Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten HR-chefer eller ansatte i kommuner og regionernes HR-afdelinger. Hver kommune eller region, der har indgået lokal MED-aftale, fik spørgeskemaet tilsendt én gang. 92 kommuner og alle fem regioner havde i maj 2010 indgået MED-aftaler. Derudover havde to forvaltninger i Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på dette tidspunkt indgået MED-aftaler. Ud af de 99 kommuner og regioner besvarede alle fem regioner, 78 kommuner og de to forvaltninger i Købehavns Kommune på spørgeskemaet. 14 kommuner besvarede ikke spørgeskemaet. I tabel 1 vises resultatet af analysen af, om de 14 kommuner, der ikke svarede på spørgeskemaet, adskiller sig systematisk fra de 78 kommuner, der besvarede spørgeskemaet. Københavns Kommune er ikke medtaget i stikprøven i bortfaldanalysen. Her har to ud af de syv forvaltninger i kommunen som nævnt MED-aftaler, hvorfor kommunen adskiller sig fra de øvrige kommuner i undersøgelsen. Der er nogen forskelle mellem stikprøven og bortfaldet. Ser man på udvalgsstrukturen i hhv. stikprøven og bortfaldet, så er der er relativ stor mangel af kommuner med fire udvalgsniveauer. Ud af populationen er der her 25 %, der ikke indgår i undersøgelsen. Af kommuner med hhv. to og tre udvalgsniveauer er det tal hhv. 10 % og 13 %. Bortfaldet anses dog ikke for problematisk for en undersøgelse med så stor deltagelse som denne. Udover de udvalgsstrukturelle forskelle mellem stikprøve og bortfaldne kommuner, er der også forskel på det gennemsnitlige indbyggertal og areal. Kommuner, der ikke har besvaret spørgeskemaet, har i gennemsnit færre indbyggere bosat på et mindre areal end kommuner, der har besvaret spørgeskemaet. Befolkningstæthed og urbaniseringsgrad svarer imidlertid nogenlunde til hinanden, når man ser på hhv. kommunerne i stikprøven og i blandt dem, der ikke indgår i undersøgelsen. Bortfaldet består altså primært af mindre kommuner. I stikprøven er der dog stadig mange kommuner af denne størrelsesorden, og det giver derfor ikke anledning til de store bekymringer om datas generaliserbarhed. 1

Tabel 1: Bortfaldsanalyse 1 Stikprøve Bortfald Population Antal 78 14 92 Antal med to niveauer 9 1 10 Antal med tre niveauer 52 8 60 Antal med fire niveauer 15 5 20 Antal med fem niveauer 2 0 2 Gennemsnitligt indbyggertal 52.675 37.657 50.390 Gennemsnitligt areal (km 2 ) 472 308 447 Gennemsnitlig befolkningstæthed (indb/km 2 ) 474 463 472 Gennemsnitlig urbaniseringsgrad* 81 86 82 Antal sammenlægningskommuner 57 7 64 Antal fra hovedstadsområdet 24 6 30 * Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om MED-arbejdet Spørgeskemaet om MED-arbejdet blev sendt til medlemmer af MED-udvalg i kommuner og regioner. I alle 92 kommuner, de to københavnske forvaltninger samt i regionerne kontaktede KREVI i juni 2010 de respondenter, som også var blevet kontaktet i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet. Det var alle respondenter, som enten var HR-chefer eller medarbejdere i HR-afdelingen i organisationen. Kontakten skete med henblik på at indhente kontaktoplysninger på medlemmer af MED-udvalg i deres kommune eller region. Kontaktoplysningerne skulle siden bruges til at udsende spørgeskemaet om MED-arbejdet. Af hensyn til opgavens størrelse blev man i hver kommune bedt om at finde kontaktoplysninger på medlemmer af udvalg, der har ansvar for et af områderne: administration, skole eller ældre. I kommuner, hvor udvalgene er fordelt på tre niveauer blev man således bedt om at skaffe oplysninger om medlemmerne af maksimalt syv udvalg. Ét hovedudvalg, tre sektor- /forvaltningsudvalg og tre lokaludvalg. I regionerne blev man bedt om at tage udgangspunkt i den medicinske afdeling, der kom først i alfabetet og derefter fremsende kontaktoplysninger på medlemmer af denne afdelings MED-udvalg og MED-udvalgene over helt op til regionens 2

