Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag"

Transkript

1

2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag Aalborg Universitet September 206 Campus Aalborg

3 Forord I medfør af lov 26 af 8. marts 205 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i idræt. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelserne og tilhørende Eksamensordning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

4 Indholdsfortegnelse KAPITEL : STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV. 3. Bekendtgørelsesgrundlag 3.2 Fakultetstilhørsforhold 3.3 Studienævnstilhørsforhold 3.4 Censorkorps 3 KAPITEL 2: OPTAGELSE, BETEGNELSE, VARIGHED OG KOMPETENCEPROFIL 4 2. Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil 4 KAPITEL 3: UDDANNELSENS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE 6 MODULBESKRIVELSER 9. SEMESTER 9 2. SEMESTER 4 3. SEMESTER SEMESTER 2 KAPITEL 4: IKRAFTTRÆDELSE, OVERGANGSREGLER OG REVISION 22 KAPITEL 5: ANDRE REGLER Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Eksamensregler Dispensation Afslutning af kandidatuddannelsen Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Uddybende information 23

5 Kapitel : Studieordningens hjemmel mv.. Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i idræt er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr. 520 af 6. december 203 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 670 af 9. juni 204 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 258 af 8. marts 205 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 4 af 3. februar 205 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer..2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet..3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under.4 Censorkorps Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for idræt.

6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2. Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i idræt forudsætter en bacheloruddannelse i idræt eller tilsvarende. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Et-fagsuddannelsen (se tabel ) Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i idræt. Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Sport Science. To-fagsuddannelsen med idræt som centralt fag (se tabel 2) Kandidatuddannelsen med sidefag i idræt giver ret til betegnelsen cand.scient i idræt og [sidefag] To-fagsuddannelsen med idræt som sidefag (se tabel 3) Kandidatuddannelsen med sidefag i idræt giver ret til betegnelsen cand.scient i [centralt fag] og idræt 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Et-fagsuddannelsen Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 20 ECTS. To-fagsuddannelsen med idræt som centralt fag Kandidatuddannelsen er en 2,5-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 50 ECTS, hvoraf 75 ECTS læses på idræt (det centrale fag), og 75 ECTS læses på sidefaget. To-fagsuddannelsen med idræt som sidefag Kandidatuddannelsen er en 2,5-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 50 ECTS, hvoraf 75 ECTS læses på det centrale fag og 75 ECTS læses på idræt (sidefaget). 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

7 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Et-fagsuddannelsen To-fagsuddannelsen med idræt som centralt fag To-fagsuddannelsen med idræt som sidefag Viden Har viden på højeste niveau af international forskning indenfor flere af følgende fagområder: Arbejds-/træningsfysiologi (***) Motorisk kontrol i relation til træning (*) Læring, motivation og coaching (*) (**) Talentudvikling på differentierede niveauer (*) Sundhedsfremmende tiltag i relation til idræt (*) En kandidat med sidefag i idræt har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige områder: Færdigheder Anatomi og Fysiologi Biomekanik Læringsteori og didaktik Psykologi og coaching Kulturelle og samfundsmæssige forhold Neurofysiologi Kan indenfor flere af ovenstående fagområder: Anvende og integrere videnskabelige metoder og redskaber til forskning Evaluere og vælge videnskabelige teorier og metoder og identificere videnskabelige problemer Formidle problemer, metoder og resultater videnskabeligt En kandidat med sidefag i idræt kan anvende metoder, redskaber og generelle færdigheder fra ovennævnte fagområder til identificering og analyse af problemstillinger, der vedrører fysisk aktivitet og indlæring af motoriske færdigheder. Desuden har en kandidat med sidefag i idræt en idrætsdidaktisk viden inden for følgende praksisområder: dans, gymnastik, boldspil, svømning, atletik og friluftsliv. Den idrætsdidaktiske viden gør det muligt at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og/eller træningsforløb indenfor de En kandidat med sidefag i idræt kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante tiltag med inddragelse af følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige aspekter. En kandidat med sidefag i idræt kan skriftligt og mundtligt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsog/ eller træningsforløb omhandlende fysisk aktivitet.

8 Kompetencer Kan identificere problemstillinger og finde løsninger i komplekse situationer Kan initiere og indgå i samarbejdsrelationer med interne og/eller eksterne samarbejdspartnere på tværs af fagområder med henblik på at udvikle innovative løsninger Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering En kandidat med sidefag i idræt kan håndtere og indgå i trænings-, undervisnings- og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. En kandidat med sidefag i idræt kan tage ansvar for planlægning og afvikling af undervisning i gymnasier, højskoler, efterskoler mv. En kandidat med sidefag i idræt kan selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med uddannelses- og sundhedsfagligt personale i trænings-, undervisnings- og udviklingssituationer. En kandidat med sidefag i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for udvalgte idrætsfaglige læringsmiljøer. (*) Kandidater vil enten opnå primært teknisk-naturvidenskabelig viden eller humanistisk viden alt efter hvilke valgfag de studerende vælger. (**) undtagen coaching (***) For tofagsuddannelsen med idræt som centralt fag er det Effekter af styrke og powertræning

