idræts- og sundhedsrelaterede parametre under hvile og fysisk aktivitet. Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende sundhedsbegreberne og anbefalingerne angående fysisk aktivitet. Anvende sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed i et historisk perspektiv. Tilegne sig ny viden omkring anatomi til at bruge anatomiske betegnelser i beskrivelse af muskler, led og dele af skelettet der indgår i en simpel bevægelse. Undervisningsform: Undervisningen kan indeholde forelæsninger, opgaveregning, casearbejde og feltarbejde. Prøveform: Mundtlig eller skriftlig intern prøve. 7 trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 15

Titel: Forudsætninger: Mål: Læringsteori i praktisk idræt (boldspil)/ Learning Aspects on Sport Practice (Ball Games) Optagelse på Bsc. Idræt Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Karakteristika ved forskellige boldspil Grundlæggende tekniske elementer i udvalgte boldspil Grundlæggende taktiske elementer i udvalgte boldspil Mentale elementer i udvalgte boldspil Læringsteoretiske paradigmer Didaktik og fagdidaktik Færdigheder De studerende skal kunne Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte boldspil. Udarbejde boldspilsøvelser med udgangspunkt i forskellige læringsteoretiske tilgange Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i boldspil. Vælge hensigtmæssige læringsteoretiske tilgange i forhold til den konkrete kontekst Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation Formidle konkrete læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper. Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende. Reflektere over egen læring Reflektere over og forstå boldspillenes særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange Reflektere over og forstå boldspillenes muligheder og begrænsninger i et didaktisk og fagdidaktisk perspektiv Kompetencer De studerende skal kunne: anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i andre idrætskontekster. indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge tilegne sig ny viden og færdigheder i forløbets undervisning. Perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene Perspektivere læringsteorier til egen læring Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: 16

Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 17

2. semester Titel: Projektmodul 2A Idræt og præstation (Valgmodul)/ Sport and Performance (Elective module) Forudsætninger: Mål: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Forskellige teorier, metoder og strategier til anvendelse ved optimering af kroppens fysiske præstationsevne Hvordan kroppens fysiske præstationsevne kan vurderes gennem målinger og tests Færdigheder De studerende skal kunne: Anvende målinger og tests til at vurdere fysisk præstationsevne. Analysere og vurdere indsamlede data i forhold til relevant teori og derigennem løse det formulerede problem og dokumentere dette i tale og på skrift Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende træningsfysiologisk og biomekanisk teori til at analysere en problemstilling, formulere et problem og opstille en løsningsmetode i relation til optimering af fysisk præstationsevne. Reflektere over indsamlede data samt formidle og diskutere disse med inddragelse af træningsfysiologisk og biomekanisk teori vedr. optimering af fysisk præstationsevne. Tage ansvar for og indgå i samarbejdsrelationer omkring projektdesign, dataindsamling, analyse og formidling af resultater. Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til optimering af fysisk præstationsevne. Undervisningsform: Projektarbejdet omfatter: Valg af en problemstilling med relation til projektenhedens tema Udarbejdelse af en projektrapport, der præsenterer en afgrænsning af projektets problemstilling, teorigrundlag, problemformulering og hypotese(r), indsamling af og analyse af data/information, analyser, diskussion, konklusioner og perspektivering Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Prøveform: Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 18

