Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk 2 1
Program for masteropgave workshops, efterår 2011 Den 1. workshop har overskriften Kom godt fra start og handler bl.a. om: rapportgenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for akademisk sprog) problemformulering undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) Den 2. workshop har overskriften Kom godt i mål" og handler bl.a. om: Vigtige afsnit i opgaven: indledning og konklusion struktur Sprog i opgaven 3 Dagens program Tider (ca.) Centrale emner 10:00-11.00 11.00-13:00 13:00-13:30 Vigtige afsnit i opgaven: indledning og konklusion opsamling på dagens lektie oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner Struktur på opgaven fra problemformulering til disposition oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner idekatalog med strukturfremmende aktiviteter Sprog i masteropgaver opsamling på godt akademisk sprog oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner 13:30-14:00 Opsamling af dagen 2
Aktivitet: Dine forventninger til dagen i dag Noter individuelt: Hvad er du pt. mest i tvivl om mht. at skrive din masteropgave? Hvad håber du på at få svar på/hjælp til i dag? Vi samler op på aktiviteten sidst på dagen. Før du går hjem i dag, vil vi bede dig aflevere de notater du netop har lavet, til brug for vores videre udviklingsarbejde på. Husk at notere hvilken uddannelse du kommer fra. På forhånd tak! 5 Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29) 6 3
Aktivitet: Status på din masteropgaves pentagon Som forberedelse til i dag har du udfyldt en pentagon for din masteropgave. Præsenter den kort for sidemanden, og fortæl: Hvilke aha-oplevelser har du haft i arbejdet med pentagonen? Hvilke uha-oplevelser har du haft? Hvad har de oplevelser betydet for dit arbejde med masteropgaven? 7 POINTE #1 Indledningen præsenterer feltet, positionen, hensigten og afgrænsningen af masteropgaven 8 4
Indledning og konklusion er vigtige afsnit fordi... de er en ramme om den egentlige faglige og indholdsmæssige behandling alle andre afsnit skal forholde sig både til indledningens oplæg til undersøgelsen og konklusionens opsamling på samme de giver læseren en forståelsesramme med forudsætningerne for og resultaterne af undersøgelsen de placerer opgaven i en faglig kontekst indledningen starter ude i verden og zoomer ind på ét problem, konklusionen svarer på problemformuleringen og zoomer ud i verden igen (evt. i en selvstændig perspektivering). (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 190; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 106) Aktivitet: En masteropgaves indledning Læse disse 2 eksempler på indledning til masteropgaver på master i voksenuddannelse. Diskuter nu disse med din sidemand: Hvad fungerer godt i indledningen? Hvilke oplysninger indeholder den, og hvorfor er de velvalgte? Hvad fungerer evt. mindre godt? Hvilke oplysninger savner du og hvorfor? Giv og noter alle jeres grunde. Vi samler op i plenum. 5
Skriv i master opgavens indledning emne problemindkredsning evt. synsvinkel din position problemformulering (begrund) undersøgelsens formål begrebsdefinitioner evt. hypoteser metode(r) (begrund dine valg) teori(er) (begrund dine valg) Empiri /praksis (begrund dine valg) afgrænsning opgavens fremgangsmåde og opbygning. NB! Elementerne skal ikke nødvendigvis komme i denne rækkefølge. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21) POINTE #2 Sørg for at din konklusion svarer på din problemformulering. En energisk konklusion kan være afsæt til en ny problemstilling og opgave 12 6
Konklusion Skriv en (foreløbig) konklusion tidligt i processen Læg den væk Ved arbejdet med den endelige konklusion, find den foreløbige frem Hvilken overensstemmelse er der mellem disse? Er det ligesom ( det forventede) eller er der overraskelser? Aktivitet: Konklusionen i dit opgave d.d. Skrive et udkast til en foreløbig konklusion på din masteropgave Sammenhold nu dit udkast med listen over de elementer som det generelt anbefales at konklusionen indeholder, og noter individuelt: Hvilke af de anbefalede elementer indeholder din nuværende konklusion evt. ikke? Bør du tilføje disse, eller er der en god grund til at du har udeladt dem? Hvilke ekstra elementer som ikke er på listen, indeholder din nuværende konklusion evt.? Bør du udelade/flytte disse, eller er der en god grund til at du har medtaget dem i din konklusion? Præsenter din foreløbige konklusion og især dine overvejelser mht. ovenstående spørgsmål for sidemanden, og få en kort tilbagemelding. 7
Skriv i opgavens konklusion Gentag problemformuleringen. Skriv svaret/konklusionen/pointen (kort og i store træk). Skriv hvad svaret hviler på (dokumentation, analyser). Repeter kort pointer i din diskussion og metodekritik, og vurder hvor begrundet og pålidelig din konklusion er. Kommenter/vurder/foreslå alternativer mht. de anvendte metoders/teoriers/begrebers brugbarhed i forhold til din undersøgelse. Relater din konklusion til dit/dine formål. Perspektivér til større/fremtidige faglige kontekster, brug, bidrag, betydning, konsekvenser har du mange pointer, så gør det i et separat perspektiveringsafsnit. (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.) Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masteropgave og tilpas den evt. ud fra din problemformulering. POINTE #3 16 8