hovedudvalg. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune blev blot bedt om at finde medlemmer indenfor administrations- og ældreområderne. Ni kommuner reagerede ikke på KREVIs henvendelse om kontaktoplysninger på MEDudvalgsmedlemmer. Af de ni kommuner var fire kommuner blandt de 14 kommuner, der ikke svarede på spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet. Ni kommuner og én region havde forskellige grunde til ikke at ville deltage i undersøgelsen 1. 76 kommuner og fire regioner reagerede positivt på forespørgslen om kontaktoplysninger. Heraf var det dog kun 59 af kommunerne og alle fire regioner, der sendte oplysninger på alle de medlemmer, KREVI havde ønsket. For de resterende kommuners vedkommende blev der ikke sendt oplysninger på et eller flere af de ønskede udvalg. Der blev sendt spørgeskemaer ud til alle de medlemmer, KREVI fik kontaktoplysninger på også i de kommuner, hvor der manglede oplysninger for hele udvalg. I alt blev der sendt spørgeskemaer ud til 3.654 medlemmer. Heraf besvarede 2.874 udvalgsmedlemmer spørgeskemaet om MEd-arbejdet. Det svarer til en svarprocent på 64 %. I tabel 2 nedenfor vurderes det, hvor vidt stikprøven af kommuner, hvorfra der er besvarelser fra udvalgsmedlemmer, afviger fra gruppen af kommuner, hvorfra der overhovedet ikke er besvarelser. 1 En af de ti var Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, som kun havde haft MED-aftale i godt et år på tidspunktet for KREVIs forespørgsel og derfor gerne ville vente med at evaluere systemet, indtil der er flere erfaringer med systemet. 3

Tabel 2: Bortfaldsanalyse 2 Stikprøve Bortfald Population Antal 58 34 92 Antal med to niveauer 5 5 10 Antal med tre niveauer 41 19 60 Antal med fire niveauer 11 9 20 Antal med fem niveauer 1 1 2 Gennemsnitligt indbyggertal 48.845 53.025 101.870 Gennemsnitligt areal (km 2 ) 544 282 826 Gennemsnitlig befolkningstæthed (indb/km 2 ) 223 897 1.120 Gennemsnitlig urbaniseringsgrad* 79 87 166 Antal sammenlægningskommuner 47 17 64 Antal fra hovedstadsområdet 13 17 30 Antal kommuner, der besvarede spørgeskema om organisering 54 24 78 * Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse * Uden Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Spørgeskemaet blev som nævnt sendt ud til alle medlemmer, KREVI indsamlede kontaktoplysninger på. Derfor fik medlemmer i kommuner, der kun fremsendte kontaktoplysninger på nogle af de ønskede medlemmer i deres MED-system, også spørgeskemaet. I bortfaldsanalysen i tabel 2 er de kommuner, hvorfra der kun fremsendtes kontaktoplysninger på nogle af de ønskede medlemmer, behandlet som frafaldne kommuner. I alt modtog KREVI kontaktoplysninger på alle de ønskede medlemmer i 58 kommuner og fire regioner. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune er af hensyn til sammenligneligheden udeladt af bortfaldsanalysen. Af tabel 2 fremgår det, at kommunerne i bortfaldgruppen og stikprøven ligner hinanden, når det angår strukturen i MED-systemerne. Forholdsvist fylder kommuner med tre udvalgsniveauer dog lidt mere end kommuner med to, fire eller fem udvalgsniveauer. Det lader også til, at kommunerne i stikprøven er større end de bortfaldne kommuner. Det skyldes sandsynligvis, at der i stikprøven er relativt få kommuner fra hovedstadsområdet, der typisk er mindre rent størrelsesmæssigt men mere befolkede. På trods af disse forskelle er der ikke tegn på, at de 58 kommuner i stikprøven adskiller sig væsentligt fra de øvrige kommuner. 4