9 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studie. Et modul er et fagområde eller en gruppe af fagområder, der har som mål at give den studerende faglige kvalifikationer indenfor en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-pog som afsluttes med en eller flere prøver indenfor bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: projektarbejde case-baseret arbejde forelæsninger workshops opgaveløsning feedback fra undervisere og medstuderende faglig refleksion over egen praksis Uddannelsens opbygning understøtter, at den enkelte studerende kan vælge at profilere sin kandidatuddannelse i henholdsvis en human/samfundsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig retning gennem valg af projektmodul på første semester og kursusmodul på andet semester, men sikrer samtidig gennem obligatoriske kursusmoduler at alle idrætsstuderende opnår indsigt i begge videnskabelige retninger. Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

10 Tabel. Uddannelsesoversigt for et-fagsuddannelsen Sem. Modul ECTS Bedømmelse Prøve. Et af følgende moduler vælges: 5 7-trinsskala Intern Projektmodul a (NAT): Præstation og træningsprogrammer /Performance and Training eller Projektmodul b (HUM): Fysisk aktivitet: Motion, sport eller idræt?/ Physical Activity: Exercise, Sport or Physical Education? Effekter af udholdenhedstræning/ 5 B/IB Intern Effects of Endurance Training Motivation, identitet og kultur i idræt/ 5 B/IB Intern Motivation, Identity and Culture in Sport and Physical Education Motivation, læring og fysisk træning for grupper 5 B/IB Intern med særlige forudsætninger og behov/ Motivation, Learning and Physical Training for Groups with Special Conditions 2. Træning med henblik på talentudvikling 5 7-trinsskala Ekstern eller sundhedsfremme/ Training in the Light of Talent Development and Health Promotion Effekter af styrke- og power- træning/ 5 B/IB Intern Effects of Strength- and Power-training Coaching og anerkendelses betydning for 5 B/IB Intern individ og fællesskab/ Coaching and Acknowledgement Meaning for Individuals and Groups Et af følgende moduler vælges: 5 B/IB Intern Valgmodul 2a: Organisering af talentudvikling og sundhedsfremme/ Organisation of Development of Talents and Health Promotion eller Valgmodul 2b: Neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning/ Neuromuscular Adaptations to Exercise and Training 3. Idrætsvidenskab i en samfundskontekst/ 30 7-trinsskala Intern Sports Science in Society 4. Kandidatspeciale/ 30 7-trinsskala Ekstern Master s Thesis ECTS i alt 20

11 Tabel 2. Uddannelsesoversigt for to-fagsuddannelsen med idræt som centralt fag Sem. Modul ECTS Bedømmelse Prøve Sidefag 30 *) *) 2 Sidefag 30 *) *) 3 **) Sidefag 5 *) *) Effekter af udholdenhedstræning/ 5 B/IB Intern Effects of Endurance Training Motivation, identitet og kultur i idræt/ 5 B/IB Intern Motivation, Identity and Culture in Sport and Physical Education Motivation, læring og fysisk træning for grupper med 5 B/IB Intern særlige forudsætninger og behov/ Motivation, Learning and Physical Training for Groups with Special Conditions 4. Træning med henblik på talentudvikling 5 7-trinsskala Ekstern eller sundhedsfremme (Training in the Light of Talent Development and Health Promotion) Effekter af styrke- og powertræning/ 5 B/IB Intern Effects of Strength- and Power Training Coaching og anerkendelses betydning for 5 B/IB Intern individ og fællesskab/ Coaching and Acknowledgement Meaning for Individuals and Groups Et af følgende moduler vælges: 5 7-trinsskala Ekstern Valgmodul 2a: Organisering af talentudvikling og sundhedsfremme/ Organisation of Development of Talents and Health Promotion Eller Valgmodul 2b: Neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning/ Neuromuscular Adaptations to Exercise and Training 5. Kandidatspeciale 30 7-trinsskala Ekstern Master s Thesis ECTS i alt på centralt fag 75 ECTS i alt på sidefag 75 *) Fag bestemmes af hvilket sidefag den studerende vælger. Eksempler på godkendte studieplaner findes på **) Såfremt de 5 ECTS på sidefaget består af kurser, kan projektenheden (valgmodul) erstatte de tre kurser. Ved sidefag hvor der kun kræves 45 ECTS på kandidatdelen planlægges og godkendes et individuelt forløb i samarbejde med studienævnet.

12 Tabel 3. Uddannelsesoversigt for to-fagsuddannelsen med idræt som sidefag Sem Modul ECTS Bedømmelse Prøve. Idræt og motorisk læring Projektmodul Neuromekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuromechanical and Didactical Aspects on Motor Learning Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities) Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil)/ Biomechanics Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games) 5 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik)/ Neurophysiology Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) 5 B/IB Intern 2. Formidling, læring og didaktik i idræt 3. Projektmodul - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil)/ Psychology and Coaching Theory and Practice in Sports (Ball Games) Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics) Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (Dance and Gymnastics) Valgfrie moduler der skal vælges mellem et 5 ECTS projektmodul eller 3 kursusmoduler af 5 ECTS (se også *) 5 7-trinsskala Ekstern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 5 Centralt fag 5 4. Centralt fag Centralt fag (speciale) 30 Centralt fag i alt 75 Sidefag i idræt i alt 75 (*) På uddannelsens 3. semester skal der vælges valgmoduler svarende til 5 ECTS, hvilket vil muliggøre specialisering eller fordybelse enten indenfor det samfundsvidenskabelige/humanistiske område eller

