SANERING OG GENANVENDELSE AF TILOVERSBLEVNE LANDBRUGSBYGNINGER 2 - KORT BESKRIVELSE AF EKSEMPEL-EJENDOMME

SANERING OG GENANVENDELSE AF TILOVERSBLEVNE LANDBRUGSBYGNINGER 2 - KORT BESKRIVELSE AF EKSEMPEL-EJENDOMME

SANERING ELLER GENANVENDELSE AF TILOVERSBLEVNE LANDBRUGSBYGNINGER - KORT BESKRIVELSE AF EKSEMPEL- EJENDOMME er udgivet af SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Vil du vide mere, kontakt: Anna Grethe P. Aggerholm, agpa@byggeri-teknik.dk D + 45 9999 2312 M + 45 2011 7914 Kræn Ole Birkkjær, kob@seges.dk D +45 8740 5566 M +45 4030 1320 December 2015 Redaktion Kræn Ole Birkkjær, SEGES Per Kruse, SEGES Fotos Kræn Ole Birkkjær, SEGES Design og layout Connie Vyrtz Pedersen, SEGES Denne publikation må kopieres efter aftale med SEGES P/S. WWW landbrugsinfo.dk/sanering-genanvendelse BEVILLINGSGIVERE UDGIVET I ET PARTNERSKAB MELLEM I forbindelse med projektet Sanering eller Genanvendelse af tiloversblevne Landbrugsbygninger er der valgt 3 eksempel-ejendomme. Gårdanlæggene er kort og overordnet beskrevet, og der er i større eller mindre grad givet bud på, hvilke bygninger som kunne fjernes, dog uden en tilbundsgående vurdering, herunder den endelige driftsøkonomi. 2 SIDE INDHOLD 4 Gård I 12 Gård II 20 Gård III 24 Asdal Hovedgård

FORORD Udviklingen i landbrugets produktionsformer har medført, at størstedelen af landbrugets bygninger og anlæg opført før 1980 erne står mere eller mindre tomme og overflødiggjorte. Bygningerne pynter ikke, og vi vil gerne inspirere til en oprydning i landskabet. Det handler først og fremmest om at få taget stilling til, hvad der skal ske med bygningerne. Skal de saneres og anvendes til nye formål, eller skal de fjernes? Som inspiration har vi udarbejdet tre pjecer, hvor du får redskaber og ideer til at komme i gang. 1. OPRYDNING MED PLUSSER 2. KORT BESKRIVELSE AF EKSEMPEL-EJENDOMME 3. FREMGANGSMÅDE Vi kommer gerne ud på landmandsmøder og fortæller og viser billeder med eksempler fra praksis. Vi har også ideer til, hvordan landmænd, ejere, lokale rådgivningsvirksomheder og kommuner kan samarbejde om at sanere flere ejendomme på en gang. Sanering af bygningerne kan understøtte væksten i landdistrikterne. Derfor er det vigtigt at skabe overblik over tomme avls- og driftsbygninger og deres placering i området. Måske rummer nogle af dem potentialet til at blive hjemsted for nye virksomheder eller aktiviteter i landdistrikterne. Gode eksempler breder sig ofte som ringe i vandet. Lad os komme i gang! 3

GÅRD 1 Eksempelejendommen ligger på kanten af en bakkeø. Der er forholdsvis markante terrænspring nord for gården. Gårdejendommen består i dag af det oprindelige stuehus fra 1884 med driftsbygninger og forvalterboligen fra 1906. Derudover er gården løbende blevet udbygget med produktionsbygninger i perioden fra 1960 til 1988/98. Midt i fredsskoven ligger en medarbejderbolig fra 1968. I alt findes der 9 bygninger på gården. 4

5

NUMMERERING AF ENKELTBYGNINGER 1. Stuehus fra 1884 2. Kostald fra 1906 3. Kornlade fra 1906 4. Forvalterbolig fra 1906 5. Kartoffellade fra1960 6. Værksted, lager fra 1985 7. Maskinhuse, lager fra 1978 8. Maskinhuse, lager fra 1988 9. Udlejebolig fra 1968 6