Titel: Forudsætninger: Mål: Projektmodul 2B - Idræt og talentudvikling (Valgmodul)/ Talent Development in Sports (Elective module) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Samfundsmæssige samspil mellem eliteidræt, talentudvikling og breddeidræt. Talentdefinitioner og paradigmer Talentudviklingsmodeller og teorier De studerende skal have forståelse for: Talentudviklingspradigmers betydning for udvikling af talenter. Anerkendte teorier og modeller der knytter sig til talentudvikling og ekspertpræstationer Eliteidrættens organisering internationalt og i Danmark. Færdigheder De studerende skal kunne: Anvende relevante teorier og/eller modeller ift. Talentudvikling og/eller ekspertpræstationer. Analysere og vurdere indsamlet empiri ift. relevante teorier og metoder. Diskutere talentudviklingsparadigmer og teorier ift. indsamlet empirisk information Forholde sig selvstændigt til eliteidrættens betydning for samfundet og idrætten. Reflektere over samspillet mellem eliteidrætten og talentudviklingens rolle i samfundet. Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende teorier og/eller modeller til at beskrive hvorledes menneskets præstationsevne kan udvikles og optimeres indenfor en humanistisksamfundsvidenskabelig kontekst. Tage ansvar for og indgå i samarbejdsrelationer omkring projektdesign, dataindsamling, analyse og formidling af resultater. Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til talentudvikling. Undervisningsform: Projektarbejdet omfatter: Valg af en problemstilling med relation til projektenhedens tema Udarbejdelse af en projektrapport, der præsenterer en afgrænsning af projektets problemstilling, teorigrundlag, problemformulering og hypotese(r), indsamling af og analyse af data/information, analyser, diskussion, konklusioner og perspektivering Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. 19

Prøveform: Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 20

Titel: Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter)/ Biomechanics Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities) Forudsætninger: Mål: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Vektor- og integralregning som forudsætning for teoretisk forståelse af biomekaniske principper Biomekaniske principper i vand og på land, herunder Kræfter og kraftmomenter Fritlegeme-diagrammer og ligevægt Kinematik Stivlegeme-kinematik Materialer og elasticitet De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter Elementskift Vejrtrækning Balance Bevægelse Forståelses- og refleksionsfeltet Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder De studerende skal kunne Bevæge sig sikkert og fortroligt i vand. Indgå og gennemføre en konkurrence i vand. Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer De studerende skal kunne: anvende udviklet viden og færdigheder inden for vandaktiviteter i andre idrætskontekster. Vurdere aktiviter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse Perspektivere biomekaniske pricipper til andre idrætskontekster 21

Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 22

Titel: Forudsætninger: Mål: Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Karakteristika ved forskellige atletik discipliner Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner Fysiologien ved forskellige atletik discipliner Og forståelse af fysiologien af de relevante organsystemers funktion, samspil og respons ved fysisk aktivitet. Og forståelse af de fysiologiske resultater af akut og kronisk fysisk aktivitet. Færdigheder De studerende skal kunne Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte atletik discipliner Udarbejde atletik-øvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi Udarbejde træningsprogrammer der øger præstationsevnen i forskellige fysiske aktiviteter. Give råd og vejledning om resultatet af træning og fysisk aktivitet, både i forbindelse med fysisk præstationsevne og i sundhed og rehabilitering. Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende og perspektivere viden og færdigheder indenfor atletik i andre idrætskontekster. Kunne perspektivere træningsfysiologien til andre idrætsgrene Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 23

Titel: Forudsætninger: Mål: Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik)/ Social science Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre De studerende skal kunne placere og problematisere den nuværende kropskultur i en historisk og sociologisk ramme. De studerende skal kunne placere og perspektivere dansk elitesportspolitik i en historisk ramme samt kunne analysere talentudvikling i et bredt perspektiv. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om: Kropskulturens historiske udvikling med særligt fokus på traditioner, og værdier samt kropsopfattelser og udtryk i det senmoderne samfund Dopingkulturens bagrund og nuværende figuration. Forskellige talentudviklingsparadigmer Kropsfænomenologi og sportificering Fittneskultur og kropsdyrkelsen Udviklingen fra klubkultur til subkultur. Fra foreningsidræt til gadeidræt Idrættens dannelsesmæssige kvaliteter Generelle stilarter indenfor springgymnastik, redskabsgymnastik rytmisk gymnastik og dans Dansens mange perspektiver og udtryksformer Labans bevægelsesteorier Krop, leg og læring Færdigheder At anvende forskellige analysemetoder der kan synliggøre talentudviklingsmiljøers potentialer. Gymnastiske færdigheder og tidstypiske bevægelsesformer i tidligere og nutidig kultur / subkultur (fra springgymnastik til parcour) Udføre grundlæggende former for traditionelle og også nyere former for dans og rytmisk gymnastik Skabe lege og bevægelsesaktiviteter med forskellige funktioner og formål i relationsarbejde og formidling Planlægge, gennemføre og evaluere træningøvelser og - programmer indenfor musikopvarmning, fysisk grundtræning til musik, fittnes, aerobic, dance, m.m. og med sigte på forskellige målgrupper Fremvise forskellige former for performane og iscenesættelse indenfor såvel dans som gymnastik, med fokus på kropsligt udtryk / nonverbal kommunikation Udføre tværdisciplinære idrætslige aktiviteter som Bold og dans 24