13 indenfor det naturvidenskabelige område. Valgmodulerne skal være på kandidatniveau og skal vælges fra Studieordning for Idræt på kandidatniveau eller fra Studieordning for Idrætsteknologi på kandidatniveau under. Modulbeskrivelser Titel Projektmodul a (valgmodul) Præstation og træningsprogrammer (Performance and Training) Mål I projektmodulet skal de studerende med udgangspunkt i teorier eller teoretiske modeller forankret i relevant litteratur på højt internationalt niveau kunne diskutere og vurdere eksempler på idrætsfaglige træningsprogrammer. Eksemplerne de studerende arbejder med kan enten have form af casestudier, felttest eller laboratorieforsøg. Studerende som gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for hvordan analyse af fysiske arbejdskrav til udvalgte idrætsdiscipliner eller motionsaktiviteter kan gennemføres Kan forklare hvorledes udvalgte tests og målemetoder kan bruges til at evaluere specifikke aspekter af et individs fysiske kapacitet Kan forklare hvorledes disciplinspecifikke træningsprogrammer og andre interventioner baseret på arbejdskrav og kapacitetskrav, kan forbedre fysisk præstationsevne Forstår videnskabelige kommunikationsprocesser relateret til konferencepræsentationer og publicering af videnskabeligt materiale i peer-reviewede tidsskrifter Færdigheder: Kan analysere fysiske arbejds- og kapacitetskrav til udvalgte idræts- og motionsaktivitet baseret på basal biomekanisk viden og den nyeste arbejds- og træningsfysiologiske viden Kan udføre laboratorie- og/eller felttests af udvalgte variable med relevans for arbejdskravs- og kapacitetsanalyse (eller interventioner) Kan formidle projektarbejdets resultater i form af et abstract, en artikel og en poster i henhold til anerkendt videnskabelig praksis Kan strukturere en mundtlig præsentation af et videnskabeligt arbejde Kan strukturere dokumentation af forsøg i henhold til videnskabelig praksis Kompetencer: Kan på et videnskabeligt grundlag vurdere sammenhænge mellem fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og træning samt andre interventioner Kan kritisk reflektere over den anvendte litteratur og identificere relevante videre undersøgelser Kan evaluere strukturer i videnskabelige præsentationer Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Er angivet i Fællesbestemmelserne

14 Titel Mål Projektmodul b (valgmodul) Fysisk aktivitet: Motion, sport eller idræt? (Physical Activity: Exercise, Sport or Physical Education?) I projektmodulet skal de studerende med udgangspunkt i teorier eller teoretiske modeller forankret i relevant litteratur på højt internationalt niveau kunne diskutere og vurdere eksempler på fysisk aktivitet. Eksemplerne de studerende arbejder med kan enten have form af casestudier eller feltobservationer. Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan generelt redegøre for de kontekster, hvori fysisk aktivitet foregår samt den kulturelle sammenhæng som fysisk aktivitet indgår i Kan redegøre for lærings- og/eller motivationsteorier der er anvendelige i givne sammenhænge Kan teoretisk redegøre for sammenhæng mellem fysisk aktivitet, motivation og/ eller læring i en konkret kontekst Kan redegøre for videnskabelige kommunikationsprocesser relateret til konferencepræstationer og publicering af videnskabeligt materiale i peerreviewede tidsskrifter Kan redegøre for kvalitative metoder, deres brug og deres begrænsninger Færdigheder: Kan analysere og/eller udforme forløb, hvori fysisk aktivitet indgår som en væsentlig del i form af motion, sport eller idræt Kan analysere kulturelle aspekter i en kontekst hvori fysisk aktivitet indgår Kan argumentere for hvilke konsekvenser en given fysisk aktivitet har for individers eller gruppers motivation og/eller læring Kan formidle projektarbejdets resultater i form af et abstract, en artikel og en poster i henhold til anerkendt videnskabelig praksis Kan strukturere en mundtlig præsentation af et videnskabeligt arbejde Kan strukturere dokumentation af forsøg i henhold til videnskabelig praksis Kompetencer: Kan udvælge, anvende og forholde sig kritisk til relevante teoretiske modeller der kan belyse sammenhæng mellem motivation, læring og fysisk aktivitet Kan forholde sig kritisk til metodevalget i projektarbejdet Kan kritisk reflektere over den videnskabelige formidling af eget projektarbejde Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Er angivet i Fællesbestemmelserne

15 Titel Forudsætninger Mål Effekter af udholdenhedstræning (Effects of Endurance Training) Mdoulet bygger videre på viden opnået i basal anatomi, fysiologi og arbejdsfysiologi. Studerende som gennemfører modulet: Viden: Kan detaljeret redegøre for hvorledes organsystemerne tilpasser sig både anatomisk (strukturelt) og fysiologisk (funktionelt) til udholdenhedstræning Kan forklare hvorledes organsystemernes tilpasninger til udholdenhedstræning influerer på den fysiske præstationsevne Kan redegøre for de vigtigste sundhedsmæssige strukturelle og funktionelle effekter af udholdenhedstræning Færdigheder: Kan anvende eksisterende forskningsbaseret viden til at analysere observerede effekter af udholdenhedstræning Kan analysere og kritisk vurdere relevant videnskabelig litteratur med hensyn til validitet og reliabilitet Kan selvstændigt tilegne sig ny forskningsbaseret viden vedrørende fysiologiske effekter af udholdenhedstræning Kan vurdere effekter af udholdenhedstræning i relation til optimering af fysisk præstationsevne, generel fysisk form samt fysisk rehabilitering Kompetencer: Kan på en videnskabelig baggrund evaluere programmer for udholdenhedstræning med det formål at optimere fysiologiske adaptationer og fremme fysisk præstation Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig eller skriftlig prøve Er angivet i Fællesbestemmelserne