HELHEDSVURDERING Bygningerne 1, 2 og 3 udgør en bevaringsværdig helhed og vil med en alternativ anvendelse kunne fastholde og honorere ønsket om og forventningerne til et kulturhistorisk bygningsanlæg fra før mekaniseringen i landbruget med stor fortælleværdi. Ved fjernelse af bygning 5 til 8 vil de resterende bygninger ligge i direkte forbindelse med det omgivende landskab, og set indefra vil de igen fremstå som et sammenhængende anlæg med markante veldefinerede bygningskroppe. De vil i det flade hedelandskab være med til at højne det visuelt æstetiske i landbrugslandskabet og genskabe den visuelle sammenhæng med det omkringliggende landskab og derved øge herlighedsværdien. Derfor bør bevaring af de nyere driftsbygninger nøje overvejes. BYGNING 2 Hvis den oprindelige kostald tænkes bevaret, kræver det omfattende indgreb. BYGNING 3 Den gamle lade har et typisk vestjysk udseende/arkitektur. BYGNING 4 Den tidligere forvalterbolig ligger tæt ved indkørsel til gården. Huset er ikke vedligeholdt gennem lang tid. Bygningen er i teknisk dårlig stand og kan evt. fjernes. BYGNING 5 Om kartoffelhuset har en brugsværdi må holdes op imod ejers planer for ejendommen og omkostningerne ved en renovering. I den helhedsmæssige kontekst er bygningen uden værdi. De oprindelige stolpe- og trækonstruktioner er velbevarede. Der er alternative muligheder for genanvendelse. 7

HVORDAN KUNNE SITUATIONEN SE UD EFTER SANERINGEN? FORSLAG A (ETAPE I) Kartoffelbygningen (5) fjernes, og der etableres en løvtræsbeplantning, som forlængelse af den eksisterende løvtræsskov. Den vestlige del af bygning (6) fjernes. Den resterende del af bygningen anvendes i dag til bl.a. maskinværksted. Det frie areal kan dyrkes med juletræer eller beplantes med løvtræer til en lille skovlund. 8

FORSLAG B (ETAPE II) Som forslag A, med den tilføjelse at bygning (2) fjernes og erstattes arealmæssigt af klippede træer og hække til erstatning for bygningen. Gårdrummets volumen og begrænsning bibeholdes og giver samtidig en udsigt over den store landskabsflade mod øst, indrammet af de klippede trækroner og de klippede hække. Den dårligt vedligeholdte forvalterbolig (4) fjernes. Det åbner for et fint indkik i den parklignende have. 9

FORSLAG C (ETAPE III) Som forslag B, med den tilføjelse at beplantningen med træer og hække erstattes med en ny bygning (2). Bygning (7) fjernes, og bygning (8) renoveres. Arealet mellem bygning (8) og markvejen mod nord langs bygning (3, den gl. lade) beplantes med juletræer eller frugttræer. Den funktionelle adgang til halbygningen foreslås at ske fra den vestlige ende. 10

HERNING KOMMUNE, BEMÆRKNINGER Ejendommen ligger placeret i og ved en offentlig vej, og synligheden indgår i en samlet vurdering. Forslag A Planlovens 35, stk. 1, kan komme i anvendelse, såfremt dele af ejendommens eksisterende bygninger ønskes anvendt til andet erhverv, der kan indpasses i det åbne land. Herunder f.eks. mindre håndværk med begrænsede antal ansatte og trafik eller evt. indretning til Bed & Breakfast eller lign. Forslag B Hvis en af ejendommens boliger evt. ønskes nedrevet, kan Pulje til landsbyfornyelse ansøges. Hvis en utidssvarende bolig f.eks. koster 100.000 kr. at få bortskaffet vil det offentlige tilskud udgøre 50.000 kr. Forslag C Ejendommen har bevaringsbestemmeler og kan efter konkret vurdering forvente at komme i betragtning til tilskud til udvendige bygningsforbedringer, hhv. inden 33 % eller 25 %. NYKREDIT, BEMÆRKNINGER Forslag A Det vil ikke forringe ejendommens værdi, at kartoffelhuset + den vestlige del af bygning 6 nedrives og fjernes. Tvært imod vil dette forøge ejendommens værdi (dog ikke voldsomt). Forslag B Det vil ikke forringe ejendommens værdi, at kartoffelhuset + den vestlige del af bygning 6 nedrives og fjernes. Tvært imod vil dette forøge ejendommens værdi (dog ikke voldsomt). Dog vil der ved nedrivning af bygning 2 blive tale om en mindre værdiforringelse, idet gårdspladsen ikke opretholdes. Samlet set nok tale om en uforandret værdi på ejendommen. Forslag C Det vil ikke forringe ejendommens værdi, at kartoffelhuset + den vestlige del af bygning 6 nedrives og fjernes. Tvært imod vil dette forøge ejendommens værdi (dog ikke voldsomt). Nedrivning af bygning 2 vil give yderligere en mindre værdiforøgelse, fordi der kommer til at stå en bygning, som ikke kræver særlig meget vedligeholdelse. 11