Respondentkarakteristika Med hensyn til medlemmerne blev der som nævnt indsamlet 2.874 besvarelser. Der er forholdsvist mange respondenter i de forskellige kategorier, som har betydning for analyserne i rapporten. Det vurderes derfor, at undersøgelsens resultater kan siges at gælde for medlemmer i hele MED-systemet i alle de kommuner, der har indgået lokale aftaler for MED. Nedenfor følger en oversigt over respondenternes karakteristika. 66 % af repræsentanterne, der har svaret på spørgeskemaet, er kvinder. Hovedparten af de adspurgte medlemmer er tillids- eller øvrige ledelsesrepræsentanter jf. figur 1. Figur 1: Antal MED-repræsentanter fordelt på roller. Kommuner og regioner 1200 Medlemmernes roller 1000 800 600 400 200 antal 0 Blandt medarbejderrepræsentanterne er kvinderne overrepræsenteret, mens der er en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesrepræsentanterne, jf. figur 2. 5

Figur 2: Antal kvinder og mænd fordelt på roller. Kommuner og regioner 800 700 600 500 400 300 200 100 mænd kvinder 0 Gennemsnitligt har medlemmerne ni års erfaring som udvalgsmedlemmer. Gennemsnittet dækker over, at flere af medlemmerne har mange års erfaring. Knap halvdelen af de adspurgte medlemmer har et til seks års erfaring som MED-repræsentanter, jf. figur 3. Figur 3: Antal medlemmer fordelt på antal år som udvalgsmedlem. Kommuner og regioner Antal år som udvalgsmedlem 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 Hovedparten af de medlemmer fra kommunerne, der har besvaret spørgeskemaet, er medlem af enten HK eller FOA. Således er 484 af besvarelserne fra HK-medlemmer mens 440 er fra FOA- 6

medlemmer. Medlemmer af Danmarks lærerforening og DJØF fylder også godt i undersøgelsen med ca. 300 medlemmer hver især, jf. figur 4. Figur 4: Antal medlemmer fordelt på fagforeningstilhørsforhold. Kommuner 600 Medlemmernes fagforeningstilhørsforhold 500 400 300 200 100 0 antal For regionernes vedkommende kommer de fleste af medlemmerne, der har svaret på spørgeskemaet, fra dansk sygeplejeråd. 24 ud af 97 besvarelser kommer derfra. Medlemmer af FOA, DJØF og HK udgør de næststørste grupper i undersøgelsen. Hovedparten af næstformændene i hovedudvalgene i kommunerne er medlemmer af Danmarks lærerforening og HK, jf. figur 5. For regionernes vedkommende er næstformændene mere jævnt fordelt. 7

Figur 5: Fagforeningstilhørsforhold for næstformænd i hovedudvalget. Kommuner. 25 Næstformændenes fagforeningstilhørsforhold 20 15 10 5 antal 0 208 udvalgsmedlemmer bruger al deres arbejdstid på tillids- eller sikkerhedsrepræsentant arbejde. Det er dog ikke tilfældet for langt hovedparten af medlemmerne, jf. figur 6. Dette billede gælder både for regionerne og for kommunerne. 8