16 Titel Mål Motivation, identitet og kultur i idræt (Motivation, Identity and Culture in Sport and Physical Education) Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for udvalgte motivationsteorier, der er anvendelige indenfor idrætsfeltet Kan forklare udvalgte kultur- og identitetsteorier, deres samspil samt relation til idræt. Kan forklare sammenhænge mellem de teoretiske retninger indenfor motivation og læring samt deres relationer til samfundsmæssige paradigmer Færdigheder: Kan analysere en given case med henblik på at identificere motiverende faktorer Kan analysere kulturelle aspekter i relation til forskellige idrætskontekster Kan analysere identitetsdannelse i relation til forskellige idrætskulturelle sammenhænge Kompetencer: Kan forholde sig kritisk til præsenterede teorier og deres praktiske anvendelse i forhold til idrætsfeltet Kan udvælge og kombinere viden fra de præsenterede teorier og på et kvalificeret grundlag diskutere handlemønstre i en given kontekst Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig eller skriftlig prøve Er angivet i Fællesbestemmelserne

17 Titel Motivation, læring og fysisk træning for grupper med særlige forudsætninger og behov (Motivation, Learning and Physical Training for Groups with Special Conditions) Mål De studerende skal lære at arbejde tværvidenskabeligt med udgangspunkt i et antal cases, de bliver præsenteret for. De enkelte cases præsenteres fra både fra en humanvidenskabelig og en naturvidenskabelig synsvinkel. Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for forskellige gruppers forudsætninger, behov og handlemuligheder i relation til fysisk træning Kan redegøre for forskellige teorier, der anskuer læring i krydsfeltet mellem det kropslige og det kognitive Kan forklare samspillet mellem fysisk træning, læring og motivation Færdigheder: Kan analysere og argumentere for samspillet mellem fysisk træning, læring og motivation med henblik på rådgivning af grupper eller personer med særlige forudsætninger og behov Kan foretage en behovsanalyse for grupper eller individer med særlige forudsætninger med henblik på at sammensætte træningsforløb der understøtter gruppens psykiske velvære Kompetencer: Kan perspektivere en given problemstilling ud fra forskellige videnskabelige synsvinkler Kan på et videnskabeligt grundlag vurdere et træningsforløb til grupper og individer med særlige forudsætninger i relation til motivation og læring Prøveform Vurderingskriterier Skriftlig eller mundtlig prøve Er angivet i Fællesbestemmelserne

18 Titel Træning med henblik på talentudvikling eller sundhedsfremme (Training in the Light of Talent Development and Health Promotion) Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået på uddannelsens. semester. Mål I projektmodulet skal de studerende teoretisk, empirisk og analytisk fordybe sig i forskellige vidensområder, der er relateret til idrætstræning, talentudvikling eller sundhedsfremmende tiltag. Projektet kan enten baseres på tværfaglig viden eller funderes i hhv. human- eller naturvidenskab indenfor flere områder. Projektarbejdet på 2. semester skal være forankret i empirisk arbejde der udføres i laboratorium eller i en konkret kontekst, og diskuteres ift. relevante teorier eller teoretiske modeller. Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan teoretisk redegøre for træning i relation til forskellige kontekster og med forskelligt sigte Kan detaljeret redegøre for kvalitative og/eller kvantitative metoder og deres anvendelse indenfor en given kontekst Kan argumentere for valgte teorier i relation til idrætstræning og enten talentudvikling eller sundhedsfremmende tiltag. Færdigheder: Kan anvende relevante kvalitative og/eller kvantitative metoder til undersøgelser i konkrete kontekster Kan argumentere for hvordan viden indenfor de valgte vidensområder er gensidigt forbundet Kan analysere en given træningsmetode i forhold til de valgte vidensområder Kan diskutere elementer i en træningsmetode/-pas i forhold til enten talentudvikling eller sundhedsfremmende tiltag Kompetencer: Kan forholde sig analyserende og kritisk til samspillet mellem de valgte vidensområder Kan kombinere forskningsbaseret viden indenfor udvalgte vidensområder og på et analytisk grundlag vurdere træning i en given kontekst i relation til enten talentudvikling eller sundhedsfremmende tiltag Prøveform Vurderingskriterier Skriftlig eller mundtlig prøve Er angivet i Fællesbestemmelserne

19 Titel Effekter af styrke- og power-træning (Effects of Strength and Power Training) Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået på uddannelsens. semester. Mål Studerende som gennemfører modulet: Viden: Kan detaljeret redegøre for hvorledes organsystemerne tilpasser sig både anatomisk (strukturelt) og fysiologisk (funktionelt) til styrke- og power-træning. Kan forstå hvorledes organsystemernes tilpasninger til styrke- og power-træning influerer på den fysiske præstationsevne. Kan forstå de vigtigste sundhedsmæssige strukturelle og funktionelle effekter af styrke- og power-træning. Færdigheder: Kan anvende eksisterende videnskabelig information og forskningsbaseret viden til at analysere observerede effekter af styrke- og power-træning. Kan analysere og kritisk vurdere relevant videnskabelig litteratur med hensyn til validitet og reliabilitet Kompetencer: Kan selvstændigt tilegne sig ny forskningsbaseret viden om fysiologiske effekter af styrke- og power-træning. Kan vurdere effekter af styrke- og power-træning i relation til optimering af fysisk præstation, generel fysisk form samt fysisk rehabilitering Kan på et videnskabeligt grundlag diskutere programmer for styrke- og power-træning med det formål at optimere fysiologiske adaptationer og fremme fysisk præstation Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig eller skriftlig prøve Er angivet i Fællesbestemmelserne