Udføre og konstruere drama-ekspressive aktiviteter og kropsteater på baggrund af udtryksmæssige aktiviteter / nonverbal kommunikation, improvisation m.v. Reflektere over egen læring Reflektere over idrættens betydning og værdi i relation til individ, institution og samfund Reflektere over og forstå idrættens betydning i relation til moderniteten, subjektiviseringen og globaliseringen Reflektere over begreber som Kampen, legen, dansen og fordybelsen Reflektere over dansens og gymnastikkens mange udtryksformer Reflektere over æstetikbegrebet i relation til dans og behændighed til musik Reflektere over praktisk musiske læringsformer, proces og produkt Reflektere over motivationsformer i forhold til selve formidlerrollen og underviserens personlighedsmæssige kompetencer i relationsarbejdet. Reflektere over og forstå gymnastikkens og dansens særlige kulturbestemte formidlingsformer og underviserrollen i tilknytning hertil. Reflektere over idrætsformidlerens rolle som kulturbærer og kulturskaber Reflektere over og forstå gymnastikkens og dansens muligheder og begrænsninger i et didaktisk og fagdidaktisk perspektiv. Kompetencer Kunne perspektivere og problematisere kropskulturen i en moderne kontekst. Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og kropskultur og være i stand til at transformere disse over i andre bevægelsesrum / idrætsrum. indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer tilegne sig ny viden og færdigheder gennem kreative læringsprocesser. Perspektivere gymnastik, dans og kropskultur i bredere samfundsmæssigt perspektiv Perspektivere egen læring. Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. 25

Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 26

3. semester Titel: Forudsætninger: Mål: Projektmodul 3 Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden skal have grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motorisk læring manisfesterer sig i nervesystemet, herunder hvilke neuronale mekanismer samt hvilke dele af nervesystemet, der er involveret i de motoriske læringsprocesser. skal have en grundlæggende neurofysiologisk og biomekanisk viden om og kvalitativ forståelse af bevægelsers mekanik og motoriske styring.. skal have en grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk viden om og forståelse af forskellige læringsstrategier relevante for motorisk læring. skal have en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem nervesystemets funktion og effektiv motorisk læring Færdigheder skal kunne anvende læringsteoretisk og idrætsdidaktisk viden til at opstille forskellige typer af læringsforløb i forbindelse af motorisk læring af nye bevægelser. skal kunne anvende simple kvantitative metoder til at dokumentere progressionen i et motorisk læringsforløb. skal kunne vurdere effekten af motorisk læring både i en neuromekanisk kontekst samt i en læringsteoretisk / idrætsdidaktisk kontekst. Kompetencer skal selvstændigt kunne tilegne sig ny og avanceret læringsteoretisk/idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden. skal kunne tilrettelægge og udføre undervisning indenfor idrættens praksisdiscipliner udfra grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden og forståelse skal kunne rådgive på et læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk grundlag i forbindelse med aktiviteter hvori der indgår motorisk læring. Undervisningsform: Projektarbede med vejledning. Projektet indledes med at hver projektgruppe i samarbejde med vejlederen skal vælge en relativt kompliceret bevægelsesfærdighed, som gruppens medlemmer enten selv skal lære eller som gruppens medlemmer træner med en udvalgt gruppe af personer. Projektet bør omfatte følgende emner afgrænset i forhold til den opstillede problemstilling: en karakteristik af den valgte bevægelsesfærdighed og dens koordination ud fra en biomekanisk og en neuro-motorisk synsvinkel 27