Figur 6: Medlemmernes formelle forhold til MED-arbejdet. 1400 Medlemmernes formelle forhold til MED-arbejdet 1200 1000 800 600 400 200 antal 0 Anvendelse af en avanceret statistisk metode: Multilevel De data, der er tilgængelige for forhold omkring MED-arbejdet i kommuner og regioner, er hierarkisk opbygget. Vi har således oplysninger om medlemmer af MED-udvalg i kommune/regioner. Det betyder, at der i data er tre niveauer 1) udvalgsmedlemmer, 2) udvalg og 3) kommuner/regioner. Når data er opbygget hierarkisk, som det er tilfældet her, kan de ikke analyseres korrekt med den klassiske lineære regressionsmodels ordinary linary least squares (OLS)-estimater. Primært fordi OLS-modellen hviler på antagelsen om, at observationerne er uafhængige af hinanden. I vores tilfælde vil denne antagelse med al sandsynlighed ikke holde, da medlemmerne af samme udvalg vil være stærkere korreleret med hinanden end med medlemmer af andre udvalg. Multilevel-metoden tager højde for dette forhold, og kan samtidig udnytte strukturen til at undersøge forhold af substantiel interesse (Andersen, 2007: 294). For eksempel kan det undersøges, om grupper på overordnet niveau, såsom udvalgsstrukturen samlet set har en signifikant sammenhæng med en afhængig variabel på lavere niveau, eksempelvis medlemmernes tidsforbrug i forbindelse med MED-arbejdet. Fortolkningen af koefficienterne i modellerne er den samme for mulitilevel-modeller som i en almindelig regressionsanalyse. Det vil sige, at koefficienterne angiver, hvor meget den afhængige variabel (indflydelse) ændrer sig, når forklarende variabel (den koefficienten knytter sig til) stiger med 1. 9

I analysen indgår kategoriske variable som dummy-variable, der kan antage værdierne 0 og 1. Hver kategori indgår dermed som selvstændig variabel. Fortolkningen af dummy-variable er relativ i forhold til en af de øvrige kategorier i variablen, som kaldes referencekategorien. Fx ses formandens og næstformandens utilfredshed med antallet af involverede personer i forhold til den menige tillidsrepræsentants utilfredshed. Det fremgår så af tabellen, at formanden er 13 point mere utilfreds med antallet af involverede personer end den menige tillidsrepræsentant, Analysen viser således ikke ved første øjekast medlemmernes absolutte utilfredshed men forskellen mellem forskellige gruppers utilfredshed. Vil man have et absolut udtryk for de enkelte gruppers utilfredshed skal der tages udgangspunkt i konstanten nederst i tabellen. Konstanten er et udtryk for utilfredsheden for en person, der tilhører alle referencegrupperne. Det vil sige, at en menig tillidsrepræsentant, der ikke har været på kursus, er medlem af et mellemniveausudvalg på skoleområdet osv. Han scorer 41 point i utilfredshed. En tilsvarende person, der dog i stedet er formand for udvalget, vil score 41 + 13 =54 point i utilfredshed. Indekskonstruktion Der er på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt udvalgsmedlemmerne konstrueret fire indekser, der måler medlemmernes vurdering af deres indflydelse på henholdsvis udvalgets arbejde (intern indflydelse), kommunens/regionens arbejde (ekstern indflydelse), tilrettelæggelsen og udførelsen af det daglige arbejde (daglig indflydelse) og på overordnede personaleforhold og de overordnede linjer for kommunen/regionen (generel indflydelse). De fire indekser er konstrueret ved hjælp af faktoranalyser. En faktoranalyse er en metode til at finde underliggende dimensioner i en samling variable/spørgsmål, der kan ses som udtryk for det samme fænomen. På baggrund af spørgeskemaet, er udvalgt de spørgsmål, der afspejler de forskellige former for indflydelse, som vi har målt. Derefter er foretaget en principal komponent analyse for at undersøge antallet og karakteren af eventuelle dimensioner. Høj indbyrdes korrelation mellem spørgsmålene tyder på, at det er den samme form for indflydelse, de måler. De spørgsmål, der samvarierer, er derfor lagt sammen til indeks. For hvert indeks er gennemført en reliabilitetstest. Som mål for reliabiliteten af indeksene er brugt Cronbachs alpha, der gerne skal være 0,7 eller derover (Sharma,1996; Risbjerg, 2004). De fire indekser afrapporteres nedenfor. Intern indflydelse Spørgsmålene om, i hvor høj grad udvalgsmedlemmerne oplever, at de har indflydelse på udvalgsmødernes dagsorden og på MED-udvalgets arbejde alt i alt, indgår i indekset for udvalgsmedlemmernes vurdering af egen indflydelse på udvalgets arbejde, jf. tabel 3. 10