20 Titel Coaching og anerkendelses betydning for individ og fællesskab (Coaching and Acknowledgement Meaning for Individuals and Groups) Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået på uddannelsens. semester. Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for forskellige teoretiske tilgange i forhold til individuel coaching og teamcoaching, herunder mulige anvendelser af forskellige modeller for coaching Kan redegøre for anerkendelse som teoretisk begreb Kan redegøre for refleksionsbegrebet med særlig fokus på dette begrebs almene potentiale samt dets anvendelse i coachingprocessen Færdigheder: Kan argumentere for og anvende individuel coaching som et refleksionsskabende redskab i idrætslige kontekster Kan argumentere for og anvende individuel coaching som en anerkendende kommunikationsform Kan planlægge og anvende teamcoaching med henblik på at optimere proces og resultat i et fællesskab Kan identificere og diskutere konkrete problemstillinger med relation til coaching, refleksion og anerkendelse indenfor idræt til relevante målgrupper Kompetencer: Skal kunne udvælge og vurdere metoder ift. coaching, anerkendelse og refleksion i nye og komplekse idrætslige sammenhænge Prøveform Mundtlig eller skriftlig prøve Vurderingskriterier Er angivet i Fællesbestemmelserne

21 Titel Organisering af talentudvikling og sundhedsfremme (valgmodul 2a) (Organisation of Development of Talents and Health promotion elective 2a) Forudsætninger Mål Modulet bygger videre på viden opnået på uddannelsens. semester. Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for nationale såvel som internationale historiske perspektiver på såvel talentudvikling som sundhedsfremmende tiltag Kan forklare udvalgte samfundsfaglige teorier og kan relatere dem til en idrætsfaglig kontekst Kan redegøre for organisatoriske sammenhænge og implikationer i forbindelse med sundhedsfremmende tiltag Kan teoretisk redegøre for talentudvikling i forhold til forskellige organisatoriske niveauer Kan forklare forskelle mellem udvikling, selektion og identifikation som tilgange til organisering af ungdomsidræt Færdigheder: Kan analysere og diskutere udvalgte strategier i relation til organisering af enten talentudvikling eller sundhedsfremme Kan diskutere tilsigtede og utilsigtede konsekvenser for aktører i forbindelse med organisering af hhv. talentudvikling og sundhedsfremmende tiltag Kan diskutere samspillet mellem børn og unges roller i organiseret idrætsdeltagelse i forhold til hhv. talentudvikling og sundhedsfremme Kompetencer: Kan selvstændigt forholde sig kritisk til præsenterede teorier og strategier indenfor hhv. talentudvikling og sundhedsfremme Kan på baggrund af præsenterede teorier vurdere nye tiltag rettet mod talentudvikling og/eller sundhedsfremme Kan perspektivere historisk udvikling til nutidige tendenser i talentudvikling og/eller indenfor sundhedsfremmende tiltag Prøveform Vurderingskriterier Skriftlig eller mundtlig prøve Er angivet i Fællesbestemmelserne

22 Titel Neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning (valgmodul 2b) (Neuromuscular Adaptations to Exercise and Training elective 2b) Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået på uddannelsens. semester. Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan detaljeret redegøre for det neuromuskulære systems anatomi (struktur) og fysiologi (funktion) Kan forklare hvorledes det neuromuskulære system reagerer og tilpasser sig strukturelt og funktionelt, når det påvirkes af fysisk aktivitet og træning Kan specifikt og dybdegående forklare hvordan nervesystemet reagerer og tilpasser sig til fysisk aktivitet og træning, både på supraspinalt niveau (hjerneniveau) og spinalt niveau (rygmarvsniveau) Kan forklare hvorledes fysisk aktivitet og træning kan influere på bevægelsers neuromuskulære kontrol Kan redegøre for målemetoder og procedurer med hvilke neuromuskulære reaktioner og tilpasninger til fysisk aktivitet og træning evalueres og/eller kvantificeres Færdigheder: Kan anvende forskningsbaseret viden/litteratur til at analysere og evaluere neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning Kan kritisk analysere og vurdere relevant videnskabelig litteratur med hensyn til observationers validitet og reliabilitet Kan evaluere validitet og reliabilitet af udvalgte procedurer med hvilke neuromuskulære reaktioner og tilpasninger til fysisk aktivitet og træning kvantificeres Kan analysere og evaluere neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning med hensyn til optimering af fysisk præstation, generel fysisk form og fysisk rehabilitering Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer: Kan selvstændigt tilegne sig ny forskningsbaseret viden og videnskabelige færdigheder vedr. neuromuskulære reaktioner og tilpasninger til fysisk aktivitet og træning Kan på et videnskabeligt grundlag vurdere neuromuskulære tilpasningers betydning for fysisk aktivitet, træning samt optimering af fysisk præstation Mundtlig eller skriftlig prøve Er angivet i Fællesbestemmelserne