dokumentation af de praktiske trænings- og læringsmetoder, der anvendes, samt en sammenligning med teoretiske læringsmodeller. En beskrivelse af læringsprocessen i relation til nerve-muskelskeletsystemets funktion Kvalitativ og/eller kvantitativ dokumentation af læringsforløbet ved hjælp af udvalgte parametre og eventuelt en evaluering af de basale motoriske egenskaber i relation til den individuelle læringsevne. Diskussion af de(n) valgte læringsmetode(r) samt eventuelle alternative indlæringsmetoder i relation til deres effektivitet. Prøveform: Mundtlig, intern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 28

Titel: Forudsætninger: Mål: Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden Vidensfeltet: De studerende skal have grundlæggende viden om samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer formidling ift. bevægelsesudvikling i vandaktiviteter sensomotorik og feedback mentale elementer i udvalgte discipliner Forståelses og refleksionsfeltet: forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. forstå sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Færdigheder De studerende skal kunne bevæge sig energi-økonomisk i vand. planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter. udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori. udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik. diskutere læringsteoretiske og psykologiske problemstillinger. reflektere over egne og andres psykologiske processer. reflektere over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. reflektere over hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. reflektere over sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Kompetencer De studerende skal kunne: anvende udviklet viden og færdigheder indenfor vandaktiviteter i andre idrætskontekster. indgå i en hensigtsmæssig samarbejdsrelation omkring et udviklingsforløb. vurdere aktiviteter ud fra et psykologiske perspektiv perspektivere kognitive problemstillinger til andre idrætskontekster Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. 29

Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 30

Titel: Forudsætninger: Mål: Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil)/ Biomechanics Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Korrekte definitioner af energi, arbejde, effekt og virkningsgrad. Det funktionelle princip bag kinetiske kæder, svingsløjfer og segmentenergier Korrekte definitioner af dynamik og impuls samt disses anvendelser i forbindelse med hop, balance og stødfænomener. Definitionerne af impulsbevarelse og restitutionskoefficient. Centrale begreber fra strømningslæren som Reynolds tal, viskositet, turbulens, strømningsmodstand, drag- og liftkoefficienter og Magnuseffekt. Anvendelse af computere til simulering af biomekaniske fænomener Biomekanisk perspektiv på tekniske elementer i boldspil Biomekanikkens relevans i forhold til teknikudvikling i forskellige boldspil Biomekanikkens betydning for didaktiske overvejelser ved teknikundervisning i boldspil Færdigheder De studerende skal kunne: Udføre beregninger omfattende relationer mellem energi, arbejde, effekt og virkningsgrad. Udføre beregninger af stødfænomener indeholdende hastigheder, masser og restitutionskoefficienter. Vurdere om strømninger er laminare eller turbulenter. Estimere luftmodstand og lift på flyvende objekter. Udvikle simple regneark til simulering af fænomener, som udvikler sig i tiden. Koble biomekanisk viden til teknikudvikling i boldspil Udføre tekniske elementer i boldspil i biomekanisk korrekte bevægelser Udarbejde tekniske boldspilsøvelser med fokus på biomekanisk perspektiv Vælge hensigtsmæssige biomekaniske tilgange i forhold til den konkrete boldspilssituation Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte biomekaniske redskaber i konkrete boldspils kontekster Formidle konkrete biomekaniske problemstillinger indefor boldspil i relevante kontekster Diskutere boldspil og biomekaniske aspekter af disse, med undervisere, medstuderende og andre relevante aktører Kompetencer 31

