Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital og har ansvaret for rehabilitering af patienter med pådraget hjerneskade fra hele Vestdanmark. RHN er en del af (HEM). Neurorehabiliteringen er organiseret i 4 klinikker. De 4 klinikker har hver deres speciale: Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Kognitiv Klinik Sensomotorisk Klinik Børn og Unge Klinik Centerledelsen på RHN består af en ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske og en ledende terapeut. Ledelsen på de enkelte afsnit er tværfaglig og består af en afdelingssygeplejerske og en ledende ergoterapeut eller fysioterapeut. RHN har egen udviklings- og forskningsenhed samt uddannelsescenter, der har til opgave at styrke forskning, udvikling og uddannelse inden for neurorehabilitering. Læs mere på www.neurocenter.dk Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle RHN samarbejder med Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital med henblik på udvikling på neurorehabiliteringsområdet. RHN samarbejder med neurokirurgiske og neurologiske afdelinger i hele Danmark. I forbindelse med udskrivelse samarbejdes også med institutioner, kommuner og andre regioner i forhold til den videre rehabilitering. I forhold til den enkelte patient har RHN tæt kontakt til primær sektor i patientens hjemkommune/region. Samarbejdet med pårørende prioriteres højt. Der er udarbejdet selvstændig politik på området. Klinikkens personale er organiseret i teams omkring den enkelte patient. Teamet består af sygeplejerske, social og sundhedsassistent, fysioterapeut, ergoterapeut og læge. Der kan efter behov trækkes på talepædagog, neuropsykolog, psykolog, socialrådgiver, diætist og hospitalspræst. Desuden kan der rekvireres tilsyn af neurokirurg, psykiater, tandlæge og endokrinolog. På børneafsnittet er der desuden en pædagog tilknyttet teamet. Klinikkerne fungerer også som klinisk uddannelsessted for ergo- og fysioterapeutstuderende, socialrådgiverstuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier Patientgrundlaget er personer i alle aldre med erhvervede hjerneskader, som ofte har en kombination af senso-motoriske, kognitive og emotionelle forandringer. Størstedelen af patienterne behandles og rehabiliteres for følger efter blodprop, hjerneblødning, kranietraumer og andre sygdomme i centralnervesystemet, herunder hjerneskader efter hjertestop. Side 1 af 7
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale kliniske problemstillinger Kerneområderne, for den neurorehabiliterende sygepleje, er fundamentale for patienternes rehabiliteringspotentiale og det videre rehabiliteringsforløb. Vi har fokus på forebyggelse og behandling af komplikationer opstået på baggrund af den tilgrundliggende sygdomstilstand/ traume. Der er fokus på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Behandlingen på RHN sker med udgangspunkt i patienten og dennes nærmiljø. Kontakten til de pårørende er væsentlig, da de pårørende i starten af neurorehabiliteringsforløbet ofte er patientens talerør og eneste bindeled til patientens tidligere liv. De sygeplejefaglige problemstillinger kan relatere sig til følgende problemområder, som svarer til Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (se litteraturliste): o Ernæring o Respiration/cirkulation o Udskillelse o Immobilitet/aktivitet/ADL o Hud og slimhinder o Smerter og sanseindtryk o Søvn og hvile o Kommunikative o Psykosociale forhold o Seksualitet o Viden og udvikling o Observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Sygeplejefunktionerne kan have både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende karakter. Da patientens fysiske og psykiske funktionsevne er afgørende for rehabiliteringspotentialet, er der fokus på patientens grundlæggende behov. Patienternes egenomsorgskapacitet kan være forskellig. Pleje og behandling til patienterne tilrettelægges ofte ud fra en helt eller delvist kompenserende tilgang og hos andre med udgangspunkt i en støttende og undervisende tilgang. De kliniske problemstillinger kan relatere sig til følgende problemområder, som svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for dokumentation: o Ernæring o Viden og udvikling Side 2 af 7