GÅRD II EN UDDATERET GÅRDEJENDOM TIL SVINEPRODUKTION Staldanlægget, bygget i 1980 erne, er nedslidt og lever ikke op til nutidens miljø- og dyrevelfærdskrav. Der er opført gyllebeholdere over tid, hvor 3 eller 4 fortsat har en brugsværdi. 12

Bygningsmassivet, set fra øst, fremstår i acceptabel stand, men indretningsmæssigt og konstruktivt er anlægget ikke værd at bevare. Bygninger og anlæg forfalder dag for dag. En gl. gyllebeholder, opbygget af fundamentsblokke, opfylder ikke længere konstruktive og miljømæssige krav. 13

HVORDAN KUNNE SITUATIONEN SE UD EFTER SANERINGEN? FORSLAG A (ETAPE I) Hele produktionsanlægget inkl. gyllebeholderen af bloksten fjernes. Når anlægget over og under jorden er fjernet, retableres arealerne med et muldlag, som tilsås med græs. Der plantes enkeltstående træer i spredt orden. Et forslag kunne være forskellige frugttræer. Skitseplan efter sanering af produktionsanlægget. Det, der kan diskuteres, er boligen, skal den blive eller fjernes? Hvis byggeretten kan flyttes, hvordan vil situationen så være? 14

FORSLAG B (ETAPE II) Hele produktionsanlægget fjernes inkl. gyllebeholderen af bloksten. Når anlægget over og under jorden er fjernet, retableres med et muldlag, som tilsås med græs. Boligen renoveres, og der bygges en servicebygning overfor. 15

FORSLAG C Hele produktionsanlægget inkl. gyllebeholderen af bloksten fjernes, undtaget er en nyere ladebygning, som til en vis grad er renoveret og delvist varmeisoleret. Der anlægges en kørefast sti mellem bolig og lade. Boligen renoveres, og der bygges en servicebygning overfor. 16

FORSLAG D Hele produktionsanlægget inkl. gyllebeholderen af bloksten fjernes, undtaget er en nyere ladebygning, som til en vis grad er renoveret og delvist varmeisoleret. En ny bolig bygges tilbagetrukket fra fællesvejen, som fører til den nærliggende mindre landbrugsejendom. Der etableres evt. en sammenhængende beplantning rundt om gylletankene. 17

HERNING KOMMUNE, BEMÆRKNINGER Ejendommen er tilbagetrukket og er ikke særlig synlig fra offentlige omgivelser. Forslag A Planlovens 35, stk. 1, kan komme i anvendelse, såfremt dele af ejendommens eksisterende bygninger ønskes anvendt til andet erhverv, der kan indpasses i det åbne land. Herunder f.eks. mindre håndværk med begrænsede antal ansatte og trafik eller evt. indretning til Bed & Breakfast eller lign. Forslag B Hvis ejendommens bolig evt. ønskes nedrevet, kan Pulje til landsbyfornyelse ikke ansøges, idet stuehuset er opført 1967 og ombygget i 1971. NYKREDIT, BEMÆRKNINGER Forslag A Nedrivning af driftsbygningerne, samt den ældre gylletank, vil forringe ejendommens værdi begrænset. Der mangler herefter plads til opbevaring. Forslag B Nedrivning af driftsbygningerne, samt den ældre gylletank, vil forringe ejendommens værdi begrænset, idet der så mangler plads til opbevaring. Renovering af boligen + opførelse af servicebygning vil have næsten fuld værdiforøgelse på ejendommen. Men vær påpasselig med at bruge for mange penge på renovering, idet ejendommen nok fortsat primært vil blive brugt til udlejning, grundet vejen til nabo der går gennem ejendommen. Forslag C Nedrivning af driftsbygningerne, samt den ældre gylletank, men undtaget den nyere ladebygning, vil ikke forringe ejendommens værdi. Renovering af boligen vil have næsten fuld værdiforøgelse på ejendommen. Opførelse af servicebygning vil ikke være værdiforøgende, idet der er kvm nok i form af ladebygningen. Men vær påpasselig med at bruge for mange penge på renovering, idet ejendommen nok fortsat primært vil blive brugt til udlejning, grundet vejen til nabo der går gennem ejendommen. Forslag D Nedrivningen af alle driftsbygninger undtaget de nyere gylletanke og ladebygningen vil ikke værdiforringe ejendommen. Tvært imod vil dette nok give en begrænset værdiforøgelse. Opførelse af helt ny bolig og servicebygning vil have beskeden værdiforøgelse, idet vejen fortsat går igennem ejendommen. Der burde nok i stedet for søges om, at bygningssættet skal bygges andet steds på ejendommen. 18