De studerende skal kunne: Anvende viden om energi, arbejde, effekt og virkningsgrad til vurdering af idrætspræstationer. Anvende viden om kinetiske kæder til formidling af slag- og sparketeknikker. Anvende viden om impuls, stødfænomener og restitutionskoefficient til formidling af teknikker vedrørende hop, balance samt slag- og sparketeknikker. Anvende viden om strømninger til formidling af teknik i boldspil og forklaring af almindelige fænomener vedrørende flyvende bolde. Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i et biomekanisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster. Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge. Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold. Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 32

Titel: Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Forudsætninger: Mål: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden have en grundlæggende viden om og forståelse af det neuroanatomiske og neurofysiologiske grundlag for humane bevægelser specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes den neuromuskulære kontrol af humane bevægelser er organiseret specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse have en grundlæggende viden om og forståelse af de mekanismer der ligger til grund for motorisk indlæring og hukommelse specifik i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motoriske og indlæringsmæssige forhold påvirkes af kognitiv og emotionel status specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse Færdigheder Koble neurofysiologisk viden til teknikudvikling i gymnastik, dans og kropsbeherskelse Anvende teori vedr.: (i) associativ hukommelse, (ii) det sensoriske og det motoriske system, (ii) læring og hukommmelse i praksis i forbindelse med undervisning i dans og gymnastik. Udføre tekniske elementer i gymnastik, dans og kropsbeherskelse i korrekt set ud fra neuro-motorisk perspektiv. Udarbejde tekniske øvelser indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse med fokus på nervesystemets funktion Vælge hensigtsmæssige neurofysiologiske tilgange i forhold til den konkrete situation indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte neurofysiologiske redskaber i konkrete gymnastik, dans og kropsbeherskelse kontekster Formidle konkrete neurofysiologiske problemstillinger indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i relevante kontekster Diskutere gymnastik, dans og kropsbeherskelse og neurofysiologiske aspekter af disse, med undervisere, medstuderende og andre relevante aktører Kompetencer Forbedre læreprocesserne ved praktiske aktiviteter (dans og gymnastik) ved at anvende avanceret videnskabelig baggrund I forhold til associativ hukommelse, det sensoriske og det motoriske system samt læring og hukommelse. Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i et neurofysiologisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster. Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge. 33

Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold. Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 34

4 semester Titel: Forudsætninger: Mål: Projektmodul 4 - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Læringsteoretiske paradigmer og læringsteorier. Didaktisk teori og didaktiske modeller. Undervisningsprincipper og undervisningsmetoder. De studerende skal have forståelse for: Læringsteoretiske overvejelsers betydning for didaktiske valg. Potentialet i forskellige læringstilgange i forhold til læringsudbyttet. Forskellighed som et grundvilkår i forbindelse med undervisning og formidling. Færdigheder De studerende skal kunne: Analysere og vurdere idrætspraksis ud fra et læringsteoretisk perspektiv. Anvende læringsteori og didaktisk teori som redskaber i undervisnings og formidlingskontekster. Forberede, gennemføre og evaluere idrætspraksis. Forholde sig selvstændigt til, og reagere på skiftende omstændigheder i konkrete undervisningssituationer. Diskutere og formidle konkrete idrætsdidaktiske og læringsteoretiske problemstillinger i forhold til medstuderende, undervisere og andre relevante aktører. Indsamle, analysere og vurdere empiri ift. relevante teorier og metoder Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende tilegnet læringsteoretisk og didaktisk viden og færdigheder i andre idrætslige og ikke-idrætslige undervisnings og formidlingssammenhænge. Tage ansvar for, og indgå i samarbejdsrelationer omkring formidling og undervisning, baseret på læringsteoretiske og didaktiske overvejelser. Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til undervisning og formidling, igennem deltagelse i nye og ukendte aktiviteter. Undervisningsform: Projektet omfatter 2 dele: 1. En praktisk teoretisk-teoretisk del, hvor projektgruppen gennemfører et undervisningsforløb i en specifik målgruppe, med udgangspunkt i en, på 35