Typiske kliniske sygeplejeopgaver o Kommunikation o Respiration/cirkulation/temperaturregulering. o Udskillelse af affaldsstoffer. o Funktion og færdigheder o Hud og slimhinder o Smerter og sanseindtryk o Søvn og hvile o Psyko/sociale forhold o Seksualitet I praksis kan det fx handle om: indtagelse af sufficient kost og væske; fx i form af sondeernæring støtte til patienten med respiratoriske problemer; fx pleje til den tracheostomerede patient mobilisering af patienten og hjælp til ADL funktioner udredning og behandling af vandladnings- og afføringsproblemer planlægning af plejen i forhold til at etablere en hensigtsmæssig døgnrytme Arbejde sygdomsforebyggende, bla. ved anvendelse af de hygiejniske principper Sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt samt relationelle og kommunikative udfordringer er fremtrædende p.g.a. patienternes hjerneskade. Derfor er samarbejdet med de pårørende prioriteret højt. Der er desuden gode muligheder for at blive introduceret til sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter. Der er sygeplejeopgaver tilknyttet både monofaglig og tværfaglig dokumentation i EPJ samt udarbejdelse af rehabiliteringsplaner. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne i klinikken er indlagte med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Typisk forekommende patientsituationer og patientfænomener kan være: Apopleksi patient med følgende problemstillinger: Hypertension, forhøjet kolesterol, diabetes, respiratorisk- og cirkulatoriske problemer med f.eks manglende opheling af ulcus cruris, vægttab med undernæring til følge, inkontinent med faces og urin, smerter i forbindelse med paretisk skulder, forstyrret døgnrytme og manglende mestring i forhold til ændret livssituation, manglende kommunikation relateret til ekspressiv og impressiv afasi, og manglende evne til at klare ADL funktioner. Traume patient med følgende problemstillinger: respiratoriske- og cirkulatoriske problemer f.eks cuffet tube/glat tube, stressmetabolisme og underernæring, inkontinent med faces og urin, PTA-fase med svingende vågenheds- og bevidstheds tilstand, kommunikations problematikker, Locked in syndrom, dysfagi og vægttab med underernæring til følge, immobil og i risiko for at udvikle decubitus, manglende evne til at klare ADL funktioner og smerteproblematikker relateret til brud, kirurgisk indgreb m.m. Bearbejdning af sorg og krise er ofte en stor del af den enkelte patient og de pårørendes hver dag og rehabiliteringsforløb. Klinikkens speciale er i særdeleshed neurorehabilitering af patienter med kognitive Side 3 af 7
Typiske patientforløb/borgerforløb forstyrrelser, dvs patienter med problemstillinger i relation til nedsat orientering, nedsat hukommelse, manglende initiativ, nedsat evne til problemløsning, apraksi og andre skjulte handicaps. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4-8 uger. Enkelte forløb kan være længerevarende. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering screening for vandladningsforstyrrelser, tarmanamnese, TOKS og GCS Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienternes/borgernes læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På RHN arbejdes kontinuerligt med at udvikle såvel den sygeplejefaglige som den tværfaglige dokumentation. Eksempelvis er der udarbejdet kliniske retningslinjer. Der udarbejdes løbende nye instrukser, som opdateres på E-doc. Endvidere arbejdes der med Den Danske Kvalitetsmodel. Indenfor såvel sygeplejen som ergo- og fysioterapi er der i hvert afsnit tilknyttet specialeansvarlige, der blandt andet bidrager med at implementere den nyeste viden inden for neurorehabiliteringsområdet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. RHN kan tilbyde studiemiljø i form af studierum, hvor der er mulighed for brug af IT og have faglige diskussioner med medstuderende. Desuden er der i klinikkerne relevant faglitteratur. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes Side 4 af 7
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder dog primært i dag-tiden. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Studiedage aftales med den kliniske vejleder. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter på modul 4: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Side 5 af 7
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) kan evt. inddrage andre kliniske metoder fx ernæringsscreening, screening for vandladningsforstyrrelser, tarmanamnese, TOKS, GCS og ABS Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte sygepleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler anvender studiedage konstruktivt i forhold til studiet Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Side 6 af 7
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Udarbejdet af: Hammel Neurocenter, 22. juni 2012; Birgit Haahr Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 7 af 7