23 Titel Idrætsvidenskab i en samfundskontekst (Sports Science in Society) Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået på uddannelsens. og 2. semester. Mål I projektmodulet skal de studerende relatere forskningsbaseret viden til en konkret praksis i en selvvalgt kontekst. De studerende skal så vidt muligt udføre deres projekt i samarbejde med en ekstern virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution. Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for videnskabeligt arbejde der har relevans for den konkrete praksis Kan udvælge og perspektivere teorier og teoretiske modeller med relation til den konkrete praksis Kan detaljeret beskrive den konkrete kontekst, hvori projektarbejdet foregår, og på hvilken måde konteksten relaterer sig til idræt eller anden fysisk aktivitet Færdigheder: Kan analysere konkrete idrætslige problemstillinger i en given kontekst på baggrund af teoretisk viden med relation til idræt Kan forholde sig relationelt og kritisk til den konkrete samarbejdspartner Kan formidle problemer, undersøgelsesmetoder og fremkomne resultater i relation til idrætslige problemstillinger i en given kontekst Kan implementere teoretiske såvel som praktiske løsningsmodeller i relation til konkrete idrætslige problemstillinger Kompetencer: Kan selvstændigt reflektere over projektarbejdets videnskabeligt relevante bidrag Kan selvstændigt samarbejde med ekstern partner med henblik på at udvikle innovativ og tværfaglig viden og løsninger Prøveform Vurderingskriterier Skriftlig eller mundtlig prøve Er angivet i Fællesbestemmelserne

24 Titel Forudsætninger Mål Projektmodul Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. De studerende der gennemfører modulet: Viden: har grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motorisk læring manifesterer sig i nervesystemet, herunder hvilke neuronale mekanismer samt hvilke dele af nervesystemet, der er involveret i de motoriske læringsprocesser har en grundlæggende neurofysiologisk og biomekanisk viden om og kvalitativ forståelse af bevægelsers mekanik og motoriske styring har en grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk viden om og forståelse af forskellige læringsstrategier relevante for motorisk læring. har en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem nervesystemets funktion og effektiv motorisk læring Færdigheder: anvender læringsteoretisk og idrætsdidaktisk viden til at opstille forskellige typer af læringsforløb i forbindelse af motorisk læring af nye bevægelser anvender simple kvantitative metoder til at dokumentere progressionen i et motorisk læringsforløb vurderer effekten af motorisk læring både i en neuro- mekanisk kontekst samt i en læringsteoretisk / idrætsdidaktisk kontekst Kompetencer: tilegner sig selvstændigt ny og avanceret læringsteoretisk/idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden tilrettelægger og udfører undervisning indenfor idrættens praksisdiscipliner ud fra grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden og forståelse rådgiver på et læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk grundlag i forbindelse med aktiviteter hvori der indgår motorisk læring Prøveform Mundtlig, intern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier Er angivet i Fællesbestemmelserne

25 Titel Forudsætninger Mål Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt Studerende der gennemfører modulet: Viden: Vidensfeltet: har grundlæggende viden om samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer formidling ift. bevægelsesudvikling i vandaktiviteter sensomotorik og feedback mentale elementer i udvalgte discipliner Forståelses og refleksionsfeltet: forstår samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer forstår hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter forstår sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Færdigheder: bevæger sig energi-økonomisk i vand planlægger, gennemfører og evaluerer personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter udarbejder og afvikler mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori udarbejder og afvikler vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik diskuterer læringsteoretiske og psykologiske problemstillinger reflekterer over egne og andres psykologiske processer reflekterer over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer reflekterer over hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter reflekterer over sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Kompetencer: anvender udviklet viden og færdigheder indenfor vandaktiviteter i andre idrætskontekster indgår i en hensigtsmæssig samarbejdsrelation omkring et udviklingsforløb vurderer aktiviteter ud fra et psykologisk perspektiv perspektiverer kognitive problemstillinger til andre idrætskontekster

26 Prøveform Vurderingskriterier Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Er angivet i Fællesbestemmelserne

27 Titel Forudsætninger Mål Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil)/ Biomechanics Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Studerende der gennemfører modulet: Viden: De studerende skal have grundlæggende viden om karakteristika ved forskellige boldspil grundlæggende tekniske elementer i udvalgte boldspil grundlæggende taktiske elementer i udvalgte boldspil mentale elementer i udvalgte boldspil læringsteoretiske paradigmer didaktik og fagdidaktik Færdigheder: udfører grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte boldspil udarbejder boldspilsøvelser med udgangspunkt i forskellige læringsteoretiske tilgange planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningsforløb i boldspil vælger hensigtsmæssige læringsteoretiske tilgange i forhold til den konkrete kontekst fungerer selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation formidler konkrete læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper diskuterer læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende reflekterer over egen læring reflekterer over og forstå boldspillenes særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange reflekterer over og forstå boldspillenes muligheder og begrænsninger i et didaktisk og fagdidaktisk perspektiv Kompetencer: anvender udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i andre idrætskontekster indgår i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge tilegner sig ny viden og færdigheder i forløbets undervisning perspektiverer læringsteorier til andre idrætsgrene perspektiverer læringsteorier til egen læring