Aktivitet: Fra problemformulering til disposition Som forberedelse til i dag har du lavet en (foreløbige) problemformulering. Byt problemformulering med sidemanden, og noter på baggrund af hans eller hendes problemformulering: Hvilke indholdselementer skal (nødvendigvis) med i opgaven for at svare på problemformuleringen? Hvor meget skal eller må de fylde i den samlede opgave? Hvilken rækkefølge skal de komme i? Præsenter dit forslag til en disposition for sidemanden, og diskuter hvordan dit forslag adskiller sig fra hans eller hendes egen idé om samme: Hvilke elementer er tilført? Hvilke elementer mangler? Og hvordan er de evt. proportioneret og placeret anderledes? (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 239) 17 Aktivitet: Indholdsfortegnelsen i din opgave d.d. Lav et foreløbigt udkast til din master opgaves indholdsfortegnelse: Hvilke afsnit skal med? Hvor meget skal de fylde (ca.)? Og hvilken rækkefølge skal de komme i? Lad dig inspirere af: Sidemandens forslag til en disposition for din opgave. (Måske var det helt ude i skoven; men så må du have et alternativ i tankerne der får dig til at synes sådan.) Dine kommentarer til sidemandens forslag og jeres diskussion i den forbindelse. 18 9
Den videnskabelige afhandlings standardstruktur observation af et problem i verden" problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål metode, fremgangsmåde til løsning teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde metode indsamling af data behandling, analyse af data resultat(er), løsning(sforsøg) konklusion i forhold til problemformuleringen vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning) perspektivering, relevans i faget og i verden. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 162-163) 19 Aktivitet: Din opgaves struktur vs. standardstrukturen Sammenhold dit udkast til en indholdsfortegnelse for din master opgave med den videnskabelige standardstruktur som den fremgår af strukturskemaet: Hvilke punkter i standardstrukturen er evt. ikke med i din indholdsfortegnelse? Skal de tilføjes, eller kan du begrunde hvorfor de ikke skal med ud fra din rapports fokus og formål? Hvilke punkter i din indholdsfortegnelse er evt. ikke med i standardstrukturen? Skal de udelades, eller kan du begrunde hvorfor de skal med ud fra din rapports fokus og formål? Udfyld løbende strukturskemaet: Streg i venstre kolonne irrelevante punkter i skemaet, og tilføj punkter der evt. mangler i forhold til din rapports fokus og formål. Noter i højre kolonne i punktform hvad de enkelte dele skal indeholde. 20 10
Fremstillingsformer den akademiske teksts byggesten Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden Bearbejde (systematisk) Forstå (reflektere) Reproducere teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed. Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi) 21 POINTE #4 Akademisk sprog er ikke lig abstrakt, svært og højtravende, men fagligt troværdigt, præcist, forståeligt og enkelt. 22 11
Skriveprocessen At skrive for at forstå mest proces (lidt produkt) udforskende, afprøvende fokus på læring fejl er mulighed for udvikling rådgivende og vejledende vejleder er udviklingshjælper intern privat metodefrihed svær og anstrengende angstprovokerende At skrive for at andre skal forstå produkt konkluderende fokus på bedømmelse fejl skjules ( luk hullerne ) kontrollerende vejleder er dommer ekstern offentlig fastlagt genre nem tilfredsstillende Fint sprog Det er ikke sproget der skal dupere, men det gode indhold!!! (Stray Jørgensen 2003 s. 11) 12
Kompliceret sprog...... dækker ofte over sjusket tænkning. Lad være med at skrive noget du ikke selv forstår. (Stray Jørgensen 2003 s. 12 og 20) Husk! Din tekst må gerne være personlig, men ikke privat Undersøg om du bruger dit eget sprog og ikke kildernes Hvis din tekst er uoverskuelig, så prøv at omformulere den i korte sætninger Brug kun fremmedord hvor det er nødvendigt Brug gerne fagtermer og fagets begreber, og definer ved første brug Overvej: hvorfor står informationerne netop dér? Lav overgange metasprog Skriv hvem der gør hvad i teksten (tekstens agenter) ikke nominaliseringer og passiver Korrekthed er et absolut krav stavning, syntaks og tegnsætning... (Bearbejdet efter: Stray Jørgensen 2003) 13
Udvalgte spørgsmål Må man skrive talesprog og hverdagssprog? Hvordan undgår man afsmitning fra sine kilder? Bør der skrives i passiv, eller bør jeg skrive aktivt? Hvornår må jeg skrive jeg? Læs svarene i: Stray Jørgensen, Peter (2003): Klart Sprog i opgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Opsummering: Dagens fire vigtigste pointer 1. Indledningen præsenterer feltet, positionen, hensigten og afgrænsningen af masteropgaven 2. Sørg for at din konklusion svarer på din problemformulering. En energisk konklusion kan være afsæt til en ny problemstilling og opgave 3. Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masteropgave og tilpas den evt. ud fra din problemformulering. 4. Akademisk sprog er ikke lig abstrakt, svært og højtravende, men fagligt troværdigt, præcist, forståeligt og enkelt. 28 14
Opsamling: Dine forventninger til dagen i dag Find dine notater fra første lektion om hvad du var mest i tvivl om ved workshoppens start og håbede på få svar på/hjælp til i løbet af dagen. Noter individuelt: Hvad har du ikke fået svar på i dag? Hvad kan/skal du gøre for at få det? Akutte spørgsmål samler vi op på i fællesskab. Husk at aflevere dine notater inden du går, og at notere hvilken uddannelse du kommer fra. Tak! 29 Anvendt litteratur Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2000): Opgaveskrivning på videregående uddannelser en lærerbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter (2003): Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. 15
Kontakt Kontakt os hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din rapportskrivning hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: skrivecenter@dpu.dk Ring på: 87151686 Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København) Åbningstider: mandag kl. 9-11, onsdag 8-15 og torsdag kl. 9-15. 31 16