Tabel 3 Indeks for intern indflydelse Spørgsmål Hvor stor indflydelse oplever du, at du har på beslutningen om, hvilke emner der skal drøftes på udvalgets møder? Factor loadings 0,922 Hvordan vurderer du din egen indflydelse på MED-udvalgets arbejde alt i alt? 0,922 Cronbachs alpha 0,825 N 2874 Uroteret løsning, da der kun er en komponent. Factor loadings er udtryk for det enkelte spørgsmåls korrelation med faktoren. De to spørgsmåls factor loadings ligger over 0,6 og korrelerer således højt med faktoren for intern indflydelse (Sharma, 1996). Cronbachs alpha er over 0,7. Ekstern indflydelse Spørgsmålene om, i hvor høj grad MED-udvalget påvirker ledelsens beslutninger, og hvor meget MED-udvalgets behandling af sager betyder for gennemførelsen af beslutninger i organisationen, kan tilsammen ses som et udtryk for udvalgsmedlemmernes vurdering af MED-udvalgets indflydelse på kommunens/regionens arbejde jf. tabel 4. Tabel 4: Indeks for ekstern indflydelse Spørgsmål Factor loadings Hvor meget vurderer du, at MED-udvalget påvirker ledelsens beslutninger? 0,917 Hvor meget betyder MED-udvalgets behandling af sager for gennemførelsen af beslutninger i organisationen? 0,917 Cronbach s alpha 0,811 N 2856 Uroteret løsning, da der kun er en komponent. Indekset har høje factor loadings og en alphaværdi over 0,7. Daglig og generel indflydelse En faktoranalyse af udvalgsmedlemmernes vurdering af MED-udvalgets indflydelse på syv konkrete områder viser to dimensioner. Henholdsvis en dimension i forhold til indflydelsen på, hvordan det daglige arbejde udføres og tilrettelægges og en dimension, der vedrører indflydelse på mere overordnede personaleforhold og de overordnede linjer for kommunen/regionen. Derfor konstrueres to indekser, jf. tabel 5. 11

Tabel 5: Indeks for daglig og generel indflydelse Spørgsmål Factor loadings Hvor stor vurderer du MED-udvalgets indflydelse til at være på: Hvordan det daglige arbejde udføres? Hvordan de daglige opgaver tilrettelægges? Hvordan arbejdstiden organiseres og udformes? Daglig indflydelse 0,914 0,961 0,747 Generel indflydelse Arbejdspladsens personalepolitik? 0,871 Hvordan arbejdsmiljøpolitikken varetages? Planer og strategier for arbejdspladsens udvikling? Arbejdspladsens økonomiske beslutninger (herunder budgettet)? 0,881 0,800 0,740 Cronbachs alpha 0,853 0,840 N 2943 2943 Note: Roterede løsninger, direct oblimin rotation. De to indekser har høje factor loadings og alphaværdier over 0,7. Hvert indeks går fra 0 til 100. Hvis en kommune/region har 0 point på et af de fire indekser, betyder det, at udvalgsmedlemmerne vurderer, at de ingen indflydelse har på området. Hvis en kommune/region omvendt har 100 point, betyder det, at udvalgsmedlemmerne vurderer, at de har meget indflydelse på området. Reference Andersen, Simon Calmar (2007). Multilevel-modeller: en introduktion og et eksempel, Politica, 39. Årg. Nr. 3, pp. 294-316. Risbjerg Thomsen, Søren (2004). Dag 3 Faktoranalyse og skalakonstruktion. www.ps.au.dk/srt/phd_kursus_f04/dag3.pdf Sharma, Subhash (1996). Applied Multivariate Techniques. John Wiley And Sons Ltd. 12