28 Prøveform Vurderingkriterier Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Er angivet i Fællesbestemmelserne

29 Titel Forudsætninger Mål Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology in Theory and Practice (Dance and Gymnastics) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Studerende som gennemfører modulet: Viden: har en grundlæggende viden om og forståelse af det neuroanatomiske og neurofysiologiske grundlag for humane bevægelser specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse har en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes den neuromuskulære kontrol af humane bevægelser er organiseret specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse har en grundlæggende viden om og forståelse af de mekanismer der ligger til grund for motorisk indlæring og hukommelse specifik i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse har en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motoriske og indlæringsmæssige forhold påvirkes af kognitiv og emotionel status specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse Færdigheder: kobler neurofysiologisk viden til teknikudvikling i gymnastik, dans og kropsbeherskelse anvender teori vedr.: (i) associativ hukommelse, (ii) det sensoriske og det motoriske system, (ii) læring og hukommelse i praksis i forbindelse med undervisning i dans og gymnastik udfører tekniske elementer i gymnastik, dans og kropsbeherskelse korrekt set ud fra neuro-motorisk perspektiv udarbejder tekniske øvelser indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse med fokus på nervesystemets funktion vælger hensigtsmæssige neurofysiologiske tilgange i forhold til den konkrete situation indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse fungerer selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte neurofysiologiske redskaber i konkrete gymnastik, dans og kropsbeherskelse kontekster formidler konkrete neurofysiologiske problemstillinger indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i relevante kontekster diskuterer gymnastik, dans og kropsbeherskelse og neurofysiologiske aspekter af disse, med undervisere, medstuderende og andre relevante aktører Kompetencer: forbedrer læreprocesserne ved praktiske aktiviteter (dans og gymnastik) ved at anvende avanceret videnskabelig baggrund i forhold til associativ hukommelse, det sensoriske og det motoriske system samt læring og hukommelse

30 anvender udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i et neurofysiologisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster indgår i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge udvikler ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold Prøveform Vurderingskriterier Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Er angivet i Fællesbestemmelserne

31 Titel Forudsætninger Mål Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Studerende der gennemfører modulet: Viden: De studerende skal have viden om: læringsteoretiske paradigmer og læringsteorier didaktisk teori og didaktiske modeller undervisningsprincipper og undervisningsmetoder De studerende skal have forståelse for: læringsteoretiske overvejelsers betydning for didaktiske valg potentialet i forskellige læringstilgange i forhold til læringsudbyttet forskellighed som et grundvilkår i forbindelse med undervisning og formidling Færdigheder: analyserer og vurderer idrætspraksis ud fra et læringsteoretisk perspektiv anvender læringsteori og didaktisk teori som redskaber i undervisnings- og formidlingskontekster forbereder, gennemfører og evaluerer idrætspraksis forholder sig selvstændigt til, og reagere på skiftende omstændigheder i konkrete undervisningssituationer diskuterer og formidler konkrete idrætsdidaktiske og læringsteoretiske problemstillinger i forhold til medstuderende, undervisere og andre relevante aktører indsamler, analyserer og vurderer empiri ift. relevante teorier og metoder Kompetencer: anvender tilegnet læringsteoretisk og didaktisk viden og færdigheder i andre idrætslige og ikke-idrætslige undervisnings og formidlingssammenhænge tager ansvar for, og indgå i samarbejdsrelationer omkring formidling og undervisning, baseret på læringsteoretiske og didaktiske overvejelser tilegner sig selvstændigt ny viden og færdigheder relateret til undervisning og formidling, igennem deltagelse i nye og ukendte aktiviteter

32 Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten Er angivet i Fællesbestemmelserne

33 Titel Forudsætninger Mål Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil)/ Psychology and Coaching Theory and Practice in Sports (Ball Games) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Studerende der gennemfører modulet: Viden: Har grundlæggende viden om: kulturpsykologi eksistentialistisk psykologi reflektere over og forstå mulighederne for formidling af boldspil med forskellige psykologiske tematiseringer reflektere over og forstå kulturs (identitet) betydning for udtryk i boldspil coachingteori og dennes læringsteoretiske grundlag reflektere over og forstå mulighederne i coaching som generelt kommunikationsredskab det kulturpsykologiske perspektivs muligheder for påvirkning af arbejdskrav i boldspil coaching som læringsredskab i boldspil reflektere over og forstå det kulturpsykologiske perspektivs generelle anvendelsespotentiale i boldspil reflektere over og forstå forskellige coachingtilganges muligheder og begrænsninger ved anvendelse i boldspil Færdigheder analyserer empiri i et kulturpsykologisk perspektiv analyserer empirisk materiale med et eksistentialistisk perspektiv udarbejde boldspilsundervisning med udgangspunkt i forskellige kulturanalyser udfører tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse planlægger, gennemfører og evaluerer komplekse undervisningsforløb i boldspil med et særligt psykologisk tema anvender coaching som et læringsredskab i boldspil udarbejder boldspilsundervisning med særligt fokus på coaching som læringsredskab vurderer og udvælger hensigtsmæssige elementer i kulturpsykologien ift. at konstruere kulturtypiske boldspilsøvelser vurderer og udvælger hensigtsmæssige coachingtilgange ift. konkret kontekst og mål diskuterer særlige psykologiske problemstillinger i relevante idrætslige kontekster formidler konkrete kulturpsykologiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper diskuterer coaching som lærings- og kommunikationsredskab i