19

GÅRD III EN GÅRDEJENDOM MED TOTALT NEDSLIDTE OG DÅRLIG VEDLIGEHOLDTE DRIFTSBYGNINGER Stuehuset er markeret med rødt, og driftsbygningerne vist som litreringen er fastlagt af forsikringsselskabet. Et orthofoto kunne ikke anvendes her, da træer og buske har overgroet bygninger og anlæg. Fjernelsen af avls- og driftsbygningerne kan opdeles i 3 angivne etaper, A, B og C. Det mest rationelle vil være at sanere og retablere det hele på en gang. HVORDAN KUNNE SITUATIONEN SE UD EFTER SANERINGEN? 20

Alle driftsbygninger er saneringsmodne. Træer holder på væggen, så den ikke vælter lige nu. Gårdspladsen har et fint format længde og bredde. Bygningerne er generelt ved at blive overtaget af træer. Ladebygningen har stadig det meste af den oprindelige trækonstruktion, men er dårligt vedligeholdt. Indkørslen sker fra offentlig vej og løber diskret mellem dyrkede marker. Stuehuset er i en stand, hvor en renovering kan betale sig. En postmodernistisk frontespice er påbygget for et par år siden. 21

På skitserne er angivet, hvordan en styret beplantning kan indramme gårdspladsen for at fastholde de gode proportioner og give rum og læ. Gården er tænkt som et fremtidigt Boliglandbrug, uden væsentligt jordtilligende og ikke noteret som landbrug. Efter en sanering og fjernelse af de fleste driftsbygninger, både det der ligger over og under jorden, retableres arealerne. Bevar så vidt muligt den oprindelige pigstensbelægning. Efter saneringen kunne der etableres en beplantning, som beskriver, hvor gårdens oprindelige bygninger lå. Der skal bygges en ny mindre bygning til en varmeenhed og et par garager m.v. En mulighed er også at afkorte og restaurere den gl. længe tæt ved boligen. 22

HERNING KOMMUNE, BEMÆRKNINGER Ejendommen ligger placeret i skovbevoksning og er ikke særlig synlig fra offentlige omgivelser. Forslag A Planlovens 35, stk. 1, kan komme i anvendelse, såfremt dele af ejendommens eksisterende bygninger ønskes anvendt til andet erhverv, der kan indpasses i det åbne land. Herunder f.eks. mindre håndværk med begrænsede antal ansatte og trafik eller evt. indretning til Bed & Breakfast eller lign. Forslag C Ejendommen har mulighed for at få en bevaringsværdi og kan efter konkret vurdering forvente at komme i betragtning til tilskud til udvendige bygningsforbedringer, hhv. inden 33 % eller 25 %. NYKREDIT, BEMÆRKNINGER Ingen af driftsbygningerne har nogen som helst værdi for ejendommen. Nedrivning og bortskaffelse af disse vil forøge ejendommens værdi - sandsynligvis i en størrelse der vil kunne dække udgiften til nedrivning. Opførelse af en mindre bygning til varmeforsyningen vil forøge ejendommens værdi med investeringen. Opførelse af mindre servicebygning/garage vil også forøge ejendommens værdi. Man bør måske overveje at bygge garagen sammen med bygningen til varmeenheden. 23

ASDAL HOVEDGÅRD EN GÅRDEJENDOM I FORVANDLING Idégrundlaget for sanering og genanvendelse af Asdal Hovedgård, er en mulig etapevis forvandling med udflytning af svineproduktionen, med det formål at gården får rollen som en kulturbærende og energiudviklende gårdejendom, men samtidig fungerer som et levende og fremtidsorienteret landbrug. Asdal Hovedgård, 1940-50. Asdal Hovedgård ejes af Mette og Jens Peter Lunden. 24

Asdal slot og ladegård, 1794 EN KORT HISTORIK Asdal Voldsted stammer tilbage fra middelalderen, lige som det andet voldsted, Spøttrup i Salling. Det nye Asdal, først i 1800-tallet På ovenstående matrikelkort fra 1794, er indtegnet de bygningsmæssige ændringer der fandt sted da Asdal, fra at være et gods, blev forvandlet til en proprietærgård. Asdal Hovedgård har en historie som stammer tilbage fra 1300-tallet. 25