34 relevante idrætslige kontekster formidler konkrete coaching-teoretiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper Kompetencer: anvender viden om og færdigheder ift. kulturpsykologiske og eksistentialistiske teorier i nye og komplekse idrætslige sammenhænge anvender viden om og færdigheder ift. coaching i nye og komplekse idrætslige sammenhænge tager ansvar for initiativ til samarbejdsrelationer og indgå selvstændigt i disse med relevante aktører udvikler ny viden om beslægtede og andre relevante emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold Prøveform Vurderingskriterier Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Er angivet i Fællesbestemmelserne

35 Titel Forudsætninger Mål Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende har: teoretisk viden og indgående forståelse med henblik på anvendelse af eksisterende læringsteorier viden og forståelse af didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte viden om lærende idrætsorganisationer reflektere over og forstå atletikkens særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange reflektere over og forstå atletikkens muligheder og begrænsninger i et alment og fagdidaktisk perspektiv Færdigheder: reflekterer over egen læring set i et læringsteoretisk perspektiv vurderer og forholder sig kritisk og reflekterende overfor de forskellige læringsteoretiske tilgange udvælger, strukturerer og anvende læringsfremmende metodikker (fx læringsstile og differentiering) planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningsforløb i atletik fungerer selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation diskuterer læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende Kompetencer: anvender, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner samarbejder med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau indgår i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge kan perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene Prøveform Vurderingkriterier Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Er angivet i Fællesbestemmelserne

36 Titel Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (Dance and Gymnastics) Forudsætninger Mål Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden de studerende har viden om praktiske værktøjer til at evaluere og forudsige fysisk kondition ved hjælp af anvendt test og brug af let tilgængelige parametre (fx puls, tid, opfattelsen af indsatsen, etc. den teoretiske del har til formål at tilvejebringe baggrundsviden for den praktiske del o Praktiske danse: konditionsdanse, pardanse stilarter såsom salsa, merengue, forro, zouk, fysisk grundtræning til musik osv. vil blive introduceret, så de studerende kan vurdere puls og opfattelse af indsatsen i forbindelse med undervisningen o Gymnastik: Springgymnastik, trampolinspring, koordinationsøvelser, tempospring og spring i stortrampolin Færdigheder Studerende der har gennemført kurset skal kunne udføre basale og avancerede tests til evaluering af human bevægelse og præstation udvikle danse og gymnastiske øvelser med hensyn til forskellige biomekaniske, neurofysiologiske og fysiologiske aspekter beherske de videnskabelige metoder præsenteret på kurset til at evaluere VO2max, pulsfrekvens og anaerob effekt diskutere analyser af fysisk præstation med medstuderende og undervisere Kompetencer Studerende der har gennemført kurset skal kunne anvende videnskabelig viden vedr. testning af human præstationsevne til at evaluere præstationer indenfor forskellige sportsaktiviteter deltage i samarbejde vedr. testning af human præstationsevne i eliteog non-elitemiljøer. perspektivere fordele og ulemper ved at bruge simple (f. eks. pulsfrekvens) eller højteknologiske (f.eks. VO2max) metoder ved evaluering af præstationsevne i forskellige miljøer 34

37 Prøveform Vurderingkriterier Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Er angivet i Fællesbestemmelserne 35

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2015 Campus Aalborg Forord I medfør af lov 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes

Læs mere

Studieordning for sidefag i Idræt kandidat

Studieordning for sidefag i Idræt kandidat Studieordning for sidefag i Idræt kandidat Aalborg Universitet 2015 Forord I medfør af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt

Læs mere

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for sidefag i Idræt på kandidatniveau

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for sidefag i Idræt på kandidatniveau Studieordning for sidefag i Idræt på kandidatniveau Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 version 22. okt 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt Universitet 2011 1 Forord I medfør af lov nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om

Læs mere

Studieordning for sidefag i Idræt på bachelorniveau

Studieordning for sidefag i Idræt på bachelorniveau Studieordning for sidefag i Idræt på bachelorniveau Aalborg Universitet 2013 1 Forord I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Idræt, sommeren

Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Idræt, sommeren Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Idræt, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette spørgeskema.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord: I medfør af

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2019 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 4. semester bachelor Idræt forår 2019 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets

Læs mere

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Forord

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Forord Forord I medfør af lov nr. 367 af 25. maj 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for sidefag på kandidatniveau i idræt. Uddannelsen følger endvidere

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR SIDEFAG I IDRÆT SYDDANSK UNIVERSITET. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR SIDEFAG I IDRÆT SYDDANSK UNIVERSITET. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR SIDEFAG I IDRÆT Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Idræt Campusby Odense Årgang 2017 SYDDANSK UNIVERSITET

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for Bacheloruddannelsen i. Idræt

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for Bacheloruddannelsen i. Idræt Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for Bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2013 Forord: I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Dato: 13.05.16 SUND sagsnr.: 2016-412-00053 SMH sagsnr.: 2016-413-00005 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.

REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Psykologi

Bacheloruddannelsen i Psykologi Studieordning Bacheloruddannelsen i Psykologi ved Syddansk Universitet Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 27. maj 2010 Opdateret september 2010. Indholdsfortegnelse Kapitel

Læs mere