Den mest interessante avlsbygning, både som ladegård og proprietærgård, opført ca. 1540, var den bindingsværkslade der fungerede frem til 1942. Nedenstående opmålinger er stillet til rådighed af Nationalmuseet. Agerumsladen var 36 m lang, 14 m bred og målte 10,5 m i kiphøjden, en imponerende bygning efter datidens målestok. En efterårsdag i 1962 var der, ind over Vendsyssel, et orkanlignende stormvejr, som rev taget af agerumsladen og hele trækonstruktionen splintredes. Der blev ikke opført en ny lade, og man nøjedes med den gamle endnu eksisterende kampestenslade, som østlængen helt ud mod landevejen. Tværsnit i agerumsladen, m. kørelo i siderne. Længdesnit i højrems-konstruktionen. 26

Orthofoto som viser Asdal Hovedgård med Voldsted og det nuværende anlæg til svineproduktion. Agerumsladen var placeret som angivet på planen. 27

Den nuværende svineproduktion, ligger umiddelbart nord for gården. Den lange bygning er farestalden, primært konstrueret af bygningselementer. Den hvide stald med de røde stræbepiller, er drægtighedsstalden som kan forlænges. Svineproduktionens gylletank set fra adgangsvejen til Voldstedet. 28 I stedet for pilehenvisningen, kunne der ved en funktionstømt gyllebeholder, tænkes anden anvendelse af denne bygning.

Den tilbageværende kampestenslade, som en vigtig kulturarvsbygning på Asdal Hovedgaard. HOVEDIDEEN Hovedideen i projektet handler om en gradvis udflytning af den nuværende produktion af smågrise, til en ny produktionsenhed, ca. 500 m ude på marken, øst for gården. I denne forbindelse bliver de forholdsvis nye svinestalde og servicebygningen funktionstømt, og genanvendt på stedet og/eller i de forskellige etaper nedtaget og flyttet. En af udfordringerne i projektet er at få analyseret og evalueret en mulig demontering af typiske nyere staldbygninger, med fokus på den ressourcemæssige og økonomiske bæredygtighed. FØRSTE ETAPE I første etape af forvandlingen, sker ved at fjerne en poltestald. Saneringsområdet forberedes til P-område, ved anlæggelse af en armeret græsgrønning. Farestalden og servicerum bliver liggende tilbage i denne fase af udflytningen. Gyllebeholderen foreslås ombygget til et lærings- og oplevelsescenter, med fokus på Voldstedet samt den unikke kulturhistorie på stedet og i lokalsamfundet. 29

Ved denne form for anden anvendelse af en funktionstømt stor gyllebeholder, sættes der samtidig fokus på bæredygtigheden af sådanne fysisk stærke anlæg i det åbne land. Der findes pt. ca. 40.000 gyllebeholdere i Danmark. Gyllebeholderens betonkonstruktion, tænkes gennemskåret 4 steder i en bredde på ca. 3. I åbningerne skal der monteres glasdøre, så man diagonalt kan se gennem oplevelsescentret, og ud mod voldstedet og landskabet. Åbningerne skal samtidig fungere som ind - og udgange. Inspirationen til denne transformering af gyllebeholderens indlysende og stærke form, er Fyrkat og Aggersborg, anlæg som stammer fra Vikingetiden. Gennemskæringerne i den store beholder målrettes med fokus på Voldstedet og Asdalen. Gårdens bygninger og anlæg, første etape, efter sanering og anden anvendelse. Gyllebeholderen med teltoverdækning, anes længst ude til venstre i billedet. Asdal Voldanlæg, med byggetomten midt inde i voldanlægget, markerer sig stærkt i det samlede landskabsbillede. 30

ANDEN ETAPE I anden etape af udflytningen af svineproduktionen, anlægges en æblelund på en græsgrønning. Fra de tidligere anlagte P-områder, anlægges en adgangsvej ind gennem æblelunden til en ønsket ny renoveret kulturarvs-lade. I den ny renoverede lade, planlægges indretning af rum og områder til mere detaljeret formidling af områdets og landskabets særlige geologiske forhold og ikke mindst den specielle måde landskabet er opstået på i denne del af Vendsyssel. LITTERATUR Asdal gennem 600 år. Forfatter, Ingvard Mølbjerg, Brovst. ISBN: 87-89501-03-9 Gårdens bygninger og anlæg, efter gennemførelse af anden etape. 31

SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 E info@seges.dk W seges.dk